Valgfag i friluftsliv LÆRER VEJLEDNING
|
|
- Olivia Ibsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Valgfag i friluftsliv LÆRER VEJLEDNING
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Introduktion 3 2 Rammerne f or valgfag 4 3 Mål for valgfag 5 4 Lokalt samarbejde og Åben Skole 8 5 Friluftsliv og tværfaglighed 9 6 Udstyr 10 KOLOFON LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Friluftsrådet 2018 i forbindelse med projektet Friluftsliv i skolen, hvor 15 fokusskoler har testet materiale. Projektet er støttet med Udlodningsmidler til Friluftsliv. Redaktion: Jakob Arendrup Nielsen, Thomas Piaster Grafisk layout: Kindly.dk Fotos: Colourbox.com Findes på friluftsliviskolen.dk og
3 S ÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsliv har både som fagområde og Valgfag i udskolingen giver en unik mulighed pædagogisk metode et stort potentiale til for fordybelse i Friluftsliv som fag i skolen. at fremme læringen i grundskolen. Natur Her kan man dyrke praktiske friluftsfærdig oplevelser, kropslig læring og sanseind heder, naturkendskab og sociale gruppepro tryk kan skabe dybere forståelse, moti cesser som samlet tilbyder en unik mulig vation og opbygge socialt sammenhold. hed for udvikling og dannelse for eleverne. Friluftsliv giver ofte mange sanseindtryk, og det er veldokumenteret, at sanseim Denne vejledning rummer forslag til pulser og oplevelser huskes bedre end indholdsbeskrivelse af et valgfag, samt traditionel klasseundervisning. Samtidig inspiration til organisering og aktiviteter i et er der positive sundhedseffekter forbun valgfag. det med, at børn og unge kommer ud og For yderligere inspiration til aktiviteter, dyrker friluftsliv. viden og pædagogisk litteratur se
4 RAMMERNE FOR VALGFAG I FRILUFTSLIV Valgfag udbydes som udgangspunkt for et år ad gangen. Kommunerne har mulighed for selv at oprette valgfag. De kommunale valgfag skal godkendes af kommunalbestyrelsen og følge samme model som den øvrige valgfagsrække. Valgfaget skal således leve op til samme krav om formulering af formål, kompetenceområder, kompetencemål, færdighedsog vidensmål samt læseplan. Det vejledende timetal for valgfag er på 60 undervisningstimer om året svarende til to ugentlige lektioner. Det er muligt at oprette kommunale valgfag, der udbydes som for eksempel halvårlige forløb, svarende til 30 undervisningstimer. I det tilfælde skal målene for faget stemme overens med timetallet for valgfaget. De 60 vejledende undervisningstimer om året skal dog ikke nødvendigvis fordeles på to lektioner om ugen i 40 uger, men kan også samles på for eksempel 20 uger eller på nogle særlige valgfagsdage/-uger. Det er centralt at tænke i at kunne samle tid til friluftsture og sikre en fleksibel tidsorganisering. Dette er gjort meget forskelligt landet over. samle lektioner til ture og aktiviteter, uden at skulle koordinere skemaændringer med andre fag og lærere. Det kræver, at der på forhånd er forventningsafstemt med valgfagselever. Samarbejde med ungdomsskoler I en del kommuner samarbejder kommunen med ungdomsskolen omkring valgfag i friluftsliv. I Roskilde Kommune har man fx udbudt valgfag i friluftsliv i samarbejde med den lokale ungdomsskole og har i den forbindelse søgt om lov til at planlægge undervisning uden for almindelig skematid. Dette har muliggjort, at valgfag i friluftsliv har været gennemført i blokke henover aftener og weekender. Således er længerevarende friluftsture med overnatning og andre ekskursioner blevet mulige. Valgfagsprogression På nogle skoler har man gode erfaringer med at lave to valgfagsblokke med progression fx Friluftsliv 1 og Friluftsliv 2. Hvor eleverne kun kan tilmelde sig Friluftsliv 2, hvis Friluftsliv 1 er gennemført. I Friluftsliv 2 kan undervisningen på denne baggrund inddrage aktiviteter, hvor eleverne er påkrævet visse forudsætninger for deltagelse. Fleksible eftermiddagslektioner På mange skoler med valgfag i friluftsliv, har man sørget for, at valgfagsmodulerne er placeret i eftermiddagsmoduler. Dette gør det væsentligt nemmere for den enkelte lærer at
