Odden Havbrug pilotprojekt. Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odden Havbrug pilotprojekt. Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse"

Transkript

1 Odden Havbrug pilotprojekt Ansøgning om Miljøgodkendelse og VVM godkendelse

2 Odden Havbrug pilotprojekt VVM-screening og ansøgning om miljøgodkendelse Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Initialer: flm/msl Web: Klient Musholm A/S Klientens repræsentant Sten Knuth GUDP Projekt Odden Havbrug VVM screening Projekt nr. Forfattere Mads Birkeland Flemming Møhlenberg Sten Knuth Dato August 2012 Godkendt af 3 Endelig 2 Udkast 1 Udkast Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord GUDP Odden Havbrug pilotprojekt Farvandet nord for Sjællands Odde VVM screening Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Antal kopier

3 Ansøger Niels Ebbe Dalsgaard, Sprogøvej 17, 4220 Korsør, tlf.nr Virksomhed Musholm A/S, Reersø Havn, Strandvejen 101, DK 4281 Gørlev Matrikelnummer: er ikke relevant CVR nummer P. nummer Virksomhedens kontaktperson Stén Knuth, Bjergbygade 46, DK 4200 Slagelse, tlf.nr Musholm A/S har i dag en udledningstilladelse på 100 tons kvælstof (N) og 11 tons fosfor (P) ved anlægget vest for Musholm. Der ansøges om en udvidelse på 12.2 tons N og 1.4 tons P i projektåret 1. April 2013 til 31. Marts 2014 ved det ansøgte anlæg nord for Sjællands Odde. Virksomheden er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 punkt I 203 samt enkelte punkter i bilag 3 jf. listebetegnelsen bilag 1 punkterne J K (pkt. 39, 40, 41 og 42). i DHI - Institut for Vand og Miljø

4 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ INDLEDNING OG BAGGRUND PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTETS PLACERING BESKRIVELSE AF ANLÆG DRIFTFORHOLD PÅ HAVBRUG DRIFTFORHOLD PÅ MUSLINGEBRUG KILDER TIL MILJØPÅVIRKNING - NÆRINGSSTOFFER ALTERNATIVER TIL PROJEKTET PRODUKTIONS-ALTERNATIVER ALTERNATIVE PLACERINGSMULIGHEDER MODELOPSÆTNING INDLEDNING STRØMFORHOLD VANDKVALITET VURDERING AF MULIGE MILJØKONSEKVENSER INDLEDNING METODER KRITERIER FOR VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET KILDER TIL OG TYPER AF PÅVIRKNING VANDKVALITET MARINE BUNDTYPER, BENTISK VEGETATION OG BUNDDYR FISK HAVPATTEDYR FUGLE MEDICIN OG KOBBER ANDRE FORHOLD FREDNINGS- OG NATURBESKYTTELSESOMRÅDER SAMMENFATNING AF PÅVIRKNINGSGRAD OG KOMPLEKSITET FORANSTALTNINGER TIL AT REDUCERE MILJØPÅVIRKNINGER OPLYSNINGER OM VALG AF TEKNOLOGI FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL CITERET LITTERATUR APPENDIKS A HJØRNEKOORDINATER FOR DET PLANLAGTE ODDEN HAVBRUG PILOTPROJEKT APPENDIKS B SKEMATISKE TEGNINGER AF BURSYSTEMER TIL FISKEOPDRÆT APPENDIKS C SKEMATISKE TEGNINGER AF SMARTFARM SYSTEM TIL DYRKNING AF MUSLINGER OG PLACERING I FORHOLD TIL HAVBRUG ii DHI - Institut for Vand og Miljø

5 APPENDIKS D OVERSIGT OVER METEOROLOGISKE FORHOLD I SYDLIGE KATTEGAT I PERIODEN APPENDIKS E TEKNISK BESKRIVELSE AF ANVENDTE MODELLER iii DHI - Institut for Vand og Miljø

6 Resumé Europa har et stadigt stigende behov for gode og sunde fødevarer og må spille på flere strenge for få dækket dette behov. Akvakultur er en af de mest kost effektive metoder, hvad en global årlig vækst på omkring 10% også vidner om. Ud over at levere sund mad til en stigende befolkning er en udbygning af akvakulturen også et godt instrument til at reducere fiskeritrykket på overfiskede bestande af vilde fisk, og samtidigt opretholde beskæftigelse og maritim aktivitet i udkantsområder og kystsamfund. En af Danmarks store producenter af ørreder i havet, Musholm A/S, ønsker at være aktive deltagere i regeringens handlingsplan. Med udgangspunkt i undersøgelser af hydrografiske forhold og en konstruktiv dialog med lokale fiskere, myndigheder og politikere har Musholm udvalgt området nord for Sjællands Odde til etablering af et offshore pilotprojekt. Pilotprojektet vil producere tons regnbueørred. Enhver produktion af fødevarer påvirker miljøet, men størrelsen af påvirkningen vil variere alt efter forholdene og hvor produktionen sker. Etableringen af Odden Havbrug pilotprojekt er en central del af GUDP projektet Offshore Akvakultur Udvikling af teknologi til offshore havbrugsproduktion. Projektet vil udvikle og afprøve en ny generation havbrugsudstyr, som gør det muligt at drive havbrug på mereeksponerede og dermed mindre miljøfølsomme lokaliteter endde nuværende. Etableringen af Odden havbrug pilotprojekt er derfor en vigtig og nødvendig forudsætning for realisering af de politiske ambitioner vedrørende den danske havbrugsproduktion. I det følgende sammenfattes VVM screeningens væsentligste konklusioner for etableringen af Odden Havbrug pilotprojekt. Interessekonflikter Der er ikke umiddelbare konflikter med andre erhvervsinteresser eller rekreative interesser i havbrugsområdet. Der foregår ikke råstofindvinding, og der er ikke udpeget råstofforekomster i området. Der findes ingen spildevandsudledninger inden for en afstand på ca. 5 km fra det planlagte havbrugsområde. Forud for denne ansøgning har ansøger etableret en konstruktiv dialog med lokale fiskere, myndigheder og politikere. Lokale erhversfiskere har således deltaget i udpegningen af det ansøgte havbrugsområde og derved sikret, at der ikke forekommer overlap med eksisterende fiskeriinterresser. Dialogen har overordnet resulteret i, at projektet imødeses med lokal forventning om øget beskæftigelse og maritim aktivitet. Vandkvalitet og sedimentforhold Effekter af produktionsetableringen er undersøgt ved anvendelse af avancerede beregningsmodeller, der først er kalibreret, så modellerne er i stand til at beskrive den nuværende tilstand. Herefter er havbrugets påvirkning undersøgt ved at øge tilførslen med faste (fækalier) og opløste (næringssalte, medicin, kobber) affaldsstoffer i et forhold, der svarer til produktionen. 1 DHI

