Projekt ViVirk R vidensbaserede virksomhedsrettede ressourceforløb

Transkript

1 Projekt ViVirk R vidensbaserede virksomhedsrettede ressourceforløb Plan for det lokale projekt ViVirk R Frederikshavn Dette er planen for udvikling af det lokale projekt ViVirk R Frederikshavn, som er udarbejdet på baggrund af opsamling fra projektets kick-off workshop tirsdag d. 3. januar 2017 (se programmet for denne workshop sidst i dette dokument). Partnerskabsaftale Frederikshavn Kommune og PMU-Sindal har indgået en partnerskabsaftale om udvikling af Projekt ViVirk R Frederikshavn. Denne partnerskabsaftale er sammen med den overordnede projektbeskrivelse for projekt ViVirk R grundlag for nærværende projektplan. Partnerskabsaftalen er vedlagt. Tids- og aktivitetsplan Aktiviteterne i ViVirk R Frederikshavn tilrettelægges inden for den overordnede ramme og tidslinje for projekt ViVirk R, som løber fra 1. august 2016 til 30. juni Se vedlagte tidsog aktivitetsoversigt. Tre udviklingsspor: Udvikling af lokalt partnerskab mellem Frederikshavn Kommune og PMU med tilknyttet ungekoordinator hos PMU Udvikling af individuelle og helhedsorienterede ressourceforløb for projektets målgruppe. Udvikling af virksomhedsrettede tilbud, virksomhedssamarbejde og andre netværksaktiviteter Arbejdet med de lokale udviklingsaktiviteter varetages af den lokale udviklingsgruppe og med inddragelse af samarbejdspartnere og ledelser fra øvrige forvaltninger, som følger af arbejdet med ressourceforløb i Frederikshavn Kommune. Det lokale udviklingsarbejde understøttes af halvårlige workshop faciliteret af den centrale projektgruppe og med opsamling af projektets erfaringer og resultater i det lokale projekt. Og endelig skal workshops på tværs af de fire lokale projekter, som indgår i projektet, bidrage med inspiration til udvikling af de lokale projekter.

2 Den lokale udviklingsgruppe i Frederikshavn består af: Fra PMU-Sindal: Faglig vejleder Wenche Eliassen (Lokal projektleder for ungekoordinatorer) Forstander Conrad Andreasen Viceforstander Solveig Vejen Praktikvejleder Leif Børre Jensen Socialrådgiver Helene Holm Praktikvejleder Lone Hørsel Faglærer Per Falk Botræner Majbritt Vestergaard Praktikvejleder Hanne Knudsen Og fra Frederikshavn Kommune: Fra Ungeenheden: Afdelingsleder Mia Nikolajsen (Leder for koordinerende sagsbehandlere) Socialrådgiver Dorthe Holst Jensen Sagsbehandler Marianne Christensen Socialrådgiver Tanja J Nielsen Jobkonsulent Rasmus Bang Carlsen Og fra erhvervsdelen: Købmand Rune Linck, Rema 1000 Titler og funktioner I det lokale projekt i Frederikshavn benytter man følgende titler og funktioner: koordinerende sagsbehandler med forvaltnings- og myndighedsansvar og med base på Jobcenter, Frederikshavn ungekoordinator tilknyttet PMU koordinerer og håndholder de konkrete foranstaltninger og tilbud, som indgår i den unges ressourceforløb og med base på PMU.

3 Mål for deltagere i ressourceforløb i ViVirk R Frederikshavn Det lokale projekt tilstræber, jf. partnerskabsaftalen, at gennemføre 2 x 5 ressourceforløb for projektets målgruppe. I starten af 2017 optages de første fem unge i ressourceforløb på PMU, resten af gruppen optages løbende gennem 2018 og 18 med afrunding ultimo Fokuspunkter i det lokale projekt vil være: - Udvikling af forløbsplan Frederikshavn kommune visiter 5-10 unge til projektet i perioden jf. partnerskabsaftalen. Frederikshavn kommune skal have informeret til eget rehabiliteringsteam om projektet og mulighederne heri. PMU indtænkes så tidligt som muligt og gerne ved visitation af den unge. Der arbejdes på hvorledes rammerne for en dialog baseret visitation kan foregå. PMU arbejder på en model for opstartsforløb i ressourceforløb og hvilke elementer der skal indeholdes samt en tidsramme herfor. - Udvikling af virksomhedsforlagte forløb Der skal skelnes mellem de beskæftigelsesmæssige aktiviteter i ressourceforløbet. Der vil være en del hvor hovedvægten af indsatsen vil være omkring kendskab til arbejdet og at komme i besiddelse af en række kundskaber i forhold til en given funktion. Efterfølgende vil der være fokus på at mestre beskæftigelsen. Opgaverne vil være fordelt så PMU står for den første del, det at få kendskab til og tilegne sig kundskaber. Det at mestre skal foregå på virksomheder forlagt fra PMU. - Udvikling af virksomhedsnetværk via vækstspor Fra virksomhedsside peges der på at opbygningen af et netværk vil være gavnligt. Både for den unge, som derved kan præsenteres for hvilke muligheder der findes og er realistisk og for virksomhederne for derigennem at få kendskab til målgruppen og de muligheder der ligger i denne. Konkret nævnes netværk inden for Rema som kan være en mulighed men også mulighed for dannelse af andre netværksgrupper inden for andre brancher. Frederikshavn kommune arbejder i dag med 4 vækstspor: Det Maritime, Oplevelse & Turisme, Fødevarer og Energi. Disse 4 spor tænkes forfulgt i projektet. Med udgangspunkt i den overordnede aftale og fokusområderne er der valgt at arbejde med følgende områder: - 1. Faseopdelt erhvervsafklaring: Der skal skabes en bedre og bredere forståelse hos den unge for hvilke fagområder der findes og hvilke kvalifikationer området kræver.

4 Grundlæggende peges der på, at det er vigtigt at skabe realisme hos den unge i forhold til hvilket arbejdsmarked der er tilgængeligt og vigtigheden af at skabe ejerskab hos den unge til projektet Skabelse af arbejdsmarkedsidentitet Fra arbejdsgivers side peges der på, at det er vigtigt at skabe forståelse hos den unge for hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Det er afgørende for et godt forløb at den unge kan fungere socialt på arbejdspladsen. De nødvendige faglige kompetencer vil som oftest komme i jobbet. Det er derfor nødvendigt at klæde den unge på inden praktikker Jobskabelsesperspektiv Virksomheder skal gøres klar til at modtage de unge. Der skal arbejdes på hvordan og om der kan laves et vejlederkorps i forbindelse med etablering af praktikker/jobs for at sikre, at virksomhederne ved hvilken en opgave de siger ja til men også hvilke muligheder der her ligger for at rekrutterer arbejdskraft. Nogle af tingene der skal inddrages i vejledningen vil være: - viden om den enkelte og dennes diagnose - hvem kan kontaktes ved spørgsmål - mulighed for at få udført konkret specifikke opgaver - vigtigheden af struktur og tydelighed - 4. Sikre sammenhænge i overgange: Der skal arbejdes med en model for hvordan det sikres, at den unge ikke tabes i overgange. Målet er at sikre den unge en plads på arbejdsmarkedet, men bevidstheden om at det er nødvendigt at håndholde vedkommende, er med til at dette punkt har stor betydning i projektet. Ad1. For dem der har været i STU-uddannelse hos PMU kan der bygges videre på dette. For øvrige vil en tilsvarende afsøgning af brancher være starten. Herefter er det vigtig at blive målrettet i indsatsen i en brancheretning med opkvalificering inden for området. 1. åbne de unges perspektiv (afsøge muligheder) 2. målrette mod konkret funktion 3. opnå rutine samt udvikle sociale kompetencer Ad. 2 Der arbejdes med hvilke forudsætninger der mangler hos den unge for at træde ind på arbejdsmarkedet. Der skal være opmærksomhed på at nogen af dem der vil blive visiteret ind i projektet kan have andre problemstillinger end blot en lav IQ. Blikket skal rettes mod de blinde vinkler i vores nuværende arbejdsmetoder. Hvad plejer vi at gøre og hvordan kan dette gøres anderledes.

5 Ad. 3 Praktikvejledere på PMU skal i kontakt med virksomheder mhp. at opdyrke nogle branchenetværk der kan indgå i ressourceforløbene. Der skal arbejdes på informationsmateriale til virksomhederne og ikke mindst deres medarbejdere. For at klæde virksomhederne og deres medarbejdere tilstrækkeligt på, er det nødvendigt at få klarhed over hvilken viden der må overbringes. Evt. udarbejdelse af samtykke erklæring. Ad. 4 Hvordan laves der et netværk hvor den unge ikke kommer til at falde gennem maskerne og hvor virksomhederne ikke oplever at deres indsats havde begrænset om ingen betydning. Projektgruppen vælger at holde fællesmøde hver anden måned, første gang d. 10. februar kl hos PMU. Deltager her er koordinerende sagsbehandlere, unge koordinatorer og med deltagelse fra styregruppe. Der vil på mødet både være en gennemgang af mulige ViVirk`R elever samt en drøftelse af den lokale projektgruppes arbejdspunkter. Projektlogbog som mødeskabelon Den lokale udviklingsgruppe tilrettelægger sine aktiviteter gennem fælles møder. Til disse møder anvendes projektets projektlogbog som skabelon for dagsorden og som basis for at lave referat af møderne. Formålet med projektlogbogen er at opsamle de emner, som udviklingsgruppen vælger at arbejde med og hvilke overvejelser, aktiviteter, mål og erfaringer, som man gør sig i det lokale udviklingsarbejde. Skabelon til projektlogbog vedlægges denne projektplan. Dokumentationsplan for projekt ViVirk R Afslutningsvis fik udviklingsgruppen en præsentation af planen for den overordnede dokumentation af projekt ViVirk R, hvor der er fokus på at måle udviklingen i deltagernes afstand til arbejdsmarkedet. Der er udarbejdet et redskab til registrering af deltagernes stamdata og til måling af deltagernes afstand til arbejdsmarkedet. Ud over dokumentation af projektets resultater anvendes disse målinger også til justering af de lokale projekters arbejde efter det første års opsamlinger dec. 2017, og inden næste hold af unge optages i projektet i starten af Inspiration og erfaringsudvikling på tværs af fire lokale partnerskaber Projekt ViVirk R omfatter fire lokale partnerskaber. Der er indgået partnerskabsaftaler i Randers, Ringkøbing-Skjern, Frederikshavn og Aarhus.

6 Der afholdes et kick-off arrangement d. 31. januar, hvor de lokale partnerskaber, projektets styregruppe og referencegruppe deltager i en fælles opstart og præsentation af projektet. Hér præsenterer hver lokal udviklingsgruppe sit projekt og fokusområderne heri. Arbejdet med dokumentation af det lokale udviklingsarbejde bliver formidlet på projektsite på gennem nyhedsbreve fra de lokale partnerskaber og ved årlige workshops med deltagelse af alle fire lokale partnerskaber. Projektledelsen vil på baggrund af det lokale udviklingsarbejde syntetisere projektets samlede resultater og erfaringer i en manual for udvikling af lokale partnerskaber og vidensbaserede og virksomhedsrettede ressourceforløb for unge med udviklingshæmning.