Politisk aftale om Nyborg Kommunes budget

Transkript

1 Politisk aftale om Nyborg Kommunes budget Indgået den 27. september 2012 mellem følgende partier: Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti

2 2 1. Indledning Økonomien i Nyborg Kommunes seneste års regnskaber er grundlæggende god vurderet på bæredygtig drift, det likvide beredskab og den langfristede gæld, hvilket er et resultat af en stram styring. Stram styring af kommunens økonomi er fortsat en nødvendighed i de kommende år, hvor der fortsat vil være fokus på effektiviseringer og besparelser. Forligspartierne er enige om ikke at optage nye lån (excl. energibesparende investeringer) og fastholde målsætningen om at nedbringe kommunens gæld med årligt 33,7 mio. kr., hvilket på sigt vil kunne frigøre midler som følge af sparede renter og afdrag på lån. Det faldende indtægtsgrundlag fra statstilskud og landsudligningen indebærer, at der samlet set skal gennemføres besparelser svarende til 44,482 mio. kr. i 2013, 55,622 mio. kr. i 2014, 57,047 mio. kr. i 2015 og 57,572 mio. kr. i 2016 for at sikre balance på kommunens budget og fastholde målsætningen om en likviditet på mindst 32 mio. kr. i Staten har indført sanktioner ved overskridelse af servicerammen og anlægsrammen. Desuden er en del af bloktilskuddet betinget af at økonomiaftalen mellem Regeringen og KL bliver overholdt. Forligspartierne er derfor enige om, at der fortsat skal være ekstra fokus på overholdelse af kommunens andel af servicerammen og anlægsrammen i Der er enighed om, at der ikke gives tillægsbevillinger i løbet af året og at der skal gennemføres kompenserende besparelser, såfremt servicerammen eller anlægsrammen overskrides. Indkomstskatten fastholdes uændret på 26,4 procent, grundskyld 27,83 promille, dækningsafgift 5,692 promille og kirkeskat 1,15 procent. Forligspartierne er enige om, at vælge statsgaranti for udskrivningsgrundlaget i Forligspartierne er enige om, fra 2014, at afskaffe dækningsafgiften over en 10-årig periode med 1 mio. kr. om året, dog med et større beløb det sidste år. Finansieringen sker via det fald, der sker i renter og afdrag som følge af den faldende gæld. Nyborg Kommune vil i fremtiden stå overfor betydelige økonomiske udfordringer på grund af et faldende indtægtsgrundlag og et stigende udgiftspres fra især overførelsesudgifter, medfinansiering af sundhedsudgifterne, det specialiserede socialområde samt udgifter til pleje og omsorg af de ældre. Dette indebærer, at der allerede nu må tænkes i fornyelse og omstilling af den kommunale opgaveløsning, hvor der bl.a. tænkes i nye strukturer, løsninger og samarbejdsformer. For at kunne fastholde servicen til borgerne vil det være helt nødvendigt at nuværende opgaver i fremtiden løses med færre penge. Forligspartierne er derfor enige om at igangsætte et projekt med en benchmarking af udvalgte sektorområder i forhold til andre kommuner. Målet er, at kommunerne vil kunne inspirere hinanden til af finde nye måder til at effektivisere driften og sikre en bedre ressourceudnyttelse i fremtiden. Analysen udarbejdes i løbet af foråret 2013 med henblik på afrapportering i august 2013, således at konklusioner og indstillinger kan indgå i budgetdrøftelserne for budget Side 2

3 3 Forligspartierne er enige om en langsigtet strategi Klar til fremtiden for udviklingen af ældreområdet i Nyborg Kommune. Som følge af de meget stramme økonomiske rammevilkår og mangel på personaleressourcer i fremtiden vil det være nødvendigt, at der tænkes nyt og anderledes både i forhold til organisering, nye metoder og hjælpemidler samt styring for at løse denne udfordring. Der gennemføres samtidig en række strukturændringer med bl.a. etablering af et Rehabiliteringscenter ved Jernbanebo, omlægning af sygeplejen og færre distrikter i hjemmeplejen. Målet er, at flere ældre bliver selvhjulpne, at tidspunktet for plejebehov udskydes, at opgaverne bliver løst mere effektivt og ressourcerne bliver udnyttet mere effektivt. Desuden er forligspartierne enige om, at vedtagelsen af den nye skolepolitik ved udgangen af 2012 skal danne rammen om den fortsatte udvikling af kvalitet i kommunens skolevæsen. Der er i budgettet afsat en pulje på 7 mio. kr. til kvalitetsudvikling på undervisningsområdet. Desuden undersøges mulighederne for yderligere integration af IT i undervisningen, etablering af et internationalt orienteret grundskoleforløb samt hvorledes SFO og skole kan integreres yderligere via forsøg med idrætsforeninger m.fl., så det giver en mere sammenhængende hverdag for elever i indskolingen. Der undersøges muligheder til forbedring af indsatsen vedrørende ungdomsuddannelser i forhold til bl.a. a) etablering af en tværgående ungeenhed, b) samarbejde mellem VUC og Den kommunale Ungdomsskole om et lokalt forankret tilbud om ungdomsuddannelse og c) tilbuddene til ikke-uddannelsesparate (ungepakke 2). Der sker en omlægning af SFO-taksterne fra 1. januar Omlægningen betyder bl.a. at prisen for et heldagsmodul pr. måned sænkes fra kr. i 2012 til kr. i Forligspartierne er enige om at der etableres åbent bibliotek i Ørbæk, og at en tilsvarende ordning i Ullerslev etableres med åbning september Indenfor park, vej og natur (driftsafdelingen) er forligspartierne enige om en justering af serviceniveauet på enkelte områder, ændret organisering og arbejdstilrettelæggelsen samt konkurrenceudsætte en række specialopgaver. Der foretages samtidig en samling af materielgårdene i Beredskabets fraflyttede bygninger på Alsvej. På baggrund af ekstern analyse foretages en tilpasning af serviceniveauet på beredskabsområdet. Det forudsættes, at det udvidede beredskab på Alsvej omlægges og at der indgås aftale med Beredskabsforbundet om løsning af de opgaver, som i dag varetages af det udvidede beredskab. Beredskabets øvrige personale placeres i lokaler ved Teknik- og Miljøafdelingen. Der har siden 2010 været gennemført meget store anlægsinvesteringer i Nyborg Kommune for samlet 331,2 mio. kr., heraf 123,3 mio. kr. i regnskab 2011 og 135,6 mio. kr. i korrigeret budget Fremrykningen af anlægsinvesteringerne har bidraget til at fremme af beskæftigelsen i erhvervslivet som følge af den økonomiske krise. Forligspartierne er i forlængelse heraf enige om at gennemføre yderligere anlægsinvesteringer på 54,080 mio. kr. i Side 3

4 4 2. Økonomiske nøgletal De økonomiske konsekvenser af den politiske aftale giver følgende resultat: Tabel 1: RESULTATOPGØRELSE Budget Budget Budget Budget Beløb i kr INDTÆGTER I ALT Skatter Tilskud og udligning Udviklingsbidrag til regionen Købsmoms DRIFTSUDGIFTER OG RENTER I ALT Teknik- og Miljøudvalg Beredskabskommission Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervsudvalg Økonomiudvalg Renter Driftsreserve til uforudsete udgifter Budgetforbedring/besparelser Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Pris- og lønfremskrivning ORDINÆRT DRIFTSRESULTAT Anlæg Anlægsudgifter heraf anlægsfond heraf anlægsreserve Anlægsindtægter DRIFTS- OG ANLÆGSRESULTAT Finansielle poster Ordinære afdrag på lån Ekstraordinære afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Salg af aktier i DONG Energy A/S Salg af Nyborg Elnet A/S Kursreguleringer ÅRETS RESULTAT LIKVIDITET Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Likviditet, primo Årets resultat (likviditetsændring) Likviditet, ultimo Side 4

5 5 Driftsresultat incl. renter Der budgetteres med et overskud på 63,981 mio. kr. i det ordinære driftsresultat for 2013, hvilket skal ses i lyset af at der er tilført et ekstraordinært statstilskud på 8,0 mio. kr. i 2013 som særligt vanskeligt stillet kommune og ekstraordinært statstilskud på 16,798 mio. kr. i 2013 vedrørende mistet likviditet på 37 mio. kr. som følge af at pensionsudbetalingerne overføres til Udbetaling Danmark. De ekstraordinære statstilskud er ikke videreført i overslagsårene. Budgetforbedring/besparelser For at sikre en ansvarlig likviditet i de kommende år gennemføres budgetforbedringer og besparelser svarende til 44,482 mio. kr. i 2013, 55,622 mio. kr. i 2014, 57,047 mio. kr. i 2015 og 57,572 mio. kr. i Driftsreserve til uforudsete udgifter Der er afsat en årlig driftsreserve på 8,0 mio. kr. i 2013 og fremover til uforudsete udgifter og ændrede budgetforudsætninger i løbet af året. Der gives ikke tillægsbevillinger til serviceudgifter og eventuelle merudgifter i løbet af året skal derfor finansieres via kompenserende besparelser indenfor eget driftsområde. Driftsreserven er primært reserveret til uforudsete udgiftsstigninger indenfor vanskeligt styrbare områder vedrørende overførelsesudgifter, medfinansiering på sundhedsområdet og ekstraordinært dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde. Anlægsudgifter og -indtægter Der budgetteres med anlægsudgifter på 54,080 mio. kr. og anlægsindtægter på 10,685 mio. kr. i Specifikation af anlægsprojekter fremgår af bilag 3. Drifts- og anlægsresultat Det budgetteres med et overskud på 20,586 mio. kr. i det samlede drifts- og anlægsresultat for Lånoptagelse Der er ikke indregnet ny lånoptagelse i 2013 og samtidig afdrages 33,711 mio. kr. på kommunens langfristede gæld. Forligspartierne er enige om at lånedispensationen på 18,5 mio. kr. i 2013 anvendes til at frigøre deponerede midler for 11,6 mio. kr. vedrørende Højvangen samt undgå fremtidig deponering på 6,334 mio. kr. vedrørende Jernbanebo (sparekataloget). Der vil herefter være et restbeløb på 0,556 mio. kr. i ledig låneramme for Likviditet ultimo Likviditeten budgetteres til 38,965 mio. kr. ultimo 2013 sammenholdt med en prognosticeret likviditet på 27,305 mio. kr. primo Der er i likviditeten primo året indregnet mistet likviditet på 37,0 mio. kr. vedrørende Udbetaling Danmark samt frigørelse af deponerede midler på 11,6 mio. kr. vedrørende Højvangen (ledig låneramme). Der budgetteres med en likviditet på 32,0 mio. kr. ved udgangen af Side 5

6 6 3. Budgetforbedringer og besparelser Den politiske aftale indebærer, at der samlet set gennemføres budgetforbedringer og besparelser svarende til 44,482 mio. kr. i 2013, 55,622 mio. kr. i 2014, 57,047 mio. kr. i 2015 og 57,572 mio. kr. i Besparelserne fordelt på områder fremgår af tabel 2. Tabel 2: Budgetforbedringer/besparelser Beløb i kr. Byggeri og fast ejendom Natur og Miljø Vejvedligeholdelse m.v Vej, park og natur, driftsafdeling Beredskabsområdet Folkeskoler og SFO Ungdomsskole og klubber Vidtgående specialundervisning Dagpleje og daginstitutioner Idræt og folkeoplysning & Kultur Sundhed Pleje og omsorg Udsatte børn og unge Udsatte voksne og handicappede m.v Beskæftigelsesområdet (Jobcenter) Erhvervsudvikling, turisme og bosætning Administration, digitalisering, indkøb Nedbringelse af sygefravær og vikarforbrug Bortfald af pris- og lønfremskrivning Fælles og tværgående m.v I alt Anm.: Stillinger forsøges nedlagt ved naturlig afgang eller omplacering, men det vil også være nødvendigt at foretage afskedigelser. Nogle af besparelserne vil ikke have fuld virkning i Den politiske aftale indebærer, at der i hovedtræk vil blive gennemført følgende initiativer til budgetforbedringer og besparelser i : Byggeri og fast ejendom (0,108 mio. kr.), herunder reduktion af pulje til central bygningsvedligeholdelse. Natur og Miljø ( kr.), herunder reduktion af budget til miljøportalen. Vejvedligeholdelse m.v. (1,512 mio. kr.), reduktion af budget til vejvedligeholdelse, broer og bygværker samt mindre vejreguleringer. Det forudsættes, at besparelsen på 1,150 mio. kr. vedrørende asfaltarbejder kan opnås ved udbud og indgåelse af længerevarende kontrakt med ekstern leverandør i lighed med andre kommuner. Vejvedligeholdelsen vil dermed ikke blive forringet ved gennemførelse af besparelsen, idet omfanget af asfaltarbejder forudsættes at være uændret. Vej, park og natur, driftsafdeling (3,5 mio. kr.), herunder nedsættelse af serviceniveauet (græsklipning, brugsplæner, fejning langs kantsten, nedlæggelse af rasteplads ved Odensevej), ændret organisering og arbejdstilrettelæggelse, konkurrenceudsættelse af specialopgaver samt samling af Materielgård m.v. Side 6