7 Med fokus på total kvælstof og total fosfor viste beregningerne, at ændringerne var små, lokale og af et omfang, der var langt mindre end de naturlige år til år variationer. Bundplanter og bunddyr Effekter på bundplanter er baseret på ændringer i i TN og TP, mens påvirkning af bunddyr er vurderet på baggrund af spredning organiske partikler. Set i forhold til de betydelige naturlige år til år variationer i ålegræs dybdegrænse i nærområdet til havbruget, samt meget begrænsede effekter på de fysisk kemiskbiologiske forhold af betydning for bundplanter og bunddyr, må virkningerne af havbrugsetableringen overordnet set vurderes som ubetydelige for bunddyr og bundplanter. Fisk Effekt på fiskebestande er vurderet på baggrund af oplysninger om vigtige kommercielle arter i det sydlige Kattegat, deres fødevalg og krav til vandmiljø generelt, samt eventuel forekomst af gydepladser i havbrugsområdet. Overordnet set vurderes virkningerne på fiskebestande som ubetydelige. Havpattedyr Effekter på marsvin og sæler er vurderet ud fra eksisterende viden om arternes følsomhed overfor havbrugsaktiviteter (støj, sejlads), samt ynglelokaliteter og nuværende status for de lokale bestande. Overordnet set vurderes virkningerne af havbrugsdriftenpå havpattedyr som ubetydelige. Fugle Konsekvenser af fysiske forstyrrelser er vurderet ud fra arternes nuværende status omkring havbrugsområdet, og om der er tidsligt og fysisk sammenfald af yngleområde og periode med havbrugsaktivitet. For vinterrastende fugle er vurderingen baseret på beregnede effekter af havbrugsetableringen og afledede effekter på produktionen af bunddyr. Overordnet set vurderes virkningerne på fuglebestande som ubetydelige. 2 DHI

8 Medicin og kobber Ved bakterielle infektioner medicinbehandles fiskene og sammen med kobber, der afgives fra de imprægnerede net, er der risiko for miljøeffekter. Middel og maksimalkoncentrationer af kobber og 3 mediciner som er godkendt til behandling af fisk er undersøgt ved hjælp af en dynamisk spredningsmodel. Beregningerne viste, at hverken de generelle vandkvalitetskrav eller korttidskravene blev overskredet, selv ikke indenfor havbrugsområderne. Det kan konkluderes, at selv medicinering af hele den stående fiskebestand samtidigt ikke medfører miljøeffekter. Tilsvarende konkluderes, at kobber frigivet fra havbrugsnettene ikke giver anledning til miljøeffekter. Naturbeskyttelsesområder Påvirkninger af naturbeskyttelsesområdet beliggende øst for havbrugsområdet blev vurderetud fra ændringeraf total kvælstof og total fosforindenfor det beskyttede område. Beregningerne viste ingen ændringer. Det vurderes, at en etablering af Odden Havbrug pilotprojekt ikke vil give anledning til væsentlige effekter på Naturbeskyttelsesområdet Ebbeløkke rev. Foranstaltninger til at reducere miljøpåvirkninger Den miljøovervejelse, der ligger ud over de ubetydelige lokale effekter, vil være relateret til udledningen af næringsstoffer generelt set. Eventuelle afværge foranstaltninger må derfor fokusere på at opsamle tabte næringsstoffer, især kvælstof. Havbrugene har besluttet at følge Akvakulturudvalgets anbefalinger, hvilket bl.a. indebærer, atkvælstofudledningen ved udvidelse skal reduceres med 10% årligt fra I henhold til Akvakulturudvalgets anbefalinger, skal der fra forsøgshavbruget således opsamles 1.2 tons kvælstof i DHI

9 1 INDLEDNING OG BAGGRUND En af Danmarks store producenter af ørreder i havet, Musholm A/S, ønsker at være aktive deltagere i regeringens handlingsplan"en ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur" (www.fiskeriudvikling.dk) fra 2008, hvor der planlægges en 5 dobling af den marine fiskeproduktion (til ialt tons/år) inden 2015 uden proportional øgning i miljøbelastningen. Med udgangspunkt i undersøgelser af hydrografiske forhold og en konstruktiv dialog med lokale fiskere, myndigheder og politikere har Musholm udvalgt området nord for Sjællands Odde til etablering af et offshore pilotprojekt. Pilotprojektet vil producere tons regnbueørred. En eventuel produktionsudvidelse efter første år vil ske på baggrund af en ansøgning i overensstemmelse med gældende dansk og europæisk miljølovgivning. Enhver produktion af fødevarer påvirker miljøet, men størrelsen af påvirkningen vil variere alt efter forholdene, hvor produktionen sker. Etableringen af Odden Havbrug pilotprojekt er en central del af GUDP projektet Offshore Akvakultur Udvikling af teknologi til offshore havbrugsproduktion. Projekt udføres samarbejde med Hvalpsund Net A/S, DTU Aqua, DHI og Dansk Akvakultur. Projektet er finansieret via GUDP Grønt Udviklings og Demonstrations Program. Grønt Udviklings og Demonstrations Program (GUDP) har til formål at skabe bedre sammenhæng mellem anvendt forskning, udvikling og demonstration af viden indenfor områderne fødevarer, jordbrug, fiskeri og akvakultur. Programmet skal medvirke til, at der bliver givet midler til de forsknings, udviklings og demonstrationsprojekter, som har de største potentialer og bidrager mest til en konkurrence og bæredygtig fødevare eller nonfood produktion. GUDP er en del af Grøn Vækst aftalen.projektet har et samlet tilskud på mio.kr. 12,139 Projektet vil udvikle og afprøve en ny generation havbrugsudstyr, som gør det muligt at drive havbrug på mereeksponerede og dermed mindre miljøfølsomme lokaliteter endde nuværende. Etableringen af Odden havbrug pilotprojekt er derfor en vigtig og nødvendig forudsætning for realisering af de politiske ambitioner vedrørende den danske havbrugsproduktion. For yderligere oplysninger om GUDP projektet henvises til vedlagte beskrivelse hovedansøgning og budget. En del af opdrætsmaterialet til forsøgshavbruget ved Odden er således finansieret i GUDP projektet. Både, andet anlægsmateriel, foder, fisk osv. finansieres af Musholm. 4 DHI

10 2 PROJEKTBESKRIVELSE 2.2 Beskrivelse af anlæg 2.1 Projektets placering Der ansøges om et nyt anlæg på 12.2 tons N og 1.4 tons P i projektåret 1. April 2013 til 31. Marts 2014 ved det ansøgte anlæg nord for Sjællands Odde (Figur 2.1). Det ansøgte område har en gennemsnitsdybde på 17,1 m og dækker m 2. For yderligere oplysninger om projektets placering og overvejelser herom se Notat Anbefaling til placering af havbrug i Kattegatt nordøst for Sjæl lands Odde Havbrug Projektet er et forsøgsprojekt startendee 1. April 2013 sluttende 31. Marts Det forventes, at etableringen af produktionsanlægget på havet kan starte 1. Marts Det ansøgte medfører ikke bygningsmæssige ændringer på landjorden, men kræver på havet 3 stk. cirkelbure med en omkreds på hver 120 meter og en netdybde på 9 12 meter, placeret inden for det udvalgte havbrugsområde. Burenee når ca. 0,7 m over terræn og flydebøjer vil ligge i vandoverfladen. Hav Odden havn påtænkes at blive benyttet i lighed med andre fiskere på havnen. bruget vil ikke være specielt synligt fra det omkringliggende land og havområde Muslingeanlæg 5 stk. Smart Farm rør (se skematiske tegninger af smartfarm system til dyrkning af muslinger samt placering i forhold til havbrug Apendiks C, der er kun tegnet 3 ud af af de 5 rør ind, men det bliver etableret med 5 rør) etableres med 25m indbyrdes afstande. 5 DHI

11 2.3 Driftforhold på havbrug Havbruget vil med store sæsonudsving stort set være i drift året rundt. I januarmarts vil der være minimal aktivitet. I marts april vil anlæggene blive lagt ud. I maj november vil den væsentligste aktivitet være fodring af fiskene, og i november december vil fiskene blive høstet samtidig med, at de flydende dele af anlægget fjernes og bringes på land. Fodring vil foregå på alle dage, ligesom anlægs og høstaktiviteter kan forekomme på søn og helligdage. Når havet om foråret når op på en temperatur på 4 5 C udsættes tons regnbueørreder i størrelsen gram/stk. Fiskene fodres 2 3 gange om dagen og vokser i løbet af sæsonen med en vækstfaktor på 4 5. Derved produceres der tons regnbueørreder fordelt på tons pr. bur. Døde fisk opsamles dagligt og bringes i lukkede containere til Odden Havn, hvorfra de køres til biogasanlæg. Årets dødelighed er direkte afhængig af sæsonens klimatiske forløb og kan variere mellem 2 og 10% af populationen over hele vækstperioden. Ved høst afblødes fiskene om bord på brøndbåde, der bringer fiskene til slagteriet ved Musholm A/S Reersø havn. Fiskene eksporteres dels som indfroset og dels som friske, primært til Øst og Vesteuropa samt Rusland og Fjernøsten. Pakning, både til frys og som fersk salg, foregår på Musholm. Indfrysning foregår i Korsør. Hovedparten af blodet opsamles i lukkede dunke og bringes til ensilering på slagteriet. Den resterende blodmængde vurderet til omkring 0.3% af de høstede tons fisk vil blive udledt til havet. Hvis det antages, at blod indeholder samme mængder N og P som fisken i øvrigt, udledes i høstsæsonens 2 måneder ialt ca. 120 kilo N og ca. 20 kilo P fra Odden havbrug. På slagteriene udsuges rygblod og indvolde til et ensilageanlæg hvor hovedparten af blodet også ender og sælges til en lokal producent af dyrefoder. Hoveder afskæres og eksporteres til dyrefoder eller human konsum. Under havbrugets daglige drift vil der blive anvendt almindelige fiskekuttere og arbejdsskibe. Transport af foder til havnen vil foregå med last/varebiler. De øgede mængder vil medføre en øgning af trafikken. I forhold til den øvrige trafik til og fra havnen udgør denne øgning en lille procentdel. 6 DHI

12 2.3.1 Driftsforstyrrelser og uheld Ved vejrlig hvor skibe ikke kan tilgå anlægget/nettene, bliver skibene i havn. Alle der arbejder på projektet er orienteret mod vejrudsigterne og der er dagligt dialog om vejrforholdene. Det forsøges via dykning at være meget orienteret mod skader og slidtage på anlæg, net og forankring. Der dykkes ugentligt på inspektion. I produktionsperioden fra april til november 2 gange ugentligt. Hver dag tilses det synlige anlæg. Olieudslip via motor og/eller hydraulikpumpe tjekkes hver gang skibene er i havn. Den daglige fodring kontrolleres og tilrettelægges af fodermesteren udfra observationer af aktivitet, størrelse og snitvægt hos fiskene. Det er fodermesterens primære opgave at sørge for at fiskene får præcist den mængde foder der gør, at fiskene trives optimalt. Der måles dagligt ilt, strøm og temperatur hvilket sikrer optimal fodring. Der føres daglig logbog for at kunne følge udfodring og fiskebestanden tæt. Med de nævnte foranstaltninger forkommer overfodring ikke Foranstaltningerved ophør Ved virksomhedens ophør afrigges anlægget og alt ikke genbrugligt materiel transporteres til relevant destruktion. Det kan forventes at afrigning af anlægget vil tage ca. 1 måned. 2.4 Driftforhold på muslingebrug Produktionen af blåmuslinger baseres i de første år på produktion af yngel med en forventet skallængde på ca. 30 mm ved høst i december. Yngel anlæggene vil bestå af et system af Smart Farm typen med 30 cm (Ø) sammensvejsede PP rør monteret med nedhængende net med maskevidder mellem 10 og 20 cm. Anlæggene forankres og afmærkes i henhold til Bekendtgørelse om muslinger m.m. Anlæggene monteres i slutningen af maj måned og forventes nedtaget i december i forbindelse med høst af muslinger. Afhængig af vandtemperaturen om foråret sætter blåmuslingelarverne sig på bændler/netfra sen maj til juni og vokser i perioden frem til november/december til en middelstørrelse på ca. 30 mm. Hvis larvenedslaget er meget stort kan det blive nødvendigt at udtynde på yngellinerne/nettenefor at reducere risikoen for nedfald og dermed tab af muslinger. I vækstperioden tilses muslingeanlægget hver anden uge for at montere opdriftbøjer i takt med at muslingerne vokser og trækker langlinerne ned. Tilsyn med Smart Farm systemet kan ske mindre hyppigt. 7 DHI

13 Muslingernehøstes med Venturi system af Wim Bakker BV type (bændler) eller Smart Farm høstmaskine. Ved anvendelse af Venturi systemet trækkes dyrkningsmediet gennem venturirøret og op på dækket ved hjælp af et halerarrangement. En kraftige vandstråle løsner muslingerne fra dyrkningsmediet, og det store vandflow, som findes i venturirøret, skyller muslingerne op i en samlekasse på høstfartøjets dæk. Under passage af venturirøret bliver muslingerne til en vis grad declumpet og skyllet rene for alger, hydroider, mudder og lignende. Fra samlekassen på høstfartøjets dæk, føres muslingerne til opbevaring i kasser eller bigbags ved hjælp af en transportør. Venturisystemet kan anvendes til høst af muslinger på en række opdrætsmedier, som f.eks. kontinuerte bændler, tove og stiger, og kan anvendes til høst på både enkelt og dobbeltlanglinesystemer. Et alternativ til venturipumpen er SmartFarm systemet, som består af maskiner udviklet til pasning, pleje og høst af muslinger der vokser på kontinuerte vækstmedier. Maskinen som anvendes til høst består af en selvstændig enhed, som anbringes og kører på flyderøret. På hver side af enheden er der en cylindrisk roterende børste (som i bilvask), der indstilles så de enten udtynder eller børsteralle muslingerne af nettet. Muslingerne pumpes fra enheden til høstfartøjet med en fiskepumpe. N fjernelsen opgøres i forbindelse med høst ved vejning, idet ét ton muslinger (vådvægt) indeholder 10 kg kvælstof. Der er ikke faste planer for afsætning af de høstede muslinger. Der er mulighed for salg til muslingedyrkere som ønsker at producere videre til konsum, til udlægning på kulturbanker, til industrien og evt også til muslingemel til anvendelse i foderproduktion. Realistiske kvanta og priser er antagelig først mulige når man har et produkt som de potentielle kunder kan vurdere Forventet potentielt høstudbytte ved dyrkning af muslinger nord for Sjællands Odde Det forventede potentielle høstudbytte ved dyrkning af muslinger nord for Sjællands Odde er estimeret ved at sammenholde erfaringer fra kendte dyrkningslokaliteter, med forholdne nord for Sjællands Odde. Reference lokaliteten er forsøgsfarmen MarBioShell ved Risinge Hoved syd for Kerteminde. Strømhastighed og fødekoncentration (klorofyl a) bestemmer høst potentialet. I figur 2.2 er den tidsligt varierende koncentration (dybdeintegreret) af klorfyl a og den tidsligt varierende strømhastighed for de to lokaliteter præsenteret. Høstpotentialet ved Odden er beregnet ud fra høstpotentialet ved Risinge Hoved multipliceret med forholdet mellem fødetilgangen (produktet med klorofylkoncentration og strømhastighed) ved Odden og ved Risingehoved. Det beregnede høstpotentiale ved Odden er 29% lavere end ved Risinge Hoved. 8 DHI

