Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?"

Transkript

1 Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative og innovative evner er med henblik på at sikre den unge de evner, der bliver relevante på fremtidens arbejdsmarked. Skolen har altid haft menneskedannelsen og samfundsnytten som sit dobbelte formål. I fremtiden skal vi leve af kreativitet og innovation. Sådan lyder det igen og igen i samfundsdebatten. Men hvilke konsekvenser har det for skolen, og hører kreativitet og innovation til en økonomisk eller en pædagogisk dagsorden? Mit svar er, at det ene ikke udelukker det andet. Tværtimod har det altid været skolens opgave at danne og uddanne de kommende generationer til det samfund, der er og kommer i fremtiden. Hvis økonomien grundlæggende er under forandring og skifter til en kreativ og innovativ vidensøkonomi, bliver det afgørende at sikre, at de kommende generationer lærer at være kreative og innovative for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Kreativitet og innovation er imidlertid ikke kun en økonomisk, men også en pædagogisk og dannelsesmæssig problematik. Siden reformpædagogikkens begyndelse med Rousseau (1762) og til dens udbredelse i 1970 erne har kreativitet i form af leg og æstetiske aktiviteter været værdsat som kilde til personlighedens dannelse og personens fysiske, følelsesmæssige og kognitive udvikling (Fröbel 1826; Piaget 1945). At kreativitet og dannelse har med hinanden at gøre viser sig umiddelbart også ved, at legen, der er børns måde at være kreative på, også er børns foretrukne værens- og socialitetsform i den forstand, at KvaN 92/2012 7

2 leg er den aktivitet og tilstand, børn helst vil være i og være i sammen med andre. Når kreativitet og innovation i dag fremstår både som en økonomisk dagsorden og en pædagogisk problematik, så er det historisk nyt. Det skyldes forestillingen om, at økonomien forandrer sig fra en industriøkonomi til en vidensøkonomi, hvor den primære kilde til økonomisk værdi ikke længere er kapital, maskiner, manuelt arbejde mv., men derimod viden og ikke mindst det at kunne bruge viden på nye måder og skabe ny viden. Videnssamfundet er med andre ord karakteriseret ved, at det menneskelige, herunder kreativitet, inddrages som ressource for skabelse af økonomisk værdi. At det er nyt, underbygges umiddelbart af, at den sammenføjning af begreberne kreativitet og innovation, som er så selvfølgelig for os i dag, i virkeligheden er alt andet end selvfølgelig, da der er tale om to grundlæggende forskellige begreber: Kreativitet er et gammelt teologisk og humanistisk begreb, der handler om at skabe ud af intet (creatio ex nihilo), hvilket præcis er det, der gør sig gældende i forestillingerne om den kristne Gud, den skabende kunstner, og det legende barn. Innovation derimod handler ikke om at få idéen, men om at føre den ud i livet og anvende den på en måde der er nyttig, og som skaber værdi. Innovation er først og fremmest et økonomisk begreb og præges for alvor af økonomen Joseph Schumpeter (1934). Et andet tegn på koblingen af den økonomiske dagsorden og kreativitetens problematik er, at de felter, der traditionelt har været kendetegnet ved kreativitet nemlig forskning, kunst og humor (Koetsler 1962) i dag synes at have fået deres vidensøkonomiske sidestykke, der er kendetegnet ved en nyttiggørelse af de pågældende former for kreativitet. Det drejer sig om nyttiggørelsen af forskningens nye idéer i form af innovation af produktion, varer og markeder; nyttiggørelse af kunstens kreative udtryk i form af design af produkter og varer; og nyttiggørelse af humorens muntre jokes i form af oplevelse af varen, købet og forbruget, hvilket er i fokus i oplevelsesindustrien og oplevelsesøkonomien. 8

