Delegationsramme for godkendelse af husdyrbrug i Mariagerfjord Kommune. Enhver sag vurderes individuelt efter en konkret vurdering.

Transkript

1 Delegationsramme for godkendelse af husdyrbrug i Mariagerfjord Kommune. Enhver sag vurderes individuelt efter en konkret vurdering. Mariagerfjord Kommune, Natur & Miljø, 30. august Beskyttelsesniveau for overfladevand Tema Fokus Bemyndigelse til forvaltningen Se note Marine områder Kvælstof Godkendelse efter husdyrlovens generelle bestemmelser. 1. Husdyrlovens midlertidige beskyttelsesniveau danner grundlag for. (Mariager Fjord, Limfjorden, kravsfastsættelsen (Byrådet den 25. februar 2010 pkt. 43). Kattegat) Langerak (del af Limfjorden) (Ikke habitatområde, ikke fosforfølsomt, mindre næringsstoffølsomt) Kattegat (Habitatområde udpeget som fosforfølsomt, men fosfor menes at spille en mindre betydende rolle for miljøtilstanden) Mariager Fjord, Hjarbæk Fjord (Habitatområder udpeget som fosforfølsomme, hvor fosfor spiller en væsentlig rolle for miljøtilstanden) Fosfor Godkendelse efter husdyrlovens generelle bestemmelser. Der kan undtagelsesvist stilles krav til fjerkræ- og minkbrug med meget store overskud (20 30 kg P/ha). Fosfor Fosfor Projekt med risikoarealer for fosfortab: Der kan efter en konkret vurdering tillades et fosforoverskud på op til 10 kg P/ha. Projekt med risikoarealer for fosfortab: Fosforbalance = 0 på bedriftsniveau eller udtag af arealer Projekt uden risikoarealer for fosfortab: Fosforbalance = 0 på bedriftsniveau hvis fosfortal > 4 Et begrænset fosforoverskud på op til 4,3 kg P/ha kan tillades ud fra en konkret vurdering, såfremt fosfortallet er 4 (Forelagt UTM den 3. maj 2010 pkt. 90)

2 Søer i oplandet Langerak (del af Limfjorden) (I habitatområde, søerne udpeget som fosforfølsomme, hvorfor fosfor spiller en væsentlig rolle for miljøtilstanden) Søer i oplandet til Mariager Fjord, Hjarbæk Fjord og Kattegat Vandløb Fosfor Fosforbalance = 0 på bedriftsniveau eller udtag af arealer En del af beslutningen: (UTM 23. juni 2008 pkt. 152 og 15. juni 2009 pkt. 151). Fosfor Beskyttes som pågældende fjord eller kystvand 8. Ammoniak og organisk stof Godkendelse efter husdyrlovens generelle bestemmelser kombineret med udtagning/særlige vilkår for risikoarealer. 7. Beskyttelsesniveau for grundvand Tema Fokus Bemyndigelse til forvaltningen Se note Områder med drikkevandsinteresser samt Nitrat Godkendelse efter husdyrlovens generelle bestemmelser. (Byrådet den 25. februar 2010 pkt. 43). Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Nitrat Områder hvor staten ikke har foretaget sårbarhedskortlægning: Godkendelse efter husdyrlovens generelle bestemmelser. (Byrådet den 25. februar 2010 pkt. 43). 9. Områder hvor staten har foretaget sårbarhedskortlægning, med henblik på snarlig udarbejdelse af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse: Ikke sårbare områder godkendes efter husdyrlovens generelle bestemmelser. 10 og 11. 2

3 I sårbare områder må der maksimalt udvaskes 50 mg N/l fra rodzonen. (bygger i princippet på UTM 8. marts 2010 pkt. 60). I sårbare områder der samtidig er beliggende i et alment vandværks indvindingsopland må der maksimalt udvaskes 25 mg N/l fra rodzonen. 12. Almene vandværkers indvindingsområder der p.t. ikke er sårbarhedskortlagt Nitrat Vandværker hvor nitratindholdet i vandet er stabilt: Godkendelse efter husdyrlovens generelle bestemmelser. Vandværker hvor nitratindholdet i vandet er stigende over de seneste 5 år og højere end 25 mgn/l: Der må maksimalt udvaskes 25 mgn/l fra rodzonen. 13. Beskyttelsesniveau for natur (UTM den 15. juni 2009 pkt. 151). Tema Vurdering Bemyndigelse til forvaltningen Se note Udbringning af husdyrgødning Ved behandlingen af ansøgningen gennemgås ejendommens arealer, med henblik på at godkende udbringningsarealerne i forhold til forekomster af beskyttet natur. Det er i strid med naturbeskyttelseslovens 3 at påbegynde eller øge udbringning af husdyrgødning på et naturbeskyttet areal. Ansøger vil blive bedt om at dokumentere gældende praksis eller lade disse arealer udgå af ansøgningen. Vedrørende udbringning af husdyrgødning på moser, søer, heder og biologiske overdrev gælder et umiddelbart forbud, idet selve eksistensen af disse naturtyper som regel er ensbetydende med, at der ikke hidtil har været gødsket, eller at gødskning i hvert fald har været beskeden. Der skal stilles vilkår om at en eventuel udbringning af husdyrgødning ikke intensiveres i forhold til den gældende lovlige praksis (hvis der foreligger en lovlig praksis herfor da arealet blev omfattet af beskyttelsen). Nabopåvirkninger fra udbringning af For at sikre, at der ikke forekommer en væsentlig negativ påvirkning af naturarealer, som følge af udbringning af Vilkår som kan afværge en negativ påvirkning af et naboareal kan være krav om en dyrkningsfri 3

4 husdyrgødning husdyrgødning på tilstødende arealer, kan det være relevant at stille skærpede vilkår, som sikrer, at denne påvirkning afværges. randzone, nedfældning af gylle, at der kun pløjes på langs af randzonen, frist for senest nedmuldning m.v Som udgangspunkt skal der, efter en konkret sårbarhedsvurdering, stilles skærpede vilkår, når naboarealet er habitatnatur beliggende i Natura område. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at stille skærpede vilkår, når naboarealet har en målsætning om høj eller god tilstand, jf. retningslinierne i Kommuneplan 2009 for naturkvalitet. 14. Bilag IV-arter Ammoniak deposition generelle krav Vurdering af hensyn til kvaliteten af naturområder, herunder søer, vil som hovedregel kunne anvendes til at vurdere, om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. I øvrigt henvises til bestemmelser i Kommuneplan Der kan lægges en bred økologisk betragtning til grund for vurderingen af yngle- og rasteområde, det såkaldte økologiske funktionalitetsprincip. Etablering af husdyrbrug i en afstand af op til 300 meter (bufferzone I) fra de i husdyrbrugslovens 7 nævnte beskyttede naturtyper er ikke tilladt, og ved udvidelse og ændring må ammoniaktabet fra stald og lager ikke forøges. Hvis hele eller dele af stald- eller opbevaringsanlæg på husdyrbrug er placeret i en afstand på meter (bufferzone II) fra naturtyperne i Der skal stilles vilkår om afværgeforanstaltninger, hvis der er en væsentlig påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Eksempelvis kan der som afværgeforanstaltning udlægges en gødsknings- og sprøjtefri bræmme omkring et vandhul. Bredden af bræmmen fastlægges efter en konkret vurdering, hvor arealets hældning, den naturlige bufferzone (f.eks. kantvegetation med mosepræg) mm tages med i vurderingen. Som en rettesnor fastlægges, hvis der ikke er særlige forhold der taler i mod, der en buffer på 10 meter omkring vandhuller og andre naturtyper med bilag IV-arter. Der meddeles afslag, såfremt projektet vil skade bilag IV-arter, I en afstand af m. fra et areal omfattet af husdyrbruglovens 7 gives der afslag på etablering af husdyrbrug, eller stilles vilkår om at emissionen ikke må forøges ved udvidelse og ændring. I en afstand fra m. stilles der vilkår til merbelastningens størrelse ud fra de fastlagte

