Kreativitet som dannelsen i dagtilbud og skole - Kreative børn som fremtidens vindere? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Transkript

1 Kreativitet som dannelsen i dagtilbud og skole - Kreative børn som fremtidens vindere? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

2

3

4 Hvorfor er kreativitet vigtigt? Fremtidens beskæftigelse Automatisering af mange arbejdsopgaver Også praktiske og kognitive jobtyper i risiko for at overtages af computere og robotter Frey & Osborne (2013): 47% af alle eksisterende jobtyper De mest sikre jobtyper Kreativitet og innovation Skabe nye idéer og føre nye kombinationer ud I livet Sociale intelligens Forstå andre, forhandle og overtale, udøve dømmekraft Hvad robotter og computere ikke kan Muliggør forandring Men kan ikke håndtere eller skabe forandring Forudsætter regler eller data, der ophæves ved forandring Kreativitet og innovation er at skabe forandring

5 Kilden til kreativitet er truet! Bekymring for at børn leger mindre i dag (Lillard 2015) 1) Mindre tid til leg Barns liv og aktiviteter planlægges og struktureres af voksne 2) Medier har ændret børns legevaner Fra fjernsyn til digitale og interaktive medier som computer og ipad Erstattes legen af spil eller leges der på andre måder? 3) Børn leger i stigende grad med struktureret legetøj og i designede fantasiuniverser LEGO, for example, were originally plain blocks to put together; now LEGOs come with pieces that can only be constructed one way into specific objects (Lillard 2015: 33) 4) Dagtilbud mindre legende og mere skoleforberedende Før-skole : Forberedelse frem for værdifuldt i sig selv Leg og lærings-diskursen : Leg som middel til læring

6 Fremme kreativitet Fremme kreativitet hos børn Politisk fokus på kreativitet i uddannelse I skolereformen: Del af alle fag I lov om læreplaner: Leg som central begreb Men hvis fremmes i praksis Brug for viden om hvad er kreativitet er Brug for viden om hvilke typer af kreativitet dominerer hos børn Mit bud og bidrag Kreativitet må forstås som en dannelsesproblematik Ikke en evne eller kompetence At skabe er det unikt menneskelige Dominerende typer af kreativitet Små børn: Fantasileg Skolebørn: Humor

7 Tre dimensioner af uddannelse Viden: orientere sig (indhold) Begrundede antagelser om relationer mellem ting Tilegner viden gennem undervisning (læsning) Evner: være i stand til noget (mål) Færdigheder, kvalifikationer, kompetencer Udføre handling Løse opgave Håndtere udfordring Udvikler evner gennem læreprocesser Dannelse: måde at forholde sig på ((formål)) Til sig selv, andre og verden Vedrøre indstilling, holdning, attitude, værdier, tankegang, mindset Dannes til menneske der kan leve og klare sig i samfundet Ændrer forholdelsesmåde gennem dannelsesprocesser

8 Begrebet dannelse Dannelse af personligheden Samtidig skabelse af individualitet og socialitet Ændring af forholdet mellem individ og det sociale Foregår i frihed Mennesket kan forholde sig: Ikke bundet til naturen eller nuet Selvoverskridelsesproces Ophævelse til det almene (Hegel 1807) Overskride sig egen verden og involvere sig med en større verden Gøre erfaringer der ændrer ens forholdelsesmåde Dannelsesrejse: Hjem-ud- hjem Smagsdannelsesproces Ikke blot ændre, men ændre til det bedre Altid forbilleder og ideal for dannelse Ændre måde at sige ja og nej Imitere efterlignelsesværdige mønstre (Kant 1800)

