LOKALPLAN BOLIGER M.M. VED BEDDINGEN, NYHAVNSGADE OG FRØGADE Ø-GADEKVARTERET

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGER M.M. VED BEDDINGEN, NYHAVNSGADE OG FRØGADE Ø-GADEKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN JUNI 2009

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Lokalplanen er udarbejdet af COWI as, Aalborg, i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser lokalplanområdet fra sydvest (Nyhavnsgade)

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...7 Lokalplanens indhold...7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...16 Tilladelser eller dispensa tio ner efter anden lovgivning...21 Servitutter...21 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...30 Vedtagelse...32 Tinglysning...32 Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A *...33 Støj fra erhverv, Bilag B *...35 Støj fra trafik, Bilag C *...37 Parkeringsnormer, Bilag F *...39 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. 4 Aalborg Kommune

5 Redegørelse Limfjorden KMD Værftshal Hedegaard Østre Havnebassin Beddingen Lauritzens Plads Busstop Busstop Gasværksvej Nyhavnsgade Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske om at omdanne området og bygge nyt, så det kan rumme blandede byformål - primært boliger og liberale erhverv. Formålet med planen er at muliggøre omdannelsen og det ønskede byggeri, men hvor offentligheden samtidig sikres gode adgangsforhold til bl.a. de rekreative kajarealer mod fjorden og langs havnebassinet. Det nye byggeri skal samtidig tilpasses den oprindelige skala og struktur ved Østre Havn, med en blanding af store og høje bygningsvoluminer. Der skal sikres vejadgang til området fra Beddingen. Det er også et formål at sikre en grøn tværgående stiforbindelse, så cyklister og fodgængere kan komme på tværs af den nye bydel ved Østre Havn. Endelig sikrer lokalplanen, at den gamle bevaringsværdige værftshal i området bevares. Lokalplanområdet er en del af det tidligere industriområde ved Østre Havnebassin, som i disse Juni

6 Redegørelse år omdannes til blandede bymæssige funktioner. Øst for lokalplanområdet er der bl.a. opført et nyt kontordomicil (KMD) omkring den gamle tørdok, hvor byens primære værftsindustri i sin tid lå. Vest for havnebassinet står korn- og foderstofområdet ligeledes overfor en omdannelse, og længere mod vest omdannes arealerne ved Nordkraft og Kvægtorvet. Lokalplanområdet indgår i lokalplan , der blev udarbejdet for det nye byområde øst for havnebassinet. Nærværende lokalplan udarbejdes imidlertid for at muliggøre et byggeri i den ønskede skala samt sikre en ændret anvendelse af området. Lokalplanområdet Vest for havnebassinet ligger korn- og foderstofområdet, der også skal byomdannes inden for de kommende år. Lokalplanområdet er på ca m 2 og omfatter et landfast areal samt en del af fjorden og en del af Østre Havnebassin. Det tidligere erhvervsareal, der er privat ejet, henligger p.t. rømmet og byggeklart, bortset fra den gamle bevaringsværdige værftshal på den nordlige del af ejendommen. Værftshallen er opført i 1918 og har et let og elegant udtryk med opsprossede vinduesflader og flotte bygningsdetaljer. Bygningen har 3 etager, hvor øverste etage er tilbagetrukket. Området omfatter desuden flere store kloakledninger samt et stort kontraklapbygværk og en pumpestation. Terrænet i området er fladt og der er ingen beplantning. Lokalplanområdet støder op til Beddingen, Lokalplanområdet grænser op til Østre Havnebassin, der er en vigtig del af den rekreative forbindelse langs fjorden. 6 Juni 2009

7 Redegørelse Mod syd grænser området op til Nyhavnsgade, der er én af de primære vejforbindelser til Midtbyen. der blev anlagt som adgangsvej til parkeringsarealerne ved KMD's nye bygning. Området ligger i byzone. Den gamle værftshal i området har høj bevaringsværdi. Lokalplanen muliggør nye anvendelser af bygningen, men hvor udseendet bevares. korn- og foderstofaktiviteterne, at der kan indpasses "miljøfølsomme" formål som boliger, kontorer mv. inden for lokalplanens område. Lokalplanområdets omgivelser Som det ses på luftfotoet s. 5 udgør lokalplanområdet en del af Aalborgs østlige havnefront med grænse til både fjorden og Østre Havnebassin. Mod øst grænser området op til KMD's nye kontordomicil samt en frikirke, der ligger på hjørnet af Gasværksvej. Syd for området ligger Nyhavnsgade, der er én af de overordnede indfaldsveje til Midtbyen. På modsatte side af Nyhavnsgade længere mod syd ligger Øgadekvarteret, der med sine flotte rødstenskarréer og Østre anlæg, tegner en markant profil af bydelen. Vest for havnebassinet ligger korn- og foderstofvirksomheden Hedegaard med sine høje siloer og pakhuse. Virksomheden har imidlertid afviklet sine aktiviteter på Østre Havn og har flyttet alle aktiviteter til havnen i Nørresundby. Afviklingen betyder samtidig, at omdannelsen af området til nye blandede bymæssige funktioner kan gå i gang inden for den nærmeste årrække. Endelig muliggør afviklingen af Lokalplanens indhold Lokalplanen muliggør, at der kan opføres ny bebyggelse i området til boligformål samt erhvervstyper, som naturligt kan integreres med boliger. Der kan opføres ny bebyggelse med et samlet bruttoetageareal på ca m 2. De nye bygninger skal opføres som længehuse i etager, hvor øverste etage skal opføres som tilbagetrukket penthouse. Den maksimale bygningshøjde er fastsat fra 24,0 m til 35,5 m. Hensigten er, at bygningshøjden skal nedtrappes fra 10+1 til 7 etager i retning mod syd, så den højeste bygning ligger tættest på fjorden og den laveste mod Øgadekvarteret. På denne måde sikres der - i overensstemmelse med byrådets beslutning vedrørende omdannelsen af Østre Havn - en skalamæssig sammenhæng med det bagvedliggende byområde. Bebyggelsen skal placeres inden for to byggefelter udlagt parallelt med Beddingen og KMD's bygningsstrukturer øst for området. Bygningsdybden er fastsat Juni

