Referat af debatmøde om Indre Bys udvikling

Transkript

1 Referat af debatmøde om Indre Bys udvikling - Høring af forslag til Kommuneplanstrategi Mødet blev afholdt tirsdag d. 13. maj kl i Bethesda, Rømersgade 17. Lokaludvalgsformand Bent Lohmann var ordstyrer. Han indledte mødet ved at byde velkommen og fortælle om overskrifterne i forslaget til Kommuneplanstrategi Der var 21 deltagere i mødet. Pointer fra Jens Kvornings oplæg Professor Jens Kvorning fra Arkitektskolen gav et inspirationsoplæg med udgangspunkt i Kommuneplanstrategien og spørgsmål, som er særligt relevante for Indre By. Plads til flere Befolkningstilvæksten i Københavns Kommune er et valg men er det et godt valg? Det er et spørgsmål om, hvor tæt byen skal være. Ved at bo tæt og ved at have funktioner tæt på hinanden skaber man mulighed for bæredygtig adfærd. Men fysisk tæthed alene er ikke tilstrækkelig. Den tætte by skal have plads til mange livsformer, udfoldelser, grupper og aktiviteter. Der er plads til flere i Indre By, hvis man for eksempel udnytter tomme erhvervsejendomme, men det kræver omhyggelig planlægning. Det er ikke nok kun med nye boliger der skal også være rekreative muligheder, skoler, butikker, kulturelle tilbud osv. Udfordringen i Indre By i forhold til flere arbejdspladser er, hvordan man håndterer gamle forretningsejendomme. De er dyrere at bo i, end nye bygninger, og derfor flytter store virksomheder ofte ud i nye bydele. Derudover er virksomheder i dag struktureret anderledes end de var for 20 år siden et advokatfirma består ikke længere tre advokater, men af 1000 advokater det kræver store bygninger, som der ikke er så mange af i Indre By. Kontorarbejdspladser, som der er flest af i Indre By, genererer meget trafik, og derfor er det ikke nødvendigvis dårligt, at virksomhederne flytter ud af Indre By. Trafikale udfordringer Metro-cityringen er forudsætningen for at ændre trafikbilledet i Indre By det vil gøre det mere komfortabelt at tage S-toget ind til Indre By og metro videre rundt i bydelen og skaber dermed et alternativ til bilen. Københavns centrum vil med metro-cityringen blive udvidet til også at omfatte brokvartererne, som dermed vil kunne aflaste Indre By som forlystelsescentrum. Derudover skal man gøre det attraktivt at cykle mere det skal ikke kun være mere sikkert, men også en god oplevelse. Man kan formentlig kun begrænse biltrafik ved at gøre det dyrt at have en bil, dvs. indføre en form for roadpricing. Men det er vigtigt, at der er et alternativ til bilen, f.eks. metro-cityringen. 1

2 Andre europæiske byer har skrappe miljøzoner, som sorterer i den tunge trafik. Der er også mange byer, som kun har elektriske busser. København er bagefter på den front. Teknologien er der - det er kun et spørgsmål om vilje. Byliv, detailhandel og turisme I Indre By findes der mange forskellige byrum med forskellige typer af liv, og det er en af Indre Bys særlige kvaliteter. Mangfoldigheden af byrum er vigtig. Vi skal have spredning af forskellige typer rum. Der er shoppingområder, som Strøget, der fungerer som en international korridor et rendyrket turist-space, som kan ligestilles med Rambla en i Barcelona. Nyhavn bruges på en meget specifik måde, men rummer forskellige former for liv. I sidegader og parallelle gader til Strøget kan man opleve blandingsformer mellem lokale og regionale steder. Det er unikt for København, at man ikke skal særligt langt væk fra turistområderne, før man kan opleve et stille rum, hvor man kan opholde sig og bo nogenlunde uforstyrret. Havnen er blevet et rekreativt opholdssted, hvilket ingen havde forudset i 90 erne. Der sker hele tiden en udvikling i måder at bruge byen, og det kan være svært at planlægge mangfoldighed. Turisme handler ikke bare om butikker. Amsterdam er en af de mest besøgte byer i Europa på trods af, at der ikke særlig mange butikker i centrum. Det er det daglige liv, der gør den interessant at besøge. Vi kan skabe rum for både turister og lokalt liv. Sammenhænge i Indre By Fysiske sammenhænge, som ved Søerne eller langs havnen, gør det attraktivt at bo og besøge byen samt at cykle og gå mere. Det er vigtigt at skabe plads til lange strækninger, hvor man f.eks. an gå og cykle en lang tur. Pointer fra temadebat i grupper Mødedeltagerne fik mulighed for at fordele sig blandt tre temaborde, hvor forskellige nuancer af Indre Bys udvikling blev diskuteret. Tre af lokaludvalgets medlemmer var på forhånd blevet udpeget til at styre diskussionen med udgangspunkt i en række spørgsmål. Ved hvert bord sad en referent. Derudover var det muligt for deltagerne at notere meninger og forslag skriftligt. Følgende synspunkter blev udtrykt og diskuteret: Trafik og sammenhæng (Bordformand: Kjeld A. Larsen, referent: Lene Bidstrup) Luftforurening Det eneste politikerne fokuserer på er metroring og cyklisme. Der er behov for alternative muligheder for at minimere luftforurening. Vi skal fokusere på elbiler og elbusser. 2

3 Der burde være krav om, at delebiler skal være eldrevne. Biltrafik Bilister anser ikke busser som alternativ til bilen. Busser opleves som et ukomfortabelt transportmiddel sammenlignet med skinnebåret trafik. Der er en del biler, der ikke bruges ret meget af beboerne. Hvis det kostede mere at have parkeringslicens, ville man måske skaffe sig af med den. Man kunne ændre retningslinjer for bilparkering, f.eks. skabe plads til parkering med beboerlicens andre steder end ved bopælen. Mange bruger måske kun bilen i weekenden eller ved særlige lejligheder og vil måske derfor ikke have noget imod at bilen står et stykke væk. Delebilsordninger fungerer ikke så godt i København, end andre steder. Det fungerer godt i Berlin. Man kunne ensrette flere gader, så man kunne skabe mere plads til gående og cyklister. Fodgængere Der er lagt op til at der vil komme færre busser i fremtiden, når metro-cityringen er færdigbygget, men handikappede, svagt gående og folk med barnevogne kan finde det besværligt at bruge metroen. Det er en hindring, at der ikke er rulletrappe hele vejen op, og metroelevatorer er ofte i stykker. Generel regel om, at biler har vigepligt for fodgængere så fodgængere kan gå på alle gader i Middelalderbyen. De gåendes interesser bør blive prioriteret. Der er mange smalle steder i byen, hvor man ikke kan komme forbi med to barnevogne. Cykeltrafik og -parkering Kommunen bør overveje, hvad vil man gøre, hvis der kommer tre gange så mange cyklister - det vil skabe trængselsproblemer. Cykelparkering er et problem overalt. Der er mange parkerede cykler, som ikke bliver brugt. Kan man i højere grad rydde op i dem? Nummerplade til cykler er en god idé. Man kunne etablere cykelparkeringshuse, f.eks. ved grænsen til middelalderbyen. Cykelparkeringshuse fungerer i andre lande, hvis man kan køre direkte ind i dem, hvis parkeringshuset er bemandet og der evt. er tilbud om reparation, luftpumpe osv. Mangel på cykelparkering kan få nogen til at tage bilen. Man kunne indrette små, blinde eller ensrettede gader i Middelalderbyen til cykelparkeringsgader. Skriftlige kommentarer: Oprydning af cykelkirkegårde omkring S-togsstationer. Mange cykler har stået efterladt i måneder og år. Ikke-gennemkørselsgader laves til gågader med cykel og biltrafik tilladt (alle har altså vigepligt for gående). 3

4 Beboelse i Indre By skal gøres sundere ved at reducere luftforurening og trafikstøj på alle mulige tænkelige måder. Der skal indføres elbusser og letbaner, opprioritere og støtte el-biler og delebiler samt tiltag til begrænsning af gennemkørende trafik. Herved støttes udviklingen af en miljømetropol. Omdan smågader i Indre By til cykelparkeringsgader. Tilgodese fodgængernes interesser. Delebilordninger som i Berlin. Der er for mange turistbusser og hop on and off -busser. Byliv, detailhandel og turisme (Bordformand: Bent Lohmann, referent: Marietta Bonnet) Det gode byliv Skøjtebanerne, havnebadet, forbindelser ved cykelstier, så man kan komme rundt, gør bylivet godt. Opmuntrende at læse om forskellige tiltag, som TagTomat (urban farming-initiativ), som er fremadrettet, miljøbevarende og udviklende. Grow your City i Fredericia har stillet et område 2-3 paller ad gangen til rådighed til hver person/familie til at have sin lille haveenhed. Det, at være fælles om at få ting til at gro, skaber en anden form for fællesskab. Plantekasser er prøvet i Havnegade. Lokale loppemarkeder: I Warzsawa og Paris er der loppemarkeder med fine antikviteter, men også loppemarkeder i mindre områder, helt lokalt, hvor folk frit kan gå ned og stille sig op, hvis de har et dødsbo at sælge. Gener fra natteliv og caféliv Der er problemer med vandalisering i weekenden. Fx i Boltens Gård, hvor ikke engang cyklen kan stå i fred, men bliver udsat for hærværk flere gange årligt, fordi der skal være glade mennesker i byen. Mennesker kan ikke leve i denne ødelæggelsestrang, hærværk osv. Da Boltens Gård blev bygget, var der en kvalitet over det, men det har udviklet sig til et lousy område, og tilbygninger skæmmer det gamle bindingsværkshus, tilladt, fordi de ikke er faste. Vi må passe på, at byen ikke bliver vulgariseret. Beboere, erhverv og turisme Byen bliver attraktiv i kraft af, at der bor mennesker i den. Hvis byen er attraktiv at bo i, er den også attraktiv for turister at besøge. Skrækscenariet vil være, at der udelukkende er forretninger i stueetagen og kontorer ovenpå - den døde by. Man kunne kræve, at uudlejede kontorejendomme føres tilbage til boligformål. Det ville også øge skattegrundlaget for kommunen. Ejerspørgsmålet skal tackles. Det skal ikke kunne betale sig for ejendomsselskaber at have underskud. 4

5 I andre lande reguleres brugen af stueetage-lejligheder, således at huslejen presses ned. Det vil give mulighed for at øge mangfoldigheden i beboermassen. Socialt set er det sjovest, at vi ikke alle ligner hinanden. Specialbutikkerne forsvinder efterhånden helt ud af Indre By. Value proposition med bytæthed, der giver alle mulighed for at tjene/få gavn: Ejendomsselskaber, detailhandel der med dagligvarer kan leve af et større befolkningsgrundlag, beboere der får mulighed for at handle tæt på uden at skulle bruge bil. Bydelen er ved at udvikle sig til en ansvarsfri zone, hvor der er enten dyre mærkevarebutikker, der overlever på turisme, samt flagship stores. Vi er blevet et oplevelsescentrum. Der er ikke plads til at bygge mere i Indre By, dvs. byudvikling kommer til at ske i andre kvarterer men vi kan erklære Indre By til byudviklingsområde m.h.t. udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse, der for manges vedkommende oprindeligt blev bygget til både bolig og erhverv. Det er vigtigt at se på byens helheder, så der er variationer i byrummene, f.eks. at der er stille gader med plads til beboelse ved siden af mere travle og befærdede gader. Det skal helst være en win-win situation for alle: Turisme forudsætter en pittoresk by inkl. beboere, og med en øget beboermasse øges antal mulige arbejdspladser og indtjeningsmuligheder. Kriminalitet og håndhævelse På Nørre Vold oplever man flere og flere flaskesamlere og tiggere. Der er indbrud i gårde, hvor der stjæles cykler etc. Det er et problem med generende gademusikanter. Politiet har ikke tilstrækkeligt med ressourcer til at tage sig af det. Kommunen har ikke myndighed til at gribe ind, som det er nu. Det kræver politisk opmærksomhed. Generelt problem: Der mangler et ordenspoliti i Indre By. Kunne man have et gadeteam, der sørger for orden og renhold, jf. Odense Citykorps. I Paris kommer de på motorcykel med støvsugere. Skal være ikke-larmende, det er unødvendigt med støjende fejeapparater. Gadeteamet skal have autoritet til at ordne rent praktiske ting, også hvis der mangler et skilt etc. Der er behov for håndhævelse af regler, f.eks. forbud mod tiggeri, jf. Oslo. Brug af byens rum Alle restaurationer kan kvit og frit sætte borde uden for deres dør på fortovet, hvilket skaber problemer for gående. Forslag: Markering uden for hver butik/udeservering etc. hertil og ikke længere. Regler og henstillinger fra myndighederne bliver ikke overholdt. Det burde være forbudt for værtshuse at erobre gården, når der i tinglysningen står, at der skal være plads til beboere og personale til at sidde i gården. Kanalcaféen er et grimt eksempel: Der er bygget en grim terrasse ud i kanalen ud over bolværket hvordan kan der blive givet tilladelse til det? Boder på Strøget m.v.: Bidrager hørmen af ristede mandler til kvaliteten? Det er store vogne ved Helligåndskirken. Området er blevet et stort butiksområde, hvor der ikke længere er plads til folk, 5

6 der spiller skak m.v. Lav begrænsninger for gadehandels størrelse, jf. Helligåndskirken, og reservere plads til andre aktiviteter. Skriftlige kommentarer: Hvordan kan kanalcaféen ødelægge bolværket, der er fredet? Byen skal være rar at være i. P-vagter kan tage sig af gadeorden eller som i Odense City Korps. Der skal gøres noget ved holdningen til graffiti. Natbevillinger til diskoteker nedtrappes afvikles, hvor det ikke harmonerer med beboelse. Overtrædelse af fredningsstatutter skal have konsekvenser. Bedre muligheder for lokale fællesskaber, f.eks. små lokale loppemarkeder for beboere. Styrke fællesskaberne mellem beboere, f.eks. fælles om små haver. Man skal tilbageføre erhverv til boliger. Styrke mangfoldighed. Fastholde og udvikle kvaliteten i bylivet. Afklare hvordan man håndhæver gældende regler og love der skal være konsekvens! Hverdagsliv og plads til flere i Indre By (Bordformand Thomas Køhler, referent Helle Bonnesen) Flere beboere i Indre By Godt at oplandet bliver større, hvis vi skal være flere københavnere altså at vi udbygger nye bykvarterer (udenfor indre by) Konvertering af erhvervslejemål er god og en fin ide: Der er plads til flere københavnere, men ikke til mere byggeri Der skal være beboelsespligt i nye boliger, ellers risikerer vi de står tomme, og det giver heller ikke plads til flere. Flere københavnere kan give mere hærværk måske især fra de unge. Flere københavnere kan give mere larm Natbevillinger er løbet løbsk. Vi skal sikre en balance mellem erhverv og bolig udviklingen har været på natklubbers præmisser. Det skal ændres. Flere københavnere kan risikere at begrænse muligheden for flere turister. Spørgsmålet må gennemtænkes, så der opnås en rigtig balance. Hverdagsliv Der skal være plads til mere hverdagsliv ikke nødvendigvis flere københavnere. Hvis man først begynder at planlægge mangfoldighed, så er det ikke rigtig mangfoldighed. Mangfoldighed skal opstå af sig selv. Jeg mener at der skal gøres noget ved holdningen til grafitti 6

7 Skriftlige kommentarer: Planlagt mangfoldighed er ikke rigtig mangfoldighed. Vi skal ikke iscenesætte bestemte livsformer, og vi skal ikke fremme speciel plads til fx unge eller ældre. Plads til mere hverdagsliv. Opsamling De tre bordformænd samlede afslutningsvis op på diskussionerne i plenum. Herefter rundede Bent Lohmann af og sagde tak for i aften. 7