5 M ÅL FOR FRILUFTSLIV SOM VALGFAG På de næste sider vises eksempler på for Målsætning for friluftsliv som valgfag er at: mål, kompetenceområder samt konkrete Eleverne får indsigt, viden og praktiske videns- og færdighedsmål, der kan indgå i færdigheder i en bred vifte af friluftsak et valgfag i friluftsliv. tiviteter, samt at de på egen hånd og Formål Fagets centrale mål er, at eleverne gennem praktiske erfaringer og oplevelser opøver færdigheder i og bliver i stand til at anven de naturen som grundlag for friluftslivets aktiviteter. Desuden at undervisningen ude bidrager til en vedvarende basisviden om naturen som grundlag for indsigt i at færdes i naturen på et bæredygtigt grundlag. Elev ernes erhvervede kompetencer skal give dem mulighed for at gøre natur og friluftsliv til et aktiv resten af livet. i grupper bliver i stand til at arrangere friluftstur med transport og overnatning. Eleverne får viden om og et praktisk indblik i dansk natur året rundt, herun der hvor og hvordan de kan færdes i den under hensyntagen til bæredygtighed og regler. Eleverne får indsigt i samspil mellem menneske, natur og kultur i perspektivet af friluftslivets udfoldelse. Eleverne får indsigt i de muligheder, fri luftsliv giver for at fremme samarbejde, tillid og tolerance over for andre. kort til friluftsliv, med aktiviteter inden for syv kategorier, der er tilpasset undervisningen i folkeskolen. Der udover har Friluftsrådet udviklet fem undervisningsforløb til friluftsliv i grund skolen, der kan bruges til inspiration. De handler om: Basisfriluftsliv Orientering Adventurerace Udekøkken og madlavning i det fri Friluftsliv, teambuilding og samarbejde Alle materialer findes på Friluftsrådets hjemmeside eller på VIDENSKORT OM FRILUFTSLIV MERE INSPIRATION TIL UNDERVISNING I FRILUFTSLIV Friluftsrådet har udviklet 112 lærings- Brug de videnskort om friluftsliv, der er udviklet til elever i udskolingen. Der er otte videnskort med baggrund, refleksionsspørgsmål og litteratur henvisninger. De handler om: Friluftslivets historie og udvikling Friluftsliv og natursyn Kultur og værdier i friluftsliv Læren og væren i naturen Sporløs færdsel Praktiske principper i friluftsliv Friluftsliv og samarbejde Friluftsliv og sikkerhed
6 M ÅL FOR FRILUFTSLIV SOM VALGFAG Færdigheds- og vidensmål opdelt efter kompetenceområder Kompetenceområde: Alsidig udøvelse af sikkert friluftsliv Kompetencemål: Eleven kan planlægge, udøve og udvikle aktiviteter i sikkert friluftsliv Færdigheds- og vidensmål: Orientering og vandring Lejrliv Eleven kan orientere sig i naturen ud fra Eleven kan anvende udstyr og teknikker kort, kompas og digitale virkemidler og til etablering af lejrplads og kan anvende kan regulere sin beklædning efter princip viden om gruppeprocesser i relation til pet om at være tør og varm. lejrtur. Eleven har viden om kort og kompas Eleven har viden om udstyr, der anven samt korrekt beklædning i forhold til des til lejrliv, samt lejrlivets muligheder i aktivitet, terræn og årstid. Danmark. Aktiviteter i og på vand Basisfriluftsliv Eleven kan vurdere risici ved friluftsliv i Eleven kan bygge bivuak, tænde bål un og på vand samt udføre korrekt teknik og der forskellige vejrforhold, lave mad over metode ved udvalgt friluftslivsaktivitet i bål, håndtere redskaber, samt anvende eller på vand. kort og kompas til orientering på tur. Eleven har viden om kvaliteter ved ak tiviteter i og på vand og kan planlægge friluftsliv på eller i vand. Alsidigt og fysisk aktivt friluftsliv Eleven kan udvikle friluftslivsaktiviteter og konstruktive samarbejdsrelationer gen nem friluftslivets idrætslige aktiviteter. Eleven har viden om udviklingen af nor mer, værdier og etik i friluftslivet Eleven har viden om basisfriluftslivets redskaber, værdier, metoder og teknikker. Sikkerhed og førstehjælp Eleven kan udøve sikkert friluftsliv, kan an vende førstehjælpsudstyr på korrekt vis og kender til procedure for at tilkalde hjælp. Eleven har viden om sikkerhed i friluftsliv, sikkerhedsregler for udstyr, redskaber, bål samt hypotermi og sikkerhed i og på vand.
7 M ÅL FOR FRILUFTSLIV SOM VALGFAG Kompetenceområde: Friluftslivets kultur og værdier i Danmark samt formidling af friluftsliv Kompetencemål: Eleven kan analysere friluftslivets normer og værdier i både et historisk, nutids- og fremtidsperspektiv Færdigheds- og Vidensmål: Samarbejde og fællesskab Naturkendskab Eleven kan samarbejde, vise hensyn til Eleven kan inddrage og anvende planter, fælleskabet og udvise opmærksomhed dyr og kendskab til landskab i forskellige og empati med det svageste led. friluftslivsaktiviteter. Eleven har viden om gruppedynamik og forstår betydningen af at have forskellige kompetencer. Friluftsliv, natursyn og samfund Eleven kan forstå sin egen tilgang til fri Eleven har viden om planter, dyr og landskab. Vinterfriluftsliv Eleven kan klæde sig efter principper om at holde sig tør og varm i vinterfriluftsli luftsliv ud fra forskellige natursyn og set i vet og kan regulere temperatur igennem et historisk perspektiv. flere-lags-princip. Eleven har viden om friluftslivets histori Eleven håndterer kulde påvirkning, og har ske udvikling og har viden om forskellige kendskab til forskellen mellem følelser natursyn. med kulde og varme. Krop og sundhed Eleven har opnået kompetencer i frilufts liv som grundlag for at gøre natur og friluftsliv til et aktiv resten af sit liv. Eleven har indsigt i friluftslivets betyd ning for sundhed og trivsel. Eleven behersker basale teknikker inden for udvalgt disciplin f.eks. ski. Eleven kan udvikle og justere aktiviteter med vinterfriluftsliv f.eks. ski. Eleven har viden om at anvende natur og udelivets muligheder om vinteren samt Anvendelse af naturgrundlaget regler og teknikker ved vinterfrilufts beskyttelse og benyttelse liv. Eleven har viden om sikkerhed ved Eleven kan i sin udøvelse af friluftslivets vinterfriluftsliv her særligt de forhold, aktiviteter tage hensyn til dyr og planter, der omhandler kulde og nedkøling, udstyr samt udvise hensyn ifølge reglerne for der skal bruges ved vinterfriluftsliv og færdsel i naturen. påklædning. Eleven har viden om hensyn, der skal tages i friluftslivet herunder hensyn til yngletider, sjældne og fredede ar ter, samt forstår reglerne for færdsel i naturen.
8 LOKALT SAMARBEJDE OG ÅBEN SKOLE Ved oprettelse af valgfag i friluftsliv vil det som regel være nødvendigt at etablere gode samarbejder med lokale aktører, der kan tilbyde grej, faciliteter og kompetencer, der muliggøre at udøve forskellige friluftsaktiviteter. Det anbefales at samarbejde med lokale natur- og friluftscentre, hvor professionelle natur- og friluftslivsformidlere kan hjælpe med at få overblik over de forskellige muligheder, der findes i området. Åben Skole er samskabende læringsforløb, hvor læreren skal betragtes som den ansvarlige for læringsforløbet og den eksterne aktør som ekspertisen i forhold til en særlig aktivitetsform samt færdigheder og teknikker knyttet hertil. Kontakt også lokale klubber og foreninger, og hør om de har lyst til og mulighed for at indgå i et samarbejde. Her kan det være vigtigt at tydeliggøre, at deres rolle udelukkende er aktiviteten, og at skolen og lærerne står for at sætte aktiviteten ind i en læringsramme, samt bidrager med forberedelse og afvikling af aktiviteten. Flere kajakklubber vil f.eks. kun have otte elever med på vandet ad gangen, her kan læreren evt. sørge for at lave et forløb, der passer ind til denne ramme og planlægge aktiviteter med de andre elever på land imens. VALGFAG I FRILUFTSLIV Valgfag i friluftsliv er oplagt at planlægge som et led i et Åben Skole -samarbejde med f.eks.: Ro/kano/kajakklub Klatreklub Mountainbikeklub Naturskole/naturvejleder Jægerforbundet/lokal jæger Orienteringsklub Spejdergruppe Der skal påregnes tid til at etablere samarbejdet og sammen skabe den gode undervisning. Et veletableret samarbejde kan dog som oftest kører over flere år og danne grundlag for et positivt bidrage på længere sigt for både skole og foreninger.
