Bølgekraft en guide for investorer og politiske beslutningstagere

Transkript

1 Bølgekraft en guide for investorer og politiske beslutningstagere Coordinator: Partners: Supported by:

2 Europæisk bølgekraft har en stor mulighed for bidrag til elmarkedet trods det, at bølgeenergi ikke i øjeblikket kan konkurrere økonomisk med mere modne teknologier. På et teknisk niveau afprøves i øjeblikket forskellige løsninger, der - hvad angår teknisk modenhed - kan sammenlignes med andre vedvarende energikilder med større udbredelse på markedet. Bølgekraft kan således blive en væsentlig bidragsyder til det europæiske marked for vedvarende energi på mellemlang til lang sigt, forudsat at de nødvendige betingelser for at fremme denne udvikling er skabt. Selvom relevant forskning er blevet udført i de seneste år, skal vigtige ikke-tekniske hindringer også overvindes for at nå målet. Formålet med WAVEPLAM er: - at udvikle værktøjer, indføre metoder og standarder samt skabe betingelser for at fremskynde udnyttelsen af bølgekraft på det europæiske marked for vedvarende energi, - at forholde sig til ikke-teknologiske hindringer og forhold, der kan opstå, når bølgekraftteknologierne er til rådighed for udvikling i stor skala, - at undersøge forhold, der kan støtte etableringen af et bølgekraft-marked, der vil udnytte det store potentiale som findes i Europa, og dermed bidrage til at mindske europæisk afhængighed af eksterne energikilder og føre til reduktion i udledningen af drivhusgasser. WAVEPLAM er et projekt finansieret under programmet "Intelligent Energi Europa" Kontrakt nummer: EIE/07/038/SI Sektion 7 er skrevet af Waveplam teamet i samarbejde med Archipelagos Institut for Marine Conservation, Grækenland. Juridisk ansvarsfraskrivelse: Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Det afspejler ikke nødvendigvis udtalelser fra De Europæiske Fællesskaber. Den Europæiske Kommission kan ikke gøres ansvarlig for nogen brug af oplysningerne heri. 2

3 INDEX 1 Introduktion Finansiering: Hvorfor bølgekraft? For politiske beslutningstagere: Hvorfor bølgekraft? Signifikant leveringspotentiale fra bølgekraft Afhængighed af energi og forsyningssikkerhed Klimaforandringer og CO 2 reduktion Variation i energiformer Jobskabelse For investorer: Hvorfor bølgekraft? Udbudsanalyse - overordnet analyse af energi omkostninger CAPEX og LCO Fossile brændselsreserver & forsyningssikkerhed Forventet kapacitet fra bølgekraft Efterspørgselsanalyse: Fossile brændstoffer og vedvarende energi Mål for grøn energi (regions-bestemt) Støtteordninger: tilskud (FIT) Sammenfattende SWOT analyse Detaljeanalyse for investorer: Hvorfor investere i et bølgekraft-anlæg, - firma eller projekt? Investor typer Opfinder/licensholder Produkt investor Projektudviklere Projekt finansiering Virksomhedsvurdering Teknisk due diligence af anlæg eller projekt Virksomhedens opbygning/struktur og mål Ledelse Teknologi: Hvor og hvad? På land (<15m vanddybde) Fordele Ulemper

4 3.1.3 Eksempler på landbaserede bølgekraftanlæg Kystnært område (< 25m vanddybde) Fordele Ulemper Eksempler på kystnære anlæg Offshore (> 25m vanddybde) Fordele Ulemper Eksempler på anlæg placeret i havoverfladen ( 25m-75m vanddybde) Eksempler på dybtgående anlæg(<75m vanddybde) Opsummerings-tabeller Regulering: Hvordan reguleres bølgekraftsektoren? Hvilke love gælder for bølgekraft? Internationalt niveau Regionalt niveau EU-ret og -politik Direktiv for vedvarende energi Vandrammedirektivet Naturbeskyttelsesdirektiver Miljøvurderingsdirektiver (Environmental Assessment Directives) Integreret Maritim Politik Hvilke tilladelser er nødvendige for at udvikle? Vejledende checkliste for udviklere Placering: Hvordan vurderes potentielle placeringer? Udvælgelse af placering At finde den bedst egnede placering til bølgekraftanlægget Bølgekraftklimaet Havdybde og havbundens morfologi Beskrivelse af miljøet Nettilsslutning og netkapacitet Infrastruktur og forsyningsindustri Miljø- og planlægningsspørgsmål Interaktion med andre brugere/anvendelser

5 Geografisk informationssystem (GIS) Investering: hvordan beregnes afkast? Beregning af energiproduktionen på et givet sted Investering - CAPEX Reduktion af Initial Cost (IC) I henhold til anlægges effekt Omkostninger ved parker Drifts og vedligeholdelsesomkostninger - OPEX El-afregning og omsætninger Egenkapital/gæld, skatteberegning og afskrivninger Finansielle resultater Net Present Value (NPV) Omkostning for el (COE) Intern rente (IRR) Indlæringskurve (Learning Curve) Risiko analyse Følsomhedsanalyse Monte Carlo/Tornado impact graph Stress test Miljøet: Hvilke potentielle indvirkninger har udviklingen af bølgekraft? Lovgrundlag Standarder og protokoller Vurdering af indvirkninger på havmiljøet Påvirkning af benthic ecosystems Påvirkninger på pattedyr Påvirkninger af fisk Påvirkning af dønninger Påvirkning af sedimentation Monitorering Lysekil Case Studie Konklusion Samfundsøkonomi: hvad er den samfundsmæssige virkning af bølgekraft? Hvorfor anvende samfundsøkonomiske forhold?

6 8.2 Hvilke påvirkninger ser man normalt på? Hvordan man foretager en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse? Forventede indvirkninger på regionale produkter og beskæftigelse Eksterne omkostninger Konklusioner Referencer

7 1 Introduktion Det vigtigste formål med WAVEPLAM projektet er at medvirke til at fremskynde udviklingen af en bølgekraft industri på det Europæiske marked for vedvarende energi. I den indledende fase af projektet er der udarbejdet tre rapporter: en Report on the State of the Art of wave power, et Study of non technological barriers samt en Report on good practice. Disse rapporter giver en detaljeret oversigt over den teknologiske status, fremhæver de initiativer, der gennemføres i forskellige lande inden for vedvarende energi samt identificerer forslag til fjernelse eller mindskning af virkningen af de ikke-teknologiske hindringer. Den største ikke-teknologiske hindring er vanskeligheden ved at skaffe den nødvendige kapital til udviklingen frem mod industriens teknologiske modenhed. Inden for bølgekraft kræver selv de mindste projekter relativ megen kapital (dette i modsætning til andre vedvarende energiteknologier, hvor små projekter normalt kræver små investeringer) og den potentielle indtjening står ofte ikke i forhold til denne investering. For yderligere oplysninger om disse aspekter, se hele rapporten: Non-technological barriers to Wave Energy Implementation på For at imødegå dette problem foreslås foranstaltninger, der typisk skal vedtages af det offentlige og som har til hensigt at stimulere et rimeligt afkast af investeringerne. Det offentlige bør på det økonomiske område være fokuseret på at etablere de nødvendige mekanismer til støtte af hver fase af udviklingen. Den største indsats bør dog komme fra den private sektor. Rollefordelingen bør være: Den private sektor investerer, den offentlige sektor støtter. I øjeblikket er den private sektor dog tilbageholdende med at investere i en sektor, der endnu ikke har demonstreret, at teknologien virker i fuld skala. WAVEPLAM projektet har med denne vejledning til formål at øge tilliden blandt investorer, leverandører, elværker og offentlige myndigheder ved at svare på spørgsmål som: Hvorfor investere i bølgekraft? Skal jeg investere i udvikling af en specifik teknologi eller fungere som udvikler af et bølgekraft anlæg? I det første tilfælde: Hvad skal man se efter, når man analyserer et patent, en teknologi eller en virksomhed? I sidstnævnte tilfælde: Hvordan skal man vælge en teknologi og/eller en placering? Hvilken lovgivning findes i branchen? Er de miljømæssige aspekter en uoverstigelig barriere? Hvordan beregner man afkastet på sin investering? Osv. Endelig har denne vejledning også til formål at fungere som et redskab for det offentlige. Når de ved, hvilke stimuli private investorer vil reagere på, vil de være i stand til at forberede og etablere betingelser, der kan lette investorernes beslutning og dermed give bølgekraft industrien mulighed for at opnå et niveau af teknisk og kommerciel modenhed. 7

8 2 Finansiering: Hvorfor bølgekraft? Beslutningen om at investere i et projekt er baseret på, om dette projekt vil resultere i et positivt afkast til sine aktionærer. Beslutningen om at investere i bølgekraft skal baseres på omfattende undersøgelser af fordelen ved at investere i en bestemt teknologi i forhold til andre konkurrencedygtige vedvarende teknologier eller endog andre konventionelle elproduktions-teknologier. To hovedområder skal vurderes: Udbudsanalyse - udgifter til levering af el, nuværende forsyning af el, samt forsyningssikkerhed for el afhængig af teknologi; Efterspørgsel - den nuværende og forventede efterspørgsel efter elteknologier, samt målet for disse. Nationale politiske beslutningstagere må foretage en vurdering af fordelene ved bølgekraft i forhold til støtte til andre former for elforsyning, ud fra følgende perspektiver: Det samlede potentielle udbud af el; Forsyningssikkerhed; Klimaændringer og CO 2 reduktion; Energimiks; Jobskabelse. Investorer bør undersøge den virksomhed, der fremstiller produktet eller udvikler bølgekraftanlæg. Under alle omstændigheder er en intern undersøgelse af selskabet (due diligence) påkrævet. Denne vil bestå af en vurdering af: Ledelsen; Virksomhedens finanser; Personalet; Virksomhedsstrukturen; Målsætningen. 2.1 For politiske beslutningstagere: Hvorfor bølgekraft? Kriterierne for den politiske beslutningsproces afviger lidt fra investorens når man overvejer at investere i bølgeenergi. Politikerne er nødt til at prioritere det offentlige perspektiv, idet der tages højde for en række faktorer, der ikke nødvendigvis er relateret til et finansielt udbytte på kort sigt. Følgende er en liste over kriterier, der skal vurderes fra et politisk perspektiv Signifikant leveringspotentiale fra bølgekraft I 2007 brugte EU-landene TWh elektricitet (EU-OEA, 2010). Energiproduktion fra bølge og tidevandsenergi har et potentiale på 3,6 GW installeret effekt i 2020 og tæt på 188 GW i 2050, og en betydelig del af denne skal komme fra bølgekraft. Det forventes, at bølgekraft kan nå 529 MW installeret i 2020 og næsten 100 GW i Dette svarer til 1,4 TWh/år i 2020, og 8

9 over 260 TWh/år i 2050, svarende til 0,05% og 6% af den forventede EU-27 efterspørgsel efter elektricitet i henholdsvis 2020 og Dette er opnåelige mål for bølgeenergi på europæisk plan (se tabel 2.2 for nationale mål) Afhængighed af energi og forsyningssikkerhed Den indbyrdes afhængighed mellem EU s medlemsstater er, hvad angår energi - som for mange andre områder - stigende, dvs. et strømsvigt i ét land har umiddelbare virkninger i andre lande. Det er derfor klart, at radikale ændringer af energiproduktion, -distribution og -forbrug er påkrævede med henblik på, at Europa udvikler en effektiv og bæredygtig energiøkonomi. Europas afhængighed af importeret energi er steget fra 20% ved underskrivelsen af Rom-traktaten i 1957 til det nuværende niveau på 50%, og EU forudsiger, at importen vil nå op på 70% i Hvis tendenserne i energisektor og -politik forbliver uændrede, vil EU's afhængighed af import fortsætte Klimaforandringer og CO 2 reduktion Med vedtagelsen af det seneste direktiv om vedvarende energi (2009/28/EC) har EU forpligtet sig til at reducere sin udledning af drivhusgasser med 20% inden For at opfylde disse målsætninger må man have en elproduktion baseret på et pålideligt miks af energikilder. Bølgekraft er en vedvarende energikilde, og udleder som sådan ikke kuldioxid eller partikler. Bølgekraft er derfor velegnet til at erstatte energiproduktion fra fossile brændstoffer. Det er blevet anslået, at 300 kg CO 2 kan undgås for hver MWh produceret bølge- og tidevandsenergi. For hver 20 GW (49 TWh/år) installeret bølgeenergi kan CO 2 -udledningerne således nedsættes med 14,5 Mt/år Variation i energiformer Brug af forskellige energiformer, vil reducere spørgsmålet om variabiliteten. Bølgekraft vil bidrage til en sådan gunstig mangfoldighed i EU's energiforbrug og kan ses som et supplement til vindenergi. En engelsk undersøgelse BWEA (2009) konkluderede, at et større vedvarende energimiks, opnået ved at inkludere en større andel af de marine energiformer, vil reducere kravene til reservekapacitet og føre til besparelser i den årlige bruttopris på elektricitet Jobskabelse Bølgekraft har gode muligheder for at bidrage til den regionale udvikling i Europa, især i fjerntliggende, kystnære områder. Fremstilling, transport, installation, drift og vedligeholdelse af bølgekraft-anlæg vil generere indtægter og beskæftigelse. Undersøgelser tyder på, at bølgeenergi har en positiv samfundsøkonomisk virkning; f. eks. vil der ske en jobskabelse på 10 til 12 job/mw installeret effekt (figur 2.2). Paralleller kan drages til væksten i vindmølleindustrien. Eksport af VE teknologi tegner sig i dag for 7,1 mia årligt i Danmark, mens der i Tyskland eksporteres vindteknologi alene til en værdi af over 5,1 mia. Baseret på fremskrivninger for installeret kapacitet vil bølgekraft-sektoren generere mere end arbejdspladser i 2020, og i 2050 vil dette tal stige til ca arbejdspladser. 9