3 Men hvad betyder alt dette for skolen? Det betyder, at skolen i dag ikke kun skal fremme kreativitet og dannelse, men også kreativitet og innovation, da begge dele forekommer at være vigtige at lære i fremtidens samfund. Det er imidlertid afgørende ikke kun at fremme begge dele, men også at være opmærksom på, at hensigterne hermed er vidt forskellige: Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative og innovative evner er med henblik på at sikre den unge de evner, der bliver relevante på fremtidens arbejdsmarked. Skolen har altid haft menneskedannelsen og samfundsnytten som sit dobbelte formål, og enhver tid må derfor stille sig spørgsmålene, hvilken type menneske ønsker vi, at de kommende generationer skal være, og hvad har den kommende generation brug for at lære og kunne for at klare sig i fremtidens samfund? Spørgsmålene er med andre ord, hvordan kreativitet med henblik på dannelse fremmes, og hvordan kreativitet og innovation fremmes i skolen. Det er imidlertid ikke lette spørgsmål at besvare. Det skyldes, påstår jeg nu, at man grundlæggende ikke ved, hvad kreativitet er. Kreativitet er godt nok defineret som den proces, der fører til et produkt, der på én gang er nyt og relevant (Boden 1994; Sternberg 1999). Men hvordan produktet skabes, og hvad der sker i processen har altid været omgærdet af mystik og har traditionelt været forstået som guddommelig inspiration, geniets intuition og i moderne tid som ubevidste processer. Hvordan får børn idéerne til nye lege? Hvorfor virker kreativitet og leg dannende? Vi ved, at det gør det, men ikke hvorfor. I min bog Kreativitet et spørgsmål om dannelse (Hammershøj 2012) har jeg forsøgt udvikle et nyt begreb om kreativitet som en dannelsesproblematik forstået som et samspil mellem sanselige kræfter. Nærmere betegnet er tesen, at den kreative proces bevirkes af et samspil mellem indbildningskraft, overskridelseskraft og afgørelseskraft. I det følgende skal jeg på baggrund af dette begreb om kreativitet forsøge at give et bud på, hvorfor kreativitet bevirker dannelse, og hvordan kreativitet 9

4 hører sammen med innovation. Endelig skal jeg til sidst forsøge at give et bud på, hvordan kreativitet og innovation kan fremmes i skolen set i dette perspektiv. Kreativitet som leg og kræfter Min idé er som sagt, at kreativitet er en dannelsesproblematik. Men hvad er så dannelse? Dannelse i egentlig forstand angår personlighedens dannelse og forløber som en proces, hvor personligheden dannes ved, at man selvoverskrider i det sociale (Schmidt 1999; Hammershøj 2003). Det vil sige, at man overskrider sin egen verden for at involvere sig med større verdener og her gøre erfaringer af andre måder at forholde sig til sig selv, andre og verden på. Det er samme figur, som kendes fra dannelsesrejsen, hvor man rejser hjemmefra ud i fremmede verdener og kulturer og her gør personlighedsdannende erfaringer. Samtidig med denne selvoverskridelsesproces indebærer dannelse en smagsdannelsesproces, idet dannelse altid handler om at danne sig til noget bedre, hvorfor enhver dannelsesproces involverer dannelsesidealer og forbilleder for dannelsen. Dannelse forudsætter, at den enkelte lærer at udøve sin egen smag, dvs. lærer at udøve dømmekraft i forhold til, hvilke fællesskaber der er værd at overskride i, hvilke forholdelsesmåder der er værd at efterligne etc. Den kreative proces kan umiddelbart siges at ligne dannelsesprocessen ved ligesom denne også at indebære en overskridelsesproces og en smagsafgørelsesproces. Det antydes umiddelbart af definitionen på det kreative produkt, der som nævnt er, at et produkt er kreativt, hvis det på én gang er nyt og relevant. At en idé fremstår som ny er således et resultat af en proces, hvor der er sket et brud eller en overskridelse af den eksisterende tænkning. At idéen fremtræder som relevant, er tilsvarende at betragte som resultatet af en proces, hvor der er sket en afgørelse af, hvilke brud og nye kombinationer der forekommer relevante, og hvilke der ikke gør. Det særlige ved den kreative proces er, at den skal lede frem til et produkt, der skabes ved, at 10

5 elementer, der hidtil eksisterede adskilt, kombineres i den nye idé (Koestler 1962). Min tese er i forlængelse heraf, at den kreative proces konstitueres af et samspil mellem overskridelseskraften, der bevirker bruddet med den eksisterende tænkning, afgørelseskraften, der sikrer, at bruddet og idéen er relevant, og indbildningskraften, der forbinder det, der hidtil eksisterede adskilt. Dette bekræftes umiddelbart af den klassiske forestilling om de fire faser i den kreative proces (Poincaré 1908). Denne indledes med en præparationsfase, hvor man enten på grund af inspiration eller irritation borer sig ned i et problem, som man alene formår at løse ved at gennemgå en inkubationsfase, hvor man ikke bevidst arbejder med problemet, men fornemmer at der er noget i den hidtidige tænkning, der ikke hænger sammen, og på mystisk vis får indkredset, hvor det er relevant at bryde hermed og hvordan. Processen kulminerer så i illuminationsfasen, hvor man får den nye, lyse idé, der er produktet af samspillet mellem overskridelses-, afgørelses- og indbildningskraften. Herefter følger en verifikationsproces, hvor den nye idé afprøves og justeres med henblik på at få idéen til at virke. Leg er som sagt børns måde at være kreative på. Legen er som kreativ proces for det første karakteriseret ved, at det kreative produkt er legen selv i form af legens fiktive univers eller imaginære situation. Det vil sige overskridelsen har dels karakter af en overskridelse af virkelighedens verden, dels af hvor fantasifuld i betydningen ny eller varieret den er i forhold til de lege, børnene tidligere har leget. Relevansen af legen afgøres på den anden side af, om den appellerer til fortsat leg, og hvor opslugte børnene er af legen, samt af hvor ofte legen gentages. Når børn leger sammen, opretholdes og udvikles legen ofte i kraft af et ping-pong-samspil (Løkken 2004), hvor man skiftes til at komme med indspark til legen (der bidrager med nye overskridelser), der så efterlignes af de andre eller giver anledning til latter (hvilket bekræfter relevansen heraf). For det andet er legen karakteriseret ved at være en kreativ proces, der ligesom humor overvejende foregår som eller i illu- 11

6 minationens tredje fase. Det viser sig ved, at legen sjældent ledsages af præparationsfasens irriterede og frustrerede følelse eller inkubationsfasens mystiske og foruroligende stemning, men derimod altovervejende ledsages af den for legen så karakteristiske muntre og begejstrede stemning. Endelig udmærker legen sig ved at være en aktivitet, der på én og samme tid er en kreativ proces og en dannelsesproces. Det er en kreativ proces i kraft af at frembringe et kreativt produkt i form af legens fiktive univers, og det er en dannelsesproces i kraft af at forudsætte, at deltagerne overskrider sig selv og bliver ét i legens stemning. Deltagelse i legen kræver således, at man bliver en anden, sætter sig selv på spil og involverer sig med legens større, fælles, fiktive verden. Legen er den eneste proces, der på samme tid er en kreativ proces og dannelsesproces. Imidlertid har man siden de gamle grækere været opmærksom på, at der tilsyneladende eksisterer en sammenhæng mellem kreativ aktivitet og dannelse af personligheden, hvilket f.eks. kommer til udtryk i forestillinger om et slægtskab mellem genialitet og galskab, skaberkraft og kunstnerpersonlighed etc. Mit bud er ganske simpelt, at dannelse og kreativitet er to grundlæggende forskellige processer, men at de gensidigt påvirker hinanden simpelthen, fordi de er bevirket af de samme sanselige kræfter. Det vil sige, at når man udfolder overskridelseskraft og afgørelseskraft i den kreative proces, så øver man samtidig de selvsamme kræfter, som bevirker dannelsesprocessen, og vice versa. Innovation som kompetence I dag, hvor kreativitet kædes sammen med innovation, stiller spørgsmålet sig, hvad forskellen på de to er, og hvordan de spiller sammen. I den forbindelse er det min tese, at kreativitet konstitueres af et samspil mellem sanselige kræfter, hvorimod innovation er en kompetence og ikke en hvilken som helst kompetence, men faktisk indbegrebet af kompetencebegrebet par excellence. En kompetence er en bestemt type af evne, hvorimod en sanselig kraft ikke er en evne. Forskellen på dem er, at 12

