Fjordene. Bilag 6. 1 Områder
|
|
- Lars Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager vandstandsdata fra tre vandstandsstationer i henholdsvis Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord. Stationerne er vist på figur 1. Ringkøbing Bøvling Fjord Skovlund Thorsminde Hvide Sande Ringkøbing Fjord Mellem Fjord Felsted Kog Kloster Bork Figur 1 Vandstandsstationer 1
2 2 Sluser 2.1 Nuværende slusepraksis For hver af de to fjorde er der nedsat et sluseudvalg. Sluseudvalgene fastlægger slusepraksis ud fra erhvervsmæssige og miljømæssige interesser. Slusepraksis er en instruks for operationen af sluser, således at bestemte fysiske forhold i fjorden opretholdes. Der fastlægges bestemmelser om tilstræbt saltholdighed og bestemmelser om, at vandstanden så vidt muligt holdes inden for visse fastsatte grænser. Længerevarende højvande i havet kan dog forhindre udstrømning af fjordvandet. Vandstanden i Nissum Fjord skal i henhold til sluseudvalgets indstilling i tiden indtil den 1. december 2006 så vidt muligt ikke overstige +0,20 m DVR og i øvrigt holdes så lav, som forholdende tillader det. Sluseudvalget henstiller, at tidevandet udnyttes mest muligt til ind- og udstrømning, samt at sluserne, herunder også gennemsejlingsporten, holdes fuldt åbne på tider, hvor højdeforskellen mellem havets og fjordens vandstande ikke er større end, at dette kan ske uden skade på bygværkerne. Ved storm og højvande holdes sluserne lukket. Vandstanden i Ringkøbing Fjord skal i henhold til sluseudvalgets indstilling holdes indenfor nærmere fastlagte grænser. De nuværende grænser er 0,0 - +0,25 m DVR. Grænseværdierne benævnes efterfølgende min.- og max. vandstandsgrænse. 2.2 Slusekapacitet Afvandingsslusen i Thorsminde består af 12 porte med en bredde på 2,5 m. De 10 porte har en vanddybde på 1,4 m medens de to sidste har en vanddybde på 2,6 m. Derudover fungerer kammerslusen med en bredde på 7 m og dybde på 2,6 m også som afvandingssluse. Slusen i Hvide Sande består af 14 porte, hver med en bredde af 6,25 m og en vanddybde på 4,1 m. I tidligere undersøgelser er ind- og udstrømningen gennem sluserne beregnet ved: Q = k Σ i b i h (H-h), hvor Q er vandføringen, k er en konstant afhængig af de stedlige forhold, b er bredden af de åbenstående porte og h og H er vandstanden henholdsvis nedstrøms og opstrøms slusen. For Thorsminde Sluse er k bestemt til 3,545 (ref.1). For Hvide Sande Sluse varierer k med antallet af åbne porte og med forskel i vandstand mellem fjorden og havet (ref.2). I beregningerne her er k sat til 4,0. 2
3 3 Påvirkning Påvirkningen på grund af forventet klimaændring er gengivet i tabel 1. Tabel 1 Påvirkning grundet klimaændringer Periode Δvs Større afstrømning Større vindpåvirkning antal år cm % % År Vandspejlsstigningen Δvs gælder for vandstanden i havet. Vandstandsudviklingen i fjordene afhænger af bl.a. slusepraksis og slusekapacitet. Der er to forhold, der har betydning for digesikkerheden i fjorden: det generelle vandspejlsniveau i fjorden og størrelsen af ekstremhøjvande. Det første emne er behandlet i afsnit 3.1, det andet i afsnit 3.2. Derudover spiller bølgehøjden en rolle. Den er behandlet i afsnit Vandspejl i fjordene Afstrømning fra opland En gang månedligt har amtet udført registreringer over tilløb til Nissum Fjord. Middel vinterafstrømning i perioden 1990/ beregnet over månederne november-marts er 18,4 mio.m³/uge. Ifølge amtets oplysninger er den daglige vinterafstrømning i perioden til