14 I tabel 2.1 er værdier for strømhastighed, klorofyl, høst potentiale og N fjernelse præsenteret. Kerteminde Odden Differens(%) Dybde integreret (1 8m) årligt Chl. gns (mg/l) Dybde integreret (1 8m) årligt strøm gns. (m/s) Årlig føde tilgang (g Chl./m3/år) Høst potentiale ton pr. farm (250x750m) N fjernelse (ton/år) Høst potentiale og N fjernelse er som forventet lavere ved Odden end Risinge Hoved. Dette skal ses i lyset af at potentialet ved Risinge Hoved er meget højt. Overordnet bekræfter beregningerne at der kan forventes et udmærket høst potentiale ved Odden, fuldt på højde med eksisterende erfaringer. Kilder til miljøpåvirkning - næringsstoffer Etablering af fiskeproduktionen ved Odden Havbrug pilotprojekt betyder en øg af ning i tilførslen af organisk kulstof og fosfor til bunden (med fiskefækalier), kvælstof til vandet i form af NH 3 (udskilt fra fiskene), der hurtigt dissocierer til NH + 4, af opløst organisk N og P, der antages at udskilles fra fækalierne under nedsynkning. At tabet af kulstof forekommer lavt skyldes at modellen (se senere) ikke regner med det uorganiske kulstof som udskilles fra fiskene som CO 2. Tabel 2-22 Antaget årligt tab af kulstof, kvælstof (N) og fosfor (P) fra Odden Havbrug pilotprojekt. Total Til vandet Til bunden ton ton % af total Ton % af total Kulstof N P 19,8 12,2 1,4 0 9, ,4 71,4 19,8 2,5 0,4 100,0 20,,6 28,,6 Tilførslen af disse kilder hænger sammen med tilførslen af foder, som igen regu leres af fiskenes vækst og temperaturen. Variationen i tilførsel af foder under produktion og foderets sammensætning er vist i Figur 2 3 og Figur DHI

15 Figur 2 3. Variation i fodertilførsel ved Odden havbrug pilotprojekt ved årligt foderforbrug på 375 ton. Figur 2 4. Foderets sammensætning fordelt på C, N og P og variation i udledning. Figur 2 5. Foderets sammensætning fordelt på C, N og P (http://www.biomar.com/da/biomar Danmark/Fiskearter produkter/fish species/orred/). 10 DHI

16 3 ALTERNATIVER TIL PROJEKTET I dette kapitel redegøres for alternativer til etableringen af produktionen ved Odden Havbrug pilotprojekt, inklusive det alternativ, at etableringen ikke gennemføres (såkaldte 0 alternativ). 3.1 Produktions-alternativer 0 alternativet indebærer en fremtidig situation, hvor havbrugsetableringen ved Odden ikke bliver gennemført. Det betyder, at en tilsvarende andel af den skitserede produktionsudvidelse skal ske på andre lokaliteter og evt. ved anvendelse af anden produktionsteknik, hvis målene i regeringens handlingsplan "En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur" skal opfyldes. Der er pt ikke økonomisk realistiske alternativer til den påtænkte produktionsform. Opdræt af regnbueørreder i havbrug er blandt de mest miljøeffektive metoder til produktion af protein, beregnet ud fra udledt kvælstof, og det må antages, at alternativer til Odden Havbrug pilotprojekt vil ske på andre lokaliteter. 3.2 Alternative placeringsmuligheder Havbrugsudvalget udarbejdede i deres rapport fra marts 2003 (Havbrugsudvalget 2003) et kort for de fremtidige lokaliseringsmuligheder af havbrug, baseret på dels produktionsmæssige kriterier og dels konkurrerende beskyttelsesinteresser. Det fremgår heraf, at der i store områder i de indre farvandeikke er umiddelbare forbehold for etablering af havbrugsproduktion. Der er ikke umiddelbare konflikter med andre erhvervsinteresser i området (Figur 3 1). Det planlagte havbrug ligger udenfor naturbeskyttelsesområder (Habitat område Ebbeløkke rev 243). Der foregår ikke råstofindvinding, og der er ikke udpeget råstofforekomster i området. 11 DHI

17 Havbrug Ebbeløkke rev Figur 3-1 Lokaliseringskort over interesser i farvandet nord for Sjællands Odde. Fra /DTUAqua 2012/. At etablere pilotprojekt ved Sjællands Odde er således begrundet i både driftmæssige fordele og miljømæssige hensyn. 12 DHI

18 4 MODELOPSÆTNING 4.1 Indledning Modelundersøgelserne er gennemført med værktøjerne MIKE 3 FM (salt, temperatur, strøm i 3 dimensioner), MIKE 21 SW (bølgeforhold), MIKE ECOLab (vandkvalitet, kemiske sedimentforhold). Til modelleringsarbejdet er 2005 valgt som et repræsentativt år, idet meteorelogiske og hydrodynamiske forhold i det centrale Kattegat viser den mindste afvigelse mellem forholdene i 2005 og langtidsmidler for perioden Tabel 4 1). Tabel 4-1. Rækkefølge af årstal, der viser den mindste afvigelse fra gennemsnittet af 2004 til 2008 for årlig nedbør, årlig vind, hyppighed af ekstrem vind, samt indstråling. Gennemsnit og afvigelse fra gennemsnit er opgjort månedsvis og herefter midlet. Baggrundsdata er vist i Appendix D. Nedbør Vind Ekstrem vind Indstråling Indstråling Placering år > 15m/s år sommer Beskrivelserne af de nuværende forhold udgør grundlaget for den efterfølgende vurdering af projektets virkninger på miljøet. 4.2 Strømforhold Den lokale hydrodynamiske model beregner retning og hastighed af vandstrømme fra overfladen til bunden i lag på 2m. Anvendte modeller og kalibrering af disse er gennemgået i Appendix E. 4.3 Vandkvalitet Som en del af det lokale tilsyn er der løbende undersøgt vandkvalitet i sydlige Kattegat/området nord for Sjællands Odde. Data over overfladeværdier for total kvælstof og total fosfor for 2005 fra stationerne ved Gniben og Hesselø (Figur 4.1) er anvendt til verifikation af den opstillede økologiske model. 13 DHI

19 Figur 4-1 Placering af overvågningsstationer (Gniben: 20925, Hesselø: 922) anvendt ved va- lidering af den økologiske model. Modellen viser udmærket sammenhæng med de relevante validerings parametrerr ved de to stationer (Figur 4.2). 14 DHI

20 Figur 4-2 Målte (blå å prikker) og modelerede m overfladeværdiier af TN og TP for statione o er Gniben (vsjj 2925) og Hesse elø (DMU 922) 2) DHI

21 4.3.1 Kalibrering af økologisk model Kalibrering af økologiske vandkvalitetsmodeller indeholder en række procedurer så som mindre justeringer af værdien af processparametre på en måde så værdierne af flest mulige stadie variable kommer så tæt på måleværdier på flest mulige stationer som muligt. Under kalibreringsprocessen estimerer man modellens kvalitet ( goodness offit ) ved differensen mellem de modellerede og målte værdier som root mean square error (RMSE): 100 ^2/n hvor n er antallet af observationer, er gennemsnittet af observerede værdieroi, ogpirepræsenterer de modellerede værdier. Jo lavere RMSE er, jo bedre er modellen i stand til at beskrive observationerne. RMSE blev udregnet for de stationer og dybderog parametre, hvis der forelå data fra mindst 6 prøvetagninger i Modellen var god til at beskrive tot N (RMSE = 32), tot P (RMSE = 38). Det vurderes på basis af de beregnede værdier for RMSE, samt en omfattende erfaring med modelkalibrering, at der er en god overensstemmelse mellem modellens forudsigelser af vandkvaliteten i form af næringsstofkoncentrationer. 5 VURDERING AF MULIGE MILJØKONSEKVENSER 5.1 Indledning I dette kapitel beskrives vurderinger af mulige miljøkonsekvenser under fasen for etablering af produktionsanlæggene og især i driftsfasen. Indledningsvist beskrives i afsnit 5.2 de metoder, der er anvendt i vurderingen af mulige påvirkninger på miljøet.i et kortafsnit 5.4skitseres kriterier for vurdering af virkning på miljøet.i afsnit 5.4 gives en oversigt over generelle forhold, der kan forårsage virkninger på miljøet under havbrugets drift. Endelig følger i afsnittene vurderinger af mulige miljøkonsekvenser på det fysisk kemiske miljø og på de biologiske miljøforhold. 16 DHI

22 5.2 Metoder Udpegning af mulige påvirkninger på miljøet er sket på baggrund af de aktiviteter, som er beskrevet i projektbeskrivelse i kapitel 2, samt i beskrivelsen af de eksisterende forhold i kapitel 4. Virkningerne på miljøet er vurderet særskilt for de relevante emner med fokus på følgende forhold: 1. Intensitet af virkninger 2. Arealmæssig udbredelse af virkninger 3. Varighed af virkninger 4. Følsomhed af de miljøelementer som kan påvirkes Endelig er den overordnede betydning af det samlede projekt vurderet på basis af delvurderinger af de enkelte emner. 5.3 Kriterier for vurdering af virkninger på miljøet Vurdering af de forhold, som kan påvirke miljøet, er sket med udgangspunkt i en række kriterier som skalerer 1) intensiteten af påvirkning på en relativ skala fra lille til betydningsløs 0 til en stor påvirkning (fx tab af funktion / total udskygning af bundplanter), 2) den arealmæssige effekt rangerer fra en lokalpåvirkning, der ikke rækker mere end 5 10 km fra projektet (havbruget) til en påvirkning som er grænseoverskridende, 3) varigheden af en påvirkning inddeles i kategorier fra kort (fx. etablering og nedtagningsfase) til lang (permanent indtil ophør af fiskeproduktion). Endvidere vurderes også om påvirkninger er reversibele, dvs. om miljøpåvirkningerne ophører, når havbrugsproduktionen ophører. Udover varighed og intensitet af påvirkning tages også hensyn til, om populationer eller en art er truet, fx rødlistet, om populationen eller funktionen er en forudsætning for andre biologiske komponenter, eller hvorvidt ændringer i funktionen kan true andre komponenter. 5.4 Kilder til og typer af påvirkning Aktiviteter og processer i forbindelse med havbrugsdrift som vurderes at kunne påvirke miljøet er vist i Tabel 5 1. Tabel 5-1 Potentielle virkninger på miljøet under havbrugsdrift kilder til påvirkning, type af påvirkning og processer / organismer som påvirkes 17 DHI

23 Kilder til påvirkning Type af påvirkning Hvad påvirkes Sejlads til og fra havbrug for tilsyn, fodring, vedligehold Støj Udledning af NOx, drivhusgasser fra brændstofforbrug Fisk, fugle, havpattedyr Luftkvalitet, vandkvalitet Spredning af fækalier i vandet Sigtbarhed omkring bure Sedimentation Berigelse af sediment med organisk Tiltrækning af fisk og mobile bunddyr af fækalier stof, fosfor og kvælstof Frigørelse af næringssalte Øgning af iltforbrug i sediment ved mineralisering Metabolisme hos fisk Øget CO og NH, reduceret iltkonc. 2 4 omkring bure Planktonalgers vækst Cu imprædnering på netbure Øgning af Cu i vandet omkring bure Plankton kan påvirkes Sedimentation af Cu maling (afskalning) Bunddyr kan påvirkes Øgning af medicin i sediment under Væksthæmning hos bakterier, Medicinering ved sygdom bure ved nedfald af foder og fækalier resistensudvikling hos fisk Øgning af medicin i i vandet omkring Væksthæmning af blå grøn alger bure via udskillelse fra fisk oa. bakterier Potentielle virkninger på miljøet ved aktiviteter på land omfatter lastbiltrafik til og fra slagte og frysefaciliteter på Reersø, trafik til og fra Odden Havn og imprægnering af net. 5.5 Vandkvalitet Mulige effekter på vandkvaliteten i denne VVM screening er baseret på beregnede ændringer i TN og TP Metode Ændringer i vandkvaliteten i modelområdet nord for Sjællands Odde, henunder NATURA 2000 område 243 Ebbeløkke Rev, blev beregnet på basis af modellering (se afsnit 4og Appendiks E). Ændringer i vandkvaliteten fra forholdene unden havbrugsproduktion til forholdene efter den planlagte etablering er beregnet for produktionsperioden 24 april 24 november, hvor de sidste fisk er fjernet fra burene. Disse beregninger er gennemført ved anvendelse af den koblede hydrodynamiske økologiske model Produktionsfase De beregnede ændringer i vandkvaliteten efter etablering af havbrugsproduktionen er beskedne. Ændringerne er således lokale og kortvarige (Figur 5 2, Figur 5 3, Figur 5 4, Figur 5 5). Ændringerne i NATURA 2000 området 243 Ebbeløkke Rev var ikke detekterbare(figur 5 2, Figur 5 3, Figur 5 4, Figur 5 5). 18 DHI

24 Figur 5-1 Positionerne for dataudtræk (tidsserier). Figur 5-2 Ændring (%) i overflade koncentrationen af TN i perioden april-november. 19 DHI

25 Figur 5-3 Koncentration af tot-n (ug/l) i overfladen ved nuværende forhold (grøn linie) og efter etablering af havbrugsproduktionen (sort linie). Positionerne for dataudtræk er vist i Figur DHI

26 Figur 5-4 Ændring (%) i overflade koncentrationen af TP i perioden april-november. 21 DHI

27 Figur 5-5 Koncentration af tot-p (ug/l) i overfladen ved nuværende forhold (grøn linie) og efter etablering af havbrugsproduktionen (sort linie). Position for dataudtræk er vist i Figur DHI

28 5.5.3 Konklusion Koncentration af total kvælstof (TN) (som er det mest begrænsende næringsstof) og total fosfor (TP)som konsekvens af etablering af Odden Havbrug pilotprojekt er undersøgt ved hjælp af en koblet hydrodynamisk økologisk model. Set i forhold til de betydelige naturlige år til år variationer i vandkvaliteten i modelområdet er de produktionsafhængige ændringer marginale mindre og må overordnet set vurderes som små. Tabel 5 2 opsummerer de overordnede virkninger på vandkvaliteten som følge af etablering af havbrugsproduktionennord for Sjællands Odde. Tabel 5-2 Sammenfatning af virkning af havbrugsproduktion på vandkvaliteten Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Næringskoncentrationer Lille Lokal Produktionsperiode Ingen Reversibel Algekoncentration og Lille Lokal Sæsonafhængig Ingen primærproduktion Reversibel Sigtdybde Lille Lokal Produktionsperiode Ingen Reversibel Iltforhold Lille Lokal Produktionsperiode Reversibel Ingen Pilotprojektets overordnede effekt på kvælstof i sydlige Kattegat Kilderne til total kvælstof i de indre farvande domineres fuldstændigt af tilførslerne fra den brakke Østersø og det salte Skagerrak, som samlet udgør 80 % af tilførslerne. Den danske andel udgør i dag 6,7 %, og heraf udgør de direkte udledninger 5,3 % (Figur 5 6). Danmarks lave andel i den samlede kvælstoftilførsel betyder, at gennemførsel af den seneste Vandmiljøplan, Grøn Vækst ( tons kvælstof reduktion i de direkte tilførsler) vil reducere den samlede kvælstoftilførsel til de indre farvande med ca. 2 2,5 %. 23 DHI

