SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Christos STYLIANIDES Humanitær bistand og krisestyring

Transkript

1 DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Christos STYLIANIDES Humanitær bistand og krisestyring 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og erfaring mener De har særlig relevans for opgaven som kommissær og arbejdet med at fremme EU's almene interesser, særlig inden for Deres potentielle ansvarsområde? Hvad motiverer Dem? Hvordan vil De bidrage til at fremme Kommissionens strategiske dagsorden? Hvilke garantier for uafhængighed kan De give Europa-Parlamentet, og hvordan vil De sikre, at Deres tidligere, nuværende eller fremtidige aktiviteter ikke kan rejse tvivl om udøvelsen af Deres hverv i Kommissionen? Europa er en vision, en politisk og social model, som jeg har været stor fortaler for i hele min politiske karriere. Det er min overbevisning, at man ved at forsvare EU's værdier og principper overalt i verden vil bidrage til positive forandringer og en positiv udvikling på vores eget kontinent og i resten af verden. Det var derfor helt naturligt for mig at støtte mit lands medlemsskab af EU. Det fulgte efter års deltagelse i civilsamfundsbevægelser og et politisk engagement, som senere førte til, at jeg blev medstifter af bevægelsen for politisk modernisering, som er en politisk NGO, der var blandt de første til at slå til lyd for Cyperns tiltrædelse af EU. Det er en særlig ære for mig at være blevet udnævnt til kommisær for Humanitær bistand og krisestyring, og jeg er klar over, at der følger et stort ansvar med denne portefølje. Mit eget land har i nyere tid gentagne gange modtaget nødhjælp og hjælp fra Solidaritetsfonden. Jeg har været vidne til de trængsler og lidelser en krig medfører for begge cypriotiske samfund. Humanitære katastrofer kan ramme enhver uanset etnisk eller religiøst tilhørsforhold. Denne livserfaring har styrket min vilje til at forsvare grundlæggende frihedsrettigheder og retten til et værdigt liv for alle. Såfremt min udnævnelse som kommisær bekræftes, vil jeg trække på al den erfaring, jeg gennem årene har fået som cypriotisk parlamentariker og regeringsmedlem. Jeg har været næstformand for det cypriotiske parlaments udvalg for udenrigsanliggender og europæiske anliggender, og jeg blev i 2012 valgt som medlem af præsidiet for OSCE's Parlamentariske Forsamling. I løbet af mine syv år som medlem af OSCE's Parlmentariske Forsamling har jeg deltaget i mange missioner og været vidne til adskillige kriser. Det at sætte ind i tilfælde af nødsituationer er ikke alene en umådelig stor logistisk udfordring, som kræver en hurtig og effektiv indsats. Det kræver også, at man tager hensyn til den enkeltes behov og lidelser. Som talsmand for regeringen har jeg set, hvor vigtigt det er altid, men især i krisesituationer, at kunne trække på stærke hold og partnerskaber, som er blevet skabt og plejet over tid gennem effektiv og åben kommunikation

2 I det nye kommissærkollegium vil kommissæren for Humanitær bistand og krisestyring skulle arbejde tæt sammen med den højtstående repræsentant/næstformand og kommissæren for Internationalt samarbejde og udvikling, og hvis min udnævnelse som kommissær bekræftes, ser jeg frem til en aktiv dialog, hvor vi hver især skal være med til at forme Europas udenrigspolitiske image. Et Europa, som med den valgte formand Jean-Claude Junckers ord skal være "et Europa, som spiller en central rolle, som går foran, et Europa, som vinder, beskytter og er rollemodel for andre". I et sådant forum vil kommissæren for Humanitær bistand skulle slå til lyd for, at EU fortsat forbliver en upartisk fortaler for medmenneskelighed, solidaritet og værdighed i hele verden. Som kommissær ville jeg aldrig deltage i aktiviteter, der kunne så tvivl om min uafhængighed eller skade udøvelsen af mit hverv. Min rettesnor vil være traktaterne om Den Europæiske Union, det mandat, jeg har fået af den valgte formand for Kommissionen, Europa-Parlamentets beslutninger samt adfærdskodeksen for kommissærer. Min interesseerklæring er fuldstændig og offentliggjort, og den vil blive ajourført i tilfælde af ændringer. Jeg har altid udført mit arbejde efter de skrappeste adfærdsnormer på en gennemsigtig og åben måde. Jeg har vist, at jeg er handlekraftig og ikke bange for at forsvare mine principper. Det er en kurs, jeg agter at fastholde

3 2. Forvaltning af ansvarsområde og samarbejde med Europa-Parlamentet Hvordan vurderer De Deres rolle som medlem af kommissærkollegiet? I hvilket omfang mener De, at De er ansvarlig over for Parlamentet for Deres og Deres tjenestegrenes handlinger? Hvilke specifikke tilsagn er De rede til at give med hensyn til øget åbenhed og samarbejde og en effektiv opfølgning af Parlamentets holdninger og krav i forbindelse med lovgivningsinitiativer? Er De for så vidt angår planlagte initiativer og igangværende procedurer rede til at levere oplysninger og dokumenter til Parlamentet på lige fod med Rådet? Hvis min udnævnelse til medlem af kollegiet bekræftes, vil jeg udføre mine opgaver i fuldt samarbejde med Kommissionens øvrige medlemmer; jeg vil arbejde tæt sammen med den højtstående repræsentant/næstformand og mine øvrige kollegaer, der beskæftiger sig med eksterne forbindelser, med det formål at koordinere vores indsats effektivt og levere konkrete resultater. Jeg agter også at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, da vi er nødt til at gøre en fælles indsats, hvis vi skal kunne opfylde de stigende humanitære behov. Europa-Parlamentet repræsenterer borgernes stemme; jeg blev selv valgt til dette Parlament i år og er meget bevidst om, hvor vigtig en rolle det spiller. Det at Kommissionen skal stå til ansvar over for Parlamentet og borgerne er ikke bare et begreb, men en nødvendighed, der skal være drivkraften bag vores kollektive indsats. Jeg er overbevist om, at Europa-Parlamentet fortsat vil være en vigtig partner med stor indflydelse på områderne i min portefølje. Jeg ønsker virkelig at opbygge et åbent, transparent og tillidsfuldt forhold til parlamentsmedlemmerne og især til DEVE-udvalget. Kontakten med Parlamentet skal bygge på en reel dialog og gensidig udveksling af idéer og oplysninger. For at sikre en løbende informationsudveksling agter jeg at deltage i Parlamentets plenarforsamlinger i det omfang, det måtte være nødvendigt. Jeg er også rede til at deltage i relevante udvalgs møder, når det er nødvendigt, og drøfte spørgsmål inden for mit område med medlemmerne. Med hensyn til opfølgning af Parlamentets holdninger og anmodninger vil jeg anvende rammeaftalens bestemmelser og inden for mit ansvarsområde sikre, at Kommissionen følger op på Parlamentets beslutninger eller anmodninger inden for tre måneder efter vedtagelsen, jf. artikel 225 i TEUF. I den forbindelse bakker jeg helt og holdent op om den valgte formand Jean- Claude Junckers tilsagn om, at den kommende Kommission skal være særlig opmærksom på lovgivningsmæssige initiativbetænkninger. Præsentationen af Kommissionens arbejdsprogram (vedrørende min portefølje) og ECHO's årlige operationelle strategi er en anledning til at drøfte vores prioriteter og gennemførelsen af vores aktiviteter yderligere. Der vil regelmæssigt blive rapporteret om ECHO's humanitære operationer og gennemførelsen af vores budget. Jeg vil sikre, at medlemmerne holdes underrettet om vores indsats og får præcise oplysninger (f.eks. gennem ECHO's deltaljerede kriserapporter eller faktaark). Jeg vil også underrette Parlamentet om min vurdering af situationen på stedet, hvilket kan give en bedre fælles forståelse af den humanitære situation. Jeg vil sikre, at Europa- Parlamentet underrettes og høres ordentligt om politiker og lovgivningsinitiativer. Generelt vil jeg give Parlamentet adgang til alle relevante dokumenter i overensstemmelse med rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Gennemsigtighed har høj prioritet for den nye Kommission. Det nye tilsagn om gennemsigtighed, som den valgte formand beskriver i de politiske retningslinger, har min fulde støtte, og jeg agter at efterleve det fuldt ud og sørge for, at mit kabinet og tjenestegrenene under mig gør det samme. Jeg ønsker at fortsætte den konstruktive dialog, Parlamentet har etableret med min forgænger, og som har ført til et stærkt og frugtbart samarbejde mellem vores institutioner. Jeg er overbevist om, at et godt samarbejde er afgørende for, at vi kan øge virkningen af vores indsats til fordel for de mest udsatte befolkningsgrupper

4 Spørgsmål fra Udviklingsudvalget 3. Nye udfordringer og humanitære principper Seneste ændringer med en betydelig indvirkning på den globale humanitære indsats over for naturkatastrofer og konflikter omfatter klimaændringer, befolkningstilvækst, urbanisering, vandmangel, globale økonomiske forskydninger, fremkomsten af nye humanitære aktører og teknologiske fremskridt samt en stærkere integration af EU's eksterne politikker og bekymringer om militært engagement og sikkerhedspolitiske interessers indvirkning på den humanitære bistand. Samtidig stræber EU efter mere komplementaritet, sammenhæng og konsekvens mellem EU's eksterne politikker, og der er øget fokus på at styrke EU's krisestyring ved hjælp af den nyligt oprettede "omfattende EUtilgang". Hvordan vil De sikre, at EU's politik for humanitær bistand forbliver behovsbaseret og i overensstemmelse med de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, og ikke bliver gjort til et instrument for udenrigspolitiske målsætninger? Hvad har den indstillede kommissær til hensigt at gøre for at løse disse udfordringer som forberedelse til det første humanitære verdenstopmøde nogensinde i Istanbul, Tyrkiet, i maj 2016? Humanitær bistand er et udtryk for solidaritet med de mest udsatte befolkningsgrupper uanset farve og tro, og den bør leveres uden forbehold på grundlag af principperne om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Disse principper og mål findes i traktaten og den europæiske konsensus om humanitær bistand. De udgør således en del af Unionens udenrigspolitiske mål. På grundlag af dette mandat anvendes humanitær bistand anderledes end udenrigspolitiske, økomiske eller sikkerhedspolitiske instrumenter, idet indsatsen tager udgangspunkt i behov med det formål at redde liv og ikke er forankret i udenrigspolitiske interesser. Der sættes ind med humanitær bistand, når der er store kriser, som har mediernes opmærksomhed. Jeg er dog fast besluttet på at yde bistand til "glemte kriser" dvs. dem, hvor befolkningen ikke længere har nyhedens interesse. Kommissionen vil efter bedste evne fortsat sætte ind der, hvor der er behov for det. Jeg bakker fuldt ud op om EU's samlede tilgang til konflikter og kriser og til udenrigspolitik generelt. Alle instrumenter fra analyse til aktion skal fungere sammen. Men mandatet for det enkelte instrument skal respekteres. Som kommissær vil jeg, såfremt min udnævnelse bekræftes, insistere på fremgangsmåden "In-but-Out": Det betyder, at EU's humanitære aktører er "in", dvs. konstruktive samarbejdspartnere, når der skal foretages sårbarhedsanalyser, når der skal udformes programmer, der styrker befolkningen og løser de grundlæggende årsager til uro og fattigdom, når der skal føres dialog om en militær "do-no-harm"-indsats, når der skal anvendes aktiver under civilt lederskab osv. Men de humanitære aktører er "out", dvs. ikke med, når der skal opfyldes udenrigspolitiske eller sikkerhedspolitiske mål, da humanitære aktører netop er der for at redde liv under katastrofer og konflikter. Respekten for de humanitære principper er ligeledes en betingelse for succes, da man, såfremt man ikke er neutral og uafhængig, risikerer at blive nægtet adgang til ofre, særlig i konfliktsituationer, med den konsekvens, at menneskeliv går tabt. Den globale udvikling bekræfter, at der er en stigende tendens til humanitære katastrofer og konflikter. Det kommende humanitære verdenstopmøde (WHS) er en anledning til at forbedre det humanitære system og få bedre opbakning fra mange aktører, som i dag tilbyder hjælp, men ikke altid yder den på den mest effektive måde. De fleste civilisationer regner det at yde upartisk bistand til de mest udsatte, kvinder og børn samt mennesker, der er fordrevet fra deres hjem, som en naturlig del af deres værdigrundlag og overbevisning. Jeg ser frem til det humanitære verdenstopmøde, som ledes af en stor bistandsdonor, Tyrkiet, og jeg ser det som en mulighed for at nå frem til en fælles forståelse af den fælles arv. Jeg vil sammen med medlemsstaterne og de humanitære partnere og Europa-Parlamentet undersøge, hvordan vi kan give det bedste input til topmødet. Vi kan i vores input trække på Kommissionens og medlemsstaternes erfaring som donorer og som centrale politiske beslutningstagere med stor operationel knowhow. Vores holdning bør afspejle resultatet af den europæiske WHS-høring, som efter planen skal afholdes i februar 2015 i Budapest. Ud fra den antagelse, at "forebyggelse er bedre end helbredelse", vil Kommissionen også sikre, at katastroferisikominimering og målet om at opbygge stærkere lokalsamfund ligeledes afspejles i resultatet

5 4. Konflikt og beskyttelse af civile: De fleste nutidige væbnede konflikter omfatter en eller flere væbnede ikke-statslige aktører, der kæmper mod regeringer eller andre væbnede grupper, og civilbefolkningen og især børnene rammes særlig hårdt under disse krige. Væbnede konflikter har en særlig ødelæggende virkning på børns fysiske og psykiske udvikling med langsigtede konsekvenser for menneskers sikkerhed og bæredygtig udvikling, og adgangen til sårbare befolkningsgrupper og sikkerhed for nødhjælpsarbejdere er begge afgørende for en effektiv humanitær bistand. Kan humanitær bistand udformes til at hjælpe genopbygning af konfliktramte nationer og på længere sigt give politisk stabilitet, demokrati og fred og ordentligt tackle de grundlæggende årsager til vold i skrøbelige stater og konfliktområder? Hvilken rolle kan EU spille for at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret og humanitær adgang til kriseramte mennesker? Hvad har den indstillede kommissær til hensigt at gøre for at sikre, at stater og væbnede ikke-statslige aktører overholder den humanitære folkeret og træffer særlige foranstaltninger til at beskytte civile, især børn? Der er et helt klar skel mellem de formål, de forskellige udenrigspolitiske instrumenter på europæisk plan skal tjene. Formålet med humanitær bistand er at redde og beskytte liv, forhindre og lindre menneskers lidelser og beskytte de katastroframte befolkningsgruppers integritet og menneskelige værdighed, hvadenten der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer. Det handler derfor først og fremmest om en behovsstyret effektiv indsats. Min førsteprioritet må derfor være at sikre, at indsatsen fungerer godt, at den er velstruktureret, og at den er finansieret ordentligt. Humanitære aktører kan dog ikke se helt bort fra de grundlæggende årsager til en konflikt. Hvis man vil tage fat om dem, er det afgørende at bekæmpe fattigdom og fremme en bæredygtig udvikling. Jeg vil også gøre en indsats for, at der ydes mere støtte til lokalsamfund, således at de kan klare hungersnød eller en konflikt og komme sig igen. Der må gøres noget for at styrke befolkningsgruppers evne til at klare pressede situationer, således at der hersker større stabilitet i vanskelige situationer. I den forbindelse vil jeg ligesom min forgænger arbejde tæt sammen med kommissæren for Internationalt samarbejde og udvikling. Der skal sættes ind på mange fronter, hvis man vil afværge en vanskelig situation, inden den går i hårdknude. Det er grunden til, at jeg i forbindelse med EU's omfattende strategi insisterer på bedre tidlig varsling, bedre krise- og konfliktberedskab, bedre forebyggelse af kriser og konflikter, samt på hurtig genopretning, stabilisering og fredsopbygning. Nogle af de faktorer, der er medvirkende årsager til konflikt, såsom ressourceknaphed og følger af klimaændringer, bør der ses på samlet. I den forbindelse vil jeg arbejde tæt sammen med den højtstående repræsentant/næstformand og de andre kommissærer med ansvar for disse områder. Men truslerne mod menneskeliv og den menneskelige værdighed, især i konfliktsituationer, er enorme. Selv om de gældende internationale retsregler er gode alle stater har ratificeret de fire Genèvekonventioner fra 1949 udgør den manglende efterlevelse af humanitær folkeret en af de største trusler mod de ramte befolkningsgrupper, og den er et stort problem for de humanitære aktører. Den manglende efterlevelse vanskeliggør humanitære organisationers adgang og beskyttelsen af civile, især udsatte grupper som børn. Da humanitære organisationer kun kan få adgang med statens samtykke, er det blevet et stort problem, at de vilkårligt nægtes adgang. Der findes NGO'er, som slet ikke er klar over, hvilke forpligtelser de har ifølge folkeretten, mens andre bevidst vælger at ignorere dem. Vi må ikke glemme, at de hovedansvarlige - dem med ansvar for at efterleve og sikre efterlevelse af den humanitære folkeret - er staterne sammen med andre parter i konflikten. Såfremt min udnævnelse bekræftes, ser jeg det som kommissær for Humanitær bistand og krisestyring som min pligt at gøre endnu mere for, at folkeretten, herunder humanitær folkeret, international menneskerettighedsret, flygtningeret, samt humanitære principper overholdes. Jeg ser det som min pligt som Kommissær at forsvare dem, som ikke har mulighed for at komme til orde. Jeg vil også gerne skabe større opmærksomhed om de vanskeligheder, som familier og mindre børn i konfliktramte områder lider under, navnlig gennem projektet "Children of Peace". Jeg vil udføre dette arbejde med stor omtanke og nøje afveje det mod risikoen for gengældelse mod civilbefolkningen og mod hensynet til det humanitære personales sikkerhed

6 I tæt samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformand, som er ansvarlig for anvendelsen af EU's retningslinjer om fremme af overholdelsen af den internationale humanitære ret, vil jeg sikre, at EU bliver forgangsmand for overholdelsen af den humanitære folkeret. Det humanitære verdenstopmøde, hvor et af de store debatemner er indfrielsen af konfliktramte menneskers behov ("serving the needs of people in conflict"), vil give EU endnu et springbræt til at slå til lyd for, at den humanitære folkeret overholdes. 5. EU-finansiering af humanitær bistand De nylige eller igangværende konflikter i Syrien og Gaza er blevet til verdens største humanitære og sikkerhedsmæssige katastrofe. For ikke at nævne den ustabile sikkerhedssituation i Den Demokratiske Republik Congo, Den Centralafrikanske Republik og Sudan. Haiti og Filippinerne er stadig ved at komme sig efter hidtil usete naturkatastrofer. De humanitære behov fortsætter med at stige. EU's manglende finansiering på det humanitær område den seneste tid har en kraftig indvirkning på de kriseramte befolkninger. Hvordan agter De at sikre, at der er tilstrækkelige betalinger for humanitær bistand, og at Kommissionen vil vende tilbage til en forudsigelig og rettidig humanitær finansiering i 2015 og hele Deres mandat samt opretholde et ensartet niveau for humanitær bistand i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme? Endvidere, hvad bliver Deres tilgang til nødhjælpsreserven, som har vist sig at være et vigtigt instrument til at muliggøre respons i pludseligt opståede katastrofer og konflikter: Vil De sikre, at den forbliver uden for EU-budgettet, og at den først og fremmest tildeles humanitære aktioner? I de seneste år har vi været vidner til, at flere og flere mennesker har behov for humanitær bistand, herunder i Europas naboskab. Den Europæiske Union har vist sig solidarisk, og dens budget er steget til et hidtil uset niveau på over 1,3 mia. EUR i form af nye forpligtelser både i 2012 og Jeg ser det som en vigtig opgave at sikre og videreudvikle Europas kapacitet til at hjælpe mennesker i nød. Den flerårige finansielle ramme, som blev fastlagt for et år siden, er et godt grundlag. Imidlertid er der på EU-budgettet i øjeblikket ikke afsat tilstrækkelige betalingsbevillinger i forhold til forpligtelserne. Det er især et problem inden for humanitær bistand: humanitære aktioner skal redde liv de haster derfor og kræver hurtige udbetalinger. Det høje niveau af forpligtelser er i de seneste år ikke blevet modsvaret af betalinger. Bistandsmodtagerne kan ikke vente på vores hjælp, og vores partnere, som står for gennemførelsen, har brug for ressourcerne til at handle, mens tid er. Jeg vil sammen med næstformanden for Budget og menneskelige ressourcer, som er helt klar over, hvilke udfordringer vi står overfor, stræbe efter at sikre, at vi kan finansiere alle de forpligtelser, vi har indgået. Vi vil også arbejde sammen for at sikre en god og resultatorienteret forvaltning af budgettet, således at EU's humanitære bistand kan få størst mulig virkning. Jeg vil sikre resultater: - først og fremmest ved at udnytte alle til rådighed værende betalinger, således at de manglende betalinger såvidt muligt ikke får negative konsekvenser på stedet - for det andet ved at skaffe politisk forståelse for den humanitære bistands særegne karakter, som kræver, at betalingerne svarer til forpligtelserne, således at man sikrer, at den humanitære bistand kan leveres øjeblikkeligt. Kommissionen har allerede fået den første forstærkning på 150 mio. EUR i betalinger tidligere på året. Derved blev det muligt at videreføre EU-finansierede humanitære aktioner på stedet uden afbrydelser. I de kommende uger, skal der træffes afgørelser om vigtige forslag til overførsler og næste års budget: - Kommissionen har fremsat forslag om nye betalingsbevillinger på 250 mio. EUR til humanitær bistand i forslaget til ændringsbudget "DAB 3/2014". - Den humanitære bistands særegne karakter anerkendes i 2015-budgetudkastet ved et forslag om, at betalingsbevillingerne skal svare til forpligtelsesbevillingerne

7 Begge forslag skal godkendes for at sikre gennemførelse. På lidt længere sigt ser jeg følgende som min opgave: For det første at sikre, at den humanitære bistands særegne karakter fortsat anerkendes i EUbudgettet. Dette kræver, at der systematisk afsættes betalingsbevillinger svarerende til forpligtelsesbevillingerne. For det andet at sikre, at nødhjælpsreserven bevares som et fleksibelt instrument i tilfælde af nye kriser og katastrofer med tilstrækkelige forpligtelser og betalinger. Hvad angår nødhjælpsreserven og andre særlige instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme er Kommissionens holdning helt klar: disse instrumenter ligger uden for den flerårige finansielle ramme, både hvad angår forpligtelser og betalinger. I den forbindelse vil jeg gerne takke DEVE-Udvalget for at have vedtaget ændringen til budgettet, som øger betalingerne til nødhjælpsreserven betydeligt. Jeg vil gøre mit for at sikre, at det også bliver en del af det vedtagne budget. Med Parlamentets fortsatte støtte føler jeg mig overbevist om, at vi kan få EU's humanitære bistand tilbage på en holdbar kurs, således at de øgede midler, der er ifølge den flerårige finansielle ramme, bliver en realitet