Forskningsevaluering 2016 (2015-data)

Transkript

1 ONCOLOGY CARDIAC & ENDOCRINOLOGY & MEDICINE, GENERAL CLINICAL NEUROLOGY NEUROSCIENCES IMMUNOLOGY GENETICS & HEREDITY SURGERY BIOCHEMISTRY & MEDICINE, PUBLIC, CELL BIOLOGY PHARMACOLOGY & OBSTETRICS & INFECTIOUS DISEASES HEMATOLOGY RADIOLOGY, PSYCHIATRY PHYSIOLOGY MICROBIOLOGY PERIPHERAL GASTROENTEROLOG PEDIATRICS RESPIRATORY SYSTEM NUTRITION & DERMATOLOGY SPORT SCIENCES ANESTHESIOLOGY RHEUMATOLOGY HEALTH CARE BIOTECHNOLOGY & CRITICAL CARE PATHOLOGY REPRODUCTIVE ORTHOPEDICS VIROLOGY BIOCHEMICAL UROLOGY & (215-data) Antal videnskabelige publikationer fordelt på fagområder (publikationsår 213)

2 1. Indledning Forskningsevalueringen 216 baserer sig på data for sundhedsforskningen 215. Evalueringen fortsætter ikke med anskueliggørelsen af den periodiske udvikling, men leverer i stedet tallene fra 215 og et sammenlignings overblik fra perioden Derfor vil alle tidligere afdelinger heller ikke være med i opgørelsen. Dette betyder at der vil være områder, hvor de enkelte afdelinger selv må foretage sammenligningen på baggrund af de oplyste tal. Evalueringen giver en samlet status på den forskning, der blev udført i 215 på de dengang gældende afdelinger. Der vil i den kommende Forskningsevaluering 217, starte en ny tidsrække, da kravet om tidsforbrug på forskning og udvikling er steget fra 5 til 1 procent af forbrugt arbejdstid på forskning, og derfor ikke på samme måde vil være sammenlignelige med tidligere tidsrækker. Den regionale forskningsevaluering er baseret på data om videnskabelige publikationer, produktion af akademiske grader, forbrugte indtægter fra eksterne fonds- og forskningsbevillinger, udstedte patenter samt indtægter fra forskningskontrakter med erhvervslivet. De pointgivende forskningsaktiviteter er fastlagt og vægtet ud fra hvilken forskningsmæssig indsats, de forskellige indikatorer afspejler. Som aftalt anvendes Journal Impact Factor (JIF) i regionens interne model, fordi det er med til at give en mere nuanceret beskrivelse af forskningsaktiviteterne. Samtidig er der et omfattende grundlag for at bruge JIF til at belyse forskningsaktivitet og -kvalitet på det sundhedsvidenskabelige område. Regionens forskningsevalueringsmodel er vedlagt bagest i denne oversigt. Den foreliggende evaluering giver et overblik over regionens samlede forskningsaktivitet og kvalitet ved hjælp af en fælles indikator. Den viser dermed også de mest produktive og kvalificerede forskningsmiljøer og -områder. Det er nu ottende gang evalueringsmodellen er blevet anvendt, hvilket betyder, at det overordnede billede må anses for validt og stabilt. Med data for forskningsevaluering for hele Region Hovedstaden fra 215 suppleret med data fra 28 til og med 214 er der - som ønsket ved modellens vedtagelse - dannet basis for, at den fælles evalueringsindikator som værktøj bidrager til at: Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder Skabe overblik og gennemsigtighed i forhold til regionens forskningsområder Sammenligne forskningsområder på tværs af regionens virksomheder samt nationalt og internationalt Synliggøre og profilere regionens forskning, herunder forskningsstyrkerne Understøtte strategisk udvalgte forskningsområder, herunder styrke udvikling af flere excellente og spirende forskningsmiljøer Side 2 af 49

