Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 20. december 2004 J.nr.: LSM/SPR Deltagere: Referat fra ERFA-gruppens 1. møde mandag den 22. november 2004 Birgit Bolgann, formand, Fiskeridirektoratet Mogens Schou, Fødevareministeriets departement Jens Henrik Møller, Dansk Fisk/Dansk Industri Jens Erik Christiansen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening Peter Willadsen, Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening Arne Bækgaard, Foreningen Dansk Skaldyropdræt Peter Henriksen, Foreningen Dansk Skaldyropdræt Peter Blanner, Verdensnaturfonden Ditte Tørring, Skaldyrcenteret Mikael Sejr, Danmarks Miljøundersøgelser Anne Grethe Ragborg, Skov- og Naturstyrelsen Jørgen Jørgensen, Viborg Amt Per Dolmer, Danmarks Fiskeriundersøgelser Jan Hansen, Danmarks Fiskeriforening Ole Lundberg Larsen, Danmarks Fiskeriforening Thyra Bjergskov, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Fødevarestyrelsen Preben Olsen, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Fødevarestyrelsen, Fødevareregion Vejle Henrik Haahr, Direktorat for FødevareErhverv Lotte Søndergaard Møller, sekretær, Fiskeridirektoratet Stig Prüssing, Fiskeridirektoratet Dagsorden: 1. Godkendelse af 2. udkast til forretningsorden 2. Siden sidst orientering om principielle emner, der er iværksat eller besluttet siden maj måned:

2 2 Fiskeridirektoratet orienterer om østersbekendtgørelsen Eventuel orientering fra andre myndigheder eller medlemmer 3. Uafklarede forhold i forbindelse med opdræt af muslinger og østers (notat fremsendt tidligere) herunder: Tilrettelæggelse af den fremtidige sagsbehandling Begrænsninger for antal anlæg pr. område samt anlægs indbyrdes placering. Begrænsninger for antal anlæg pr. opdrætter/tilladelseskreds, samt størrelse på det enkelte område. Flytning af muslinger/østers, herunder handel og omsætning med spat og yngel produceret i anlæg. Handel og omsætning af undermålsmuslinger og østers. Fremtidig forvaltning af kulturbanker. Erhvervsmæssig status for østers-opdrættere muligheden for at fiske udlagte østers op indenfor tildelte område. Opfølgning på produktionsplan. Anvendelse af Habitatområder til fiskeri og opdræt. Uddannelseskrav 4. Forslag til fremtidige mødedatoer i det samlede udvalg: 5. Eventuelt: Tirsdag den 1. februar 2005 Mandag den 2. maj 2005 Mandag den 29. august 2005 Mandag den 28. november 2005 Følgende punkter under eventuelt: Danmarks Fiskeriforening anmoder om, at områderne 9 og 10 i Limfjorden åbnes for muslingefiskeri. Dansk Industri ønsker mindstemålet på muslinger fisket langs den jyske østkyst drøftet. Ligeledes ønskes muligheder for flytning af muslinger i samme område drøftet - dette forventes dog indbefattet under dagsordens punkt 3.

3 3 Birgit Bolgann bød velkommen og orienterede kort om status siden Muslingeudvalgets anbefalinger, herunder baggrunden for ERFA-gruppen. ERFA-gruppen skal rådgive ministeriet på muslinge- og østersområdet frem til nedsættelse af det permanente udvalg, som var en af anbefalingerne fra Muslingeudvalget. Nedsættelse af det permanente rådgivende muslinge- og østersudvalg kræver en lovændring. Det lovforslag for Fiskeriloven, der er fremsat, indeholder imidlertid kun de allermest nødvendige ændringer på retssikkerhedsområdet for, at der kan udføres fiskerikontrol. Birgit Bolgann spurgte, hvorvidt der var andre end de allerede angivne emner til punktet eventuelt, og konstaterede herefter, at det ikke var tilfældet. Ad 1: Godkendelse af 2. udkast til forretningsorden Birgit Bolgann gennemgik det udsendte udkast til forretningsorden og spurgte om, der var bemærkninger til udkastet. Da dette ikke var tilfældet, konstaterede hun, at udkastet var vedtaget. Thyra Bjergskov ønskede at spørge til mulighederne for suppleanter, idet der af forretningsorden fremgår, at der kan udpeges en suppleant for hvert medlem. Thyra Bjergskov gjorde opmærksom på, at Vibeke Højbjerg normalt ville træde i stedet for Thyra Bjergskov, men at der også kunne være emner, hvor Preben Olsen fra Fødevareregion Vejle havde den nødvendige viden på emner af veterinær og zoosanitær karakter. Birgit Bolgann gjorde i den forbindelse opmærksom på muligheden i forretningsordenen for at indkalde personer med særlig sagkundskab, hvorfor Fiskeridirektoratet til dagens møde f.eks. havde imødekommet Skaldyrcenterets ønske om at deltage. Peter Blanner ønskede at vide, om der forventes forskel i arbejds-måde og indhold mellem ERFA-gruppen og det permanente udvalg? Birgit Bolgann oplyste, at Fiskeridirektoratet har forsøgt med forretningsordenen at få ERFA-gruppen til at afspejle det permanente udvalg mest muligt f.eks. ved, at den mødefrekvens, man forudser, er med mindst fire årlige møder. Jens Henrik Møller spurgte til snitfladen mellem ERFA-gruppen og Erhvervsfiskeriudvalget. Birgit Bolgann svarede, at de enkelte myndigheder forsat har ansvaret. Visse spørgsmål af mere detailmæssig eller hastende karakter vil dog fortsat skulle afgøres løbende af den enkelte myndighed f.eks. ved høringer i forbindelse med udstedelse af b e-

4 kendtgørelser eller rådgivning om kvoter. Her vil Erhvervsfiskeriudvalget blive hørt som hidtil. 4 Ad 2: Siden sidst orientering om principielle emner, der er iværksat eller besluttet siden maj måned: Fiskeridirektoratet orienterer om østersbekendtgørelsen Eventuel orientering fra andre myndigheder eller medlemmer Birgit Bolgann orienterede kort om østersbekendtgørelsen, der trådte i kraft den 30. august På baggrund af anbefaling fra Muslingeudvalget og rådgivning fra DFU blev der med den nye bekendtgørelse stillet krav om anvendelse af den såkaldte lette skraber ved fiskeri efter østers. Ligeledes oplyste hun, at på baggrund af rådgivning fra DFU vil der frem til marts måned kunne fiskes i størrelsesorden 300 tons østers, idet fiskeriet pga. stop i muslingefiskeriet ligger stille i januar og februar måned. Thyra Bjergskov orienterede om Fødevarestyrelsens muslingebekendtgørelse, der er en revision af en tidligere bekendtgørelse på området. Den reviderede bekendtgørelse forventes at træde i kraft i begyndelsen af Per Dolmer oplyste, at blåmuslingebestanden efter DFU s bestandsvurdering i efteråret så ud til at vise en svag opadgående tendens. Bestanden var dog stadig på et kritisk lavt niveau. Ole Lundberg Larsen bemærkede, at Danmarks Fiskeriforening ikke var enig i de begrænsninger bekendtgørelsen om østers indførte i forhold til fartøjer. Der var 3 fartøjer på over 15 meter, som ikke kunne få adgang til østersfiskeriet. Ligeledes var man utilfreds med udformningen af den lette skraber. Birgit Bolgann svarede hertil, at det havde været en hasteopgave at få en lette skraber ind i fiskeriet, men af Danmarks Fiskeriforening (DF) havde været inddraget og fortsat var i dialog om udformningen af skraberen. Jan Hansen spurgte til, hvor langt arbejdet med udformningen af den lette skraber var. Lotte Søndergaard Møller oplyste, at hun havde modtaget oplysninger fra DF torsdag den 18. november 2004, og at disse oplysninger nu skulle sendes i høring hos DFU. Herefter gennemførte man en hurtig bordrunde med præsentation af alle deltagere.

5 Ad 3: Uafklarede forhold i forbindelse med opdræt af muslinger og østers (notat fremsendt tidligere) herunder: 5 Tilrettelæggelse af den fremtidige sagsbehandling Begrænsninger for antal anlæg pr. område samt anlægs indbyrdes placering. Begrænsninger for antal anlæg pr. opdrætter/tilladelseskreds, samt størrelse på det enkelte område. Flytning af muslinger/østers, herunder handel og omsætning med spat og yngel produceret i anlæg. Handel og omsætning af undermålsmuslinger og østers. Fremtidig forvaltning af kulturbanker. Erhvervsmæssig status for østers-opdrættere muligheden for at fiske udlagte østers op indenfor tildelte område. Opfølgning på produktionsplan. Anvendelse af Habitatområder til fiskeri og opdræt. Uddannelseskrav - Tilrettelæggelse af den fremtidige sagsbehandling; begrænsninger for antal anlæg pr. område samt anlægs indbyrdes placering; begrænsninger for antal anlæg pr. opdrætter/tilladelseskreds, samt størrelse på det enkelte område: Birgit Bolgann oplyste, at der til dato var modtaget 84 ansøgninger, hvilket må anses for en langt større interesse end ventet. Stig Prüssing gennemgik tallene for de modtagne ansøgninger. Af de 84 ansøgninger er de 44 imødekommet før 2004 og i løbet af Der ligger således 40 ansøgninger, som ikke er færdigbehandlet. Ansøgningerne koncentrerer sig om særlige områder f.eks. Lysen. Birgit Bolgann anførte, at den store interesse stiller store krav på flere områder. Det er således vigtigt, at administrationen tilrettelægges, at der sikres den fornødne vidensdeling og vidensgrundlag. Birgit Bolgann foreslog på den baggrund, at der kunne indføres en praksis om, at man skal bevise, at man kan producere muslinger, før man vil kunne opnå flere tilladelser. Arne Bækgaard sagde, at den store mængde ansøgninger gjorde ham benovet og glad. Situationen betyder, at en række forhold må afklares, før tilladelsesgivningen bare fortsætter. Han understregede også, at det var vigtigt med en god dialog med fiskerne, og at fjorden ikke skal overdænges med opdrætsanlæg uden planlægning. Han var enig i,

6 at man skulle have lov til at erhverve yderligere område, hvis man havde bevist, at man kunne udnytte det tildelte område. 6 Ole Lundberg Larsen var forskrækket over den store mængde ansøgninger, og understregede i den forbindelse, at det var vigtigt, at den aftale fiskere og opdrættere havde indgået blev overholdt, så fiskeriet blev generet mindst muligt, f.eks. ved at lægge mere opdræt i område 12. Preben Olsen spurgte til, om samtlige 40 ansøgninger var i Limfjorden? Stig Prüssing oplyste, at på nær 1 i Vejle Fjord, 1 i Horsens Fjord og 1 i Vadehavet var alle beliggende i Limfjorden. Henrik Haahr spurgte til, om man vidste noget om, hvem der søgte? Stig Prüssing svarede, at der var både tale om enkelt personer og selskaber. Ditte Tørring supplerede, at Skaldyrcenterets erfaring var, at det var en meget blandet folk med meget forskellige baggrunde, men grundlæggende var de ansøgere, som Skaldyrcenteret nu blev kontaktet af, langt mere grundige og undersøgende end tidligere. Anne Grethe Ragborg henviste til Muslingeudvalgets princip om først til mølle, som hun fandt, burde laves om til f.eks. en egentlig udbudsrunde pr. område. Preben Olsen ønskede at vide, om der var en egentlig vejledning til nye opdrættere. Arne Bækgaard svarede, at der ikke som sådan var en egentlig vejledning, men at nye ansøgere kunne få oplysninger via Skaldyrcenteret. Han bemærkede i den forbindelse, at det nok havde overrasket mange, hvad skaldyropdræt kostede i reel arbejdsindsats. Per Dolmer bemærkede, at vi pt. mangler erfaringsgrundlag. Han var desuden bekymret for bæredygtigheden af driften, hvis ikke en række spørgsmål afklares. Ditte Tørring oplyste, at der blev arbejdet med en uddannelse til opdrætterne, som en hjælp i forbindelse med planlægning, hvad koster det osv. Peter Blanner bad om en vurdering af udsultning kan man sige noget om, hvor tæt anlæggene kan/må ligge, før de udkonkurrerer hinanden. Per Dolmer svarede, at det vil man via modeller kunne beregne.

7 7 Peter Willadsen gjorde opmærksom på udgifterne i forbindelse med høst, da det kom bag på mange, at det var så dyrt at tage de påkrævede prøver. Jens-Erik Christiansen spurgte til afsætningsmulighederne, da han ikke umiddelbart troede, at der var afsætningsmuligheder for muslinger fra så mange opdrættere. Opdrætterne havde som udgangspunkt forventninger om en afsætningspris på 7,5 kr. kiloet med henblik på fersk konsum, men ved en overproduktion eller blot generel mangel på afsætningsmuligheder ville muslingerne kunne afsættes til industrien for 1,5 kr. kiloet. Arne Bækgaard svarede, at opdrætterne generelt så optimistisk på situationen. Mht. de dyre prøver henviste han til, at i andre lande betalte staten ofte for prøver. Thyra Bjergskov gjorde opmærksom på, at der var nogle helt grundlæggende problemer i forhold til Fødevarestyrelsens muslingebekendtgørelse. En opdrætter, der havde fået tilladelse i et såkaldt C-område ville for at kunne afsætte sine muslinger skulle bekoste mange og lange rensningssystemer og deraf følgende prøver. Dette var et hidtil ukendt fænomen, fordi muslingefiskeriet traditionelt primært foregår i Aområder og indimellem i B-områder (hvor man lettere kan rense muslingerne til A-status). Peter Willadsen understregede, at man skal være opmærksom på, at prøve-processen er langvarig og omstændig. Anne Grethe Ragborg bemærkede, at dette underbyggede ideen om område-udbud, idet man på forhånd kunne udpege områder, der var f.eks. et A-område. Ditte Tørring ønskede at vide, hvordan man undersøger og definerer et område jævnfør Fødevarestyrelsens begreber? Thyra Bjergskov svarede, at der med revisionen af den nye muslingebekendtgørelse fra Fødevarestyrelsen vil blive strammet op med undersøgelser pr. uge. Jens Erik Christiansen understregede, at det var meget vigtigt, at der er styr på prøverne. Birgit Bolgann opsummerede, at det er godt og glædeligt med den store interesse, men det betyder på den anden side, at der er et stort behov for en egentlig kulegravning. Jens Henrik Møller spurgte til, hvor langt man var kommet med branchekode?