8 Redegørelse Visualisering af en mulig ny bebyggelse i lokalplanområdet set fra det nordvestlige hjørne af havnebassinet. A B Visualiseringer af en ny bebyggelse i lokalplanområdet (A) set fra Estlandsgade/Østerbro. Udsigtslinierne til fjorden og værftshallen er bevaret. På visualisering B er også vist en planlagt bebyggelse lige syd for området, der er vedtaget i en tidligere lokalplan (LP ). 8 Juni 2009

9 Redegørelse 10 etager + penthouse 33m 30m Eksisterende lagerhal Private haver Østre havnebassin Fællesvej 1,25m Promenaden Grønt område Parkeringskælder Vest Øst 16 m 21 m Snit øst-vest gennem lokalplanområdet. Nord Syd 10 etager + penthouse 10 etager 9 etager Eksisterende lagerhal Private haver Limfjorden Promenaden Grønt område 7 etager Fællesvej 8 etager Grønt område Snit nord-syd gennem lokalplanområdet. til maks. 16,0 m ekskl. eventuelle altaner og andre lignende bygningsfremspring. Bygningerne skal endvidere placeres i den tvungne facadebyggelinie mod Beddingen. Inden for den resterende del af byggefelterne se Bilag 2 kan der kun etableres parkeringsdæk. Et forslag til disponering og udformning af området ses på illustrationsplanen på side 10 og Bilag 3. Visualisering set lidt længere fra øst. Juni 2009 Der er desuden fastsat en tvungen facadebyggelinie mod Beddingen, så byggeriet orienteres så langt mod øst som muligt. På den måde sikrest den bedst mu- 9

10 Byggefelt A Byggefelt B FORTOV BRANDVEJ VARELEVERING /CONTAINERE Redegørelse OPHOLD STI TRAPPEANLÆG Limfjorden STI LAV BRO STI HAVNEPROMENADE Havnepromenade STI OPHOLD BRANDVEJ BÆNKE BRANDVEJ OPHOLD TØRDOK KMD Gl. værftsbygning H-PARKERING 20 M. CYKEL KMD ETAPE-1 ETAPE-1 Hedegaard as STI 10 TJENESTE BILER RECEPTION Fælles ophold FORPLADS AFSÆTNING STI ETAPE-3 BYPARK Østre Havnebassin Grønt område STI ETAPE-2 FORTOV FORTOV Rolls Royce Nyhavnsgade Forslag til disponering af bebyggelse, veje, parkering, beplantning mv. i lokalplanområdet. lige tilpasning til den eksisterende skala i området, og samtidig sikres der en vis åbenhed samt visuel kontakt til fjorden fra de bagvedliggende boligkarréer, jf. udsigtslinien på Bilag 2. De nye bygninger får fine udsigtskvaliteter over både fjorden og Østre Havnebassin. Foruden nybyggeri muliggør lokalplanen, at den gamle værftsbygning kan indrettes til nye aktiviteter, blot bygningen bevares med sit oprindelige udseende. Alle udvendige ændringer skal således godkendes af Aalborg Kommune. Ved eventuel brand o.l. kan bygningen genopføres på soklen. 10 Juni 2009

11 Redegørelse Bygningen kan anvendes til fx kontorerhverv samt publikumsorienterede funktioner som restauranter, butikker, kultur o.l. Lokalplanen muliggør endvidere, at der indpasses mindre pontoner o.l. i tilknytning til kajkanten langs fjorden og Østre Havnebassin - altså på søterritoriet. Pontonerne tænkes anvendt til rekreative funktioner, som naturligt hører til en offentlig havnepromenade, fx badebro, iskiosk o.l. Det er intentionen at ny bebyggelse skal udformes med et markant og nutidigt formsprog, men det skal samtidig forholde sig til de maritime omgivelser og de særlige arkitektoniske elementer, der kendetegner de omkringliggende industribygninger. Det kan f.eks. være enkle kompositioner, markante bygningsvoluminer, variation og vekselvirkning i facadens vertikale og horisontale elementer samt særlige bygningsdetaljer. Den tidligere værftsbygning er et eksempel på en meget enkel og velproportioneret bygning med store vinduespartier, der er indarbejdet som hele facadeelementer på en elegant og forfinet måde. Lokalplanens bestemmelser skal være med til at sikre, at disse intentioner føres ud i livet. Konkret skal nybyggeri gives et markant og nutidigt formsprog, der relaterer sig til de maritime omgivelser og som fremtræder i høj kvalitet. For at sikre en vis variation i bebyggelsens formsprog og facader er der fastlagt bestemmelser om, at der i takt med ændringer i etageantal og bygningshøjde og etableres visuelle "brud" - fx ved etablering af indsnit, bygningsfremspring, skift i materialevalg o.l. For inspiration henvises til de viste referencefotos på s Vejadgang til området skal ske fra Beddingen, der er koblet til rundkørslen ved Gasværksvej og Nyhavnsgade. Fra Nyhavnsgade er der direkte forbindelse til både motorvejen og den centrale del af Midtbyen. Fra Beddingen etableres der adgangsvej ind i området, som vist i princippet på Bilag 2 og Illustrationsplanen (Bilag 3). På sigt kan der endvidere etableres vejadgang fra vest (tidl. korn- og foderstofområde). Parkering i området skal primært ske på et parkeringsdæk, der etableres delvist under den nye bebyggelse og delvist under terræn, jf. principsnit på s. 9. Der kan etableres parkeringsdæk inden for hele byggefeltet angivet på Bilag 2. Adgang til p- dæk skal også ske inden for byggefelterne, som vist i princippet på Bilag 2. Den del af parkeringsdækket, der ikke er bebygget, kan på "overfladen" indrettes udendørs ophold. Der kan også indrettes tagterrasser til formålet. Det grønne areal vest for den nye bebyggelse tænkes udformet med et parkagtigt præg. Arealet er til områdets beboere og ansatte, men skal samtidig "åbnes visuelt" mod den offentligt tilgængelige havnepromenade, så det synes som et semi-offentligt areal, som man godt kan færdes på tværs af. Beplantning skal derfor have en transparent karakter og vælges ud fra overvejelser omkring de særlige vækstbetingelser ved fjorden. Decideret opholdsareal kan kun etableres længst mod nord, jf. Bilag 2. Visualisering af en ny bebyggelse set fra nordsiden af fjorden (fra den tidligere Kemiragrund). Der sikres endvidere opholdsareal ved den gamle værftsbygning, som skal fremtræde med en blanding af beplantning og belægningsflader. Juni

12 Redegørelse a) Boligblok i Duisburg, Tyskland af Ingenhoven, Overdiek & Partner. c) Helsingborg??? c) Boliger på havnefronten i Helsingborg Det er intentionen at ny bebyggelse skal udformes med Miljøvurdering af planer og programmer et markant og nutidigt formsprog, men det skal samtidig Bl.a. alle lokalplaner og kommuneplantillæg skal forholde sig til de maritime omgivelser og de særlige screenes i henhold til "Lov om miljøvurdering af arkitektoniske elementer, der kendetegner de omkringliggende industribygninger. Det kan f.eks. være enkle planer og programmer". Vurderingen bør foretages af planlæggeren og en miljømedarbejder i fællesskab. kompositioner, markante bygningsvoluminer, variation og vekselvirkning i facadens vertikale og horisontale elementer samt særlige bygningsdetaljer. Ved eventuel klage over en landbrugsejendoms forhold - typisk vedr. lugt, støv, støj og fluer - kan kommunen meddele påbud om at foretage afhjælpende foranstaltninger. b) Boligblok i Graz, Østrig af Riegler & Riewe: Detaljer af rør og gitter giver industriel karakter. Den specifikke del (se eksemplet nedenfor, der stammer fra LP , Boliger og rekreative formål, Smalby, Langholt): 12 Juni 2009

13 Redegørelse d) Kulturcenteret i Tapiola, Finland af Arto Sipinen: Facadeforskydninger og påsatte vertikale detaljer. e) Boligblok i Helsinki, Finland af Gullichsen Vormala: Både vandrette og vertikale artikuleringer i facadens komposition samt facadeforskydninger og fine detaljer. Juni

14 Redegørelse h) Villa Mazag i Spanien af Ignacio Capitan Camona: Facadeforskydninger og vertikale detaljer. f) Punkthuse i Innsbruck af Baumschlager & Eberle. g) Boligblok i Østrig???: Skodderne giver dybde og variation i facaden. i) Studie House i London af Sergison Bates: Ru tegl og tilbagetrukne vinduer giver dybde i facaden. 14 Juni 2009

15 Redegørelse Østervangsskolen, Randers Kommune Charlottehaven København, Landskabsarkitekt Stig L. Andersson Østervangsskolen, Randers Kommune n) Østervangskolen i Randers af Playscapes. Story Garden, Oregon, USAarkitekt Charlottehaven København, Landskabsarkitekt Stig L. Andersson Inspiration til indretning, beplantning, belægning mv. af fælles fri- og opholdsarealer i lokalplanområdet, herunder også udformning af havnepromenaden. o) Story Garden i Portland Oregon af Doug Macy Juni

16 Redegørelse For at sikre en vis kvalitet og sammenhæng i udformningen af de udendørs opholdsarealer og øvrige ubebyggede arealer indeholder lokalplanen en bestemmelse om, at der skal udarbejdes en samlet plan herfor, som kommunen skal godkende. For inspiration til udformning af fælles opholds- og friarealer henvises til de viste referencefotos på s. 15. Parkeringsbehovet fra funktioner i den gamle værftsbygning tænkes indrettet på terræn øst for bygningen, jf. illustrationsplanen s. 10. Sådanne større P-arealer på terræn ligesom KMD's arealer øst for Beddingen skal anlægges med beplantning. Lokalplanområdet disponeres desuden med to overordnede stiforbindelser for gående og cyklister en havnepromenade og en tværgående grøn stiforbindelse. Havnepromenaden tænkes anlagt som en del af den sammenhængende rekreative stiforbindelse, som kommunen ønsker etableret langs hele fjordkysten. Promenaden udlægges i mindst 10 m bredde og anlægges med hårde urbane belægninger - fx asfalt - der passer ind i omgivelserne. På Bilag 2 er endvidere vist en mulig stitilkobling mod vest til molen ved korn- og foderstofvirksomhederne. Her kunne der fx etableres en broforbindelse for cyklister og gående. Den tværgående rekreative stiforbindelse skal udformes med beplantning, så den får en frodig grøn karakter. Stien skal bl.a. sikre offentlig passage på tværs af det nye byområde fra boligbebyggelsen ved Flydedokken og Tørdokken i øst, henover Lauritzens Plads ved KMD til Østre Havnebassin vest for lokalplanområdet. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del Opførelsen af Stuhrs Skibsværft ca af Aalborgs byzoneområde. Ifølge planloven skal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten visuelt. Området ved Østre havn er kendetegnet ved store bygningsvoluminer, bl.a. korn- og foderstofvirksomhederne mod vest og KMD's nye domicil øst for lokalplanområdet, hvor bygningshøjderne varierer mellem ca meter. Jævnfør visualiseringerne på side 8 og 9. Ny bebyggelse i området kan opføres i op til 10+1 etager og med en maks. bygningshøjde på 35,5 meter. Det vurderes derfor, at bebyggelse i lokalplanområdet vil udgøre en naturlig del af byens østlige skyline og derfor ikke vil ændre den visuelle oplevelse af kysten væsentligt. Den planlagte bebyggelse er endvidere i overensstemmelse med kommunens ønsker for den fremtidige udvikling af Østre Havn, hvor nybyggeri skal tilpasses den eksisterende skala i området. Detailhandel I området kan etableres butikker på maks. 250 m 2, jf. kommuneplanen. Der kan i alt etableres 800 m 2 bruttoetageareal til detailhandel. Bevaringsværdige bygninger Aalborg Kommune har i bevaringsregistreret bygninger, der er opført før Registreringen fremgår bl.a. af Kommuneatlas Aalborg Syd/Nord og SAVE-registeret. Ifølge Kommuneatlas Aalborg 16 Juni 2009