3 2. Konklusion Overordnet har evalueringen de seneste år vist, at Region Hovedstadens forskning er i fremgang. Forskningsevalueringen 216 dokumenterer ligeledes en igen meget stærk forskningsindsats i positiv udvikling uanset organisatoriske ændringer, økonomiske udfordringer og nye tekniske løsninger, som det regionale sundhedsvæsen har undergået i de senere år. Forskningsevalueringen viser, at der i 215 blev publiceret omkring 39 videnskabelige publikationer m.m. Regionen havde i afdelinger med over 2 point (mod 5 i 214), som betragtes at være et højt forskningsniveau. Samtidig var der i afdelinger (mod 19 i 214) point over 4 der indikerer et meget højt niveau. Slutteligt var der 3 afdelinger alle placeret på Rigshospitalet - med over 1. point i 215 (mod to i 214). Samlet viser evalueringen, at der stadig tegner sig et billede af Rigshospitalet, som Region Hovedstadens forskningsmæssige flagskib. Dog udmærker flere af de andre hospitaler og underliggende afdelinger sig ved en stigende forskningsmæssig aktivitet. Opgørelsen over ressourceforbruget viser, at der i 215 blev brugt i alt 2,1 mia. kr. til forskning heraf er 1,1 mia. kr. af disse betalt af eksterne parter (såsom fonde og erhvervsvirksomheder). Niveauet har stabiliseret sig omkring de 2,1 mia. som man også så i 213. Det skal igen bemærkes, at en del af de internt forbrugte ressourcer til forskning både for 215 og tidligere opgøres på grundlag af forskernes samlede arbejdstid, der ofte udgør mere end 37 timer pr. uge idet flere dedikerede forskere lægger en del af deres forskningsaktiviteter i fritiden. Der var pr. 31 december 215 i alt lidt over 4. aktive forskere i Region Hovedstaden. Hertil kommer 838 klinisk, teknisk og administrativt personale, der bringer det samlede antal af personer beskæftiget med forskning og udvikling op på knap 5. personer. Tallet ligger også her rimelig stabilt henover de seneste 3 år. Forskningsevalueringen 216 viser endnu en gang en stigende opmærksomhed på registrering af forskningen og de anvendte forskningsressourcer på regionens hospitaler og de underliggende afdelinger. Oven i det har både den regionale og lokale administration stadig fokus på udvikling af datakvalitet og registreringsproces, for at PURE (regionens forskningsregistreringssystem) også fremtidigt kan blive yderligere implementeret og udviklet i forbindelse med indsamlingen af data til brug i både forskningsevalueringen og den regionale ledelsesinformation. Forskningsevalueringens resultater bruges aktivt til at understøtte regionens, hospitalernes og afdelingernes indsats for strategisk ledelse af forskning i overensstemmelse med regionens koncernfælles strategiske indsats for styrkelse af innovation og forskning. Side 3 af 49

4 I en senere forskningsevaluering (216-data) planlægges der påbegyndt en ny tidslinje grundet ændringen i Frascati-manualen, hvor personalets forskning alene registreres, når der bruges 1 procent eller mere af den enkelte persons samlede arbejdstid på forskning mod de tidligere 5 procent. En anden årsag til den nye tidslinje skal findes flere større omstruktureringer på og sammenlægninger af hospitalerne de seneste par år. Det kan dog forventes, at implementeringen af Sundhedsplatformen kan få indvirkning på regionens samlede forskningsindsats med konsekvens for kommende års forskningsevalueringer. Side 4 af 49

