Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. maj 2013 Uge 20

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. maj 2013 Uge 20 Kun hektar randzoner! En af vore journalister spurgte mig: Er du ikke skuffet? Alt det arbejde og denne opfordring til at bruge den sunde fornuft, og så er der så mange, der har etableret randzoner? Sådan ser jeg det slet ikke. For det første, så er det hektar ud af hvor mange? , , hektar? Vi ved det ikke, for vi kan ikke få oplyst det potentielle tal. Det skal vi nu nok få. For det andet er der hektar, som der etableret randzoner på, men hvor der ikke er søgt kompensation? Hvorfor oplyser man, at man laver randzoner, uden der bliver søgt kompensation? Jeg formoder, at der heller ikke er lavet randzoner her, andet er ikke logisk. Og Tast-Selv Fællesskemaet er jo ikke det mest logiske og nemmeste at udfylde. For det tredje kan man ikke afvise, at der er mange, der ikke har etableret randzoner, men som har søgt kompensation, for ikke at påkalde sig Fødevareministerens vrede. Så det reelle antal hektar kan nemt være nede på under eller under halvdelen af det potentielle areal. Så konklusionen er: Fødevareministeren og Landbrug & Fødevarer har tabt. Opfordringen til at etablere randzonerne er trods trusler og advarsler for stor del af lodsejerne blevet ignoreret. Lodsejerne har anvendt den sunde fornuft og gjort som de plejer. Det er en stor sejr for demokratiet. Illoyal adfærd blandt visse konsulenter Jeg har ikke villet piske en stemning op under selve ansøgningsrunden. Men jeg er påfaldende mange gange blevet kontaktet af frustrerede medlemmer, der er blevet udsat for et stort pres fra deres planteavlskonsulent. Gang på gang er vore medlemmer blevet forsøgt overtalt til at lave randzoner. Der har været trusler om, at så ville konsulenten ikke lave ansøgningen. Trusler om krydsoverensstemmelse, til trods for at dette ikke har noget på sig. Gang på gang har jeg oplyst vore medlemmer om regler og rettigheder og beroliget folk, som ikke kunne få det, de blev oplyst af konsulenten, til at harmonere med, hvad jeg skrev i medlemsbrevet. Men som så ofte før, fik vi ret. De, som har lavet randzoner, bliver til grin. Der kommer ikke nogen kompensation. La Femme Skandale I sidste uge kom så endelig tilståelsen: Der er ingen kompensation til randzonerne. EU-kommissionen har, som vi hele tiden har fastholdt, nægtet at godkende den danske randzonekompensationsordning. Danske landmænd er blevet lokket og truet til at lave randzoner på hektar, uden at kompensationsordningen har været på plads i EU. Med de nye vandplaner, som først kan træde i kraft i slutningen af 2014, svæver kompensationsordningen frit i luften. Vandplanerne, som ordningen var afhængig af, findes ikke. Derfor findes der heller ikke nogen kompensationsordning. Da Mette Gjerskov gang på gang har fastholdt, at kompensationsordningen var på plads og godkendt af EU, efterlader det ministeren med et meget stort ansvar. For at undgå det endelige nederlag har ministeren måtte ty til en ikke tidligere set redningsaktion. Et nyt statstilskud, et nyt støttesystem, et parallelt forløb, nye ansøgninger, landmænd, der skal bruge timer

2 sammen med konsulenterne, sende ind til hvilket ministerium? Det bliver et bureaukratisk kaos. Det bekræfter den holdning, som vi hele tiden har haft. Der er ingen, der er eller har været forpligtet til at lave randzoner i 2013 og nu heller ikke i At det alligevel har udviklet sig til denne tragikomedie skyldes én ting: Et svagt landbrug, der ikke har formået at sige fra over for randzonerne, men i stedet har fokuseret på at få sikret en kompensation for de, der har etableret randzonerne. Fødevareministerens kaninen-op-af hatten-løsning kommer aldrig til udbetaling Der er så mange konflikter i den kompensationsløsning, som ministeren hev op af hatten, lige før det åbne samråd for en god uge siden. Ordningen hedder de minimis. Bæredygtigt Landbrug har nærlæst de minimis-ordningen, og vi er specielt betænkelige ved 10 forhold. Ved benyttelse af de minimis-forordningen gælder følgende forhold: 1. Ordningen gælder for produktion af landbrugsprodukter. (Produktion er forbudt i randzoner. Det burde allerede udelukke ordningen) 2. Ordningen må ikke anvendes som støtte til kriseramte virksomheder (dem er der mange af i landbruget). Hvem skal vurdere, hvem der er kriseramte? Kræver det indsendelse af de sidste tre års regnskaber? 3. Støtten ikke må overstige EUR samlet over en treårig periode. (Da ordningen også skal gælde for 2014, er der rigtigt mange, der kommer over loftet på ca. 27 ha. randzoner samlet over to år). Det er en alt eller intet-ordning. Det vil sige, at ved en overskridelse af det maksimale støttebeløb, fratages retten til at få udbetalt kompensationen. 4. Ordningen gælder kun frem til udgangen af 2013, efter 1. januar 2014 er der ingen ordning. 5. Som situationen er lige nu, gælder ordningen kun for Med mindre Kommissionen forlænger ordningen. 6. Da ordningen kun gælder for 2013, er beløbet formentlig kun på max EUR pr landmand og ikke de af ministeren påståede EUR. 7. Det vil sige, at alle, der kommer over EUR (Ca kroner), svarende til et randzoneareal på i alt ni hektar, ikke kan modtage kompensation under denne ordning. 8. Selv om ovenstående overholdes, man kan ikke vide sig sikker på støtte i 2013, da medlemslandet skal have ansøgt om anvendelse af ordningen, inden den træder i kraft. Randzoneloven trådte i kraft 1. september 2012, altså længe før en ansøgning, som endnu ikke er fremsendt. Så vidt vi ved forhandler ministeriet med Kommissionen aktuelt. Ingen kender udfaldet af forhandlingerne. 9. Det er forbundet med store administrative omkostninger at ansøge og kontrollere forordningen (kræver i praksis at hver ansøger dokumenterer en lang række forhold) 10. Medlemsstaten kan først yde de minimis støtte, når den har kontrolleret, at støtten ikke medfører, at det samlede de minimis-støttebeløb, som virksomheden har modtaget i en periode, der omfatter det indeværende og de to foregående regnskabsår, kommer til at overskride det loft, der er fastsat

3 i artikel 3, stk. 2 og 3. (artikel 4, pt. 2 under kontrol). Jeg er p.t. uvidende om der udbetales de minimis støtte til andre ordninger i Danmark. Det undersøger vi Alt i alt er det mere end særdeles tvivlsomt, om der overhovedet kommer penge til udbetaling på denne ordning. Jeg tror det ikke. Ingen kompensation eller erstatning = ingen forpligtelse Der har hele tiden været tvivl om kompensationen, og det er der fortsat. Reglerne er klare. Ingen er forpligtiget til at lave randzoner, hvis ikke de modtager kompensation eller erstatning, ellers er det klart ekspropriation. Efterafgrøderne udsat endnu et år Omkring implementeringen af de forhadte hektar efterafgrøder, har Fødevareministeren igen udsat ikrafttrædelsen, denne gang til perioden 2015/2016. Officielt på grund af de udsatte vandplaner, men dette argument kunne lige så vel have været anvendt omkring randzonerne. Mon ikke udskydelsen mere skyldes den voksende tvivl omkring effekten af efterafgrøderne? Ministeriet kan ikke holde til at indføre regler og love, der ikke har miljømæssig effekt i forhold til de store konsekvenser. Kontingentet til Bæredygtigt Landbrug er tilbagebetalt mange gange Havde Bæredygtigt Landbrug ikke vedholdende kæmpet mod alle disse belastende tiltag, havde de formentlig været gennemført. Vi har god hjælp fra Landbrug & Fødevarer. Vi kan mærke på retorikken hos formændene for de landøkonomiske foreninger, som bliver stadig skarpere, at den linje, som vi har lagt for dagen, lige fra Bæredygtigt Landbrugs fødsel, har været den rigtige. Tidligere blev vi skældt ud for at sige tingene lige ud. Nu gør man det samme fra de lokale foreninger. Der er ikke noget forkert i at sige tingene, som de er, så længe man er saglig og faglig. Vi har i Bæredygtigt Landbrug vist, at den linje, som vi lagde fra begyndelsen, har været den rigtige. Dialogens og kompromisernes linje har tabt. Viden bygger på fakta. Fakta er ikke til diskussion. Vi skal ikke lade os distrahere af fakta Det har tidligere været grundlaget for miljømyndigheder og landbrugets forlig og kompromisser. Vi har en lang række eksempler på at grundlaget for love ikke har været undersøgt. Landbruget har blindt stolet på de data, som miljømyndighederne har fremlagt. Man har ikke kontrolleret data. Man har ikke stillet spørgsmål til resultater og metoder, men blindt ladet sig forføre af forskere og embedsmænd. Men sådan er det ikke længere. Bæredygtigt Landbrug stiller spørgsmål og kontrollerer. Vi erfarer gang på gang, at grundlaget for de vedtagne love, er forkerte. Grundlaget for Vandmiljøplan 1 var modelberegninger Som et eksempel på dette er vandmiljøplanerne. Lige fra første vandmiljøplan har grundlaget været modelberegninger. Man kan undskylde politikerne, som vedtog VMP1, for som det står i planen: den stramme tidsfrist har gjort, at der af tidsmæssige årsager ikke har været tid til at dokumentere modelberegningerne. Der har stadig ikke været tid! Da grundlaget for VMP 1 blev lavet, havde man et problem med at få debet og kredit til at stemme. Man