5 husdyrbruglovens 7, må merbelastningen ikke overskride nogle fastlagte beskyttelsesniveauer. afskæringskriterier. Den tilladte merbelastnings størrelse (afskæringskriterier) afhænger af antallet af øvrige ejendomme med > 75 dyreenheder placeret i samme bufferzone (både bufferzone I og II) og placeret nærmere end 1000 meter fra staldanlæggene på ejendom, der skal have en miljøgodkendelse Ammoniak deposition specifikke krav Registreringen af beskyttede naturtyper i husdyrbrugslovens 7 er foretaget ifm registrering af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Hvis det efter en konkret sårbarhedsvurdering er klart at et værdifuldt naturområde, hvor tålegrænsen er overskredet, ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastsatte beskyttelsesniveau, skal der stilles krav om ammoniakpåvirkningen, jf. bestemmelser i Kommuneplan 2009 for naturkvalitet og kvælstoffølsomme naturtyper. Den samlede ammoniakpåvirkning fra husdyrbruget skal indgå i vurderingen. I situationer hvor natur med en målsætning om moderat dårlig naturtilstand vil blive udsat for betydelig merbelastning, kan det, efter en konkret vurdering af naturens tålegrænse, være nødvendigt, at stille skærpede vilkår til merbelastningens størrelse, for at sikre, at der ikke sker tilstandsændring i beskyttet natur. Det skal endvidere vurderes konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne, også selv om en habitatnaturtype ikke afkaster en bufferzone, jf. det generelle beskyttelsesniveau. I forhold til Natura områderne er det den totale belastning, som skal vurderes. I en afstand af op til 300 m fra ansøgers ejendom stilles der vilkår om at emissionen ikke må forøges. I en afstand af mere end 300 m. stilles vilkår om merdepositionens størrelse ud fra en konkret faglig sårbarhedsvurdering. Vilkårene stilles i givet fald svarende til afskæringskriterierne i godkendelsesbekendtgørelsen. Belastningen af natur med målsætning om moderat dårlig naturtilstand tillades op til arealets tålegrænse, som fastsættes efter en konkret vurdering. Der meddeles afslag, såfremt projektet ikke kan tilpasses beskyttelseshensynet. I forhold til Natura 2000-naturforekomster, stilles vilkår til den totale belastning, uanset arealets placering i forhold til anlæggene. Der meddeles afslag, såfremt projektet vil skade et habitatområde, ligesom der kan meddeles afslag såfremt projektet vil skade særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser

6 BAT grundlag (Bedst tilgængelig teknik) (UTM den 5. oktober 2009 pkt. 214). Som udgangspunkt følges Miljøstyrelsens BAT-standardvilkår samt retningsgivende afgørelser i Miljøklagenævnet, med efterfølgende tilpasninger af BAT-niveauet. Et centralt begreb i BAT er vurdering af proportionalitet. Her benyttes Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT. Udgangspunktet for vurderingen er beregningen af et teoretisk BAT-niveau, der svarer til at alle dyr går i nyopførte moderne stalde. Formålet med proportionalitetsvurderingen, er så at vurdere hvor tæt på dette niveau vi kan komme. Trin 1 i vurderingen er at vurdere hvilke teknologier, der kan komme i betragtning. Miljøstyrelsen har fastlagt emissionsgrænseværdierne ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger ca. 100 kr. pr. kg. reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. Trin 2 er en vurdering i forhold til landmandens økonomiske formåen. Her fastslår Miljøstyrelsen, at meromkostningerne for landmanden forbundet med at opfylde de fastlagte emissionsgrænseværdier ikke bør overstige ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger for malkekvæg, svarende til kr på årsko og 8 kr. pr produceret slagtesvin, svarende til ca. 1,5-2 % af de samlede produktionsomkostninger set i forhold til en situation med helt frit teknologivalg. De teknologier, der står tilbage bestemmer det reelle BAT-emissionsniveau. Ansøger har metodefrihed til at vælge, hvordan han vil opnå det reelle BAT-niveau. Nedenstående er vejledende BAT teknologier, for forskellige typer og størrelser af landbrug. BAT niveau staldtyper Svin generelt Eksisterende stalde Hvis de eksisterende stalde ikke lever op til BAT, er Gyllekøling 1 BAT hvis staldtypen muliggør efterinstallation 11 (nye stalde) 12 (nye stalde) 12 < 500 DE 12 >500 DE Ved anlæg af nye gyllebeholder: krav 1 % fordampning (dette kan opnås enten ved overdækning eller ved forsuring på hele anlægget) Ved anlæg af nye gyllebeholder: krav 1 % fordampning (dette kan opnås enten ved overdækning eller ved forsuring på hele 6

7 Drægtige søer Gyllekøling 1 (generelt for omkostningstung for 11 drægtighedsstald alene, men hvis gyllekøling benyttes for at opfylde BAT krav i en anden stald, udløser det krav om BAT niveau svarende til køling i drægtighedsstalden) Gyllekøling med N reduktion på 30% 1 anlægget) Farende/diegivende Delvist spaltegulv Delvist spaltegulv søer Smågrise To- klimastalde med delvist spaltegulv ( max 50 % spalter) To- klimastalde med delvist spaltegulv (max 50 % spalter ) Slagtesvin Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) Delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) Kvæg generelt Ved anlæg af nye gyllebeholder: krav 1 % fordampning (dette kan opnås enten ved overdækning eller ved forsuring på hele anlægget) Ammekøer+opdræt Dybstrøelse jf. BREF Dybstrøelse jf. BREF Malkekøer Skrabere Præfabrikeret drænet gulv/ gylleforsuring /spaltegulv Præfabrikeret drænet gulv/ 1 Ved gyllekøling skal der redegøres for hvordan varmen kan bruges 7

8 med skabning i gang areal hver 4 time og i kanal hver 8. time. Kalve Kalvehytter med støbt bund med afløb til gyllebeholder eller dybstrøelsesstald gylleforsuring /spaltegulv med skabning i gang areal hver 4 time og i kanal hver 8. time. Kalvehytter med støbt bund med afløb til gyllebeholder eller dybstrøelsesstald Kvier Skrabere i 12 Skraber (20 %) Skraber (20 %) og store 11 Ungtyre Spaltegulvbokse Spaltegulvbokse Generelt BAT Management Beredskabsplan Godt landmandsskab eller et andet management system der indeholder følgende elementer: Træning og uddannelse af medarbejdere Registrering af vand og energiforbrug, kreaturfoder og affaldsdannelse, samt anvendelsen af handelsgødning og husdyrgødning Gødningsplaner Beredskabsplan Sikring af at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene Korrekt planlægning af aktiviteter på anlægget, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild Energi og vand Dokumentation for udført energitjek/tilsyn Vedr. energiforbrug: 8

9 Dokumentation for udført energitjek/tilsyn Isolering af opvarmede bygninger Anvendelse af naturlig ventilation i videst muligt omfang Optimering af ventilationssystemet i hver stald Undgå modstand i ventilationssystemerne ved jævnlig inspektion og rengøring af kanaler og ventilator Installér energibesparende belysning Foder Vedr. forbrug af vand: Rengøring af stalde og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller batch Jævnlig kalibrering af drikkevandinstallationerne med henblik på at forebygge spild Registrering af vandforbruget Identifikation og reparation af eventuelle lækager Foder: Styring af næringsstofindholdet i foderet Opbevaring af husdyrgødning Malkekøer: Udfærdige foderplan samt reducere fosforindhold i foder til maks. 4gP/FE, dog ikke under fosforbalance. Som udgangspunkt vurderes 11 sager at leve op til BAT ved at overholde husdyrgødningsbrkendtgørelsen Svin og fjerkræ: Det er BAT at udfærdige foderplan samt at fodre med successiv foder (fasefodring) med lavere samlet fosforindhold. I dette foder skal der bruges højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase med henblik på at garantere et tilstrækkeligt indhold af fordøjeligt fosfor. Malkekøer: Udfærdige foderplan samt reducere fosforindhold i foder til maks. 4gP/FE, dog ikke under fosforbalance. Mødding og markstak: Hensyntagen til naboer mv. ved nyetablering af møddinger (afstand og dominerende vindretning) For gødningsstakke, der altid er placeret på samme sted, enten i anlægget eller på marken, er det BAT at anvende et 9

10 Udbringning Som udgangspunkt vurderes 11 sager at leve op til BAT ved at overholde husdyrgødningsbrkendtgørelsen betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske Ved midlertidig oplagring af kompostlignende gødning på mark skal markstakken placeres væk fra naboer og følsomme recipienter som vandløb og markdræn Opbevaring af gylle i cement- eller ståltank: tanken skal tømmes jævnligt af hensyn til inspektion og vedligeholdelse helst 1 gang årligt gyllen kun omrøres, lige før den skal tømmes af tanken og eventuelt spredes ud på marken Gylletanken skal overdækkes med: et naturligt flydelag eller lignende ved 12 svinebrug og 12 malkekvægbrug over 500 DE skal der ved nybygning af gylletank etableres fast låg, tag eller teltstruktur på gylletanken Ved konkret vurdering på husdyrbrug under 500 DE kan der ved nybygning af gylletank stilles krav om der etableres fast låg, tag eller teltstruktur på gylletanken Måling af næringsstoffer Tilpasning af gødningsmængden, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov, samt eventuel tilførsel af andre typer gødningsprodukter Undgå at sprede gødning, når marken: Er mættet med vand Er oversvømmet Er dækket med sne Undgå at tilføre flydende gødning på stærkt skrånende marker med en hældning på over 6 grader Undgå at tilføre gødning i nærheden af vandløb Spredning af gødning umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstofoptag forekommer Undgå lugtgener hos naboer, mv. ved ikke at udbringe 10

11 husdyrgødning nærmere end 200 m fra naboer på lør-, sønog helligdage, og ved at tage hensyn til vindretningen i forhold til naboerne Noter: 1) Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug af 5. februar ) Beskyttelsesniveau bygger på afgørelse (2009) MKN som meget forsigtigt kan tolkes som, at der ikke kan stilles vilkår til forsfor hvis udbringningsarealerne ikke afvander til internationalt naturbeskyttelsesområde eller områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 3) Oplandet til Kattegat beliggende i Mariagerfjord Kommune vil stort set altid omfatte lavbundsarealer. 4) Udbringningsarealer vurderes at være i risiko for fosfortab til vandmiljøet (på kort og lang sigt), når arealer er : lavbundsarealer og/eller drænede og/eller å/sønære og/eller fosfortal > 4 på højbundsjorde og/eller stærkt skrånende og/eller afstand til vandmiljø m.v. 5) For Mariager Fjord og Hjarbæk Fjord afspejler dette nuværende praksis, som bygger på Miljøklagenævnets afgørelser. 6) Miljøklagenævnet har i en afgørelse (2009) fra Hjarbæk Fjord (MKN ) stadfæstet et fosforoverskud på 1,8 kg/ha på ikke-risiko jorde, forudsat at fosfortal 4. En afgørelse (2010) fra Mariager Fjord (MKN ) fastslår at 5,0 kg i overskud er for meget på ikke-risiko jorde. Et overskud på 4,3 kg P/ha er beliggende imellem disse to niveauer, og vil fremadrettet blive justeret i forhold til nye afgørelser i Miljøklagenævnet. 7) Der er tale om søerne Madum Sø, Teglsø og St. Økssø, som ligger i Rold Skov og som stort set intet landbrugsopland har. 8) Der foreligger ingen klare afgørelser fra Miljøklagenævnet, som går på beskyttelsen af søer (lokale søer eller habitatsøer). 9) Alle nitratfølsomme områder (NFI) i Mariagerfjord Kommune med undtagelse af NFI indenfor Område med Særlige Drikkevandsinteresser nr. 29 ved Hobro, hvor staten har foretaget en nitratsårbarhedskortlægning. 10) Staten har i juni 2010 ændret kategoriseringen af nitratfølsomme indvindingsområder. Kategorierne nogen sårbarhed og stor sårbarhed er blevet erstattet af samlebetegnelsen sårbar. Den nye opdeling indeholder herefter områder hvor der i et vist omfang foregår en reduktion af den nitrat der udvaskes fra rodzonen, og områder hvor dette ikke sker. Ved at tillade en gennemsnitlig udvaskning på maks. 50 mgn/l sikres i de fleste tilfælde en udvaskning til grundvandsmagasinet der er i nærheden af 37,5 mg N/l jf. UTM s beslutning i 2 konkrete sager 8. marts 2010 pkt. 60. Udyrkede arealer beliggende i de sårbare områder vil kunne bidrage til at nedbringe udvaskningen. 11) Sårbare områder indenfor nitratfølsomme indvindingsområder udgør blot 3,9 % af Mariagerfjord Kommunes samlede areal. 12) EU s nitratdirektiv angiver et maksimalt nitratindhold på 50 mgn/l i drikkevand. Da statens nitratsårbarhedskortlægning ikke indeholder informationer om evt. nitratreduktion fra rodzonen til grundvandsmagasinet, tillades efter forsigtighedsprincippet en udvaskning på maks. 25 mgn/l, for på lang sigt at kunne overholde EU s nitratdirektiv. 13) Ud af kommunens 62 almene vandværker har 5 af disse et nitratindhold der er større end 25 mgn/l. Udgangspunktet for vending af forureningstendenser er jf. EU s direktiv af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (2006/118/EF) når koncentrationen af det forurenende stof når op på 75 % af parameterværdierne for grundvandskvalitetskravene (75% af 50 mg N/l = 37,5 mg 11

12 N/l). Der kræves et tidligere udgangspunkt, hvis dette er nødvendigt for at forebygge miljømæssigt væsentlige forringelser. Det tager normalt mange år før at vandet når ned i grundvandsmagasinet. 14) Kommuneplanens retningslinje Principperne i kommunens naturplanlægning anvendes til fastlægning af de beskyttede arealers målsætning. Kommunes planlægning og administration skal sikre, at arealerne opnår målsætningen. Fastsættelse af skærpende vilkår i forhold til beskyttet natur er omfattet af flere afgørelser i Miljøklagenævnet. 15) Bilag IV- arter refererer til Habitatdirektivet, og repræsenterer en streng beskyttelsesordning for mere end 100 dyr og planter i Danmark. 16) Kommuneplanens retningslinje I yngle- og rasteområder for bilag IV arter skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de bilag IV arter. Habitatdirektivets principper følges. 17) Ifølge husdyrlovens 7 er etablering af staldanlæg for mere end 15 dyrenheder ikke tilladt, hvis anlægget ligger helt eller delvis inden for, eller mindre end 300 m fra en række navngivne beskyttede naturtyper. Det er tilstanden på et givent tidspunkt samt om arealet opfylder naturbeskyttelseslovens kriterier, der afgør om et areal afkaster en bufferzone, herunder om flere delarealer udgør en funktionel enhed. 18) Kommuneplanens regningslinje Forurening af naturområder med luftbåren kvælstof skal begrænses mest muligt. Som udgangspunkt må forøget kvælstoftilførsel ikke medføre en forringet naturtilstand af kvælstoffølsomme naturområder, der er målsat til en naturtilstand der er høj eller god, eller danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder. Målsætning om høj eller god naturtilstand (tilstandsklasse I og II) definerer, hvad der typisk er særlige tilfælde i Godkendelsesbekendtgørelsens forstand. 19) Den øvrige beskyttede natur, jf. naturbeskyttelseslovens 3, som ikke er højt målsat, er beskyttet mod tilstandsændringer. Der kan derfor også forekomme situationer, hvor det er påkrævet at stille skærpede vilkår i forhold til belastning af ikke-højt målsat natur. Godkendelsessystemet giver ikke mulighed for at stille vilkår om et specifikt niveau for merbelastningens størrelse i 11 og 12, når der ikke er tale om særlige tilfælde. Hvis en dialog med ansøger ikke kan føre til at beskyttelseshensynet kan varetages, er der således kun hjemmel til at meddele afslag. I 10 tilladelser er der større råderum til at stille målrettede vilkår, da kommunen ikke er bundet på samme måde af Godkendelsesbekendtgørelse. 12