9 Dannelsesprocessens faser 0. Anledningsfasen Fornemmelsen af at gå glip af noget 1. Åbningsfasen Tilbageholde et vanligt nej (smagsafgørelse) Subjektet åbner sig for verden 2. Overskridelsesfasen Verden åbner sig for subjektet (selvoverskridelse) Begejstret stemning: Verden opleves som større 3. Erfaringsfasen Foruroligende stemning: Forpurrer ens forventninger (Gadamer 1960) Gør en erfaring: Ændrer måden at forholde sig på (smagsdannelse) 4. Refleksionsfasen Forsøger at sætte ord på erfaringen Fortolke i forhold til ens fortælling om en selv (identitet)

10 Dannelsesprocessens karakter Dannelse er en sanselige proces Overskridelsesprocesser er baseret på stemninger Stemningerne munterhed, begejstring og foruroligelse Åbner for at verden er anderledes end forventet Muliggør at gøre erfaringer Smagsafgørelsesprocesser er baseret på følelser Stærke følelser af tiltrækning og frastødning Æstetisk dømmekraft baseret på Lyst og ulyst (Kant 1790) Social dømmekraft baseret på begær og afsky (Schmidt 1999)

11 Hvad er kreativitet? Definitioner på kreativitet Gængs definition af det kreative produkt (Boden 2002) Ny kombination, der er relevant eller brugbar Kreativitet forstået som bisociation (Koestler 1964) Almindelig tænkning Kombinationer af elementer inden for bestemte domæner Kreativ tænkning Kombinationer af elementer mellem forskellige domæner i kraft af en lighed mellem dem» Forbinder domæner: der hidtil har eksisteret adskilt (Koestler, 45)» Mest kreative: er formet af elementer taget fra domæner, som eksisterer langt fra hinanden (Poincaré, 386) Humor kan eksemplificere

12 Kreativitet og leg Typer af kreativitet (Koestler 1964) Idé (videnskab): Fusion af elementer I form af nyt begreb eller ny teori Udtryk (kunst): Konfrontation af elementer I form af nyt udtryk og fastholdt i kunstværket Joke (humor): Kollision af elementer Giver anledning til fysisk reaktion: Latter Leg: Hvilken type af kreativitet er det?

13 Kreativitet som dannelse Overskridelsesproces Overskrider domæner mhp. ny kombination Kombinerer elementer der eksisterer adskilt Skift i stemming: Fra foruroligelse til begejstring Smagsafgørelsesprocesser Afgør om kombinationer er relevante Ingen regler der guider valget Regler er umulige at sætte ord på: de fornemmes, snarere end formuleres (Poincaré, 390) Afgørelsen sker ubevist Ubevidst selv i stand til at udøve dømmekraft; det har takt, finfølelse (Poincaré, 390) Sker ofte i en semi-hypnotisk tilstand I badet om morgen, i sengen om aftenen, eller på tur Indfinder sig når man slipper koncentrationen

14 Kreativitet som dannelse Kreativitet er en forholdelsesmåde Ikke en evne eller kompetence Evner er bundet til domæner At være i stand til: Kende regler og kunne spillet spillet Evner kan testes Er en standard at vurdere i forhold til Måde at forholde sig på der åbner for det nye Være åben overfor egne og andres skøre idéer og indfald Nysgerrighed, mod, gå med på legen, rebel, kontroversiel Kreative menneske er ofte barnlige (Gardner 1994) Stemninger der åbner for at verden er anderledes Munterhed og begejstring (flow) og foruroligelse (udholde tvivl)

15 Leg og kreativitet som dannelse Fantasileg som kreativitet Overskridelse: Fantasi Forestiller sig at tingene er anderledes end de er Kick: At verden opleves som større Relevans: At det er sjovt Type af kreativitet Kropslig humor: Forbinder ting/personer og begreber fx jeg er moren Leger i kollisionen mellem elementer der eksisterer adskilt fx ridder på kollisionen mellem pind og hest Dominerende stemming: Munterhed og begejstring Legen varer sålænge det er sjovt