7 evner er bundet til personen og kommer til udtryk ved, at personen er i stand til relativt stabilt at udføre handlinger, løse opgaver eller håndtere udfordringer. Omvendt er sanselige kræfter ikke bundet til personen, men bringer derimod personen og dennes forhold til verden eller det sociale i spil, f.eks. ved at bryde med eksisterende tænkning som i kreative processer eller åbne nye verdener som i dannelsesprocesser. Endvidere er sanselige kræfter ikke intentionelle, men virker hinsides personens kontrol og bevidsthed. Oplysningsfilosoffen Immanuel Kant beskriver til eksempel indbildningskraften som en blind, om end uundværlig sjælelig funktion (Kant 1781: 117), idet det er indbildningskraften, der gør, at vi overhovedet kan danne forestillinger og derfor ligger til grund for al erkendelse. Innovation forekommer at være en kompetence, idet innovation præcis ikke handler om at udføre en bestemt type af handling (færdigheder) eller løse en på forhånd defineret opgave (kvalifikationer), men om at håndtere en udfordring som ikke lader sig bestemme på forhånd, men afhænger af den aktuelle kontekst og dennes krav. Kompetence er således defineret som evnen til at mobilisere og anvende alt det, man har lært og kan dvs. ens viden, færdigheder, kvalifikationer, følelser, holdninger, mv. til at løse den aktuelle udfordring, man står overfor (DeSeCo 2005). Kompetencer er med andre ord performative i den forstand, at de alene viser sig i udførelsen af den konkrete handling og viser sig som den måde, den konkrete udfordring håndteres på. Innovationskompetence kan således siges at være indbegrebet af kompetencebegrebet i den forstand, at innovation handler om at føre den nye idé ud i livet på en måde, der er nyttig og skaber værdi. Innovationskompetence fremstår med andre ord som ren performativitet i form af den udøvende udførsel af idéen og som helt kontekstafhængig, idet det er de til enhver tid gældende vilkår for nytte og værdiskabelse, der er afgørende for, om der er tale om innovation eller ej. Innovation handler ikke om at skabe, men om at udføre noget bedre. Ifølge Schumpeter bidrager personer, der er innovative, dvs. entreprenører, 13

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever

Læs mere

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Ledelse af kreative kræfters selvledelse Author(s): Lars Geer Hammershøj Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 521-530 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Dannelse og kreativitet

Dannelse og kreativitet Dannelse og kreativitet Bachelorprojekt 7. semester 2013 Uddannelsessted: UCSJ Roskilde Marianne Dybdahl Jensen studienummer 529818, 09N Monica Stovgaard studienummer 529865, 09N Vejleder: Mette Rold Antal

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

dannelsen i uddannelse

dannelsen i uddannelse US dannelsen i uddannelse Forord 3 Dannelse i uddannelsessystemet af lektor Lars Geer Hammershøj Hvorfor dannelse? 4 Dannelse på niveauer af 7 uddannelsessystemet Hvad er dannelse i dag? 11 Nye dannelsesprocesser

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Leg, læring og kreativitet. Daniela Cecchin Pædagog, cand. psych. Pædagogisk udviklingskonsulent Hjørring Kommune, d. 22.

Leg, læring og kreativitet. Daniela Cecchin Pædagog, cand. psych. Pædagogisk udviklingskonsulent Hjørring Kommune, d. 22. Leg, læring og kreativitet Daniela Cecchin Pædagog, cand. psych. Pædagogisk udviklingskonsulent Hjørring Kommune, d. 22. november 2014 Hvorfor er leg og kreativitet vigtige? Fremtidsudsigter: Viden og

Læs mere

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Dannelse og kreativitet i billedkunstfagets hverdag

Dannelse og kreativitet i billedkunstfagets hverdag Dannelse og kreativitet i billedkunstfagets hverdag Indholdsfortegnelse Overordnet emne... 3 Emne, motivation og problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Formål med projektet... 4 Afgrænsning af opgaven...

