Læsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

Transkript

1 Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet

2

3 Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder sig til det man læser Læsning er videnstilegnelsesteknologi Menneskets vigtigste gennem 5000 år (sumerisk skrift) I dag er verden mere kompleks og foranderlig Brug for at orientere sig og re-orientere sig Læsning som middel til dannelse Læsning fremmer dannelse og dannelsesprocesser Åbne verdener og inspirere til personlig dannelse Se verdener og med andres øje: Have been around (Rorty 1989) Dannelseslitteratur knyttet til almendannende fag

4 Læsning og dannelse i dag Udfordringer for læsning (som dannelse) Læsning som videnstilegnelsesteknologi Vigtigere end nogensinde i et komplekst og foranderligt samfund Være opmærksom på ændrede læsemønstre hos børn og unge Brug for dannelse til at fremme læsning Hvad er dannelse i dag? Hvordan kan dannelse fremme læselyst? Udfordringer for dannelse (som læsning) Dannelse er under forandring: Ingen almengyldige dannelsesidealer Hvilke typer af tekster er dannende i dag? Hvordan dannes man gennem læsning?

5 Dannelse er tredje dimension af uddannelse Viden: orientere sig (indhold) Begrundede antagelser om relationer mellem ting Tilegner viden gennem undervisning (læsning) Evner: være i stand til noget (mål) Færdigheder, kvalifikationer, kompetencer Udføre handling Løse opgave Håndtere udfordring Udvikler evner gennem læreprocesser Dannelse: måde at forholde sig på ((formål)) Til sig selv, andre og verden Vedrøre indstilling, holdning, attitude, værdier, tankegang, mindset Ændre forholdelsesmåde gennem dannelsesprocesser

6 Det nyhumanistiske dannelsesbegreb Dannes til menneske gennem det større Frihed Foregår i frihed og ved selvvirksomhed Selvoverskridelse Ophævelse til det almene (Hegel 1807) Selvoverskridelse i det sociale (Schmidt 1999) Dannelsesrejse: Hjem-ud- hjem Gør erfaringer der ændrer ens forholdelsesmåde Smagsdannelse Ikke blot ændre, men ændre til det bedre Altid forbilleder og ideal for dannelse Ændring af måde at sige ja og nej Imitere efterlignelsesværdige mønstre (Kant 1800)

7 Dannelsesprocessens faser 0. Anledningsfasen Fornemmelsen af at gå glip af noget 1. Åbningsfasen Tilbageholde et vanligt nej (smagsafgørelse) Subjektet åbner sig for verden 2. Overskridelsesfasen Verden åbner sig for subjektet (selvoverskridelse) Begejstret stemning: Verden opleves som større 3. Erfaringsfasen Foruroligende stemning: Forpurrer ens forventninger (Gadamer 1960) Gør en erfaring: Ændrer måden at forholde sig på (smagsdannelse) 4. Refleksionsfasen Forsøger at sætte ord på erfaringen Fortolke i forhold til ens fortælling om en selv (identitet)

8 Hvad er dannelse i dag? Dannelse under forandring Blive menneske i og gennem samfund (til alle tider) Ikke givet hvad det vil sige at være menneske i dag Det menneskelige vigtig på arbejdsmarkedet (historisk nyt) Ophæver modsætning mellem menneskedannelse og samfundsnytte Dannelse er to ting Almendannelse: Menneske i samfund At forholde sig som menneske til sig selv, andre og verden Professionsdannelse: Arbejdskraft på arbejdsmarkedet At forholde sig professionelt i sit arbejde

9 Menneskedannelse under forandring Fra socialisering til dannelse Blive menneske gennem samfund Socialisering: Videreføre eksisterende praksisser og værdier Foregår ubevidst og med tvang Dannelse: Efterligne mennesker måder at forholde sig på Foregår i frihed ved selvvirksomhed Individualisering Opløsning af sociale roller: Ingen roller at socialiseres til Tegn: Identitet som ens fortælling om en selv Frisættelse fra tradition: Fri til selv at bestemme Tegn: Fra ydre motivation til indre motivation (lyst og interesse) 250 års individualisering Oplysningen: bruge sin egen forstand uden en andens ledelse Tænkefrihed, handlefrihed, selvrealiseringsfrihed