16 Almendannelse (blive menneske) Professionsdannelse (blive arbejdskraft) Dagtilbud Selvoverskridelse Åbne verdener og blive ét med andre i legens stemning Kreativitet: Fantasileg Grundskole Erfaringsdannelse Gøre erfaringer af at være subjekt i meningsverdener og fællesskaber Kreativitet: Humor og frembringeleg Ungdomsuddannelse Almendannelse Danne personlighed og smag i og på tværs af fag og fællesskaber Kreativitet og innovation Personligt udtryk Anvende viden innovativt Videregående uddannelse Dannelse Danne sig gennem uddannelse og arbejde Kreativitet og innovation: Social innovation Økonomisk innovation Teknologisk innovation Kognitiv innovation

17 Dagtilbud Almendannelse Fokus på selvoverskridelse At blive en anden sammen med andre i en anderledes verden Erfarer at skabe sammen og opleve sammen Kropslig selskabelighed Gøre erfaringer af at blive del af noget større I form af legens univers og fællesskab Professionsdannelse Kreativitet har form af fantasileg

18 Dagtilbud Gennem legen dannes barnet til At blive et kropsligt individ Gennem sansemotoriske lege, fysiske lege og bevægelseslege, legepladslege Gøre erfaringer af at forholde sig som et kropsligt selv til den fysiske verden Fokus på kropslig overskridelse (vildt, gentagelse, afgørelse) At blive et socialt menneske Gennem social fantasilege, symbolske lege, dramatiske lege Gøre erfaringer af at forholde sig som socialt selv til den sociale verden Social overskridelse (være en anden) At blive et kreativt væsen Gennem kreative fantasilege og forestille at noget er anderledes Erfaringer af at forholde sig som et tænkende selv til den kognitive verden Kognitiv overskridelse (anden mening)

19 Grundskole Almendannelse Fokus på erfaringsdannelse Gøre erfaringer af at være alment subjekt Fx sådan en der kan læse eller fortælle jokes I meningsverdener og fællesskaber Fx skolens fag eller klassefællesskab og venskaber Blive del af det større Sproglig selskabelighed Er sammen med dem man griner sammen med Fra at lege samme til at være sammen Professionsdannelse Frembringeleg og humor

20 Grundskole Frembringeleg og humor som kreativitet Frembringeleg Selskabelig leg: Frembringer for sjovt noget sammen Det sjove: Kontrast mellem det som det skal ligne og ikke er Forholde sig på måde der åbner for sjove kollisioner Humor Sproglig leg: Sproglige kollisioner mellem konkrete og abstrakte begreber Forholde sig åben over for den andens indspil Ping-pong: Bidrager med indspil (jokes) og bekræfter relevans af den andens indspil (latter)

21 Overset potentiale for kreativitet Legen I reformpædagogikken: Værdsat, men ikke begrebet I dag: Truet af struktureret tid og fokus på nytte og læring Hvis fremme: Forstå legen og dens processer Humor Overset i den pædagogiske forskning og praksis? Forstyrrer: Flytter fokus og udfordrer autoriteten Den sjove bemærkning, fnisen og ironi Undertrykker børns naturlige måde at være kreative på? Børn elsker jokes og serier og bøger med humor (Buster, Virgil, Pippi, Farooq, Bob etc.) Humoristiske bøger er børns foretrukne bøger (Hansen et al. 2017)

22 Fremme kreativitet som dannelse Give tid og rum Fri og spontan proces Ikke planlægges, helst ikke afbrydes Tage med på dannelsesrejser til større verdener Åbne forskellige verdener Som børnene kan bruge i deres leg og humor Kulturelle, sociale, praktiske, faglige verdener etc. (åben skole) Åbne kreative verdener Som kan inspirere børn til at kombinere anderledes Kunst og kultur, fantasi- og forestillingsverdener (åben skole) Demonstrere måder at forholde sig kreativt på Lege eller joke med børnene Spille, synge, male, optræde, fortælle, designe etc. Forholde sig åben for det nye (fx på tur)