Forslag til Lokalplan 210-A

Transkript

1 Forslag til Lokalplan 210-A Lindøboligerne i Munkebo, 2 - plans rækkehuse på Nyhøjen samt børnehaven på Solbakken December 2009 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf miljo-og-kultur@kerteminde.dk

2 Læsevejledning En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor lokalplanens område. Lokalplanen består af bindende retningslinier og kan f.eks. indeholde bestemmelser om, hvad et område skal anvendes til, hvordan vej- og stisystemet skal udformes, hvordan bebyggelsen skal placeres, hvordan friarealerne skal indrettes og en lang række andre forhold. I lovbekendtgørelse om planlægning er det bestemt, at der skal udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når man ønsker at gennemføre større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten er, at disse dispositioner får en hensigtsmæssig udformning samt sammenhæng med anden planlægning og eksisterende bebyggelse. En lokalplan kan også have til formål at bevare eksisterende byggeri og beplantning. Lokalplanens illustrationer er bindende i det omfang, der henvises hertil i lokalplanens bestemmelser. Herudover har lokalplanens illustrationer til hensigt at give en forståelse af lokalplanens bestemmelser og være til inspiration. Sidst i lokalplanen findes en række bilag. Disse bilag tjener til en forståelse af og dokumentation for de bagvedliggende undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med lokalplanens udarbejdelse, herunder dokumentation for lokalplanens overholdelse af lovmæssige krav og sammenhæng med anden planlægning. Det er desuden muligt at få en mere generel forståelse af lokalplaner og deres retsvirkning samt forholdet mellem lokalplaner og kommuneplaner. Lokalplan nr. 210-A Nærværende lokalplan fastlægger bl.a. rammerne for de byggeaktiviteter, der må foretages i lokalplanområdet, samt for de farve- og materialevalg, der er tilladt. Tekst placeret i grå kasser i indledningen indeholder vejledende oplysninger om lokalplanen samt dens offentliggørelse og vedtagelse. Der opstilles bindende bestemmelser, som er gældende for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser er angivet med -tegn i overskriften og opstillet i punktform i grå kasser, jf. eksemplet til højre. 1 Overskrift 1.1 Lokalplanbestemmelse 1.2 Lokalplanbestemmelse Tekst, som ikke er omgivet af en grå kasse i lokalplanens bestemmelsesdel, er ikke udtryk for bindende bestemmelser, men er en uddybning af disse. En sådan tekst tjener til fortolkning og forståelse af lokalplanens bindende bestemmelser. Layout - bindende bestemmelse. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Lokalplanens hovedindhold...4 Fremlæggelse og vedtagelse... 4 Beskrivelse af området...6 Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens formål Området og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Bevaring Bebyggelsens ydre fremtræden Carporte, garager, udestuer og andre småbygninger Grønne områder og beplantning Veje og stier Tekniske anlæg Grundejerforening Lokalplanens retsvirkninger Fremlæggelsespåtegning...19 Kortbilag 1 - Matrikelkort...20 Kortbilag 2 - Delområder...21 Kortbilag 3 - Veje, stier, beplantning og grønne områder...22 Kortbilag 4 - principtegning for garager på p-arealer...23 Bilag 1 - Tagløsning, principskitse...24 Bilag 2 - Redegørelse...25 Miljøvurdering af planer og programmer...25 Miljøredegørelse...26 Forhold til anden planlægning...26 Bilag 3 - Hvad er en lokalplan og en kommuneplan?...27 Bilag 4 - Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger

4 Indledning Lokalplanens hovedindhold Kulturarvstyrelsen har i 2007 udpeget Lindøværftet og Munkebo som et af 25 nationale industriminder, som et led i satsningen på industrisamfundets kulturarv. Der udarbejdes 4 lokalplaner for de boliger, som Ejendomsselskabet Lindø har ladet bygge i Munkebo samt en lokalplan for bycentret. En oversigt over de 5 lokalplanområder ses på side 5. Kerteminde Kommune har fundet denne opdeling af området i 5 områder hensigtsmæssig, idet de 5 lokalplanområder byder på forskellige problemstillinger mht. bevaring og udvikling af bebyggelsen. Denne lokalplans område er opdelt i 2 delområder, se kortbilag 2 side 21. Delområde 1 omfatter boligbebyggelse til helårsbeboelse og delområde 2 omfatter en daginstitutionen. Daginstituionen vejbetjenes fra Solbakken. Lokalplanen her har til formål at fastlægge nogle retningslinier for strukturen og den overordnede helhed i området. har gennemgået en del ændringer. Rækkehusene som denne lokalplan omhandler har gennem tiden gennemgået en del ændringer i forhold til det oprindelige udtryk, såsom vandskuringer, udskiftning til forskellige døre og vinduer i forskellige materialer og farver - med og uden sprosseopdeling, og udskiftning af sålbænke til murede sålbænke etc. Da der er sket mange ændringer, - væk fra det oprindelige, indeholder lokalplanen ikke bestemmelser der fører bebyggelsen tilbage til det oprindelige, da det ikke anses for realistisk. Det meget præcise skarptskårede bygningsvolume, skifereternitten på tagene og områdets grønne karakter, er nogle meget karakteristiske træk for området som helhed. Disse karaktertræk er med til at binde området sammen så man overordnet set kan se en sammenhæng, -en sammenhæng som er med til at fortælle historien om den nøje planlagte by som Ejendomsselskabet Lindø var med til at opføre. Det er meget forskelligt fra område til område hvor vidt det oprindelige præg er bevaret. Områderne som har fungeret som lejeboliger fremstår i højere grad oprindelige. De boliger der gennem tiden er solgt fra Fremlæggelse og vedtagelse Forslaget er annonceret fremlagt til offentlig gennemsyn i 8 uger fra den 12. januar 2010 til den 9. marts 2010 og kan ses i borgerservice i Kerteminde samt på bibliotekerne i Kerteminde kommune. Forslaget kan også ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside: Hvis du har spørgsmål, indsigelser eller bemærkninger til forslaget, skal du sende dem til Miljø- og Kulturforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, eller på mail til miljo-og-kultur@kerteminde.dk senest 9. marts Indsigelser og bemærkninger mv. vil herefter blive forelagt Miljø- og Teknikudvalget, som indstiller til Byrådet, om lokalplanen skal vedtages endeligt. Dagsordener til møderne kan ses på Der kan ske ændringer i tidsplanen, f.eks. hvis der kommer bemærkninger og indsigelser, som giver anledning til undersøgelse, supplerende høring eller forhandling mv. De, som sender bemærkninger og indsigelser mv., vil modtage kvittering for modtagelse, og når lokalplanen er endeligt vedtaget, vil de blive orienteret om vedtagelsen og om Byrådets behandling af indsigelserne. 4

5 Intentionerne bag lokalplanerne er at danne et regelsæt for bevaring af bebyggelsernes ensartede udtryk. Bebyggelsen 1. Lokalplan indenfor 209 -Bevaring denne lokalplan af Lindøboligerne et meget velbevaret og godt eksempel for sin tid, hvor et lokalsamfund er Enfamiliehuse skabt på baggrund i 1 plan, af opført en enkelt omkring industris 1960, kraftige beliggende vækst Solbakken, - i dette tilfælde Rosendalen, Lindøværftet. Toften Munkebo (ulige numre), er et af de bedst Højvangen bevarede og Bakkely eksempler samt i Danmark. de grønne områder, der ligger herimellem Lokalplan A, - Bevaring Lindøboligerne af Lindøboligerne i Munkebo, - 2 plans rækkehuse på Nyhøjen, samt børnehaven på Solbakken. Enfamiliehuse i 1 plan, opført omkring 1960, beliggende Solbakken, Rosendalen, Toften (ulige numre), Højvangen Rækkehuse og i 2 Bakkely plan, opført samt omkring de grønne 1960, områder, beliggende der ligger Nyhøjen. herimellem. Der sket en del ændringer i husenes udtryk da de har været privat ejet i mange år. Børnehaven på Solbakken er opført omkring Lokalplan Bevaring af Lindøboligerne 3. Rækkehuse Lokalplan i 210-B, 2 plan, Lindøboligerne opført omkring 1960, i Munkebo, beliggende - Lejlighederne Nyhøjen, etagehuse på Rosendalen, i 2 plan, opført Solbakken omkring og 1960, Nyhøjen, beliggende samt ejendommen Solbakken på og Rosendalen 215. og rækkehuse i 1 plan, opført omkring 1972, beliggende Toften (lige numre). Lejligheder i varierende størrelser, opført omkring 1960, beliggende Nyhøjen, Solbakken og Rosendalen, samt bygningen på Rosendalen 215 som er opført omkring Lokalplan Bevaring af Munkebo Bycenter 4. Munkebo Lokalplan Bycenter, 210-C, opført Lindøboligerne omkring 1960 i Munkebo, men med -1 væsentlige plans rækkehuse ombygninger på Toften og udvidelser lige numre siden. Rækkehuse i 1 plan opført ca 1972, der er sket en del ændringer i husenes udtryk da de har været privat ejet i mange år. 5. Lokalplan Bevaring af Munkebo Bycenter Munkebo Bycenter, opført i 60 érne, men med tiden væsentlige ombygninger og udvidelser. Delområde Delområde 2 Delområde Delområde Delområde 1 Denne lokalplan omfatter det der er markeret med gult, -2. 5

6 Beskrivelse af området Baggrund Historien om Lindøværftet og den tilhørende by, Munkebo, har rødder tilbage til 1918, hvor skibsreder A. P. Møller anlagde et stålskibsværft ved kanalen i Odense. I 1950erne stod det imidlertid klart, at værftet med sin placering ved den relativ smalle og lavvandede kanal ikke længere kunne matche tidens krav til moderne skibsbyggeri. Der var behov for at bygge et nyt værft. Flere forskellige placeringsmuligheder var i spil, men i maj 1956 blev det besluttet, at værftet skulle opføres ved Lindø, hvor der var god plads og dybt vand helt ind til kysten. Allerede i december samme år blev de første arealer købt, og den 23. november 1959 kunne Lindøværftet indvies. Med samme hast anlagde Lindøværftets ejendomsselskab, Ejendomsselskabet Lindø A/S, i løbet af få år en helt ny by på mere eller mindre bar mark nord for det lille fiskerleje, Munkebo. Ejendomsselskabets formål var at tilvejebringe billigst muligt gode boliger ved opførelse eller erhvervelse af parcelhuse, rækkehuse eller etageejendomme, hvor værftets arbejdere kunne bo. I perioden fra 1958 til 1964 opførte Ejendomsselskabet i alt 833 huse fordelt på: enfamiliehuse i et plan heraf også en del dobbelt- og rækkehuse: Solbakken, Rosendalen, Højvangen, Bakkely, Toften ulige numre enfamiliehuse som rækkehuse i to etager: Nyhøjen ulige nr og lige numre lejligheder i toetagesblokke: Nyhøjen lige numre , Solbakken ulige numre og lige numre , Rosendalen ulige numre og lige numre Omkring 1972 opførtes yderligere 98 rækkehuse i et plan på Toften (lige numre) og 72 enkeltværelser i tre pavilloner på Troels Allé. Alt i alt var der altså tale om en ganske stor bebyggelse bestående af over 1000 boliger, som var blevet til i løbet af en ganske kort årrække alt sammen på privat initiativ. En planlagt by Opførelsen af Munkebo by skete efter en udførlig plan ud fra en idé om, at alle indbyggernes behov skulle opfyldes i det umiddelbare nærområde. Boligbebyggelsen, bycentret og beplantningen udgjorde 6