10 Figur 2.2: Jobs per installeret MW fra bølge- og tidevandsenergi (EU-OEA, 2010). 2.2 For investorer: Hvorfor bølgekraft? Investorer har ofte mulighed for at investere i en bred vifte af produkter/selskaber/ventures. Det vigtigste kriterium for beslutningen om at investere er det forventede afkast (nogle investeringer er dog drevet af personlige eller filantropiske årsager, men disse er sjældne). Med muligt afkast af investeringen som den drivende kraft vil en investor sammenligne bølgekraft projekter med et væld af andre mulige projekter. Investorer specialiserer sig normalt indenfor bestemte produkter eller brancher, som regel bestemt af deres tidligere erfaringer og ekspertise. Således vil investorer i bølgekraft formentlig kende og interesse sig for energisektoren i almindelighed og sandsynligvis have en interesse for vedvarende energi i særdeleshed. Dette afsnit vil se nærmere på den markedsanalyse en investor vil være nødt til at foretage for at afgøre, om en bølgekraft-investering kan konkurrere eller endda overgå andre investeringsmuligheder i energisektoren. De tal og tabeller, der præsenteres i dette afsnit, er kun eksempler på de oplysninger, der skal undersøges af en investor. Energisektoren er i konstant forandring og al information bør løbende opdateres Udbudsanalyse - overordnet analyse af energi omkostninger CAPEX og LCO Er omkostningerne for vedvarende energi i almindelighed, og bølgekraft i særdeleshed, konkurrencedygtig i forhold til andre former for energi, hvis man medtager eksternaliteter? Omkostningerne skal være mindst lige så attraktive som priserne på fossilt brændsel for at være værd at overveje at investere i. To økonomiske indikatorer bør derfor undersøges: 10

11 $/kw [HVORFOR BØLGEKRAFT?] 1. CAPEX (Capital Expenditure/kapitaludgifter) eller omkostninger/kw eller MW. Capex giver et direkte forhold mellem investering og den nominelle effekt. Capex er ikke stedspecifik og tager ikke højde for indtægter. Et eksempel på en omkostning/kw-graf ses i figur 2.3. Omkostningen for bølgekraft kan derefter vurderes for at vurdere, om de er fornuftige for en projekt-investering i forhold til andre energiprojekter. Man bør udvise stor omhu, når man indsamler data Lower range Upper range Median Gas Coal Onshore wind Nuclear Coal+capture Figur 2.3: Omkostning per kw for forskellige teknologier (World Nuclear Association, 2010) 2. Prisen på elektricitet (Cost of Electricity=COE) eller den gennemsnitlige pris på elektricitet (Levelised Cost of Electricity=LCO) målt i /kwh eller /MWh. COE/LCO er meget anvendelig til at angive en økonomisk sammenhæng mellem omkostningerne ved projektet og el-produktion. Der er to metoder til beregning af dette, der ikke må forveksles: a. Simple COE: Den samlede oprindelige pris for projektet delt med den samlede årlige energiproduktion/mw. b. Gennemsnitlig COE (LCO): Den gennemsnitlige årlige udgift til projektet, herunder alle de årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse. Dette tal giver den mest nøjagtige måling for udviklere. Et eksempel på en LCO graf er vist i figur 2.4. LCO er stedspecifik og medtager ikke omsætningen. Da nogle økonomer medtager indtægter i LCO, kan LCO være forvirrende, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne med de fleste offentliggjorte resultater, der ikke tager højde for dette. 11

12 Figur 2.4: Omkostninger ved produktion af elektricitet ( /pence per kwh) uden indregning af omkostninger for CO 2 emissions (Royal Academy of Engineering, 2004) Fossile brændselsreserver & forsyningssikkerhed Niveauet af de resterende forekomster af fossile brændstoffer vil have en direkte indflydelse på den fremtidige attraktivitet og bæredygtighed af vedvarende energi. Forventninger hertil vil derfor diktere investeringer i vedvarende energi. Følgende aspekter må vurderes: 1. Forventede reserver af fossile brændstoffer, der påvirker fremtidens marked for vedvarende energi (eksempel i tabel 2.1); 2. Politisk historie vedrørende forsyningssikkerhed, da dette kan påvirke interessen for udvikling af vedvarende energikilder (eksempel i tabel 2.1). Fossil energy source Reserve (Resource) Production Rate Static Depletion time (years) Total (6224) Oil (conventional) 233 (118) Oil (non-conv.) 96 (361) Natural gas (conv.) 196 (230) Natural gas (non-conv.) 2 (1687) Coal (hard and lignite) 697 (3541) Uranium, Thorium 56 (293) Tabel 2.1: Fossile energireserver, ressourcer, forbrugshastighed og varighed ved nuværende forbrug (Knies, 2006). 12

13 Figur 2.5: Europæisk forsyningssikkerhed Forventet kapacitet fra bølgekraft En investor skal vurdere den installerede effekt og forventede produktion af bølgekraft under ideelle betingelser, og sammenligne denne med eksisterende onshore og offshore vindkraft. Et eksempel ses i Figur 2..6 (EU-OEA, 2010). Figur 2.6: Forventet installeret effekt af landbaseret vind, offshore vind og bølgeenergi (EU-OEA, 2010)

14 2.2.2 Efterspørgselsanalyse: Fossile brændstoffer og vedvarende energi Investorer med interesse for energiforsynings-markedet må foretage en fuldstændig vurdering af den fremtidige efterspørgsel omfattende: Det samlede energibehov, såvel som det samlede behov for elektricitet, og VE energi. Som eksempel kan det anføres, at den tyske regerings videnskabelige, rådgivende råd om globale forandringer forudser en stigning i det globale primære energiforbrug med en faktor 4 fra år 2000 til Eksemplet i figur 2.7 viser, at vedvarende energi skal udgøre en væsentlig del af energimikset i Figur 2.7: Udviklingen af efterspørgslen af primær energi iht. WBGU (Knies, 2006). Efterhånden som de fossile brændsler udtømmes, forventes det, at mankoen kan erstattes af vedvarende energikilder. Det er stadig uvist, hvilke vedvarende energikilder der vil blive de centrale aktører Mål for grøn energi (regions-bestemt) Investorerne har brug for at afgøre, hvor man finder de bedste betingelser for udvikling af vedvarende energi. Kriterierne for vurderingen er: Omfanget af eksisterende VE teknologier, og Nationale mål for VE teknologier (Tabel 2.2) samt mål for bølgekraft (Figur 2.8). 14

15 Tabel 2.2: EU nationale mål for VE elektricitet; sammenligning 2005 med Figur 2.8: Eksempler på målsætning (regering / industriforening) for bølge- og tidevands-baseret el i udvalgte europæiske lande (EU-OEA, 2010). De indsamlede data om udbud og efterspørgsel vil afgøre, om bølgekraft er en investeringsovervejelse værd. Det næste skridt er at afgøre, hvilket anlæg eller projekt man skal investere i

16 2.2.3 Støtteordninger: tilskud (FIT) Takstmekanismer til støtte inden for hvert enkelt land skal undersøges af investoren med henblik på at fastlægge den bedste region/land at investere i. Det nuværende takstsystem (2010) er angivet i Tabel 2.3. FIT RPS Grants+ subsidy Investment or tax credits Austria Belgium Czech Demark Estonia Energy production payment of tax credits Finland France Germany Greece Hungary Ireland Italy Latvia Lithuania Luxembourg Netherlands Norway Poland Portugal Slovakia Slovenia Spain Sweden Switzerland UK Tabel 2.3: Mekanisme for støtte til bølgeenergi i forskellige lande 3 Satser skal undersøges for hvert land og hver teknologi (Dalton et al., 2010a)

17 Et eksempel fra Spanien ses i Tabel 2.4. Two options to selling power Option A Option B Fixed price c /kwh Reference premium c /kwh Wind Onshore First 20 years Afterwards 6,1200 Solar Photovoltaic Q<100 kw First 25 44,0381 years Afterwards 35, kW<Q<10MW First 25 41,7500 years Afterwards 33, <Q<50MW First 25 22,9375 years Afterwards 18,3811 Thermo- First 25 electric years Afterwards 21, ,3200 Tabel 2.4: Støtte til forskellige typer VE energi i Spanien 4 Ligeledes indhentes oplysninger om satser for bølgekraft (Tabel 2.5). Ireland Subsidy Max Limit c /kwh Min Limit c /kwh 7,3228 2,9291 8,4944 7, , , , ,4038 FIT 0.22/kWh England and Wales 2 ROC + subsidies 0.215/kWh Scotland 5 ROC + subsidies 0.35/kWh Portugal Spain Denmark Greece Scaled rates 1-4MW 5-20MW MW 0.26/kWh 0.19/kWh 0.13/kWh 0.06/kWh 0.08/kWh 0.10/kWh Germany 0.06 France 0.15 Italy 0.34 Tabel 2.5: Nuværende støtte til bølgeenergi i Europa (fra Dalton, G. og O Gallachoir, B.P. (2010a)) Sammenfattende SWOT analyse SWOT-analysen (Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats) er en strategisk planlægnings metode, der anvendes til at vurdere styrker, svagheder, muligheder og trusler

18 involveret i et projekt eller i et forretningskoncept. Det indebærer angivelse af formålet med forretningsinitiativ eller projekt og identificerer interne og eksterne faktorer, som er gunstige eller ugunstige for at nå dette mål. Styrker ved bølgekraft Svagheder ved bølgekraft Muligheder for bølgekraft Trusler mod bølgekraft 2.3 Detaljeanalyse for investorer: Hvorfor investere i et bølgekraftanlæg, - firma eller projekt? Når en investor har besluttet at investere i et bølgekraft-anlæg/firma/projekt gennemføres en fuldstændig analyse (due diligence) af projektet. Den første del af dette afsnit beskriver de forskellige typer af investorer og de typer af anlæg/projekter, som de kan investere i. De finansielle oplysninger, der kræves for en sådan vurdering, er angivet for hver kategori. Det følgende afsnit indeholder oplysninger om specifikke undersøgelser af anlæg/projekt og virksomhedens struktur. Sidstnævnte anses ofte for at være den mest afgørende del af den endelige kommercielle vurdering Investor typer Investorer, der vil indskyde (penge eller kapital) for at opnå et økonomisk afkast i bølgekraftsektoren, kan opdeles i fire hovedkategorier. Hver af disse kategorier vil indsamle konkrete forretningsmæssige og finansielle informationer med henblik på at foretage en fuldstændig investeringsbeslutning. De fire kategorier er: 1. Opfinder/licensholder: søger investering og/eller partnere til at udvide sin virksomhed med henblik på fremstilling og/eller implementering af bølgekraftanlæg; 2. Teknologi investor: investor, der opsøger lovende bølgekraft-virksomheder, der har brug for finansiering og/eller partnere for at fremme kommercialisering; 3. Anlægs investor: et firma, der vil købe og drive bølgekraftanlæg; 4. Projekt finansiering: en bank eller finansiel institution, der yder finansiel støtte til et investeringsforslag Opfinder/licensholder Opfindere bør overveje, om deres opfindelse er "økonomisk eller kommercielt levedygtig". Før finansieringen søges eksternt, kan opfinderen tilbyde en licens til produktet. Dette er en alment accepteret måde at gennemføre en produktlancering på. En licens giver en anden virksomhed ret til at fremstille og/eller markedsføre produktet, samtidig med at rettighederne bibeholdes. 18

19 Tre typiske måder at udnytte opfindelser på er: Patent og licens: Opfinderen sælger retten til at udvikle og kommercialisere sin patenterede teknologi; Joint Ventures: Opfinderen samarbejder med en partner for at udvikle og producere; Start-ups: Opfinderen udvikler og producerer selv. Valget af type kan afhænge af mange faktorer såsom arten af opfindelsen og dens potentielle marked, men en væsentlig faktor er også den indsats, som opfinderen selv er i stand til at afsætte til kommercialisering og den indtjening, som opfinderen ønsker (Green, 1988). Udover at sælge patentet/licens (som udelukker opfinderen fra den fremtidige udvikling af produktet), kan opfinderen beslutte, at indgå et samarbejde med en virksomhed med henblik på at udvikle opfindelsen sammen. Dette kan bibringe ekstra forskningsmidler samt en fremtidig indtægt fra royalties. Ligeledes kan opfinderen opnå en aktiepost i et nyt fælles selskab og afsætte så meget tid til teknisk rådgivning, forskning og udvikling som muligt fra de normale arbejdsopgaver efter aftale med arbejdsgiveren. Endeligt kan opfinderen beslutte at indlede en helt ny karriere og gøre udviklingen af opfindelsen en fuldtids-beskæftigelse. Lykkes dette, kan opfinderen blive meget velhavende, men hvis ikke, kan opfinderen meget vel fortryde, at have opgivet fast job, pension og andre fordele. Overordnet kræves af opfinderen følgende dokumentation i forbindelse med finansielle indskud: Virksomhedens finansielle situation: o o o o Budgetter, Resultatopgørelse, Plan for kommercialisering, Ledelses-struktur. Investor information: o o o Partner/investor, Størrelsesorden af indskud/tilskud, Investeringshorisont Produkt investor Der findes to hovedtyper af investorer: En privat investor ønsker generelt set mindre kontrol med selskabet og et mere langsigtet investeringsafkast. Kriterierne for, hvad og hvordan der investeres er dog sandsynligvis de samme som for andre investorer. Private investorer har egen kapital og investerer oftere penge i nye virksomheder. Venture kapital-selskaber kræver normalt en høj forrentning af deres investering (mere end 20% p.a.) og den finansiering, der tilbydes virksomheden, er typisk i størrelsesordenen til mange millioner Euro. Venture kapital fundraising kræver udstedelse af aktier i firmaet til gengæld for investeringen. Venture kapitalselskaber kan investere i alle faser. 19

20 Investorerne har brug for at afgøre, på hvilket udviklingstrin firmaet er, da dette vil påvirke interessen for investeringer. De vigtigste forskelle mellem disse faser er listet nedenfor: Virksomheder på et tidligt stadie har lille cash-flow og indtjening. Disse er derfor højrisiko-virksomheder p.g.a. den indbyggede usikkerhed, hvad angår fremtidig cashflow og indtjening. Virksomheder på midterste trin har cash flow og indtægter, men intet eller ubetydelige overskud. Disse virksomheder er også høj-risiko, og det er vanskeligt at forudsige rentabilitet Etablerede virksomheder har cash flow og overskud. Værdiansættelse kan bestemmes ved standard prisen på den seneste investering eller fremtidig indtjening. Man må søge at enes om en rimelig pris (Association Française des Investisseurs en Capital, 2006). Dette sker ofte gennem en velrenommeret valuar. Værdien er fastsat af det fremtidige salg. Værdiansættelse vurderes med en af følgende metoder: Prisen for investeringer i tilsvarende teknologier, Fremtidig indtjeningsmulighed i selskabet, Værdi af aktiver, Diskontering af fremtidig cash flow, Industrielle nøgletal. Forskellige finansieringsmetoder, der kan overvejes, er: Internal funding rounds, Bridging finance, Mezzanine loans, Rolled up interest loans Projektudviklere For den investor, som overvejer at udvikle bølgekraftteknologi, kræves en anden indsamling af data før beslutnings-tagning. De nødvendige data vil omfatte praktiske aspekter af tekniskøkonomisk karakter såsom: Omkostninger/kW for anlægget. Samtlige andre omkostninger omfattet af de totale projekt-omkostninger. Disse vil blive gennemgået mere detaljeret senere og er opstillet nedenfor: o Støtte mekanismer og satser Kapitaltilskud kwh satser o Umiddelbare omkostninger Anlægsomkostninger (CAPEX) for anlæg, kabel og forankring 20

21 Drifts og vedligeholdelse (OPEX), omfattende: forsikring, leje, tilslutningsafgifter Indtægter fra salg af el o Gældsniveau Finansielt resultat: o COE, NPV, IRR og tilbagebetalingstid Projekt finansiering Investorer (banker, investeringsselskaber eller private investorer) er måske den vigtigste finansieringskilde bag et bølgekraft-projekt. De baggrundsoplysninger, der kræves af disse selskaber, vil være de samme som beskrevet ovenfor Virksomhedsvurdering Teknisk due diligence af anlæg eller projekt En investor bør udføre en fuld teknisk due diligence på det anlæg eller projekt som der agtes investeret i. WAVEPLAM 'State of the Art'-work package henviser til Technology Readiness levels som det niveau af kommercialiseringen af et anlæg/projekt, der er opnået (se for anbefalinger). Efterfølgende afsnit i dette kapitel forudsætter, at investor er overbevist om, at produktet opfylder alle disse krav Virksomhedens opbygning/struktur og mål Selskabets mål skal endeligt udredes, såvel som investeringstype: joint venture, partner eller stand-alone. Den aktuelle status for partnerne, samt deres planer og tilgængelige midler, skal udredes i forhold til virksomhedens tekniske og kommercielle aspekter Ledelse Opbygning/struktur Et selskabs»management Plan" er ofte den vigtigste del af en firmaprofil. Den angiver den potentielle forretningsmæssige styrke og virksomhedens evne til at gennemføre sin forretningsplan. De, der læser forretningsplanen, vil være på udkig for at se, ikke kun hvem der er i ledelsen, men også hvordan disses evner samt evnerne hos medarbejderne kan bidrage til et godt resultat. En almindelig måde at kategorisere et ledelsesteam på er som følger: Ejerskabs-struktur, Intern ledelses gruppe, Eksterne ledelses ressourcer, Behov for tilgang af ledelsesressourcer Fleksibilitet af eksisterende ledelse 21

22 Ledelsesstil er meget vigtigt for en indgående investor. Nuværende medlemmer er ikke altid de bedste til at lede virksomheden til næste fase i udviklingen. Ledergruppens holdning til investors bidrag, bestyrelsesbeslutninger og deltagelse skal bestemmes inden man forpligter sig Mulighed for at ansætte kvalificeret arbejdskraft Muligheden for fremtidige ansættelser af kvalificeret arbejdskraft bør undersøges. Dette gælder både: Kompetent ledelse og Kompetente medarbejdere Beliggenhed: Afstand fra produktionssted til anlæg af bølgekraftanlæg Jo tættere produktionen af anlægget ligger i forhold til udlægningsstedet jo mere attraktivt er det. Dette skyldes reducerede transportomkostninger såvel som færre vanskeligheder, der kan opstå på grund af dårlig transportinfrastruktur, navnlig i fjerntliggende områder Exit mulighed for investor De fleste virksomhedsinvestorer har interesse for en planlagt exit-strategi, der vil blive udarbejdet på tidspunktet for investeringen. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde den ideelle exit-strategi for potentielle investorer, før finansieringen søges. Investorerne har brug for at vide, hvornår de kan forvente et afkast af deres investering. Derfor er dette et vigtigt område at afklare præcist. Faktorer, der skal overvejes, er: Tidshorisont for potentielt exit af investor, Investors målsætning for investeringen, Type af exit, Potentielt udbytte. 22

23 3 Teknologi: Hvor og hvad? Bølgekraftanlæg kan opdeles i tre kategorier, afhængig af hvor de placeres: land-, kystnær- og offshore placering. Hvert af de tre områder kan hver for sig bidrage til forsyningen af vedvarende energi. For at opnå en væsentlig el-produktion skal offshore områderne udnyttes. Mange forskellige anlæg er i øjeblikket under udvikling, selvom de fleste bygger på lignende fysiske principper. Det bør forventes, at udviklingen vil resultere i flere velfungerende anlæg, snarere end i én velfungerende teknologi. For at fremskynde udviklingen af bølgekraftanlæg, samtidig med at man mindsker tekniske og finansielle risici, bør alle tilskyndes til at følge IEA-Ocean Energy Systems femtrins udviklingsplan. Intet anlæg har til dato opnået et niveau, der kan betegnes som fuld kommerciel demonstration, men adskillige har demonstreret fungerende teknologier og er på vej mod fuldskala prototype anlæg. Bølgekraftanlæg er blevet klassificeret på mange forskellige måder i de seneste år, som regel for at tilgodeseder passer til særlige behov 5. I denne undersøgelse er den mest nyttige tilgang at kategorisere efter det område de er beregnet til at operere i, da både disse områder og anlæggene er helt forskellige. Denne tilgang fører til tre karakteristiske områder, hver med et sæt af fordele og ulemper: 6 1. Land placering: anlæggets struktur er placeret på land og kan nås uden brug af skib. Placeringen kan være langs en specifik kyststrækning eller på en kunstig konstruktion, som f.eks. en bølgebryder. Tilstødende vanddybder er typisk mindre end 15m; 2. Kystnært: vanddybden er her for lav til store (500kW 1MW) flydende anlæg. Bundfaste anlæg er derfor blevet udviklet til dette område (vanddybde er typisk mindre end 25m); 3. Offshore: Vanddybden er for stor til bundfaste anlæg, hvorfor flydende, forankrede anlæg udlægges i dette område (vanddybden er typisk større end 25m); o o Anlæg placeret i havoverfladen kan operere i området med lavest vanddybde (vanddybde er typisk 25 75m); Dybtgående anlæg kræver større vanddybde (vanddybde er typisk større end 75m). For hvert område kræves udvikling af specielle anlæg, baseret på bølgernes energiindhold, de fysiske begrænsninger bestemt af topografi og vanddybde, samt andre stedspecifikke forhold. 5 (Se Waveplam rapport State of the Art for detaljer om udviklings-virksomheder og anlæg, 6 (N.B.: Områdebeskrivelsen passer til det almindeligt forekommende, men der kan være tilfælde der overlapper, hvorfor afgrænsningen ikke bør betragtes som fuldstændig). 23

24 3.1 På land (<15m vanddybde) En omhyggelig udvælgelse af lokaliteten er vigtig, da stedspecifikke forhold kan modarbejde anlæggets evne til at opfange bølgernes energi. Denne type anlæg kan typisk opføres i forbindelse med andre anlæg såsom bølgebrydere, havnekajer eller kystsikring i al almindelighed, og dermed fordele udgifterne til anlægsarbejdet Fordele De primære fordele ved anlæg på land ligger i anlæggets tilgængelighed. Denne fordel gælder både i anlægsfasen og under selve driften. Afhængigt af stedet og det fremherskende bølgeklima må det antages, at man vil have let og uhindret adgang under alle vejrforhold, bortset fra helt ekstreme. Det medfører, at installation af mekanisk og elektrisk udstyr kan ske næsten uhindret under almindelige vejrforhold og, endnu vigtigere, at drifts-og vedligeholdelsesudgifter holdes relativ lavt, idet der ikke er krav om at anvende dyre skibe for at få anlægget tilbage til kysten i forbindelse med reparationer og vedligehold. Ved landbaserede anlæg undgås de problemer med adgang til offshore anlæg, som vindmølleindustrien har konstateret. Herved nedsættes risikoen i anlægs- og driftsfasen væsentligt. Ydermere bliver kravene til certificering og forsikring mindsket. Disse forhold beskrives i WAVEPLAM projektet som en mulig hindring for en større udvikling af bølgekraft parker [se WAVEPLAM rapport: Non-technological Barriers to Wave Energy Implementation, marts 2009]. Derudover kan holdbarheden af ikke-bevægelige anlæg øges, da konstruktionen ofte kan bygges tungere og dermed stærkere. Denne fordel kan yderligere udnyttes ved at kombinere anlægget med andre marine konstruktioner. Der findes en række projektforslag udviklet efter dette koncept. F.eks. foreslog japanerne i 1990'erne, at bølgekraftanlæg kunne tjene til beskyttelse af bugter med udvikling af aquakultur for øje. Alternativ eller supplerende anvendelse af et anlæg kan være en vigtig faktor for den økonomiske rentabilitet for sådanne landbaserede projekter. Forankringsproblemer undgås og nettilslutningen er også lettere for land-baserede anlæg, ligesom der ikke er krav til fleksible tilslutningsmuffer kombineret med forankringssystemet som ved offshore anlæg. Lange undersøiske kabler kan være en betydelig del af omkostningerne ved større offshore installationer Ulemper Figur 3.1 Typisk landanlæg Som i alt andet ingeniørarbejde hænger de fleste fordele tæt sammen med en tilsvarende ulempe, dert også må tages i betragtning. Som en fast forankret struktur har et anlæg af denne type ingen fleksibilitet i forhold til de påvirkninger det udsættes for, så det skal være konstrueret stærkt nok til at modstå alle påvirkninger, primært fra de brydende bølger. Det betyder, at konstruktionen ofte må være større end det er nødvendigt alene for 24

25 energioptagelsen. Landbaserede anlæg kan ofte drage fordel af traditionelle, billige byggematerialer, f.eks. beton. Den primære ulempe ved landbaserede anlæg skal imidlertid findes i bølgeklimaet. Når bølgerne kommer ind over lavere vand vil de gradvist bøje og sprede energien over en større bølgefront. Dette mindsker intensiteten af den bølgeenergi, der er til rådighed. Omhyggelig udvælgelse af lokalitet kan minimere denne effekt. Karakteren af bølger tæt på reflekterende forhindringer, såsom klipper eller konstruerede vægge har stor betydning. Dette betyder, at det er vanskeligere at forudsige bølgemønstret og som konsekvens heraf vanskeliggøres kortsigtede forudsigelser af anlæggets produktion. Forudsigelighed er en afgørende faktor ved salg af elektricitet og planlægning af forsyningsnet. Landbaserede bølgekraftanlæg kan uden tvivl bidrage til Europas energiforsyning, men sandsynligvis kun som en niche leverandør. Miljøkrav vil uundgåeligt give begrænsninger for antallet af steder, hvor der findes tilstrækkelig bølge aktivitet, der kan udnyttes. Globalt vil der derimod være en mulighed for virksomheder, der kan producere disse anlæg med økonomisk rentabilitet. Indsigelser i forhold til støj kan være et problem i nogle områder, også dette er med til at reducere antallet af mulige områder, der kan udnyttes. Støjafskærmning i form af støjsluser kan minimere dette problem, med kun et lille fald i produktionen fra anlægget til følge. Anlægstiden for sådanne anlæg kan være betragtelig sammenlignet med flydende anlæg, der kan bygges under mere industrielle forhold. Tidevand er en anden vigtig faktor, hvis indvirkning må overvejes for landbaserede anlæg. Vandstandsændringer påvirker både bølgerne og anlæggets energioptagelse. Landbaserede anlæg, såsom OWCs og opskylningsanlæg, må indarbejde hensyn til store tidevandsændringer med henblik på at minimere ulempen Eksempler på landbaserede bølgekraftanlæg Mange landbaserede bølgekraftanlæg er blevet udviklet gennem tiden. Disse spænder fra bøjer (mekaniske bevægelige flydere) fastgjort til havneanlæg, til konisk udformede kanaler, der øger højden af bølgerne langs en stadigt snævrere kanal, indtil de overskyller i et reservoir. Herved opnås en forskel i vandtryk til den omkringliggende vandoverflade, så det opsamlede vand kan ledes tilbage via en konventionel lavtryks vandturbine. Desværre kræver dette et stort reservoir, hvilket typisk vil medføre miljømæssige problemer. Udviklingen af ovennævnte type anlæg pågår stadig mange steder, men det mest populære, og indtil nu mest succesfulde, landbaserede anlæg er The Oscillating Water Column (OWC). OWC princippet egner sig godt til at opføre på land, da hoveddelen af anlægget er en kasse, som vist i figur 3.1. Den ledende virksomhed indenfor denne teknologi er Voith Hydro Wavegen. Deres LIMPET anlæg, der er vist i figur 3.2, blev bygget i 2000 på øen Islay på vestkysten af Skotland, og er et eksempel på den landbaserede OWC teknologi, der indbygges i den naturlige kystlinje. LIMPETs nuværende konfiguration har en maksimal effekt på 130kW fra to turbiner, selv om effekten kan variere, da anlægget anvendes som et nettilsluttet forsknings- og forsøgslaboratorium. 25

