Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 3. maj 2013 Uge 18

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 3. maj 2013 Uge 18 Nu har den største eufori lagt sig Natur- og Landbrugskommissionens 44 anbefalinger var så runde i formuleringerne og så vidtgående, at alle i første omgang fik lyst til at rose arbejdet. Vi havde alle fokus på lige bestemt den del, som vi selv havde haft indflydelse på. Men nu har tømmermændene meldt sig, og vi har haft tid til at læse anbefalingerne nærmere igennem. Både formand for kommissionen, Jørn Jespersen, og Miljøministrene udtaler, at kommissionens anbefalinger skal ses som en helhed og at man ikke kan plukke i dem efter for godt befindende. Fair nok. Men det fjerner politikernes mulighed for at udføre anbefalingerne i en logisk rækkefølge. Det økonomiske fundament skal først på plads De fleste mennesker kender ordsproget man skal yde, før man kan nyde. Derfor skal de økonomiske elementer på plads først, inden vi begynder at smide om os med forkromede naturprojekter. Erhvervets konkurrenceevne skal genskabes, og det haster. Det tjener intet formål at belaste erhvervet med nye tiltag, før det økonomiske fundament for et bæredygtigt landbrug er på plads. Det tjener heller ikke noget formål at tage landbrugsjord ud af drift eller begrænse dyrkningsfladen, før de begrænsende faktorer er på plads. De nuværende gødningsregler skal væk nu Natur- og Landbrugskommissionen udmelder samstemmende: Den nuværende regulering har spillet fallit, den har ikke virket efter hensigten. En sådan melding er klar tale. Ansvarlige politikere bør handle på en sådan udmelding. De bør tage den nuværende regulering af bordet nu. Væk med kvælstofnormer og stramme harmonikrav. Vi skal ha regler som i Tyskland nu! Regler, der ikke virker, og som kun belaster det vigtigste eksporterhverv, er der intet formål med at bevare. Hvorfor virker den danske miljøregulering ikke? Siden 1987 har den danske miljøregulering bygget på det paradigme, at landbrugets kvælstof er skyld i forøget algevækst i de indre danske farvande og efterfølgende iltsvind med fiskedød til følge. Men paradigmet er aldrig blevet dokumenteret i praksis, kun under laboratorieforhold. I vandmiljøet er der en lang række forhold og faktorer, som laboratorieforsøgene ikke kan genskabe. Dernæst bygger paradigmet på nogle forkerte antagelser: 1. Hovedparten af kvælstof til de indre farvande kommer fra landbruget! a. Denne antagelse er forkert. Kun ca. 5 procent af totalkvælstof kommer fra det åbne danske land, resten kommer fra Østersøen, Nordsøen, Sverige og Tyskland. 2. Hovedparten af kvælstof fra det åbne danske land kommer fra landbruget! a. Det er til dels rigtigt. Kun nitrat kan udvaskes fra rodzonen. Hovedparten af nitrat kommer fra landbruget, men ikke det hele. Men kun en lille del af det kvælstof, som udvaskes af rodzonen, når frem til recipienten (de indre danske farvande). Langt hovedparten, i gennemsnit 67 procent, denitrificeres, det vil sige omdannes til frit kvælstof, som atmosfæren, for 78 procent vedkommende består af. 3. Kvælstof medfører iltsvind! a. Det er korrekt at ammoniumkvælstof, ammoniak og organisk kvælstof fjerner ilt fra vandet. Men det gør nitrat ikke. Som tidligere nævnt, er det kun nitrat, der udvaskes fra rodzonen.