29 Kilder Tusinde tons N rel ande Danmark 33,6 5,3% atm. nedfald 8,4 1,3% Sverige 32,8 5,2% Tyskland 18,4 2,9% Atm andre lande 30,9 4,9% Østersøen ,0% Skagerrak ,0% Totalt Figur 5-6 Vigtigste kilder til indre farvandes kvælstof Den begrænsede indflydelse af danske tilførsler kan også ses i Figur 5 7 som viser et blandingsdiagram mellem kvælstof og salt i indre farvande. I Storebæltsområdet (incl. Kalundborg Fjord) er der tendens til en overkoncentration på ca. 20 µg N/l i forhold til en ren blanding mellem vand fra Østersøen og Skagerrak. Dette skyldes tyske tilførsler og lokale danske tilførsler. Pilothavbruget ved Sjællands Odde vil øge N tilførslen med 12.2 tons svarende til stigning på 0,0032% i forhold til samtlige tilførsler til indre farvande (Figur 5 6), eller 0,008% af N transporten gennem Storebælt. 24 DHI

30 300 Østersøen Storebælt Kalundborg Fj Sejerø (St.30006) Total kvælstof (µg/l) Rande (Østersø Skagerrak) Åbne Farvande Kystvande Åbne & Yder fjorde Skagerrak Saltholdighed (psu) Figur 5-7. Blandingsdiagram for saltholdighed og koncentration af totalkvælstof mellem overfladevand fra Østersøen og bundvand fra Skagerrak. Saltholdigheder og koncentrationer af totalkvælstof er baseret på 4 års gennemsnit ( ) af årsmidler på de enkelte stationer i indre farvande, danske kystvande, Skagerrak og Østersøen. Alle data er hentet fra den Marine Database MADS. 5.6 Marine bundtyper, bentisk vegetation og bunddyr Mulige effekter på bentisk vegetation og bunddyr kan skyldes Reduktion af dybdeudbredelse og produktion af bundplanter pga forringet sigtdybde Ændring af bundfaunasammensætning pga et højere indhold af organisk stof og sulfider i sedimentet Forarmning af bundfauna pga. forringede iltforhold i det bundnære vand Favorisering af filterende dyr pga højere pelagisk primærproduktion 25 DHI

31 5.6.1 Metode Ændringer i levevilkårene for bundplanter og bunddyr i modelområdet, er vurderet udfra de modellerede ændringer i TN og TP. Disse beregninger er gennemført ved anvendelse af den koblede hydrodynamiske økologiske model og suppleret med resultater og konklusioner fra den relevante litteratur. Derudover indkluderes tidligere udført simulering af transport af organisk kulstof ved etablering af forsøgshavbrug nord for Sjællands Odde (Se notat vedrørende Simulering af transport af organisk kulstof ved etablering af forsøgshavbrug nord for Sjællands Odde ) Bentisk vegetation De beregnede ændringer i vandets indhold af TN og TP er lokal og yderst begrænset, og der er intet belæg for at fomodde en forandring af lysforholdne. Udover lysforholdene kan rodfæstede planter så som ålegræs også påvirkes af ændrede sedimentforhold samt lave iltforhold i bundvandet. Under og omkring havbrugetopbygges højere koncentrationer af svovlbrinte i sedimentet i fiskenes produktionsperiode. I disse områder er dybden dog så stor, at ålegræs er lysbegrænset og derfor ikke potentielt påvirkes af sedimentændringer her. På lavere vanddybde, hvor ålegræs potentielt kan vokse, kan der ikke forventes betydende ændringer i sedimentforholdene (Se notat vedrørende Simulering af transport af organisk kulstof ved etablering af forsøgshavbrug nord for Sjællands Odde ) Bunddyr Effekten af fiskefækalier der tilføres bunden under og omkring havbrug afhænger udover mængden af organisk stof også af tilførslen af ilt med bundstrømme. Hvis ilttilførslen er så høj, at bundens ekstra iltforbrug ikke fører til forringede iltforhold vil tilførsel af organisk stof øge bunddyrenes produktion og i visse tilfælde også føre til en højere diversitet /Hargrave 2003/. I områder med lavhastighed af bundstrømme kan sedimentets øgede iltforbrug derimod føre til en forarmelse af bundfaunaen. Under opdrætsburene sker der en forholdsvis stor tilførsel af organisk stof, men pga. vandstrømme spredes det organiske stof over et større område. Dette betyde, at nettosedimentationen af organisk stof i havbrugsområderne bliver forholdsvist lav (Se notat vedrørende Simulering af transport af organisk kulstof ved etablering af forsøgshavbrug nord for Sjællands Odde ) og at øgningen i bundens iltforbrug samt i sedimentets sulfidindhold derfor også bliver begrænset Konklusion Forhold for bundplanter og bunddyr som konsekvens af etablering af Odden Havbrug pilotprojekt er vurderet på baggrund af modellerede effekter herunder TN og TP og spredning og transport af organisk kulstof ved etablering af forsøgshavbrug nord for Sjællands Odde. 26 DHI

32 Set i forhold til de betydelige naturlige år til år variationer i ålegræs dybdegrænse i modelområdet og mangel på kobling til variationer i N tilførsel, samt meget begrænsede effekter på de fysisk kemisk biologiske forhold af betydning for bundplanter og bunddyr, må virkningerne af havbrugsudvidelsen overordnet set vurderes som betydningsløs for bunddyr og bundplanter.eventuelle påvirkninger forventes at være reversible, dvs. påvirkninger forsvinder, hvis havbrugsproduktionen ophører Tabel 5 3 opsummerer de overordnede virkninger på bundplanter og bunddyr. Tabel 5-3 Sammenfatning af virkning af forøget havbrugsproduktion på bundplanter og bunddyr Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Ingen Bundplanters produktion Ålegræs dybdegrænse Bundfauna sammensætning Bundfauna produktion Lille Lokal Produktionsperiode Reversibel Lille Lokal Sæsonafhængig reversibel Lille Lokal Produktionsperiode Reversibel Lille Lokal- Regional Produktionsperiode Reversibel Ingen Ingen Ingen 5.7 Fisk Der foregår ikke kommercielt fiskeri omkring havbrugsområdet i nævneværdigt omfang. Mulige effekter på fiskebestande kan skyldes Ændret fødegrundlag pga ændringer i bundfaunaens sammensætning og produktion Forringede levemuligheder som følge af ændrede iltforhold ved bunden Favorisering af arter, der direkte kan konsumere og udnytte overskuds foder og fækalier Påvirkning af potentielle gydepladser i havbrugsområdet Metode Ændringer i levevilkårene for fisk i nærområdet blev vurderet udfra produktionen påvirkning af TN og TP mens ændringer i fiskenes fødegrundlag blev vurderet på grundlag havbrugsproduktions påvirkning af bunddyr. Endelig blev virkninger på vigtige arters gydeforhold vurderet på basis af eksisterende viden om arternes reproduktionsbiologi samt kendskab til gydepladser Ændring i fødegrundlag for vigtigste arter Pighvar lever hovedsageligt af mindre fisk som tobiser, småsild, brisling, kutlinger osv, men æder også orme, krebsdyr og muslinger. Det samme gælder for slethvar. 27 DHI