4 havde en post på tons kvælstof, som man ikke kunne gøre rede for. Denne rest blev tillagt landbrugets tab af kvælstof og indgik i det samlede tal. Da landbruget skulle halvere udvaskningen af kvælstof, indgik de tons også i det tal, som skulle halveres. Det var dybt useriøst og er stadig grundlag for den lovgivning, der laves på kvælstofområdet. Derfor er kvælstofbegrænsning en mission impossible. Vi kan aldrig tilfredsstille forskere og embedsfolk. Modelberegningerne spøger stadig Problemet er, at det er de samme modelberegninger, der stadig spøger. Når man for eksempel udtaler sig om kvælstof til Limfjorden, er det ikke målinger, der ligger til grund. Det er modelberegninger. At landmændene bevisligt taber kvælstof til Limfjorden, der svarer til udyrkede arealer, hæver myndighederne sig over, for modelberegningerne siger noget andet. Det samme gør sig gældende ved vådområder. Her anvendes også modelberegninger. Hvordan virkeligheden er, interesserer ikke Naturstyrelsens folk, for den kunne jo vise sig at være en anden, end det modelberegningerne viser. Ingen landbrugslove, planer eller tiltag på landbrugsområdet uden deltagelse af Bæredygtigt Landbrug Gang på gang er det sket. Love og regler lavet på et forkert og ufagligt grundlag. Landbruget er blevet trukket rundt i manegen. Der har ikke været styr på fakta, og man har ikke været klædt på til forhandlingerne. Man har gang på gang sagt ja til udokumenterede påstande og ladet sig forføre af disse. Derfor må vi på det kraftigste opfordre til, at Bæredygtigt Landbrug for fremtiden tages med på råd, inden forlig, kompromisser eller love laves på landsbrugsområdet. Vælger man, mod forventning, ikke at rådføre sig med en organisation, der repræsenterer halvdelen af den danske produktion, hverken kan eller vil vi stå på mål for opstillede krav eller tilbageholde kritik af de mennesker, der har indgået aftalerne. Vi ved, at landbruget gang på gang har nikket til lovene. Men den tid er slut. Landbrug & Fødevarer fastholder strategien: Vi vil dialogens vej. Til det kan jeg kun sige. Det er den strategi, der har bragt landbruget hvor vi er i dag. Er det noget, man er stolt over? Miljømyndighederne har opfundet en pseudovirkelighed (en falsk virkelighed) Hvis virkeligheden ikke passer med det, embedsfolk og forskere forventer, opfindes en ny virkelighed. En såkaldt pseudovirkelighed. Et eksempel på dette er den måde, Miljøministeriet måler vandkvaliteten i vandløb og søer. Fiskevandsdirektivet siger det klart: Der skal anvendes en række parametre, som vandområderne skal overholde inden for fem år. Den danske implementering af Fiskevandsdirektivet er i strid med direktivets krav til medlemslandene. I stedet for at anvende de i direktivet beskrevne parametre, har de danske miljømyndigheder opfundet sit eget vurderingssystem (DVFI). Dette system kan ikke anvendes til at beskrive miljøbelastningen af de danske vandoplande. Se mere om dette i artiklen Fiskevandsdirektivet eller den danske metode? ( Useriøs hvervekampagne fra DN Vi hører for tiden om medlemmer, der ringes op af phonere, der er hyret af Danmarks Naturfredningsforening, for at tegne medlemmer til Danmarks Naturfredningsforening. Det er fair nok at ringe folk op og hverve medlemmer. Det har vi også gjort hos Bæredygtigt Landbrug. Men den nuværende

5 kampagne er smagløs og vildledende. Temaet er nemlig, at børn bliver udsat for sprøjtegift ved at drikke vand. Det viste en undersøgelse af en forsker, der har målt gift i børns urin. Historien bygger på den artikel, som vi kommenterede i sidste uge. Vi mener, at det som man har målt i børnenes urin er fra luseshampoo og intet har med vand at gøre. Phoneren spiller på frygten hos folk og uddrager konklusioner, der er dybt forkastelige. Vi har ikke kunnet få oplyst navnet på phoneren og om det er en generel argumentation, som DN anvender. Vi har heller ikke fundet noget på DN s hjemmeside. Så kloge er de da. Hvis du bliver ringet op og bliver fortalt sådan en løgnehistorie, så spørg efter navn på phoneren, så tager vi kontakt til DN og får stoppet den useriøse kampagne. Formandens reception I forbindelse med Flemming Fuglede Jørgensens 60 års fødselsdag den 17. april, indbyder bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug til reception. Onsdag d. 22. maj kl på Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, Middelfart. Hvis du har lyst til at være med til at markere formandens runde dag, kan du melde dig til på borupgaard@mail.tele.dk God weekend. De der har ret, får ret men sjældent æren! Venlig hilsen Vagn Lundsteen