Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Transkript

1 Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1: m

2 Overordnede rumlige træk. Vestamager består overvejende af opfyldte arealer og optræder derfor ganske lav og flad, med kun svage terrænforskelle. De overordnede rumlige elementer, som afgrænser og markerer bydelens bebyggede områder er havneløbet, Stadsgraven og Amager Fælled/Kalvebod Fælled. De åbne friområder kontra den tætte, høje bebyggelse skaber rumlige kontraster mellem det bymæssige og naturelementerne, som er karakteristiske for bydelen og må fastholdes og videreudvikles. Som overordnet byrum sammenbinder havneløbet en række bydele i dens flodlignende forløb gennem København. Mod Vestamager er havneløbets afgrænsning Beliggenhed og bebyggelsesstruktur De overordnede elementer: 1. Havneløbet 2. Christianhavns voldanlæg og 3. de store fælleder har afgørende betydning for bydelen som afgrænsning og kontrast til de bebyggede områder. Bebyggelsen ligger samlet i den nordlige del af bydelen med tæt karrébyggeri ved Islands Brygge og overvejende enkeltbygninger i grupper langs de tilgrænsende vandrum. I de store fælledområder forekommer enkelte bygningsanlæg som enklaver i det flade landskab. Karrébebyggelse Bebyggelse med enkelt-bygninger Singulære bygningsanlæg 2. stram og ret med et enkelt knæk, mens den mod Sjællandssiden har et fliget forløb med flere indløb til mindre bassiner. Den skiftevise udvidelse og indsnævring af havneløbet, skaber nye synsvinkler og lange udsyn. Bydelens bebyggede områder danner flere steder kraftige bygningsfronter. Mest markant sker det omkring bydelens 2 indgangsporte ved henholdsvis Langebro og Christmas Møllers Plads. Ved Langebro markeres fronten af den tætte karrébebyggelse langs Havneparken og Islands Brygge. Ved Christmas Møllers Plads danner bebyggelsen i Amagerbro Kvarter en markant front mod Stadsgravens åbne sørum, der på Christianshavnersiden afgrænses af voldanlægget. Vejstruktur Lange nord/syd gående veje langs fælledernes kanter fører - via den tværgående boulevard - ind til Københavns centrum. I den sydlige del af bydelen gennemskæres fælledarealerne af store motorveje og baneforbindelse til Sverige. 1. Amager Boulevard 2. Artillerivej 3. Islands Brygge 4. Vejlands Allé. 5. Amagermotorvejen 6. Øresundsmotorvejen 7. Øresundsbanen 8. Ørestad Boulevard 9. Metro Vestamager Endelig danner Islands Brygges karrébebyggelse ligeledes en lang ubrudt bygningsfront mod Artillerivej og de grønne arealer på Amager Fælled. Til bydelens karakteristiske rumlige træk hører tillige store solitære bebyggelser som Bella Center og nybyggeriet i Ørestad City, der optræder rumligt som markante selvstændige enklaver mod det flade landskab. Mindre heldigt fremtræder Metroens dæmninger, der på en lang strækning danner en markant visuel barriere mellem de store fælledarealer og bebyggelsen i Sundbyvester. Bebyggelsen. Vestamager er speciel som selvstændig bydel ved at bestå af et relativt lille bymæssigt område og store friområder. Det er ligeledes karakteristisk, at bydelen rummer et stort udviklingspotentiale, der for øjeblikket er under realisering med nybyggerier i Havnestad, på Ny Tøjhusgrunden og i Ørestad. Omkring en fjerdedel af bebyggelsen består af karrébyggelse. Resten består af fritliggende enkeltbygninger i grupper og større singulære bygningsanlæg. Herudover optræder mindre områder med forskellige blandede bebyggelsesformer. Islands Brygge-kvarterets karakteristiske bebyggelse er opført i 1920 erne med lange smalle karreer, udlagt i et retvinklet gadesystem. Enkelte steder er der udsparet i karréstruktuten til mindre træbeplantede pladsdannelser. Bygningerne er opført i tegl med koordinerede gesimshøjder og tidstypiske bygningsdetaljer. Bebyggelsen har et gennemført helhedspræg, der sammen med bebyggelsens klare afgrænsning mod havneløbet og Amager Fælled understreger kvarteret som en helhed. Syd herfor langs havneløbet strækker området Havnestad sig i dag med store fritliggende industribygninger. Ved den kommende udbygning og omdannelse til boliger og serviceerhverv struktureres den nye bebyggelse omkring Axel Heides Gade og en tværgående grøn kile, der skaber rekreativ forbindelse mellem havneløbet og den bagved Havnebassinet er et stort rumligt element, der klart afgrænser bydelen mod vest, H. C. Ørsted Værket og de store siloanlæg står som vartegn for Sydhavnen. Karrébebyggelsen langs Islands Brygge afsluttes med en markant bygningsfront mod gaden og den nyanlagte Havnepark.

3 Karakteristiske bebyggelser 1. Islands Brygges boligkvarter 2. Ballonparken 3. Ny Tøjhus 4. Del af Amagerbro Kvarter 5. Statens Seruminstitut 6a. Ørestad Nord 6b. Bella Center 6c. Ørestad City Bydelens Pladser a. Plads ved Snorresgade b. Plads mellem Gunløgsgade og Bergthorasgade c. Kigkurren

4 liggende fælled. Langs havnekajen markerer enkeltstående omdannede siloanlæg og solitære bygninger kajens lineære forløb. 15. Vestamager På Ny Tøjhus - området danner med nye store bygningsblokke langs Amager Boulevard begyndelsen til en sydlig indramning af Stadsgravens sørum. Ny Tøjhus området hører til et af bydelens udviklingspotentialer og det store ubebyggede grundareal er under udbygning med boligog erhvervsbyggeri i 6-7etager. Indgangsporten til Vestamager fra Indre By via Langebro med Radisson SAS s høje hotelbygning midt for. Statens Seruminstituts bygningskompleks er gennem tallet udbygget af flere omgange og rummer en lav stokbebyggelse i tilslutning til et ældre kaserneanlæg. De enkle, solide kasernebygninger er grupperet aksefast omkring et pladsanlæg og bidrager sammen med hovedbygningen til en vis arkitektonisk holdning for den samlede bebyggelse. Bygningsfront mod Islands Brygge og Havneparkens lave, græsklædte bede. Hotel Radisson SAS, Københavns Universitet på Amager (KUA) og Bella Center har karakter af fritstående singulære bygninger. Ingen af dem er udformet til at indgå i sammenhæng med andre bygningsanlæg og de bærer alle præg af 1970ernes montagearkitektur. Nyt erhvervsbyggeri langs kajen ud mod havneløbet. Bag kontorbygningen ses de gamle siloer og i baggrunden anes den nye havnefront langs Kalvebod Brygge. Bydelens tredje store udviklingsområde - Ørestad - udbygges på baggrund af en arkitektkonkurrence i 1994 og en efterfølgende helhedsplan. Området strækker sig som et smalt udsnit af de store friområder langs grænsen til Sundbyvester. Ørestad er strukturelt opdelt i enheder, der visuelt fastholdes i en bymæssig sammenhæng af Ørestad Boulevard og Metro, der som højbane forløber gennem bydelen. Bystrukturen i Ørestad Nord, der bl.a. rummer en udvidelse af Københavns Universitet på Amager og andre undervisningsinstitutioner er koncentreret omkring en gennemgående urban kanal. Ved Øresundsforbindelsens krydspunkt med Metroen rejser sig Ørestad City, som et samlet bykompleks i kontrast til det flade landskab. Karrébyggeriet langs Artillerivej danner en klar bygningsfront mod det grønne areal ved Amager Fælled. Det nye universitetsbyggeri i Ørestad Nord er anlagt omkring et kanalmiljø. Bebyggelsen Ballonparken og en række haveforeninger ligger som samlede enheder af småhuse med et vist fælles præg på grænsen til de store friområder. Bebyggelserne lukker sig om sig selv, gemt bag beplantning. Trafikarealerne. Vestamagers overordnede gadestruktur følger retningerne i de omgivende vandrum - havneløbet og Stadsgraven - samt grænsen til Sundbyvester, hvor Ørestad Boulevard løber som facadeløs vej parallelt med Metroens højbaneanlæg. Nordre Landkanal på Amager Fælled med Bella Center som singulært bygningsanlæg i baggrunden. Amager Boulevard er et bredt, stærkt trafikeret gaderum hvis knækkede forløb åbner for nye udsyn over Stadsgraven og mod den historiske bykerne. Den grønne beplantning langs Voldgraven og Seruminstituttet giver gaden et grønt præg, men den grønne karakter og gaderummets forløb ville dog yderligere blive understreget, hvis stedets boulevardtræer blev genplantet. Stadsgraven set mod Vestamager og Hotel Radisson SAS. Gaderne i Islands Brygges boligkvarter er typiske for yngre brokvarterer. Ensartede gadeprofiler - i bredde og bygningsmæssig indramning - giver sammen med de små pladsdannelser langs Gunløgsgade kvarteret en åben ka- Arne Jacobsens Allés kurvede forløb kan nu anes i Ørestad City

5 Isafjordgade giver et godt indtryk af gaderum og bygningsdetaljer i den meget homogene karrébebyggelse på Islands Brygge. rakter. Leifsgades knækkede forløb skaber afvekslende rumforløb og Kigkurrens fine udsigtslinier mod havneløbet og fællederne er karakteristiske elementer, der bør fastholdes. Islands Brygge ligger mellem Sydhavnen og det bebyggede bagland. På den første strækning er gaden ensidigt bebygget og forløber parallelt med Havneparken, hvis åbne karakter får gade- og parkrum til at smelte sammen til et rum, med frit udsyn over havneløbet. Efter Sturlasgade optræder solitære bygnings- og siloanlæg på arealet mellem gade og havnekaj og begrænser det frie udsyn mod havneløbet. Efter Axel Heides Gade udvides Islands Brygge til en bred kajgade med bebyggelser og plankeværker i gadens midterfelt. Artillerivej/ Lossepladsvej gennemskærer bydelen fra Amager Boulevard til Vejlands Allé og afgrænser samtidig Amager Fælled mod vest. Artillerivej er karakteriseret ved et langt forløb med flere knæk undervejs, det medfører at gaden opleves som en række rum af begrænset længde. Gaden er overvejende ensidigt bebygget med en sluttet facadebebyggelse mod vest, og grønne arealer mod øst. Gennem industriområdet er bebyggelsen mere spredt og gaderummets markering mindre tydelig. Metrolinien forløber som højbane i den nye Ørestad. Arne Jacobsens Allé er hovedgaden i Ørestad City. Dens kurvede forløb med 4 rækker platantræer og et granitindrammet kanalforløb lover et fint byrum, hvis konturer anes i det igangværende byggeri. Centrets øvrige gader er anlagt, men det er endnu for tidligt at vurdere de rumlige forhold. Bydelens fælledarealer opdeles af store, gennemgående trafikårer- som Vejlands Allé, Amagermotorvejen, Øresundsmotorvejen samt Øresundsbanen. Fælleden krydses desuden af Center Boulevard, som er tilkørselsvej til Bella Center og Ørestad City. Fælles for vejene på fælledarealerne er deres åbne karakter uden bebyggelse og beplantning, de optræder nærmest som trukne spor over det flade terræn. Friområderne. Arealmæssigt består Vestamager overvejende af friområder - bydelens grønne struktur domineres af de store naturområder, Amager Fælled og Kalvebod Fælled, mens de bebyggede områder kun har få, nære friområder. Herudover har bydelen en omfattende blå struktur, der består af Sydhavnen, Stadsgraven og Grønjordssøerne m.fl. samt et stort antal kanaler, der dels gennemskærer fælledarealerne, dels er anlagt i forbindelse med byggeriet i Ørestad.

6 15. Vestamager De 2 store fælleder udgør en overvejende del af Vestamagers areal. Bag det vidtstrakte selvgroede landskab anes Indre Bys tage og tårne. Arealerne på de 2 fælleder ligger overvejende hen som uopdyrkede strandenge med søer, moser, og kratbevoksning. Krydsende trafikanlæg har skabt plateauer og dæmninger, der ligesom afvandingskanalerne er civilisationens spor i et i øvrigt selvgroet landskab. Langs områdets kanter ligger mere kultiverede friområder med haveforeninger, motorcross- og boldbaner. Havneparken er bydelens største egentlige parkområde - en brugspark, som med afvekslende anlæg forløber langs Sydhavnen og formidler en direkte og tæt kontakt mellem byen og havnen. Overgang mellem by og vand er også temaet for det tilgrænsende smalle grønne anlæg mellem Amager Boulevard og Stadsgraven. Ganske vist tilhører det nabobydelen, men hele sørummet udgør et vigtigt led i bydelens rumlige struktur og bidrager i høj grad til Vestamagers kvaliteter. Faste Batteri er efter Metroliniens gennemførelse blevet retableret og genskabt med det oprindelige voldgravsforløb, og indgår nu som et af bydelens grønne anlæg. Til friområder hører ligeledes det noget ramponerede tracé fra den nedlagte Amagerbane. Hotel Radisson SAS er i kraft af sin størrelse og sin beliggenhed et særligt markant vartegn. Desværre rejser bygningen sig tæt på den historiske bykerne og blander sig således - med sin umage form - i byens samlede silhuet af slanke tårne. Bella Center kan på grund af de flade omgivelser ses over store afstande, det samme kan et andet markant vartegn, Ferrings kontorbygning i Ørestad City. Bygningen kan i godt vejr lokaliseres fra den svenske kyst. Blandt havnens store bygninger træder specielt de 2 store silonalæg ud for Axel Heides Gade frem som kendingsmærker for Sydhavnen. Bydelen rummer også en række vartegn af lokal betydning, fx tårnene på Hans Tausens Kirke og Kong Haakons Kirke samt den lille hovedbygning ved Slusehavnen. Sigtelinierne ned mod havnen gennem de parallelle gader i karrébebyggelsen på Islands Brygge er et værdifuldt særkende for området. Var artegn og sigtelinier telinier. Vestamager er en bydel af nyere dato, og bydelens markante vartegn findes da også blandt den moderne arkitektur. Ferrings høje kontorbygning i Ørestad City kan ses over store afstande, her set fra Kalvebod Strand