5 3. Læsevejledning Forskningsevalueringen 216 (215-data) er en evaluering, der udmærker sig ved at komme på bagkanten af en række hospitalssammenlægninger og en række afdelingsomlægninger. Derfor bærer gennemgangen også præg af, at der ikke ligesom i de tidligere regionale forskningsevalueringer kan sammenlignes bagud i tid. Forskningsevalueringen viser i stedet 215-resultatet for hver afdeling, og derudover vises, hvor det er muligt, 214-data. Derudover er oversigtsgraferne for udviklingen fra indsat. Visse steder er der ikke direkte taget højde for de seneste afdelingssammenlægninger, hvorfor hospitalerne/afdelingerne selv må stå for sammenligningen gennem de viste data. For hospitaler, der i 215 var blevet sammenlagt, vil data fremgå på samme måde som ved tidligere forskningsevalueringer. Der vil derfor fremgå et overblik over hospitalets afdelinger og deres samlede point på forskningsområdet for 215 samt tilsvarende for 214 til sammenligning. Nedenunder vil disse grafer den samlede udvikling fra fremgå. For hospitaler, der endnu ikke var fuldt sammenlagt i 215 (Herlev og Gentofte Hospital, samt Rigshospitalet og Glostrup Hospital), vil data fremgå anderledes. For Herlev-Gentofte Hospital bliver data fra 215 for det samlede Herlev-Gentofte Hospital præsenteret, hvorefter der præsenteres separate data for henholdsvis Herlev og Gentofte for både 214-data og udviklingen fra For Rigshospitalet vil der først fremgå en oversigt med Rigshospitalet samlet for henholdsvis 215 og 214. Herefter kommer en oversigt med udviklingen for Rigshospitalets afdelinger i perioden Efterfølgende vil Glostrup Hospital blive præsenteret separat med en oversigt over henholdsvis 214-data og udviklingen fra Efterfølgende vil de respektive centre og enkeltenheder blive præsenteret med en oversigt over 215-data og med en tilhørende oversigt over udviklingen fra Denne fremstilling medfører, at de seneste års sammenlagte afdelinger selv må krydsreferere med tallene fra den samlede oversigt for Rigshospitalet og Glostrup. Der kan for det fulde overblik med fordel sammenlignes med Forskningsevalueringen fra 215, som kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside. Side 5 af 49

6 4. Samlet udvikling for regionens hospitaler Hospitalerne i 215 Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. Amager Hvidovre Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Nordsjælland Psykiatrien Rigshospitalet Side 6 af 49

7 2. Udvikling fra Samlet Samlet 29 Samlet 21 Samlet 211 Samlet 212 Samlet 213 Samlet Side 7 af 49

8 6 5 4 Amager-Hvidovre Hospital i 215 Samlede point for indtægter 3 2 Samlet JIF 1 Samlede grader mm Disse 3 er samlet i 213. Samlede point for indtægter Samlet JIF 2 1 Samlede grader mm. Side 8 af 49

9 6 Udvikling fra Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 Samlet 211 Samlet Samlet 213 Samlet 214 Side 9 af 49

10 Bispebjerg-Frederiksberg Hospital i 215 Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. Side 1 af 49

11 5 Udvikling fra Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 Samlet 211 Samlet 212 Samlet 213 Samlet 214 Side 11 af 49

12 Herlev-Gentofte Hospital i 215 Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm Herlev i 214 Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. Side 12 af 49

13 9 Udvikling fra for Herlev Hospital Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 Samlet 211 Samlet 212 Samlet 213 Samlet Side 13 af 49

14 Gentofte Hospital i 214 Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm Udvikling fra for Gentofte Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 Samlet 211 Samlet 212 Samlet 213 Samlet 214 Side 14 af 49

15 Side 15 af 49

16 Nordsjællands Hospital 215 Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. Side 16 af 49

17 35 3 Udvikling fra Nedlagt Samlet 28 Samlet Samlet 21 2 Samlet Samlet Samlet Samlet 214 Side 17 af 49

18 7 6 5 Psykiatrien i 215 Samlede point for indtægter 4 3 Samlet JIF 2 1 Samlede grader mm Obs. Børneafdelinger er fra 213 lagt sammen. Samlede point for indtægter 4 3 Samlet JIF 2 1 Samlede grader mm. Side 18 af 49

19 7 6 Udvikling fra Obs. De tre børne- og ungdomspsykiastriske er fra 213 lagt sammen til én enhed Samlet 28 5 Samlet 29 4 Samlet 21 Samlet Samlet Samlet Samlet 214 Side 19 af 49

20 Rigshospitalet i 215 Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. Side 2 af 49

21 Udvikling fra Samlet Samlet Samlet Samlet 211 Samlet Samlet 213 Samlet Side 21 af 49

22 Glostrup Sammenlagt med Rigshospitalet efter 214 Glostrup Hospital i Samlet point fra eksterne midler Samlede Point fra JIF Samlede point fra grader m.m. Side 22 af 49

23 6 Glostrup Hospitals udvikling fra Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 Samlet 211 Samlet 212 Samlet 213 Samlet 214 Side 23 af 49

24 Cochranecentret mfl Udvikling fra Samlede point for indtægter 5 Samlet 28 Samlet 29 4 Samlet JIF 4 Samlet Samlet Samlede grader mm. 2 Samlet Samlet 213 Copenhagen Trial Unit Det Nordiske Cochrane Center Forskerparken Glostrup Copenhagen Trial Unit Det Nordiske Cochrane Center Samlet 214 Side 24 af 49

25 Side 25 af 49

26 Abdominalcentret Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. Side 26 af 49

27 Udvikling fra Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 Samlet 211 Samlet 212 Samlet 213 Samlet 214 Side 27 af 49

28 Diagnostisk center Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. Side 28 af 49

29 Udvikling fra Afdeling underlagt Klinisk Mikrobioligisk Afdeling pr Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 Samlet Samlet Samlet Samlet Side 29 af 49

30 Finsencentret Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. 4 2 Infektionsmedicinsk Klinik Samlet Onkologisk klinik Hæmatologisk klinik Finsenlaboratoriet Side 3 af 49

31 Udvikling fra Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 Samlet 211 Samlet 212 Samlet 213 Samlet 214 Side 31 af 49

32 Hjertecentret Samlede point for indtægter Samlet JIF 1 Samlede grader mm. 5 Hjertemedicinsk klinik B Thoraxanæstesiologisk Klinik Thoraxkirurgisk Klinik Side 32 af 49

33 25 Udvikling fra Samlet 28 Samlet Samlet 21 1 Samlet 211 Samlet Samlet 213 Hjertemedicinsk klinik B Thoraxanæstesiologisk Klinik Thoraxkirurgisk Klinik Samlet 214 Side 33 af 49

34 Hovedortocentret Samlede point for indtægter 4 3 Samlet JIF 2 1 Samlede grader mm. Side 34 af 49

35 6 Udvikling fra Samlet 28 5 Samlet 29 4 Samlet 21 3 Samlet 211 Samlet Samlet Samlet 214 Side 35 af 49

36 Juliane Marie Centret Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. Side 36 af 49

37 6 5 4 Udvikling fra Lagt under Klinisk Genetisk klinik fra 214. Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 3 Samlet Samlet Samlet 213 Samlet 214 Side 37 af 49

38 Neurocentret 215 Nye underafdelinger Samlede point for indtægter Samlet JIF Samlede grader mm. Side 38 af 49

39 Udvikling fra Samlet Samlet 29 1 Samlet 21 8 Samlet Samlet Samlet 213 Samlet 214 Neurologisk Klinik, N Neuroanæstesiologisk klinik Neurofysiologisk Klinik, NF Neurokirurgisk Side 39 af 49

40 Enkeltenheder i Samlede point for indtægter 6 5 Samlet JIF 4 3 Samlede grader mm. 2 1 UCSF Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed GCP-Enheden Den Præhospitale Virksomhed CAMES Samlede Indtægter point 6 Samlet JIF 5 4 Samlede grader mm UCSF Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed GCP-enheden Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet CAMES (CEKU & DIMS samlet) Side 4 af 49

41 Udvikling fra Samlet 28 Samlet 29 Samlet 21 Samlet 211 Samlet 212 Samlet 213 Samlet Side 41 af 49

42 Samlet Oversigt over forbrugte midler til Forskning & Udvikling i 215 Angivet i 1. kr. Hospital Drift i alt Investeringer i alt Del af fælles omkostning i alt Totalt forbrugt på F&U Totale eksterne midler Internt betalte udgifter til F&U Amager & Hvidovre Bispebjerg & Frederiksberg Nordsjælland Herlev & Gentofte Psykiatrien Rigshospitalet & Glostrup UCSF GCP Enheden CAMES FCSF Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstaden i alt Side 42 af 49

