Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Transkript

1 Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1: m

2 Overordnede rumlige træk. Sundbyvester er den midterste af de tre bydele på Amager. Den har flere træk fælles med Sundbyøster, som den er knyttet til omkring øens hovednerve, Amagerbrogade, der afgrænser bydelen mod øst. Det overordnede rumlige element, Christianshavns voldanlæg/stadsgraven, danner bydelens grænse mod nord, og adgangen til bydelens nordlige, tætte bymassiv sker her - som til Sundbyøster - fra Christmas Møllers Plads, som danner en let tragtformet byport. Lige som i Sundbyøster bydel er der stor kontrast mellem det tætbyggede Amagerbro i nord og de åbne villa- og kolonihaveområder i syd. Mod vest grænser bydelen op til Ørestad, hvor Metroens dæmningsanlæg danner en markant visuel barriere for udsynet over Vestamagers åbne flader. Den tætte bebyggelses afslutning mod Ørestad Nords endnu ubebyggede område danner bygningsfronter ved Amagerfælledvej. 14. Sundbyvester Peder Lykkes Vej danner et overordnet rumligt forløb, hvor markante bygningsfronter afslutter det store sydfor beliggende boligområde, og hvor vejens forløb understreges af allébeplantning. I den sydlige del grænser bydelens områder med haveboliger og store kolonihavområder op til Ørestads udstrakte byudviklingsområde, hvis store bygningsenheder er begyndt at markere sig. Bydelen har i den sydlige del et meget åbent og grønt præg med udstrakte villa- og kolonihaveområder og det store markant beplantede byrum, der dannes af Sundby Idrætspark ved overgangen mellem etageboligområderne og villaområderne. Beliggenhed 1. Bebyggelsesstruktur Vejstruktur Nærheden til Vestamagers store, grønne arealer og til Christianshavns sammenhængende, grønne voldanlæg spiller en vigtig rolle for bydelens identitet. Metroen virker med sin udformning som højbane som en visuel barriere for udsynet til Vestamager. Amagerbanens tracé og Sundbyvesterparken er også markante strukturgivende elementer i bydelen. 1. Christianshavns Voldanlæg 2. Amagerbanens forløb 3. Vestamager 4. Metroens forløb 5. Sundbyvesterparken. Bydelen har en varieret bebyggelse, der spænder fra tæt karrébebyggelse i den nordlige del på Amagerbro til udstrakte havebolig- og kolonihaveområder i den sydlige del. Villaer Stok- og vinkelbebyggelse Karrébebyggelse Kolonihaver Friområde Gadenettet afspejler en oprindelig struktur med lange nord/sydgående gader, der fører ind til Københavns centrum. Øresundsforbindelsen skærer tværs igennem kolonihaveområderne i den sydligste del af bydelen. 1. Englandsvej 2. Amagerbrogade 3. Vejlands Allé 4. Amagerfælledvej / Kongelundsvej 5. Øresundsforbindelsen Christmas Møllers Plads afgrænses mod syd af Amagerbro Kvarters markante karreer, der virker som en, let tragtformet byport til Amagerbrogade. Bebyggelsen danner kontrast til det åbne voldanlæg og Stadsgraven Den tidligere Amagerbanes tracé trækker et strukturdannende spor gennem hele det nordlige og østlige Amager. Her i Svinget i Amagerbro Kvarter danner det et smukt krumt, rekreativt forløb.

3 Karakteristiske bebyggelser 1. Del af Amagerbro Kvarter 2. Sundholm 3. Sverrigsgade 4. Amager Fælled Skole 5. Dalføret 6. Eberts Villaby 7. Skt. Annæ Kirke og Amager/ Skt. Elisabeths Hospital 8. Bebyggelse ved Oxford Allé og Fussingvej 9. Karreer v. Sundbyvester Plads Bydelens Pladser a. Christmas Møllers Plads b. Skotlands Plads c. Plads ved Fussingvej d. *Sundbyvester Plads e. Pladser v. Oxford Allé *Plads omlagt indenfor de seneste år