Læs mere

Rytmisk musik, kreativitet og dannelse.

Rytmisk musik, kreativitet og dannelse. 1 Rytmisk musik, kreativitet og dannelse. Til besvarelse af spørgsmålet: Hvorfor er musik vigtig? Af Lars Geer Hammershøj, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og tilknyttet

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August-juni 2013/2014

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Indretningsprocessens kerne og maske Af indretningsarkitekt Mette Milling

Indretningsprocessens kerne og maske Af indretningsarkitekt Mette Milling Indretningsprocessens kerne og maske Af indretningsarkitekt Mette Milling Første artikel (Nyhedsbrev nr. 4 2007) handlede om, hvordan Mette Milling udviklede sit koncept for rådgivning om indretning og

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

INNOVATION I PRAKSIS. Intro

INNOVATION I PRAKSIS. Intro INNOVATION I PRAKSIS Intro Min vej ind i innovation Pædagogikum Mp3-afspillere Innovationskursus Anvendelse i praksis hjælp! Først et hurtigt vue på innovationsbestræbelserne på det gymnasiale område:

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

PS12ABACH-08. Kreativitet, Æstetik og Identitet

PS12ABACH-08. Kreativitet, Æstetik og Identitet PS12ABACH-08 Kreativitet, Æstetik og Identitet Bachelor Rapport VIA University College Peter Sabro, Aarhus Vejleder: Kirsten Næsvang Anslag: 39.631 Gruppe: PS12ABACH-08 Uarbejdet af: Mona Kjærgaard 185659

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

og skabe rammer for nytænkning.

og skabe rammer for nytænkning. VEJLEDNING Brug værktøjet til at skabe rammer. Innovation opstår, når vi kombinerer alle de gode ideer til, hvordan vi bedst muligt løser arbejdspladsens kerneopgave. Kom godt fra start ved i fællesskab

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Profil for Gandrup Idrætsdus

Profil for Gandrup Idrætsdus Profil for Gandrup Idrætsdus Hvad indebærer det at være en Idrætsdus og hvordan arbejder vi med det? Gandrup Dus blev i 2009 certificeret som Idræts-dus 1. Ideen om Idræts-dusser er opstået ud af en samarbejdsaftale

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden?

Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden? Hvilke kompetencer har Børn og Unge brug for i mødet med fremtiden? Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email:

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Trædesten Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Citat fra 2017 ansøgningen borgerinddragelse af næste generation en mulighed for at tilføre det daglige arbejde ny energi et tværæstetisk projekt,

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FORORD Denne bog handler om moderne dannelse. Den undersøger, hvordan dannelse kan tænkes og udfoldes i det moderne, og hvordan identitetsdannelse er tæt forbundet med dannelsen af æstetiske og sociale

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

N å r B ø r n Udvikler Deres Identitet

N å r B ø r n Udvikler Deres Identitet 16-6-2014 N å r B ø r n Udvikler Deres Identitet G e nnem Legen U n i v e r s i t y C o l l e g e S y d d a n m a r k, P æ d a g o g u d d a n n e l s e n A a b e n r a a A n e t t e F r e d e r i k s

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AVI AKADEMIET FOR WWW. VlSUEL - lnnovatlon. DK designskole for børn INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016 januar 2016 / MG & RO TIDSPLAN Valg af sag og fag Vejledning og skrivedage Aflevering Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Tirsdag 26/1: Introduktion

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling

Ledelse af kreative processer. Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Ledelse af kreative processer Inklusionsleder 6. November 2014 Vicki Sieling Oplæggets spørgsmål Hvordan kan jeg få pædagogiske medarbejdere til at udfolde kreative kræfter og energi i forandringsprocesser?

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen Lad sindet tegne Ole Skou Olsen (OSO) kunstmaler, grafiker og tegner Kreativitet er væren. Kunst

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

STX egenart og dannelse

STX egenart og dannelse STX egenart og dannelse Jens Thodberg Bertelsen Rektor, Odense Katedralskole Dansk, religion og filosofi 23. september 2015 Albert Einstein: Fantasi er vigtigere end viden. For mens viden handler om det

Læs mere