43 Samlet Oversigt over antal for udvalgte forskningsaktive personalegrupper i 215 Hospital Professorer Postdoc Øvrige Kand. Uddann. Professionsbachelor Ph.d & kandidatstipendiater Scholarstip. Aktive forskere Aktive forskerstøtte Amager & Hvidovre Bispebjerg & Frederiksberg Nordsjælland Herlev & Gentofte Psykiatrien Rigshospitalet & Glostrup UCSF GCP Enheden 14 CAMES FCSF Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstaden i alt I alt I alt Side 43 af 49

44 MODEL FOR FORSKNINGSEVALUERING I REGION HOVEDSTADEN 1. Indledning Visionen i Politik for Sundhedsforskning er, at Region Hovedstaden skal have forskning i verdensklasse på prioriterede områder specielt inden for klinisk forskning. Samtidig skal forskningen generelt styrkes. Initiativ A5 omhandler udvikling af værktøj til forskningsevaluering. Evalueringsmodellen skal kunne sammenkæde forskningsresultater og ressourceforbrug. Det skal medvirke til at skabe et overblik over virksomhedernes forskning bl.a. til brug for udvikling og profilering af forskningen på regionens hospitaler. 2. Formål Regionens evalueringsværktøj skal bruges til at: Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder Skabe overblik og gennemsigtighed i forhold til regionens forskningsområder Sammenligne forskningsområder på tværs af regionens virksomheder samt nationalt og internationalt Synliggøre og profilere regionens forskning, herunder forskningsstyrkerne Understøtte strategisk udvalgte forskningsområder, herunder styrke udvikling af flere excellente og spirende forskningsmiljøer 3. Indhold Forslag til regionens evalueringsmodel er inspireret af dels den nationale bibliometriske indikator 1 dels Rigshospitalets erfaringer med evaluering. 1 Regionens indikator følger den nationale bibliometriske forskningsindikators autoritetslister over publikationskanaler og -former, mens pointgivning for forskningsaktiviteter er besluttet i regionens strategiske forskningsråd. Side 44 af 49

45 Samtidig er der lagt vægt på at udvikle en enkel og gennemskuelig model, der kan anvendes til dels at følge udviklingen og resultaterne inden for det enkelte forskningsområde over tid dels at sammenligne forskningsområder på tværs af regionens virksomheder samt nationalt og internationalt. Samlet notat om den nationale bibliometriske forskningsindikator er vedlagt i bilag Evaluering på udvalgte indikatorer Det foreslås, at følgende mål/indikatorer, der er baseret på en form for fagfællebedømmelse, indgår i evalueringen på baggrund af en vægtning: Videnskabelige publikationer (impact factor) Produktion af akademiske grader Indtægter fra eksterne fonds- og forskningsbevillinger Udstedte patenter Indtægter fra forskningskontrakter med erhvervslivet Der indgår ikke Journal Impact Factor (JIF) i den nationale model. Det er valgt at anvende JIF i regionens interne model, fordi det er med til at give en mere nuanceret beskrivelse af forskningsaktiviteterne. Samtidig er der tradition for at bruge JIF til at belyse forskningsaktivitet- og kvalitet på det sundhedsvidenskabelige område. Der er dog særlige problemstillinger knyttet til brug af JIF som mål: Fx korrigeres der ikke for selvcitationer, en høj JIF kan ofte være baseret på få big hit -artikler, mens mange artikler ikke citeres eller citeres meget få gange, hvilket ikke har en direkte sammenhæng med forskningens kvalitet. Der er endvidere forskellige publiceringstraditioner inden for de enkelte specialer. Det indebærer, at nogle områder vil få en lavere score på de forskellige evalueringsindikatorer og dermed ligge resultatmæssigt på et lavere niveau i forskningsopgørelserne. Resultaterne for de forskellige specialer skal derfor vurderes med varsomhed, idet en lav indikator/score inden for et speciale relativt set kan svare til en højere score/indikator inden for et andet speciale. I forbindelse med den årlige forskningsopgørelse og - evaluering skal de forskellige publiceringstraditioner inden for de forskellige specialer fremgå specifikt. Konsekvenserne af anvendelse af JIF vil blive vurderet løbende. Forslag til vægtning af forskningsaktiviteter I tabel 1 angives de fastlagte vægte til opgørelse af forskningsaktiviteter, der er baseret på dels Rigshospitalets erfaringer dels overvejelser om hvilken forskningsmæssig indsats, de forskellige indikatorer afspejler: Side 45 af 49