7 derfor en samlet og gennemtænkt helhed, der spillede sammen med det store værft. Denne helhedstanke var helt ny i dansk sammenhæng. Helhedstanken afspejlede sig også i bebyggelsen. Alle husene i området blev således opført i samme arkitektoniske formsprog og ens materialer. Af materialer blev foretrukket tidens billige og gængse dvs. mursten, trædøre, trævinduer og tag af eternitskifer. De fleste huse er lave, uden udhæng og har vinduer uden sprosser. Skønt bilismen i slutningen af 1950erne så småt var ved at gøre sit indtog i Danmark, så skulle der gå nogle år, før bilen også blev hvermandseje for værftets arbejder. Kun få af husene blev derfor opført med garage. Husene er meget karakteristiske for tiden, hvor parcelhuset gjorde sit indtog i den danske bolighistorie som foretrukken boligform for den hastigt voksende middelklasse. Det helt særlige ved Munkebo er husenes ensartede præg, som giver hele området karakter af en samlet helhed og identitet. Grønne områder og frisk luft skulle der til. Som en del af byplanen blev der lagt stor vægt på beplantningen, og der blev plantet to grønne bælter gennem hele bebyggelsen fra nord til syd. Disse bælter skulle give indbyggerne mulighed for at få opfyldt deres rekreative behov i det umiddelbare nærområde. De grønne bælter ses stadig tydeligt i byplanen. Værftets arbejdere skulle også have bekvem adgang til de daglige fornødenheder. Derfor blev Munkebo Bycenter opført som landets første indkøbscenter med inspiration fra Amerika, hvor værftets arkitekter havde været på studietur. Bycentret består af en gågade med to rækker forretninger med bagvedliggende varegårde og P-pladser. Centeret skulle dække indbyggernes almene daglige behov og rummede derfor både købmand, kiosk, slagter, fiskehandler, ure og guldsmed, herre- og dametøj mv. kommunens bibliotek fik også til huse i bycentret. Også forsyning i øvrigt var der tænkt på. Således blev Munkebo Forsyningsselskab A/S stiftet med det formål at etablere og drive fjernvarme og vandforsyning samt fællesvaskerierne til bebyggelsen. Der var således tænkt på både detaljen og helheden 7 i byen for værftets arbejdere skulle ikke mangle noget. Et begyndende frasalg Oliekrisen i begyndelsen af 1970erne ramte Lindøværftet hårdt. Med ét var der ikke længere behov for så mange arbejdere og derfor heller ikke så mange boliger, og snart blev en del af husene udbudt til salg. I første omgang angik det en del af rækkehusene på Toften (lige numre) og de toetages rækkehuse på Nyhøjen, mens de tre pavilloner på Troels Allé blev revet ned for at gøre plads til 28 lejligheder i et- og toplansbyggeri (opført i perioden 1999 til 2002). Det lå nu i tiden, at pakken med arbejde og bolig ikke længere var så attraktiv, når Lindøværftet skulle rekruttere nye medarbejdere. I 2003 blev også enfamiliehusene på Toftens ulige numre sat til salg, når lejerne fraflyttede, såvel som lejerne fik tilbud om at købe de lejede huse. I 2007 blev salgsområdet udbredt til alle værftets enfamiliehuse, og i sommeren 2008 blev der indgået aftale med en nystiftet andelsboligforening om erhvervelse af de tilbageværende ca. 500 enfamiliehuse. Ejendomsselskabet Lindø A/S havde hermed udspillet sin primære rolle som boligselskab i Munkebo. Hvorfor interessant? I 2007 udpegede Kulturarvsstyrelsen Lindøværftet og Munkebo som et af 25 nationale industriminder i forbindelse med en storstilet satsning på industrisamfundets kulturarv. Styrelsen begrunder udpegningen således: Lindøværftet er udpeget, fordi det blev en af efterkrigstidens store arbejdspladser. Fordi det kom til at repræsentere omstillingen fra bed-

8 dings- til sektionsbyggeri. Fordi det har sat flere rekorder inden for skibsbyggeri. Og fordi værftet på det samfundsmæssige plan blev et eksempel på de industrier, der etablerede nye fabrikssamfund i tidligere landkommuner. Munkebo er en helt igennem planlagt by opført mere eller mindre på bar mark, og det var noget helt nyt i dansk sammenhæng. Tilsammen kan Lindøværftet og Munkebo fortælle om, hvordan anlæggelsen af en virksomhed på bar mark fik enorm betydning for et lille lokalsamfund, der med ét blev del af et stort industriprojekt. Samtidig kan byen give indsigt i samtidens tanker om den gode by og er således et fornemt eksempel på dansk byplanlægning i velfærdssamfundets unge år. Hele området fortæller om det industrisamfund, der nu er ved at være historie, og som vi derfor må værne om. Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i 2. 1 Lokalplanens formål Lokalplanen skal værne om områdets karakter, så et veldisponeret byområde med grønne områder bevares. Det er lokalplanens formål at fastlægge nogle overordnede rammer for området, som for eksempelvis: 1.1 at sikre den oprindelige bebyggelse mod nedrivning. 1.2 at der ikke sker udvidelser af boligarealet. Det er dog tilladt efter ansøgning at opføre uopvarmede udestuer og mindre småbygninger, som f.eks. carporte og udhuse. 1.3 at området bevarer sin grønne karakter. Grønne træk, stier og beplantning Lokalplanen indeholder også bestemmelser om bebyggelsens grønne områder, beplantning og stier, da de er en del af helheden. 8

9 2 Området og zonestatus 2.1 Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende matrikelnumre: 6nl, 6ny, 6nz, 6næ, 6nø, 6oa, 6ob, 6oc, 6od, 6oe, 6of, 6og, 6oh, 6oi, 6ok, 6ol, 6om, 6on, 6oo, 6op, 6oq, 6or, 6os, 6ot, 6ou, 6ov, 6ox, 6oy, 6oz, 6oæ, 6oø, 6pa, 6pb, 6pc, 6pd, 6pe, 6pf, 6pg, 6ph, 6pi, 6pk, 6pl, 6pm, 6pn, 6po, 6pp, 6pq, 6pr, 6ps, 6pt, 6pu, 6pv, 6px, 6py, 6pz, 6pæ, 6pø, 6qa, 6qb, 6qc, 6qd, 6qe, 6qf, 6qg, 6qh, 6qi, 6qk, 6ql, 6qm, 6qn, 6qo, 6qp, 6qq, 6qr, 6qs, 6qt, 6qu, 6qv, 6qx, 6qy, 6qz, 6qæ, 6sc, 6su, 6sv, 6sx, 6sy, 6sz, 6sæ, 6sø, 6ta, 6tb, 6tc, 6td, 6te, 6tf, 6tg, 6x, 6y, 6z, 6æ, samt vejlitra af, Munkebo By, Munkebo. Lokalplanens afgrænsning Matr.nr. 6nl Munkebo By, Munkebo er ved en fejl nævnt i Lokalplan Bevaring af Lindøboligerne på side 11, 2. Dette matrikelnummer er ikke omfattet af Lokalplan 209, men er omfattet af denne lokalplan A, som det fremgår af 2 og kortbilag 1. Daginstitutionen vejbetjenes forsat fra Solbakken. Daginstituionen på Solbakken 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone. 9

10 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanens delområde 1 skal anvendes til boligformål med helårsbeboelse, og delområde 2 skal anvendes til daginstitution. 3.2 Kerteminde Kommune kan tillade, at der indenfor delområde 1 kan drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i et boligområde, under forudsætning af: - at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen, - at virksomheden drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, herunder ved skiltning og lignende, og at områdets karakter af boligområde ikke ændres, - at virksomheden ikke giver anledning til miljøproblemer, - at virksomheden ikke medfører gener for de omkringboende, - at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på ejendommen, eller på fælles parkeringsarealer ved boligen. Beboerne eller Grundejerforeningen Nyhøjen vil ikke blive pålagt at etablere de pågældende veje nævnt under punkt 3.3, -men såfremt de ønsker disse veje har de muligheden for at etablere dem. De skal dog selv stå for etablering og vedligholdelse af disse stikveje. 4 Udstykning 4.1 Området kan ikke udstykkes yderligere. 10 Udstykning / bebyggelsesplanen Planen for vængernes struktur og husenes placering langs vængerne er et bevaringsværdigt karakteristika for området. Bestemmelsen skal sikre, at områdets helhed bevares, og den oprindelige bebyggelsesplan fastholdes.

11 5 Bevaring Bebyggelse 5.1 De oprindelige bygninger i lokalplanområdet både delområde 1 og delområde 2 er bevaringsværdige og må ikke nedrives. 5.2 Bebyggelse i området, der ikke er oprindelig, f.eks. skure, udhuse, carporte, garager, pavilloner, udestuer og lignende, er ikke karakteriseret som bevaringsværdig bebyggelse og kan nedrives. 5.3 Bevaringsværdig bebyggelse kan i tilfælde af brand eller lignende genopføres. 5.4 Såfremt det kan dokumenteres, at en bevaringsværdig bygning på grund af råd og svamp ikke kan bevares, kan bygningen tillades nedrevet og genopført. Ved nedrivning på grund af råd og svamp eller ved opførelse efter brand skal ny bebyggelse opføres med samme afgrænsning som den eksisterende hovedbygning har i dag og med sammen dimensioner. 11

12 6 Bebyggelsens ydre fremtræden Delområde Sokler skal enten fremstå ubehandlede eller males sorte eller mørkegrå. 6.2 Såfremt en bygning ønskes vandskuret skal hele den sammenhængende længe vandskures, - i samme farve. 6.3 Ved vandskuring/pudsning skal farvenuancen tilpasses en farve der ligger så tæt som muligt på den eksisterende gule tegl i området, eller en lys grå eller beige nuance. 6.4 Såfremt murhuller ønskes tilmuret skal det ske med forbandt til eksisterende murværk. Der kan kun tillades vandskuring/pudsning såfremt alle i den enkelte længe ønsker dette, og såfremt det sker i samme farve. 6.5 Døre, vinduer og træværk på de bevaringsværdige bygninger skal fremstå i en farve efter jordfarveskalaen eller sort eller hvid, eller være fremkommet ved en blanding af disse. 6.6 Sålbænke skal enten udføres i zink eller som murede sålbænke. 6.7 Ved vedligeholdelse og renovering af tage skal der som udgangspunkt anvendes eternitskifer som oprindeligt. Kerteminde Kommune kan give tilladelse til andet materiale såfremt det opfylder bevaringsintentionerne m.h.t. overfladestruktur,form og farve. Den enkelte længe skal anvende samme tagmateriale. Tegl, tegllignende materialer og bølgeeternit må ikke anvendes. 6.8 Ved reparation / udskiftning af tag skal eksisterende taghældning bevares. 6.9 Tagene kan efterisoleres, ved en mindre forhøjning på maks. ca 10 cm, men med samme forhøjning i hele længen. 12 En længe består enten af 4 eller 5 boliger. Ovenstående skitse viser 2 længer Den eternitskifer man anvendte da husene blev opført indholder asbest, -hvis det asbestholdige tag nedtages skal det ske efter arbejdstilsynets foreskrifter. I dag produceres der eternitskifer uden asbest. Kerteminde Kommune vil kunne acceptere tagpap eller tagpap shingles, såfremt det ikke er muligt at anvende eternitskifer. Dog skal den enkelte længe anvende samme tagmateriale, dvs. der ikke både kan være tagpap og skifereternit på samme længe. Såfremt tagene efterisoleres skal det gøres på hele den enkelte længe for at bevare harmonien. Det anbefales også at se nærmere på center for bygningsbevarings foreskrifter til hvordan man kan efterisolere tagene. (Rapporten kan ses ved henvendelse til Kerteminde Kommune).

13 6.10 Tagrender, nedløb udføres i zink, galvaniseret stål eller gråt pvc Bygningerne må ikke tilføres muret skorsten, der kan dog etableres brændeovn i de enkelte boliger Bygningerne må ikke tilføres yderligere tagudhæng, end det der er illustreret på bilag 1 side Der må ikke opsættes solfangere eller etableres ovenlys eller kviste. Delområde 2 -daginstitutionen på Solbakken 6.14 Sokler skal enten fremstå ubehandlede eller males sorte. En muret skorsten vil virke dominerende på rækkehusene. Etableres der brændeovn skal skorstenen være så minimal som mulig, og have samme nuance som taget, - sort/grå. Skorstenen må ikke føres ud gennem muren, men skal føres op gennem taget. Udhænget går ikke længere ud end gavlmuren (se bilag 1), og det vurderes at man derfor stadig vil opleve bygningen som værende uden udhæng. Grunden til der ikke må opsætte solfangere eller etableres kviste på tagene er fordi tagfladerne er et så markant udtryk, og solfangerne vil virke skæmmende og kviste vil give husene et helt andet udtryk Den oprindelige bebyggelse skal fremstå i blank mur som oprindeligt På oprindelig bebyggelse må der ikke ske ændringer af murhuller væk fra det oprindelige Døre, vinduer og træværk på de bevaringsværdige bygninger skal males hvide Sålbænke udføres i zink Ved vedligeholdelse og renovering af tage skal der som udgangspunkt anvendes eternitskifer som oprindeligt. Kerteminde Kommune kan give tilladelse til andet materiale såfremt det opfylder bevaringsintentionerne m.h.t. overfladestruktur,form og farve. Den enkelte længe skal anvende samme tagmateriale. Tegl, tegllignende materialer og bølgeeternit må ikke anvendes. Ved reparation / udskiftning af tag skal eksisterende taghældning bevares Ved reparation / udskiftning af tag skal eksisterende taghældning bevares. Kerteminde Kommune vil kunne acceptere tagpap eller tagpap shingles, såfremt det ikke er muligt at anvende eternitskifer. Dog skal den enkelte længe anvende samme tagmateriale, dvs der ikke både kan være tagpap og skifereternit på samme længe. 13

14 Delområde 2 -daginstitutionen på Solbakken 6.21 Tagene kan efterisoleres, ved en mindre forhøjning på maks. 10 cm Tagrender og nedløb udføres i zink eller galvaniseret stål Oprindelige bygninger må ikke tilføres skorsten Der må ikke tilføres tagudhæng, med mindre det er oprindeligt Der må ikke opsættes solfangere eller etableres ovenlys eller kviste. 7 Carporte/garager, udestuer og andre småbygninger Delområde 1 - carporte/garager 7.1 Der må kun opføres én carport eller garage ved hver bolig, de steder hvor der er mulighed for det. 7.2 Carporte og garager må ikke opføres med en større hældningsgrad end hovedhuset. Da grundene er forholdsvis små vil det virke meget voldsomt med både en garage og en carport, - på flere af grundene er det hverken muligt at opføre en garage eller en carport. 7.3 Facadebeklædning: Carporte må kun beklædes med træ. Farven skal ligge indenfor jordfarveskalaen (se billedet på side 15) eller hvid eller sort eller være fremkommet ved en blanding af disse farver. 7.4 Tagrender / nedløbsrør: skal fremstå i grå pvc i zink eller i galvaniseret stål. - garager på de fælles p-arealer 7.5 På de fælles p-arealer er der mulighed for at opføre garager, se kortbilag 4 side hvis garagerne etableres skal de opføres med samme bredde og med samme taghældning 14

15 som de oprindelige garager der er tegnet til området, se billedet til højre. 7.7 materialet skal være gul tegl, skifereternit på taget og hvid eller lysegrå garageport, som på billedet til højre. 7.8 Hvis garagerne vandskures/pudses skal farvenuancen tilpasses en farve der ligger så tæt som muligt på den eksisterende gule tegl i området, eller en lys grå eller beige nuance. 7.9 Garagerne skal opføres som længer, som vist på kortbilag 4 side udestuer/overdækkede terasser 7.10 udestue/overdækkede terasser må ikke være længere end bygningens facadelængde, og må ikke gå længere end 4 meter ud i haven, målsat fra husets ydervæg Udestuer skal opføres som lette konstruktioner Farver: Træværket på udestuer skal ligge inde for jordfarveskalaen, eller hvid eller sort eller være fremkommet ved en blanding af disse. Et eksempel på oprindelige garager opført med stort set identisk taghældning som hovedbygningen, hvilket virker meget harmonisk. Garagerne passer godt ind i området. Da der er givet mulighed for at vandskure boligstængerne, kan garagerne også vandskures såfremt det passer bedre ind og harmonerer bedre med den omgivende boligbebyggelsen. Grunden til at udestuerne skal opføres som en let konstruktion, er for at man har fornemmelsen af hvad der er den oprindelige bygningsform, og hvad der senere hen er tilført Isolering: Udestuer må kun opføres uopvarmet, men det er tilladt at bruge isolerende materialer ved opførelsen. - skure og andre småbygninger 7.14 Der må på hver grund placeres op til 2 småbygninger (skure, drivhus eller lignende) med en størrelse på maks. 10 m² pr. bygning Skure og andre småbygninger må ikke have en større hældning end hovedhuset Skure og andre småbygninger skal opføres i træ. Farven skal ligge indenfor jordfarveskalaen eller hvid eller sort eller være fremkommet ved en blanding af disse farver. Den traditionelle franske jordfarveskala, der ligger til grund for definition af jordfarvebegrebet. Enhver form for småskure overdækkede terasser/ udestuer som bygges sammen med/ op ad boligen skal anmeldes i henhold til byggelovgivningen. Fritliggende skure skal anmeldes til bolig og bygningsregistret(bbr), Kerteminde Kommune. 15

16 8 Grønne områder og beplantning 8.1 De grønne fælles arealer som vist på kortbilag 3 side 22, må kun anvendes som rekreative fælles grønne områder. 8.2 Den eksisterende beplantnings struktur af træerne, som er illustreret på kortbilag 3, skal bevares. 8.3 Terræn må maks reguleres plus/minus 0,5 m. 8.4 Hegn i skel skal etableres og bevares som levende hegn. Hegn i skel på husets ankomstside er dog undtaget herfra. 8.5 Hegn i skel i delområde 2 - daginstitutionen, skal etableres som trådhegn. Hvis træerne på grund af sygdom eller påkørsel må fældes skal der plantes et nyt af en vis størrelse. Man kan evt. være nødt til at fjerne et træ hvis rødderne eksempelvis ødelægger asfalten eller andre særlige omstændigheder. Der må ikke ske yderligere terrænregulering end plus/ minus 0,5 m af hensyn til den landskabelige struktur. Kerteminde Kommune kan dog dispensere fra dette under helt særlige omstændigheder, og i sådanne tilfælde skal der tilpasses kvalitative løsninger som harmonerer med omgivelserne. Af hensyn til sikkerheden i daginstitutionen skal hegn i skel her etableres som trådhegn. 9 Veje og stier 9.1 Uanset 8.1 vil det være muligt at etablere en vej på matrikel nr. 6te og nr. 6td lig den vej som er anlagt på matrikel nr. 6tg (se kortbilag 1 side 20). Grøn stiforbindelse ved Nyhøjen. 9.2 Den grønne stiforbindelse,længst mod vest i lokalplanafgrænsningen, skal bevares. 9.3 Eventuelle ændringer i vej- og stisystemet skal ske efter en samlet plan, der er godkendt af Kerteminde Kommune. 16

17 10 Tekniske anlæg 10.1 Antenner, paraboler og lignende må ikke opsættes på tage Parabolers diameter må ikke overskride 1 m Hvis eksisterende transformatorstationer udskiftes, må de nye tranformatorstationer ikke være større end de eksisterende. Farverne skal holdes i dæmpede brune eller grønne farver, evt. med træbeklædning i disse farver Udover almindelig navne- og nummerskiltning må der ikke skiltes eller reklameres indenfor lokalplanområdet, dette gælder også reklameflag og lignende. Skiltning i forbindelse med erhverv skal være diskret og skal godkendes af Kerteminde Kommune. 11 Grundejerforening 11.1 Der er medlemspligt af grundejerforeningen Nyhøjen for alle grundejere i delområde Grundejerforeningen skal stå for drift og vedligeholdelse af stikvejene og p-arealerne, som de selv ejer Grundejerforeningen skal udføre de opgaver, der efter lovgivningen henlægges til foreningen Eventuelle ændringer af Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Kerteminde Kommune. De ændringer der skal godkendes af Kerteminde Kommune er de forhold som vedrører eller som har en betydning for lokalplanen eller Kerteminde Kommune. 17

18 12 Lokalplanens retsvirkninger 12.1 Ejendomme, der er omfattet af planen, må kun bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen Kerteminde Kommune kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Ved gennemgang af tingbogens byrderubrik for så vidt angår de ejendomme, som jf. lokalplanens 2 er omfattet af lokalplan 210, er der fundet følgende privatretlige servitutter, som ikke er forenelige med lokalplanens bestemmelser: Dokument om bebyggelse, benyttelse mv., tinglyst den , nr Dokument om bebyggelse, benyttelse mv., tinglyst den , nr Dokument om bebyggelse, benyttelse mv., tinglyst den , nr. 865 Dokument om bebyggelse, benyttelse mv., tinglyst den , nr. 786 Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv., tinglyst den , nr Byplanvedtægt nr. 2, tinglyst den , nr Ved lokalplanens endelige vedtagelse ophæves ovenstående deklarationer i deres helhed for så vidt angår de i nærværende lokalplans 2 angivne matrikelnumre. 18

19 13 Fremlæggelsespåtegning Således vedtaget fremlagt af Kerteminde Byråd den 17. december 2009 På byrådets vegne Palle Hansborg-Sørensen / Ronald Stelmer Borgmester Kommunaldirektør 19

20 6 pø Kortbilag 1 Matrikelkort 20

21 Kortbilag 2 Delområder Delområde 2, -Daginstitution Delområde 1, -Boliger 21

22 Kortbilag 3 Veje, stier, beplantning og grønne områder Veje, p-pladser, befæstede stier og fortov grønne stier og fælles grønne arealer Beplantningsbælte med træer 22

23 Kortbilag 4 principtegning for garager på p-arealer Garager opført i tegl På den oprindelige bebyggelsesplan var intentionen at der skulle være garager på de fælles parkeringsarealer, -således som det også ses andre steder i området. 23

24 Bilag 1 Tagløsning, Principskitse Tegning A102 Eksisterende tagudhæng Ny løsning på tagudhæng 24

25 Bilag 2 - Redegørelse Miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lovbekendtgørelse nr om miljøvurdering af planer og programmer af 22. oktober 2007 skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan. Ved den indledende miljøvurdering - også kaldet en screening - af lokalplanforslag nr. 210-A er der foretaget en vurdering af, hvorvidt lokalplanen har væsentlig indvirkning på miljøet på en række områder (bl.a. kultur, trafik, befolkning og naturbeskyttelsesinteresser). Lokalplanen skønnes af have en uvæsentlig påvirkning af miljøet. Vurderingen er derfor, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: - at planen omfatter et mindre område på lokalt plan, - at planen ikke antages af få væsentlig indvirkning på miljøet, - at planen har til formål at bevare udseendet på eksisterende bebyggelse, - at planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og 4. Kommunens afgørelse i forhold til 3 stk. 2 i lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer offentliggøres sammen med forslaget til lokalplanen den 12. januar Baggrund for afgørelsen Det er kommunens vurdering, at lokalplanen vil have en uvæsentlig indvirkning på miljø og natur, da områdets eksisterende anvendelse til boligformål ikke ændres med lokalplanens realisering. 25

26 Miljøredegørelse Støj og trafikstøj Lokalplanen vedrører eksisterende bebyggelse, hvor anvendelsen er den samme som hidtil. Støjpåvirkninger er derfor uændret. Forhold til anden planlægning Landsplandirektiv Regionplan 2005 Området er i Regionplan 2005 angivet som byzone, hvormed nærværende lokalplan er i overensstemmelse med den gældende regionplan. Kommuneplanen Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanen for Gl. Munkebo Kommune, og er omfattet af rammeområderne 2.B.4 - Nyhøjen og 2.B.1 Lindøs lejeboliger. Kommuneplanrammerne udlægger områderne til boligformål. Teknisk forsyning Spildevandsplanen Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Gl. Munkebo Kommune. Ny bebyggelse skal tilsluttes offentlig kloak. Spildevandet føres til Kerteminde Renseanlæg. Varmeforsyning Området er omfattet varmeforsyningsplanen for Gl. Munkebo Kommune, og området forsynes med fjernvarme. Der er tilsutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Vandforsyning Lokalplanområdet forsynes med vand fra Kerteminde Kommunale Vandforsyning. Affaldsdepoter. Hvis der på området konstateres forurening under bygge- eller anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og Miljø- og Kulturforvaltningen skal underrettes. Jordforurening. Hvis der under bygge- eller anlægsarbejde konstateres jordforurening, skal arbejdet straks standses, og Miljø- og Kulturforvaltningen skal underrettes. Arbejdet kan genoptages, når området er frigivet efter jordforureningsloven. Naturbeskyttelsesloven Den nuværende anvendelse og bebyggelse bibeholdes. Tilladelser fra andre myndigheder Virkeliggørelsen af lokalplanen forudsætter ikke godkendelse fra andre myndigheder. Arkæologiske forhold. Inden for lokalplanområdet kan der ved jordarbejde forekomme fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der kan medføre arkæologiske undersøgelser/registreringer. I henhold til i lovbekendtgørelse nr af 14. december 2006, museumsloven, kan arbejder, der forudsætter udgravning i lokalplanområdet, medføre påbud om midlertidig standsning. Anlægsarbejder, som kan udgøre en trussel mod fortidsminder, må ikke påbegyndes uden forudgående henvendelse til Østfyns Museer. Opmærksomheden henledes på, at bygherren før igangsætning af anlæg/byggeri, der kræver udgravning, kan indhente en vejledende udtalelse fra museet. Elforsyning Lokalplanområdet forsynes med el. Fællesantenne. Lokalplanområdet har adgang til fællesantenne. Affaldsbortskaffelse. Affald fra boligbebyggelsen skal kildesorteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens gældende regulativer for affaldshåndtering. 26 Kystnær byzone Lokalplanens område ligger inden for den kystnære byzone. Lokalplanens område indgår som en integreret del af byområdet, og giver ikke mulighed for byggeri og anlæg, som afviger i højden fra den omkringliggende bebyggelse eller på anden måde påvirker oplevelsen af byens profil fra kysten.

27 Bilag 3 Hvad er en lokalplan og en kommuneplan? Lokalplaner og kommuneplaner udarbejdes på grundlag af lovbekendtgørelse om planlægning. Planloven blev vedtaget i 1991 som en sammenfatning af flere love vedr. planlægning. Loven er siden ændret flere gange, og den nyeste lovbekendtgørelse har nr af 20. oktober Lokalplan En lokalplan er en plan for, hvordan et område må anvendes og bebygges, og lokalplanen må ikke være i strid med kommuneplanen eller den overordnede planlægning. Lokalplanen er direkte bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som planen omfatter. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil, men skal der ændres anvendelse, bygges eller foretages andre dispositioner reguleret i lokalplanen, skal lokalplanen følges. Ved offentliggørelse af et forslag til ny lokalplan skal der redegøres for planens indhold og sammenhæng med anden planlægning. Kun selve lokalplanens bestemmelsesdel (dvs. den del, der er opdelt i paragraffer), er bindende. Det, der står i redegørelsen, bidrager til fortolkningen af lokalplanens bindende bestemmelser og dermed den efterfølgende administration. Et forslag til lokalplan skal fremlægges offentligt i mindst 8 uger. I den tid har alle, som er berørt af eller har interesse i lokalplanen, lejlighed til at fremsætte indsigelse mod eller ændringsforslag til planen. Herefter tager byrådet stilling til, om lokalplanen skal vedtages endeligt, og om der skal ske ændringer som led i vedtagelsen. Hvis ændringer berører andre end de, der ved indsigelse eller ændringsforslag har givet anledning til ændringen, skal disse ændringer i høring. Før der evt. dispenseres fra en lokalplan, skal de, der efter byrådets skøn vil blive berørt af dispensationen, have lejlighed til at udtale sig i mindst 2 uger. rammer for lokalplaner for de enkelte geografiske dele af kommunen. Rammer for lokalplaner skal forstås som ydre rammer, som lokalplaner skal overholde men ikke behøver at udfylde. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte grundejer. Indenfor byzonen kan byrådet dog modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af en ejendom, hvis en ønsket bebyggelse eller anvendelse vil være i strid med kommuneplanens rammer for lokalplaner. Dette gælder ikke for ejendomme, som er omfattet af en lokalplan, eller som i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Byrådet skal i første halvdel af hver valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen og heri redegøre for revision af kommuneplanen. Der kan tilvejebringes tillæg til kommuneplanen, f.eks. hvis der i en lokalplan er behov for at åbne mulighed for forhold, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen. Før udarbejdelse af sådanne forslag skal byrådet indkalde ideer og forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i rammedelen, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan en sådan foroffentlighed dog undlades. Forslag til tillæg skal offentliggøres i mindst 8 uger. Mulighed for klage Klager over de forskellige plantyper kan kun indbringes for anden administrativ myndighed (Naturklagenævnet), hvis der er tale om retlige spørgsmål. Dvs. om bestemmelserne har lovhjemmel, og om planlovens bestemmelser om planproceduren er overholdt. Skønsmæssige spørgsmål, f.eks. om planen giver gode eller dårlige løsninger, kan ikke påklages. Kommuneplan En kommuneplan er en sammenfattende plan for hele kommunen, og den må ikke være i strid med den overordnede planlægning. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, retningslinier for hele kommunen og 27

28 Bilag 4 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endelig vedtaget af kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, jf. planlovens 17, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Endvidere gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse indenfor lokalplanområdet. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget, dog under forudsætning af, at en berettiget myndighed efter planloven ikke opretholder indsigelse til planen. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højest et år fra offentliggørelsen af forslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, såfremt det ikke er endelig vedtaget inden et år fra offentliggørelsen af forslaget. 28

29 KONTAKT: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf kommune@kerteminde.dk