9 F RILUFTSLIV OG TVÆRFAGLIGHED Der er gode muligheder for at bruge frilufts I vekselvirkningen med fagene kan der som liv i tværfagligt samarbejde. Dels kan der nævnt hentes materiale fra naturen til lægges mange forskellige perspektiver på håndværk og design, ligesom der i hånd friluftsliv og dels kan udeliv inddrages og værk og design kan laves redskaber og kombineres med andre fagligheder. Endelig materiale som kan bruges til friluftslivsakti er der gode argumenter for at anvende fri viteter se eksempelvis bushcraft. luftsliv i relation til elevens alsidige udvikling og dannelse. Elevernes alsidige udvikling stimuleres af arbejdet med natur og udeliv, hvor der dels Som oplagte perspektiver kan nævnes: indgår forskellige former for faglig viden, eti fysiologiske (idræt og biologi og evt. fysik ske og moralske overvejelser og udfordringer og kemi) historiske samfundsmæssige æstetiske (natur og udeliv som inspirati on til kunst og materielt design) Som omdrejningspunkt for samarbejdet med forskellige fag kan friluftsliv bruges til at gå ud i naturen og varsomt indsamle materialer, som skal bruges i produktionen i håndværk og design. Der kan indsamles planter og urter til madkundskab, regnes på, hvor meget energi kroppen skal bruge på en vandretur. Geografi kan fx indgå med orientering, kortlære m.m. Biologi rummer mange muligheder når eleverne opholder sig i naturen. Dansk, matematik og sprogfag kan indgå og kræver at lærerne er bevidste om, hvad de skal lære. Der er inspiration at hente fra materiale om udeskole, hvor sær ligt har delt meget materiale. af personlige og sociale kompetencer. Sidst nævnte udvikles i situationer, hvor eleverne samarbejder i grupper om at løse praktiske opgaver og skabe fælles oplevelser.
10 UDSTYR Som udgangspunkt kan man lave friluftsliv med meget simpelt udstyr og påklædning. For at eleverne kan få en god oplevelse er det dog vigtigt, at de er forberedt på at have både tøj og fodtøj med, som passer til årstiden og vejrforhold på dagen. Ved overnatningsture er det nødvendigt med en vandrerygsæk, et liggeunderlag og en sovepose. Hvis skolen ikke kan stille dette til rådighed, skal eleverne og deres forældre i god tid forberedes på selv at anskaffe sig det. Det anbefales, at skolen anskaffer sig basalt fælles friluftsudstyr fx bålgrej og overnatningsudstyr, især hvis man ønsker at opbygge og køre et valgfag i friluftsliv på længere sigt. Alt efter elevernes forudsætninger bør man overveje også at have noget personligt udstyr til udlån til enkelte elever. Det fælles friluftsudstyr vil også kunne anvendes i mange andre sammenhænge, fx lejrture, feltarbejde og udearrangementer. Klatring, kajak/kano, ridning mv. vil oftest gennemføres i samarbejde med foreninger, klubber eller andre aktører, der stiller alt udstyr til rådighed. Kort og poster til orienteringsløb og adventure race kan fx anskaffes gennem Dansk Orienteringsforbund, som generelt er interesseret i at støtte skolerne i at udvikle orienteringsaktiviteter. Find den lokale orienteringsklub gennnem Dansk orienteringsforbund og find inspiration og godt materiale i hjemmesiden Det er også muligt at leje forskelligt friluftsudstyr f.eks. hos grejbankerne som findes på skoler og naturcentre i mange kommuner landet over. Se kort på grejbank.dk. Det kan også være en mulighed at lave et samarbejde med andre kommunale institutioner f.eks. en skovbørnehave eller ungdomsskole, som har udstyr bålgrej, knive, presenninger mm., eller det kan være, at de lokale spejdere gerne vil samarbejde om udlån af udstyr.
FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv
FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv Friluftsliv i Understøttende undervisning Undervisningsforløb Basisfriluftsliv Udekøkken Udfordring
Læs mereLinjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv
Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning
Læs mereOrienteringsPatruljen
OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mereLinjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv
Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereÅ ben Skole Udskoling - Christinelystskolen
Årgang/Tid Aktivitet Åben Skole Fag Uddannelse og job(læseplan) Udskoling 8. årgang Forår Læringsforløb/Mål Kystcentret Geografi Vi tager på tur til Kystcentret. Vi studerer transport, erosion og aflejring.
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereLinjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv
Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereKonstruktion og design
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereOrientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Læs mereIndholdsplan for Linjefagene på Lundby Efterskole
Idrætslinjen Gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Mulighed for at opleve
Læs mereMTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner
Mountainbike [et skal forholde sig til tre Mountainbike. Fagets formål: Det centrale i faget er at udvikle elevernes kompetencer indenfor fysisk udfoldelse og lære eleverne glæden ved fysisk udfoldelse.
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mere- Velkommen til den nye folkeskole
- Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder
Læs mereSydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE KLASSE
Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE 7.-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR 8 ERHVERV OG IDE
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereValgfagskatalog Valgfagskatalog
Valgfagskatalog Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XXX edoc 18-010172 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Kirkeskolen Yoga og Mindfulness... 2 3. Kirkeskolen Teknologiforståelse...
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereOpdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab
Opdateret Maj 2018 Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Virksomhed og arbejdsmarked 5 Job og karriere 5 Indledning Faget arbejdskendskab som
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4
Læs mere2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?
1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer
Læs mereUNDERHOLDNING UNDERVISNING?
Trine Hyllested UNDERHOLDNING eller UNDERVISNING? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet Indhold Forord.............................................................
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereFriluftsliv som valgfag. Vejledning Teori Inspiration
Friluftsliv som valgfag Vejledning Teori Inspiration Navigation i dokumentet Friluftsliv som valgfag er udarbejdet med henblik på digitalt brug, hvor du får hjælp til at navigere rundt i dokumentet. Fra
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereKompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Læs mereVidens og færdigheds mål A. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP. Institutionens navn: Bramdrup SFO
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. Som studerende følger man sin vejleder (som udgangspunkt
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereLinjekatalog 2018/2019
Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om
Læs mereSkole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole
Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereFriluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen
Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause
Læs mereUndervisningsforløb i friluftsliv ORIENTERING
Undervisningsforløb i friluftsliv ORIENTERING INTRODUKTION TIL UNDERVISNINGSFORLØBET: ORIENTERING I dette undervisningsforløb arbejdes der med at bevæge sig rundt i forskelligt terræn. Der opøves kompasforståelse,
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereAntal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereUndervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Læs mereSkrivevejledning for kommunale valgfag
22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge
Læs mereLINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE
Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR
Læs mereOmrådet retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - SFP Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. I perioden 1.4-30.6 har vi Glidende overgang, hvor det også
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFremtidens skole i Gug
Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs merePædagogisk vejledning til skoler
Pædagogisk vejledning til skoler Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Læringsmæssig tilgang...4 Læringsmaterialet...5 Sikkerhedsugens
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mere# DEN ÅBNE SKOLE. Et samspil mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen i Esbjerg Kommune
# DEN ÅBNE SKOLE Et samspil mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen i Esbjerg Kommune INDHOLD Den Åbne Skole i samspil mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen i Esbjerg Kommune....3 1: Undervisning på vandet
Læs mereUddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)
Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereBilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde
Læs mereSydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE
Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE 7.-9. KLASSE VALG AF LINJEFAG Denne folder er en oversigt over de linjer, skolen tilbyder i 7.-9. klasse. Folderen fortæller dig og dine forældre om, hvad du som elev
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereVelkommen til spor 5: Fremtiden er grøn
Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn Friluftsrådet Hvad er Friluftsrådet: - Paraplyorganisation for over 90 foreninger, der arbejder med natur, miljø og/eller friluftsliv Vision: Friluftsliv for alle
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereFÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST
FÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST Velkommen til fortsat læring på Havepladsvej I Kirstinebjergskolen går eleverne i 7. 9. klasse på forskellige linjer. På linjerne modtager eleverne undervisning i alle folkeskolens
Læs mere