10 Menneskedannelse under forandring Autoriteter under afvikling Fake news er godt nyt (Rane W.) Tilbage til jæger-samler-kultur uden autoriteter Med agerbrug: Autoriteter for orden (konger) og mening (præster) Uden autoriteter: Selv bruge sin dømmekraft Populisme steget voldsomt: Fra 7% til 25% på 20 år Alternativ til etableret systemet og legitimerer sig med folkestemninger Fremstår som anti-autoriteter og peger på alternative løsninger Paradoksalt tegn på oplysning: menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed Ikke genetablere autoriteter, men fremme dannelse Selv udøve dømmekraft: Hvem der er værd at lytte til? Hvilke institutioner, personer, kilder, tekster vil man selv tillægge autoritet Læse: For at orientere sig og have kritisk distance Dannes: For at have dømmekraft og afgøre hvad læse

11 Almendannelse i dag Individualisering af dannelsen Dannelse gennem det sociale: Sker på individets præmisser Mere er muligt (frihed) Udfordring: Hvad er muligt og hvad er umuligt? (Ehrenberg 1999) Selvoverskridelse intensiveres Fællesskaber ikke givet (uafhængig) Udfordring: Tage initiativ til og aktivt involvere sig i nye fællesskaber Problemer med fremmedheder (Ziehe 2004) Smagsdannelse intensiveres Livsbane og karriere mere åben (selvbestemmelse) Udfordring: Selv udøve dømmekraft og træffe valg Problemer med lyst og valg Tegn: Negative konsekvenser af individualisering Nye mentale lidelser og fald i mental sundhed hos børn og unge Anoreksi, selvskade, stress, depression, angst, opmærksomhedsforstyrrelse, vrede, narcissisme etc.

12 Arbejdskraft under forandring Videnssamfundsdiskursen (1990-) Fokus: Udvikle kompetencer gennem læring Mobilisere alt det man kan og er (værdier og holdninger) Anvende på personlig måde til at håndtere udfordring Centralt: Humane ressourcer Kompetence: Håndtere udfordringer Kreativitet og innovation: Skabe en udfordringer Digitaliseringsdiskursen (2010-) Fokus: Automatisering af arbejdsopgaver 47% af alle eksisterende jobtyper (Frey & Osborne 2013) Alle arbejdsopgaver med data (Brynjolfsson et al. 2017) Centralt: Humane ressourcer Kreativitet og innovation (det computer ikke kan) Social intelligens: Forstå andre, forandle, social dømmekraft, ledelse

13 Arbejdskraften under forandring Tegn på accelererende forandringshastighed Stigende krisebevidsthed: Det kunne være anderdeles 1. Agerbrug: Arbejde og foregribe fremtid 2. Oplysning og industrialisering: Revolution og entreprenøren 3. Videnssamfund og digitalisering: Fremtiden er åben Hvad er der brug for at lære og kunne? Brug for at skabe forandring Teknologier muliggør forandring: General Purpose Technologies Mennesker skaber forandring: Exponential growth ikke givet Computere kan ikke skabe forandring Forandring ændrer regler og praksis Ingen data outside the boundary of routine (Schumpeter 1934) Brug for humane kapaciteter i fremtiden kreativitet, innovation, intuition, dømmekraft, vilje

14 Centrale aspekter af professionsdannelse Professionel dømmekraft Forholde sig professionelt til nye situationer Organisationer bliver dynamiske, fordi forandringshastigheden accelererer Kan i mindre grad socialiseres til professionel rolle Kreativitet og innovation Forholde sig på måde der åbner for det nye Kreativitet: Nye og meningsfulde idéer, der åbner for at tænke anderledes Innovation: Nye idéer ud i livet på en måde, der åbner for at gøre tingene anderledes Vilje til arbejde Forholde sig til professionen af interesse Nødvendigt for at klare videregåede uddannelse Brug for medarbejdere der brænder for det de laver

15

16 Hvilken litteratur danner i dag? Tekster knyttet til almendannende fag (traditionelt) Idealer: Humanitet Nationale Oplysning Forbilleder: Mønstre Ånd Lys Fag: Old, græsk Dansk, hist. Fysik, biologi, samf. Alle tekster kan i princippet danne i dag Alle fag kan bidrage til almendannelse (Gymnasiereform 2016) Om tekster faktisk danner Afhænger af om de åbner for noget større Afhænger af hvordan de læses (formål)