26 Figur kW LIMPET på Islay, Scotland (Voith Hydro Wavegen) Arrangementer af denne type giver anlæg, der kan placeres side om side, uden at dette kræver fri plads omkring dem for at give mulighed for bevægelser, som det kræves for flydende anlæg. Voith Hydro Wavegen har også været involveret i at udvikle et projekt, der udnytter en bølgebryder struktur, som vist i figur 3.3. Her er 16 små OWC sænkekasser, ca. 16kW hver, placeret på ydersiden af en bølgebryder i Mutriku på Baskerlandets kyst i nærheden af Bilbao. Enhederne arbejder udfra de samme principper som LIMPET og har en effekt på ca. 300kW. Projektet er støttet af EU s 6. rammeprogram og koordineret af den baskiske Energistyrelse, Ente Vasco de la Energia (EVE) og en af de lokale non-profit organisationer, Robotiker Technalia. Det er det første store bølgekraftanlæg med flere turbiner. Figur 3.3 Voith Siemens Hydro/Wavegen 300kW anlæg i Mutriku, Spain(EVE) Selv om den lavere energiressource, der findes i bølger til landbaserede anlæg er diskutabel ud fra en økonomisk synsvinkel, så er resultatet i dag, at denne teknologi leverer mere el end offshore teknologierne. Ved at flytte teknologien til et kystnære miljø bevarer man alle de fordele det kystnære miljø tilbyder. En ulempe kan være kravene til konstruktionen af anlægget. 26

27 3.2 Kystnært område (< 25m vanddybde) Kystnære enheder er specielt designet til at operere selvstændigt på relativt lavt vand. Som følge heraf er forankring upraktisk, så anlæggene vil normalt være bundfaste, monterede anlæg, enten på pæle eller baseret på gravitations fundamenter. Et eksempel er vist i figur 3.4. Afstanden til kysten afhænger af havbunden, men områder med rimelig flad havbund er at foretrække, da de skaber mindst mulig forstyrrelse for bølgerne Fordele At flytte et bølgekraftanlæg væk fra selve kystlinjen giver den fordel, at bølgeklimaet er mindre skiftende, hvilket gavner anlæggets produktivitet. Det vil dog stadig være placeret i zonen med brydende bølger, hvilket vil betyde relativ større belastning på anlæg og fundament. I de fleste områder vil energien i bølgerne være lig eller lidt større end på kystlinjen. Den korte afstand fra land til bølgekraftanlægget vil have indflydelse på prisen på undersøiske kabler, og det vil i nogle tilfælde være muligt at placere det dyre og sårbare generatoranlæg på land, som vist i figur 3.4. Kun pumpetype teknologier vil være i stand til at drage fordel af denne fremgangsmåde. Retningsbestemt boring er muligt over denne afstand, så det vil være muligt at skabe en effektiv beskyttelse af rør eller kabler. Selv om der vil være behov for skibe m.m. i forbindelse med etablering, vedligeholdelse og reparationer, vil afstanden typisk være rimeligt kort, hvis der iøvrigt er en havn tæt på anlægget. Større vedligeholdelsesarbejder vil ofte med fordel kunne udføres om bord, så den kystnæse placering vil fremme behovet for mindre fartøjer til at transport af personale og materialer. I samme havområde er også offshore vindkraft industrien aktiv. Denne fælles anvendelse af området betyder, at man kan overveje at kombinere bølgekraftparker med offshore vindmølleparker. I første omgang kunne man dele infrastruktur og faciliteter, navnlig de dyre undersøiske kabler. Undersøgelser er i gang flere steder i Europa, for at undersøge fordelene ved fælles kabler til bølgekraftanlæg og vindmølleanlæg Ulemper Figur 3.4 Typisk kystnært anlæg (Aquamarine) Selv om afstanden til kysten er kort vil det være nødvendigt med en vis tid til havs i et anlægs levetid. Som beskrevet i afsnit vil dette medføre en ekstra risiko, som bygherren skal indarbejde i den økonomiske prognose. Den lave vanddybde vil kunne fremme anvendelsen af forskellige skibstyper til dette arbejde, såsom små jack-up pramme, der kan være mere vejruafhængige end de flydende pramme, men udviklingen vil være afhængig af det konkrete område. Havbundens geologi har en væsentlig betydning for kystnære anlæg; bløde aflejringer eller hård klippe kan give væsentlige problemer eller udelukke dele af havbunden, afhængigt af udformningen af anlæggets fundament. Gravitationsfundamenter vil oftest være mindre afhængige af havbundstypen. 27

28 Da gravitationsfundamenter ofte er fremstillet af beton, vil disse være tilbøjelige til at beslaglægge en større del af havbunden end pælefunderede fundamenter. Dette vil i nogle tilfælde øge de tekniske og miljømæssige problemer. Størrelsen af funderingsblokken vil være afhængig af bølgelast og anlæggets tendens til at vælte. Dette kan føre til anlæg, der må overdimensioneres i areal i forhold til, hvad der er krævet for at producere el. Sådanne anlæg kræver også foranstaltninger på havbunden, som på grund af den lave dybde ikke må være følsom for erosion. De miljømæssige konsekvenser af bundfaste anlæg er som anført også afhængigt af fodaftrykket, hvor godkendelse kan blive et problem. For at imødegå erosion og belastning fra bølgetryk kan rammekonstruktioner komme på tale. Disse vil formentlig blive fremstillet i stål, så det vil være dyrere og vil kræve korrosionsbeskyttelse. Teknologier kendt fra oliesektoren har været anvendt i tidligere forsøg med bølgekraftanlæg: pælefundering, herunder forspændte pæle samt kabler fastgjort til bunden. Til dato har ingen af disse vist sig at være helt overbevisende. Selvom bølge dynamikken i den kystnære zone kan være forholdsvis let at overskue, er den alligevel forholdsvis kompliceret når der skal tages hensyn til erosion lokalt og langs kysten. Et enkelt bølgekraftanlæg vil ikke have stor indflydelse på disse processer, men store anlæg, hvor der vil ske en ændring af energifluxen og strømningsmønstret, kan ændre hydrodynamikken i et område. Omfattende undersøgelser kan derfor være nødvendigt og resultere i en begrænsning af et projekts størrelse og derved påvirke den overordnede økonomi i projektet. Dette kan begrænse antallet af mulige lokaliteter for denne type anlæg. Anbringelsen af generatorer og transformatorstationer på land vil kræve yderligere godkendelser og tilladelser. Hvis også anlægget omfatter energilagring forstærkes problemerne. Godkendelse af anlæg placeret i havet og konstruktioner placeret på kysten finder i mange lande sted i to forskellige instanser, hvilket kan komplicere godkendelsesprocessen. Fastforankrede anlæg kræver, både i udviklingsprocessen og under drift, at der tages hensyn til tidevandsvariationer Eksempler på kystnære anlæg Mange udviklere har koncentreret sig om de kystnære, lavvandede områder siden interessen for bølgekraft opstod i begyndelsen af 1980'erne. Mange af de britiske koncepter i denne periode var baseret på bundfaste anlæg. I Storbritannien var disse oftest af Oscillerende vandsøjle (OWC) typen, mens Europa og Japan på daværende tidspunkt var mere opfindsomme og udviklede systemer baseret på hængslede klapper, forankrede bøjer (lille nominel effekt) og opskylsanlæg. Denne kreative tænkning trives fortsat og virksomheder i Europa og så langt væk som Australien arbejder på anlæg, der opererer i kystnære områder. Indsatsen for at gøre disse enheder sikre, produktive og økonomisk rentable er stadig i gang. Det australske selskab Oceanlinx startede med den traditionelle OWC teknologi, men ændrede radikalt til en stålramme som det ses i figur 3.5. Fotografiet til højre viser anlægget som det ser ud fra kysten. Den fysiske virkemåde af enheden er den samme som det landbaserede Voith Hydro Wavegen LIMPET. 28

29 Figur 3.5 Oceanlinx kystnære, 500kW OWC koncept, Port Kimble, Australien Et eksempel på et andet kystnært anlæg er Oyster (Aquamarine Power). Anlægget er fastgjort til havbunden og bruger et klap arrangement. Bevægelsen af klappen frem og tilbage (som følge af bølgerne) aktiverer en pumpe, som sender vand i land. Elektricitet kan så genereres af vandtrykket via en standard Pelton turbine. Anlægget testes i øjeblikket på det britiske testcenter EMEC på Orkney øerne, Skotland. Figur 3.6 viser pilotanlægget Oyster under opførelse og i brug på havet, figur 3.4 viser princippet. Figur 3.6 Aquamarine Powers kystnære, 300kW Oyster anlæg, EMEC, Skotland 29

30 Et andet koncept til udnyttelse af bølgeenergi i den kystnære zone er Wavestar. Dette koncept falder ind under kategorien af Multiple Point Absorbers og anvender en platform fastgjort til havbunden. Denne støtter bevægelige arme med halvkugleformede flydere, der stiger og falder i takt med de passerende bølger. Bevægelsen komprimerer olie, der driver en hydraulisk motor og generator. Point Absorbers kan udnytte energi fra alle retninger og består typisk af en flyder, der bevæger sig i forhold til en fast reference, i dette tilfælde en ramme, som er forankret eller fastgjort i havbunden. En sektion af anlægget i fuld størrelse testes i øjeblikket i havet udfor den danske kyst ved Hanstholm og er vist i figur 3.7. Flyderne er hævet i stormsikringsposition. Dette anlæg var tænkt som en enhed, der kan kombineres med offshore vindmølleparker. 3.3 Offshore (> 25m vanddybde) De fleste af dagens bølgekraftanlæg og -koncepter er designet til at være udlagt i offshoreområdet. Dette område begynder, hvor vanddybden er ved at blive for stor til bundfaste anlæg, og hvor store flydende anlæg kan fortøjes sikkert. Anlæg udviklet til dette område varierer meget, dog kan der bredt sondres mellem anlæg placeret i overfladen og dybtgående anlæg. Det operationelle koncept for de fleste anlæg er stadig meget ens, nemlig to masser, der bevæger sig forskelligt sådan, at et kraftudtag kan monteres mellem dem for at udvinde energi forårsaget af den relative bevægelse mellem masserne. En typisk offshore enhed er vist i figur 3.8. Der findes andre typer, såsom opskylsanlæg og neddykkede anlæg, der opererer med trykforskelle. Disse beskrives nedenfor. Figur 3.7 Wavestar sektion af prototype, flydere bragt ud af vandet for stormsikring Fordele Figur 3.8 Typisk offshore koncept Den primære fordel ved offshore området er set ud fra et ressource synspunkt, selvom det skal bemærkes, at de fleste anlæg på nuværende tidspunkt refererer til en afstand, der kun er få km fra kysten. Kabelomkostninger og praktiske overvejelser betyder, at udviklere ønsker at forblive så tæt på kysten som havbunden tillader. Lande med stejle kystlinjer er fordelagtige i denne henseende. Energiindholdet i bølgerne i offshore området er generelt højere end i de to andre zoner. Bølge-forudsigelser og prognosemodeller kan være nyttige redskaber i offshore området, både i forhold til planlægning af drift og vedligeholdelse samt til forudsigelse af elproduktionen. Kyster, der vender mod de fremherskende vindretninger og med lange kyststrækninger, er mest fordelagtige for udvikling af bølgekraft, idet kombinationen resulterer i ekstremt høje energi niveauer i dette område, således at der ikke opstår et behov for at komme langt ud på havet. 30

31 Anlæg i dette område er fortøjet, så de kan modstå storm. Det betyder, at nogle dele af det bevægelige anlæg ikke behøver at kunne modstå de ekstreme kræfter i en fuld storm. Flydende anlæg kan således designes til at blive taget ud af drift i situationer med ekstrembølger således, at overlevelse bliver et forankringsproblem snarere end et problem for de kraftgenererende, bevægelige dele. Dette bør dog ikke mindske kravet til et veltilrettelagt kraftudtag med indbygget overlevelsesstrategi i kontrolsystemet. Forankringer udnyttes i visse flydende koncepter, således at anlægget kan tages i havn for rutinemæssig vedligeholdelse og service. Denne fremgangsmåde vil reducere mængden af offshore aktivitet og dermed nedsætte risikoen ved sådanne operationer. Det skal dog bemærkes, at denne metode indebærer en operationel risiko, der øges i forhold til antallet af anlæg i parken. Godkendelser forventes at blive mindre vanskeligt opnåelige i denne zone end i de to foregående, da samspillet med andre brugere af havet typisk er reduceret. Det er en generel opfattelse, at udviklingen offshore er lettere at få godkendt end det er tilfældet tættere på eller i land. I Irland har man for eksempel besluttet ikke at tillade bølgekraftudvikling inden for fem kilometer fra kystlinjen (DMNR, 2001). Alle typer af forhold såsom fiskeri, søfart og navigation skal inddrages på så tidligt et tidspunkt i projekteringen som muligt. Selv efter inddragelse af andre interesser for udnyttelse af offshore zonen, burde det være muligt at etablere relativt store bølgekraftparker. Forankrede bølgekraftanlæg vil typisk dække en mindre del af havbunden end fast forankrede anlæg da kun ankre, pæle eller ballastblokke vil være påkrævet på havbunden. Dette vil minimere potentielle miljømæssige påvirkninger Ulemper De væsentligste ulemper for driften i et offshore område omfatter de tekniske og ingeniørmæssige aspekter af et projekt. Afstanden til kysten vil indvirke på de fleste beslutninger, da det påvirker den tid man har på havet og da en vis længde af vejr-vinduet er nødvendig for hver enkelt operation. Den afsides beliggenhed betyder, at alle aktiviteter vedrørende driften af bølgekraftparken vil blive anset for havbaserede, og derfor vil der i mange tilfælde være skærpede sundheds- og sikkerhedsmæssige krav. Dette vil naturligvis øge omkostningerne ved driften. Afstanden betyder også, at længere, og dermed dyre, undersøiske kabler og fleksible koblinger til at tilslutte enheden til kabelet, er nødvendige. Til dato er pålideligheden af fleksible kabelmuffer endnu ikke demonstreret. Afstanden til land kan være særligt problematisk for dybtgående anlæg, med mindre vanddybden øges hurtigt offshore og afstanden derfor er kort til land. Certificerings- og forsikringsspørgsmål vil blive klassificeret som offshore operationer og vil ofte være mere krævende end for kystnære anlæg. Offshore anlæg falder typisk i design ind under skibskonstruktion, hvor kystnære anlæg oftest falder under anlægsarbejder. Det vil derfor være skibsbranchens standarder, der vil blive anvendt. Dog bør der tages hensyn til, at bølgekraftanlæg svarer til ubemandede fartøjer. Fra en finansmands synspunkt er risikoen ved at investere i et offshore projekt større, selv om sikkerhedskontroller vil mindske denne risiko. Operationel nedetid bliver en øget mulighed og 31

32 kan være en betydelig risiko, så omhyggelig planlægning af aktiviteterne er nødvendig. Vejrvinduer i barske offshore placeringer vil være begrænsede, men som anført ovenfor bør prognoser kunne lette planlægning af vedligeholdelse og service. Forhåndskendskab til bølgeklimaet i et bestemt område er vigtigt, ikke kun for den økonomiske vurdering af en bølgepark, men også for at kunne udvikle en realistisk strategi for drift og vedligeholdelse. Detaljerede statistiske opgørelser af det fremherskende bølgeklima på stedet angiver den type bølgehøjde som er nødvendig for planlægning af aktiviteter til søs. Procentdelen af den tid en bølge af en angiven højde forekommer, vil danne baggrund for drift og vedligeholdelse. For at kunne operere i et havområde med rimelig høj årlig energiflux, mellem 40-60kW/m bølgefront, skal ekstreme storme kunne modstås. Søtilstande på over 500 kw/m kan forventes, og anlægget skal være konstrueret til at klare enkelte bølger på over 1000kW/m Eksempler på anlæg placeret i havoverfladen ( 25m-75m vanddybde) Denne type anlæg er den mest udbredte, som undersøges på nuværende tidspunkt. Der er mange koncepter på forskellige udviklingstrin, hvis man følger IEA OES fem-stadiers udviklings-tidsplan (se WAVEPLAM D2.1 A State of the Art Analyse, februar 2009). Som nævnt ovenfor arbejder størstedelen af anlæggene efter samme grundlæggende fysiske principper med udnyttelsen af den relative bevægelse af to masser. I det følgende er omtalt nogle eksempler. Selv om den grundlæggende teknik er ens er der er forskellige metoder, der anvendes til at aktivere masse bevægelsen, så for forståelsens skyld er det nyttigt på dette tidspunkt at introducere en supplerende klassifikation, der anvendes for bølgekraftanlæg. Dæmpeled er enheder, der skal rettes vinkelret på indkommende bølger. Energi udvindes som bølgerne passerer langs hele længden af enheden. I teorien vil dette resultere i en højere absorption end for korte, eller akse-symmetriske, anlæg. Pelamis, vist i figur 3.9, er et sådant anlæg. Pelamis er det mest udviklede bølgeenergi anlæg, der opererer i denne zone og har gennemgået test af en fuld Figur 3.9 Pelamis, 750kW unit størrelse prototype. Disse resulterede i en egentlig ændring af design og den ombyggede version undergår yderligere test på EMEC i Skotland. Point Absorbere er normalt akse-symmetriske enheder, der har en udstrækning i havoverfladen, der er mindre end 1/3 af en gennemsnitlig bølgelængde. Symmetrien betyder, at de er mindre afhængige af bølgeretningen end mange andre anlæg. Der er flere forskellige anlæg, som kan være fastgjort til havbunden eller fortøjede, flydende enheder. Differens tryk anlæg er nedsænkede og anvender forskellen i tryk mellem successive bølgetoppe og dale. 32

33 CETO anlægget, vist i figur 3.10, er under udvikling af Carnegie Wave Energy Limited og er et eksempel på en enhed, som opererer ud fra dette princip. Stor skala (1:4) tests udføres udfor Perth i Australien. Disse enheder anvendes til at pumpe vand til afsaltning snarere end til el-produktion. Tidlige produktionsenheder forventes at være i 250kW området. I de senere år er udviklingen af Point Absorbers gået i retning af at samle små individuelle enheder på en enkelt platform. Fred Olsons Buldra, vist i figur 3.11, der undergår 1:4 skala afprøvning ud for den norske kyst, er et eksempel på dette. I virkeligheden er denne type anlæg en flydende version af bundfaste anlæg som beskrevet i afsnittet om kystnære område (afsnit 3.2.3). En fuld skala enhed forventes at yde mellem 500kW og 1 MW, men ingen producent har foretaget forsøg i fuld skala til dato. Figur 3.10 CETO anlæg Figur 3.11 Fred Olsen Buldra anlæg Muligheden for at kombinere flere mindre kraftudtag på en enkelt platform kan også udnyttes af opskylsanlæg. Denne metode er anvendt for at opnå en bedre kontrol af produktionen. En pioner inden for opskylsanlæg princippet er det danske firma Wave Dragon. En skala 1:4.5 prototype af et Nordsø anlæg, vist i figur 3.12, gennemgår omfattende forsøg på den nationale test site i Nissum Bredning. I fuld skala vil Wave Dragon kunne bygges for forskellige bølgeklimaer med en effekt på mellem 4 og 12MW. Figur 3.12 Wave Dragon 4-12MW enhed i skala 1:4,5 33

34 Svingende vandsøjle (OWC) anlæg har også en flydende variant. En fordel ved dette koncept er, at skrogets dynamik, såvel som vandsøjlens bevægelse, kan designes til at bidrage til den samlede potentielle effekt af anlægget. Den irske udvikler Ocean Energy tester i øjeblikket en kvart skala enhed på det nationale test site i Galway Bay. Enheden kan ses under stormvejr i figur 3.13 og med en noget roligere solnedgang i figur Webcam fotoet viser den type forhold disse maskiner skal være konstrueret til at modstå for at kunne blive økonomisk levedygtige. En typisk OE Buoy ville have en effekt i omegnen af 1MW. Figur 3.14 OE Buoy i roligere forhold Figur 3.13 OE Buoy i storm Eksempler på dybtgående anlæg(<75m vanddybde) Flere udviklere undersøger anlæg, hvor designet er baseret på et anlæg med en forholdsvis stor dybgang. De fleste af disse ville være klassificeret som Point Absorbers bølgekraftanlæg. En indlysende ulempe ved disse anlæg er, at dybere vand er nødvendig for udlægning, hvilket igen kan tvinge bølgekraft parken længere væk fra kysten. Dette opvejes af, at anlæggene så opererer i et højere bølge regime. To virksomheder, der har udstyr af denne type, er den amerikanske koncern Ocean Power Technology (OPT) og den irske udvikler Wavebob. Trods et udseende, der er meget ens, har hver virksomhed fulgt en noget forskellig filosofi, når det kommer til at anvende anlæggenes evne til at absorbere energi. Figure 3.15 OPT PowerBuoy anlæg OPT anlægget er vist på kajen i figur Den dybe køl, malet sort, kan ses. Virksomheden har testet flere mindre versioner af anlægget forskellige steder rundt om i verden og vil udlægge 150kW enheder i Nordamerika og Europa i den nærmeste fremtid. En 500 kw maskine er i planlægningsfasen. En af de tidlige 40kW anlæg, udlagt på havet, er vist i figur Figur kW OPT anlæg 34

35 En anden tilgang er taget med Wavebob. Her anvendes et ballast kammer placeret under vandet designet således, at de to dele har forskellig naturlig periode. Mellem de to dele placeres kraftudtaget, der omdanner bølgeenergi til mekanisk bevægelse. Wavebob anvender også vand som ballast, men her i form af den vandsøjle, der ligger over kølen. I Wavebobs tilfælde opbevares vandet i en stor tank under havoverfladen. Fordelen ved vandballast er, at inerti kan tilføjes systemet uden en ændring af vægten, og dermed forskydning af anlægget. Virksomheden har fulgt IEA Ocean Energy Systems 5 trins udviklingsprogram og har nu nået det stadium, hvor 1:4 skala test skal udføres i Galway Bay, Irland, se i figur Den forventede ydelse vil være mindst 1 MW. Figur 3.17 Wavebob anlæg i skala 1:4 3.4 Opsummerings-tabeller Zone Onshore Nearshore Shallow-Draught Off-shore Deep-Draught Factor Site availability Low Medium High Medium Installation complexity Low- Medium Low- Medium Low Medium-High O&M cost Low Medium Med. to High Med.-High Cabling costs Low Medium Med. to High Potentially High Survivability risk Low Medium Med. to High High Technology burden Low to Med. Med. to High Med. to High Potential power per device Low Medium High High Tabel 3.1 Karakterisering ved placering i forskellige zoner High 35

36 Disadvantages Advantages [HVORFOR BØLGEKRAFT?] Zone On-shore Near-shore Off-shore Shallow-Draught Deep-Draught Potential lower/shared cost (capital, O&M) Lower technology risk Easy access for service & maintenance Fixed cable connections Smaller individual machines Cabling costs not excessive Can harness nearshore physics such as surge Power pack can be onshore (also disadvantage) Short journey for service & maintenance Depth range suits large devices of varying concepts significant site availability Wave power not diminished by proximity to land Permitting potentially easier Facilitates devices with deep draught Larger power rated devices possible Moderately higher resource No visual obstruction Minimal environmental impact Site availability is limited Potential for farms is limited Environmental / permitting factors may be an issue Wave climate can be unstable Survivability issue due to shore proximity Site availability potentially low Environmental/permit ting issues may be significant On-shore PTO planning permission required Installation, O&M can be problematic due to distance from shore Mooring may be difficult Accessibility & cabling can be difficult/expensive Installation, O&M, access can be problematic and expensive Mooring may be difficult Cabling very expensive Limited site availability close to markets Tabel 3.2 Fordele og ulemper ved placering i forskellige zoner 36

37 4 Regulering: Hvordan reguleres bølgekraftsektoren? Udviklere skal holde sig det store billede for øje - international, regional og europæisk lovgivning kan synes langt borte fra projektudviklingen, men denne er nødt til at foregå indenfor denne ramme; Som lovgivningen ændres vil også kravene til licenser og godkendelser forandres udviklere bør være opmærksomme på dette; Krav til tilladelser, licenser og godkendelser må forenkles og samordnes udviklere kan fremme denne proces ved at gøre opmærksom på behovene; Udviklere bør støtte grundlæggende studier af miljøforhold (baseline studies) og opfølgende undersøgelser af miljøpåvirkninger, og de må gøre disse informationer tilgængelige for beslutningstagere og andre interesserede; Beslutningstagere bør acceptere, at ikke alle miljøpåvirkninger er kendte den eneste måde at vurdere disse er ofte ved at udlægge anlægget. Dette vil muliggøre flere projekter til demonstration af prototyper, der ville vise, om anlæggene fungerer som forudset, hvilket kan medvirke til udbredelse af teknologien. Bølgekraftsektoren er stadig i udviklingsstadiet. Det er imidlertid vigtigt, at udviklere er bevidste om de styringsmæssige rammer, inden for hvilke denne sektor skal fungere. Som en ny industri er det anerkendt, at regelsættet inden for vedvarende energi generelt, og bølgekraft i særdeleshed, fortsat vil udvikles. Bølgekraftsektoren skal naturligvis operere inden for gældende lovgivning og politiske rammer. I takt med, at denne ramme udvikles og ny lovgivning og politikker træder i kraft, bliver bølgekraftsektoren nødt til at tilpasse sig denne forandring. Af denne grund, og for at sikre, at et nyt sæt af ikke-teknologiske barrierer ikke udvikler sig i takt med at koncepter og strukturer ændres, er det vigtigt, at de eksisterende styringsmæssige rammer er forstået og dens krav indarbejdet i et udviklingsprojekts planlægningsproces. Bølgekraft-udviklere er derfor nødt til allerede nu at forholde sig til, hvilke nye regler der er under vejs og hvilke konsekvenser det kan få for den fremtidige udvikling. Dette afsnit indledes med en kort oversigt over de vigtigste love og politikker på forskellige forvaltnings-niveauer, der vil påvirke udviklingen, med særlig vægt på de områder, der er af speciel interesse for udviklere. 37

