Notat. SYDDJURS KOMMUNE Skødshoved Havn Anlægsplads for færge Projektforslag Revideret 1 BAGGRUND

Transkript

1 Notat SYDDJURS KOMMUNE Skødshoved Havn Anlægsplads for færge Projektforslag Revideret 16. februar 2012 Projekt nr Version Version Dokument nr Version Udarbejdet af GUH Kontrolleret af LSA Godkendt af GUH 1 BAGGRUND Der arbejdes pt. med en færgerute imellem Skødshoved Havn og Århus Havn. I den forbindelse ønsker Syddjurs Kommune udarbejdet projektforslag for de nødvendige anlægsfaciliteter for en katamaranfærge i Skødshoved Havn - ud fra den synsvinkel, at anlæggene kan genbruges andet sted, hvis ruten imod forventning ikke skulle vise sig rentabel. Ved ordrebekræftelsen, underskrevet 20. december 2011, har Syddjurs Kommune accepteret følgende beskrivelse af omfanget: 1. Nødvendige bølgeberegninger fra syd, vest og nord 2. Vurdering af bølgebryderpontons effekt for beregnede bølger 3. Forankring af pontoner og broadgang 4. Mulige alternativer til bølgebryderponton 5. Vurdering af nødvendig uddybning og deponering af uddybningsmaterialet 6. Forslag til belysning på adgangsmole, P-plads og læskur 7. Beskrivelse, overslag og tidsplan Projektforslaget skal baseres på udleverede skitser dateret 12/ samt notat vedr. personfærgesejlads på Aarhusbugten dateret Oktober Katamaranfærgen, der skal besejle ruten, vil have følgende data: Længde 24 m Bredde 8 m Max. dybgang 1,6 m Vendediameter 25 m (ændret ift. notat efter oplysning fra PF) 118 passagerer Fribord 1,6 m (efter oplysning ved mail d. 18. januar fra Povl Feddersen) Herudover fik NIRAS d. 20. januar kl. 9:17 fra Povl Feddersen to tegninger af færgen, der gav anledning til yderligere ændringer af løsningen. NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk D: M: E: guh@niras.dk

2 På grundlag af den anbefalede løsning er der absolut behov for udarbejdelse af detailprojekt med udbudsdokumenter, før arbejdet kan sættes i gang. Projektforslaget blev fremsendt 23. januar. 8. februar blev der afholdt møde på kommunekontoret i Ebeltoft med deltagelse af Veje og Trafik samt én af investorerne i ruten, Poul Feddersen. Projektforslaget beskrev to løsninger: Løsning 1 med en 20 m anlægsponton Løsning 2 med to anslagspæle og en rampe ophængt i spil. I projektforslaget blev løsning 1 opgivet som en dyrere løsning - færgens fribord taget i betragtning uden at der var lavet detaljerede overslag. På mødet blev projektforslaget diskuteret og NIRAS blev bedt om: at revidere projektforslagets løsning 2 med en udvidet rampe ved skibet, hvorpå skibet kunne lægge sin egen 2m lange rampe at tilføje to pæle til fortøjningsstropper at modificere ramperne til kravene for handicap adgang ved normalt forekommende vandstande. Herudover blev NIRAS bedt om at bearbejde løsning 1 som et alternativ med en 15 m lang anlægsponton med risteværk på, således at der langs skibssiden forefindes en platform for ventende passagerer. Nærværende reviderede projektforslag indeholder disse to løsninger. 2 GEOTEKNIK, VANDDYBDER MM. Der er ikke fundet nogen boringer i havneområdet. Men efter samtale med lystbådehavnens bestyrelse må det forventes, at der i anlægsområdet forefindes sand - karakteriseret som uforurenet underlejret af hårdt ler. Lystbådehavnen foretager årlige oprensninger af sejlrenden vendende imod nord i en mængde af m 3 pr. år. Lystbådehavnen har p.t. ansøgt Kystdirektoratet om tilladelse til at oplægge uddybningsmaterialet på østsiden af sejlrenden, ud fra den forventning at materialet så vil bevæge sig ind i erosionsområdet nord for havnen. Der foreligger ikke pejlinger uden for havnemundingen, men iflg. lystbådehavnen er dybderne meget små på begge sider af sejlrenden. 2

3 NIRAS har besøgt havnen d. 11. januar og besigtiget begge moler samt målt stenstørrelser. Men der er ikke fortaget opmålinger af moletværsnit. Såvel pejlinger som opmåling af moletværsnit skal udføres i forbindelse med detailprojekt. Derudover har NIRAS talt med såvel Poul Feddersen (PF) fra færgeinvestorerne som afdelingschef/havnefoged Frederik Bilsted Pedersen fra Samsø Kommunale Havne, som arbejder med tilsvarende faciliteter i Mårup Havn. Fra sidstnævnte har NIRAS også modtaget overslagspriser fra to leverandører af betonpontoner. 3 BØLGEKLIMA OG VANDSTANDE Bølgeklimaet er meget kritisk for en anlægsplads beliggende udenfor molerne. Beliggenheden udenfor molerne er nødvendig på grund af færgens dimensioner ift. havnemundingen, vanddybden i havnen samt pladsforholdene. Eneste placering er således yderst på den nordre mole. På grundlag af gamle vindstatistikker fra Sletterhage Fyr, suppleret med vindmålinger for Grenaa Havn, er der lavet summariske bølgeberegninger for de kritiske retninger. Tabel 1 angiver hyppigheder for overskridelse af angivne vindhastigheder. Tabel 2 giver de tilsvarende bølgehøjder. Tabel 3 giver vandstandsvariationer ved de forskellige vindretninger baseret på en vandstandsstatistik for Aarhus. Det understreges, at det inden for givne budget- og tidsrammer ikke har været muligt at lave detaljerede analyser af vind og bølgeklima. Tabel 1: Vindhastigheder Skødshoved Havn Vindhastigheder (m/s)> WNW W WSW SW S Frit stræk (km) 6,5 8,5 8, h/50 år h/år h/år h/år h/år Tabel 2: Bølgehøjder Skødshoved Havn Bølgeretning WNW W WSW SW S Timer pr. år 3h/50 år 1,4 1,5 Hs (m) > 1,6 1,9 2,3 30h/år 0,8 0,9 0,9 1,1 1,2 100h/år 0,7 0,7 0,8 0,9 1,0 300h/år 0,5 0,6 0,6 0,8 0,8 3

4 Tabel 3: Vandstande Bølge-vindretning WNW-W-WSW SW-SSE HV> LV< HV> LV< Timer pr. år 3h/50 år 1,3 m 1,2 0,7 1,0 30h/år 0,5 0,2 0,6 100h/år 0,3 0,4 En efterkalkulation på basis af stenstørrelserne på søndre mole viser fin overensstemmelse imellem den beregnede bølgehøjde for 3h/50 år og de aktuelle stenstørrelser på omkring 1600 kg yderst og 800 kg længere inde. Bølger fra SW-S vil blive diffrakteret omkring det søndre molehoved og dermed kun give % af den indkommende bølgehøjde i manøvreområdet. Følgelig fremgår det af tabel 2, at det er bølger fra sektoren WNW-WSW, der er de kritiske for et anlæg på nordsiden af molen. Det har ikke været muligt at få oplyst max. acceptable bølgehøjder eller vindhastigheder i manøvreområdet for færgen. Disse skal defineres af færgeoperatøren i forbindelse med detailprojektet. 4 BESKRIVELSE Der er vurderet to forslag til løsninger for anlægspladsen: 1. Alternativ 15 m anlægsponton med en 30 m bølgebryder ponton langs sejlrenden til beskyttelse af manøvreområdet foran anlægspladsen 2. Anlægsplads bestående af to stål- anslagspæle med en 30 m bølgebryder ponton langs sejlrenden til beskyttelse af manøvreområdet. Løsning 1 - pontonløsningen Denne løsning var skitseret i det i afsnit 1 omtalte grundlæggende notat, men uden oplysning om et fribord på 1.6 m, som først fremkom d. 18. januar Bølgedækning Ganske som for løsning 2 beskrevet efterfølgende. Anlægsplads Løsningen er vist på bilag 3 og 4. 4