46 Tabel 1: Pointgivende forskningsaktiviteter mv Forskningsaktivitet Point Doktorgrad 12 Ph.d.-grad 6 Patent, udstedt 6 Artikler i tidsskrifter med referee Impact factor Indtægter: Eksterne fonds- og forskningsbevillinger 1 mio. kr. = 4 point Indtægter: Forskningskontrakter med erhvervslivet (Indtægter fra lægemiddelafprøvninger og rekvireret forskning medregnes ikke) 1 mio. kr.= 4 point Første-, sidste- og medforfatterskaber tæller med artiklens impact factor. En artikel tæller én gang ved flere forfattere fra samme afdeling. Ved medforfatterskab fra flere afdelinger på samme hospital, tæller artiklen én gang for hver disse afdelinger. Det skal sikres, at der i forbindelse med aggregering på hospitalsniveau tages højde for dubletter, således at den samme publikation kun tæller én gang på virksomhedsniveau 2. I den nationale indikator anvendes fraktionering ved flerforfatterskaber i forbindelse med tildeling af publikationspoint på organisationsniveau. I regionens indikator anvendes der ikke fraktionering, idet tværfaglige arbejder mellem flere afdelinger ønskes fremmet. På sigt skal det overvejes, om regionen vil belønne samarbejdsprojekter på tværs af organisationer både nationalt og internationalt. I den nationale model belønnes dette, idet publikationer med forfattere fra forskellige universiteter multipliceres med 1,25 inden fraktionering foretages. Flerårige bevillinger medregnes i det år, hvor midlerne bruges. Evalueringen gennemføres således, at de enkelte delmål/-indikatorer fremgår selvstændigt af opgørelsen, og der sker efterfølgende en sammenlægning i én forskningsindikator. I forbindelse med evalueringen redegøres der for, Side 46 af 49

47 hvilken betydning det har, om der er tale om en stor henholdsvis en lille institution. Den samlede indikator skal bruges til at følge udviklingen på afdelings-, virksomheds- og regionalt niveau frem for sammenligning på tværs af afdelinger og hospitaler. I tabel 2 beskrives, hvilke publikationer, der hhv. medregnes og ikke medregnes i forskningsopgørelsen (jf. regionens/den nationale model for publikationsopgørelser). Der er fastsat kunstige impact factors for udvalgte danske tidsskrifter, der ikke har en impact factor. De kunstigt fastsatte impact factors er hentet fra Rigshospitalets model. Indhentning af oplysninger om tidsskrifternes impact factor sker i forbindelse med udarbejdelse af den årlige publikationsopgørelse. Tabel 2. Publikationer, der hhv. medregnes og ikke medregnes i forskningsopgørelsen Publikationer medregnes: Artikler publiceret i internationale tidsskrifter med Referee Research letters i Lancet og tilsvarende videnskabelige tidsskrifter med fagfællebedømmelse Proceedings og bogkapitler i videnskabelige værker Publikationer medregnes ikke: Indlæg i supplement til tidsskrifter Posters, abstracts, indlæg i elektroniske medier Kompendier Ugeskrift for læger & Tandlægebladet. Impact factor =,25 Sygeplejersken: Artikler under Videnskab & Sygepleje. Impact factor =,25 Peer review artikler i videnskabelige tidsskrifter, der kun publiceres on line Side 47 af 49