33 Rødspætte træffes året rundt. På de relevante dybder lever rødspætterne især af tyndskallede muslinger (Spisula subtruncata, Abra alba, Cultellus pellucidus), børsteorme (Nephtys sp., Pectinaria sp.) og krebsdyr. Ising er fødekonkurrent til rødspætte. Ising æder imidlertid også slangestjerner i områder, hvor disse forekommer. Skrubber har en alsidig føde med orme, krebsdyr og små kutlinger som typiske fødeemner. Fødegrundlaget for de demersale (bundlevende) fisk vurderes ikke at blive forringet, fordi organisk stof under fiskeburene udgør et lettilgængeligt og energirigt fødetilskud. Torsk er altædende, og tager alle tilgængelige krebsdyr, orme og muslinger. Hos store torsk udgør fisk, især sild, brisling og tobis en større del af føden. Sild og brisling. Sild og brisling lever helt overvejende af dyreplankton, især vandlopper og krebsdyrlarver. Store sild kan dog også tage mindre fisk, typisk små brisling og sild. Den yderst begrænsede ændring i TN og TP kan teoretisk give en yderst begrænset forøgning af den pelagiske primær produktion hvorved produktionen af zooplankton også øges. Dette kommer sild og brisling samt planktivore fiskelarver til gode Påvirkning af gydeforhold Området er ikke en typisk gydelokalitet for rødspætte, skubbe eller ising, som alle normalt gyder på noget dybere vand, typisk m. Yngel og unger af disse arter lever om sommeren på lavere vand, 1 5 m, men trækker ud på dybere vand om efteråret. Fladfisk kan i vinterperioden træffes på alle dybder i Kattegat og Bælthavet større end m. Pighvar og slethvar gyder på m vanddybde, og derfor potentielt i området. Alle fladfisk har imidlertid pelagiske æg og pelagiske larver. Først når yngelen har nået en vis størrelse på 2 4 cm søger den til bunden på lavt vand. Den planlagte etablering af Odden Havbrug pilotprojekt skønnes således ikke at have nogen betydning for gydning hos de relevante arter af fladfisk, fordi gydningen sker på større vanddybde. Torsk gyder vinter/tidligt forår, når vandtemperaturen er 4 6. Den gyder pelagiske æg i de frie vandmasser. Gydningen foregår således inden fiskeburene er etableret om foråret, og der forventes ikke effekter på gydningen. Sild. Forårsgydende sild findes næsten overalt langs de danske kyster og i fjorde /Worsøe et al. 2002/. Lokalt findes forårsgydende sild langs den jyske østkyst fra Århus Bugt til det sydlige Lillebælt. Sildene gyder frit i vandet, men de befrugtede æg synker til bunden og klæber til fast substrat (ral, småsten, hårdt sand, sten) og større alger på 5 m til ca. 20 m dybde i marts april. Sildelarverne lever i de øv 28 DHI

34 re vandlag. Området nord for Sjællands Odde er et potentielt gydeområde, men det er uvist om der reelt sker gydning her. Som for torsk vil hovedparten af sildegydningen være overstået inden fiskeburene bliver etableret om foråret, og havbrugsdriften forventes ikke at påvirke sildens gydning. Under opvækst og for kønsmodne fisk af de ovenfor beskrevne arter, kan havbruget have en betydning i kraft af sin fysiske tilstedeværelse. Erfaringsmæssigt kan begroning på havbrug tiltrække fiskeyngel og voksne fisk, bl.a. multer. Der er observeret store mængder af multer, brislinger, sildeyngel og småmakreller omkring burene ved andre havbrug i de danske farvande Konklusion Forhold for vigtige fiskebestande som konsekvens af Odden Havbrug pilotprojekt er vurderet, dels på baggrund af forventede effekter på fiskenes fødegrundlag og dels baseret på vurderinger af gydeforhold. Overordnet set vurderes virkningerne som ubetydelige. Tabel 5 4 opsummerer de overordnede virkninger på fiskebestande som følge af udvidelse af havbrugsproduktionen nord for Sjællands Odde. Tabel 5-4 Sammenfatning af virkning af forøget havbrugsproduktion på fiskebestande Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Fisks fødegrundlag Lille Lokal Produktionsperiode Ingen Reversibel Vigtige fisks gydeforhold Ingen-Lille Lokal Produktionsperiode Ingen Reversibel 5.8 Havpattedyr Mulige effekter på havpattedyr kan skyldes Fysiske forstyrrelser og støj under etablering og nedtagning af fiskebure samt under sejlads til og fra havbruget Ændrede fourageringsmuligheder Metode Virkninger af forstyrrelser og støj er vurderet på basis af arternes følsomhed, resultater fra observationer af havpattedyrs opførsel under havbrugsdrift samt bestandenes nuværende status lokalt Marsvin Sejlads til og fra havbruget og omkring havbruget kan virke forstyrrende på marsvin, ligesom dyrenes fouragerings muligheder kan påvirkes af havbrugets fysiske tilstedeværelse. Marsvin er endvidere mest følsomme overfor forstyrrelser i majjuni hvor de kælver og i parringsperioden juni august. Disse perioder falder 29 DHI

35 sammen med perioderne for potentielt permanent ophold i nærområdet ved deudvidede havbrug. Sammenlignet med de nuværende forhold forventes skibstrafikken mellem Odden Havn og havbruget at blive øget om foråret (marts april) og i december, fordi der skal etableres og nedtages bure, mens skibstrafikken i produktionsperioden ligeledes forventes at blive større. I en omfattende videnskabelig canadisk undersøgelse blev det vist, at kun i perioder hvor nettene blev renset ved højtryksspuling forsvandt marsvinene kortvarigt fra havbrugsområdet, mens tætheden af voksne og mødre med kalve var lige så høj eller højere indenfor havbrugsområdet end udenfor i driftsperioden, og at ekkolokations aktiviteten hos marsvin var ens udenfor og indenfor havbrugsområdet /Haarr et al. 2009/. Tilsvarende viser erfaringer fra havbrug i bl.a. Storebælt, at marsvin ikke er påvirket af havbrug uanset sejlads og anden aktivitet Sæler Sejlads til og fra havbruget og omkring havbruget kan virke forstyrrende på spættet sæl. Der er ingen eksisterende bestande af Spættet sæl i umiddelbar nærhed af havbruget. Det forventes derfor ikke at støj og forstyrrelse ved øget sejlads til og fra havbruget og indenfor havbrugsområdet, vil have nogen væsentlig effekt på tilstedeværelse eller adfærden af spættet sæl i området. Det skal også anføres, at den lokale bestand af Spættet sæl har været og er i fremgang. Det er derfor ikke sandsynligt, at de eksisterende havbrugsaktiviteter har betydende effekter på bestanden. Overordnet for havpattedyrene gælder, at de mange byttefisk ved havbruget kan være positiv for lokale sælbestande og individer under vandring gennem området. Påvirkning af spættet sæl med medicin og kobber udledt fra havbrug må opfattes som teoretisk især set i forhold til de lave overkoncentrationer som kan forventes i havbrugsområdet (se afsnit 6.10) Konklusion Påvirkninger af en øget havbrugsproduktion nord for Sjællands Odde på havpattedyr er vurderet med udgangspunkt i arternes følsomhed overfor forstyrrelser og bestandenes nuværende status i nærområdet. Overordnet set vurderes virkningerne på havpattedyr som ubetydelige. Tabel 5 5 opsummerer de overordnede virkninger på havpattedyr som følge af etablering af Odden Havbrug pilotprojekt. Tabel 5-5 Sammenfatning af virkning af forøget havbrugsproduktion på havpattedyr 30 DHI