17 Redegørelse Syd/Nord og SAVE-registeret er der én bevaringsværdig bygning i lokalplanområdet i form af en smuk ældre værftshal opført i Jævnfør Bilag 2 samt fotos på side 7 og 16. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.4.D1 Østre Havn og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan Hele lokalplanområdet er omfattet af lokalplan Erhvervs- og boligområde ved Østre Havn. Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af nærværende lokalplan ophæves lokalplan inden for lokalplanområdet. Skolemæssigt hører området til Vejgaard Østre Skole. Skolen har ca. 700 elever fordelt på børnehaveklasse, klasse samt specialklasser. Herudover er der skolefritidsordning (DUS) og fritidstilbud for de lidt ældre elever. For ældre mennesker er der mulighed for hjemmehjælp mv. Alle pensionister kan endvidere benytte aktivitetscenteret Fyensgade-Centret (Fyensgade 25) og Aktivitetshuset Sjællandsgade (Sjællandsgade 26-28). Kollektiv trafik Området betjenes af buslinierne 18 og 39 (Gasværksvej) og 11 og 17 (Østerbro). Busserne har afgange 1-4 gange i timen. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for perioden er det forudsat, at der i hele Midtby-området bliver etableret boliger i perioden. I kommuneplanens hovedstruktur er lokalplanområdet og de omkringliggende områder udpeget som højt prioriteret byomdannelsesområde. Skole og institutioner Der er følgende muligheder for børnepasning, skolegang og service i nærområdet: De 0-3 årige passes overvejende af dagplejemødre, men med mulighed for vuggestue (Spiren) på Hadsundvej 119. Herefter kan børnene optages i en af børnehaverne: - Børnehaven Lyøgade, Lyøgade (30 pladser) - Børnehaven Thomas Boss, Thomas Boss Gade 8 (46 pladser) - Børnehaven Østparken, Sjællandsgade 28 (30 pladser) - Børnehaven Aagaarden, Sankt Mortens Gade 4 (30 pladser) - Daginstitutionen Kastanien, Saltholmsgade 14 (31 pladser). Miljøforhold Opvarmning Området har fjernvarmepligt. Det betyder, at ny byggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. El og vand Området vandforsynes fra Aalborg Kommunes Vandforsyning. Grundvand Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommunes Spildevandsplan. Hovedparten af området er fællesprivat separatkloakeret, mens en mindre del er offentligt separatkloakeret. Lokalplanområdet skal separatkloakeres. Overfladevand og spildevand fra lokalplanområdet skal afledes til det fællesprivate kloaksystem i området. Overfladevand udledes til Limfjorden via et privat udløb, mens spildevand ledes til rensning ved Renseanlæg Vest. Juni

18 Redegørelse Olieledning På matriklerne 5bb er tinglyst placering af en olieledning med tilhørende ventilbrønde samt transmissions- og el-kabler med tilhørende overjordiske el-skabe. Bebyggelse, etablering af ledningsanlæg, plantning af træer eller buske med dybtgående rødder, opfyldning eller udgravning må ikke foretages inden for en afstand af 2,5 m til hver side fra ledningens midtpunkt. Deklarationen vurderes ikke at være til hinder for lokalplanens realisering. Renovation - etageejendomme Ved etageejendomme vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. Hvor mulighederne taler for det, bør det overvejes, om der skal etableres underjordiske affaldssystemer såsom centralsug eller mobilsug for de fraktioner, som indgår i kildesorteringen. Ved meget store sammenhængende områder med mange boliger bør det overvejes, om der med fordel kan etableres underjordiske affaldssystemer (centralsug eller mobilsug) for én eller flere af de affaldsfraktioner, der forekommer i husholdningen. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Renovation - erhverv Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Hvor der er behov for at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængigt af butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester og lign. Opsamlingen kan ske i kuber/containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger ligesom støjgenerne mindskes. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Miljøvurdering af planer og programmer Aalborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Forhold til eksisterende virksomheder Lokalplanområdet grænser op til eksisterende erhverv - bl.a. korn- og foderstofvirksomhed - som i henhold til miljølovgivningen skal holde en vejledende mindsteafstand på m i forhold til boliger, jf. Bilag A. Aktiviteterne i korn- og foderstofvirksomhederne har derfor betydet, at det frem til i dag ikke har været muligt at indpasse boliger inden for lokalplanområdet, bl.a. pga. støj-, støv- 18 Juni 2009

19 Redegørelse og lugtmæssige gener. Virksomhedsdriften på de pågældende arealer er imidlertid afviklet. Trafik og trafikstøj I forbindelse med ændrede anvendelser, ombygning og nybyggeri skal bebyggelse og opholdsarealer udformes således, at Miljøministeriets til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes, p.t. vejledning nr. 4/2007. Lokalplanområdet er belastet med trafikstøj fra Nyhavnsgade, som har en trafikbelastning på biler (ÅDT) i Herudover forventes en markant stigning i trafikmængden på strækningen i de kommende år, bl.a. grundet den igangværende og planlagte omdannelse af havnefronten mod vest - herunder omdannelsen af Nordkraft og etableringen af Musikkens Hus mv. I 2020 forventes således en trafikbelastning på biler (ÅDT) på Nyhavnsgade. På den baggrund er der foretaget beregning af støjpåvirkningen af lokalplanområdet for situationen i både 2008 og Begge situationer viser en overskridelse af den gældende grænseværdi på 58 db(a) på det udendørs opholdsareal på terræn samt på den sydlige bygningsgavl og en del af den vestvendte facade. For at nuancerer beregningen er endvidere indsat en række beregningspunkter på bygningsfacaderne i forskellige højder. Beregningerne viser en række overskridelser på både de vestlige- og østlige facader. De dele af den planlagte bebyggelse, hvor II Støjudbredelse fra: Vejtrafik -Nyhavnsgade I 9 Modelgrundlag: Aalobrg Kommunes kortlægning af vejtrafik Scenarie: Trafiktal dateret frem til 2020 ÅDT: 27000, ÅDTH: 5% 8 Målforhold 1 : m II Støjudbredelse fra: Vejtrafik -Nyhavnsgade I 9 Modelgrundlag: Aalborg Kommunes kortlægning af vejtrafik Scenarie: Trafiktal reference ÅDT: 12524, ÅDTH: 7% 8 7 Målforhold 1 : m Lden [db(a)] - 1,5 m.o.t. Lden [db] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturer Signaturer Linie Linie Højdekurve Højdekurve Bygning Bygning Beregningsområde Beregningsområde Trafik - vej Trafik - vej Støjberegning (Soundplan) for 2020-situationen i lokalplanområdet - ÅDT: biler. Støjberegning (Soundplan) for 2008-situationen i lokalplanområdet - ÅDT: biler. Juni