2 b. Nitrat (NO 3 ) tilfører ilt til vandet. Jo højere nitratindhold, jo mere ilt. 4. Kvælstof gør vandet uklart! Og hæmmer derved for eksempel ålegræs! a. Organisk kvælstof og fosfor gør vand uklart. b. Nitrat har ingen negativ effekt på vandets klarhed. tværtimod kan tilsætning af nitrat til uklare søer med højt fosforindhold, medføre klart vand, da nitraten er med til at forbruge overskudsfosfor. Allerede i 1988 fortalte et internationalt udvalg Folketinget, at den danske miljøpolitik ikke ville få den forventede effekt. Det blev overhørt. Nu har alle erfaret det på den hårde måde. Vi har spildt 25 år. NPO-redegørelsen fra 1984 sagde det også tydeligt Om du bruger 80 kilo N eller 240 kilo N/hektar, ændrer det ikke væsentligt på udvaskning af kvælstof fra rodzonen. Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det passer heller ikke med det, vi er blevet fortalt gennem de sidste 25 år. Ikke desto mindre ligger der et kæmpestort datamateriale som grundlag for konklusionen. Samtlige hektar landbrugsjord i Danmark og endda med opgørelser fra hvert af de gamle amter. Udvaskningen er selvsagt større i Vestjylland, end i Storstrøms Amt. Men forskellen er ikke så stor, som man skulle tro. På side 48 i NPO-redegørelsen ses sammenhængen mellem tilførsel og udvaskning af kvælstof (N). Det er ikke en tilfældig undersøgelse. Tværtimod er datagrundlaget hele det danske landbrugsareal. Udvaskning upåvirket af gødskning Altså ingen virkning af nedsættelse af gødningsmængderne. Hvis udledningen efter disse tal skal halveres, kommer man ned på 30 kg/n/ha altså langt under, hvad man har fundet for ugødet. Det må vist siges at være en ret umulig opgave udenfor et skrivebord. Fra udvaskningstallene skal trækkes ca. 30 kilo kvælstof, som denitrificeres i rodzonen, og yderligere skal tallene reduceres med retention (det fordampningstab, der er frem til recipienten (de indre fjorde)). Tilbage er mængde kvælstof, der svarer til naturbidraget. Forhold mellem tilført og udvasket N Kg N/ha tilført Udvaskning kg N/ha/år Kendt viden, men ingen reagerede Denne redegørelse var kendt, inden den første vandmiljøplan blev vedtaget i Alligevel valgte politikerne og landbrugets ledelse ikke at bruge dokumentationen i debatten. Jeg ved godt, at stemningen i Danmark var påvirket af de døde hummere i Kattegat, som til dels satte den almindelige dømmekraft ud af spil. Men når man nu vidste og kunne dokumentere at iltsvindet i Kattegat ikke skyldtes landbrugets

3 kvælstof, så forstår jeg ikke, at landbruget accepterede, at landbruget fik skylden. Landbruget kunne bare have brugt dokumentationen fra NPO-redegørelsen. Hvis Bæredygtigt Landbrug havde eksisteret dengang, var det aldrig sket Det ville ikke være sket i dag. Det havde vi ikke fundet os i. Det værste var, at landbruget opgav at kæmpe. Kun ganske få, blandt andet Poul Vejby-Sørensen, har holdt fast og aldrig opgivet at få sandheden frem. Vi er med meldingen fra Natur- og Landbrugskommissionen tættere ved, end vi har været i mere end 25 år. Samtidig med at vores retssag mod kvælstofnormerne kører som planlagt. Vi har samlet en rigtig stærk dokumentation, samtidig med at der ikke var fugls føde på Kammeradvokatens svarskrift. Det ser lyst ud, alligevel er jeg: dybt bekymret for dansk landbrugs fremtid Dansk landbrugs samlede indkøb af næringsstoffer er støt faldende. Det er ikke kun på kvælstofsiden, at vi undergødsker. Nu er der på alle tre vigtigste næringsstoffer. I gennemsnit indløbes 71 kg N, 5 kg P & 16 kg K/hektar. Som det kan ses af nedenstående graf, har salget af næringsstoffer været stødt faldende gennem de sidste år. Opgørelse over salg af handelsgødning 2011/2012 Næringsstoffer i husdyrgødning falder også Nå ja kan kritikerne så sige, det er jo kun handelsgødning. Det bliver jo opvejet af en øget anvendelse af husdyrgødning. Men sagen er den, at mængden af husdyrgødning også falder.