8 8 Arne Bækgaard oplyste, at man havde sendt en ansøgning til DFFE, og indtil videre havde man ikke hørt yderligere. Thyra Bjergskov oplyste, at Fødevarestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke har så megen viden om prøveudtagningerne endnu, da der endnu ikke er så mange resultater fra anlæggene, men at man forventer at evaluere de resultater, man modtager med henblik på at undersøge, om noget kan forandres og gøres bedre. Per Dolmer gjorde i den forbindelse opmærksom på, at det kunne være meget anvendeligt, at man medtog oplysninger om anlæggets fysiske udformning med, når man undersøgte de indsendte prøver. Derved kunne man måske på sigt finde ud af, om der var særlige problemer med særlige typer anlæg. Birgit Bolgann konkluderede, at der var behov for yderligere viden, før flere tilladelser blev givet. Viden på bl.a. placering, miljømæssige forhold, opdrætteres indbyrdes interesser, hvad skal folk generelt vide, før de søger om et område. Hun foreslog derfor, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle være ansvarlig for opsamling af erfaring. Hun foreslog følgende medlemmer: DFU, DMU, amterne, repræsentanter fra erhvervene, Skaldyrcenteret og FD. Arbejdsgruppen skulle som udgangspunkt drøfte de problemstillinger, der er blevet peget på i Fiskeridirektoratets notat til mødet. Hun understregede dog, at det var Fiskeridirektoratets vurdering, at man som opdrætter som udgangspunkt først burde kunne søge om yderligere område, når man havde vist, at man kunne producere muslinger. Peter Blanner gjorde opmærksom på, at der kunne være situationer, hvor det økonomisk kunne være afgørende, at man fik tilladelse nummer to. Ditte Tørring nævnte, at hvis 80 % af området jævnfør produktionsplanen blev udnyttet, så burde man kunne søge om endnu et område. Jørgen Jørgensen gjorde opmærksom på, at der også kunne være andre rekreative interesser for områderne. Peter Henriksen fandt, at der var behov for en definering af, hvad et anlæg er og hvornår der er tale om et anlæg. Per Dolmer mente, at det kunne meldes ud til ansøgere, at der blev nedsat denne arbejdsgruppe, og at arbejdsgruppen også skulle overveje, hvad datagrundlaget er nu, og hvad det burde være.

9 Mikael Sejr var enig, idet arbejdsgruppen bør definere, hvad der er brug for, og hvad der skal moniteres. Arne Bækgaard ønskede, at der blev skelnet mellem muslinge- og østersopdræt. Birgit Bolgann var enig, da hovedparten af ansøgningerne vedrører muslinger. 9 Preben Olsen var bekymret for, om man nu ville opnå et tilstrækkeligt grundlag. Ville man kunne finde f.eks. 10 områder med tilstrækkelig status til opdræt. Thyra Bjergskov anførte, at data skal komme fra andre områder end de befiskede. Arne Bækgaard spurgte til tidshorisonten? Birgit Bolgann mente, at der var meget, der skulle undersøges, men hun ville godt love, at inden den 10. december 2004 ville Fiskeridirektoratet udsende et forslag til, hvordan arbejdet skal foregå og et udkast til en tidsplan. Mogens Schou bemærkede, at det kan overvejes, om det offentlige skal stå som garant for mikrobiologiske prøver. Han mente, at de problemer, vi har konstateret nu, bør fastlægges, og hvordan vi med den bedste viden kan udpege områder ligeledes hvorvidt de, som søger områder, skal vide, hvad de lægger billet ind på, og hvor gode er de, der søger, til at drive virksomhed. Birgit Bolgann bemærkede, at det ville blive svært at give tilladelser, så ansøgere ville kunne nå at komme i gang til sommer, idet der er enighed om behovet for at få en række forhold klarlagt. Arne Bækgaard mente, at krav til uddannelse kunne inddrages. - Flytning af muslinger/østers, herunder handel og omsætning med spat og yngel produceret i anlæg. Anne Grethe Ragborg gjorde som udgangspunkt opmærksom på, at der som udgangspunkt kunne gives tilladelse til flytning m.v. af hjemhørende arter. Per Dolmer spurgte, om dette også var gældende for knivmuslinger, når denne art i forvejen har opbygget tætte bestande i Limfjorden, og når en spredning af laver eller individer vil være af marginal betydning. Anne Grethe Ragborg mente, at man ville være meget forbeholdende med hensyn til at give tilladelser, der kunne fremme yderligere spredning og etablering af invasive arter.

