Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Save this PDF as:

WORD PNG TXT JPG

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU"

Magnus Hedegaard
2 år siden
Visninger:

Transkript

1 Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, 1

2 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål (KL Den åbne Skole ) Understøttende undervisning skal give mulighed for bla. at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel (jf. LBK nr 665 af 20/06/2014). Mette Pless, 2

udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål (KL Den åbne Skole ) Understøttende undervisning skal give mulighed for bla.

3 Er de unge umotiverede? For uddannelse? For læring?

4 Unge er optagede af uddannelse 85 % af elever i klasse mener uddannelse er meget vigtigt 1,5 % mener at uddannelse slet ikke er vigtigt (CEFU, 2015) Uddannelsen påvirker meget ens fremtid. Hvis man gerne vil have et godt liv, så skal man tage sig sammen i hvert fald i de sidste tre år af ens folkeskole. For hvis man ikke gør, så ender det helt galt for en selv. Måske ender man som en der får kontanthjælp, det synes jeg ikke er godt nok, hvis man vil leve et godt liv og skabe en dejlig familie. (dreng, fremtidsstil, Cefu 2015) Mette Pless, 4

Hvis man gerne vil have et godt liv, så skal man tage sig sammen i hvert fald i de sidste tre år af ens folkeskole.

5 Motivation i forandring Stigende nytte-, præstations- og hastighedsorientering i uddannelsessystemet Forventningseksplosion blandt unge det perfekte som new normal Forlængelse af ungdomslivet uklare pejlepunkter på vej mod voksenlivet de unge skal navigere mellem ønske om at klare sig i ræset og ønske om at skabe mening, identitet og tilhør mellem krav om målrettede planlagte valg på den ene side og fokus på fleksibilitet, forandringshast og omstillingsparathed på den anden side Mette Pless, 5

navigere mellem ønske om at klare sig i ræset og ønske om at skabe mening, identitet og tilhør mellem krav om målrettede

6 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt (forskellige grupper af) unge i udskolingen? Forskningsdesign: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i udskolingen (7., 8. og 9. klasse) på 21 skoler fordelt over hele landet (1050 elever har besvaret) Casestudier på 6 skoler (1 ungdomsskole, 3 folkeskoler, 1 privatskole, 1 efterskole) Forskningscirkel omkring temaet motivation for læring i udskolingen. Samarbejde med UCC, 8 lærere fra 4 skoler Mette Pless, 6

klasse) på 21 skoler fordelt over hele landet (1050 elever har besvaret) Casestudier på 6 skoler (1 ungdomsskole, 3 folkeskoler, 1

7 Hvordan kan vi forstå og begrebssætte motivation? Mette Pless, 7

8 Motivation skabes i samspil De unges erfaringer, motiver og meningsskabelse Klasserumskultur og læringsmiljø Motivation Motivation er ikke forudsætningen for læring. Det skal snarere forstås som et resultat af det, der foregår i skolen Fokus på de unges motiver for deltagelse og for det modsatte Hvilke motiver og praksisser understøttes i skolen og hvilke udgrænses? Mette Pless, 8

Det skal snarere forstås som et resultat af det, der foregår i skolen Fokus på de unges motiver for

9 Motivationsorienteringer i spil i udskolingen Mestringsmotivation Præstationsmotivation Relationsmotivation Vidensmotivation Motivationsorienteringer Involveringsmotivation Mette Pless, 9

10 Handler om Nysgerrighed, videbegær Vidensmotivation Optagethed af omverdenen og ikke mindst mig selv i verden Koblinger til hverdags-brug Udfordringer Manglende koblinger kedsomhed Jeg kan godt lide fysik og kemi og sådan noget med spændinger og elektricitet og diverse ting.det er bare den måde verden er bygget op. Man kan tænke over alting, alting foregår i fysik og kemi. Så det synes jeg bare er sjovt at tænke på, og så synes jeg også det er spændende at lære. (dreng, 8. klasse) Jeg ved én ting, at i gamle dage så var det, at man ikke kunne lide de sorte og sådan noget. Altså fordi de er mørke i huden. Og så er det, at de tager dem væk fra deres land, og brugte dem som alle mulige ting. Jeg synes, at man kan lære, at man skal se, hvordan det var i gamle dage. Jeg kan bedre lide det, der er nu, end gamle dage. Altså, alle sammen kan være sammen, og der er ikke slaver og sådan noget. (dreng, ungdomsskole) Mette Pless, 10

Så det synes jeg bare er sjovt at tænke på, og så synes jeg også det er spændende at lære. (dreng, 8.