4 Amager Boulevard set mod Amagerbrogade. Det brede vejforløb indrammes af de gedigne boligkarreer i Amagerbro Kvarter. Institutionsområdet Sundholm, oprindeligt opført som arbejdsanstalt, danner et stramt aksefast anlæg med fritliggende længer i 2-4 etager. Området er smukt beplantet med karakterfulde træer og grønne opholdsarealer. Bydelen rummer i den sydlige del et betydeligt antal haveforeninger. Grundene er store med sommerhuslignende bebyggelse. Ferrings høje bygning demonstrerer nærheden til Ørestaden. Grønjordskollegiet markerer bydelens hjørne mod Amager Fælled, og ses her fra nabobydelen Vestamager. Bebyggelsen. Udbygningen på Amager kom senere i gang og foregik anderledes end i de øvrige brokvarterer: I perioden efter 1909 foregik Amagers byudvikling mere punktvis, i mindre sammenhængende enheder end i de øvrige kvarterer, og det er grunden til, at man på Amager kan opleve mange dramatiske sammenstød mellem forskellige årtiers planlægningsidealer, med et deraf følgende kontrastfyldt bybillede som en del af byområdets identitet. Den ældste bebyggelse findes i området mellem Norgesgade og Englandsvej, svarende til forholdene i Sundbyøster. Denne ældre uregelmæssige karrébebyggelse varierer i højde, materialer og facadeudtryk, og ofte ligger en- og tofamiliehuse ved siden af femetages bygninger. I Amagerbrokvarteret omkring Svinget er bebyggelsen opført i varieret udformede karreer. Byggeriet adskiller sig i materialer og skala ikke fra den øvrige ældre karrébebyggelse, men de korte, knækkede og krumme gadeforløb med forhaver, små pladsdannelser og den gedigne udførelse med forskellige tagformer, kviste, karnapper og altaner giver kvarteret særlige kvaliteter, som der bør værnes om. Karréstrukturen brydes flere steder af enkeltbygninger eller af mindre områder med bygninger i lille skala som ved byggeforeningshusene i Sverrigsgade. Rækkehusene her i 2 1/2 etage danner et fint, næsten provinsielt miljø i kontrast til den omgivende etagehusbebyggelse. Spredt i bydelen findes eksempler på halvåbne karreer som i Røsågade og Gullandsgade. Nyere etagebyggeri findes som stokbebyggelser i større og mindre områder. Bebyggelsen Hørgården med facadeelementer i beton er opført som stokke grupperet omkring gårdrum. To områder skiller sig ud ved områdernes og byggeriernes størrelse: Remisevænget og Store Krog, opført som montagebyggeri af betonelementer. Begge områder indeholder et større antal bygningsstokke placeret i række- og vinkelformation omkring et internt grønt område. I Remisevænget ligger også en tæt og frodigt beplantet rækkehusbebyggelse. Villaer er den dominerende bebyggelsesform i bydelens sydlige del. Bebyggelse og vejnet er typisk planlagt for mindre områder ad gangen, og inden for et enkelt område kan der være stor homogenitet. Karakteristiske områder er Eberts Villaby og Gimle ved Thingvalla Allé. Begge områder rummer ret store villaer, især Eberts Villaby, placeret tæt med et varieret vejnet og små pladsdannelser. Haveforeninger findes i betydeligt tal i området langs Kongelundsvej. Grundene er relativt store og har bebyggelse, der snarere ligner sommer- og fritidshuse end traditionelle små kolonihavehuse. Bydelen rummer flere institutionsbyggerier, der dækker større arealer. Sundholm er opført som tvangsarbejdsanstalt Det danner en selvstændig enklave med sine blokke i 2-4 etager placeret i et aksefast anlæg forsynet med smukt beplantede opholdsarealer. Højdevangens Skole ved Sundby Idrætspark markerer sig ved sin højde og sit formsprog. 14. Sundbyvester Byggeforeningshusene i Sverrigsgade fra ca.1870 danner en selvstændig enklave og et fint næsten provinsielt miljø, som adskiller sig meget fra den omgivende høje etagehusbebyggelse. Skipper Clements Allé i Eberts Villaby, som er det ældste villaområde i Sundbyerne. Området er meget karakterfuldt, udstykket efter en samlet plan med varierede vejstrækninger og små beplantede pladser. Boligbebyggelsen Remisevængets markante front mod Peder Lykkes Vej. Bebyggelsen omfatter et større område med montagebyggeri fra1960 erne udformet som stokke omkring en central grønning. Sundbyvesters grænse mod vest ved Nordre Digevej. Metroen til højre i billedet virker som en visuel barriere for udsynet til Vestamager.