10 10 Birgit Bolgann spurgte til flytning internt i Danmark? Generelt er det problematisk af forskellige årsager så som lokale forskelle, salinitet m.m. Preben Olsen oplyste, at man, som følge af den for tiden gældende EUovervågningszone af Limfjorden, ikke kan tilføre Limfjorden østers eller blåmuslinger. Dette glæder også rensning af fremmede muslinger/østers i anlæg som har afløb til Limfjorden. Der er ingen zoosanitære begrænsninger for fraførsel af skaldyr fra Limfjorden. Per Dolmer fandt også, at det var en dårlig ide grundet spredning af andre dyr, der lever fasthæftede eller inden i skaldyr. Endvidere tilpasser blåmuslinger sig fysiologisk til deres levested, hvilket kan vanskeliggøre flytning. Handel og omsætning af undermålsmuslinger og østers. Peter Blanner ønskede, at vide om der er økonomiske interesser i flytning af muslinger? Arne Bækgaard oplyste, at der er mulighed for afsætning bl.a. til Holland. Anne Grethe Ragborg manede til forsigtighed, idet man skal sikre de oprindeligt tilpassede bestande og deres genetiske identitet, hvor der flyttes til/fra, hvilket også gælder for de medfølgende bunddyr og planter. Thyra Bjergskov gjorde opmærksom på, at dette også omfattede alger. Lotte Søndergaard Møller gjorde opmærksom på, at der gælder særlige regler for genudlægning af undermålsmuslinger, ligesom der gælder særlige regler forbindelse med mindstemål på muslinger (enhver last og landing må højst indeholde 30 %) og østers. Der har været forespørgsler fra opdrættere med henblik på at kunne anvende undermålsmuslinger til opfedning. Den genudlægning, der foretages af fartøjet Limfjorden, udføres som en særlig dispensation fra de almindelige regler. Birgit Bolgann konkluderede, at der ikke tillades et fiskeri efter undermålsmuslinger med henblik på udnyttelse i forbindelse med opdræt. Peter Willads en bemærkede, at netop genudlægningen med fartøjet Limfjorden var ikke som sådan at regne for fiskeri, idet fartøjet ikke havde kapacitet eller logbog, men udførte udelukkende genudlægning. Han kunne derfor godt støtte, at de undermåls-

11 11 muslinger, der blev opfisket i forbindelse med fartøjet Limfjorden, ikke kunne anvendes til opdræt, idet den tilladelse fartøjet Limfjorden har, er betinget af, at ingen af de muslinger, der opfiskes, kommer på kaj, før muslingerne overholder mindstemålene. Jens-Erik Christiansen gjorde opmærksom på, at han fra erhvervet vidste, at fiskerne generelt er forbeholdne, og der ikke umiddelbart derfor vil være vilje til handle grupperne imellem. Per Dolmer fandt, at man skal være positive for at fremme alsidigheden i erhvervet. Lotte Søndergaard Møller understregede, at kontrolspørgsmålet i denne sammenhæng er meget vigtigt, hvorfor kun virksomheder bør kunne omsætte undermålsmuslinger, herunder de maksimalt 30 % tilladte undermålsmuslinger pr hver landing/last, som gælder i de tilfælde, hvor fartøj og virksomhed indgår i genudlægningsordning. Fremtidig forvaltning af kulturbanker. Birgit Bolgann orienterede kort om, at der i dag er et depotområde, som har fået en forsøgstilladelse, der udøber september Dette område er undtaget fra de almindelige åbne/lukkeperiode i muslingefisket, med henblik på muligheden for kontinuerlige leverancer. Området er desuden lukket for alt andet fiskeri, via en særlig bekendtgørelse, der omhandler dette depotområde. I forbindelse med de modtagne ansøgninger, er der kommet en ansøgning om et østers-kulturområde. Den pågældende ansøgning omhandler et meget stort område (Harre Vig) på 2 km 2 - hvilket er 10 gange mere end