11 Præstationsmotivation Handler om Social sammenligning og konkurrence Optagethed af at gøre det godt (bedst) Fokus på at demonstrere kompetence Udfordringer skoleudmattelse (de fagligt stærke, som presser sig selv), og de-motivation (de elever, som ikke oplever at mestre (karakter)kravene Igen det der lidt, jeg kan godt lide at blive kendt som den kloge og konkurrencemenneske. Vi er nogle som har fået det image at vi er kloge. Og så er det folk der kommer og er sådan: "Hjælp mig", nogle gange. (dreng, 8. klasse) Ja, lige nu der ligger jeg faktisk i front i klassen lidt, sammen med Mathilde, Lene og et par drenge tror jeg. Så det er jo meget dejligt at være blandt de kloge. ( ) Så det er altid vigtigt for mig at gøre det så godt, jeg kan. Og så skal det helst være godt, det jeg kan. Så det tog mig lidt tid sådan, min mor fortalte mig det et par gange; det var ok hvis jeg ikke fik et 10 tal og det var helt fint og altså man har jo bestået med 02 og sådan noget. (Pige, 9. klasse) Mette Pless, 11

Vi er nogle som har fået det image at vi er kloge. Og så er det folk der kommer og er sådan: "Hjælp mig", nogle gange. (dreng, 8.

12 Mestringsmotivation Handler om Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger for og forventninger om mestring Adgang til feedback og støtte Mestring fører ofte til interesse Udfordringer Opgivenhed Mangel på uddannelsestillid Det (med karakteren) betyder meget, altså man føler det er rart når man rykker op, sådan, så bliver man helt glad sådan: Ja, jeg er blevet bedre til det her. (pige, 9. klasse) Int: Hvad betyder det når man interesserer sig for et fag? Altså, man vil faget mere. Det er fx når vi har tysk og engelsk det er jo dem som jeg ikke er så gode til. Det er sværere for mig. Det er hårdere, så er jeg slet ikke motiveret til at have de fag. Det er, det er hårdt. Sådan, så kommer det og så er det hårdt, men jeg prøver bare at være så godt med som jeg kan. nnogen gange føler jeg det er fint nok, andre gange så vil jeg bare, væk, altså, så vil jeg, så gider jeg ikke fordi det er svært. (pige, 9.kl) Mette Pless, 12

(pige, 9. klasse) Int: Hvad betyder det når man interesserer sig for et fag? Altså, man vil faget mere. Det er fx når vi har tysk og engelsk det er jo dem som jeg ikke er så gode til.

13 Relationsmotivation Handler om Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer både fagligt og socialt Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Udfordringer Relationsmotivation kan ikke stå alene. Skal danne afsæt for koblinger til det faglige Lene, hun er også god. Det er lidt mere på det personlige plan, hvor man kan snakke om private ting. Det derhjemme og sådan nogle ting, vi får mere respekt for dem. Hvis de så er seriøse, så kan vi godt høre efter, for hvis man så har et godt forhold til dem, så vil man heller ikke have at de blive irriterede over at vi ikke gider at høre efter. (pige, 9. klasse) Mette Pless, 13

Det er lidt mere på det personlige plan, hvor man kan snakke om private ting. Det derhjemme og sådan nogle ting, vi får mere respekt for dem.

14 Involveringsmotivation Handler om Åbne læreprocesser Eksperimenter Kreativitet Medskabelse/samskabelse Udfordringer Snæver læringsforståelse læring er det man kommer op i til eksamen Vi fik lov til at komme ud i grupperne og så stod der at vi skulle finde ud af det. Vi skulle lave sådan nogle test med sådan noget radioaktivt noget kunne gå igennem hvad og hvor meget det var radioaktivt, det skulle vi så måle. Jeg synes det var sjovt nok, for vi skulle selv lave det jo og så selv finde ud af det og lære noget om det som en gruppe. (dreng, 9. klasse) Vi skulle lave en kortfilm, vi har skullet lave reklamer. Sådan nogle lidt alternative lektier, som man ikke nødvendigvis lærer noget af, men er lidt mere kreativt og samarbejde.(dreng, 8. klasse) Mette Pless, 14

Vi skulle lave sådan nogle test med sådan noget radioaktivt noget kunne gå igennem hvad og hvor meget det var radioaktivt, det skulle vi så måle.

15 Fokus på læringsmiljøet

16 Spørgsmål og udfordringer til det videre arbejde Unge som orienterer sig mod EUD har svært ved at koble mellem grundskolen og videreuddannelse => meningen med det der foregår i skolen fortaber sig Hvordan kan man arbejde med skolens faglige indhold og horisont, så man letter oversættelses- og motivationsarbejdet for disse elever? Præstationsorienteringen har en tendens til at overskygge de andre perspektiver. Det betyder bla. at progression, læring og mestring kobles tæt til karakterer => snævert læringsbegreb => Hvordan kan man skærpe de unges blik for de læringsprocesser, der rækker udover - og ved siden af - karaktergivning? Mette Pless, 16

Præstationsorienteringen har en tendens til at overskygge de andre perspektiver. Det betyder bla.

17 CeFU- Konference d. 19. november Masser af motivationsudfordringer - hvordan kan man skabe motivation? Læs mere og tilmeld på Mette Pless, 17

Relaterede dokumenter

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet