Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 25. april 2013 Uge 17

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 25. april 2013 Uge 17 De nuværende gødningsregler skal væk nu Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) siger det klart: Den nuværende gødningsregulering virker ikke. Hjemme hos mig er det sådan, at ting, der ikke virker, bliver skiftet ud. For eksempel er vores stokerkedel lige revnet. Jeg har da ikke tænkt mig at køre videre med den, når vandet løber ud af den. I 25 år har vi haft en miljøregulering, der ikke har virket. Ingen steder er vandmiljøet blevet bedre af, at landbruget har halveret kvælstofforbrug og tab til omgivelserne. Hvorfor? Fordi vi i Danmark aldrig har haft et problem med kvælstof. Vi er blevet trukket rundt i manegen til historiens største illusionsnummer. Vi er blevet slået oven i hovedet med EU-direktiver, der ikke siger det, som vi er blevet fortalt. Grænseværdier som ikke findes Gennem arbejdet med den store gødningssag er vi kommet i besiddelse af så mange dokumenter og dokumentation, der alle bekræfter, hvilket blufnummer danske politikere er blevet udsat for. Og hvad der er endnu værre: Uden at det på nogen måde er blevet imødegået af landbrugets organisationer. Vi er blevet tudet ørerne fulde af, at grundvandet skulle overholde en grænseværdi på 50 mg nitrat/liter. En sådan grænseværdi findes ikke! Hverken i Drikkevandsdirektivet, Fiskevandsdirektivet, Nitratdirektivet eller i Vandrammedirektivet er der nævnt en grænseværdi på 50 mg nitrat/liter, som vandet skal leve op til. 50 mg nitrat/liter kan føre til monitorering, men det er ikke noget krav Det eneste sted, der står noget om 50 mg nitrat/liter er i Nitratdirektivet fra 1991, hvor der i bilag 1 er nævnt: BILAG I KRITERIER FOR KORTLÆGNING AF DE I ARTIKEL 3, STK. 1, OMHANDLEDE OMRÅDER A. Ved kortlægning af vand som omhandlet i artikel 3, stk. 1, lægges bl. a. følgende kriterier til grund: 1) hvorvidt det ferske overfladevand, især overfladevand, der bruges eller er beregnet til at blive brugt til indvinding af drikkevand, indeholder en højere nitratkoncentration end den, der er fastsat i direktiv 75/440/EOEF, eller kan komme til at indeholde en sådan højere nitratkoncentration, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5 2) hvorvidt grundvandet indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter, eller kan komme til at indeholde mere end 50 mg nitrat pr. liter, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5 3) hvorvidt naturlige ferskvandssøer, andre ferskvandsområder, flodmundinger, kystvand og havvand er eutrofieret eller i nær fremtid kan blive eutrofieret, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5. B. Ved anvendelsen af ovennævnte kriterier skal medlemsstaterne også tage hensyn til: 1) de særlige fysiske og miljømæssige kendetegn ved de pågældende vand- og landområder 2) den nyeste viden om kvælstofforbindelsers adfærd i miljøet (vand og jord) 3) den nyeste viden om virkningerne af de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 5.

2 Der har derfor aldrig i Nitratdirektivet været krav om, at Danmark eller andre medlemsstater skulle indføre kvælstofnormer og en lang række andre produktionsbegrænsende tiltag. Det eneste, EU-Kommissionen krævede af medlemslandene, var, at man kortlagde områder, hvor der var et indhold på mere end 50 mg nitrat/liter eller var risiko for i fremtiden at være det. Danmark som et stort nitratfølsomt område Danmark valgte at udpege hele landet som sårbar zone som følge af Nitratdirektivets artikel 5, stk. 2. Som konsekvens heraf valgte det danske Folketing at fastsætte en grænse på 140 kg kvælstof i husdyrgødning/ha eller 1,4 DE/ha. I stedet for at fastlægge nitratfølsomme zoner og lave specifikke indsatsplaner her, med risiko for at enkelte blev hårdere ramt end gennemsnittet, valgte man den laveste fællesnævner og belastede hele landbrugsarealet ens. Danmark har efterfølgende alligevel udpeget nitratfølsomme zoner Imidlertid har Danmark alligevel udpeget nitratfølsomme områder og lavet begrænsninger i form af øget harmonikrav. Således bliver der i forbindelse med husdyrudvidelser i nitratfølsomme områder, der kræver nye godkendelser, stillet krav om et stigende harmonikrav, i form af for eksempel 1,05 DE/ha. uddrag fra notat om overholdelse husdyrsgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer: Fastsættelsen af vilkår med henblik på overholdelse af beskyttelsesniveauerne for nitrat og fosfor foretages i praksis ved at beregne et vægtet gennemsnit af beskyttelsesniveauerne på bedriftens forskellige delområder. Hvis f.eks. en ansøger har et udbringningsareal på 100 ha og et generelt harmonikrav efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler på 1,4 DE/ha, vil der være skærpet harmonikrav på 1,05 DE/ha, hvis de 50 ha ligger i nitratklasse 3. Der vil således skulle stilles krav om, at der højst må udbringes husdyrgødning fra 1,05DE/ha/år på bedriftens harmoniarealer. Ansøger kan dog vælge mellem tre forskellige virkemidler, der begrænser kvælstofudvaskningen (efterafgrøder, ændret standardsædskifte og reduceret kvælstofnorm) og derved få mulighed for alligevel at udbringe husdyrgødning til den generelle harmonigrænse. Hvis ansøgerbruger virkemidlerne, skal der fastsættes vilkår herfor. Disse vilkår stilles også på bedriftsniveau, idet kontrollen sker ved hjælp af gødningsregnskabet. For fastsættelsen af vilkår for fosforoverskud gælder tilsvarende, at der beregnes et vægtet gennemsnit af beskyttelsesniveauerne på bedriftens forskellige delområder, og at vilkår stilles på bedriftsniveau, fordi de ellers ville være for vanskelige at kontrollere. Til trods for at Danmark, i forbindelse med implementeringen af Nitratdirektivet, valgte at lade hele det danske landbrugsareal være særligt sårbart areal, har man efterfølgende udpeget områder, der er nitratfølsomme og yderligere her lagt yderligere krav om et mindre husdyrtryk. Den danske implementering er skrappere end oplægget i Nitratdirektivet. Direktivet lægger op til et generelt harmonikrav på 1,7 DE/ha eller 170 kilo organisk kvælstof pr. hektar. De udpegede nitratfølsomme områder, primært valgt ud fra et drikkevandskriterie, kunne så have været belagt med særrestriktioner, for eksempel 1,4 eller 1,0 DE/ha. Man kan ikke både først udpege hele det danske landbrugsland som særligt følsomt område, med de begrænsninger, det indebærer, og så efterfølgende udpege yderligere særligt følsomme områder, med yderligere begrænsninger.

3 Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark er kommet igennem med denne særregel. Men det er sådan i EU, at medlemslandene kan komme igennem med mange nationale tiltag, så længe, der ikke er nogen, der har klaget over dem. Det er tilsyneladende aldrig sket før nu. Eksempel på dansk manipulering af teksten i Nitratdirektivet Notat om fejloversættelse af begrebet Grundvand I den danske oversættelse af Nitratdirektivet er grundvand defineret som: a)»grundvand«: alle former for vand, som befinder sig under jordens eller undergrunden. (selve sætningen er jo i sig selv volapyk) I den engelske udgave af Nitratdirektivet er grundvand defineret som: (a) 'groundwater`: means all water which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil; underjorden (subsoil) Saturation zone er på dansk den mættede zone. Det er det allerøverste grundvand, som er i direkte kontakt med jorden eller Topsoil er muldlaget. Lige under muldlaget ligger subsoil (underjorden), eller råjorden, som vi på landbrugssprog kalder den. På alle andre sprog (svensk, tysk, fransk) er grundvand defineret som alt vand, lige under jordens overflade, i den vandmættede zone og som er i direkte kontakt med jordoverfladen eller underjorden, eller råjorden (den del af jordprofilen, der ligger lige under muldlaget). Den danske definition af grundvand er således forkert og fejloversat. Nitratdirektivet omhandler kun det, vi i Danmark kalder det øverste grundvand, men som de andre lande faktisk kun definerer som grundvand. Nitratdirektivet stiller derfor ingen krav til indholdet af nitrat i drikkevandet.

4 Det lag i undergrunden, som vi kalder det nedre grundvand, og som vi i Danmark henter drikkevand fra, er det, som rettelig burde hedde grundvandsmagasinet. Og det har intet med den internationale betegnelse for grundvand at gøre. Den nuværende miljøregulering er ikke bæredygtig Det haster med at få fjernet detailreguleringen af landbrugsproduktionen og gjort op med den nuværende miljøregulering, der ikke er bæredygtig Natur- og Landbrugskommissionen siger det klart: Den nuværende miljøregulering af landbruget virker ikke. I 25 år har landbrugsproduktionen været reguleret i detaljer ud fra præmissen, at hvis man begrænsede gødningstilførslen til landbrugsafgrøderne, ville vi opnå et bedre vandmiljø. Tiden har vist, at den sammenhæng ikke findes. I dag ved vi, at der i stedet sker det, at: Vore udbytter er sakket bagud i forhold til vore naboer Protein i afgrøderne er faldet med 25 procent, hvilket medfører en merimport af protein på mere 1,7 milliarder kroner Jordens humus og frugtbarhed falder og efterlader jorden i en ringere tilstand til vores efterkommere Det sidste punkt er et vigtigt element i Brundtlandrapporten om bæredygtighed, og alene derfor er den nuværende regulering er ikke bæredygtig. Vi efterlader simpelthen ikke en jord, der er god nok, til vore efterkommere. Derfor haster det med at få ændret reguleringen hen mod en intelligent regulering, der kan øge landbrugsproduktionen uden at belaste miljøet. Landbrug & Fødevarer og flere politikere taler nu om at opdele jorden i sårbar og robust jord. Opdelingen er irrationel og forvirrende, for det er ikke det, det handler om. Det drejer sig om effekten på vores vandmiljø. Det er det, vi bliver målt på. Derfor giver det ingen mening at opdele landbrugsjorden i robust og sårbar jord. Det væsentlige er, hvor meget nitrat tabes fra landbrugsjorden til vandmiljøet? Overholdes Nitratdirektivets målsætning på 50 mg nitrat/liter? Kan drænvand fra det enkelte landbrug ikke overholde nitratdirektivets målsætning, kan man sætte ind her med en ændret adfærd, der reducerer indholdet af nitrat. Her findes en lang række virkemidler, som landmanden er i besiddelse af og fortrolig med. Hvis drænvandet ikke overstiger nitratdirektivets målsætning, er der ingen grund til at gøre noget. Det er samme måde, man regulerer industrien på. Det er ukompliceret og effektivt. Og hvad der er endnu vigtigere: Det kan sættes i gang øjeblikkelig. Derfor er vores appel til politikerne klar: Fjern de nuværende gødningsregler. Det kan kun gå for langsomt. Den nuværende regulering virker ikke. Der er intet at tabe ved at fjerne noget, der ikke virker. Vi skal tilbage på den bæredygtige vej.

5 Skab Instituttet for målrettet miljøregulering med det samme I kølvandet på Natur- og Landbrugskommissionens arbejde ligger endnu mere arbejde, og i stedet for at lade landets universiteter kaste sig over opgaven, foreslår Bæredygtigt Landbrug at oprette et nyt institut Når Natur- og Landbrugskommissionens 44 forslag skal omsættes til regler, forordninger og brugbare værktøjer, kræver det hårdt arbejde, ikke mindst fra forskere fra hele landet. I stedet for at lade Aarhus Universitet gøre noget og Københavns Universitet noget andet, mens Syddansk Universitet og Aalborg Universitet går helt andre veje med materialet, foreslår Bæredygtigt Landbrug, at der oprettes et helt nyt institut: Instituttet for målrettet miljøregulering. Instituttet kan være tilknyttet et hvilket som helst universitet. Det væsentlige er, at de største kapaciteter samles og arbejder sammen et sted, hvor man ikke er tynget af tidligere tiders udsagn, politik og holdninger. Der er brug for nye tanker, nye måder at gøre tingene på, nye idéer. Et nyt institut vil kunne give plads til de nye tanker og idéer, der er behov for. Det vil åbne op for en helt ny tilgang, som er meget tiltrængt. Arbejdet med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger er ikke gjort med et knips med fingrene. Dele af arbejdet kommer til at tage år og arbejdet kommer til at fylde fremadrettet. At lave et nyt institut giver muligheden for at samle de mennesker, der brænder mest for miljøregulering og lade dem sammen arbejde mod noget så pompøst som en bedre fremtid. At lade det videre arbejde med den danske miljøpolitik udgå fra et selvstændigt institut giver friere rammer for de forskere og professorer, der skal beskæftige sig med stoffet, samtidig