Midtvejskonference d. 15/9 2015

Transkript

1 Midtvejskonference d. 15/ Ved Noemi Katznelson og Astrid Lundby

2 Hvorfor fokus på karrierelæring? 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse Mange videregående uddannelser med meget høje frafaldsprocenter mellem 17 og 32 % af de, der starter på en videregående uddannelse, falder fra uden at fuldføre 53 % af de unge, der holder sabbatår eber gymnasiet angiver at de har behov for en pause, 37 % fordi de ikke ved, hvad de skal læse Manglende aelaring og manglende eller uklart fremfdsperspekfv i forhold Fl Fden eber gymnasiet også svækker de unges mofvafon for læring

3 6. Fordi karrierehåndtering er noget der skal læres- og forventes at blive en stadig vigfgere kompetence. Og hvor skal de unge lære den henne ellers? Men også fordi 1. Fordi.der er et generelt ski1 fra karrierevalg 5l karriere læring. Det generelle og teorefske felt omkring karriere er under forandring. 2. Fordi.a8laring sker gennem afprøvning. Mange gymnasieelever har et behov for at prøve sig selv af. 3. Fordi.uddannelsesmo5va5onen og manglen på relevans og mening er udtalt - og derigennem elevernes forudsætning læring og gennemførelse. 4. Fordi. UddannelsesudmaBelsen vinder frem hen imod gymnasiets afslutning. Flere risikerer på den baggrund at udskyde starten på en videregående uddannelse. 5. Fordi der er et behov for at kvalificere de unges frem5dsfores5llinger. Gymnasiet som black box, hvor karriereaelaringen sænes på hold eller bliver den unges eget ansvar.

4 Unges rationaler for valg af uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse 00 erne - Det planlagte uddannelsesforløb Kontraktstyring 10 erne Konkurrencediskurs Præstationsorientering Min mor har al+d lært mig, at jeg ikke skal tænke en skid over jobmuligheder og penge - og at jeg skal gøre hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber de hele mennesker et eller andet sted. (Ung på en ungdomsuddannelse, 1999) 1: Jeg er glad for, at jeg ved, hvad jeg skal. 2: Det ville være dejligt, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle, og eder et stykke +d havde jeg nået mit mål. Jeg skal det her, og det er kun mit mål: At fuldføre en ungdomsuddannelse. Alligevel ville det være rart, at vide: Så skal jeg det og det! (Ung på en ungdomsuddannelse, 2006) Vi har lige had en test i kemi, for mig er det meget vig+gt at vise at jeg er god +l noget, så derfor bliver jeg meget mo+veret +l at klare det godt. men det er måske på en lidt tvungen måde Vi begynder at tænke lidt mere strategisk i stedet for. Man burde jo arbejde for at blive klogere, men man arbejder jo egentlig for at få en god karakter. Det er jo et tal der bestemmer, hvor klog man føler sig. (Ung på en ungdomsuddannelse, 2014) Astrid Lundby og Noemi Katznelson

5 Tendenser i dag i relation til ungdomsliv og uddannelsesvalg Forventningseksplosion det perfekte er normen IdenFtetsprocesser at skulle skabe sig selv Individualisering alt er muligt, bare jeg tager mig sammen Man skal være hurfgere aelaret vide hvad man vil Kommercialisering af uddannelserne unges uddannelsesvalg som marked Polarisering nye risici- grupper Astrid Lundby og Noemi Katznelson

6 Uddannelsesvalgets paradoks Signalet fra marked og stat er på overfladen frit valg mellem stadig flere Flsyneladende muligheder. Tag udgangspunkt i egne drømme Men det er i høj grad også en standardisering af krav en indsnævring af muligheder for unge generelt og Astrid Lundby og Noemi Katznelson

7 Uddannelsespolitisk dilemma Vi befinder os i et ideologisk vadested mellem frit valg og øget styring og kontrol, der udmønter sig i dobbelte signaler Astrid Lundby og Noemi Katznelson

8 Forskningsprojektets formål: 1. Udvikle et redskab til overblik over dimensioner i karrierelæring 2. Fremdrage foreløbige resultater fra midtvejsevaluering af forsøg med karrierelæring

9 Karrierelæring i gymnasiet er Karrierelæring er elevernes løbende håndtering af deres forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet

10 Videreudvikling af redskab Prototyperedskab: For detaljeret og kompliceret Fl anvendelse i praksis (testet gennem interviews med lærere, vejledere og elever) Formål med ny version af redskabet: Simplificering gøre det intuifvt forståeligt Udvikling mhp at skabe selvevalueringsredskab og redskab Fl udvikling og prioritering af karrierelæring på elev-, klasse- og skoleniveau

11 VALG- KOMPETENCE Håndtering af paradoks Valgstrategi Kendskab til interesser og styrker Valgnarrativer SELVINDSIGT Træffe og gennemføre egne valg Mig i en samarbejdskontekst Kendskab til arb.-markedet Kendskab til udd.-systemet Uddannelsesmotivation Uddannelsestoning FAGLIG PROFIL

12 Dimensioner af karrierelæring Viden om og erfaring med uddannelse, fag og job Viden om og erfaring med mig Erfaring med mine handlinger og beslutninger

13 Viden om og erfaring med uddannelse, fag og job Jeg synes også, det var meget fedt at høre ham Jonas, der gerne ville arbejde med restaurant, som normalt er meget lavprak+sk, og han havde valgt at gøre det mere med marke+ng og handel og få ligesom det perspek+v på, fordi det havde jeg ikke rig+gt overvejet, at man ligesom kunne vende det og se på det på den måde- ag+gt. Fordi hvis man kan gøre det med restaurant, så kan man vel også gøre det med andre +ng, så det åbner ligesom en masse døre op for, jeg ikke rig+gt havde overvejet +dligere. Beskrivelse: Viden om og erfaring med fag i gymnasiet, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet såvel på overordnet teorefsk plan som prakfsk. Valgfagsinteresser, erhverv, viden om arbejdsmarkedskompetencer og krav, samarbejdsformer Tegn bl.a: Kan foretage koblinger mellem fag i gymnasiet, arbejdsmarkedet og samfund Udforsker og udvikler en el. flere faglige retninger/interesser Begyndende viden om forskellige studiemiljøer og arbejdsformer

14 Viden om og erfaring med mig Jeg synes, at det var rart, at man fik sådan rig+g meget +d +l hver øvelse, fordi vi sad også meget, i min gruppe i hvert fald, og snakkede om +ngene rig+g meget bageder. Reflekterede over det og sammenlignede med os selv bageder. Så det var rig+g rart, man havde meget +d +l det. Beskrivelse: sans for sig selv som et unikt individ med personlige karaktertræk. Men også som et individ i samfundet og de roller, de kan se sig selv i. Tegn bl.a.: bevidsthed om mig som en del af en større sammenhæng og viden om, hvordan jeg på forskellige måder kan bidrage Fl samfundet bevidsthed og erfaring med forskellige samarbejdsformer forståelse af egne styrker, interesser og kompetencer, og hvordan de kan bruges i såvel en samfundsmæssig som en uddannelses- og erhvervssammenhæng

15 Erfaring med mine handlinger og beslutninger Ja, sådan så man kan,... hvis det her nu lykkedes, men så kan du stadig godt blive +l noget, af dét, du gerne vil, for der er syv tusind millioner af veje, du kan tage. Sådan har man måske nok aldrig tænkt over, man har nok bare tænkt, "Jamen, hvis mine karakterer ikke er gode nok, så bliver jeg ikke det, jeg gerne vil være. Men det synes jeg også, var meget fedt, for selv om man har sat dig på noget, så kan man sagtens gøre noget andet. Beskrivelse: Elevens håndtering af og Flgang Fl valg og overgange. Læreproces, hvor eleven gennem gymnasiet opnår en større og større grad af handlekrab i forhold Fl at kunne håndtere valgprocessen. Tegn bl.a.: Bevidsthed om forskellige Flgange Fl valg som spændende fra lineære Fl yo- yo forløb og forskellige beslutningsmodeller Bevidsthed om at valg ikke er determinisfske HandlekraB i forhold Fl at kunne træffe valg og bruge netværk

16 Foreløbige resultater fra midtvejsevaluering af forsøg med karrierelæring

17 Forsøg med karrierelæring 3 typer aktiviteter 1. Uddannelsesrettede aktiviteter brobygning 2. Refleksionsrettede aktiviteter 3. Arbejdsmarkedsrettede aktiviteter

18 Design og rammer i forsøg med karrierelæring Forsøgene synes at gøre en forskel der, hvor akfviteterne er indrammet af refleksioner før, under og/eller eber akfviteterne. AkFviteterne i sig selv fører i begrænset omfang Fl karrierelæring PosiFve erfaringer fra forsøg, hvor processen er enten intensiv eller hvor konfnuiteten over Fd er sikret PosiFve erfaringer med forsøg, der sæner ind i 1. g fremfor 3. g

19 Design og rammer fortsat Udfordringer: Karrierelæring opleves som en ekstra- opgave, der for mange kræver ekstra ressourcer Det er en udfordring at tænke karrierelæring ind i den almindelige undervisning Elevinddragelsen i projekterne er meget begrænset, selvom eleverne giver udtryk for at de gerne selv vil være med Fl at styre forløbet (måske fordi lærerne befinder sig i en læreproces/usikker posifon)

20 Elevernes tilgang til karrierelæring Udgangspunktet er at Eleverne har generelt et snævert og lineært syn på hvad karrierelæring vil sige (det er at vide, hvad man vil og skal) Mange elevers karrierelæring bliver sat på pause i løbet af gymnasiet pga pres og overvejelser om gennemsnit Nogle elever har meget indstuderede narrafver om deres fremfdsplaner, der synes at have en performafv karakter

21 Forsøg med karrierelæring set fra elevperspektiv Elevernes oplevelse og udbybe af forsøgene: Kan føre Fl en øget forståelse og mofvafon for involverede fag For elever, der har truffet et valg, kan akfviteterne være med Fl at kvalificere valget Karriereforløbet kan give eleverne blik for at karrierekompetencer handler om andet og mere end karakterer. Virker beroligende, mofverende og tager noget af presset af Karriereforløbene åbner op for nye relafoner og samspil mellem lærere og elever Men: Erfaringerne og læringen fra akfviteterne er obe meget konkret ( nu ved jeg mere om X uddannelse )

22 Forsøg med karrierelæring set fra lærerperspektiv Lærernes udbybe af forsøgene og vurdering af elevernes samme: Lærernes koblingen mellem karriere og fag er meget løs. Projekterne bliver for nogen afsæt Fl at starte opbygningen af et fælles sprog Lærerne har svært ved at pege på både mål og udbyne af forsøgene Fl dels på grund af det manglende fælles sprog. Flere bruger billeder som at asfaltere, mens de kører. Karrierelæring er et helt nyt fokus for lærerne og projekterne har gennemgående været en øjenåbner for de involverede lærere Karrierelæring kan bidrage Fl at mofvere eleverne gennem andet end karakterer