Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Transkript

1 Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1: m

2 Overordnede rumlige træk. Vanløse er hovedsagelig præget af villa- og rækkehusbebyggelser i store sammenhængende områder. Den lave bebyggelse dominerer bydelen og giver den et homogent grønt præg, men uden væsentlige karaktergivende træk. Bydelen er endvidere præget af store strukturdannende udfaldsveje, der sammen med jernbanen gennemskærer de bebyggede områder. Yderligere er det karakteristisk, at bydelens grænser dannes af et sammenhængende bånd af overordnede parker og friområder, der i en større sammenhæng udgør Københavns ydre parkring, der strækker sig fra Ryvangen i nord til Kalvebod Strand i syd. Bydelens markante rumlige træk opstår hvor selvstændige enklaver af etagebebyggelse bryder den ensformige, udstrakte villabebyggelse. Karrébebyggelser ved Sandbygårdsvej, Jyllingevej og Jernbane Allé er fine eksempler på denne bystruktur, der fremstår som rumskabende elementer med facadefronter, der visuelt markerer sig mod lave, tilstødende villaområder. 10. Vanløse En anden markant karrébebyggelse der hæver sig tydeligt og afgrænset over omgivende arealer er byggeriet omkring Genforeningspladsen. Her markerer sammenhængende og sluttede karréfronter sig mod de lave villaområder og tilstødende byrum. Bebyggelsen danner ligeledes indramning af selve Genforeningspladsen, der fremstår som et veldefineret byrum. Langs Grøndals Parkvej udgør en formation af bygningsgavle en karakteristisk rumlig afgrænsning mod det tilgrænsende parkbælte. I villabebyggelsen, som dominerer bydelen findes kun mindre betydende rum- eller pladsdannelser. De mest markante pladsdannelser indgår i samspil med bydelens etagehusenklaver, eller er skabt sammen med større parkanlæg. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur Friområderne strækker sig langs bydelens grænser som sammenhængende parkbælter i oprindelige ådale. Langs de grønne områder danner villahavernes hække og beplantning præcise grænser mod friområderne. 1. Krogebjergparken 2. Bebyggelse 3. Bellahøj Campingplads 4. Damhusengen 5. Damhussøen 6. Grøndalsparken. Bydelen er overvejende udbygget med villabebyggelse. I disse områder ligger etagehusbebyggelser ofte som selvstændige enklaver eller som randbebyggelse langs større veje. Karrébebebyggelserne kan danne markante fronter mod de udstrakte villaområder. Villabebyggelse Stok- og vinkelbebyggelse Karrébyggelse Friområde 9. Bydelen gennemskæres af store udfaldsveje, der sammen med jernbanen opsplitter bydelen i mindre områder. Boligvejene udgøres af små vejsystemer, der kan være lige eller svungne som vejene i Grøndalsvængeonrådet, der er præget af ideer fra den store byplankonkurence fra begyndelsen af 1900-tallet. 1. Jyllingevej 2. Jernbane 3. Sallingvej 4. Bellahøjvej 5. Hulgårdsvej 6. Borups Allé 7. Jernbane Allé 8. Ålekistevej 9. Roskildevej 10. Rebildvej 11. Godthåbsvej Damhussøen er en del af et delvis sammenhængende park- og friområde, der danner bydelens grænser mod omliggende bydele og nabokommuner. Stokbebyggelsen langs Grøndals Parkvej giver med bygningsgavle en klar rumlig afgrænsning mod Grøndalsparken

3 Karakteristiske bebyggelser 1. Genforeningspladsen 2. Bakkehusene og Mit Hjem 3. Grøndalsvænge 4. Zigzag - husene 5. Karreer ved Sandbygårdvej/ Annebergvej 6. Hegnshusene 7. Stokbebyggelsen ved Sallingvej, Dybendalsvej og Åbakkevej 8. Karreer ved Jernbane Allé 9. Grøndals Haveby 10. Lønstruphuse 11. Skjulhøj Allé-området 12. Hasselvænget Bydelens pladser a. Gandhis Plæne b. Jydeholmen c. Vanløse Station

4 Bebyggelsen. Store dele af Vanløse består af villa- og rækkehusområder med enkelte enklaver af anden bebyggelse, hovedsagelig parkbebyggelser med stok- og vinkelbygninger, der optræder som selvstændige enheder. Der findes kun få karreer med sluttet randbebyggelse. 10. Vanløse I området mellem Ålekistevej og Jernbane Allé, hvor udbygningen af bydelen begyndte, er bebyggelsen blandet bebyggelse med stort set alle bebyggelsesstyper repræsenteret. Høje allétræer danner en karakterfuld overgang mellem Bakkehusene og Rødkilde Plads. Grøndalskvarteret, øst for Godthåbsvej indeholder flere forskellige bebyggelsesformer. Området blev udbygget efter en overordnet plan i begyndelse af 1900-tallet og fremtræder med en helstøbt karakter. De enkelte bebyggelser er placeret og udformet i et fint indbyrdes samspil, der udnytter terrænets stigning op mod Bellahøj. En af bebyggelserne, Grøndalsvænge, er udbygget med villaer og dobbelthuse med fælles arkitektoniske træk, hvilket styrker områdets harmoniske helhed. Karrébebyggelse langs Jyllingevej/Høgholtvej ligger som en enklave i bydelen med bygningsfront mod villaområde. Bakkehusene udgør en anden fin og helstøbt bebyggelse med lange lige stokke af rækkehuse, der grænser op mod Rødkilde Plads, et grønt anlæg, hvis høje allébeplantninger danner en markant overgang til den tilstødende bebyggelse. Genforeningspladsens store, indre rum er anlagt som rekreativt område. Området omkring Skjulhøj Allé adskiller sig fra de øvrige villaområder. Her er villabebyggelsen suppleret med små værkstedshuse, lagerfunktioner og andre tilbygninger til småerhverv. Erhvervsanvendelsen har efterhånden medført, at skiltning og tilbygninger dominerer på bekostning af en mere grøn karakter. Ved fornyelse af bebyggelsen mod Ålekistevej må der tilstræbes et mere homogent facadebillede både mod gaden og ind mod området, hvis brogede karakter dog bør fastholdes. Den gedigne bebyggelse der indrammer Genforeningspladsen er forsynet med forhaver. Området nord for Linde Allé består af blandet bebyggelse hvor bl.a. Holmestien, Løvholmen og Tornestykket indgår med velafgrænsede villabebyggelser, som bør fastholdes. På længere sigt bør de enkeltstående villaer i området erstattes af stok- eller randbebyggelser svarende til de omgivende byggerier. Stokbebyggelse langs Vanløse Allé I området mellem Linde Alle og Grøndals Parkvej er opført forskellige stok og vinkelbebyggelser. Her forekommer parallelle blokke adskilt af tilkørselsveje og friarealer, vinkelbebyggelser omkring fælles grønne anlæg, selvstændige karréformer og randbebyggelser langs veje. Bydelens ældre villaveje har karakterfulde træbeplantninger, her Bratskovvej i kvarteret omkring Herlufholmsvej. Vanløse har kun få karreer med sluttet randbebyggelse. Hvor de optræder, fremstår de som markante elementer, der visuelt indrammer de tilstødende villaområder. Et karakteristisk broget miljø findes i kvarteret omkring Skjulhøj Allè, hvor villabebyggelsen er suppleret med tilbygninger og baghuse for småerhverv. Den mest markante karrébebyggelse i bydelen ligger omkring Genforeningspladsen. Det er den første planlagte etageboligbebyggelse i Vanløse, inspireret af byplankonkurrencen i Bebyggelsen udgør et stramt, symmetrisk anlæg omkring selve Genforeningspladsen og danner en klar indramning af pladsen. Udadtil indgår bebyggelsen som vægge mod de tilstødende byrum. Selve pladsen følger bebyggelsens symmetrisk opbyg- Borups Allés brede gaderum danner grænse mod Bispebjerg

5 Rødkilde Plads, flankeret af høje allébeplantninger med Bellahøjs punkthuse som point de vue i baggrunden. ning og fremstår som et byrum af høj arkitektonisk kvalitet. Mod syd skaber et monumentalt udformet trappeanlæg en rumlig sammenhæng med Gandhis Plæne, et veldefineret og lavere beliggende byrum, ligeledes indrammet af etagebebyggelse. Hele bygningskomplekset knyttes således sammen i fint rumligt forløb, der mod nord peger op mod Grøndal Centret og videre mod Bellahøjmarken. Trafikarealer rafikarealer. Vanløse rummer nogle af Københavns store udfaldsveje. Langs bydelsgrænserne mod syd og øst ligger henholdsvis Roskildevej og Borups Allé. Navnlig sidstnævnte gade fremstår på strækningen mellem Hillerødgade og Hulgårdsvej som et bredt markant gaderum, afgrænset af ny træbevoksning og af ensartede treetages bebyggelser. Hillerødgade/Sallingvej/Slotsherrensvej og Bellahøjvej/ Jyllingevej samt Hulgårdsvej/ Rebildvej / Grøndals Parkvej er overordnede gennemgående gadestrækninger, der adskiller bydelens bebyggede områder. Ofte forårsager opdelingen at enheder, der har bebyggelsesmæssige eller arkitektoniske ligheder, adskilles. Ved Grøndals Parkvej skaber vejen, der danner grænse til Grøndalsparken, en fysisk barriere mellem bebyggelsen og friområdet. Skal denne opsplitning af bydelen fremover afhjælpes, må der skabes bedre krydsningsmuligheder, så barrierevirkninger mellem naturligt sammenhængende områder nedbrydes. Jernbane Allé set mod nord med en sluttet randbebyggelse i hele gadens længde. Jernbanen, der gennemskærer bydelen, er lagt på dæmning. Banens dominerende virkning i bybilledet ses her, hvor den føres over Jernbane Allé. Ålekistevej og Jernbane Allé er betydende, strukturgivende gader i bydelen. Især Jernbane Allé har lange strækninger med sluttet randbebyggelse, som understreger gaderummets sammenhængende karakter. Vejene i villaområderne er overvejende anlagt i et net af lige parallelle veje uden individuelle præg. Undtaget er Grøndalsvænge, hvor vejene slynger sig landskabeligt gennem kvarteret. En overvejende del af villavejene blev oprindeligt anlagt smallere end reglerne foreskrev, men små grønne pladser, såkaldte erstatningsarealer, der bryder den ensformige havebystruktur, er udlagt som kompensation i de berørte områder. Jernbanen, som gennemskærer bydelen, er på visse strækninger lagt på dæmning og er i lighed med de gennemgående veje med til at opsplitte bydelen. Dæmningen danner en visuel barriere der har en dominerende virkning i de tilgrænsende villaområder. Beplantning på skråningerne tilfører dog et grønt, rekreativt element, der gør banen mindre anmassende i bybilledet. Dæmningen er helt væk ved Grøndals Parkvej og Flintholm Station, hvor nye store brokonstruktioner fører jernbanen frit over vejen og Grøndalsparken, hvorved parkstrøgets grønne struktur forbliver visuelt sammenhængende. Mellem Vanløse Station og Flintholm Station udvider jernbanearealet sig og danner en bred ubebygget kile.

6 10. Vanløse Jyllingevej, med Vanløse Kirkes tårn som et markant vartegn i synslinien. Friområder riområder. Et karakteristisk træk for bydelen er, at dens store friområder overvejende ligger langs grænserne mod de omkringliggende byområder, langt fra bydelens centrale bebyggelser. Inde i bydelen ligger en række mindre friområder og sportsarealer. De to væsentligste overordnede parker er Damhusengen og Damhussøen. Damhusengens flade græsarealer omkranset af store træer udgør et flot landskabeligt træk. Langs Vanløsesiden løber Harrestrup Å, der sammen med beplantningen danner grænse mod bydelens villabebyggelse. Syd for ligger Damhussøen, der med det store vandareal skaber overgang til Rødovre. Fra søens kanter er der vid udsigt over den åbne søflade. Damhusengen danner sammen med Damhussøen Vanløses væsentligste overordnede parkområde, der er en del af Københavns ydre parkbånd. Adventskirken som pejlemærke for enden af Jyllingevej i krydset ved Slotsherrensvej Grøndalskirken er på grund af sin beliggenhed mellem Hulgårdsvej og Hillerødgade et dominerende orienteringspunkt set fra Sallingvej. Nord for Damhusengen danner Krogebjergparkens smalle parkanlæg og Harrestrup Å grænsen mod Rødovre. Mod øst ligger Grøndalsparken som et smalt grønt bælte på grænsen til Frederiksberg. Parken har stor rekreativ værdi med en varieret og rumdannende beplantning. Mellem park og nabokommune danner Ringbanen en klar grænse. I bydelens nordøstlige hjørne, på grænsen til Brønshøj- Husum ligger Bellahøjmarken (Bellahøj Campingplads) hvis store åbne græsflade forstærker oplevelsen af højhusene på Bellahøj Bakke. En oplevelse der understreges på Rødkilde Plads, hvis rumlige træk yderligere forstærkes af høje allétræer langs pladsens sider. Fra anlæggenes åbne græskråninger er der udsyn over det centrale København. Neden for Bellahøjmarken ligger Grøndal Centret, der har symmetriakse fælles med Genforeningspladsen. Var artegn og sigtelinier telinier. Bydelens overvejende åbne struktur og lave bebyggelser rummer ikke store, markante vartegn. En række kirketårne står som en slags lokale milepæle i bydelen. Især bemærkes Grøndalskirken, der dominerer bybilledet Sallingvej/Hillerødgade/Hulgårdsvej, men også tårnene fra Adventskirken, Hyltebjerg Kirke og Vanløse Kirke markerer sig som mål for lange sigtelinier. Den hvide funkisbygning i krydset Godthåbsvej/Sallingvej hævder sig som lokalt pejlemærke, bl.a. ved sin skrå placering i forhold til vejarealet..