7 7 Beredskabsområdet (1,7 mio. kr.) på baggrund af ekstern analyse af den nuværende organisering/serviceniveau af kommunens beredskabsindsats. Det forudsættes, at det udvidede beredskab på Alsvej omlægges og der indgås aftale med Beredskabsforbundet om løsning af de opgaver, som i dag varetages af det udvidede beredskab. Beredskabets øvrige personale placeres i lokaler ved Teknik- og Miljøafdelingen. Folkeskoler og SFO (1,680 mio. kr.), herunder forøgelse af lærernes undervisningstid og tilstedeværelse (undervisningsfaktor fastlægges til 2,15). Vidtgående specialundervisning (2,0 mio. kr.) ved justering af rammen til specialundervisning ved Rævebakkeskolen. Sundhed (0,514 mio. kr.), herunder ophør af den forebyggende indsats vedrørende mundhygiejne på skoler, sundhedsplejen organiseres under tandplejens ledelse, reduktion i befordringsrammen til genoptræning Pleje og omsorg (13,610 mio. kr.), herunder strukturændringer på ældreområdet "Klar til fremtiden" og harmonisering af Teknisk service. Udsatte børn og unge (1,0 mio. kr.), herunder forebyggelse af anbringelser. Udsatte voksne og handicappede m.v. (2,430 mio. kr.), herunder ændret organisering af udsatte området, nedlæggelse af to 99 kontaktpersonsstillinger indenfor psykiatrien, omorganisering af enkeltmandsprojekt Beskæftigelsesområdet, Jobcenter (2,730 mio. kr.), herunder suspension af rettidighedskravet. Erhvervsudvikling, turisme og bosætning ( kr.), herunder reduktion af aktivitetspuljen. Administration, digitalisering og indkøb (9,015 mio. kr.), herunder nedlæggelse af administrative stillinger, indkøb, digitalisering og regelforenkling (økonomiaftalen 2013). Nedbringelse af sygefravær og vikarforbrug (2,0 mio. kr.). Bortfald af pris- og lønfremskrivning for lønninger og varekøb (12,5 mio. kr.). Fælles og tværgående m.v. (3,121 mio. kr.), herunder bortfald af pulje til styrkelse af kvalitet i dagtilbud (er tilført området tidligere), teknisk tilretning af DUT-pulje fra tidligere år. Specifikation af de konkrete budgetforbedringer/besparelser der gennemføres fremgår af bilag 4 og 5 til den politiske aftale. Side 7

8 8 4. Driftstilpasninger og nye initiativer VEJ, PARK OG NATUR 4.1 Serviceniveau for vej, park og natur Vej, Park og Natur har i 2012 været igennem en analyse af de arbejdsopgaver driftsafdelingen udfører. Til at gennemføre denne proces har Veje og Trafik i Teknik- og Miljøafdelingen haft det rådgivende ingeniørfirma Niras til at hjælpe med udarbejdelse af arbejdsbeskrivelse, registreringer, og på baggrund af dette har Niras udarbejdet en analyse og evaluering af Vej, Park og Natur. Timepriserne er beregnet af BDO til at være såvel konkurrencemæssig, og være i den lave ende af skalaen. Analysens formål har været at se på, hvilke arbejdsopgaver, der udføres, og hvilket serviceniveau, opgaverne udføres til. Analysen omfatter de ordinære driftsopgaver i Vej, Park og Natur, dog er græsklipning på idrætsanlæg medtaget, da denne del indgår naturligt i driftens arbejdsportefølje. De opgaver, der udføres for andre forvaltninger og eksterne interessenter, er ikke indeholdt i beskrivelserne, idet budgetterne henhører under de respektive områder. Arbejdsbeskrivelserne er blevet dannet på baggrund af interview af medarbejderne, registreringer i marken og på ortofoto. Samlet vurderes, at der vil kunne opnås en større besparelse ved at fastholde kerneopgaverne i kommunalt regí i stedet for en egentlig konkurrenceudsættelse af hele driftsområdet. Derimod vil en fremadrettet fokus på udførelse af kerneopgaver og konkurrenceudsættelse/udlicitering af specialopgaver give det mest optimale resultat. Digitalisering og optimering af opgaveløsningen vil også fremadrettet være nødvendigt for at kunne opretholde det serviceniveau, der er beskrevet i arbejdsbeskrivelsen. Forligspartierne er på baggrund heraf enige om, at gennemføre nedenstående tilpasninger indenfor vej, park og natur med henblik på udmøntning af en samlet spareramme på 3,5 mio. kr. årligt fra Justering af serviceniveauet på enkelte områder Græsklipning, brugsplæner ændres til fælledgræs i udvalgte områder ( kr.). Fejning, langs kantsten ( kr.). Nedlæggelse af rasteplads ved Odensevej ( kr.). Ændret organisering og arbejdstilrettelæggelse Øget antal af vinterhjemsendelser/sæsonansættelser ( kr.). Egenbetaling af frokostpause er allerede aftalt med organisationerne ( kr.). Nedlæggelse af en formandsstilling vakant ( kr.). Selvstyrende teams ( kr.). Øget uddannelse/omskoling ( kr.). Mulighed for at møde direkte på arbejdsstedet, hvilket vil medføre, at køretøjer medtages til hjemadressen ( kr.). Reduktion af værksted fra 3 til 2 personer ( kr.). Side 8

9 9 Konkurrenceudsættelse af specialopgaver Konkurrenceudsættelse af dele af vandløbsvedligeholdelse ( kr.). Konkurrenceudsættelse af asfalt (lapning) ( kr.). Græsslåning med kratrydder, herunder græsslåning på voldanlæggende og almindelig græsslåning i spidsbelastningerne. ( kr.). Arbejder med specialkøretøjer på sportsplænerne/idrætspladserne. Området hører budgetmæssigt under Skole og Kultur, hvorefter en eventuel besparelse vil blive overført til dette område. ( kr.). Konkurrenceudsættelse af vognmandskørsel ( kr.). Det forudsættes, at Park og Vej også byder på opgaven. Samling af materielgård m.v. Der afsættes 1,4 mio. kr. i 2013 til investeringer i forbindelse med samling af materialegård m.v., investering i nyt drivhus til egenproduktion af sommerblomster og investering i et vandingssystem. Materielgården samles i Beredskabets bygninger på Alsvej. Beredskabets personale placeres i lokaler ved Teknik- og Miljøafdelingen. Den afledte årlige driftsbesparelse er indregnet i budgettet. TEKNISK OMRÅDE 4.2 Midlertidig landsbypedel i Tårup Forligspartierne er enige om at afsætte 0,350 mio. kr. til afprøvning af forsøg med ansættelse af en landsbypedel i Tårup. Landsbypedellen vil skulle passe grønne arealer og kan bistå med hjælp til sportsklub, skole og børnehave i forhold til maling og små reparationer. Arbejdsområdet vil omfatte det centrale Tårup indenfor byskiltet, men også området ud til landevejen og ned til strandområderne samt selve strandområderne. Mere konkret vil arbejdsopgaverne omfatte: Græsslåning, hækklipning, beskæring af vejtræer og buske, gødskning af de grønne områder, klippe rund om vejtræer og klargøring til store slåmaskiner, passe blomsterbede, feje gader, passe og renholde grillhytte, passe legepladsen, male og vedligeholde sten, samle affald i byen og på strandene. Landsbypedelordningen aftales med landsbyrådet i Tårup. 4.3 Udvikling af havneområdet Forligspartierne er enige om, at der i 2013 skal udarbejdes en langsigtet plan for vedligeholdelse af havneområdet i Nyborg, herunder renovering af bolværker m.v. Teknikog Miljøudvalget kommer med til oplæg til en langsigtet plan. Side 9

10 10 BEREDSKABSOMRÅDET 4.4 Serviceniveau på beredskabsområdet BDO har udarbejdet en rapport om serviceniveau og effektiviseringspotentiale vedrørende Nyborg Kommuners beredskab. Det fremgår af rapporten, at der kan ske en betydelig effektivisering af beredskabet uden at det får afgørende konsekvenser for service- og sikkerhedsniveauet i beredskabet i Nyborg Kommune. Effektiviseringerne kan hovedsagligt findes i det udvidede beredskab med de frivillige på Alsvej 11. BDO har talt med 8 andre beredskabschefer i forbindelse med analysen, og det fremgik tydeligt heraf, at de kommuner, som har kontrakt med Falck ikke anvender frivillige i deres organisering af beredskabet. Ifølge beredskabsloven 12 er kerneopgaverne i beredskabet at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendomme og miljø ved ulykker og katastrofer, samt at kunne indkvartere og forpleje nødstedte. Det udvidede beredskabs aktive deltagelse i redning og slukning af brand er begrænset, idet det udvidede beredskab kun yderst sjældent tilkaldes som fx 3. slukningstog. BDO vurderer derfor, at ved en nedlæggelse af det udvidede beredskab på Alsvej 11, kan sikkerhedsniveauet sikres opretholdt, ved at kerneopgaver, som nu kan henføres til det udvidede beredskab, fx indkvartering og vand- og forureningsopgaver, sikres udført på anden måde. Nyborg Kommune har i forbindelse med budget 2013 modtaget et forslag fra Beredskabsforbundet om løsning af de opgaver, som i dag varetages af det udvidede beredskab. Det anbefales, at kommunen undersøger mulighederne for at indgå en aftale med Beredskabsforbundet om opgaverne. Der afsættes derfor ressourcer hertil i effektiviseringsforslaget. Med nedlæggelsen af det udvidede beredskabs er det afgørende, at der sikres en overgangsaftale for opgaver, som det udvidede beredskab i dag løser, så der ikke opstår kompetencegab eller manglende opgaveløsning i forbindelse med nedlæggelsen. Hvad angår forpligtigelserne omkring Storebælt lægges der i analysen ikke op til effektiviseringer i forhold til tilsynsopgaven, og opstilling af behandlingsplads vil kunne indgå i en eventuel aftale med Beredskabsforbundet jf. ovenfor. BDO anbefaler dog generelt, at Nyborg Kommune er meget opmærksom på opgaverne omkring Storebælt og sikkerhedsniveauet heromkring, at der tænkes i helhedsorienterede løsninger, samt at kommunen undersøger mulighederne for at indgå samarbejde med en entreprenør omkring opgaverne. Der bør være en løbende dialog med politiet i Nyborg omkring opgaverne vedr. Storebælt. Derudover vurderer BDO, at bemandingen på myndighedsopgaverne (byggesagsbehandling, brandsyn, engangstilladelser og risikovirksomhed jf. afsnit 3.1) fremstår for høj, ligesom organiseringen og opgaveløsningen er præget af manglende samarbejde og videndeling internt i beredskabet. Derfor vurderer BDO, at der kan spares på myndighedsopgaverne ved at sammenlægge opgaverne og reducere i den samlede bemanding, uden at det betyder væsentlige forringelser i sagsbehandlingen af myndighedsopgaverne. Tværtimod forventes en mere helhedsorienteret sagsbehandling fremadrettet. Side 10

11 11 Det er BDO s vurdering, at det nuværende beredskab i Nyborg Kommune er karakteriseret ved manglende klart fokus på beredskabets kerneopgaver, men dog at der allerede arbejdes på at finde effektiviseringer i beredskabet inden for de foreslåede effektiviseringsområder. Det opleves, at der eksisterer et generelt ønske om at øge beredskabets opgavemængde uden et klart fokus på, hvorfor dette gøres, og hvordan det indgår som en del af hhv. Beredskabets og Nyborg Kommunes strategi. BDO har foretaget væsentlighedsvurderinger i kortlægning og analyse, og der har været fokuseret på dels kerneopgaver for beredskabet, dels de områder, hvor der vurderes at være et størst effektiviseringspotentiale med mindst mulig påvirkning af sikkerheds- og serviceniveauet. BDO vurderer på baggrund af analysen, at der på kort sigt kan vedtages følgende effektiviseringsforslag: Effektiviseringer på kort sigt (1.000.kr) Nedlægge det udvidede beredskab Inddrage budgetreserve 100 Effektivisering af myndighedsopgaver 500 I alt Derudover er der effektiviseringsforslag omkring bemanding på udrykninger i Falckkontrakten, som BDO vurderer mulige, men mindre oplagte, idet de ændrer på de mere beredskabs- og sikkerhedsmæssige forhold i Nyborg Beredskab. Der arbejdes derudover allerede aktuelt på forslaget i beredskabet i forbindelse med revidering af den risikobaserede dimensionering. BDO vurderer derfor, at der på længere sigt kan arbejdes videre med at udvikle beredskabets kerneopgaver og i den forbindelse kan øvrige forslag eventuelt indtænkes (fx Falck kontrakt reducere bemanding på 1. udrykning fra Nyborg til Ørbæk, Falck kontrakt reducere bemanding ved ABA-alarmer, Gøre teknisk direktør eller anden leder til beredskabschef). Det forudsættes, at det udvidede beredskab på Alsvej omlægges og der indgås aftale med Beredskabsforbundet om løsning af de opgaver, som i dag varetages af det udvidede beredskab. Beredskabets øvrige personale placeres i lokaler ved Teknik- og Miljøafdelingen. Side 11

12 12 FOLKESKOLER OG SFO 4.5 Ny skolepolitik Forligspartierne er enige om, at vedtagelsen af den nye skolepolitik ved udgangen af 2012 danner rammen om den fortsatte udvikling af kvalitet i kommunens skolevæsen. Den såkaldte 7 mio. kr. pulje, der blev afsat i forbindelse med forliget om ny skolestruktur, fastholdes. Som yderligere initiativer til fremtidssikring af kommunens skoletilbud ønsker forligspartierne nærmere undersøgt følgende forhold: Hvorledes kan yderligere integration af IT i undervisningen understøttes af en ordning, der letter elevers adgang til at råde over egen computer. Ordningen skal være udgiftsneutral for kommunen? På hvilke måder kan etableres et internationalt orienteret grundskoleforløb i Nyborg Kommune? Hvorledes kan specialskolernes økonomi tilpasses den lavere efterspørgsel fra andre kommuner? Hvorledes kan SFO og skole integreres yderligere så det giver en mere sammenhængende hverdag for elever i indskolingen. I overvejelserne kan indgå samarbejde med idrætsforeninger m.v.? I de følgende afsnit uddybes overvejelser og begrundelser bag de ønskede undersøgelser. 4.6 Etablering af ordning, så flere elever råder over egen computer Samtidig med etableringen af den ny skolestruktur blev investeret i netværk på hver enkelt skole. Disse netværk er i dag i sikker drift og vil også kunne håndtere et væsentligt større antal computere end i dag. Stadig flere elever især i de ældste klasser medbringer allerede i dag deres egen computer i skolen. Det vil klart være en fordel, hvis flere elever råder over en computer. Hvis flere elever får egen computer, vil der samtidig være færre elever, der skal deles om de computere, skolen stiller til rådighed. Udviklingen gør, at det er en økonomisk udfordring for skolerne at opretholde en tidssvarende bestand af velfungerende computere. Der er derudover en risiko for, at der bliver passet mindre på skolens computere, end eleverne passer på deres egne. Ud over at kommunen i princippet selv kunne organisere en forældrebetalt computerordning, findes der på markedet alternative muligheder. Der er virksomheder, der byder sig til med at drive ordninger baseret på storindkøb af computere, der herefter leases til eleverne. Forligspartierne ønsker en eller flere modeller belyst således at en eventuel opstart kan ske senest 1. august 2013 i forbindelse med et nyt skoleår. Side 12

13 Internationalt orienteret grundskoletilbud Nyborg kan som det første sted vest for Storebælt tilbyde en international studentereksamen (IB). Dette skyldtes dels den tætte beliggenhed ved Syddansk Universitet og Odens Universitetshospital med mange ansatte fra andre lande. Dels at gymnasiet kan tilbyde kostskole i forbindelse med uddannelsen. Søgningen til (IB) har været i klar vækst over en lang årrække. Bygningen af det nye regionshospital sammen med SDU, forskerpark mv. betyder, at mængden af forskere og andre ansatte med international baggrund må tænkes at stige yderligere. Den fysiske samling af Universitet og hospital betyder, at der i meget kort køreafstand fra Nyborg vil være en stor koncentration af internationalt orienterede arbejdspladser. Forligspartierne ønsker på den baggrund undersøgt alternative modeller til etablering af et internationalt orienteret grundskoletilbud i Nyborg med opstart i august Et sådant tilbud vil både gøre Nyborg endnu mere attraktiv med hensyn til bosætning, men også give et bredere uddannelsestilbud til de børn og unge, der allerede bor her. 4.8 Tilpasning af faste omkostninger på specialskolerne I tiden efter kommunalreformen har kommunerne omorganiseret deres tilbud, så de oftere end før kan give et lokalt forankret tilbud til børn med specielle behov. Således har Nyborgs nabokommuner reduceret deres brug af bl.a. Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole. En af konsekvenserne er, at der er færre elever om at dele de faste omkostninger. Derudover kan der opkræves færre penge i såkaldt overhead.hidtil er dette tab i nogen grad blevet modsvaret af tilsvarende besparelser, som Nyborg Kommune har opnået ved at trække opgaver hjem. Eksempler herpå er tilbud til autistiske elever og etableringen af en taleklasse. Forligspartierne ønsker inden 1. august 2013 undersøgt hvorledes de faste omkostninger på området kan tilpasses de nye vilkår, således at budgettet på området også fremover kan overholdes. En større integration mellem SFO-tilbud og skole kan være en af mulighederne. Heri kan justering af ledelsesstruktur og ændret befordringsmønster indgå. 4.9 Yderligere integration af SFO og skole En ændret opfattelse af SFO s rolle og placering i skoledagen vil muligvis kunne føre til pædagogiske landvindinger samt en større og bedre sammenhæng i elevernes dagligdag samtidig med en mere rationel drift. Samarbejde med idrætsforeninger som forsøg kan være et middel til i forlængelse af skoledagen at tilbyde leg og bevægelse. Forligspartierne ønsker beskrevet en eller flere modeller hertil herunder de økonomiske konsekvenser af modellerne. Side 13

14 Nedsættelse af SFO-takster Forligspartierne er enige om, at omlægge SFO-taksterne og den nuværende modulordning. Takstændringerne træder i kraft pr. 1. januar 2013 med almindelig prisfremskrivning. Modulordningen omfatter herefter morgenpasning uden eftermiddagspasning eller heldagspasning (morgen og hele eftermiddagen). Taksten for morgenpasning uden eftermiddagspasning er 540 kr./måned i Taksten for heldagspasning er kr./måned i Til sammenligning kan nævnes, at den gennemsnitlige takst for de fynske kommuner er kr./måned i 2012 for et heldagsdagsmodul. Tabel 3: YDELSE: SKOLEFRITIDSORDNINGER ENHED ANTAL BØRN TAKST TAKST ÆNDRING ÆNDRING Morgenpasning kl. 6-8 kr., månedlig i 11 mdr ,00 540,00 8,00 1,5% Eftermiddagspasning kl kr., månedlig i 11 mdr , ,00 124,00 9,7% Eftermiddagspasning kl kr., månedlig i 11 mdr , ,00-300,00-17,6% Morgen + hele eftermiddagen kr., månedlig i 11 mdr , ,00-832,00-37,3% Morgen + kort eftermiddag kr., månedlig i 11 mdr , ,00-408,00-22,6% Børn i alt 888 Feriepasning, 4 uger i juli og mellem jul og nytår kr. pr. uge 8% 572,00 581,00 9,00 1,6% Forældre som benytter sig af heldagspasning (morgen + hele eftermiddagen) vil opleve et fald i taksten og en besparelse på 832 kr./måned fra 2012 til Takstændringerne vil dog betyde en merudgift for de forældre, der tidligere kun har benyttet sig af det korte eftermiddagsmodul. Til gengæld har disse forældre fremover mulighed for at benytte SFO både om morgenen og om eftermiddagen fra kl. 16 til 17. Der kan komme afledte udgifter i forbindelse med ekstra pædagogtimer i SFO, såfremt ændringerne medfører en væsentlig stigning i antallet af børn som benytter SFO i ydertimerne. Omvendt vil en stigning i antallet af børn i SFO også betyde en øget forældrebetaling. Takstomlægningen vil betyde en årlig mindreindtægt på 0,615 mio. kr Tekniske justeringer af budgettet på skoleområdet Der er indarbejdet 3,865 mio. kr. i 2013 og hvert af årene frem som følge af ændrede budgetforudsætninger vedrørende privatskoler og efterskoler. F.eks. er antallet af efterskoleelever steget fra et niveau på ca. 140 i en årrække til et niveau på omkring 200. Over hele landet opleves øget søgning til 10. klasse herunder på efterskoler. Der er indregnet 2,662 mio. kr. i 2013 og hvert af de følgende år i forbindelse med at en del tjenestemandsansatte lærere i den såkaldt lukkede gruppe er gået på pension. Pension til tjenestemænd i den lukkede gruppe betales som udgangspunkt af staten. Der er således ikke indregnet pensionsbidrag af deres løn i budgettet. Beløbet skal kompensere for den stigning i gennemsnitslønnen, som fænomenet giver anledning til. Side 14

15 15 UNGDOMSUDDANNELSER 4.12 Etablering af tværgående ungeenhed Forligspartierne ønsker forelagt et eller flere forslag til etablering af en tværgående ungeenhed. Baggrunden for ønsket skal ses i erfaringerne bl.a. i Åbenrå og Ringsted kommuner. Ved at etablere en organisatorisk enhed bestående af udvalgte medarbejdere fra jobcenter, socialafdeling og Ungdommens Uddannelsesvejledning sikrer man én indgang for de unge, der ikke umiddelbart fortsætter i en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Samtidig opnår man, at medarbejdere på tværs af lovgivningsmæssige og tidligere organisatoriske skel kan give de unge en helhedsorienteret vejledning og sagsbehandling. Derved øges sandsynligheden for at den unge hurtigt kommer det rette sted hen. Målet er, at antallet af årige, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, reduceres med 20% i Samarbejde mellem VUC og Den kommunale Ungdomsskole om et lokalt forankret tilbud om ungdomsuddannelse Repræsentanter fra den lokale afdeling af VUC, Den kommunale Ungdomsskole og repræsentanter fra Nyborg Kommunes administration har drøftet mulighederne for at give et lokalt forankret ungdomsuddannelsestilbud til grupper af unge, som ikke umiddelbart kan gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse. Et konkret forslag til en model vil kunne foreligge i efteråret 2012.Modellen kan realiseres inden for de nugældende økonomiske rammer og inden for rammerne af loven om Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Målgruppen for tilbuddet er aldersmæssigt fra 15 år til 30 år. Derved kommer både lovgivning vedrørende unge under 18 år og lovgivning vedrørende unge over 18 år i spil. Deraf samarbejdet mellem VUC og Ungdomsskole. Med VUC s overtagelse af Nyborgskolens bygninger rådes der over tre værksteder: Træ, metal og et køkken. Forligspartierne er enige i målsætningen om inden for de gældende rammer at kunne give et bedre tilbud til målgruppen, end man kan i dag. Partierne er indstillet på at drøfte forslaget og tage stilling til det, når det foreligger. Forligspartierne er enige om at afsætte yderligere 0,6 mio. kr. årligt fra 2014 til en intensiveret indsats på området Tilbud til ikke-uddannelsesparate Med vedtagelse af ungepakke 2 fik kommunerne en forpligtelse til at tilbyde undervisning til de unge, der ved afslutning af grundskolen blev erklæret ikke-uddannelsesparate. Nyborg Kommunes tilbud er forankret ved Ungdomsskolen og 10. Klassecenteret og finansieret af de DUT-midler, der blev tildelt ved lovens ikrafttræden. Der er imidlertid ikke afsat midler fra 2013 og frem, selvom forpligtelsen stadig er der. Måske vil der blive tildelt midler i forbindelse med den næste ungepakke, som er varslet i forbindelse med finansloven for Forligspartierne er enige om at overføre uforbrugte midler fra 2012 til 2013 og om at drøfte situationen på ny, dersom der ikke kommer finansiering af den fremtidige aktivitet. Side 15

16 16 DAGPLEJE OG DAGINSTITUTIONER 4.15 Pulje til madordning i daginstitutioner Forligspartierne er enig om at reducere puljen til indførelse af madordning i daginstitutioner fra 1,0 mio. kr. til 0,3 mio. kr., idet forældrebestyrelserne indtil videre har fravalgt denne mulighed. Det sparede beløb på 0,7 mio. kr. årligt anvendes til finansiering af mindreindtægter fra forældrebetaling. KULTUR- OG FRITID 4.16 Etablering af åbent bibliotek I forbindelse med åbning af nyt bibliotek i Ørbæk i 2013 er det nærliggende at etablere en ordning med såkaldt åbent bibliotek. Her kan borgerne uden for normal åbningstid lukke sig ind ved hjælp af sygesikringsbevis eller lign. og betjene sig selv med udlån og aflevering af bøger. Da biblioteket i Ørbæk er nybygget, kan ordningen etableres relativt billigt (anslået kr.). I Ullerslev er det mere kompliceret, fordi biblioteket der har tre indgange og fordi sammenbygningen med skolen er mere kompliceret. Der er imidlertid udarbejdet en skitse til hvorledes man gennem bygningsmæssige tilpasninger kan lave åbent bibliotek. Løsningen vil samtidig give bedre adgangsforhold for børn og forældre til skolens SFO. Forligspartierne er enige om at der etableres åbent bibliotek i Ørbæk fra starten, og at en tilsvarende ordning i Ullerslev etableres med åbning september Finansiering af 2 x kr. sker inden for bibliotekets budget. Finansieringen af ombygningen i Ullerslev på ca kr. sker af de 5 mio. kr. i anlægsmidler, der er afsat på skoleområdet i Inventar til nyt bibliotek i Ørbæk I forbindelse med etableringen af Ørbæk Midtpunkt er der ikke midler til inventar. Det er således aftalt, at brugerne på idrætsområdet selv skal fremskaffe midler til inventar. Heller ikke i forhold til biblioteket er der afsat midler til nyt inventar. Det eksisterende inventar ved biblioteket i Ørbæk er utidssvarende og meget nedslidt. Forligspartierne er på den baggrund enige om, at der kan benyttes leasingfinansiering i forbindelse med udskiftning af inventaret. Den skønnede omkostning er ca kr. Leasingafgiften finansieres af institutionens driftsbudget Borger- og Håndværkerforeningens Hus Forligspartierne er enige om at etablere et økonomisk pusterum for Borger- og Håndværkerforeningens Hus. Det sker ved bevilling af et rente- og afdragsfrit lån på kr. i hvert af årene 2013 og Udviklingen i husets økonomi følges løbende, og senest august 2014 vurderes i hvilket omfang bestyrelsens anstrengelser for at sikre en bedre driftsøkonomi har båret frugt. Det er en forudsætning for ydelse af lån, at folkeoplysende foreninger og kommunale institutioner kan benytte huset på samme vilkår som i Det er endvidere en forudsætning, at provenu fra salget af Stiftelsen anvendes på konkrete påtrængende bygningsmæssige forbedringer efter anvisning fra Teknik- og Miljøafdelingen i Nyborg Kommune. Side 16

17 Kampsportens Hus Forligspartierne er enige om at udgifter til eventuelt køb af bygning og yderligere engangsudgifter til renovering/indretning afholdes indenfor den samlede budgetramme i Derudover afsættes et årligt beløb på 0,2 mio. kr. til de løbende driftsudgifter Broløb 2014 Der afsættes en samlet ramme på kr. til afholdelse af broløb i Det er Nyborgs tur til at være målby. Rammen forudsættes således både at kunne dække kommunens udgifter i forbindelse med selve løbet og et efterfølgende arrangement for løbsdeltagere og borgere. Erhvervs- og Udviklingsudvalget inddrages omkring markedsføring og kommunikation. SPECIALISERET SOCIALOMRÅDE 4.21 Initiativer for nedbringelse på det specialiserede socialområde På det specialiserede socialområde er der med tidligere budgetaftaler allerede besluttet betydelige reduktioner. Strategien med at finde mindre omkostningstunge tilbud fortsættes, men samtidig skal der sikres at tilbuddene lever op til de lovgivningsmæssige krav for borgere med særlige behov. SUNDHED 4.22 Indkøb af hjertestartere til landsbyer m.v. Forligspartierne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. til indkøb af hjertestartere til landsbyer m.v. i Nyborg Kommune på baggrund af statusrapport. Der er i dag opsat 48 hjertestartere i kommunen, heraf er opsat 2 hjertestartere i Ørbæk, 4 hjertestartere i Frørupområdet, 5 hjertestartere i Ullerslev og 37 hjertestartere i Nyborg. Det betyder, at der i flere af kommunens landsbyer er en længere afstand til den nærmeste hjertestarter og en længere responstid end det er gældende for de større byer Nyborg, Ørbæk og Ullerslev. Hurtig hjælp ved hjertetilfælde er afgørende for overlevelse. Hjertestartere bidrager desuden til mere tryghed blandt landsbyernes borgere. Efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør hjertestartere opsættes i tyndtbefolkede områder med relativt lange ambulanceresponstider, og bør placeres velkendte steder såsom bytorve, ved hæveautomater, postkasser og lign. Hjertestartere bør fortrinsvis opsættes i det offentlige rum, hvor de kan være tilgængelige 24 timer i døgnet. Side 17

18 Styrket indsats til forebyggelse og sundhedsfremme Nyborg Kommune har fået 1,680 mio. kr. (andel af 300 mio. kr.) årligt fra 2013 til en styrket indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. Formålet er, at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og bidrage til sammenhængende patientforløb. Midlerne skal anvendes til forebyggelse og rehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kronisk sygdom. Forligspartierne er enige om at anvende de 1,680 mio. kr. på følgende måde: 0,5 mio. til frivillighedskonsulent understøtter udmøntning af frivillighedspolitikken med fokus på dialog, udvikling, rekruttering og samarbejde med bl.a. patientforeninger, Ældre Sagen mv. (Sundhedsafdelingen) 0,325 mio. til en styrket indsats vedr. kostvejledning bl.a. målrettet borgere med kronisk sygdom, den ældre medicinske patient samt over - og undervægtige. Indsatsen vil tillige omfatte den tidlige indsats i dagtilbud og skoler (Sundhedsafdelingen) 0,4 mio. kroner til rehabiliteringscenter benyttes til iværksættelse af aktiviteter for de ældre borgere, der kommer på rehabiliteringscentret. Aktiviteterne kan omfatte alt fra fysisk og kognitiv træning, til ADL-træning, så borgernes overgang til eget hjem gøres mest muligt smidig og borgerne fastholder deres selvhjulpenhed, når de kommer hjem (Pleje- og Omsorgsafdelingen). 0,456 mio. kroner til hverdagsrehabilitering benyttes til øget fokus på aktiviteter for hjemmeboende ældre, f.eks. ved igangsættelse af fysiske og kognitive aktiviteter for hjemmeboende demente og ved hverdagsrehabiliterende aktiviteter på åbne og visiterede dagscentre (Pleje- og Omsorgsafdelingen). PLEJE OG OMSORG 4.24 Strukturændringer på ældreområdet Klar til fremtiden Ældreområdet udfordres i de kommende år: Antallet af ældre borgere i Nyborg Kommune stiger meget og med forventningen om en stram økonomi og risiko for mangel på personale, er det nødvendigt, at der derudover tænkes nyt og anderledes både i forhold til organisering, forebyggende indsatser, nye metoder, boligbehov, velfærdsteknologi og hjælpemidler samt styring af området, for at blive klar til fremtiden. Derfor har Byrådet i 2012 arbejdet med en langsigtet strategi for udviklingen af ældreområdet med analysen Klar til Fremtiden. Analysen kommer med anbefalinger, der er rettet mod en langt mere offensiv og aktiv indsats. Missionen er, at gøre de ældre og kommende ældre så selvhjulpne som muligt. Byrådet har en tro på, at ældre i Nyborg ønsker at være så aktive og selvbestemmende som muligt. De nuværende og kommende ældre er spurgt og deres melding er klar: De ønsker i videst muligt omfang at klare sig selv! Vores fornemste opgave bliver derfor at hjælpe til selv-hjælp. Derfor har Forligsparterne fokus på både, hvordan de ældre kan klare sig selv længere end i dag - og hvordan får vi skabt vi rammerne for, at flere ældre får en aktiv alderdom. Derved kan vi også sikre, at der er tilstrækkelig hjælp til de, der slet ikke kan klare sig selv. Side 18

19 19 Forligsparterne er enige om følgende vision for ældreområdet i Nyborg Kommune: Ældre i Nyborg Kommune får et aktivt og selvbestemmende ældreliv Forligsparterne ønsker en aktiv linje med udgangspunkt i de 4 mål for ældreområdet, som byrådet besluttede i 2012, nemlig at: at flere ældre bliver selvhjulpne at tidspunktet for plejebehov udskydes at opgaver løses effektivt at ressourcerne udnyttes bedst muligt Med de fire mål ønsker forligsparterne at sende et klart signal om, at de ældre skal bevare deres selvhjulpenhed og forsat være selvbestemmende samt tage ansvar i deres alderdom. De ældre skal være aktive og kunne klare sig selv længere i egen bolig. Der skal tilbydes rammer og muligheder, så de ældre motiveres til selv at løse flere opgaver. Forligsparterne er enige om, at personalet i Pleje & Omsorg i endnu højere grad skal arbejde ud fra princippet hjælp til selv-hjælp. Det betyder blandt andet, at Pleje- og Omsorgsafdelingen skal arbejdes på nye måder, og vaner og kulturer skal ændres. Afdelingens medarbejdere skal i deres arbejde fokusere på, hvordan de ældre kan involveres og sammen med de ældres skab muligheder for en aktiv alderdom. Formålet med indsatsen i ældreområdet er i langt højere grad at forebygge. Den forebyggende indsats skal understøtte målene om mere selvhjulpne ældre. Der skal tænkes i tværfaglighed og koordination, og der skal arbejdes med at skabe større nærhed for den enkelte ældre i det daglige møde med Pleje & Omsorg. Intentionen om, at den enkelte ældre får besøg af så få forskellige medarbejdere, som muligt, skal være ledestjernen. Forligsparterne godkender derfor også den foreslåede organisationstilpasning af Pleje & Omsorg, hvor blandt andet hjemmesygeplejen og hjemmehjælpen kobles i samlede enheder. Dette forventes at reducere antallet af forskellige besøg hos de ældre, og give et generelt fagligt løft i organisationen. Samtidig sammenlægges de nuværende fem distrikter til to større distrikter. Dette vil sikre en bedre mulighed for at udnytte ressourcerne og følge med udviklingen i antallet af visiterede timer. Endelig gøres der med den nye organisationsstruktur op med funktioner og silotænkning. Der vil fremover i stedet bliver arbejdet i områder, hvor der skabes en tæt sammenhæng mellem syge- og hjemmeplejen og plejecentrene, hvor målet klart er, at arbejde mere tværfagligt og velkoordineret, til gavn for brugerne. Forligsparterne forventer, at borgerne vil opleve større nærhed og enkelthed, samt en bedre ressourceudnyttelse med den nye organisationsstruktur. Side 19

20 20 Forebyggende indsatser Forebyggelse er et kardinalpunkt i denne politiske aftale, og der skal arbejdes på at forebygge, hvor det kan betale sig. Forligsparterne er enige om, at der på ældreområdet bl.a. skal arbejdes med: systematisk medicingennemgang systematisk opfølgende hjemmebesøg projekt omkring oprettelse af to akutstuer forebyggelse af fald ernæringsproblemer tidlig opsporing af demens ingen ventetid på hjælpemidler, hvis hjælpemidlet kan gøre borgeren selvhjulpen Herudover er Forligsparterne enige om, at der skal udarbejdes en strategi for den ældre medicinske patient i samarbejde med Sundhedsafdelingen. Aktiviteter for de ældre Forligsparterne er enige om, at der skal satses på aktiviteter, for både hjemmeboende og beboere på plejecentre, for at flere ældre kan forblive og gøres selvhjulpne. Derfor sættes der øget fokus på forskellige dagscentertilbud, herunder forbedrede muligheder for fysisk og kognitiv træning. Rehabiliteringscenter Nyborg Der skal satses yderligere på den forebyggende indsats, blandt andet ved etablering af et Rehabiliteringscenter, hvor borgere kan få hjælp til at genvinde deres funktioner efter for eksempel et sygehusophold. Forligsparterne er enige om, at etablere Rehabiliteringscenter Nyborg, skal indrettes med rehabilitering, akutstuer, specialenhed for demente og turnusborgere, samt at Rehabiliteringscentret skal huses i det nuværende Plejecenter Jernbanebo. Forligsparterne ønsker, at der opsættes præcise effektmål for indsatsen i Rehabiliteringscentret, så vi kan få viden om, hvad som virker, og dermed kan prioritere indsatserne. I det nye Rehabiliteringscenter vil der også være mulighed for aktiviteter, træning, café m.v. Ved etablering af Rehabiliteringscenter Nyborg, forventes forligsparterne, at der kan reduceres i antallet af indlæggelser og der dermed kan sparers på den kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter. Ved etablering af Rehabiliteringscenteret skal Højvangen midlertidig aflastning - lukkes. Forligsparterne ved, at etableringen af Rehabiliteringscentret vil betyde lukning af 25 plejecenterpladser. Det er parternes forventning, at Pleje & Omsorg tager hånd om de nuværende beboere ved bl.a. at indgå i en individuel dialog med den enkelte beboer og dennes pårørende for at få afklaret, hvilket plejecenter den enkelte ældre kunne ønske sig at flytte til. Vi vil bestræbe os på at imødekomme ønskerne. Side 20

21 21 Reduktion i antallet af plejecenterpladser Selvom antallet af ældre vokser, viser ventelisten over antallet af ældre, der søger en ældrebolig eller en plejebolig, at ønsket om at flytte, over de sidste par år, er faldet. De ælder giver udtryk for, at de ønsker at blive længst muligt i eget hjem og hjemmeplejen har håndteret dette fint igennem flere år og understøtter de ældres ønske om at blive hjemme. Sammen med de forebyggende indsatser, der sættes i værk med denne politiske aftale, er Forligsparterne enige om, at det både er forsvarlig og hensigtsmæssigt at reducere antallet af plejecenterpladser. Forligsparterne anbefaler, at byrådet i tager stilling til plejecenterstrukturen, herunder eventuelt behovet for udbygning af antallet af pladser. Normalisering af demensbegrebet Det er i dag mere almindeligt at være dement, end ikke dement, når man flytter på plejecenter. I Nyborg er over halvdelen af beboerne på plejecentrene demente og denne andel forventes at stige de kommende år. Derfor ønsker forligsparterne at normalisere demensbegrebet. Dette sker ved at nedlægge de såkaldte skærmede enheder. Parterne ved, at der er behov for en grundig viden om demenssygdommen og dens påvirkning af både den enkelte ældre og dennes pårørende. Derfor vil Forligsparterne styrke indsatsen i forhold til demente. Dels ved udvidelse af dagtilbuddet i Nyborg med blandt andet mere fysisk og kognitiv træning. Parterne ønsker også, at der udvikles et mere specifikt dagtilbud til hjemmeboende demente i Ullerslev og Ørbæk. Herudover ønsker Forligsparterne at etablere et specialenhed omkring demens på Rehabiliteringscenter Nyborg. Specialenheden skal bl.a. have ansvaret for 7 plejeboliger, der kan benyttes af særligt hårdt ramte demente. Specialenheden skal ligeledes tage sig af demente borgere, der har behov for et turnusophold. Forligsparterne er bekendt med, at personalet i Pleje- og Omsorgsafdelingen er videreuddannet til at kunne give demente borgere optimal pleje. Frivillighed Forligsparterne sætter stor pris på det store frivillige arbejde, der blandt andet udføres på Ældreområdet. Parterne oplever de frivillige kræfters indsats, som flødeskummet på hverdagen for mange ældre. Forligsparterne er enige om, at der skal gøre mere for at understøtte det frivillige arbejde, jf. afsnittet omkring frivillighedspolitikken. Velfærdsteknologi i praksis Forligsparterne ønsker at afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger skal være en del af dagligdagen, både i hjemmene og på plejecentrene. Parterne er enige om, at både afprøvning og efterfølgende indførsel af nye teknologier skal ske i tæt dialog med brugere og medarbejdere, så der sikres størst mulig accept af teknologien. Forligsparterne er enige om, at Pleje- og Omsorgsafdelingen kontinuerligt bør afprøve og indtænke velfærdsteknologi. Velfærdsteknologiske løsninger der i løbet af 2-3 år giver drift besparelser indføres. Side 21

22 22 Sygeplejeklinikker Der er etableret Sygeplejeklinikker på Rosengården i Ørbæk, Plejecenter Egeparken i Nyborg samt i tilknytning til Træningsafdelingen på Skaboeshusevej i Nyborg. Herudover er der en Klinik på Plejecenter Egevang under opbygning. På Klinikkerne kan man bl.a. få hjælp til at få skiftet sår, doseret medicin, give injektioner, samtaler med en sygeplejefaglig, om forskellige sundheds- og plejemæssige problematikker. Forligsparterne er enige i, at alle de ældre, der er i stand til at benytte Klinikkerne, skal benytte dem. For den enkelte ældre vil det betyde, at man i stedet for at skulle vente hjemme på besøg af hjemmesygeplejen i flere timer, kan aftale et præcist tidspunkt i klinikken, på linje med et besøg hos egen praktiserende læge eller tandlæge. På denne måde har den enkelte ældre øget selvbestemmelse over tidspunkterne. Idet klinikkerne etableres i tilknytning til Plejecentrene, er det håbet, at Plejecentrenes Café og åbne aktivitetscentre også vil blive benyttet af de ældre, så de dér for mulighed for at holde sig aktive. Ligeledes kunne de ældre, der kommer i aktivitetscentrene, opsøge Klinikkerne ved spørgsmål omkring sundhedsforhold. Endelig er de fysiske rammer i klinikkerne gode, hvilket bl.a. har betydning for de hygiejniske forhold, ved f.eks. skift af forbindinger. For Pleje & Omsorg betyder en øget brug af klinikkerne, at arbejdet kan tilrettelægges mere optimalt, herunder at kørslen reduceres. Forligsparterne erkender, at der vil være enkelte borgergrupper, der ikke kan benytte sig af klinikkerne, herunder særligt sårbare grupper, herunder terminale borgere, demente og psykisk syge borgere, som ikke vil kunne benytte Klinikkerne. Forligsparterne er derfor enige om, at der for disse grupper fortsat vil få tilbud om sygepleje i eget hjem. Der ligger en sygeplejevurdering til grund for et evt. besøg i eget hjem. Aktiv hjemmehjælp Forligsparterne har lagt mærke til de gode erfaringer, der er kommet af projektet Aktiv hjemmehjælp og ved at hjemmeplejen har gjort et godt stykke arbejde med at hjælpe de ældre til at hjælpe sig selv. Forligspartierne er enige om, at principperne og holdningerne i Aktiv Hjemmehjælp skal fortsætte og forstærkes i hjemmeplejeregi. Det aktive perspektiv skal også tænkes ind i sygeplejen. Der skal tilbydes rammer og muligheder i mødet med den ældre, så de ældre motiveres til selv at løse flere opgaver. Sygeplejen Byrådet har i sommeren 2012 besluttet at igangsætte en analyse af sygeplejen med henblik på en optimering og omorganisering af sygeplejen. Samtidigt besluttede Byrådet, at antallet af sygeplejepersonale fremover er på niveau med gennemsnittet på Fyn. Forligsparterne er enige i, at der skal findes en rammebesparelse på 5,6 mio. kr. (helårsvirkning fra 2014) på sygeplejen, set i sammenhæng med de øvrige faggrupper. Økonomistyring Forligsparterne ønsker, at den nuværende ressourcetildelingsmodel til plejecentrene tages op til revision i løbet af 2013, med henblik på et forslag til en ny økonomimodel. Forslaget skal som minimum være budget- og udgiftsneutral for kommunen. Side 22

23 23 BESKÆFTIGELSE 4.25 Mål og strategier på beskæftigelsesområdet flere i arbejde, unges uddannelsesmuligheder og virksomhedsrettet aktivering Beskæftigelsesudvalget har 17. september 2012 godkendt Beskæftigelsesplan 2013 som forlægges Byrådet til endelig godkendelse 15. oktober Der vil efterfølgende blive tilføjet konkrete måltal. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. I planen opstilles mål og strategier for den lokale beskæftigelsesindsats på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcentret står overfor. Beskæftigelsesplanen tydeliggør dermed sammenhængen mellem udfordringer, de politiske målsætninger, de konkrete mål for indsatsen og strategierne. Beskæftigelsesplanen betragtes som en forpligtende aftale mellem Beskæftigelsesudvalget i Nyborg Kommune, Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og Jobcenter Nyborg om beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Nyborg skal være et kraftcenter, hvor borgere og virksomheder henvender sig og får kvalificeret hjælp i forhold til alle spørgsmål og problemstillinger, der handler om beskæftigelse. Fokus i Nyborg kommunes beskæftigelsesindsats er på: Job eller uddannelse for alle der kan herunder særlig fokus på de unges uddannelsesmuligheder. En tidlig, aktiv og koordineret indsats. Aktivering i virksomhedscentre. Aktivering i løntilskud i offentlige og private virksomheder og anden virksomhedsrettet aktivering. Jobcenter Nyborg prioriterer et meget tæt samspil med erhvervslivet i kommunen og samarbejder aktivt med virksomhederne i området om at gøre ledige klar til job. Jobcenter Nyborg vil desuden prioritere et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, herunder a-kasserne, uddannelsesinstitutioner m.fl. omkring løsningen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i området. Der skal desuden arbejdes med målrettede indsatser for dem, der rammes hårdest økonomisk og socialt af den forkortede dagpengeperiode. Side 23

24 24 Beskæftigelsesministeren har udmeldt nedenstående 4 beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2013: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og en styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Nyborg har indarbejdet ministerens mål og rammer i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for Beskæftigelsesudvalget i Nyborg Kommune og Det lokale Beskæftigelsesråd har desuden ønsket, at der skal være fokus på en særlig indsats i forhold til: 5. Færre unge skal starte deres voksenliv på kontanthjælp. ERHVERV OG UDVIKLING 4.26 Afskaffelse af dækningsafgiften over en periode på 10 år Forligspartierne er enige om, fra 2014, at afskaffe dækningsafgiften over en 10-årig periode med 1 mio. kr. om året, dog med et større beløb det sidste år. Finansieringen sker via det fald, der sker i renter og afdrag som følge af den faldende gæld Internationalt middelaldermarked I lighed med budget 2012 afsættes 0,3 mio. kr. til internationalt middelaldermarked i 2013, som opfølgning på den store succes i Ny energi til bosætningskampagne Forligspartierne er enige om ny energi til bosætningskampagnen, der blev gennemført i Målet er fortsat at tiltrække nye familier og borgere fra andre kommuner med henblik på at øge indtægtsgrundlaget i kommunen Udvikling Fyn Byrådet har særlig fokus på Udvikling Fyns resultater i de kommende år, både lokalt og regionalt. Forligspartierne er enige om at Udvikling Fyns direktør, en gang i kvartalet orienterer byrådet om status på arbejder og resultater. Forligspartierne er enige om fortsat at bakke fælles fynske projekter op i Udvikling Fyn regí. Side 24

25 25 ADMINISTRATION OG TVÆRGÅENDE 4.30 Nedbringelse af sygefraværet i kommunen Sygefravær har konsekvenser for både den pågældende medarbejders velfærd, kollegerne og servicen overfor borgerne og har også økonomiske konsekvenser i forhold til udbetaling af sygedagpenge og lønudgifter til vikarer. Det er derfor i alles interesse, at der gøres en målrettet og vedvarende indsats for at begrænse sygefraværet. Her har ledelsen ubetinget et særligt ansvar for at sikre et så lavt sygefravær som muligt på arbejdspladsen, men sygefravær er også en fælles udfordring, som må søges løst i samarbejde mellem de pågældende medarbejdere, deres kolleger og ledelsen, så sygefraværet bliver begrænset mest muligt til gavn for alle parter. Der blev i 2007 fastlagt en handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet i Nyborg Kommune med 20% i perioden frem til 2015, herunder retningslinjer for opfølgning på sygefravær og gennemførelse af sygesamtaler med henblik afklaring af muligheden for tilbagevenden til arbejde. Sygefraværet er løbende blevet nedbragt i alle årene frem til 2011 med samlet 17%. Denne udvikling er imidlertid vendt i 2012, hvor der i årets første 8 måneder er konstateret en stigning i forhold til Dette nødvendiggør en skærpet indsats og fokus på nedbringelse af sygefraværet med henblik på at fastholde målsætningen om at nedbringe kommunens sygefravær med 20% i perioden fra 2007 til Der udarbejdes en ajourført handlingsplan med nye initiativer til at fastholde målsætningen om nedbringelse af kommunens sygefravær Fokus på ressourceudnyttelse og benchmarking Nyborg Kommune vil også i fremtiden stå overfor betydelige økonomiske udfordringer på grund af et faldende indtægtsgrundlag og et stigende udgiftspres fra især overførelsesudgifter, medfinansiering af sundhedsudgifterne, det specialiserede socialområde samt udgifter til pleje og omsorg af de ældre. Dette indebærer, at der allerede nu må tænkes i fornyelse og omstilling af den kommunale opgaveløsning, hvor der bl.a. tænkes i nye strukturer, løsninger og samarbejdsformer. For at kunne fastholde servicen til borgerne vil det være helt nødvendigt at nuværende opgaver i fremtiden løses med færre penge. Det fremgår af økonomiaftalen 2013: At regeringen og KL er enige om at øge fokus på mål, resultater og incitamenter. Sammenligninger af metoder, resultater og indsatser kan medvirke til at synliggøre konkrete initiativer, der forbedrer effektiviteten i den offentlige sektor. Regeringen og KL er enige om at etablere en mere systematisk tilgang til benchmarking, der samtidig sætter fokus på udbredelse og gensidig læring. At der er igangsat et arbejde, der skal forbedre økonomistyringen markant i hele den offentlige sektor, herunder gennemførelse af en kortlægning af kommunernes økonomistyring, der blandt andet skal fokusere på den konkrete praksis for styring, budgettering, opfølgning samt kobling mellem økonomi og aktivitet. Side 25

26 26 At regeringen inden udgangen af 2012 vil fremlægge et oplæg til en refusionsomlægning for overførelsesudgifterne, som i højere grad er baseret på resultater. Udgangspunktet er, at kommunernes udgifter til forsørgelse ikke længere skal afhænge af, hvilken ydelse der udbetales, men i højere grad af, hvor længe en borger har modtaget offentlig forsørgelse. Målet er at refusionsomlægningen vil give kommunerne en styrket tilskyndelse til en mere effektiv beskæftigelsesindsats og samtidig medvirke til at begrænse væksten i overførelsesudgifterne. Forligspartierne er derfor enige om at igangsætte et projekt med en benchmarking af eksempelvis 4 udvalgte sektorområder i forhold til andre kommuner. Målet er, at kommunerne vil kunne inspirere hinanden til af finde nye måder til at effektivisere driften og sikre en bedre ressourceudnyttelse i fremtiden. Analysen udarbejdes i løbet af foråret 2013 på baggrund af regnskabstal for 2012 med henblik på afrapportering i august 2013, således at konklusioner og indstillinger kan indgå i budgetdrøftelserne for budget Side 26

27 27 5. Anlægsudgifter- og indtægter ANLÆGSUDGIFTER Der er budgetteret med anlægsudgifter på 54,080 mio. kr. i 2013, 42,102 mio. kr. i 2014, 39,565 mio. kr. i 2015 og 42,384 mio. kr Kommunen har fået dispensation til optagelse af nye lån eller deponeringsfritagelse svarende til samlet 18,5 mio. kr. i Det er en forudsætning for lånedispensationen, at der bliver gennemført anlægsprojekter svarende til 57,555 mio. kr. i 2013 (incl. overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2012 til 2013) og lånerammen reduceres forholdsmæssigt såfremt anlægsudgifterne bliver mindre. Tabel 4: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Byggemodningsaftale NFS Bygningsvedligeholdelse (pulje) Renovering af Svanedamskvarteret Samling af materielgård på Alsvej Landsbyforskønnelse Transport og infrastruktur Torvet i Nyborg Sti bag om Præstevænget (statstilskud 0,6 mio.kr.) Facaderenovering Nyborg Rådhus Undervisning og kultur Anlægsoverførsler fra 2012 til Idrætsanlæg (pulje) IT til skolerne Moderniseringer af folkeskoler Nyt idrætsanlæg i Nyborg Overtagelse af bygninger fra NIF (indfrielse af restgæld) Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Daginstitution Klatretræet i Herrested Daginstitutioner, moderniseringer Fællesudgifter og administration m.v Anlægsfond, salg af Nyborg Elnet Anlægsreserve IT infrastruktur m.v I alt Byggemodningsaftale NFS En kommune må ikke uden lovhjemmel yde støtte til eller modtage støtte fra de kommunale forsyningsvirksomheder. Organiseringen af forsyningsområdet i et selvstændigt aktieselskab ændrer ikke grundlæggende ved reglerne om adskillelse af økonomien. De enkelte forsyningsområder skal via taksterne finansiere hele deres virksomhed, og en kommune må ikke yde tilskud til nedbringelse af taksterne. Side 27

28 28 Efter lånebekendtgørelsen har en kommune mulighed for at optage lån til køb af jord til jordforsyning og til eventuelle interne forsyningsvirksomheders investeringer. I forbindelse med udskillelsen af forsyningsområderne i et selvstændigt aktieselskab fratages kommunens mulighed for lånoptagelse på forsyningsområderne. Selskabet vil i stedet have mulighed for at finansiere anlægsinvesteringer ved låneoptagelse og dermed sikre selskabet likviditet. Eventuelle tilgodehavender og gæld mellem det brugerfinansierede område og det skattefinansierede område skal forrentes med markedsrenten. Når en kommune selv forestår udstykning af byggegrunde afholder kommunen (jordforsyningen) forlods alle byggemodningsomkostninger, herunder etableringen af underordnede forsyningsanlæg. Det er således den, der tager initiativet til udstykningens gennemførelse, der skal bære den økonomiske risiko for at udstykkede parceller bliver solgt. Nyborg Kommune har indgået aftale med NFS A/S vedrørende udlæg i op til maksimalt 10 år i forbindelse med afholdelse af udgifter til byggemodning på forsyningsområdet. NFS A/S s udlæg vedrørende tilslutningsbidrag til regn- og spildevand og byggemodningsbidrag tilbagebetales over en 10-årig periode, hvor Nyborg Kommune løbende afdrager på restgælden, uanset at grundene ikke er solgt, samt at i tilfælde af salg af grundene, udover afdraget, betales hele beløbet til NFS A/S i det enkelte år. 10-års perioden er således den maksimale periode, at tilgodehavendet udestår. NFS A/S s udlæg i perioden forrentes med den til en hver tid værende kassekreditrente i NFS. Renteudgifterne afholdes af Nyborg Kommune (jordforsyningen) som bærer risikoen for at grundene bliver solgt. Aftalen indebærer, at der til NFS A/S skal afregnes 0,768 mio. kr. i 2013, 2,493 mio. kr. i 2014, 2,493 mio. kr. i 2015 og 2,493 mio. kr. i Bygningsvedligeholdelse (pulje) Der er afsat 3,5 mio. kr. årligt til den løbende udvendig bygningsvedligeholdelse indenfor bl.a. folkeskoler, daginstitutioner, plejecentre, sociale institutioner, administrationsbygninger m.v. 5.3 Renovering af Svanedamskvarteret Der afsættes 1,100 mio. kr. i 2013 og 1,450 mio. kr. i 2014 til renovering af Svanedamskvarteret i henhold til Spildevandsplanen. NFS A/S skal ifølge Spildevandsplanen renovere og separere kloaksystemet i Svanedamskvarteret, der omfatter gaderne, Martinus Rasmussensgade, Kronprinsensgade, Birkhovedvej, Wørishøffersgade, Bredalsgade, Børge Jensens Plads, Svanedamsgade, Ellemosevej og del af Christianslundsvej). Arbejdet skal gennemføres i perioden Samling af materielgård på Alsvej Der afsættes 1,4 mio. kr. i 2013 til investeringer i forbindelse med samling af materialegård m.v., investering i nyt drivhus til egenproduktion af sommerblomster og investering i et vandingssystem. Materielgården samles i Beredskabets bygninger på Alsvej. Beredskabets personale placeres lokaler ved Teknik- og Miljøafdelingen. Den afledte årlige driftsbesparelse er tidligere indregnet i budgettet. Side 28

29 Landsbyforskønnelse Der afsættes 0,350 mio. kr. i 2013 til forskønnelse af landsbyer. Puljen udmøntes af Erhvervs- og Udviklingsudvalget. 5.6 Torvet i Nyborg Der er afsat 2,0 mio. kr. i 2013 til udvikling af Torvet i Nyborg. Erhvervs- og Udviklingsudvalget kommer med konkret forslag hertil. 5.7 Sti bag om Præstevænget Der afsættes 0,975 mio. kr. til etablering af dobbeltrettet cykelsti bag om Præstevænget i Nyborg. De samlede udgifter udgør 1,575 mio. kr., men der er givet tilsagn om statslig støtte på 0,6 mio. kr. Kommunes finansiering til projektet forventes således at blive ca. 0,975 mio.kr. Kommunen skal inden den 1. november 2012 give accept om man ønsker at benytte tilskuddet til medfinansiering af projektet. Projektet består i at skabe en sikker skolevej til ca. 340 børn, der går i skole i en anden bydel end hvor de bor. Projektet omfatter en 560 meter lang dobbeltrettet fællessti, som skal gøre skolevejen for 340 elever mere sikker. Stien skal etableres i markjord og placeres umiddelbart op af et boligområde. Det forventes at antallet af børn der vil cykle til skole fra boligområdet vil komme op på 50%. 5.8 Facaderenovering Nyborg Rådhus Der afsættes 0,7 mio. kr. til facaderenovering af Nyborg Rådhus i forlængelse af projekt med udvikling af Torvet. Erhvervs- og Udviklingsudvalget kommer med konkret forslag hertil. 5.9 Anlægsoverførsler fra 2012 til 2013 Der er i 2012 afsat et samlet anlægsbudget på 136,830 mio. kr. På grund af tidsforskydning i en række anlægsprojekter er der indarbejdet anlægsmidler svarende til 13,780 mio. kr. fra 2012 til Der i beløbet forudsat midlertidigt bortfald af anlægsprojekt vedrørende Tømmergraven på 5,022 mio. kr. i 2012 og ramme til ombygning af Materielgård på 2,578 mio. kr. i Vedligeholdelse af idrætsanlæg (pulje) Der er afsat 3,643 mio. kr. årligt til vedligeholdelse af idrætsanlæg i hele kommunen, heraf afsættes 0,5 mio. kr. i 2013 til mindre lokaleændringer i Ullerslev Motionscenter. Puljerne kan også anvendes til at færdiggørelse af projekt vedrørende idrætsanlæg i Nyborg IT til skolerne Der er afsat 1,369 mio. kr. årligt til IT anskaffelser m.v. til skolerne Moderniseringer af folkeskoler Der er i foretaget store anlægsinvesteringer på skoleområdet i forbindelse med fremrykning af anlægsprojekter i forbindelse med den ny skolestruktur m.v. Fra 2014 og frem er afsat 5,0 mio. kr. årligt til modernisering og vedligeholdelsen af folkeskoler. Midlerne kan også anvendes til udendørs faciliteter ved skolerne. Skole- og Dagtilbudsudvalget kommer med oplæg til Byrådet. Finansieringen af sammenbygningen af biblioteket med skolen i Ullerslev på ca kr. sker af de 5 mio. kr. i anlægsmidler, der er afsat på skoleområdet i Side 29

30 Nyt idrætsanlæg i Nyborg Det fremgik af den politisk aftale om Nyborg Kommunes budget 2012: Der foretages en betydelig investering i idrætsfaciliteterne i Nyborg By. Dette sker i forlængelse af, at både Ullerslev og Ørbæk med udgangen af 2012 har tidssvarende idrætsfaciliteter. I 2013 afsættes således et rådighedsbeløb på 29,0 mio. kr. til udbygning ved Nyborg Idræts- og Fritidscenter. I 2012 afsættes rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til forberedelse/rådgivning. Kommunen indgår drøftelser med NIF s bestyrelse om de nærmere muligheder og vilkår, herunder indgåelse af en driftsoverenskomst, hvorefter den selvejende institution fortsat står for driften af anlæggene (dvs. efter samme konstruktion som i Ørbæk). driften af Skovparkhallen indgår i denne konstruktion. Forligspartierne forudsætter, at både det nybyggede og det eksisterende byggeri ved Storebæltsvej bliver kommunalt ejet i lighed med Ørbæk. I budgetårene 2014 og frem afsættes 2,0 mio. kr. til afledt drift af det udvidede anlæg. Kommunaldirektøren bliver formand for en arbejdsgruppe med repræsentanter fra foreninger m.v., der kommer med et samlet oplæg til politiske drøftelser i Der blev på den baggrund nedsat en styregruppe med deltagelse af repræsentanter for nuværende og kommende brugere af Nyborg Idræts- og Fritidscenter. Styregruppen har sammen med bygherrerådgiveren (SAHL Arkitekter A/S) udarbejdet et projekt med følgende hovedelementer: Sammenbygning af Svømme- og Badeland med Tennishallen/Idrætsparkhallen. Ombygning af lokaler i Tennishallen og Idrætsparkhallen. Om- og tilbygning til Idrætsparkhallen samt renovering af denne bygning. Forbedring af faciliteter i Svømme- og Badeland. Etablering af kunstgræsbane på bane 2. Etablering af springgrav i Skovparkhallen. Hertil kommer konkrete projekter vedrørende Atletikstation og Nyborghallerne. Nyborg Idræts- og Fritidscenter (NIF) er imidlertid registreret som en erhvervsdrivende fond og ikke en almennyttig forening. Dette indebærer, at Nyborg Kommune ikke kan gennemføre byggeprojektet i de bygninger som ejes af NIF (Idrætsparkhallen, Tennishallen og sammenbygningen mellem disse to haller). Som udgangspunkt må Nyborg Kommune ikke give anlægstilskud eller stille garantier for lån og længerevarende driftstilskud til erhvervsdrivende fonde. NIF vil endvidere blive skattepligtig af et eventuelt anlægstilskud fra kommunen fordi dette ville blive betragtet som en gave. Den eneste mulighed for at gennemføre anlægsprojektet med den nuværende konstruktion vil derfor være at NIF selv finansierer deres egen andel af byggeprojektet via lånoptagelse. Dette vil i givet fald medfører en fordyrelse af projektet med 3 mio. kr. til momsudgifter og renteomkostninger på lånet. Samtidig vil banker og realkreditinstitutioner kræve at Nyborg Kommune giver garanti for lånet og garanti for det årlige driftstilskud til NIF indtil lånet er indfriet. Side 30

31 31 På længere sigt vil den nuværende selskabskonstruktion i NIF også betyde, at Nyborg Kommune ikke må give anlægstilskud eller yde garantier for lån til fremtidige anlægsprojekter vedrørende renovering og eventuel udvidelse af bygninger ejet af NIF (Nyborghallerne, Idrætsparkhallen, Tennishallen). Nyborg Idræts- og Fritidscenter vil på disse vilkår have ganske svært ved at leve op til deres nuværende formål og vedtægter som erhvervsdrivende fond. Dette vil sandsynligvis indebære, at NIF må ophøre som en erhvervsdrivende fond og at der i stedet skal etableres en almennyttig forening i lighed med organiseringen af Ørbæk Midtpunkt. En overdragelse af bygninger fra NIF til Nyborg Kommune skal som udgangspunkt ske til markedsprisen med indfrielse af restgælden i bygningerne på 8 mio. kr. Hertil kommer en række skattemæssige forhold som skal afklares i forbindelse med opløsningen af NIF som en erhvervsdrivende fond. Indtil de organisatoriske forhold vedrørende NIF er blevet løst vil der imidlertid være mulighed for at gennemføre dele af byggeprojektet, som udføres i Nyborg Kommunes egne bygninger (Svømme- og Badeland og Skovparkhallen) og på Nyborg Kommunes egen grund (Nyborg Kommune ejer de matrikler, som Nyborg Idræts- og Fritidscenter med udendørs idrætsanlæg er beliggende på). Derfor kan etablering af en kunstgræsbane, en springgrav i Skovparkhallen og forbedring af faciliteterne i Svømme- og Badeland gennemføres i Det betyder, at det samlede beløb på 29,0 mio. kr. til anlægsprojektet fordeles med et rådighedsbeløb på 11,0 mio. kr. i 2013 og 18,0 mio. kr. i Der er fortsat afsat 1,0 mio. kr. i 2012 til forberedelse/rådgivning (eventuelt restbeløb overføres til 2013 og 2014). Desuden afsættes 10,0 mio. kr. i 2013 til køb af Nyborg Idræts- og Fritidscenters bygninger og indfrielse af restgæld m.v. i forbindelse med overtagelse af bygninger fra NIF, herunder bygninger ved Storebæltsvej og Nyborghallerne. Indfrielse af restgælden i bygningerne betyder at det årlige driftstilskud til NIF kan nedsættes med 1,0 mio. kr. I budgetårene 2014 og frem er der fortsat afsat 2,0 mio. kr. til afledt drift af det udvidede anlæg Daginstitution Klatretræet i Herrested Der er afsat 1,848 mio. kr. i 2013 til færdiggørelse af anlægsprojekt vedrørende Klatretræet i den tidligere skole i Herrested som er påbegyndt i Den samlede anlægsbevilling udgør 7,386 mio. kr., hvoraf 5 mio. kr. er finansieret ved fremrykning af anlægspuljen på daginstitutionsområdet fra 2013 til Daginstitutioner, moderniseringer Der er i 2012 foretaget en række større anlægsinvesteringer i forbindelse med strukturændringerne på daginstitutionsområdet. For årene 2014 og frem er der afsat et rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. til et kvalitetsmæssigt løft på anlægssiden. Der foretages en analyse af muligheder og behov, med inddragelse af kvalificeret faglig rådgivning fra arkitekter og pædagoger i forbindelse med de bygningsmæssige forandringer i tilknytning til strukturændringerne på daginstitutionsområdet. Side 31

32 IT-infrastruktur m.v. Der er afsat et årlig beløb på 1,647 mio. kr. til vedligeholdelse af kommunens ITinfrastruktur m.v Ophævelse af kunstfond Forligspartierne er enige om at ophæve ordningen, hvorefter der ved anlægsprojekter afsættes 1% af anlægsudgifterne ved om- og nybygninger. Saldoen i kunstfonden er placeret på en balancekonto og udgør aktuelt ,08 kr. som frigives i 2013 og anvendes til finansiering af øvrige anlægsudgifter Forsøg med solceller Forligspartierne er enige om i 2013 at undersøge muligheden og rentabiliteten ved indførelse af solceller på nogle af kommunens bygninger. Investeringsudgiften vil kunne finansieres via den automatiske låneadgang, der gælder for energibesparende investeringer. Renter og afdrag forudsættes finansieret af den afledte driftsbesparelse Anlægsfond og anlægsreserve Indtægterne fra forsyningsområdet vedrørende salget af Nyborg Elnet A/S og salget af aktier i DONG Energy A/S er i perioden anvendt til finansiering af det historiske høje anlægsniveau, herunder renter og afdrag på lån til fremrykning af anlægsprojekter. Strukturændringer på skole- og daginstitutionsområdet Overtagelse af gadelys fra NFS Renovering af Svanedamskvarteret Samling af materielgård på Alsvej Landsbyforskønnelse Energibesparende investeringer på skoler (gæld til NFS) Byggemodningsaftale el-delen (gæld til NFS) Cykelstier/forbedrede trafikforhold ved skolerne Udvikling af midtbyen Selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet Kampsportens Hus Byggemodningsaftale NFS Grundkapitalindskud, Sprotoften Grundkapitalindskud, Havnegadekvarter 65 boliger Grundkapitalindskud, Odensevej 148 Torvet i Nyborg Facaderenovering Nyborg Rådhus Cykelsti ved Langå (medfinansiering) Sti bag om Præstevænget (statstilskud 0,6 mio.kr.) Støjvolde (medfinansiering) Nyt idrætsanlæg i Nyborg Renter og afdrag på nye lån Der er i afsat 27,432 mio. kr. i anlægsfonden og 9,213 mio. kr. i anlægsreserven som endnu ikke er disponeret til øremærkede anlægsprojekter. Side 32

33 33 ANLÆGSINDTÆGTER Der er budgetteret med årlige anlægsindtægter på 10,685 mio. kr. i Nyborg Kommune har 141 parcelhusgrunde til salg pr. 31. august 2012, heraf er de 130 byggemodnede og klar til salg. Derudover har Nyborg Kommune m² ledig erhvervsjord. Der blev i forbindelse med vedtagelsen af budget 2010 forudsat et forventet salg af 21 parcelhusgrunde og 1 erhvervsgrund som forudsætning for de forventede indtægter for 2010 samt overslagsårene. Tabel 5: Anlægsindtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Erhvervsområde Romsøvej Jagtenborg Kirsebærhaven, Ullerslev Mejerivænget, Ørbæk Ravnekærlund, etape Toftemarken, Ellinge Indtægter i alt Erhvervsområde Romsøvej I udstykningen Romsøvej har Nyborg Kommune pr. 31. august 2012, m² ledig erhvervsjord. De forventede indtægter svarer til et salg af cirka m² jord. Derudover har Nyborg Kommune erhvervsjord til salg følgende steder: m² på Damsgårdvej i Ullerslev, m² på Industrivej i Ørbæk og m² på Lundevænget 14 i Frørup Jagtenborg I udstykningen Jagtenborg har Nyborg Kommune pr. 31. august 2012, 101 parcelhusgrunde og 2 storparceller til salg. De forventede indtægter i budget 2013 svarer til et salg af cirka 15 grunde i udstykningen Kirsebærhaven, Ullerslev I udstykningen Kirsebærhaven har Nyborg Kommune pr. 31. august 2012, 4 parcelhusgrunde og 1 storparcel til salg. De forventede indtægter i budget 2013 svarer til et salg af 2 grunde i udstykningen Mejerivænget, Ørbæk I udstykningen Mejerivænget har Nyborg Kommune pr. 31. august 2012, 5 parcelhusgrunde til salg. De forventede indtægter i budget 2013 svarer til et salg af 2 grunde i udstykningen Ravnekærlund, etape 3 I udstykningen Ravnekærlund, etape 3 har Nyborg Kommune pr. 31. august 2012, 4 parcelhusgrunde til salg. De forventede indtægter i budget 2013 svarer til et salg af 1 grund i udstykningen Toftemarken, Ellinge I udstykningen Toftemarken i Ellinge har Nyborg Kommune pr. 31. august 2012, 10 parcelhusgrunde til salg. De forventede indtægter i budget 2013 svarer til et salg af 1 grund i udstykningen. Side 33

34 34 6. Finansiering og likviditet 6.1 Optagelse af nye lån til anlægsinvesteringer Der foretages ikke lånoptagelse til anlægsinvesteringer i Der vil dog fortsat kunne optages lån til energibesparende investeringer med automatisk låneadgang og en tilbagebetalingstid under 10 år. 6.2 Lånedispensation og deponeringsfritagelse Kommunen har fået dispensation til optagelse af nye lån eller deponeringsfritagelse svarende til samlet 18,5 mio. kr. i Forligspartierne er enige om at lånedispensationen på 18,5 mio. kr. anvendes til at frigøre deponerede midler for 11,6 mio. kr. vedrørende Højvangen samt undgå fremtidig deponering på 6,334 mio. kr. vedrørende Jernbanebo (sparekataloget). Der vil herefter være et restbeløb på 0,556 mio. kr. i ledig låneramme for Deponerede midler fra forsyningsområdet Nyborg Kommune har i 2010 solgt aktierne i DONG Energy A/S svarende til ekstraordinære indtægter på 134,257 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. Endvidere er Nyborg Elnet A/S solgt i 2010 svarende til ekstraordinære indtægter på 137,160 mio. kr. efter statsafgift på 40%, hvor de deponerede midler frigives med 1/10 årligt over de næste 10 år. Indtægterne bruges ikke på driften, men er afsat i en særlig anlægsfond med henblik på gennemførelse af en række større anlægsinvesteringer. Frigivelsen af deponerede midler er indregnet under finansielle poster. 6.4 Kommunens likviditet kassebeholdning Forligspartierne er enige om, at der som målsætning skal sikres en likviditet på mindst 32 mio. kr. ultimo året i Nyborg Kommune for at sikre en sund og stabil driftsøkonomi, som er en forudsætning for vækst og udvikling af kommunen. 6.5 Driftsreserve til uforudsete udgifter Der er afsat en årlig driftsreserve på 8,0 mio. kr. i 2013 og fremover til uforudsete udgifter og ændrede budgetforudsætninger i løbet af året. Der gives ikke tillægsbevillinger til serviceudgifter og eventuelle merudgifter i løbet af året skal derfor finansieres via kompenserende besparelser indenfor eget driftsområde. Driftsreserven er primært reserveret til uforudsete udgiftsstigninger indenfor vanskeligt styrbare områder vedrørende overførelsesudgifter, medfinansiering på sundhedsområdet og ekstraordinært dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde. 6.6 Kampagne for lovliggørelse af privat byggeri (ejendomsværdiskat) Erfaringer fra andre kommuner har vist, at der kan være uoverensstemmelse mellem det byggeri, som kommunen har registreret i BBR-systemet og det byggeri, der faktisk er opført i kommunen. BBR-systemet danner grundlag for opkrævningen af ejendomsværdiskat, og derfor er det afgørende, at BBR-registeret afspejler det reelle byggeri. Der iværksættes derfor et projekt med henblik på kortlægning og lovliggørelse af eksisterende uansøgt byggeri. Projektets løbetid vil afhænge af omfanget af uansøgt bebyggelse og kompleksiteten i de enkelte sager. Side 34

35 35 Nyborg, den 27. september Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Side 35

36 36 Bilag Oversigt over bilag til den politiske aftale Bilag 1: Konsekvenser af den politiske aftale 2013 Bilag 2: Investeringsoversigt 2013 Bilag 3: Lånoptagelse og langfristede gæld Bilag 4: Specifikation af rammebesparelser Bilag 5: Sparekatalog 2013 Side 36

37 37 Bilag 1 Konsekvenser af den politiske aftale 2013 Ændringer til budgetgrundlag fra 1. behandling i Byrådet 11. september 2012 (økonomisk overblik af 28. august 2012) Ændringer til budgetgrundlag til 1. behandling Budget Budget Budget Budget Beløb i kr DRIFT: Gennemsnitsløn og pension i folkeskoler Stigning i privat- og efterskoleelever Nedsættelse af heldagstaksten i SFO Midlertidig landsbypedel i Tårup (forsøg) Lokalt forankret tilbud om ungdomsuddannelse Forældrebetaling i daginstitutioner (mindreindtægter) Reduktion af pulje på 1 mio. kr. til madordning i daginstitutioner Indkøb af hjertestarter til landsbyer m.v Broløb i Driftsbesparelse ved indfrielse af restgæld i bygninger NIF Kampsportens Hus, årlige driftsudgifter Internationalt middelaldermarked -300 Udbetaling af feriekort m.v. i forbindelse med fratrædelser Forhøjelse af sparerammen (bruttokatalog til besparelser) Driftsudgifter i alt ANLÆG: Renovering af Svanedamskvarteret (besluttet UTM ) Tidsforskydning i anlægsprojekt nyt idrætscenter Overtagelse af bygninger fra NIF (indfrielse af restgæld) Samling af materielgård, nyt drivhus og vandingssystem Sti bag om Præstevænget (statstilskud 0,6 mio.kr.) Facaderenovering Nyborg Rådhus Landsbyforskønnelse Anlægsreserve Anlæg i alt FINANSIERING Vanskeligt stillet kommune Frigørelse deponerede midler Højvangen Bortfald af Tømmergraven i 2012 (anlæg) Ombygning af Materielgård i 2012 (anlæg) Øvrige finansforskydninger (ophævelse af kunstfond) 356 Finansiering i alt Pris- og lønfremskrivning BALANCE Side 37

38 38 Bilag 2 Investeringsoversigt 2013 Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Byggemodningsaftale NFS Bygningsvedligeholdelse (pulje) Renovering af Svanedamskvarteret Samling af materielgård på Alsvej Landsbyforskønnelse Transport og infrastruktur Torvet i Nyborg Sti bag om Præstevænget (statstilskud 0,6 mio.kr.) Facaderenovering Nyborg Rådhus Undervisning og kultur Anlægsoverførsler fra 2012 til Idrætsanlæg (pulje) IT til skolerne Moderniseringer af folkeskoler Nyt idrætsanlæg i Nyborg Overtagelse af bygninger fra NIF (indfrielse af restgæld) Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Daginstitution Klatretræet i Herrested Daginstitutioner, moderniseringer Fællesudgifter og administration m.v Anlægsfond, salg af Nyborg Elnet Anlægsreserve IT infrastruktur m.v I alt Anlægsindtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Erhvervsområde Romsøvej Jagtenborg Kirsebærhaven, Ullerslev Mejerivænget, Ørbæk Ravnekærlund, etape Toftemarken, Ellinge Indtægter i alt Side 38

39 39 Bilag 3 Lånemuligheder og langfristet gæld Puljer og lånemuligheder i kr. Puljer: Vanskeligt stillet kommune Særlige sociale problemer 0 I alt Lånemuligheder: Lån til kvalitetsfondsprojekter (anlæg) Ordinær lånepulje (anlæg) Lån til lav likviditet I alt Nyborg Kommune har fået 8,0 mio. kr. i særtilskud som vanskeligt stillet kommune i Kommunen har endvidere fået dispensation til optagelse af nye lån eller deponeringsfritagelse svarende til samlet 18,5 mio. kr. i 2013, heraf 13,0 mio. kr. til kvalitetsfondsprojektet, 2,0 mio. kr. til øvrige anlægsprojekter og 3,5 mio. kr. på grund af lav likviditet (Udbetaling Danmark m.v.). Det er en forudsætning for lånedispensationen, at der bliver gennemført anlægsprojekter svarende til 57,555 mio. kr. i 2013 og lånerammen reduceres forholdsmæssigt såfremt anlægsudgifterne bliver mindre. Lånedispensationen på 18,5 mio. kr. anvendes til at frigøre deponerede midler for 11,6 mio. kr. vedrørende Højvangen samt undgå fremtidig deponering på 6,334 mio. kr. vedrørende Jernbanebo (sparekataloget). Der vil herefter være et restbeløb på 0,556 mio. kr. i ledig låneramme for Nyborg Kommunes langfristede gæld var på samlet 285, 963 i regnskab Det er efterfølgende besluttet at optage nye lån på 124,181 mio. kr. til fremrykning af en række anlægsprojekter og energibesparende investeringer. Tabel: Beløb i kr Langfristet gæld, ultimo Nye lån Ny leasinggæld Kursreguleringer m.v Renter Afdrag på lån Afdrag på leasinggæld Ydelse Side 39

40 Gæld ultimo i kr. Politisk aftale om budget 2013 i Nyborg Kommune 40 Nedenstående figur viser udviklingen i den langfristede gæld med med de nye lån sammenlignet med afdragsprofilen for eksisterende lån i perioden Figur: Langfristet gæld Der afdrages årligt 33,711 mio. kr. på den langfristede gæld i perioden Den langfristede gæld vil være nedbragt til 193,405 mio. kr. ultimo 2016 med den nuværende afdragsprofil, hvilket ligger på et lavere niveau end i regnskab Den langfristede gæld vil være reduceret til 49,586 mio. kr. i Nyborg Kommune hører dermed fortsat til blandt de kommuner, der har den laveste gæld pr. indbygger. Side 40

41 41 Bilag 4 Specifikation af rammebesparelser Nr. Rammebesparelser i budget 2013 Lønninger Varekøb I alt Digitali- Indkøb Syge- Total Beløb i kr. PL 2013 PL 2013 PL 2013 sering fravær 1 Teknik- og Miljøudvalg Byggeri og fast ejendom Natur og Miljø Veje og Trafik Havne Beredskabskommision Beredskab Skole- og Dagtilbudsudvalg Folkeskoler og SFO Ungdomsskole og klubber Vidtgående specialundervisning Privatskoler m.m Dagpleje og daginstitutioner Kultur- og Fritidsudvalg Idræt og folkeoplysning Kultur Folkebiblioteker og lokalhist.arkiver Musikaktiviter incl. musikskolen Sundheds- og Ældreudvalg Sygehuse og sygesikring Tandpleje Sundhed Pleje og omsorg Hjælpemidler Køkkener Social- og Familieudvalg Foranstaltninger for børn og unge Foranstaltninger for voksne handicappede Støttecentre og sociale institutioner Førtidspensioner og personlige tillæg Boligstøtte m.v Beskæftigelsesudvalg Integration Sygedagpenge Kontanthjælp, aktivering og dagpenge Revalidering og fleksjob Jobcenter og arbejdsmarked Erhvervs- og Udviklingsudvalg Erhvervsudvikling Økonomiudvalg Politisk organisation Administrativ organisation Fællesudgifter og -indtægter Lønpuljer m.v I alt Side 41

42 42 Torvet Nyborg Side 42