48 Årlig forskningsopgørelse Der udarbejdes en årlig forskningsopgørelse på afdelings-/klinikniveau, som danner basis for evalueringen. Opgørelsen udarbejdes det første år på baggrund af virksomhedernes indrapportering til den samlede publikationsopgørelse for Københavns Universitetshospital, nøgletal om afdelingernes/klinikkernes driftsomkostninger til F&U, der pt. hentes fra: Den Nationale Statistik for Sundhedsforskning, virksomhedernes årlige forskningsregnskab samt interne data fra f.eks. økonomisystem, videnskabelige årsrapporter mv. Det skal undersøges nærmere, om der evt. er regnskabstekniske begrænsninger i forhold til fremskaffelse af ensartede data fra regionens virksomheder pt. Når den elektroniske forskningsregistrering er implementeret, vil data kunne hentes fra dette system. På sigt kan der ske opgørelse over klinikkernes/afdelingernes videnskabelige produktion i de forudgående 5 år. Ved at se på en 5-årig periode kan der tages højde for perioder med en lav videnskabelig produktion, hvor en forskergruppe indsamler data, forsker og forbereder artikler med henblik på senere publicering og tilsvarende høj videnskabelig produktion efterfølgende Internationale ekspertpanel-evalueringer af udvalgte områder Derudover kan ekspertevalueringer og yderligere bibliometriske analyser bruges ad hoc på særligt prioriterede områder, herunder til at belyse rising stars. Hvis det besluttes at udvælge 1 2 forskningsområder (pr. år) på tværs af regionens virksomheder, fastlægger Det Strategiske Forskningsråd i Region Hovedstadens i forbindelse med udarbejdelse af den årlige handlingsplan de nærmere kriterier for udvælgelse af områderne til ekspertevaluering bl.a. på baggrund af drøftelser i bestyrelsen for Københavns Universitetshospital om tværgående forskningsclustre mv. Den overordnede planlægning og brug af internationale ekspertpaneler sker i samarbejde med KU Sund og DTU. Grundlaget for at etablere et internationalt advisory board til brug for regionens strategiske forskningsråd mv. vil samtidig blive undersøgt. Ekspertpanel- evalueringen vil primært bruges til at belyse de udvalgte forskningsområders styrker og svagheder mhp. sparring og rådgivning om udvikling af området. Det skal løbende vurderes, om resultaterne står mål med udgifterne. Side 48 af 49

49 4. Forslag til proces- og tidsplan for evaluering af regionens forskning Der vil ske en faseopdeling af brugen af evalueringsmodellens metoder, så der bliver mulighed for at udvikle og justere modellen på baggrund af de opnåede erfaringer - herunder skal anvendelsen af Journal Impact Factor følges nøje. I fase 1 (29) sker evaluering ud fra udvalgte videnskabelige indikatorer i forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Sundhedsforskning 21. I fase 2 (21) kan evaluering ske både ud fra udvalgte videnskabelige indikatorer og eventuel brug af ekspertpanel-evalueringer samt evt. yderligere bibliometriske analyser. Evalueringsindikatorer fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Sundhedsforskning 211 bl.a. på baggrund af både nationale og regionale erfaringer i 29. Fase 1 (29): Evaluering baseret på udvalgte videnskabelige indikatorer Den første fælles evaluering af forskningen på regionens virksomheder sker på baggrund af 28 forskningsdata i forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Sundhedsforskning 21. (Der udarbejdes deltaljeret tidsplan senere). Fase 2 (21): Evaluering baseret på udvalgte videnskabelige indikatorer og eventuel brug af ekspertpanel-evalueringer samt evt. citationsanalyser I fase 2 sker den fælles evaluering af forskningen på regionens virksomheder på baggrund af 29 forskningsdata i forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Sundhedsforskning 211. (Detaljeret plan udarbejdes senere). Regionens Strategiske Forskningsråd og koncerndirektionen er ansvarlig for gennemførelse af den årlige evaluering. Forskningssekretariatet fungerer som sekretariat for evalueringen og samler resultaterne på regionalt plan. Side 49 af 49