5 Et fribord på 1,6 m passer slet ikke med et fribord på standard pontoner på 0,5-0,6 m. Og at kræve pontoner med fribord op til 1,6 m er urealistisk, idet de i så fald skal være meget bredere end den største standard ponton på 4,0 m over betonen. Med et fribord på 1,6 m skal der således fortsat rammes to anslagspæle foran pontonen. Pælene understøttes af ponton og drejbare stålstag til land. Samlingen imellem ponton og anslagspæle skal således ved en fleksibel glidesamling. Stålstagene til land skal hængsles såvel på pontonen som på fundamenter i land således at drejninger på grund af vandstandsvariationer kan absorberes. Skal stålstagene til land undgås, skal anslagspælenes diameter øges væsentligt, hvorved der kræves mobilisering af tungt rammegrej på flåde, hvilket ellers ikke er nødvendigt, idet havnens grej angiveligt skulle kunne ramme de specificerede pæle. Anslagspælene udstyres med såkaldte D-fendre til optagelse af anløbsenergien ganske som ved løsning 2. Derudover skal pontonen med et fribord 0,5-0,6 m og et færgefribord på 1,6 m udstyres med et ca. én meter højt risteværk bestående af forzinkede gitteriste aflagt på en stålkonstruktion. Udstrækningen af risteværket svarer til pontonens længde minus en meter i hver ende. Risteværket udstyres med stålrækværk. I enderne af pontonen etableres fortøjningsringe. Fortøjningsstropper ophænges på anslagspælene. Risteværket er tænkt som opholdsplads for ventende passagerer, men kunne evt. reduceres, således at ventende passagerer står på molen. Pontonen med risteværk følger vandstanden. Men ved et højvande på 0,6 m eller lavvande på 0,5 m, der begge optræder mindre end 100 timer pr. år, et fribord på 1,6 m samt en skønnet topkote på molen på 1.2, skal der fortsat etableres lange ramper, hvis handicap adgang skal sikres. En 11x1,5 m bevægelig rampe fra en platform på stenkastningen i +1,55 sikrer denne hældning. Fra platformen i +1,55 fører en 7x1,5 m rampe ned til moleniveau. Stålpæle kan ikke - som ved løsning 2 - beskyttes imod optrækning af is ved påsætning af en PVC kappe. Dette skyldes pontonens glidebeslag. Manøvreområde Ganske som for løsning 2 beskrevet efterfølgende. Parkering af biler 5

6 Ganske som for løsning 2 beskrevet efterfølgende. Belysning af adgangsvej og venteskur Ganske som for løsning 2 beskrevet efterfølgende. Mulig genanvendelse af anlægsdele Skulle ruten vise sig ikke at være rentabel kan pontoner for bølgebryder og anlægsplads flyttes og genbruges andre steder. Derudover kan ramperne måske sælges. Øvrige omkostninger, omkring 70 %, må betragtes som tabte. Løsning 2 Bilag 1 viser forslag til denne løsning med anlægsplads og manøvreområde ved yderende af den nordre mole. Bilag 2 viser detailplan og tværsnit. Bølgedækning Der placeres en 30 m lang bølgebryder ponton i beton langs sejlrendens vestside. Bølgebryder pontonen er 3,0 m bred over betonen eller 3,3 m over fendrene og skulle kunne reducere indkommende bølger med % ved bølgehøjder på 0,9-0,7 m. Dvs. at der i mindre end 100 timer om året vil være bølger større end 0,3-0,5 m. Ønskes der % bølgereduktion skal bølgebryder pontonens bredde øges til 4,0 m over betonen med deraf følgende væsentlig prisforøgelse. Hyppigheden for de angivne bølgehøjder skal sammenholdes med sandsynligheden for, at der er færge i havnen. Bølgebryder pontonen placeres ca. 8 m nord for det eksisterende molehoved. Denne afstand reducerer indfaldende bølger i manøvreområdet, som angivet ovenfor. Pontonen forankres med krydsende kæder til betonblokke, spulet ned i havbunden. Anlægsplads Anlægspladsen udføres med to stål- anslagspæle rammet med en afstand på ca. 15 m. Pælene forsynes med en såkaldt D-fender til optagelse af anløbsenergien. Fenderstødet føres via to ca. 8 m lange stålrørsstag til betonfundamenter, udført i kanten af molen. 6

7 Adgang til pontonen sker via en ca. 6,5x1,5 m bevægelig rampe med ristedæk fra en platform på stenkastningen i +1,65. Rampen er ved enden udvidet til 2,5 m bredde for at tillade variationer i færgens placering. Ved et højvande på 0,6 m og et lavvande på 0,5 m, der begge optræder mindre end 100 timer pr. år, et fribord på 1,6 m samt en skønnet topkote på molen på 1,2, giver dette en hældning på rampen på 1:14. Denne rampe kan ikke gøres længere uden at trække anlægspladsen længere ud med deraf følgende krav til forøget længde af bølgebryder ponton. Rampen kan heller ikke drejes, idet den skal være vinkelret på færgen. Men ved højvande på 0,44 m og lavvande på 0,33 m, der optræder 300 timer henholdsvis 200 timer om året haves en hældning på rampen på 1:20. Ovennævnte skal sammenholdes med sandsynligheden for, at der er færge ved anlægspladsen samtdig med højvande/lavvande. Rampen skal ophænges i et elektrisk spil placeret i et åg ved yderenden af rampen båret af to stålpæle. Spillet betjenes fra færgens port. Fortøjning kan ske til to fortøjningsringe á 10kN på molekant, idet fortøjningsstropper ophænges på to ekstra pæle, hvor besætningen kan nå dem. Alle stålpæle udføres med PVC kappe aht. ispåvirkninger. Manøvreområde Færgen kræver angiveligt en vendediameter på 25 m med en dybde i kt. -2,5. Men for at tage højde for afvigelser på grund af vind og bølger er der på fig. 1 vist et manøvreområde med en diameter på 30 m. Da der ikke forefindes pejlinger er der i overslaget antaget en middel dybde svarende til kt. -1,0. Uddybningsmaterialet lægges så langt ind som muligt på østsiden af manøvreområdet. Dette svarer til den ansøgning Skødshoved Jollehavn har hos Kystdirektoratet. Og ved de årlige oprensninger af sejlrenden og manøvreområdet lægges materialet samme sted. Det bemærkes at manøvreområdet også vil kræve årlig oprensning, som på grundlag af de stedfundne oprensninger af sejlrenden skønnes til m 3 pr. år. Parkering af biler Færgen har en kapacitet på 118 passagerer. Med havnens placering må det forventes, at der vil være behov for op til 118 P-pladser..På et 34x70 m stort område omkring indkørslen til havnen syd for badehotellet kan der arrangeres 109 pladser med en pladsbredde på 2,5 m. Dette område er angiveligt ejet af 7

8 kommunen. P-pladsen udføres med billigst mulige belægning i form af 15 cm stabilt grus uden afvanding. Der udføres ikke belysning af området. Belysning af adgangsvej og venteskur Adgangsvejen til anlægspladsen på nordre mole belyses f.eks. med såkaldte pullertlys pr. 10 m. Yderst på molen etableres et venteskur på f.eks. 2,5x5 m med åbning vendende imod nordøst. Skuret er uisoleret og uopvarmet. Det eksisterende molefyr skal flyttes til bølgebryder pontonens nordende. Mulig genanvendelse af anlægsdele Skulle ruten vise sig ikke at være rentabel kan bølgebryder ponton flyttes og genbruges andre steder. Derudover kan rampen med spil måske sælges. Øvrige omkostninger, omkring 70 %, må betragtes som tabte. 5 OVERSLAG Overslag indeholdt er udarbejdet på grundlag af enhedspriser fra udvidelsen af Grenaa Havn i 2010 under hensyntagen til den senere prisudvikling og opgavens størrelse. Det skal understreges, at der ikke foreligger pejlinger af området eller opmåling af den eksisterende moles tværsnit. Der er ikke i overslaget indregnet evt. lejeafgifter til Skødshoved Jollehavn eller til leje af P-arealet. Tabel 4: Overslag ex. moms Overslag kr. ex. moms Beskrivelse (*1000) Alternativ pontonløs Pæleløsning ning 1 Bølgebryder ponton, 3,0 x 30 m med kæder og betonblokke Anlægsplads ex. rampe Ramper med platforme og evt. spil Uddybning til -2.5, antaget nuv. dybde -1,0, 1280 m Venteskur, 2,5x5 m Belysning på nordre mole, pullertlys c/c 10 m P-plads, 15 cm stabilt grus, 108 P-pladser Flytning af fyr fra molehoved til ponton Projektering og tilsyn, 10% Anstilling, drift og afrigning af arbejdsplads, 5% Div. uforudseelige, 10 % TOTAL Detaljerede overslag er vedhæftet i bilag 5 og 6. 8

9 Usikkerhed på overslaget vurderes til +/- 7%. Det bemærkes, at den mest sandsynlige uddybnings enhedspris er vurderet til 66 kr/m3 ud fra den forudsatte tilladelse til at lægge sandet ind på området nordøst for manøvreområdet. De årlige vedligeholdelses udgifter vurderes til 2% på de faste konstruktioner eller for pæleløsningen ca kr plus den årlige oprensning, som kan løbe op i kr. for pontonløsningen vurderes vedligeholdelsen til ca kr plus oprensning. Skulle færgeoperatøren stille krav om større bølgedæmpning end angivet i afsnit 4 skal der tillægges ca kr ex. moms for en bredere bølgebryder ponton. Kan færgeoperatøren ikke acceptere fortøjning til anlægspontonen skal der tillægges ca kr til fortøjningsringe med fundamenter. Skulle ruten ikke vise sig rentabel, må det forventes at ca. 70 % af investeringen er tabt. 6 TIDSPLAN Begge løsninger kan udføres indenfor 4 uger. Men leveringstid på pontoner på ca. 6-8 uger vil være bestemmende. 7 KONKLUSION Pæleløsningen er ca. 15 % billigere end pontonløsningen De årlige vedligeholdelsesudgifter er tilsvarende mindre Begge løsninger kræver anslagspæle af stål Kun stålpælene i pæleløsningen kan beskyttes imod optrækning fra is ved påsættelse af PVC kapper Størrelsen af risteværket på pontonen i pontonløsning kan diskuteres, idet passagerer lige så vel kan vente på molen. Men adgang via ramper kræver min. 22 m2 risteværk. Der kan således spares ca kr Pæleløsningen giver handicapadgang med hældning 1:14 ved høj- og vande, der optræder mindre end 100 timer om året, eller 1:20 ved højog vande, der optræder mindre end 300 timer henholdsvis 200 timer om året Pontonløsningen giver handicapadgang med hældning 1:20 ved høj- og vande, der optræder mindre end 100 timer om året 9

10 BILAG: 1 Anlægsplads for færge pæleløsning 2 Detailplan og snit pæleløsning 3 Anlægsplads for færge pontonløsning 4 Detailplan og snit pontonløsning 5 Overslag pæleløsning 6 Overslag - pontonløsning 10