20 Redegørelse grænseværdien for støjfølsom anvendelse (boliger) forventes overskredet, fremgår af visualiseringerne nederst på siden. Grundet den forventerede udvikling i trafikken og støjsituationen langs Nyhavngade, indeholder lokalplanen bestemmelser om, at den støjbelastede del af bebyggelsen ikke må anvendes til boliger og lignende støjfølsomme formål. Den på Bilag 2 viste del af det sydlige byggefelt kan således kun anvendes til kontorer o.l. Endvidere må den planlagte bebyggelse ikke tages i brug, før det er dokumenteret, at de til enhver tid gældende grænseværdier for støj fra veje kan overholdes. På sigt kan forskellige tiltag medvirke til at nedbringe trafikstøjen ved Nyhavnsgade, så en større del af bebyggelsen kan anvendes til boligformål. Det kan fx. være etablering af randbebyggelse mellem vejen og lokalplanområdet, brug at støjdæmpende asfalt samt evtentuelle omlægninger af trafikken. Dette forudsætter dog, at der udarbejdes en ny lokalplan. Jordforurening Lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til Jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2, juni 1999 med senere ændringer). Hvis arealanvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret til bl.a. bolig, offentlig legeplads, institution, rekreativt område eller alment tilgængeligt område, skal ejer eller bruger af arealet søge byrådet om tilladelse efter Jordforureningslovens 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Hvis et kortlagt areal anvendes til bolig, rekreativt område, alment tilgængeligt område eller offentlig legeplads, skal ejer eller bruger søge byrådet om tilladelse efter Jordforureningslovens 8 før påbegyndelse af et bygge- eller anlægsarbejde på arealet. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der bruges til bolig eller offentlig legeplads, skal det på det berørte areal sikres, at det øverste 50 cm's jordlag ikke er forurenet eller at der er etableret en varig fast belægning (jf. Jordforureningslovens 72b). Lokalplanområdet er pr. 1. januar 2008 desuden omfattet af områdeklassificering, hvilket betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. På Renovationsvæsenets hjemmeside kan man se, hvilke grunde der er områdeklassificeret. Visualisering af den planlagte bebyggelse med markering af facadepartier, der er belastet med et støjniveau >58 db. 20 Juni 2009

21 Redegørelse Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres konkrete tegn på jordforurening, der ikke er beskrevet i allerede foreliggende forureningsundersøgelser, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår, inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens 21, Jordforureningslovens 50a og 71 samt jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser. Kommunen har på dette foreliggende grundlag vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 3. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Kystdirektoratet Anlæg på søterritorie i havne, der ikke er omfattet af Havneloven (erhvervshavne), kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Arbejdet må ikke igangsættes, før Kystdirektoratet har afgjort, at projektet ikke kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, eller der er udarbejdet en VVM-redegørelse og Kystdirektoratet efterfølgende har givet tilladelse til projektets udførelse. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings selskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet: Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 5adi, 5adq og 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om vedligeholdelse af kajindfatninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adi, 5adq og 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adi, 5adq og 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om bebyggelse mm. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adi og 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Juni

22 Redegørelse Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq og 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om havnespor Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om byggeretligt skel mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om færdselsret mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om oplag, handel og reklamering med produkter i konkurrence med Dansk Esso as mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om spildevandslaug mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om grundejerforening mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5adq, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om betingelse vedr. bebyggelse mv. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om færdselsret mv Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Matr.nr. 5bb, Aalborg Markjorder Tinglyst: Titel: Dok om færdselsret mm. Påtaleberettiget: Aalborg Kommune 22 Juni 2009

23 ESTLANDSGADE Anmelder: Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, Tlf Planbestemmelser Afgift 1400 kr. Limfjorden TØRDOKKEN STUHRS BRYGGE SOYAGADE JORDNØDGADE BEDDINGEN LAURITZENS PLADS RAPSGADE VÆRFTSVEJ HAVNEMØLLEGADE FRØGADE NYHAVNSGADE STORMGADE NYHAVNSGADE SKIBSBYGGERIVEJ ØSTERBRO ØSTERPORT Meter 1:4.000 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Juni

24 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til blandede byformål som boliger, liberale erhverv, privat service, kulturelle samt rekreative formål, 1.2 at ny bebyggelse tilpasses både de industrielle og moderne bygningsmæssige omgivelserne mht. struktur og skala samt proportioner, materialer og farver, 1.3 at den gamle værftshal bevares og genanvendes, 1.4 et areal til en offentlig tilgængelig havnepromenade langs fjorden og havnebassinet, 1.5 en tværgående grøn stiforbindelse gennem området, 1.6 at vejadgang sker fra Beddingen Østre Havn, og 1.7 at parkering ved ny bebyggelse etableres delvist under terræn. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Området er opdelt i delområderne A og B. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Markjorder del af 5bb, del af 5adq, del af 5adi og del af Limfjordens vandareal samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse - delområde A Boliger (etage) #) Butikker, maks. 250 m 2 ) *) Restaurant*) Kontorer Kulturelle formål*) Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg #) Der kan ikke etableres boliger og lignende støjfølsomme funktioner inden for de byggefelter, der er vist på Bilag 2. Anvendelserne er specifi ceret i Bilag A. ) Samlet bruttoetageareal: max. 500 m 2. *) Publikumsorienterede funktioner skal overvejende indpasses i nederste etage. 3.2 Anvendelse - delområde B Kontorer Butikker, maks. 250 m 2 ) *) Restaurant*) Kulturelle formål*) Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg Anvendelserne er specifi ceret i Bilag A. ) Samlet bruttoetageareal: max. 300 m 2. *) Publikumsorienterede funktioner skal overvejende indpasses i bygningens nederste etage og orienteres mod havnepromenaden. 24 Juni 2009

25 Planbestemmelser 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Placering Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne samt med facade i facadebyggelinien vist på Bilag 2. Der kan opføres i alt m 2 inden for lokalplanområdet. 5.2 Etager og bygningshøjder - Delområde A Inden for det nordlige byggefelt må bygninger opføres med etager, hvor øverste etage skal udføres som tilbagetrukket tagetage. Bygningshøjden er fastsat til maks. 33,0 m og 35,5 m. Bebyggelse i 10+1 etager skal placeres længst mod nord og bebyggelse i 10 etager længst mod syd, som vist på Bilag 2*). Inden for det sydlige byggefelt må bygninger opføres med 7-9 etager og en maks. bygningshøjde på 24,0, 27,0 og 30,0 m. Bebyggelse i 9 etager skal placeres længst mod nord og bebyggelse i 7 etager længst mod syd, som vist på Bilag 2*). Bygningshøjder måles fra naturligt terræn (2,30 m DVR90**). Ved eventuelle publikumsorienterede funktioner skal således sikres handicapvenlige adgangsforhold. *) Hensigten er, at den nye bebyggelse visuelt trappes ned fra nord til syd. På denne måde sikres det, at skalaen i området tilpasses omgivelserne bedst muligt, hvor de højste bygninger placeres ud til fjorden og udsigtskvaliteterne og de laveste bygninger mod karrébebyggelsen i Øgadekvarteret. **) Sokkelkoten skal fremtidssikre bebyggelsen i området mod forventede fremtidige vandstandsstigninger og minimere oversvømmelsesrisikoen. 5.3 Husdybde og altaner - Delområde A Bygninger inden for delområdet må maks. have en husdybde på 16,0 m ekskl. altaner. Eventuelle altaner må højst fremtræde med en dybde på 1,80 m i forhold til bygningskroppen og må ikke udformes som altangange. Altaner skal fremtræde i materialer med et let og transparent udtryk, fx glas, træ, spinkle stålkonstruktioner o.l. Der må ikke etableres altaner i stueetagen. 5.4 Penthouse - Delområde A Ved indpasning af penthouse skal dette udformes med en dybde på højst 2/3 af den generelle husdybde (16,0 m). 5.5 Mindre bygninger - Delområde A Garager, cykelskure, affaldsstationer o.l. skal integreres i hovedbebyggelsen og skal således placeres inden for byggefelterne på Bilag Delområde B - bevaringsværdig værftshal Byggefeltet kan ikke bebygges yderligere. Ved evt. brand o.l. kan bygningen genopføres på soklen. 5.7 Ikke-landfaste anlæg Inden for lokalplanens område kan der i tilknytning til kajkanter langs fjorden og Østre Havnebassin etableres mindre ikke-landfaste anlæg på søterritoriet, fx. mindre pontoner til badning og andre rekreative funktioner. 5.8 Tekniske anlæg Inden for lokalplanens område kan der opføres transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets forsyning. 5.9 Tekniske installationer Tekniske installationer (motorer, rør, kabler og teknikhuse til fx ventilation) må ikke placeres synligt på bygningssider eller tag, men skal integreres i bygningen. Juni

26 Planbestemmelser Eventuelle elevatortårne må overskride den maksimale bygningshøjde i det omfang, det er teknisk nødvendigt for at kunne betjene øverste etage. 6. Bebyggelsens udseende - delområde A Det er intentionen, at ny bebyggelse i området skal have et markant og nutidigt formsprog, men det skal samtidig relatere sig til de maritime omgivelser og de særlige arkitektoniske elementer, der kendetegner de omkringliggende industribygninger. Det kan fx være en enkel komposition, tilsvarende volumin, variation og vekselvirkning i facadens vertikale og horisontale elementer, særlige bygningsdetaljer o.l. Bebyggelsens udformning, materialer, farver mv. skal endvidere have en god helhedsvirkning - både indbyrdes og i forhold til omgivelserne - samt fremtræde i høj kvalitet. For inspiration henvises til fotos'ene a)-i) på side i redegørelsen. 6.1 Bygningsfacader - Delområde A Facader på ny bebyggelse skal fremtræde i naturlige, genanvendelige materialer som tegl, natursten, puds, træ, metal, beton og glas. Facader eller facadepartier i glas skal fremtræde transparente. Ved opførelse af nybyggeri i delområdet skal det sikres, at der etableres visuelle brud i bygningsfacaden i takt med skift i bygningshøjde og etageantal, som vist i princippet på Bilag 2*). Brud skal enten ske ved: - indskæring i facaden i en bredde af min. 4,0 m og med en dybde på min. 1,0 m eller ved en kombination af to af følgende muligheder: - indskæring i facaden i en bredde af min. 2,0 m og med en dybde på min. 1,0 m Eksempler på, hvordan der i princippet kan etableres visuelle brud i bygningsfacaden. jf. stk indpasning af et sammenhængende vertikalt facadeparti i glas eller andet materiale med en markant anden tekstur eller farve i en bredde af min. 2,0 m. - skift i formsprog fra én bygningssektion til en anden. - skift i materialevalg fra én bygningssektion til en anden. 26 Juni 2009

27 Planbestemmelser Jævnfør vedstående principskitser samt inspirationsfoto'ene a)-i) på side i redegørelsen. *) Bestemmelsen om at bryde facaden op skal være med til at sikre, at bebyggelsen i området bliver varieret og oplevelsesrig og ikke fremstår som én lang ubrudt facade. 6.2 Tage - Delområde A Tage skal udføres, så de syner flade. Der må ikke anvendes reflekterende materialer til tagdækning. Eventuelle metalplader o.l. skal være forpatinerede. 6.3 Vinduer - Delområde A Vinduesrammer og karme skal udføres af træ, metal eller som en kombination af de to materialer. 6.4 Delområde B - bevaringsværdig værftshal Der kan foretages bygningsændringer, der tilbagefører bygningen til dens oprindelige udtryk. Bortset herfra må nedrivning af enkelte bygningsdele, ændring af bygningens ydre fremtræden, udskiftning af tag, døre, vinduer mv. kun ske, når kommunen har meddelt dispensation hertil. Der kan altid gives tilladelse til at tilbageføre en bevaringsværdig bygning til dens oprindelige udseende. Hvis der skal gives tilladelse til en ændring på bygningen, der ikke svarer til dens oprindelige udseende, kan det betyde, at det skal ske ved dispensation fra lokalplanen. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Havnepromenade Der udlægges areal til en offentlig tilgængelig havnepromenade med sti til fodgængere og cyklister*) langs kajarealerne i lokalplanområdet, jf. Bilag 2. Havnepromenaden udlægges i min. 10,0 m bredde. Promenaden skal anlægges med hårde enkle og urbane belægninger - fx asfalt - men som en fortsættelse af den eksisterende belægnings udtryk og i sammenhæng med de allerede anvendte materialer. *) Havnepromenaden og stien langs fjorden og havnebassinet anlægges som en del af den rekreative forbindelse, der i kommuneplanen ønskes sikret langs fjordkysten, og som danner en naturlig sammenhæng med promenaden mod øst. 7.2 Fælles opholdsarealer Der skal udlægges areal til fælles ophold på terræn, som vist i princippet på Bilag 2. Opholdsarealet i delområde A skal fremtræde med parkpræg. Arealet skal disponeres med græsplæne, elementer af træer og buske samt lege- og opholdsfaciliteter. Mod havnepromenaden og havnebassinet skal arealet afgrænses af trægrupper, som tillader indkig til området, som vist i princippet på Bilag 3 (Illustrationsplanen) *). Opholdsarealet i delområde B skal fremtræde som en blanding af beplantning og befæstede flader. Der skal anvendes egnskarakteristiske buske og træer, som samtidig er robuste og lægivende i forhold til vejr- og vindforholdene ved vandet. Der må ikke opsættes hegn på fælles opholdsarealer. Anlæg af fælles opholdsarealer på terræn kan dog kun ske på baggrund af en samlet plan, der er godkendt af Aalborg Kommune. For inspiration til udformning af fælles opholds- og friarealer henvises til de viste referencefotos på s. 15 i redegørelsen. *) Der lægges vægt på, at området fremtræder som et semi-offentligt areal, der både visuelt og funktionelt hænger sammen med den offentligt tilgængelige havnepromenade. Juni

28 Planbestemmelser 7.3 Tagterrasser og opholdsarealer på dæk Fælles opholdsarealer i tilknytning til bebyggelse i delområde A kan desuden etableres på dæk eller som tagterrasser. Arealer skal have et grønt udtryk og eventuelle hegn skal have en let og transparent karakter. 7.4 Sikring af udsigtslinie Det skal ved tilrettelæggelse af beplantningen sikres, at udsigten mellem fjorden og det bagvedliggende byområde fastholdes, selv når træer og buske når fuldt udvokset højde. Udsigtslinien er vist på Bilag Belysning og skiltning - Hele lokalplanområdet Udformning og placering af belysning, skilte, byudstyr o.l. skal ske efter en samlet plan godkendt af Aalborg Kommune. Det skal sikres, at belysningen ikke blænder eller spærrer for udsigten til fjorden - både for beboere i og omkring lokalplanområdet. Lokalplanområdet er en del af et højt profi leret byomdannelsesområde på Aalborg havnefront og dermed en vigtig del af byens "ansigt" mod fjorden. Der lægges derfor vægt på, at belysning af bygninger og på terræn, skiltning, byudstyr, belægninger mv. danner en fl ot visuel helhed. Belysning må ikke være til gene for omgivelserne/naboerne. 7.6 Øvrige ubebyggede arealer Øvrige ubebyggede arealer skal fremtræde beplantede eller befæstede og anlægges på baggrund af en samlet plan, der er godkendt af Aalborg Kommune. 7.7 Terrænregulering Der må ikke ske terrænregulering ud over +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. Den færdige terrænkote må maksimalt være +2,30 DVR Udendørs oplag Oplagring må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til området skal ske fra Beddingen, der har forbindelse til rundkørslen på Gasværksvej. På sigt etableres vejadgang til Østre Havn. Se Bilag Veje Veje i lokalplanområdet skal udlægges i følgende bredder: Adgangsveje: 13,00 m (vejbredde: min. 7 m) Parkeringsgader: 19,00 m (vejbredde: min. 7 m) 8.3 Stier Der udlægges areal til en grøn, tværgående stiforbindelse til fodgængere og cyklister**) med en bredde på 4,0 m og med en placering som vist i princippet på Bilag 2. Stien skal anlægges med beplantning, så den får en frodig karakter - i princippet som vist på illustrationsplanen (Bilag 3). Herudover skal havnepromenaden indrettes som offentlige stiforbindelse, jf. pkt **) Den grønne stiforbindelse skal sikre offentligheden adgang på tværs af den nye bydel ved Østre Havn. Herved sikres bl.a. forbindelse mellem tørdokken og havnebassinet. 8.4 Parkering Der skal etableres parkering i overensstemmelse med Aalborg Kommunes parkeringsnorm, der er angivet i Bilag F - Aalborg Midtby. Parkering for den nye bebyggelse i delområde A skal anlægges i form af parkeringsdæk delvist under terræn*). Højden af parkeringsdækket må ikke overstige 1,25 m over terræn. Parkeringsdækket skal etableres inden for byggefelterne vist på Bilag 2. Vejadgang til p-dækket skal ligeledes etableres inden for byggefelterne, som vist i princippet på 28 Juni 2009

29 Planbestemmelser Bilag 2. Den synlige del af parkeringsdækket skal have et lyst og let udseende, der både arkitektonisk og materialemæssigt hænger naturligt sammen med selve bygningen. Parkering for funktioner i den bevaringsværdige værftshal i delområde B skal placeres på terræn øst for bygningen, jf. Bilag 3 (illustrationsplanen). Parkeringspladsen i delområde B skal afgrænses og evt. opdeles af lave hække eller buske. Desuden skal der for anlæg af hver 10. parkeringsplads plantes mindst ét træ. *) Ovenpå de dele af parkeringsdækket, der ikke ligger under bebyggelse, kan der indrettes terrasser eller friareal for områdets beboere og ansatte. 9. Tekniske anlæg 9.1 Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 9.2 Ledninger i jord El-, telefon- og antenneforsyning skal fremføres som jordkabler. 9.3 Vandforsyning Vandforsyning i lokalplanområdet skal ske fra Aalborg Kommune, Vandforsyningen. 9.4 Affald Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald, i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer. 9.5 Antenner og paraboler Alle boliger i lokalplanområdet skal tilsluttes et fællesantenneanlæg. Individuelle antennemaster (maks. 2 m høje) og paraboler må kun placeres tage. Der må ikke opstilles fritstående antennemaster i området. 9.6 Solcelleanlæg Solcelleanlæg og lignende kan opsættes, såfremt det sker under hensyntagen til bygningens arkitektur. Eventuelle anlæg til solenergi skal nedfældes i tagfladen og må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer og forbipasserende. 10. Miljø 10.1 Lokalisering af erhverv Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-2. Se Bilag A Støj fra erhverv Det skal sikres at aktiviteter i lokalplanområdet hverken påfører omgivelserne eller påvirkes af et støjniveau, der overstiger de til enhver tid gældende grænsevær dier i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om "Ekstern støj fra virksomheder" Støj fra trafik Det skal sikres, at områdets funktioner ikke belastes med et støjniveau fra vejtrafik, der overstiger de gældende grænseværdier i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 om "Støj fra veje". Støjberegninger viser, at der både p.t. og i fremtiden (år 2020) forventes at være en overskridelse af de gældende grænseværdier, jf. redegørelsen side og bestemmelserne pkt Det betyder, at der i praksis kun kan indpasses et begrænset antal boliger, hvorimod kontorerhverv kan indpasses uden problemer. Der er dog forskellige fremtidige tiltag, som vil kunne medvirke til at nedbringe trafi kstøjniveauet, jf. redegørelsen s. 20. På sigt kan det således vise sig muligt at indpasse en større andel af boliger. Det Juni

30 Planbestemmelser er dog en forudsætning for dette, at der udarbejdes ny lokalplan. 11. Grundejerforening Planloven giver ikke hjemmel til i lokalplaner for områder med blandet anvendelse at medtage bestemmelser om oprettelse af grundejerforening, herunder medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering og drift af fællesarealer og -anlæg. Imidlertid ejes lokalplanområdet af én grundejer, der i forbindelse med salg vil sikre oprettelse og pligt til medlemsskab af en grundejerforening bl.a. til drift af fællesarealer og fælles anlæg. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Hele lokalplanområdet Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: - bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning, jf. punkt bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet det fællesprivate separate kloaksystem efter Aalborg kommunes anvisninger. - der er etableret parkering i overensstemmelse med punkt der er etableret havnepromenade og opholdsareal i overensstemmelse med punkt 7.1 og det i overensstemmelse med punkt 10.3 er dokumenteret, at værdien for det konstante udendørs støjniveau, som trafikstøj påfører området ikke overstiger de til enhver tid gældende grænseværdier for støj fra veje, p.t. vejledning nr. 4/2007, 13. Lokalplan og byplan vedtægt 13.1 Lokalplan Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan inden for det område, der er omfattet af nærværende lokalplan. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 30 Juni 2009

31 Planbestemmelser 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Juni

32

33 , Boliger m.m. ved Beddingen, Nyhavnsgade og Frøgade, Ø-gadekvarteret, er ophævet for det område, der er omfattet af lokalplan , Boliger og erhverv, Østre Havn, Ø-gadekvarteret, offentligt bekendtgjort den 31. marts 2012., Boliger m.m. ved Beddingen, Nyhavnsgade og Frøgade, Ø-gadekvarteret, er ophævet for det område, der er omfattet af lokalplan , Værftsarealet, Beddingen, Østre Havn, Ø-gadekvarteret, offentligt bekendtgjort den 25. juni 2014., Boliger m.m. ved Beddingen, Nyhavnsgade og Frøgade, Ø-gadekvarteret, er ophævet for det område, der er omfattet af lokalplan , Boliger m.m. ved Nyhavnsgade og Beddingen, Østre Havn, Ø-gadekvarteret, offentligt bekendtgjort den 1. juni 2016.

34 Anvendelseskategorier: Bilag A Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker og Butikker til pladskrævende varegrupper gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se Bilag G, Detailhandel og afsnittet Detailhandel i kommuneplanens hovedstruktur. I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Juni

35 Bilag A: Anvendelseskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Etageboliger 1-2 Butikker Dagligvarebutik 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Hotel/restaurant Restauration o.l. 1-3 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene Beskyttelsesrum kan indpasses på en harmonisk P-pladser 1-3 måde. Pumpestation o.l. 1-4 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Transformere (små) og en højde på maks. 3 m kan altid etableres. 34 Juni 2009

36 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 db 70 db 70 db men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 db 60 db 60 db Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 db 60 db 60 db Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder 50 db 45 db 40 (55) db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 db 40 db 35 (50) db Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 db 35 db 35 (50) db Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året fi nde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Juni

37 Bilag B: Støj fra erhverv I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens 15a), med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan bringes til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere retningslinjer for håndteringen af disse situationer. Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt huludfyldning, hvis lokalplanen klart sikrer at: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner). Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Etageboligområde 38 db 33 db 28 db Åben og lav boligbebyggelse 33 db 28 db 23 db Værdierne gælder for støjbelastningen L r fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse med byomdannelse. 36 Juni 2009

38 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbefales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafi kstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den 58 db 68 db over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karrébyggeri, selv om grænseværdien på L den 58 db på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt: Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end L den 58 db. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen). Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest L den 46 db* indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end L den 68 db. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs støjniveau). Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede. * Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer L den 51 db. Juni