17 Hvordan danner læsning i dag? Tekster der almendanner Åbner for større verdener (fantasi, kulturelle, sociale, faglige) Præsenterer efterlignelsesværdige karakterer (vedkommende og inspirerende) Tekster der professionsdanner Åbner for anderledes perspektiver og kombinationer (faglige verdener og kombinationer) Præsenterer forholdelsesmåde der er åben for det nye (faglige forbilleder) Læsning der danner (dannende tilgang til læsning) Tage med på dannelsesrejser til nye verdener Efterligne efterlignelsesværdige forholdelsesmåder Parat til at gøre erfaringer og blive en anden Tegn på læsning der danner Optaget af den større verden der åbner sig (læselyst og begejstring) Erfaring af at verden er anderledes (foruroligelse og muthed) Dannelse af fællesskaber: Verden der åbnes og andre at dele denne verden med

18 Hvordan kan dannelse fremme læsning? Dannelsesdimensionen i læsning Hvordan man forholder sig til sin læsning Med hvilket formål læser man teksten Lyst til læsning Læse fordi det giver god oplevelse (følelse her og nu) Problem: Lyst er en flygtig følelse Vilje til læsning Læser med henblik på at gøre en erfaring (formål i fremtiden) Vil være sådan en der har læst den tekst Fornemmer indeholder interessante større verden og karakterer Fordel: Læser videre Selvom det bliver vanskeligt Selvom det ikke er umiddelbart genkendeligt

19 Litteratur som privilegeret medier for dannelse? Dannelse og litteratur Dannelseslitteratur Bestemte dannelsesfag: Udtrykker almengyldige idealer Litteratur og fortællingen som medier for dannelse Udtrykke måder at forholde sig på Fortællingen: Udtrykke stil og etablere stemningsunivers Etablere vedkommende karakterer Åbne verdener Fortællingen: Skabe og præsentere interessante verdener ved fantasiens kraft Foretille sig det anderledes Ved at kombinere det der normalt ikke kombineres eller er vanskeligt ellers at kombinere

20 Bibliotekets rolle i forhold til dannelse i fremtiden Biblioteket som sted for inspiration Potentiale: Biblioteket som sted for viden og litteratur Steder betyder noget: Her vi møder mennesker Dannes: Kun gennem mennesker Præsentere efterlignelsesværdige måder at forholde sig på til viden og litteratur Åbne videns og litteraturens verden Fokus på det levende møde med mennesker om litteratur og viden Fare: Biblioteket som diffust kulturhus Biblioteket er et kulturelt sted med mange muligheder uden fokus på viden og litteratur Underholdning (oplevelser), frem for dannelse (erfaringer)

21 Bibliotekets rolle i forhold til dannelse i fremtiden Sted for inspiration til litteratur Digitale teknologier Gode til informationssøgning og til at gøre tekster tilgængelige Mennesker inspirerer os til læsning Vi inspireres af vore venner. Børn og unge inspireres af mor! Andre mennesker kan give os fornemmelsen af at vi går glip af noget (det bør jeg læse) Lytter til andres bud på det bedre fra folk vi respektere (fx Bloom s Western Canon) Bibliotekar og andre professionelle Tage med på dannelsesrejser i litteraturens verden Præsentere bud på god litteratur og hvorfor den er god NB: Kan bibliotekaren hamle op med mor? Bibliotek som sted for dannelse Sted hvor mennesker diskuterer smag: Hvad er god og mindre god litteratur? Sted for man møder litteratur og mennesker der lever for litteratur NB: Kan biblioteket blive sted for inspiration litteratur?

22 Bibliotekets rolle i forhold til dannelse i fremtiden Sted for inspiration til viden Digitale teknologier (igen) Gode til informationssøgning og til at gøre tekster tilgængelige Mennesker skal danner egen dømmekraft Hinsides traditionelle autoriteter som politikere, nyhedsmedier, uddannelsesinstitutioner og videnskab Danne smag for hvem der er værd at lytte til Kræver at blive præsenteret for forbilleder Biblioteket som sted for autoriteters kulturalisering Er ikke selv autoritet, men formidler forskellige bud på videns-autoriteter (aviser, forskningslitteratur etc.) Bibliotekets rolle Præsentere og vejlede i forhold til forskellige bud på bedre viden Præsentere forskellige bud på personer og institutioner, der er værd at lytte til Udfordring: Drukne i larmen for de mange der mener dette og hint om alting?