4 Dansk landbrug er på vej ud i den onde udpiningsspiral Når vi konsekvent undergøder vores jord, udpiner vi den. Det er ikke bæredygtigt. Vi skal efterlade en jord til vores efterkommere, der er minimum så god som den, vi overtog fra vore forfædre. Jeg ved godt, at økonomien er stram mange steder og at det ikke er med den gode vilje, at der spares på næringsstofferne. Et gammelt ordsprog siger hvad der er sparet, er tjent. Det gælder ikke for næringsstoffer. Vi skubber en regning foran os og hvad værre er: Når udpining først er i gang, tager det lang tid, før udbytterne er tilbage på samme niveau. Det ved de, som har landbrug i Østeuropa. Der kommer en dag inden for den nærmeste fremtid, hvor vi igen kan gøde efter godt landmandskab. Det er vigtigt, at vi ikke i mellemtiden har udpint jorden, så det tager for lang tid, inden vi får effekten af de højere kvælstofnormer.

5 Stop snakken om sårbare og robuste arealer det er noget sludder Man kan ikke beregne og vurdere, hvad der er robuste og sårbare arealer. Den type opdeling giver ingen mening. Der findes arealer på Lolland, hvor der sker en udvaskning af næringsstoffer og der findes store arealer i Vestjylland, hvor udvaskningen er minimal. Det drejer sig om at måle Det, der er interessant, er, hvad der kommer ud af drænrørene. Hvis indholdet af nitrat er højt (> 50 mg/liter), kan man gå ind og foretage en korrigerende handling. Hvis indholdet af nitrat er lavt, skal der ikke gøres noget. Det er enkelt og billigt at konstatere dette med en logger. Der skal ikke foretages indgreb i landbrugsdriften, hvis bedriften ikke udleder mere end det tilladelige til omgivelserne. Jeg ved ikke, hvem der er kommet på den idé med sårbare og robuste arealer, men tanken er syg. Desværre er vores søsterorganisation røget med på ideen, ja måske ligefrem fostret ideen? Grundvandsovervågning er et ubevidst bedrag Man skal passe på med at tillægge andre motiver. Men i vores arbejde med at skyde Kammeradvokatens svarskrift ned (det er nemt at ramme), har vi arbejdet en del med det, der hedder grundvandsovervågning (GRUMO). Grundvandsovervågning er i alt sin enkelthed et overvågningssystem, der blev etableret efter første vandmiljøplan. Systemet går ud på at placere en lang række overvågningsbrønde tæt på rodzonen i det, der hedder det iltede mættede område. Da målestederne skal måle udviklingen i nitrat siden vandmiljøplanerne, fokuseres der på, hvor der kan findes nitrat i underjorden. I praksis lukkes hvert år målesteder ned, hvor der ikke findes nitrat og nye etableres, hvor der er en forventning om at finde nitrat. Det er der ikke noget forkert i. Det er sådan overvågningen ifølge Nitratdirektivet skal foregå. Man skal ikke blive ved med at måle, hvor man intet finder. Det forkerte opstår, når politikere og embedsfolk begynder at tolke og anvende målingerne i debatten. Det kan de nemlig ikke anvendes til. Målestederne afspejler ikke virkeligheden og er heller ikke ment som sådan. Det samme gælder for pesticider Vi lærer meget i vores arbejde med kvælstofsagen. Da vi erfarede det omkring de flyttede målesteder, tænkte jeg, gad vide om det også gælder for pesticidovervågningen. Og ganske rigtigt. I det nedenfor bragte afsnit forklares, at man kun overvåger pesticider, hvor man forventer at finde dem???? Det vil sige, at når regeringen, Venstre og Konservative laver et forlig omkring at nedsætte pesticidbelastningen, er det foretaget på baggrund af ikke-valide, flytbare målesteder, der har til hensigt at finde pesticider i det iltede mættede øvre grundvand, som ingen forbindelse har med drikkevandet, som hentes i det nedre grundvand. Selv om der er indhold af pesticider i disse måleboringer, er der ingen sandsynlighed for at pesticiderne nogensinde havner i drikkevandet. Det er misbrug af data, som aldrig har haft til hensigt at belyse belastning med pesticider i drikkevandet. Grundvandsovervågning (GEUS 2012) I Grundvandsovervågning skriver GEUS blandt andet:

6 Datagrundlag Der er i dette afsnit anvendt pesticidanalyser fra grundvandsovervågningsområdernes indtag i perioden , begge år inklusive. Der har over årene indgået et varierende antal stoffer i analyseprogrammet. De første år blev der analyseret for otte stoffer. Siden har udvikling i analyseteknikkerne muliggjort opbygningen af et omfattende og dynamisk program, hvor nye pesticider inddrages, når det er relevant. Samtidig udgår pesticider, der kun sjældent eller aldrig findes. Siden 2003 er der overvejende blevet analyseret for pesticider i grundvandsindtag, hvor grundvandet er dateret til at være yngre end fra ca. 1950, mens prøvetagningen siden 2007, i overensstemmelse med vandrammedirektivet, er målrettet mod grundvand i risiko for ikke at opfylde miljømålene. Det betyder, at grundvandsindtag, hvor der ikke tidligere er gjort fund af pesticider i henhold til programbeskrivelsen, prøvetages hvert tredje år ( ) og to gange på fem år i Indtag, hvor der tidligere er gjort fund af pesticider, prøvetages hvert år. Variationen i antal indtag, der analyseres pr. år, og i analysefrekvens betyder, at programmet giver et billede af tilstanden i de indtag, der analyseres de enkelte år, men også at det er kompliceret at lave meningsfulde generelle landsdækkende tidsserier. Overvågningen af pesticider og alle andre stoffer har således hovedvægten placeret på indtag, hvor den forudgående overvågning har dokumenteret, at der finder en påvirkning af grundvandet sted, som enten forringer en i forvejen ringe tilstand eller truer en god tilstand. Randzoneareal stadig uklart Selvom fristen for at ansøge om arealstøtte, og herunder også kompensation for randzoner, oprindeligt var sat til d. 23. april (det blev senere udsat til 25. april) og skemaerne var fortrykte i Tast Selv-systemet hos NaturErhvervstyrelsen, er det stadig ikke muligt at få oplyst, hvor stort et areal, der er udlagt randzoner på.

7 Bæredygtigt Landbrug har i flere omgange spurgt til det samlede areal hos NaturErhvervstyrelsen. I første omgang var meldingen, at det ikke kunne opgøres, før fristen var udløbet, fordi der stadig kunne indløbe rettelser. I denne uge har vi så kontaktet styrelsen igen. Nu er meldingen, at man endnu ikke er klar med det endelige tal på randzonearealet. Endda til trods for, at man selv beder landmænd, der har udfyldt fællesskemaet, rette de oplyste tal til, da de ikke er i overensstemmelse med indtegnede areal på kompensationskortet, som styrelsen skriver. Med andre ord skal landmænd altså rette i fællesskemaet, således at de indtastede oplysninger stemmer overens med Fødevareministeriets kort og alligevel er styrelsen ikke klar med et helt færdigt tal. Til gengæld lover styrelsen, at når det er klar, vil man offentliggøre det. Vi venter i spænding. I mellemtiden kan man undre sig over, at det kan være så svært at opgøre tallet. Det må vel dreje sig om at have en lommeregner med en plus-funktion!? Velkommen til Pia Olsen Dyhr Miljøminister Ida Auken er gået på barsel. Imens passes ministeriet af Pia Olsen Dyhr. Vi har et fint forhold til ministeren for handel og investering. Vi byder Pia Olsen Dyhr velkommen og glæder os til samarbejdet. Ugens Gjerskov Det er ingen hemmelighed, at vi ser frem til det åbne samråd med fødevareministeren den 8. maj. Vi kan kun gisne om, hvad der sker. Imidlertid er der ingen tvivl om, at ministeren er ude i sin hidtil største krise. En vildledning af Folketinget er en alvorlig forseelse. Bestyrelsen i medierne Både næstformand Peter Rosendal og bestyrelsesmedlem Alfred Olesen har været i medierne i denne uge. Peter Rosendal har udtalt sig om regeringens opgør med EU-regler i fredagens udgave af Effektivt Landbrug Alfred Olesen har haft besøg af TV2 ( God weekend. De der har ret får ret! men sjældent æren! Venlig hilsen Vagn Lundsteen