5 Under Elmene ligger i Amagerbro Kvarter, som er opført efter en samlet plan. Karreernes varierede udformning med mange skæve vinkler, de korte gaderum med små grønne pladser og forhaver, det gedigne byggeri med mange smukke bygningsdetaljer, karnapper og altaner gør kvarteret til et helstøbt område. Trafikarealerne. Bydelens overordnede veje følger stort set retningen nord-syd, mens der er få forbindelser østvest. Gadenettet afspejler et oprindeligt mønster med de ældste gader, Amagerbrogade, Englandsvej og til dels Sundholmsvej som hovedadgangsveje. Deres lange udviklingshistorie med flere udvidelser af de fra starten ret smalle veje, viser sig ved spring i facadelinierne for bebyggelser fra forskellige tider. Amagerbrogade er øens centrale, samlende gade. Den har et meget varieret forløb med retningsskift, træbeplantede strækninger, forskellige gadebredder og bebyggelseskarakter - alle former for bebyggelse i bydelen kan opleves langs gadens forløb. De øvrige overordnede veje i bydelen er præget af deres funktion som hovedfærdselsårer. De er brede, omgivet af skiftende, for det meste lav bebyggelse. De oprindelige sidegader i det tætbebyggede område, som i området ved Tingvej, præges af nyere byggerier, der søger at skabe større ensartethed i gadebilledet. En kontrast hertil er de planlagt krumme og knækkede gadeforløb i det lidt senere opførte Amagerbro Kvarter. I tilknytning til de nyere etageboligområder som Store Krog og Remisevænget ligger store parkeringsarealer i direkte tilknytning til vejene, hvilket gør gaderummene meget brede. Peder Lykkes Vej er en af de få overordnede, tværgående veje, og dens forløb understreges af en smuk allébeplantning og af den markante bygningsfront, Etagehusbebyggelsen Dalføret ved Englandsvej består af to lukkede karreer grupperet aksefast omkring et smukt, allébeplantet gårdrum, som spiller fint sammen med gårdrummet i nabobebyggelsen. der afslutter Remisevængets bebyggelse mod nord En stor del af bydelens vejnet består af villakvartererneslokalveje, anlagt i et retvinklet udstykningsmønster i ens bredde. I områderne med byggeforeningshuse er disse ofte bygget tæt ud til vejlinien, så der dannes et bymæssigt gaderum. Flere steder i villaområderne bryder diagonalveje mønsteret, og skaber variation. Det gælder Oxford Allé, der gennemskærer et større område fra Amagerbrogade til Englandsvej i et smukt forløb med flere små pladser som perler på en snor. Da en del af villavejene blev anlagt smallere end reglerne foreskrev, findes desuden flere steder små grønne pladser, såkaldte erstatningsarealer, der bryder den ensformige havebystruktur. Vejene i bydelens yderkanter, Nordre Digevej og til dels Amager Fælledvej, har en særlig karakter med bebyggelse langs den ene side og åbne områder til den anden. Den helt store skala markeres af Øresundsforbindelsens motorvejsanlæg, som skærer sig tværs igennem kolonihaveområderne i den sydligste del af bydelen. Friområderne. Sundbyvester grænser umiddelbart op til overordnede grønne områder i nabobydelene mod nord og øst. Bydelen nyder således godt af Amager Fælleds og Vestamagers store naturområder, selv om adgangen på lange strækninger begrænses af Metroens højbanean-

6 14. Sundbyvester Bebyggelsen Hørgården danner markante bygningsfronter mod Vestamager som afslutning på Amagerbros tætte bebyggelse. læg. Bydelen har desuden på en kort strækning del i de store rumlige og rekreative kvaliteter, som Christianshavns voldanlæg og Stadsgravens sørum udgør i bystrukturen. I den nordlige, tætbebyggede del optræder en del træplantninger og forhaver, og spredt i bebyggelsen findes flere mindre, grønne friområder. Her fremtræder det grønne forløb anlagt på Amagerbanens tracé ved Svinget med sin krumme form særlig markant. De udbredte villaområder mod syd giver bydelen en meget grøn karakter, som yderligere styrkes af de frodige kolonihavearealer og beplantningen i de store parkbebyggelser i området. Sundbyvesterparken og Sundby Idrætspark udgør et stort, samlet grønt område langs Englandsvej. Parken er udformet med en central græsflade klart afgrænset af trægrupper og hække, der skærmer mod den omgivende trafik. Syd for parken ligger stadionanlæg og store græsarealer med boldbaner. De grønne rum spiller fint sammen med de omkringliggende store bygninger Højdevangskirken og Højdevangens Skole, og de omgivende veje får på strækningerne ud for de grønne områder en klar identitet i kraft af trærækkerne og udsigten over området. Remiseparken ligger midt i bebyggelsen Remisevænget og i tilknytning til Peder Lykke Centret. Parken præges af kunstige bakker med tæt træbeplantning og har næsten skovkarakter. Amagerbrogade er øens centrale, livlige gade med mange funktioner. Den er karakteristisk ved flere retningsskift, hvor vejen lukker sig som her ved Øresundsvej/Englandsvej. De mange forskelligartede hjørnetårne er vigtige som orienteringspunkter. Var artegn og sigtelinier telinier. Bydelen rummer ikke mange større vartegn. Højhuset ved Peder Lykke Centret er bydelens eneste vartegn af betydning for byens silhuet. Det har en dominerende rolle for hele området omkring Remisevænget, og ses bl.a. også fra Amagerbrogade. Derudover markerer Grønjordskollegiet sig som bydelens hjørne mod Amager Fælled, højhuset ved Sundby Algård ses bl.a. fra Englandsvej og højhuset ved Store Krog ses fra Amagerbrogade. Bydelens lokale vartegn virker i højere grad i kraft af en gunstig placering og karakteristisk udformning som fx Højdevangskirken og Højdevangens Skole ved Sundby Idrætspark. En særlig virkning ses langs Amagerbrogade, hvor en del hjørnetårne spiller en vigtig rolle som orienteringspunkter. Vartegn placeret i andre bydele spiller også en rolle som orienteringspunkter, og point-de-vue for mange gadestrækninger, fx Vor Frelsers Kirkes spir, som ses helt fra Kongelundsvej, Ferring- bygningen i Ørestad på Vestamager og vandtårnet ved Englandsvej/Tårnbyvej.