38 4.1 Hvilke love gælder for bølgekraft? De lovgivningsmæssige rammer for udvikling af bølgekraft er formet af lovgivning på forskellige niveauer, herunder internationale, regionale, europæiske og nationale. Dette er vist grafisk i figur 4.1. Det ligger uden for rammerne af dette afsnit at beskrive hver af disse niveauer detaljeret, hvorfor kun de vigtigste træk, af relevans for bølgekraft udviklere, præsenteres her Internationalt niveau Figur 4.1: Sammenhæng mellem lovgivning på forskellige niveauer. Selvom der ikke findes specifikke internationale regler om bølgekraftudvikling er det vigtigt at erkende, at bølgekraft-industrien er nødt til at arbejde inden for de eksisterende juridiske rammer, der bedst passer for bølgekraft. Det eksisterende regelsæt for bølgekraftprojekter har udviklet sig i overensstemmelse med de rettigheder og pligter som kyststater har folkeretsligt anerkendt. På både internationalt og regionalt plan er de juridiske rammer stort set fastsat, og er derfor ikke noget en udvikler behøver udtrykkeligt at overveje under planlægningen af et bølgekraftprojekt. De juridiske instrumenter på disse niveauer er, og vil fortsat være, en vigtig drivkraft i udviklingen hen imod mere vedvarende energi. Derfor er i tabel 4.1 listet de vigtigste internationale juridiske instrumenter, her anført sammen med deres relevans for bølgekraft udviklingen. For yderligere oplysninger om disse aspekter se Leary & Esteban (2009a, 2009b). 38

39 Convention United Nations Framework Convention on Climate Change Kyoto Protocol United Nations Law of the Sea Convention Convention on Biological Diversity INTERNATIONAL LEVEL Relevance Aims to achieve stabilisation of greenhouse gas concentrations in the atmosphere at a level that would prevent dangerous anthropogenic interference with the climate system Sets binding targets for 37 industrialised countries and the European Community for reducing greenhouse gas emissions Commonly known as a constitution for the oceans. This attempts to regulate all aspects of the resources of the sea and uses of the ocean. Prescribes various maritime jurisdictional zones which dictate activities which can occur in these zones and who has the authority to regulate and manage such activities. Aims to conserve biological diversity, enable sustainable use of its components, and the fair and equitable sharing of benefits arising from the use of genetic resources Tabel 4.1 Internationale konventioner der gælder for udvikling af regler omfattende udnyttelsen af havet Den spirende bølgekraft sektor skal sameksistere med de etablerede brugere af havet. Anvendelser til formål såsom sejlads og fiskeri har en lang og veletableret retshistorie, der i tidens løb stort set været omfattet af FN s havretskonvention (the United Nations Law of the Sea Convention (LOSC)). Denne konvention indeholder bestemmelser om f.eks. søvejsregler, territorialfarvand, økonomisk område, bevarelse og forvaltning af levende marine ressourcer, beskyttelse af havmiljøet og et regime for videnskabelig havforskning. Delegation af den maritime domstolskompetence er måske den mest relevante bestemmelse i konventionen for havbaseret vedvarende energi. I øjeblikket foregår det meste af bølgekraftudviklingen i en stats indre farvande eller territorialfarvande (12M). En kyststat har fuld territorial suverænitet over dens indre farvande, hvilket betyder, at der generelt ingen begrænsninger er i henhold til international lov om, hvordan en kyststat kan regulere udlægningen af bølgekraft-, tidevandsanlæg eller andre former for havenergi faciliteter inden for dens indre farvande. Udlægning i territorialfarvande er dog mere kompleks. Kyststatens suverænitet over søterritoriet er omfattet af retten til»uskadelig passage«af udenlandske fartøjer. Kyststaterne kan regulere aspekter af»uskadelig passage«. Dette omfatter foranstaltninger til sejladsens sikkerhed, f.eks. sejlruter og trafikadskillelses-ordninger, beskyttelse af kabler og rørledninger og beskyttelse af havmiljøet. Begge disse problemer opstod for nylig under arbejdet med Wave Hub projektet ud for Cornwalls kyst i Storbritannien. I dette tilfælde foreslog de britiske myndigheder til Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), at den eksisterende trafik flyttes 2-3 sømil miles nord for dens nuværende position, således at sejlruten til og fra havne i Bristol Kanalen blev flyttet væk fra den foreslåede Wave Hub site (IMO, 2008). I henhold til konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) er udvikleren forpligtet til at udvikle nationale biodiversitets strategier og handlingsplaner, og at integrere disse i bredere nationale planer for miljø og udvikling. Et særligt arbejdsprogram om hav-og kystområder blev vedtaget første gang i 1998, og efterfølgende revideret og opdateret i Dette går stærkt ind for integreret hav- og kystområdeforvaltning (IMCAM), med etablering af beskyttede marine og kystnære områder. Parterne opfordres til at etablere og / eller styrke institutionelle, 39

40 administrative og lovgivningsmæssige ordninger angående udvikling af integreret forvaltning af marine og kystnære økosystemer, planer og strategier for hav- og kystområder, og deres integration i de nationale udviklingsplaner (COP 2, beslutning II/10). I 2004 vedtog partskonferencen at udvikle et netværk af beskyttede hav- og kystområder inden år Dette engagement har fungeret som en drivkraft for udpegning af marine og kystnære habitater og artsbeskyttelse på EU og nationalt plan, som det ses i det øgede antal af Natura 2000-områder. Beskeden til bølgekraftudviklere er, at i betragtning af at det stigende pres for at bevare og genoprette biodiversitet, vil antallet af udpegede områder til sådanne formål sandsynligvis stige i fremtiden. For at sikre, at bølgekraft udviklingen kan fortsætte er det derfor vigtigt, at de potentielle miljømæssige virkninger behandles så tidligt som muligt i projektudviklingen. Et anlæg, der kan dokumentere over for den relevante miljømyndighed, at der er ringe eller ingen miljøbelastning vil komme hurtigere gennem godkendelsesprocesserne end et, der ikke kan dokumentere en sådan påstand Regionalt niveau De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) er ansvarlig for etablering og udvikling af The Regional Seas Programme, indledt i Dette er et globalt program, der gennemføres gennem regionale instanser. I denne sammenhæng tages ikke nødvendigvis udgangspunkt i en 'regional økologisk' sammenhæng, men er snarere en politisk baseret sammenhæng. I begyndelsen fokuserer sådanne programmer typisk på havforurening gennem udvikling af en regional handlingsplan. Denne handlingsplan understøttes normalt af en stærk juridisk ramme i form af en regional konvention og tilhørende protokoller om specifikke problemer. De to regionale programmer af størst relevans for WAVEPLAM, når man tager placeringen af partnerlandene i betragtning, vedrører det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR-konventionen) og Middelhavsområdet (Barcelona-konventionen). Den Europæiske Union, såvel som de enkelte medlemsstater, er parter i begge disse konventioner, hvilket gør deres respektive bestemmelser til bindende krav. 40

41 Convention OSPAR Convention for the Protection of the Marine Environment of the North East Atlantic Mediterranean Action Plan and Barcelona Convention REGIONAL LEVEL Relevance Originally dealt with marine pollution but now has specific strategies on Biodiversity and Ecosystems, Eutrophication, Hazardous Substances, Offshore Industry and Radioactive Substances. One aim of the Biodiversity and Ecosystems Strategy is to deliver an ecologically coherent network of well-managed Marine Protected Areas (MPAs) in the North-East Atlantic by 2010 Secretariat has developed guidance on environmental considerations for siting offshore wind farms. Wave and tidal energy will be included within the Offshore Industry thematic area in future and the Secretariat have asked ICES to provide advice specifically on the possible environmental impacts of these two technologies. The OSPAR secretariat is also working on the development and implementation of Maritime Spatial Planning systems within the North Sea area and wider North east Atlantic (see OSPAR, 2009). Originally dealt with marine pollution but focus has now shifted towards integrated coastal zone planning and management A Protocol on Integrated Coastal Zone Management (ICZM) was adopted in 2001 but this has yet to enter into force. Protocol provides that maritime works should be subject to an authorisation procedure whereby their negative impact on coastal ecosystems, landscapes and geomorphology is minimised or, where appropriate, compensated by nonfinancial measures (Article 9(2)(f)). Tabel 4.2 Regionale havretskonventioner og deres relevans for udviklere af bølgekraft EU-ret og -politik Næsten al EU-lovgivning kan have en indvirkning på forvaltningen af kyst- og marine ressourcer. Dette er bredt anerkendt og forklarer, hvorfor lovkrav ofte optræder som en ikketeknisk hindring for marin udvikling af vedvarende energi. Mens mange af EU's medlemsstater ikke har en fælles retstradition og har forskellige former for nationale, regionale og lokale myndigheder, er EU-ret den øverste instans og har forrang frem for lovgivningen i medlemsstaterne. Dette er velkendt og medlemsstaterne er forpligtet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser. Den mest almindelige form for EU-ret er et direktiv. Et direktiv er juridisk bindende for alle medlemsstater for så vidt angår de mål, der skal nås, men overlader det til de nationale myndigheder at afgøre, hvordan de vedtagne [EU] mål kan indarbejdes i det nationale retssystem. Dette afsnit beskriver den vigtigste EU-lovgivning med relevans for bølgekraft-udvikling. Sektorspecifik lovgivning fokuserer primært på områderne energi og miljø, og dette styrer den politisk handling på nationalt niveau. En overgang fra den traditionelle sektor-ledelse har resulteret i en række direktiver, der har horisontal eller tværgående retning. Det er disse direktiver, som er af størst betydning for bølgekraft. Tværgående direktiver omfatter virkningerne på miljøet (VVM) direktivrt, strategisk 41

42 miljøvurdering (SMV) og de seneste direktiver om Environmental Justice, offentlig deltagelse og adgang til miljøoplysninger. Alle disse direktiver har konsekvenser i forbindelse med godkendelse og udstedelse af licenser til bølgekraft-udviklingen på nationalt niveau. Selv om der er gjort meget for at strømline en sådan regulering, er dette faktisk ikke opnået til dato. Mange undersøgelser og rapporter om udviklingen af bølgekraft fremhæver de forhindringer man oplever med miljølovgivning og værktøjer som VVM og SEA (jvnf. f.eks., EC, 2005; WAVEPLAM rapport om ikke-tekniske hindringer, 2009). En omfattende analyse af al europæisk lovgivning og politik med relevans for bølgekraft-udviklere ligger uden for rammerne af denne rapport, men de vigtigste direktiver (både sektorspecifikke og horisontale) og deres betydning for bølgekraft-udvikling er beskrevet nedenfor. Ikke alle direktiver, der er nævnt, er lige relevante for udviklingen af bølgekraft, men de er alligevel medtaget ud fra den kendsgerning, at mange af de eksisterende lovkrav for udviklere er afledt af disse direktiver, og derfor er det nyttigt at forstå deres tilblivelse Direktiv for vedvarende energi I 1997 foreslog den Europæiske Kommission, at EU bør sigte mod at nå en 12% andel af vedvarende energi i 2010, noget der blev støttet af mål i lovgivning 7 for energi-og transportsektoren. Denne lovgivning fastsætter ikke kun vejledende mål for 2010 for alle medlemsstater, men også nødvendige handlinger for at forbedre vækst og udvikling af vedvarende energi. Køreplanen for vedvarende energi 8, som blev offentliggjort i 2003, bemærker, at de samlede fremskridt i opfyldelsen af disse mål i medlemsstaterne var langsom, og at der var en sandsynlighed for, at EU som helhed ikke ville nå sit mål for Som en følge heraf foreslog Kommissionen en mere stringent juridisk ramme til fremme af vedvarende energi samt nye mål for Dette er indeholdt i direktiv 2009/28/EC om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, der formelt blev vedtaget den 23. april De vigtigste elementer i dette direktiv er præsenteret i tabel Direktiv 2001/77/EC og 2003/30/EC. 8 COM(2006)

43 Direktiv Direktiv 2009/28/EC om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi EU NIVEAU Nøgle områder Angiver mål så EU vil nå 20% del af energi fra vedvarende kilder i 2020 og en 10% del af vedvarende energi specifikt for transport sektoren; Foreskriver obligatoriske nationale mål for den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder i det samlede energiforbrug og andelen af energi fra vedvarende energikilder indenfor transport; Disse mål skal indgå i nationale handlingsplaner for vedvarende energi (National Renewable Energy Action Plans, NREAPs), der skal udarbejdes af hver medlemsstat og sendes til Kommissionen senest d. 30. juni 2010 (standard skabelon til dette formål fremstillet af Kommissionen); Hver handlingsplan skal indeholde sektor-specifikke mål, det energi-mix der skal anvendes, den bane der skal følges, og de foranstaltninger og ændringer, der må foretages for at overvinde hindringer for udvikling af vedvarende energi i den stat. Tabel 4.3 Hovedelementer i direktiv 2009/28/EC om fremme af vedvarende energi Det er interessant at bemærke, at direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at de "respektive ansvarsområder for de nationale, regionale og lokale administrative organer for godkendelse, certificerings- og licensprocedurer, herunder fysisk planlægning er klart koordineret og defineret med gennemsigtige tidsplaner for afgørelser for planlægning og byggeri-ansøgninger" (artikel 13(1)(a)). Dette antyder, at for at overholde direktivets bestemmelser bliver mange medlemsstater nødt til yderligere at strømline deres respektive godkendelsessystem. Direktivet fastsætter endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at en forenklet og mindre belastende godkendelsesprocedure etableres for mindre projekter og for decentraliserede anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, hvor det er relevant (artikel 13(1)(f)) Vandrammedirektivet Beskyttelse af vandressourcer er en hjørnesten i miljøbeskyttelsen i Europa. Denne beskyttelse omfatter både ferskvand og saltvand, økosystemer, drikkevand og vand til rekreative formål (f.eks. badevand). De vigtigste direktiver og deres vigtigste funktioner er indeholdt i tabel 4.4. Talrige andre europæiske direktiver gælder for vandmiljøet, såsom Shellfish Waters Directive, Bathing Waters Directive og Drinking Water Directive, men disse er ikke af direkte relevans for bølgekraftudvikling. Det er tilstrækkeligt at sige, at denne udvikling ikke burde have en skadelig virkning for vand udpeget til dette formål. 43