Ringkøbing Fjord knap 6 mio.m³. Det svarer til ca. 42 mio. m³/uge. Størrelserne på afstrømningen til de to fjorde harmonerer, når de respektive oplandsstørrelser tages i betragtning. Afstrømningen i år 2100 øges med et tillæg på 10 %. De daglige tilløb til Ringkøbing Fjord varierer mellem 2 mio. m³ i tørre sommermåneder til 12 mio.m³ i våde vinter- og forårsmåneder, ref.2. De seks størst registrerede tilløb er: 8. februar mio.m³ 13. februar mio.m³ 18. marts mio.m³ 30. oktober mio.m³ 18. januar mio.m³ 4. marts mio.m³ De tre største tilløb er registreret i forbindelse med tøbrud. Da vintertemperaturen er stigende, betragtes det som usandsynligt, at de største tilløb bliver større, selv om nedbøren stiger. Det største fremtidige tilløb i år 2100 skønnes derfor at være 18 mio.m³/dag + 10 %, altså 19,8 mio. m³/dag. Divideret med fjordens areal, se afsnit 1, findes de daglige stigninger i fjorden til at blive mellem 1 og 7 cm, når slusen i fjorden er lukket. Med samme forhold på max. dagligt tilløb og middel vinterafstrømning kan de daglige stigninger i Nissum Fjord i år 2100 blive op til 12 cm. 3
4 3.1.2 Vandspejlsscenarier i fjordene Ved hjælp af vandstandsregistreringer ved de to sluser fra perioden marts 2006 er den teoretiske vandføringskapacitet gennem sluserne beregnet ifølge formel givet i afsnit 2.2. Alle sluseporte er forudsat åbne. Såfremt vandstandsforskellen over sluserne har været større end 1 m, er der dog kun regnet med en strømning svarende til 1 m vandstandsforskel. Vandføringen er dernæst summeret ugevis. Disse er præsenteret i figur 2 og 3, hvor det for overskuelighedens skyld er foretaget glidende midling over fem ugers intervaller. På samme figurer er middel vinterafstrømning, se afsnit fra de to oplande præsenteret. Vandføring mio. m³/uge vinterafstrømning år cm vandspejlsstigning 20 cm vandspejlsstigning Nov Maj 2006 Figur 2 Ugentlige værdier (glidende midling over 5 uger) af udstrømningskapacitet fra Nissum Fjord i år 2100 ved henholdsvis 20 cm og 33 cm vandspejlsstigning i fjorden. Derudover er afstrømning fra oplandet i år 2100 anført. Vandføring mio. m³/uge vinterafstrømning år cm vandspejlsstigning 0 cm vandspejlsstigning Jan Maj 2006 Figur 3 Ugentlige værdier (glidende midling over 5 uger) af udstrømningskapacitet fra Ringkøbing Fjord i år 2100 ved henholdsvis 0 cm og 33 cm vandspejlsstigning i fjorden. Derudover er afstrømning fra oplandet i år 2100 anført. Det er bemærkelsesværdigt, at der er mange perioder ved Nissum Fjord, hvor tilstrømning til fjorden overstiger mulig udstrømning gennem sluser- 4
5 ne. For Ringkøbing Fjord gør dette forhold sig ikke gældende. Her synes at være overskydende kapacitet til stede. Tidsserier over vandstandsregistreringerne for Thorsminde viser også flere perioder, hvor vandspejlet i fjorden stiger ud over det niveau slusepraksis foreskriver på grund af højere vandstand i havet. Kurverne for beregnet vandføring gennem sluserne i figur 2 og 3 afspejler ligeledes situationen i år 2100 med 33 cm stigning af fjordvandstanden, idet vandstandsdifferencen mellem hav og fjord er identisk. Til gengæld gives middel vintertilstrømning et tillæg på 10 %. Ydermere er der indtegnet kurver for 20 cm vandspejlstigning for Nissum Fjord og 0 cm vandspejlsstigning for Ringkøbing Fjord. Middel af ugentlig vandføring over månederne november-marts i perioden /06 er listet i tabel 2 sammenholdt med nuværende og fremtidig middel vinterafstrømning til fjordene. Tabel 2 Teoretisk udstrømning om vinteren samt middel vintertilstrømning (mio. m³/uge) Fjordområde Tidspunkt Tilstrømning vs-stigning 0 cm vs-stigning 20 cm vs-stigning 33 cm Udstrømning Kapacitet Udstrømning Kapacitet Udstrømning Kapacitet Nissum Fjord Nuværende Fremtidig Ringkøbing Fjord Nuværende Fremtidig Overskydende kapacitet er udtrykt ved differencen mellem den gennemsnitlige udstrømning over den betragtede periode og middel vintertilstrømning. Tallene viser, at for Ringkøbing Fjord er der tilstrækkelig kapacitet til at bibeholde den nuværende vandstand i fjorden i år For Nissum Fjord er der akkurat tilstrækkelig kapacitet ved at følge vandstandsstigningen i havet, altså 33 cm stigning frem til år Med samtidig hensyntagen til fjordens større sensitivitet for afstrømning fra oplandet, se afsnit 3.1.1, vil der kunne opstå situationer med samtidig hændelse af ekstrem afstrømning og ekstrem højvande i havet. Dette udfald kunne betyde yderligere stigning af det øjeblikkelige vandspejl udover det som allerede kendes i dag på grund af forøgelse af dels vindstyrken og dels afstrømningen. 3.2 Højvande Højvandsstatistikker Der udarbejdes nye højvandsstatistikker gældende for år 2100 for de fire vandstandsstationer: Skovlund, Kloster, Ringkøbing og Bork under hensyntagen ovennævnte forudsætninger. Vandstanden i fjordene afhænger bl.a. af den anvendte slusepraksis. Da det ikke har været muligt at indhente oplysninger om slusepraksis før 1980, er ekstremvandstandsdata fra perioden siden 1980 valgt som 5
6 grundlag for vandstandsstatistikkerne. Det valgte kriterium for at to nabo-peakværdier af vandstanden er uafhængige størrelser er, at vandstanden i den mellemliggende periode, har ligget inden for det vandstandsinterval, instruksen påbyder. Disse vandstandsdata er givet en række tillæg i henhold til de forudsete klimaændringer. Almindelig vandspejlsstigning i fjordene afhængig af resultatet i afsnit Tillæg for større tilstrømning, se afsnit Tillæg for større vindstuvning, se afsnit De nye vandstandsstatistikker i fjordene gældende for år 2100 er angivet i tabel 3 og 4. Tabel 3.Vandstandsstatistik i Nissum Fjord i år 2100 (angivet i cm) Vandspejlsstigning i fjorden Vandstands Station Middeltidshændelse 20 år MT 40 år MT 50 år MT 100 år MT 33 cm Skovlund 1,54 1,64 1,67 1,76 Kloster 1,67 1,78 1,81 1,93 Tabel 4 Vandstandsstatistik i Ringkøbing Fjord i år 2100 (angivet i cm) Vandspejlsstigning i fjorden Vandstands Station Middeltidshændelse 20 år MT 40 år MT 50 år MT 100 år MT 0 cm Ringkøbing 1,10 1,19 1,22 1,31 Bork 1,30 1,41 1,45 1,56 33 cm Ringkøbing 1,43 1,52 1,55 1,64 Bork 1,63 1,74 1,78 1, Større tilstrømning Såfremt slusen i en periode er lukket vil vandstanden i fjorden stige. Dette er udtryk for den tilførte mængde fra afvandingen af oplandet. Den aktuelle tilstrømning udtrykkes som differencen mellem middelvandspejlet i fjorden beregnet som middel af vandstande for de tre vandstandsstationer på højvandstidspunktet og max. vandstandsgrænse. Klimaændringens betydning på tilstrømningen i år 2100 beregnes derfor som et tillæg på 10 % på differencen Større vindstuvning Forskellen mellem det øjeblikkelige vandstandsniveau mellem de tre stationer i fjordene er udtryk for hældningen af vandspejlet. I tilfælde af ekstremsituationer, hvor vindpåvirkningen er kraftig, kan differensen tages som udtryk for vindens påvirkning af vandspejlet i fjorden. Middelvandstanden på højvandstidspunktet beregnes som middel af målingerne i de tre vandstandsstationer i fjorden. Den aktuelle stuvning findes ved at subtrahere denne værdi fra den aktuelle måling i den pågældende vandstandsstation. For at finde en tilsvarende stuvningsværdi i år 2100 anvendes kvadratet på vinden med et tillæg på 5 % svarende til 6
7 forøgelsen. Tillægget fra klimaændringer til stuvningen i år 2100 beregnes derfor som stuvningen multipliceret med bidraget (1, ). 3.3 Bølger Der findes ikke bølgeregistreringer for fjordene. Derfor er bølgepåvirkningen beregnet ved forecasting ud fra forudsætninger om vindstyrke, frit stræk og vanddybder, se tabel 5. Frit stræk og vanddybder er fundet ud fra bathymetriske kort over fjorden, se figur 4. Vindstyrken er sat til 32 m/sek kommende med pålandsretning. Tabel 5. Bølger Fjord Område Frit stræk Dybde Bølgehøjde Bølgeperiode km m m sek Nissum Fjord Bøvling Fjord 6,5 1,5 0,8 3,3 Feldsted Kog 3,3 2,0 0,9 3,1 Ringkøbing Fjord Nordlig del 10 3,0 1,4 4,2 Sydlig del 20 3,0 1,5 4,9 Figur 4. Bathymetrier for Nissum (ref.3) og Ringkøbing fjorde (ref.2) Ref.1 I. K. Danø. Nogle Ud- og Indstrømningsmængder gennem Afvandingssluserne ved Thorsminde. Ringkøbing, november Ref.2 Statshavnsadministrationen Esbjerg. Ringkøbing Fjord. Slusepraksis September Ref.3 Statshavnsadministrationen Esbjerg. Nissum Fjord. Muligheder for ændring af saltholdighederne. Juni
Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereBemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen
NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende
Læs mereFaldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.
Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:
Læs mereVej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit
Læs mereSkråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde
Læs mereNOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær
NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mereStormflod 12.-13. nov. 1872 Screeningsområde (farvelagt) Registrerede ekstremvandstande
-16 Aalborg 48 Thyborøn 107 Als Odde 96 Anholt Fyr 157 Fornæs 111 96 2 Sjællands Odde 105-59 Vejle 191 Horsens 160 215 Kolding 310 Middelfart 270 Hjarnø 128 Odense 144 Endelave 191 Bogense 160 Ballen 142
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereMiddelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.
NOTAT Projekt Kunde Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 01 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for infiltration
Læs mereB02, B03, B04, B05, B07, B08, B09
Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017
Læs mereVådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om højvandsstatistkker
Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om højvandsstatistkker juni 2012 Bilag 12.3 Notat om Højvandsstatistikker 2007 for, og havne Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt
Læs merePåvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Læs mereHøjvandsstatistikker 2007
Højvandsstatistikker 2007 Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 Gr. 104-X-2-2007 Projekt Højvandsstatistikker 2007 Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereDet fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Læs mereINDLEDNING OG BAGGRUND
Notat Grontmij A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 482311 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Sønderstrup Å 22. oktober
Læs mereHøjvandsstatistikker 2002
Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................
Læs mereEnø Stormflodssikring
Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde 27-01-2018 Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018 Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i
Læs mereBILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å
BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød
Læs mereUndersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand
HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af
Læs mereKLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1
KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mere5. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Kølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
5. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mere8. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
8. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereNotat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb
Læs mereHøjvandsstatistikker. Februar 2018
Højvandsstatistikker 2017 Februar 2018 Titel: Højvandsstatistikker 2017 Udgiver: Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig www.kyst.dk Udgivelsesår: Februar 2018 Forfattere: Charlotte Ditlevsen Marta Merino
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereOpdatering af digestyrker, Vadehavet Oktober 2011
Opdatering af digestyrker, Vadehavet Oktober 2011 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Projekt Stormflodsvarsling KUP-projekt Startdato Oktober 2009 Slutdato Marts 2010 Projektansvarlig (PA)
Læs mere2. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Gislinge Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
2. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mereKlimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse
Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12
Læs mereNaturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning
Læs mereFlowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.
Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse
Læs mereTeknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen
Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereKontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Byløbet 9. JULI AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe 1
9. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: RNP \A19-0128_VandløbHolbækKommune2019\Rapporter AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe 1 Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder
Læs mereMonitering af vandstandsvariationer og landbevægelser. RED ALERT Forecast (SMHI) 1. nov. 06 kkl Gårdmand Bjørn
RED ALERT Forecast (SMHI). nov. 06 kkl. 2.00 Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser Ole Baltazar Andersen Carlo Sørensen DTU-Space Kystdirektoratet Gårdmand Bjørn Gårdmand Bjørn Gårdmand
Læs mereHøjvandsstatistikker 2007
Projekt Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere Per Sørensen Timeregistrering 071.38 Kontering 071.38 Carlo Sørensen Carlo
Læs mereRingsted Kommune. Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af Flæbækken ved Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE FLÆBÆKKEN
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereNotatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser
Læs mereOpmålingsrapport Fjellebroløbet Ringsted Kommune april Ringsted Kommune. Fjellebroløbet - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Fjellebroløbet - opmålingsrapport April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 6 2.1 Generelt... 6 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 6 2.3 Bemærkninger... 7 3. RESULTATER...
Læs mereNOTAT. Dimensionering af stryg opstrøms Hejnsvigvej. Projektnummer Analyse for anlæggelse af 2 gydebanker. Annette Læbo Matthiesen
NOTAT Projekt Dimensionering af stryg opstrøms Hejnsvigvej Projektnummer 1321700043-19 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Billund Kommune Analyse for anlæggelse af 2 gydebanker Annette
Læs mereTil. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å
Til Vejdirektoratet Dokumenttype Notat Dato Maj 14 Skitseprojekt for forlægning af SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LINDVED Å Revision 1 Dato 14-05-08 Udarbejdet af Mads
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hydraulisk Modellering. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Hydraulisk Modellering
Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Hydraulisk Modellering Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereStormflodsbarrierer og sluser
Stormflodsbarrierer og sluser Indhold Beskrivelse 2 Tværsnit (tegning) 2 Dimensioneringsgrundlag 3 Funktion/virkning 3 Påvirkning af naturens frie dynamik, kystlandskab og miljø 4 Anlægsomkostninger 4
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereOVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY
APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES-
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereOpmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Vendebæk - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol... 8
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mereNotat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk
NOTAT Projekt Herning Kommune. QH-regulativ Røjenkær Bæk Projektnummer 1391400107 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Herning Kommune Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær
Læs mere1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...
Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2
Læs mere2. OKTOBER Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
2. OKTOBER 2017 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbskoordinator Stina Kaufmann Holbæk Kommune
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereKlimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Læs mereRisikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002
Risikoanalyse af Ribe Kog - basisår 2002 Projekt Risikoanalyse af Ribe Kog - Basisår 2002 Startdato: Juli 2002 Slutdato: December 2005 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere
Læs mere2012 Højvandsstatistikker
Projekt Startdato November Slutdato April 2013 Projektansvarlig (PA) Projektleder (PL) Projektmedarbejder (PM) Per Sørensen Carlo Sørensen Carlo Sørensen Holger Toxvig Madsen Søren Bjerre Knudsen Birgit
Læs mereUndersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge
Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Sten E. Kristensen (DHI), Peter Sloth (DHI), Niels Arndal (FORCE), Jørn Kjølhede, Knud Aage Lavsen (Thyborøn havn) Interessenter:
Læs mereProjektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale
Projektforslag Høringsmateriale Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR 2018 Etablering af 3 gydeområder i Grindsted Å Baggrund Varde kommune har i samarbejde med Varde Å Sammenslutningen
Læs mereRegulativrevision Donnerbæk
Regulativrevision Donnerbæk Lodsejermøde d. 9. marts 2016 Sektionsleder: Jesper Madsen 10. marts 2016 1 Regulativrevision af Donnerbæk - indhold Hvad er et regulativ Hvad er formålet med regulativrevision
Læs mere28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Brændemølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst og
Læs mereKystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE
Kystplanlægning Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE 9. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Gennemgang af sikringsniveau 4 2.1 Global havspejlsstigning 5 2.2 Isostatisk landhævning 6 2.3
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereNotat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam
Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereØget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.
Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit
Læs mereVandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Læs mereGennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å
Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der
Læs mereFællesaftalestrækningen Lønstrup
Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej
Læs mereJens Peter Müller, Michael Juul Lønborg og Anne St. Blicher
BILAG 7 Projekt Tude Ådal Projektnummer 3691000016 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Slagelse Kommune Konsekvensberegning af indsatser for ørredsmolt Thomas Hilkjær Jens Peter Müller,
Læs mereNote: Vedr. Scenarium 5, supplerende beregninger af vandstandsforholdene i Brudesø Bæk.
Note: Vedr. Scenarium 5, supplerende beregninger af vandstandsforholdene i Brudesø Bæk. Med baggrund i beregningerne med den integrerede vandløbs- og grundvands model er det vurderet, at påvirkningen ved
Læs mereSilkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommune
Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommune Notat nr. 2016-3 Sammenstilling af analyser af udvalgte grødeskæringsscenarier som oplæg til beslutning om fremtidig grødeskæringspraksis i Gudenåen fra Silkeborg
Læs mereForhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet
By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Fremsendt pr. e-mail blst@blst.dk Dato: 10.3.2010 Dokumentnr. 10/00024-2 Sagsbehandler: Hans Erik Cutoi-Toft Direkte tlf.nr.: 99 63 63 20 Deres
Læs mereHvide Sande Sluse i 75 år
Hvide Sande Sluse i 75 år 1 Indledning De gravede et hul i klitten og omkring hullet opstod lynhurtigt en by. Hvide Sande sluse og Hvide Sande by og havn hænger uløseligt sammen. Før det blev besluttet,
Læs mereInformation Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.
2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne
Læs mereHvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs merePræsentation af Henrik Mørup-Petersen
1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereAFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr.
AFM, rådgivende ingeniører A/S Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING Rekvirent AFM, rådgivende ingeniører A/S Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621600134 Projektleder Kvalitetssikring
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereGodkendelse efter vandløbsloven af projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk (HØRINGSUDGAVE supplerende høring)
Ribe Sportsfiskerforening Niels. L. Michaelsen Email: nlm@lodberg.org Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Dato 9. juni 2015 Sags id 13/12576 Login tojen Sagsbehandler Tomas Jensen Godkendelse efter vandløbsloven
Læs mere1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå
Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK Til: Anders Christensen Midtconsult P/S Fra: Mathias Nørlem og Merete Knudsen 1 Baggrund og opsummering I forbindelse med projekt Uptown
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mere