36 Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Støj og trafik Lille Lokal Produktionsperiode Ingen Reversibel Fødegrundlag Lille Lokalregional 5.9 Fugle Produktionsperiode Reversibel Ingen Mulige effekter på fuglebestande ved etablering af Odden Havbrug pilotprojekt kan forårsages af følgende: Forstyrrelse og indskrænkning i ynglehabitaterne ved skibstrafik mellem Odden Havn og havbrugsområderne Ændring af fødetilgængelighed Metode Konsekvenser af fysiske forstyrrelser er vurderet ud fra om der er tidsligt og fysisk sammenfald af yngleområde og periode med havbrugsaktivitet. For vinterrastende fugle er vurderingen baseret på de beskrevne effekter af havbrugsetableringen på ændrede produktionsforhold og afledede effekter på produktionen af bunddyr Yngleperiode Sejlads til og fra havbruget kan virke forstyrrende på ynglefugle. Sammenlignet med de nuværende forhold forventes skibstrafikken mellem Odden Havn og havbruget at blive øget om foråret (marts april) og i december, fordi der skal etableres og nedtages bure, mens skibstrafikken i produktionsperioden ligeledes forventes at blive større. Da øgningen i sejlads og øvrige havbrugsaktiviteter ligger udenfor fuglenes yngleperiode forventes ikke påvirkninger af en øget havbrugsproduktion Vinterrastende og fouragerende fugle For en lang række fugle indgår laksefisk som en del af fødegrundlaget, både de naturlige bestande /Harris et al. 2008/ og opdrættede fisk /Gorenzel et al 1994/. Skarv opfattes som skadevoldere ved havbrug med stor appetit på juvenile fisk. Alle opdrætsburer ved Odden Havbrug vil være overdækket med fuglenet og detvil ikke være nødvendigt at anvende andre afværgemidler eller bortskydning. For de øvrige fiskespisende fugle (Splitterne og Havterne) vil sættefiskene (6 900 g) være for stort et bytte, og terner regnes normalt ikke som skadevoldere i danske havbrug. Der forventes derfor ikke direkte konflikt mellem en gunstig bevaringsstatus og havbrugsproduktion. De 4 dykænder (Bjergand, Fjøjlsand, Ederfugl, Hvinand) ernærer sig primært af muslinger, og med en potentiel øgning i planktonproduktionen kan der forventes en yderst begrænset stigning i produktionen af muslinger. Fødegrundlaget for 31 DHI

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

4. version vedr. ansøgning om godkendelse til et étårigt nyt havbrug (pilotanlæg) Bornholm Havbrug øst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM

4. version vedr. ansøgning om godkendelse til et étårigt nyt havbrug (pilotanlæg) Bornholm Havbrug øst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: Eva Nissen Att: Iris Belinda Haastrup NaturErhverstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Stig Prüssing Silkeborg, den 4. marts2014 4. version vedr.

Læs mere

Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM

Ansøgning om godkendelse til et étårigt havbrug (forsøgshavbrug) nordøst for Nexø samt anmeldelse i forhold til VVM Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: Alf Skovgaard og Ann-Kathrine Aggerholm Jensen NaturErhverstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att: Stig Prüssing Rev. 17. marts 2015 Ansøgning om

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Endelave Havbrug og VVM-tilladelse til etablering af Endelave Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. december 2014 J.nr.: NMK-10-00807 og NMK-34-00371 Ref.: Casper Risholt, Kirstine Strøh Nielsen og Flemming Krog Bjerre

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Kopierer den naturlige livscyklus

Kopierer den naturlige livscyklus Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug VVM anmeldelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01113 Ref. evnis/anved Dato: 3. september 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 89801818 Virksomhedstype

Læs mere

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen.

Såfremt der er tale om et nyt havbrug eller ændret placering ansøges ligeledes om placeringstilladelse ved NaturErhvervstyrelsen. Miljøgodkendelse: Miljøstyrelsen eller Kommune Ansøgning om miljøgodkendelse af nyt/eksisterende havbrug Der ansøges hermed om miljøgodkendelse til Eksisterende havbrug Udvidelse og ændring af eksisterende

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013

Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013 Etablering af nyt havbrug ved Endelave - 2013 VVM Redegørelse af havbrug med tilhørende kompensationsopdræt af blåmuslinger og tang Version 11. dec. 2013 Rekvirent: Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Endelave Havbrug etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013. Natura 2000 konsekvensredegørelse

Endelave Havbrug etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013. Natura 2000 konsekvensredegørelse etablering af nyt havbrug ved Endelave 2013 Etablering af nyt havbrug ved Endelave NATURA 2000 konsekvensredegørelse Version 12 december 2013 Rekvirent: Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57B 7130 Juelsminde

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lillebælt 2012 Poulsen, Louise K.; Geitner, Kerstin; Christoffersen, Mads; Christensen, Helle Torp; Dolmer,

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig

Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig Kim N. Mouritsen, Aarhus Universitet Baggrund Fiskeridirektoratet meddelte den 26. november 2008 Marifood Aps. tilladelse

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende.

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende. Middelfart Kommune Teknisk Forvaltning Natur & Miljø Att. Lena Marie Bau Østergade 21 5580 Nørre Åby Kystdirektoratet J.nr. 14/00270-14 Ref. Anne Villadsgaard 10-09-2014 Tilladelse til etablering af to

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014

Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat. Maj 2014 Hjarnø Havbrug A/S Etablering af nyt havbrug syd for Endelave - Høringsnotat Maj 2014 1 Indledning Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, da det er Miljøstyrelsen, der har myndigheden efter bekendtgørelse

Læs mere

Produktion i plantelaguner

Produktion i plantelaguner SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug

Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2.

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug

Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Hjarnø Havbrug Ansøgning om miljøgodkendelse af Bolsaksen Forsøgshavbrug Rekvirent Rådgiver Anders Pedersen Orbicon Jens Juuls Vej

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket. Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Danfoss A/S har søgt om byggetilladelse til at opføre en containergård ved E3 i Elsmark. Der skal etableres en 272 m 2 befæstet og overdækket

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Klinten Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves.

Miljøgodkendelsen erstatter alle tidligere meddelte tilladelser, som hermed ophæves. Hjarnø Havbrug A/S Snaptunvej 57 B 7130 Juelsminde Att.: Anders Pedersen Sendt digitalt til CVR 78159413 Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Vibeke Volmers Direkte nr.:

Læs mere

Badevandsprofil Restaurant Kattegat

Badevandsprofil Restaurant Kattegat Badevandsprofil Restaurant Kattegat Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat

Læs mere

Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk

Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk Dette skal du have klar inden elektronisk indberetning: NemID medarbejdersignatur (kan bestilles gratis på www.medarbejdersignatur.dk)

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Vig

Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Vig Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Hjarnø Havbrug Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Rekvirent Rådgiver Hjarnø Havbrug A/S og Snaptun Fisk Export A/S Orbicon

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B.

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B. Scanola A/S Tongavej 1, 8000 Aarhus C Virksomheder J.nr. MST-1270-01337 Ref. linha/dossu Den 29. januar 2015 Afgørelse om at produktionsudvidelse ikke er VVM-pligtig Miljøstyrelsen har den 15. september

Læs mere

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier

de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Effekt af Næringssaltsreduktioner på Miljøtilstanden i de Åbne Indre Danske Farvande Modelscenarier Landbrug & Fødevarer Rapport 05-2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME... 1 2 MÅL OG BAGGRUND... 3 3 METODE...

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten

Læs mere

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET IKKE-TEKNISK RESUMÉ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Badevandsprofil Aa Å N

Badevandsprofil Aa Å N Badevandsprofil Aa Å N Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. VVM-screening af: Siemens A/S Aabenraavej 69 6400 Sønderborg Siemens A/S har anmeldt, at de flytter hele deres eksisterende produktion i Nordborg til en ny produktionsbygning i Sønderborg. Placering af

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere