Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
|
|
- Magnus Hedegaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, 1
2 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål (KL Den åbne Skole ) Understøttende undervisning skal give mulighed for bla. at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel (jf. LBK nr 665 af 20/06/2014). Mette Pless, 2
3 Er de unge umotiverede? For uddannelse? For læring?
4 Unge er optagede af uddannelse 85 % af elever i klasse mener uddannelse er meget vigtigt 1,5 % mener at uddannelse slet ikke er vigtigt (CEFU, 2015) Uddannelsen påvirker meget ens fremtid. Hvis man gerne vil have et godt liv, så skal man tage sig sammen i hvert fald i de sidste tre år af ens folkeskole. For hvis man ikke gør, så ender det helt galt for en selv. Måske ender man som en der får kontanthjælp, det synes jeg ikke er godt nok, hvis man vil leve et godt liv og skabe en dejlig familie. (dreng, fremtidsstil, Cefu 2015) Mette Pless, 4
5 Motivation i forandring Stigende nytte-, præstations- og hastighedsorientering i uddannelsessystemet Forventningseksplosion blandt unge det perfekte som new normal Forlængelse af ungdomslivet uklare pejlepunkter på vej mod voksenlivet de unge skal navigere mellem ønske om at klare sig i ræset og ønske om at skabe mening, identitet og tilhør mellem krav om målrettede planlagte valg på den ene side og fokus på fleksibilitet, forandringshast og omstillingsparathed på den anden side Mette Pless, 5
6 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt (forskellige grupper af) unge i udskolingen? Forskningsdesign: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i udskolingen (7., 8. og 9. klasse) på 21 skoler fordelt over hele landet (1050 elever har besvaret) Casestudier på 6 skoler (1 ungdomsskole, 3 folkeskoler, 1 privatskole, 1 efterskole) Forskningscirkel omkring temaet motivation for læring i udskolingen. Samarbejde med UCC, 8 lærere fra 4 skoler Mette Pless, 6
7 Hvordan kan vi forstå og begrebssætte motivation? Mette Pless, 7
8 Motivation skabes i samspil De unges erfaringer, motiver og meningsskabelse Klasserumskultur og læringsmiljø Motivation Motivation er ikke forudsætningen for læring. Det skal snarere forstås som et resultat af det, der foregår i skolen Fokus på de unges motiver for deltagelse og for det modsatte Hvilke motiver og praksisser understøttes i skolen og hvilke udgrænses? Mette Pless, 8
9 Motivationsorienteringer i spil i udskolingen Mestringsmotivation Præstationsmotivation Relationsmotivation Vidensmotivation Motivationsorienteringer Involveringsmotivation Mette Pless, 9
10 Handler om Nysgerrighed, videbegær Vidensmotivation Optagethed af omverdenen og ikke mindst mig selv i verden Koblinger til hverdags-brug Udfordringer Manglende koblinger kedsomhed Jeg kan godt lide fysik og kemi og sådan noget med spændinger og elektricitet og diverse ting.det er bare den måde verden er bygget op. Man kan tænke over alting, alting foregår i fysik og kemi. Så det synes jeg bare er sjovt at tænke på, og så synes jeg også det er spændende at lære. (dreng, 8. klasse) Jeg ved én ting, at i gamle dage så var det, at man ikke kunne lide de sorte og sådan noget. Altså fordi de er mørke i huden. Og så er det, at de tager dem væk fra deres land, og brugte dem som alle mulige ting. Jeg synes, at man kan lære, at man skal se, hvordan det var i gamle dage. Jeg kan bedre lide det, der er nu, end gamle dage. Altså, alle sammen kan være sammen, og der er ikke slaver og sådan noget. (dreng, ungdomsskole) Mette Pless, 10
11 Præstationsmotivation Handler om Social sammenligning og konkurrence Optagethed af at gøre det godt (bedst) Fokus på at demonstrere kompetence Udfordringer skoleudmattelse (de fagligt stærke, som presser sig selv), og de-motivation (de elever, som ikke oplever at mestre (karakter)kravene Igen det der lidt, jeg kan godt lide at blive kendt som den kloge og konkurrencemenneske. Vi er nogle som har fået det image at vi er kloge. Og så er det folk der kommer og er sådan: "Hjælp mig", nogle gange. (dreng, 8. klasse) Ja, lige nu der ligger jeg faktisk i front i klassen lidt, sammen med Mathilde, Lene og et par drenge tror jeg. Så det er jo meget dejligt at være blandt de kloge. ( ) Så det er altid vigtigt for mig at gøre det så godt, jeg kan. Og så skal det helst være godt, det jeg kan. Så det tog mig lidt tid sådan, min mor fortalte mig det et par gange; det var ok hvis jeg ikke fik et 10 tal og det var helt fint og altså man har jo bestået med 02 og sådan noget. (Pige, 9. klasse) Mette Pless, 11
12 Mestringsmotivation Handler om Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger for og forventninger om mestring Adgang til feedback og støtte Mestring fører ofte til interesse Udfordringer Opgivenhed Mangel på uddannelsestillid Det (med karakteren) betyder meget, altså man føler det er rart når man rykker op, sådan, så bliver man helt glad sådan: Ja, jeg er blevet bedre til det her. (pige, 9. klasse) Int: Hvad betyder det når man interesserer sig for et fag? Altså, man vil faget mere. Det er fx når vi har tysk og engelsk det er jo dem som jeg ikke er så gode til. Det er sværere for mig. Det er hårdere, så er jeg slet ikke motiveret til at have de fag. Det er, det er hårdt. Sådan, så kommer det og så er det hårdt, men jeg prøver bare at være så godt med som jeg kan. nnogen gange føler jeg det er fint nok, andre gange så vil jeg bare, væk, altså, så vil jeg, så gider jeg ikke fordi det er svært. (pige, 9.kl) Mette Pless, 12
13 Relationsmotivation Handler om Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer både fagligt og socialt Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Udfordringer Relationsmotivation kan ikke stå alene. Skal danne afsæt for koblinger til det faglige Lene, hun er også god. Det er lidt mere på det personlige plan, hvor man kan snakke om private ting. Det derhjemme og sådan nogle ting, vi får mere respekt for dem. Hvis de så er seriøse, så kan vi godt høre efter, for hvis man så har et godt forhold til dem, så vil man heller ikke have at de blive irriterede over at vi ikke gider at høre efter. (pige, 9. klasse) Mette Pless, 13
14 Involveringsmotivation Handler om Åbne læreprocesser Eksperimenter Kreativitet Medskabelse/samskabelse Udfordringer Snæver læringsforståelse læring er det man kommer op i til eksamen Vi fik lov til at komme ud i grupperne og så stod der at vi skulle finde ud af det. Vi skulle lave sådan nogle test med sådan noget radioaktivt noget kunne gå igennem hvad og hvor meget det var radioaktivt, det skulle vi så måle. Jeg synes det var sjovt nok, for vi skulle selv lave det jo og så selv finde ud af det og lære noget om det som en gruppe. (dreng, 9. klasse) Vi skulle lave en kortfilm, vi har skullet lave reklamer. Sådan nogle lidt alternative lektier, som man ikke nødvendigvis lærer noget af, men er lidt mere kreativt og samarbejde.(dreng, 8. klasse) Mette Pless, 14
15 Fokus på læringsmiljøet
16 Spørgsmål og udfordringer til det videre arbejde Unge som orienterer sig mod EUD har svært ved at koble mellem grundskolen og videreuddannelse => meningen med det der foregår i skolen fortaber sig Hvordan kan man arbejde med skolens faglige indhold og horisont, så man letter oversættelses- og motivationsarbejdet for disse elever? Præstationsorienteringen har en tendens til at overskygge de andre perspektiver. Det betyder bla. at progression, læring og mestring kobles tæt til karakterer => snævert læringsbegreb => Hvordan kan man skærpe de unges blik for de læringsprocesser, der rækker udover - og ved siden af - karaktergivning? Mette Pless, 16
17 CeFU- Konference d. 19. november Masser af motivationsudfordringer - hvordan kan man skabe motivation? Læs mere og tilmeld på Mette Pless, 17
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget idag Motivation i krise eller
Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring
Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg
Motivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Ungdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør
Topmotivation i uddannelsessystemet?
Topmotivation i uddannelsessystemet? Udfordringer og veje videre til mere motiverende læringsmiljøer v. Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Motivation skabes i samspil
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,
Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København
Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt
Ungdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s
Elevers læring i den åbne skole
Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017
er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag
Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless og Kira Kofoed, Center for Ungdomsforskning,
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag
www.eva.dk Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag Camilla Hutters, Områdechef EVA Mo#va#onsproblemer? 2 Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag
Bilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september
Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Bilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Ungdomsliv og læring 2014
Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017
Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 program Motivation
Unge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læring, trivsel og personlig mestring
Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?
Ungdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Synlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Status på projektet:
Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown
Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Præstationskultur og forventningseksplosion blandt de unge det perfekte
S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Introduktion til spørgeskema
Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds
Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen
Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause
LÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældretilfredshedsundersøgelsen Undersøgelse af forældrenes tilfredshed med skolerne i Hillerød Kommune Sophienborgskolen Antal beelser: 290 Svarprocent: 55,13% Hillerød
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
I gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere
I gamle dag gik man til fodbold, spejder og gymnastik for at være sammen med sine venner det gør man ikke mere Perspektiver på børn, unge og en fritidsarena i forandring! Holstebro 18.september 2017 Børne-
Din og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Hvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Hvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Valg af profillinjer
Præsentation for forældre til 6. kl. 1. Velkomst og præsentation 2. Profillinjer udskolingen på Pilegårdsskolen 3. Timefordeling (generelt om profildage) 4. Præsentation af de 4 linjer: Kommunikations-
Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Jeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye
Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:
Selvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Vision for folkeskolerne i Aalborg
Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Studievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?
Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen
Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den?
www.eva.dk Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den? Oplæg i ESB-netværket 9. november 2017 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle
SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
At lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium
At lære for at lære Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber Heidi Andersen, Odder Gymnasium Oplæggets fokuspunkter 1. Formålet med karakterfrihed på Odder Gymnasium?
Undervisning der rykker på KUU
Undervisning der rykker på KUU Udvikling af personlige kompetencer som selvkontrol, selvtillid og selvværd Geert Allermand lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 19. november 2017 Mening
Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
86 responses. Oversigt. 1 af 10 15-03-2013 12:56
1 af 10 15-03-2013 12:56 86 responses Oversigt 1. a Hvor tilfreds er du med maden, er der grøntsager og salat? 1 - tilfreds 16 19% 2 38 44% 3 23 27% 4 9 10% 5-0 0% tilfreds 1. b. uddyb For varriation Der
Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.
Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner
Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i
Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,