44 EU LEVEL WATER FRAMEWORK DIRECTIVE (WFD) 9 Key features Relevance for Ocean Energy Development Objective is to prevent the Since the WFD aims to achieve good ecological and chemical deterioration of ecological status, some of the potential negative impacts of ocean energy quality and the restoration developments could compromise the water quality standards of polluted surface and for a given water body. This will depend on the spatial area groundwaters by the end occupied, the number of devices and their location. of 2015; To comply with this Directive, ocean energy projects should Management is based on not contribute to the classification of the water body falling the natural unit of river below the category good. There is a potential issue arising basins, i.e. River Basin here in relation to the chemical status of waters and the Districts, not political or uncertainties that exist about the chemical effects of the administrative boundaries; converters equipment particularly the toxicity of the Applies to inland surface compounds, the quantity that will be released, the response of waters, estuarine and the natural (abiotic and biotic) receptors and the paths coastal waters and followed by the compounds (Simas et al., 2009). groundwater. Monitoring of the priority substances released during the device s installation and operating phases could also become part of the programme of measures to be established, under the WFD, for the water body concerned. Marine Strategy Framework Directive (MSFD) 10 Key features Relevance for Ocean Energy Development Aim is to achieve good environmental status of the EU's marine waters by 2020 and to protect the resource base upon which marine-related economic and social activities depend; Establishes European Marine Regions on the basis of geographical and environmental criteria; Each Member State within a marine region is required to develop a strategy for its marine waters which will contain a set of clear environmental targets and monitoring programmes to be carried out in that Applies to all marine waters, the seabed and subsoil as far as where a Member State has and/or exercises jurisdiction rights Good environmental status is determined at the level of the marine region or sub-region on the basis of qualitative descriptors contained in Annex I. These include maintenance of biological diversity; concentrations of contaminants at levels not giving rise to pollution effects; and introduction of energy, including underwater noise, at levels that do not adversely affect the marine environment. Descriptors are phrased in very broad terms but they will have consequent impacts upon the monitoring to be carried out at individual sites. As yet it is unclear as to how the various descriptors will be ascertained or measured. Clarification is needed on the reference values for some of the qualitative descriptors. This is particularly true in relation to the levels of underwater noise that cause adverse effects on the marine environment as there is no accepted European standard for such measurements. Similarly there will be issues surrounding baseline information for many of the descriptors as most Member States will not 9 Directive 2000/60/EC establishing a framework for Community action in the field of water policy. 10 Directive 2008/56/EC establishing a framework for Community action in the field of marine environmental policy (Marine Strategy Framework Directive). 44

45 marine region; A programme of measures designed to achieve or maintain good environmental status must be developed by Member States by 2015 at the latest; have the requisite background information from which to develop specific programmes of measures. It is anticipated that the European Commission will issue guidance on the application of the MSFD in the near future. Tabel 4.4 Direktiver inden for vandområdet og deres betydning for udviklingen af bølgeenergi Naturbeskyttelsesdirektiver Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af naturbeskyttelsesområder oprettet i henhold til habitatdirektivet (92/43/EEC). Formålet med netværket er at sikre den langsigtede overlevelse af Europas mest værdifulde og truede arter og levesteder. Natura 2000 omfatter særlige bevaringsområder (SAC), der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til habitatdirektivet, og indeholder også særligt beskyttede områder (SBO), der er udpeget i henhold til fugledirektivet (79/409/EEC med tilføjelser). De vigtigste områder, samt relevansen af denne lovgivning for udviklingen af bølgekraft, er præsenteret i tabel 4.5. For at overholde CBD og bremse nedgangen i biodiversiteten i EU blev en EU-handlingsplan for biodiversitet (BAP) iværksat i Et af formålene med dette er at bevare og genoprette biodiversiteten og økosystemer i det brede europæiske havmiljø dvs. uden for Natura 2000-nettet af lokaliteter. Dette mål vil blive opnået gennem implementering af vandrammedirektivet (WFD), rammedirektivet om havstrategi (MFSD) (se ovenfor) og EU's integrerede havpolitik, se nedenfor. 45

46 Key features Allows a Member State to designate SACs and SPAs respectively. Member States propose sites to be designated to the Commission even before formal designation has occurred such sites should be treated as having been formally designated. EU LEVEL HABITATS DIRECTIVE 11 AND BIRDS DIRECTIVE 12 (NATURA 2000) 13 Relevance for Ocean Energy Development There is a requirement to consider the possible nature conservation implications of any plan or project on the Natura 2000 site network before any decision is made to allow that plan or project to proceed; Each plan or project, when being considered for approval at any stage, therefore, must take into consideration the possible effects it may have in combination with other plans and projects when going through the process known as Appropriate Assessment (AA); It cannot be over-stressed that AA is not a prohibition on new development or activities but involves a case-by-case examination of the implications of the development for the Natura 2000 site and its conservation objectives; No prescribed methodology for undertaking AA, or form or content for reporting has been decided yet; The Commission is in the process of developing a series of sector-specific guidance documents in the following policy areas: non-energy extractive industries, wind farm development, ports and estuaries, inland waterway transport and aquaculture. Tabel 4.5 De vigtigste direktiver ang. naturbeskyttelse, deres hovedområder og eventuelle konsekvenser for udviklingen af bølgekraft Miljøvurderingsdirektiver (Environmental Assessment Directives) Inden for rammerne af lovgivningen vedr. miljøvurdering findes Strategic Environmental Assessment (SEA) 14 og Environmental Impact Assessment(EIA) 15 direktiverne. Disse fremhæves ofte som en af de mest alvorlige forhindringer en bølgekraft-udvikler møder. SEA og EIA direktiverne forveksles ofte. De største forskelle ses i tabel 4.6. En SEA omfatter en systematisk kortlægning og evaluering af virkningerne af en strategisk indsats (f.eks. en plan eller et program) på miljøet. Direktivets overordnede mål er på et tidligt tidspunkt i processen at bidrage til integrationen af miljøhensyn, med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. 11 Directive 92/43/EEC on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora (Habitats Directive). 12 Directive 79/409/EEC, as amended, on the conservation of the wild birds (Birds Directive). 13 Collective name given to network of SPAs and SACs. 14 Directive 2001/42/EC on the assessment of the effects of certain plans and programmes on the environment. 15 Directive 85/337/EC on the assessment of the effects of certain public and private projects on the environment as amended by Directives 97/11/EC (Espoo Convention), 2003/35/EC (public participation) and 2009/31/EC (CCS). 46

47 SEA of Policies, Plans and Programmes EIA of Projects Takes place at earlier stages of decisionmaking cycle: aims to prevent impacts Takes place near the end of decision-making cycle: aims to minimise impacts Pro-active approach to development proposals Reactive approach to development proposal Considers broad range of potential alternatives Cumulative effects assessment is key to SEA Emphasis on meeting environmental objectives, maintaining natural systems Broad perspective, lower level of detail to provide a vision and overall framework Multi-stage process, overlapping components, policy level is continuing, iterative Considers limited number of feasible alternatives Limited review of cumulative effects Emphasis on mitigating and minimising impacts Narrow perspective, high level of detail Well-defined process, clear beginning and end Focuses on sustainability agenda, gets at sources of environmental deterioration Focuses on standard agenda, treats systems of environmental deterioration Tabel 4.6 De største forskelle mellem SEA og EIA (UNEP, 2002). SEA-direktivet kan anvendes på en hel sektor (som f.eks. på en national energipolitik) eller et geografisk område (som f.eks. i forbindelse med en regional udviklings ordning). Artikel 3(2)(a) i direktivet fastslår, at en miljøvurdering skal gennemføres på alle planer og for alle programmer udarbejdet inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, by- og landplanlægning eller arealanvendelse, og denne skal fastlægge rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter opført i bilag I og II i EIA-direktivet. Bilag 1 i SEA-direktivet beskriver, hvilken type oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, herunder oplysninger om spørgsmål såsom»biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer«. En SEA vil dermed identificere og vurdere (kumulative) miljømæssige konflikter og deres løsninger og give bedre indsigt i de emner, der har brug for mere detaljerede overvejelser i projektets VVM redegørelse (EIA). VVM-direktivet kræver en vurdering af virkningerne på miljøet (EIA) af ethvert projekt, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, før tilladelse til udvikling kan imødekommes. Offentligheden høres i alle faser af VVM-processen, kan give sin mening til kende og bliver informeret om afgørelsen bagefter. Disse bestemmelser er blevet strammet, og VVMdirektivet ændret (2003/35/EC), på baggrund af forpligtelser, der følger af Århuskonventionen 16 med tilhørende love og bekendtgørelser. VVM-direktivet beskriver projekt 16 The UNECE Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters. 47

48 kategorier, der er genstand for en VVM, hvilken procedure, der skal følges, og indholdet af vurderingen. Projekt kategorier er opdelt mellem bilag I, for hvilke VVM er obligatorisk, og bilag II, hvor VVM er afhængig af, om væsentlige virkninger på miljøet kan forekomme. Bilag I indeholder en række energiprojekter, men ikke bølge- og tidevandsenergi-udvikling. Disse kan optages i bilag II som»energi industri: (a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet". For projekter i bilag II skal de relevante nationale myndigheder afgøre, om en VVM er nødvendig gennem en proces, der kaldes "screening". Denne fastslår påvirkningen af et projekt, enten på baggrund af tærskler/kriterier, eller en sag-til-sag undersøgelse. En VVM skal dække arten, størrelsen og placeringen af anlægget, samt den mulige virkning på udviklingen på alle andre sektorer. Ligeledes skal en VVM tage stilling til de positive og negative, primære, sekundære og kumulative virkninger af en udvikling på miljøområdet. Kommissionens vejledning om VVM definerer kumulative virkninger som påvirkninger som følge af gradvise ændringer forårsaget af andre tidligere, nuværende eller rimeligt forudsigelige aktioner sammen med projektet (Europa-Kommissionen, 1999). Et af de emner, der skal behandles i en VVM, er beliggenhed, især den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt. Ifølge bilag III i direktivet bør særlig opmærksomhed rettes mod absorptionskapacitet i det naturlige miljø, hovedsagelig vådområder, kystområder, naturreservater og -parker, Natura 2000-områder og landskaber af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning. I forhold til f.eks. habitatdirektivet er beskyttede naturtyper de, der er indeholdt i bilag I til nævnte direktiv og omfatter sandbanker, flodmundinger, kystlaguner, vadehav, rev, klinter og mange former for klitter. Flere marine arter, herunder marsvin (Phocoena phocoena), øresvin (Tursiops truncatus), munkesælen (Monachus monachus), gråsæl (Halichoerus grypus) og spættet sæl (Phoca vitulina) samt nogle fuglearter er også opført i habitatdirektivet som arter, hvis tilstedeværelse bør føre til beskyttelse af lokaliteter. I lyset af dette bør udviklere oplyse i VVM om enhver undersøgelse, overvågning og andre målinger de har iværksat eller planlægger at udføre. Udviklere bør også være opmærksom på, at kontrolkrav kan fastsættes i betingelser for licens / tilladelse og at disse sandsynligvis vil ændre sig som lovgivningen udvikler sig. Det er sandsynligt, at Kommissionen, eller endog de nationale myndigheder, med tiden vil udforme en standardiseret tilgang til VVM for bølge- og tidevandsenergi udvikling Integreret Maritim Politik I 2007 lancerede Kommissionen sin vision for en integreret maritim politik (IMP) for Den Europæiske Union. Formålet er at maksimere den bæredygtige udnyttelse af havene, at opbygge en videns- og innovationsbase, at levere den højeste livskvalitet i kystregionerne, at fremme Europas lederskab i internationale anliggender og at øge synligheden af»det maritime Europa«. Den integrerede havpolitik bygger på en styringsmæssig ramme, der gælder for den integrerede tilgang på alle niveauer, såvel som horisontale og tværgående politiske redskaber. Overvågningen af havet (kritisk for sikker anvendelse af havarealet), maritim fysisk planlægning (et centralt planlægningsredskab for bæredygtig beslutningstagning) og en omfattende og tilgængelig kilde til data og oplysninger er identificeret som værende af stor betydning. Maritim fysisk planlægning (Maritime Spatial Planning, MSP) er måske det vigtigste redskab for den fremtidige planlægning af, og dermed forbedret beslutningstagning for, bølgekraft udvikling og andre maritime formål. MSP har udviklet sig i erkendelse af, at de eksisterende rammer for planlægning i høj grad har fokuseret på landjorden og ofte ikke tager fat i, hvordan 48