med at man kan drage fordel af at samle de mest nytænkende hoveder til et samarbejde. Den viden og knowhow, der vil blive samlet på instituttet må forventes at kunne sælges til både de omkringliggende lande og fjernere egne, uden at det går ud over Danmarks placering som et foregangsland. Tværtimod vil et salg af målrettet regulering sikre en mere ensartet konkurrencesituation. Ugens Gjerskov Fødevareminister Mette Gjerskov har givet sit læserbrev i Effektivt Landbrug d. 24. april, en helt korrekt overskrift. Hun skrev nemlig, at en usandhed ikke bliver sand af at blive gentaget. Der er dog ikke i det materiale, som vi har fremlagt i pressen, nogen usandheder, som ministeren ellers påstår. Det ville have klædt ministeren at beklage den manglende orientering over for Folketinget og bekræfte, at randzonekompensationsordningen reelt ikke har eksisteret siden 8. november, hvor ministeriet beder EU-Kommissionen om at anerkende ændringer i grundlaget for randzonerne. Vi bad ministeriet om aktindsigt i korrespondancen med Kommissionen, men blev afvist. Til gengæld fik vi materialet via Kommissionen. Af dette materiale fremgår det klart, at ministeren har vildledt Folketinget. EU-Kommissionen svarer nemlig klart: not acceptable til ministerens ændringsforslag. Det er med ændringer til aftaler som med ændringer i byggetilladelser: Ønsker man at lave ændringer, kræver det en ny tilladelse. Denne tilladelse fik ministeren ikke. Man prøver endda flere gange at få Kommissionen til at acceptere uden held. Hele denne korrespondance er vi i besiddelse af. Men den har ministeren undladt at

6 oplyse Folketinget om. Det vil sige, at siden november 2012 har Danmark ikke haft en randzonekompensationsordning, som er godkendt at EU-Kommissionen. Det har vi stadig ikke. Det er menneskeligt at fejle, det gør vi alle. Men at vildlede Folketinget er en meget alvorlig forseelse, specielt hvis ministeren har været vidende om den manglende information. Den tanke kunne man godt få, da det selvsagt er meget ubelejligt, at Kommissionen ikke lige godkender randzoneloven, når nu ministeren udadtil over for de mange lodsejere garanterer, at der er kompensation. Ministeren anklager os for ikke at sætte os ind i fakta. Vi må bedrøve ministeren med, at det har vi gjort. Vi ville aldrig drømme om at fremkomme med en sådan alvorlig anklage uden at have sat os ind i fakta. Desværre fortsætter ministeren sin vildledning i læserbrevet. Ministeren skriver, at faktum er at Kommissionen har tiltrådt den danske ordning, når der igen foreligger gyldige vandplaner. Men det er ikke det, Kommissionen skriver. De skriver nemlig: En godkendelse kræver vedtagelse af de samme vandplaner, som blev kendt ugyldige og med tilbagevirkende kraft. Disse krav kan ministeren ikke opfylde. For det første fordi, det ikke er de samme vandplaner, der bliver fremlagt og vedtaget. For det andet vedtager vi ikke love med tilbagevirkende kraft i Danmark. Derfor er ministerens garantier hule. Jeg er bange for, at ministeren kommer til personligt at stå til regnskab for den garanti. For der kommer nemlig ingen randkompensation til danske lodsejere i Ministeren bemærker, at man ikke må være ømskindet, når man er minister. Jeg er enig og så er det ikke min opfattelse, at ministeren fredede nogen, da hun selv sad i opposition. Jeg husker også Mette Gjerskov udtale at danske landmænds sprøjtegift var skyld i lukning af 100 vandboringer om året. En udtalelse som ministeren har modereret efterfølgende på baggrund af manglende bevisførelse. Jeg husker også en minister, der for et år siden udtalte, at landmænd hælder gylle og sprøjtegift, som slår fiskene ihjel, i vandløbene. En udtalelse som ministeren senere måtte undskylde. Denne gang er der dog ingen undskyldning. En vildledning af Folketinget er en alvorlig forseelse. Konference: Danish Coastal Waters Tak til Videncentret for Landbrug for, at de har taget vores kritik, som udspringer af Poul Vejby-Sørensens store arbejde, til sig og valgt at lave en stor international konference, der skal belyse, hvad der er ret og vrang i debatten om det danske vandmiljø. Konferencen foregår d. 19. juni i DGI-Byen i København. Konferencen foregår på engelsk, da der er indbudt en række udenlandske eksperter, som efterfølgende deltager i paneldiskussion. Program: Tilmelding: God weekend. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen