Koncept 1: Fri for struktur og støtte Vi kan selv

Transkript

1 Koncept 1: Fri for struktur og støtte Vi kan selv Ungdomsrådets formål er at samle unge i demokratiske processer, hvor de unge oplever at blive hørt, får mulighed for at deltage aktivt i planlægning, gennemførsel og evaluering af forskellige ungdomsinitiativer. Alle unge har ret til at udtale sig på vegne af Ungdomsrådet fordi de er unge. De unge kontakter de politiske udvalg af eget initiativ, når de ønsker at komme i dialog med det politiske niveau. Ungdomsrådet modtager ingen støtte, da rådet er selvorganiseret. Interne organisering: Alle møder i Ungdomsrådet er åbne for alle unge, der vil høres og have indflydelse. De unge finder selv ud af, hvordan deres møder afvikles og hvor ofte. Der er intet formelt valg til Ungdomsrådet og ikke nogen struktur for deres mødeaktivitet. De unge beslutter selv, hvilke metoder de benytter for at træffe beslutninger. Ungdomsrådet har hørings- og indstillingsret, men ikke pligt. Ungdomsrådet afgør selv, om deres mødedagsorden skal indeholde politiske henvendelser og spørgsmål. De unge selv håndterer selv dagsorden, referater, mødeafvikling og økonomi. Der er ingen opfølgning på, hvordan Ungdomsrådet har prioriteret sin økonomi. Opmærksomheder ved dette koncept: Konceptet giver de unge fuld handlefrihed. Der er nogle opmærksomheder forbundet med dette koncept. En reel risiko er, at en gruppe af unge griber muligheden for indflydelse gennem Ungdomsrådet, men tager ikke hensyn til andre grupperinger af unge i kommunen. Nogle enkelte unge kan således komme til at sætte dagsordenen for hele fællesskabet, uden ansvar herfor. Der er også risiko for, at muligheden for indflydelse overskygger opmærksomheden for at få nye unge med i Ungdomsrådet, så der kommer til at mangle unge i Ungdomsrådet over tid.

2 Koncept 2: Lidt struktur, men stadig ungdomsinitiativ baseret Ungdomsrådets formål er at samle unge i demokratiske processer, hvor de unge oplever at blive hørt, får mulighed for at deltage aktivt i planlægning, gennemførsel og evaluering af forskellige ungdomsinitiativer. Kommunalbestyrelsen kan rådføre sig i Ungdomsrådet angående ungdomspolitiske spørgsmål og kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for unge. Ungdomsrådet kan lave kulturinitiativer for unge i kommunen, og de kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske initiativer. Der afholdes løbende dialogmøde med politiske udvalgsformænd for at afklare, hvilke politiske emner der er relevante for Ungdomsrådet. Hvis Ungdomsrådet i givne perioder har travlt med et eller flere kulturarrangementer, er der dialog om tidshorisonten for Ungdomsrådes behandling af de politiske emner. Ungdomsrådet modtager støtte fra kommunen af en embedsmand, som skal støtte de unge i deres mødeaktivitet, deres ret og pligter og understøtte Ungdomsrådets sammenhængskraft. Støttefunktionen skal hjælpe med alt, der kan være svært for unge i de demokratiske processer. Det kan være ting såsom referater, udarbejdelse af et sagspapir til udvalg, styring af økonomi, oversættelse af politisk sprog til unges sprog, forklaring af sammenhænge osv. Intern organisering: Alle møder i Ungdomsrådet er åbne for, hvem der er interesseret. Ungdomsrådets struktur opretholdes ved at have en formand og næstformand, der vælges i en periode af 6 måneder, men ellers er Ungdomsrådet åbent for alle unge. Ungdomsrådets mødeaktivitet er støttet af en embedsmand, men udgangspunktet er, at det er de unge, der er tovholdere og kan benytte sig af embedsmanden efter behov. De unge administrerer fra gang til gang, hvem der tager kontakt til relevante udvalg og formænd. Ungdomsrådet har hørings- og indstillingsret, men ikke pligt. Ungdomsrådet afgør selv i hvilken grad deres mødedagsorden skal indeholde politiske henvendelser og spørgsmål men der forventes at være krav om indhold på den politisk dagsorden. Sekretariatet håndterer dagsorden, referater, mødeafvikling og økonomi. Årlig afrapportering om økonomiske prioriteringer samt forbrug (til udvalget) Opmærksomhed ved dette koncept:

3 Konceptet giver de unge meget stor handlefrihed, men der er nogle opmærksomheder forbundet med dette koncept. Hvordan vurderes validiteten af de unges svar er svar legitimeret af, at de er unge er unge, eller skal sekretariatet hjælpe med baggrundsviden og fakta? Hvordan prioriteres tiden, hvis de unges egne arrangementer tager deres opmærksomhed i stedet for den politiske dagsorden. Meget af succesen i koncept 2 beror sig på de unges eget initiativ og engagement. Der kan være perioder, hvor der ikke er overskud i Ungdomsrådets arbejde; det kan være i eksamensperioder, ferier og hen over julen.

4 Koncept 3: Mere struktur og støtte men stadig plads til ungdomsinitiativer Ungdomsrådets formål er at samle unge i demokratiske processer, hvor de unge oplever at blive hørt og har mulighed for at deltage aktivt i planlægning, gennemførsel og evaluering af forskellige ungdomsinitiativer. Kommunalbestyrelsen kan rådføre sig i Ungdomsrådet angående Ungdomspolitiske spørgsmål og kan behandle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for unge. Ungdomsrådet kan lave kulturinitiativer for unge i kommunen, og de kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske initiativer. Der er i kalenderåret planlagt dialogmøder, således at de unge og politikere kan afklare forestående udfordringer og videndele. Derudover afvikles workshops, så Ungdomsrådet har viden om politiske emner, de unge finder interessante, og hvor unge får et oplyst grundlag for at kunne give kvalificerede svar. Ungdomsrådet modtager mere støtte end i koncept 2. Embedsmanden har stadig samme forpligtigelser som i koncept 2, men har også følgende opgaver; 1) vil hjælpe Ungdomsrådet med at have en god social kultur, så det er nemt for Ungdomsrådet at inkludere nye deltagere, 2) uddanne unge i Ungdomsrådet til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere større arrangementer, 3) hjælpe Ungdomsrådets med at forstå de politiske processer og 4) sikre at nye deltagere bliver klædt på til rådets arbejde. Embedsmanden vil således udvide sine opgaver fra driftsmæssig karakter til også at skulle uddanne, danne og samskabe i samspil med de unge i kommunen. Intern organisering: Alle møder i Ungdomsrådet er åbne for de valgte og suppleanter (og andre inviterede), der har høringsret, men ingen stemmeret. Ungdomsrådets mødeaktivitet er støttet af en embedsmand, der også deltager i møderne. Alt efter behov er det de unge, der er tovholdere på møderne. De kan benytte sig af embedsmanden efter behov. I samarbejde med embedsmanden koordineres kontakt til relevante udvalg og formænd, og embedsmanden er behjælpelig ift. drift, så Ungdomsrådet kan fokusere på udvikling. Ungdomsrådet har hørings- og indstillingsret, men ikke pligt. Dog må det forventes af Ungdomsrådet, at de i deres mødedagsorden har politiske henvendelser og spørgsmål. Sekretariatet håndterer dagsorden, referater, mødeafvikling og økonomi. Årlig afrapportering om økonomiske prioriteringer samt forbrug (til udvalg).

5 Opmærksomhed ved dette koncept: Møderne er ikke åbne for alle. De unge skal derfor klædes på til at være opmærksomme på, at de repræsenterer en større gruppe unge. Hvordan hjælpes Ungdomsrådet til at være i dialog med andre ungdomsgrupperinger og får mulighed for at invitere relevante grupperinger med til møder i Ungdomsrådet.

6 Koncept 4: Fuld struktur og politisk indflydelse Ungdomsrådets formål er at rådgive kommunalbestyrelsen i Ungdomspolitiske spørgsmål og skal behandle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for unge. Ungdomsrådet skal tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til initiativer. Der er i kalenderåret planlagt dialogmøder, så de unge og politikere kan afklare forestående udfordringer og videndele. Der findes en fast årsplan for møder, som på forhånd er sammenholdt med udvalgsmøder, så specifikke emner forventes bearbejdet af Ungdomsrådet på givne tidspunkter af året. Embedsmandsværket yder organisatorisk koordinering i form af indkaldelser, referater, mails og kalender. Ligeledes ydes der støtte i forhold til koordinering mellem de politiske udvalgs årshjul og dagsordenen for Ungdomsrådet. Intern organisering: Alle møder i Ungdomsrådet er lukkede møder, hvor kun valgte medlemmer kan deltage. Derudover er der en fast planlagt dagsorden, der er kordineret med andre udvalgsmøder. Ungdomsrådet har hørings- og indstillingsret og også pligt. Ungdomsrådet behandler politiske henvendelser og spørgsmål. Sekretariatet forestår mødeafvikling og sikrer valg af formand samt vedtægter. Det planlægges på første møde, hvilke prioriteter Ungdomsrådet skal have. Opmærksomhed ved dette koncept: Man skal passe på, at perioden de unge er valgt til Ungdomsrådet, ikke er for lang. De unge har svært ved at forpligtige sig på forhånd over længere tid. En valgperiode på mere end et år er lang tid for de unge. Hvordan sikres et kontinuerligt arbejde i Ungdomsrådet, som følger det politiske system? At skulle afvikle et formelt valg blandt unge til Ungdomsrådet kan måske tungt og omkostningsfuldt.