den maksimale størrelse som er angivet for et almindeligt opdrætsområde. Dette giver anledning til en vis betænkelighed med så store områder til enkeltpersoner. Ole Lundberg Larsen nævnte, at størrelsen er alt andet lige begrænsende for det øvrige fiskeri i området. Peter Blanner mente, at omplantning som sådan er i orden, men fandt ellers det betænkeligt med henvisning til den tidligere diskussion. Per Dolmer nævnte, at omplantning kan have en positiv effekt overfor iltsvind og næringssaltindholdet i de pågældende områder. Jørgen Jørgensen bemærkede, at høst/fiskeri af muslinger har marginal betydning i forhold til det totale kvælstofsreduktionsmål for Limfjorden. Anne Grethe Ragborg gjorde opmærksom på, at man ved eventuelle tilladelser til kulturbanker skulle sikre, at den øvrige natur i området fortsat kunne opretholdes, og at

12 12 man ikke herved forringede mulighederne i forhold til de kommende Vand- og natura 2000-planer jævnfør Miljømålsloven. Mogens Schou nævnte, at Muslingeudvalget har anbefalet kulturbanker, men har ikke givet anbefalinger om en afbalancering mellem erhvervene. Man kunne eventuelt tage et område ud til forsøg med kulturbanke, herunder vurdere: Egnetheden, muligheden for forhandling om udnyttelse af området erhvervene imellem, forvaltningsplan (hvor mange fartøjer, hvor længe, hvor meget). Arne Bækgaard gjorde opmærksom på, at potentialet for østersopdræt vurderes at være 10 gange større end den aktuelle produktion Per Dolmer nævnte, at udviklingen i østersfiskeriet gør, at der er større potentiale og muligheder for en øget produktion. Mogens Schou fremhævede, at der er forskelle i rettigheder i privat/offentlig regi. Set i lyset af områdets størrelse vurderede han, at der kræves en forhandling af rettighederne til området parterne imellem. Peter Henriksen forklarede, at de producerede østersyngel, som området er søgt til, er nu udlagt/hængt i bakker. Senere i forløbet (senest februar/marts 2005) vil der skulle tages stilling til den videre produktion. Mogens Schou understregede igen, at man skal have fokus på problemet før løsningen: En udlægning kræver en tilladelse, herunder i det konkrete tilfælde bør der desuden opnås en aftale med fiskerne. Birgit Bolgann orienterede om det konkrete område ved Harre Vig, hvor muslingefiskeri ikke er tilladt. Ole Lundberg Larsen mente, at opdrætter/fiskerproblematikken skal overvejes nøje ved kulturbanker. Peter Henriksen uddybede baggrunden for ansøgningen og formålet, som var bl.a. afprøvning af tilsvarende irsk model. Per Dolmer anbefalede i den sammenhæng at starte med forsøg i mindre skala. Birgit Bolgann konstaterede tilslutning til, at der nedsættes en arbejdsgruppe til belysning af Anden metode til dyrkning/skrabning af østers som anbefalet af Muslingeudvalget. Arbejdsgruppen vil bl.a. trække på der erfaringer, som stammer fra det nu-

13 13 værende forsøgs-depotområde, og deltagere i arbejdsgruppen vil primært være de samme som den tidligere nedsatte gruppe. Oplæg med tidsplan udsendes. Oplægget vedr. muslingeopdrættet har dog første prioritet. Erhvervsmæssig status for østers-opdrættere muligheden for at fiske udlagte østers op indenfor tildelte område. Emnet blev drøftet med udgangspunkt i Fiskeridirektoratets udsendte notat. Der blev ikke draget nogen entydige konklusioner. Birgit Bolgann bemærkede dog, at Fiskeridirektoratet nu på baggrund af drøftelserne og øvrige arbejde vil overveje problemstillingen yderligere. Opfølgning på produktionsplan. Per Dolmer skitserede forslag til forbedringer af indberetninger m.v. Anvendelse af Habitatområder til fiskeri og opdræt. Anne Grethe Ragborg anførte, at principielt kan alle planer og tiltag tillades i habitatområder, hvis det ikke har (skadelig) effekt på de arter, som området er udpeget til beskyttelse af. Der er netop faldet en dom i Holland (C127/02) om manglende konsekvensvurdering for benyttelse af kulturbanke områder. Dommen definerer pligten til at gribe ind overfor skadelige virkninger, alternativt anlæggelse af forsigtighedsprincippet. Herefter var der en generel diskussion om, hvorvidt pligten til ovennævnte gælder ved nye planer/tiltag, og dermed ikke ved allerede-eksisterende aktiviteter. Per Dolmer ønskede at vide, om der er generelle regler/krav, som stilles i habitatområder? Anne Grethe Ragborg oplyste, at der skal foretages individuel vurdering i forhold til hvert enkelt tiltag. For fuglebeskyttelses- og habitatsområderne skal der endvidere inden 2009 udarbejdes Natura-2000-planer med mål og indsatsprogrammer for opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for de beskyttede arter og naturtyper. Birgit Bolgann konkluderede, at Fiskeridirektoratet retter henvendelse til fødevaremyndighederne/sns om rammerne for habitatområderne med henblik på at få afklaret, hvad som kan tillades af opdræt og fiskeri indenfor disse områder.

14 14 Uddannelseskrav Ditte Tørring orienterede om de planlagte tiltag på uddannelsesområdet, som er udarbejdet i samarbejde mellem Skaldyrcenteret og Opdrætterforeningen. Det skal foregå i Sydvestjysk uddannelsescenters regi, som allerede har erfaring med fiskeriuddannelse. Uddannelsen er planlagt som ca. 10 lektioner af 2 timer. Thyra Bjergskov fremsatte forslag til undervisning i prøveudtagning m.v. i henhold til de krav som stilles i ny muslingebekendtgørelse. Preben Olsen stillede ligeledes forslag om zoosanitære forhold i uddannelsesforløbet. Anne Grethe Ragborg fandt, at der ligeledes burde indgå oplysninger om de generelle forpligtelser efter Naturbeskyttelses- og Havmiljøloven samt Miljømålsloven. Jørgen Jørgensen foreslog, at uddannelsen kommer til at indeholde en lektion i milj ø- lovgivning. Herefter fulgte en generel drøftelse af, om hvorvidt uddannelsen skal være et tilbud eller obligatorisk for alle opdrættere, herunder om mulighed for brugerbetaling. 4. Forslag til fremtidige mødedatoer i det samlede udvalg: Fiskeridirektoratet havde foreslået fire følgende mødedatoer, der blev vedtaget: Tirsdag den 1. februar 2005 Mandag den 2. maj 2005 Mandag den 29. august 2005 Mandag den 28. november Eventuelt Danmarks Fiskeriforening anmodede om, at områderne 9 og 10 i Limfjorden åbnes for muslingefiskeri. De kort, som var blevet sendt ud med dagsordenen, viste de internationale fugleb e- skyttelsesområder frem for de nationale.

15 15 Anne Grethe Ragborg oplyste på den baggrund, at nye tiltag indenfor de lysegrønne områder, hvilket vil sige de korrekte beskyttelsesområder, som er mere omfattende end de angivne i det udsendte materiale, kræver konsekvensvurderinger i forhold til hver af de arter og naturtyper, som området er udpeget som beskyttelse for. I øvrigt behandlet under punktet: Anvendelse af Habitatområder til fiskeri og opdræt. Dansk Industri ønskede mindstemålet på muslinger fisket langs den jyske østkyst drøftet. Der var en diskussion af forslaget. Birgit Bolgann konkluderede, at Fiskeridirektoratet afventede en konkret begrundet henvendelse fra erhvervet, der efterfølgende ville blive sendt i skriftlig høring. Slutteligt takkede Birgit Bolgann for et godt og meget konstruktivt møde.