49 udviklingen i kystområderne kan påvirke havet og omvendt. Det hjælper offentlige myndigheder og interessenter til at koordinere deres indsats, og optimerer brugen af havarealet til fordel for den økonomiske udvikling og havmiljøet. Som et vigtigt instrument for levering af IMP udarbejdede Kommissionen en køreplan 17 i 2008 for at fremme udviklingen af MSP fra medlemsstaterne. Denne afstikker centrale principper for MSP og søger at fremme udviklingen af en fælles tilgang blandt medlemsstaterne. MSP er en proces, der består af dataindsamling, høring af interessenter og aktiv deltagelse i udvikling af planen, dens efterfølgende gennemførelse, håndhævelse, evaluering og revision. Et stigende antal medlemsstater benytter eller forbereder sig på at benytte MSP og er begyndt at udvikle en række værktøjer og kriterier for MSP. Selv om ansvaret for gennemførelsen af MSP ligger hos medlemsstaterne finder Kommissionen, at en indsats på EU-plan kan give en betydelig merværdi og har ikke udelukket et direktiv om MSP i fremtiden. Det er derfor vigtigt for bølgekraft-udviklere at være opmærksomme på MSP initiativer i deres eget land, eller hvorend de agter at udvikle. Mens det i køreplanen hedder, at forvaltningen af maritime områder gennem MSP bør være baseret på planlagte eller eksisterende aktiviteter og deres indvirkning på miljøet, er det interessant at bemærke, at i mange områder er det nye projekter, især inden for energisektoren (udvikling af offshore vindmølleparker), som har stimuleret udviklingen af MSP. For at opnå en bred accept, ejerskab og støtte til gennemførelsen af MSP er det vigtigt, at inddrage alle interessenter på det tidligst mulige stadium i planlægningsprocessen. Dette vil bibringe en merværdi for bølgekraft-udviklere, da det vil hjælpe til at opnå offentlig accept og støtte til bølgekraft-udvikling. Ligeledes vil det hjælpe med at identificere de følger, der bekymrer interessenterne i den tidlige fase af projektets udvikling, hvorved udviklere får mulighed for at erkende og minimere potentielle miljøvirkninger. Identifikation af vigtige bekymringer vil også hjælpe med at strømline placering og deraf følgende godkendelsesprocedurer, der anses for en af de afgørende forhindringer for industrien i dag. Ligeledes bør en sammenhæng mellem landbaserede og maritime planlægningssystemer også medføre strømlining af godkendelses- og bevillingsprocedurer, især for de dele af udviklingen, der har overlap mellem regelsystemerne, som ved udlægning af kabler og tilhørende onshore infrastrukturer. 4.2 Hvilke tilladelser er nødvendige for at udvikle? Som det fremgår af ovenstående finder der en stor mængde lovgivning på alle forvaltningsniveauer, der potentielt har indvirkning på fremtidig bølgekraft-udvikling. Hvordan dette udmøntes på det praktiske plan for udviklere afhænger meget af, hvordan sådanne lovkrav gennemføres på nationalt plan inden for den enkelte medlemsstat. Retlige rammer for bølgekraftprojekter er stadig under udvikling i mange lande og kan også variere fra land til land, trods det faktum, at meget af miljølovgivningen har et fælles europæisk grundlag. Med hensyn til udvikling har visse lande særlige love og administrative bestemmelser for licenser og udstedelse af tilladelser til bølgekraftprojekter. Andre lande har ikke sådanne specifikke krav, men vælger at følge de procedurer, der allerede er defineret for andre store infrastrukturelle udviklings- eller vedvarende energiprojekter. 17 Roadmap for Maritime Spatial Planning: Achieving Common Principles in the EU, COM(2008) 791 final. 49

50 Ændringer af de retslige rammer er drevet af en "learning by doing"-tilgang, en trang til at forbedre eller forenkle eksisterende procedurer, eller et behov for at udvikle et system specifikt for den pågældende sektor. Det er derfor logisk, at meget af den lovgivning, der er omhandlet ovenfor, vil blive opdateret i takt med at bølge- og tidevandsenergi-industrien udvikler sig. Det gælder især for VVM-kravene, hvor de eksisterende rammer ikke altid er tilpasset udviklingen af bølgekraft, og hvor det overordnede direktiv i øjeblikket er under revision af Kommissionen. Eventuelle ændringer af de retlige rammer, uanset forvaltningsniveau, bør udformes således, at de imødekommer usikkerheder m.h.t. virkningerne, og giver mulighed for ændring af mål og metoder når tvivlsspørgsmålene er afklaret. Denne fremgangsmåde, betegnet adaptiv styring, er perfekt egnet til bølgekraftudviklingen. Hvor det er muligt, bør denne fremgangsmåde anbefales til politikere og beslutningstagere i bølgekraftindustrien. Der er forholdsvis lidt udviklere kan gøre for at strømline den godkendelsesprocedure, der gælder for bølgekraft, andet end at kommunikere åbent med beslutningstagere og lovgivere om, hvilke aspekter af processen, der volder vanskeligheder. Ifølge deres natur er bølgekraftudviklingsprojekter komplicerede, da de kan påvirke mange etablerede maritime formål såsom sejlads, fiskeri, forsvar osv., som alle har en fast retlig ramme omfattende mange retsområder. Hertil kommer, at mange interessenter og lovgivere også er direkte eller indirekte involveret. Det er derfor forståeligt, at udviklere af sådanne projekter ofte bliver nødt til at ansøge om mere end én tilladelse til mere end én tilsynsmyndighed. Angiveligt bør dette ikke udgøre en hindring for håbefulde udviklere, forudsat at det står klart for udviklerne, hvilke licenser, godkendelser og/eller tilladelser, der er nødvendige, fra hvem, i hvilken rækkefølge og hvilke oplysninger, der skal leveres på hvilket tidspunkt. En vejledende liste over sådanne licenser og tilladelser er vist i tabel 7. Dette afspejler ikke systemet i et enkelt land, men antyder, hvad der kan forventes, når man planlægger et projekt. En strømlinet procedure, som udmøntet i begrebet en one-stop-shop proces, angiver en mulig løsning på de eksisterende komplekse og besværlige procedurer hvor mange offentlige instanser er involveret. I en "one-stop-shop" proces er det den vigtigste involverede myndighed, der har kommunikationen med de øvrige relevante besluttende myndigheder. One-stop-shop processen har mandat til at træffe beslutninger, på tværs af de enkelte offentlige instanser for eksempel miljøpåvirkninger eller retlige spørgsmål. Processen bør også omfatte tværgående områder (offshore og land) og skal kunne sætte specifikke, acceptable, realistiske og tidsrelaterede mål som myndigheder senere kan evaluere og forbedre. Dette vil bevirke en forbedret sammenhæng mellem politikområder og beslutningstagende myndigheder og skabe større retssikkerhed for udviklere, og dermed medvirke til at fremskynde gennemførelsen af bølgekraftprojekter. Kravet om at gennemføre en VVM anses ofte for en af de største hindringer for bølgekraftudviklere. Formentlig er det ikke på grund af den type oplysninger, der kræves, men mere på grund af den usikkerhed, der omgiver den type oplysninger, der skal indsendes. Hvad angår bølgekraftudvikling er begge elementer problematiske: myndighederne er ikke bekendt med konsekvenserne af anlæg, og udviklere har ikke oplysninger nok til at bevise eller modbevise postulerede virkninger. Dette kan føre til en mangel på sammenhæng i praksis mellem de forskellige myndigheder på forskellige forvaltningsniveauer (nationalt, regionalt, lokalt) og i de forskellige politiske områder (miljø, fysisk planlægning, energi osv.). En sådan mangel på sammenhæng forårsager stor usikkerhed for projektudviklere, hvilket igen kan 50

51 betyde, at beslutningerne træffes på projektniveau med deraf følgende forsinkelser, højere omkostninger og øget usikkerhed for projektudviklingen. Nogle lande har forsøgt at løse dette problem ved at overveje udlægning af en prototype som et ikke-permanent F & U-projekt i mindre skala, og derfor ikke tilstrækkelig stor til at berettige en fuld VVM. Denne type tilgang kan være relevant for et enkelt anlæg, men bliver problematisk, når det drejer sig om mindre grupper af enkelte anlæg eller større bølgekraft parker. Projekts størrelse og skala medfører forskellige typer af miljøpåvirkninger. Et skridt udviklere kan tage for at bidrage til at løse dette problem, er at fremsende alle rapporterede miljøobservationer og overvågningsoplysninger, der indsamles og registreres under demonstrationsforsøg og i VVM fasen af projektet, til de relevante myndigheder. Disse oplysninger kan så danne grundlag for fremtidig lovgivning og politiske rammer for bølgekraftudvikling Vejledende checkliste for udviklere Følgende tjekliste er vejledende for de forskellige godkendelser, licenser og tilladelser, der er nødvendige for at gennemføre en udvikling i det marine miljø. Retslige krav er forskellige i de enkelte lande, og det anbefales kraftigt at tage kontakt med de relevante myndigheder før der iværksættes en undersøgelse af et givent område, med henblik på at fastslå præcis, hvad der kræves det pågældende sted. Godkendelserne opført på listen nedenfor er ikke fuldt dækkende, da krav vil variere mellem lokaliteter. Privatretslige aspekter af udviklingen, såsom kontrakter mellem udviklere og leverandører, er ligeledes ikke afspejlet i denne checkliste. Licence / Permit / Consent Onus (Bevisbyrde) X Licence to explore Application made by developer Preliminary site investigation works Decision made by responsible Government (data buoys etc.) department / regulatory authority Cable laying Environmental Impact Assessment (EIA) Carried out by developer (usually through private Construction, operation and decommission phases of development consultants) Submitted to responsible Government department Primary, secondary and cumulative / regulatory authority for decision environmental impacts Navigational / Marine Safety Statement Application made by developer May be part of EIA process Submitted to responsible Government department Depends on whether device is classified as a vessel / regulatory authority Consenting authority carries out survey & makes decision Appropriate Assessment (AA) Applies where development has the potential to impact upon Natura 2000 site Planning Permission For onshore auxiliary works Wayleaves Licence to construct / Lease to develop Statement for Appropriate Assessment carried out by the developer Submitted to Government department / local planning authority / Nature Conservation Authority Consent authority then carries out the AA and makes decision Application made by developer Submitted to responsible Government department / local planning authority for decision Application made by developer 51

52 Term Rent Description of lands Landlord s obligations/restrictions on use Option to break Authorisation to construct / Licence to generate Non-negotiable Guidance available from appropriate authority Authorisation to construct / Licence to generate Non-negotiable Guidance available from appropriate authority Grid Connection Agreement General conditions Cost Power Purchase Agreement Price Term Assignment Termination Submitted to responsible Government department / regulatory authority for decision Application made by developer Submitted to responsible regulatory authority for decision Application made by developer Submitted to responsible regulatory authority for decision Issued by transmission/distribution system operators Issued by Electrical Supplier Tabel 4.7 Vejledende checkliste for udviklere. 52

53 5 Placering: Hvordan vurderes potentielle placeringer? En omhyggelig vurdering af ressource bør danne basis for valget af placering/site Udover energiressourcen skal alle tekniske, miljømæssige og socioøkonomiske begrænsninger vurderes når man vælger placering/site Information om disse emner vil ikke altid være frit tilgængelige eller gratis, hvilket vil betyde øget tidsforbrug og omkostninger Offentlig støtte er afgørende, hvad angår spørgsmål om såvel nettilslutning som planlægnings- og godkendelsesprocedurer Valget af en passende placering for en bølgekraftpark er en vital del af processen med installation. Et nøje udvalgt sted, der tager hensyn til alle fordele og ulemper samt særlige forhold, kan udgøre forskellen mellem en fiasko og en succesfuld installation. Aspekter såsom minimering af miljøpåvirkninger og befolkningens accept, vil være meget relevant i processen. Mængden af oplysninger, der skal indsamles, er betydelig og dette afsnit har til hensigt at fungere som en checkliste over alle de vigtige aspekter, der skal tages i betragtning. Waveplam rapport D 3.1 Methodology for site selection indeholder detaljerede oplysninger om metoder for udvælgelsen af sted, processen trin for trin, de oplysninger, der skal indsamles og råd om, hvor man kan finde disse informationer (hvis de findes) i forskellige europæiske lande: UK, Spanien, Portugal, Irland, Grækenland, Frankrig, Belgien, Danmark, Italien og Norge. Dette afsnit er en sammenfatning af denne metode, en checkliste, som fokuserer på de mest relevante oplysninger og aspekter man bør overveje når man vurderer et potentielt sted til installation af et bølgekraftanlæg/park. De aspekter man bør overveje, er: Bølgeressourcen Bundforhold Infrastruktur: el-net og leverandører Overordnet beskrivelse af sted og vindforhold Miljø- og planlægningsmæssige forhold Interessekonflikter 53

54 5.1 Udvælgelse af placering En hel del informationer skal indsamles for at kunne vælge en passende placering for en bølgekraftpark. Virkeligheden er, at kystnære områder normalt er tæt befolkede, og derfor anvendes store områder af havet allerede til andre formål såsom fiskeri, sejlads, olie- og gasudvinding, sand- og grusudvinding, aquakultur osv. Udvælgelsen af et egnet sted er et spørgsmål om overordnet fysisk planlægning for området (Maritime Spatial Planning) og Waveplam projektet har udviklet en metode til udvælgelse af lokaliteter baseret på, hvad myndighederne gør i løbet af processen med MSP. Denne metode består af flere trin af indsamling af oplysninger og en analyse af samspillet mellem de forskellige faktorer til stede i området af interesse: bølgeenergi-ressource, havdybder, type af havbund, miljømæssigt beskyttede områder, fiskeri osv. for at skabe et kort, hvor de mest egnede områder vises. I det følgende afsnit forklares mere detaljeret, hvordan man går frem At finde den bedst egnede placering til bølgekraftanlægget Bølgekraftklimaet Den første og mest indlysende forudsætning for at installere en bølgekraftpark på en given position er, at den har en god bølgeenergi-ressource, der kan udnyttes. Generelle skøn over ressourcerne i Europa og andre dele af verden er blevet foretaget af offentligt finansierede projekter og institutioner. Disse kan give et fingerpeg om, hvorvidt det er værd at overveje en bølgekraftpark i en region eller ej. Figur 5.1 Weratlas angivelse af bølgernes energi-indhold i Nordøstatlanten 54