Øvelsespraktikopgave Iagttagelse af interaktion i børnehave

Transkript

1 Øvelsespraktikopgave Iagttagelse af interaktion i børnehave Digt om Selvfølelse af Virginia Satir (1994) Line Lerche Jarlhelt Ranum Seminariet 05z Periode 8/8-27/ TIL DIG Det er kun mig der er mig I hele verden findes ingen andre der er nøjagtig som mig. Der findes mennesker som har noget af det samme som mig, men ingen er sat sammen netop som mig. Derfor er alt hvad der kommer fra mig ægte og mit, fordi det er mig alene der vælger det. Jeg ejer alt ved mig - min krop, og alt hvad den gør; forstanden, med alle tanker og ideer; mine øjne med billederne og alt det de ser, mine følelser uanset hvilke. VREDE, glæde skuffelse, kærlighed, spænding; Min mund og alle ordene som kommer ud af den høflige, milde eller grove, sande eller usande; Min stemme skarp eller blød: og alle mine handlinger, hvad enten de er rettet mod andre eller mod mig selv Derfor kan jeg være glad for mig selv og være helt og fuldt ven med mig selv. Da kan jeg gøre det muligt for hele mig at arbejde til mit eget bedste. Jeg ved at der er sider ved mig selv som forvirrer mig, og andre sider som jeg ikke kender. Men så længe jeg er venlig og kærligt stemt imod mig selv, kan jeg med mod og håb søge efter løsningerne på gåderne, og efter måder at finde ud af mere om mig selv på. Jeg kan se høre, føle, tænke, tale, og handle. Jeg har de redskaber som behøves for at overleve, være tæt på andre, være produktiv, og få mening og orden ud af den verden af mennesker og ting som omgiver mig. Jeg ejer mig, og derfor kan jeg styre mig selv. Uanset hvordan jeg ser ud og opfattes, hvad jeg end siger eller gør, og hvad jeg end tænker og føler i en bestemt situation er det mig. Dette er ægte og viser hvor jeg befinder mig akkurat nu. Når jeg senere ser tilbage på hvordan jeg så ud eller blev opfattet, hvad jeg sagde og gjorde, og hvordan jeg tænkte og følte, kan noget vise sig ikke længere at passe så godt. Jeg kan skille mig af med det som ikke passer, beholde det som viste sig at passe, og finde på noget nyt i stedet for det jeg skiller mig af med

2 1 Indholdsfortegnelse: Indledning...: s. 1 Problemformulering : s. 2 Iagttagelse af interaktion....: s. 2 Tolkning og vurdering : s. 4 Konklusion...: s. 5 Litteraturoversigt...: s. 5 Indledning: Iagttagelsen er foretaget i en specialbørnehave med 30 børn, dvs. 15 hørende børn og 15 med en hørenedsættelse, der primært afhjælpes med enten høreapparat eller Cochlear Implant (CI) 1. Sprogkoden er dansk, støttetegn/tegnstøttet kommunikation og lejlighedsvis tegnsprog. Der udarbejdes et halvårligt individuelt mål og handleplan for de hørehandicappede børn, fordelt på emnerne: Hørelse; Sprogligt, begrebsmæssigt og kommunikativt; Psykisk, socialt og følelsesmæssigt; Motorik og Andet (f.eks. familiemæssige forhold). 2 personalegrupper har fordelt de 30 børn, både ansvarsmæssigt og normeringsmæssigt i med 2 pædagoger og en medhjælper i hver gruppe, og derudover en lønnet studerende. Desuden indgår der et fast vikarkorps og en øvelsespraktikant, samt afdelingslederen, der ikke deltager i det daglige arbejde. De 2 gruppeledere har ekstra funktioner, såsom indberetning af løn, vikardækning mv. Til hver gruppe er der tilknyttet en talehørepædagog, som forestår de forskellige sprogstimulerende forløb med de hørehandicappede børn, og kontakten til andre fagpersoner og forældrene. Af hensyn til de hørende børn er der i 2005 igangsat Servicelovens 8 om læreplaner i daginstitutioner, så også de får pædagogisk fokus på læring i de 6 temaer: Personlig og Social kompetence, Sprog, Krop, Natur og Kultur. Noget der kan få afsmittende effekt for børnene i hverdagen. Allerede nu fungerer børnenes lege og aktiviteter meget flydende, og med smågrupper af venskabelige alliancer, som går på tværs af gruppetilhørsforholdet. De fysiske rammer er af personalet udtrykt som ikke helt optimale, inde som ude. Inde er der åben plan med diverse funktionsopdelinger af de typiske lege for børnehavebørn, både med kreative sysler, med rollelege, konstruktionslege, tumlelege, samt aflytning af musik mv. Uderummet giver plads til leg med primært legecykler (også med race nedad bakke), blomsterhave (og jagt på insekter), leg i og med sand og grus, legehuse, legobord, træklatring, gynger, vipper og en rutschebane. I det pædagogiske arbejde er iagttagelse et nødvendigt redskab at bruge, fordi det er her der observeres egne handlinger og andres handlinger, samtidig med at man vurderer motiverne for handlingerne. Det er også medvirkende til at undersøge læringsområder og/eller metoder, som skal være rettet på hvert enkelt barn. 1 Fra Et cochlear implant er et elektronisk apparat, som overtager funktionen af et defekt øre. Via en processor omformes lyd til elektroniske impulser, der sendes til det indre øre. Her stimulerer indopererede elektroder hørenerven således, at hjernen opfatter impulserne som lyd. CI er derfor en mulighed for med lyd og talestimulering at blive en del af det hørende samfund. Citat slut. De synlige dele er en mikrofon, en taleprocessor (enten ørehænger eller kropsbårent), og en transmitterspole med indbygget magnet. Ved en operation med CI, er der ingen hørerest i høresneglen. Der er situationer og perioder hvor den opererede slet ikke opfatter lyde, f.eks. søvn. (pjece fra Danaflex om CI, 2003)

3 Problemformulering: 2 Alle børn bør blive bevidste om deres egen udvikling, og hvorfor de skal have læring. Her fremhæver jeg 3 synsvinkler, som kan give en helhed for barnet: Antonovsky, Empowerment og Vygotsky. Antonovsky beskriver behovet for at opleve en følelse af sammenhæng med begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed, og ikke mindst forudsigelighed. De samme forhold udgør barnets ressourcer til at håndtere stressorer i sit liv, såsom større følelsesladede livshændelser eller når ens temperament og karakter, samt skabelse af social rolle indebærer nogle overvejelser. Overvejelser kan gå på ret fundamentale ting, som at man skal finde ud af hvad man skal gøre for at klare sig, og hvad man er værd (for sig selv og andre). At leve med et handicap handler derfor også om synet på sig selv, og andres syn på én, og udvikling af læreprocesser, hvor erkendelse kommer lidt efter lidt, og gradvis bearbejdes til ny forståelse og nye erkendelser. Med begrebet empowerment skal man have for øje, at lade barnet lære at udvikle kompetencer og færdigheder. Og opretholde og videreudvikle evnen til selv at bestemme udfra følelsen af egen styrke og evne til at handle. Overvej følgende forhold: Hvilke relationstyper indgår barnet i? Hvilke aktører er der? Hvilke handlinger foretages der og skal der foretages? Hvilken idealtype burde barnet spejle i? Hvilke kundskaber har barnet erhvervet og vil gerne erhverve? Hvilke sprogkoder færdes barnet i og er de relevante for barnet (skaber forståelse hos barnet)? For at se potentialer for udvikling, og at finde styrkesiderne, som højner selvfølelsen hos barnet, kan vi bruge principperne nærmeste udviklingszone og udviklingszone med voksnes hjælp fra Vygotsky. I Iagttagelse af interaktion vil jeg prøve at genfinde ovennævnte begreber hos en hørehandicappet pige på 4.1 år. Jeg forholder mig til gentagne relationer med hende, med observation og med videooptagelse jævnt fordelt på knap 2 måneder. Hendes aktioner og reaktioner, samt omgivelsens samspil med hende er relevante for iagttagelsen, og hun bruger flere sprogkoder, dvs. ord, tegn og kropssprog. Derefter vil jeg indlede en fortolkning af det hændte, og bidrage med mine vurderinger, der forhåbentlig kan belyse hende kvalitativt. Som udgangspunkt for at vurdere hendes kompetencer og færdigheder, vil jeg undersøge: Hvordan ligger Mette med hensyn til begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed, og hvor er Iagttagelse af interaktion: der empowerment i hendes relationer? 1. Mette er ude på legepladsen og leger i sandområdet, hun: Leger med sand. Ser mig der filmer. Løber til dreng og peger på mig. Ser ned på hvad drengen kigger på (mange snegle). Kalder på voksen. Løber hen og prikker til den voksne. Peger tilbage hvor der var noget. Går hen til stedet og siger Dér Orv. Flere børn kommer hen og kigger. Bliver prikket på af voksen. Kigger op lidt efter. Dialog kommer ikke?

4 Går tættere på gruppen. Går væk igen Går hen til en anden dreng, der leger med sand. Peger op på mig, dreng rejser sig og går henimod mig, men ved ikke hvorfor. Går hen og leger videre med sand Jeg filmer, mens hun sidder på bænken og får hjælp af voksen med sine støvler: Voksen Pia Mette Janni, 4.1 Mikkel, 2.11 Ordner Mettes støvler Smiler lidt Opdager kameraet Opdager kameraet Opdager kameraet Opdager kameraet Kom og sæt dig Sætter sig Kigger på mig, smiler Hvad laver hun? Tager billeder Tager billeder Kigger på kamera Kikker Hvad er det? Ser på Pia Ser på Pia Ser på Pia Kikkert? Nej! Hvad så? Tager billeder Kamera! Kamera Ser på Mette Ja, kamera Vender om mod Janni, Kamera Ser på Mikkel og tilbage på Mette, nej Kamera? mod Pia Smiler, banker sand ud af støvlen Smiler Nåh, der er sand i? 3. Line fortæller eventyret Den grimme ælling, udfra Fortællekuffert, Tanja filmer, 3 hørehandicappede børn: Mette, 4.1 år, Kim, 4.5 år og Mikkel, 2.11 år. Mette kigger i bogen, mens jeg fortæller, og da jeg peger et sted i bogen, peger hun et andet sted. Jeg må rykke bogen og skifte hendes fokusområde. Hendes fokus er ofte på enkle sort/hvid tegninger af ællingen, end at følge med dér hvor jeg peger, når jeg fortæller. Hun prikker til Kim for at han skal se hvor hun peger, men han peger på en anden tegning. Han flytter senere sin finger hen hvor hun peger. Nu flytter hun sin finger, og Kim vil bladre. Jeg fastholder pegningen og peger på hendes sort/hvide tegning, dog på huset, mens hun stadig er interesseret i ællingen. På sideskift finder hun hellere fokus på et højre billede med ællingen i en dørsprække, som hun peger på, men kigger også på det jeg peger på i det venstre billede. Kigger på Kim, der siger lyde (ingen ord og ingen tegn) og peger på billedet af en mus. Den peger jeg også på og siger mus. Hun siger mus Jeg gentager. Hun kigger på Kim s slag på billedet, og siger igen mus til mig, mens jeg fortæller hvem der bor inde i huset. Jeg siger katten kan jo godt lide at spise mus, derfor er det godt der også er mus indenfor i huset. Ved ny sideskift kigger hun med det samme på venstre side, hvor der er et stort billede af katten i huset, hvorpå hun smiler lidt. Mens jeg fortæller om hønen og kattens møde med ællingen, spørger hun er ked af det??. Jeg svarer at den måske også bliver bange, og så spørger hun igen om ked af det?? Hvor jeg svarer at den nu sikkert har det okay. Følger nu med i det hele, indtil næste sideskift fremdrager et stort billede med dårligt vejr. Alt billedets blæsevejr er mere interessant, da hun kigger længe på billedet, før hun kigger på det andet billede der er sort/hvid billede.

5 4 Ved næste sideskift kigger hun først overfladisk på siderne, men fanges ikke af Kim s pegning på det store billede, men ser på det mindre billede, sort/hvid, peger og smiler til Kim. Men hun kigger igen over på det store billede, og opdager at det handler om at hugge is for at knække den, hvilket hun laver tegnet banker på isen. Da jeg i fortællingen kommer til manden som banker ællingen fra af isen, siger hun (måske) tegnet for flygte. Hun kigger nu op på kameraet igen. Ved ny sideskift kigger hun lidt på billederne, og vælger et sted at pege, som hun vil, Kim også skal pege på. Han peger et andet sted, men hun fastholder sin egen pegning. Nu peger Kim også på hendes pegning, og hun fjerner sin finger. Da han ikke peger på tegningen mere, peger hun igen på det og kigger på ham. Ved ny sideskift peger først hun og så Kim på sidste billede af de hvide smukke svaner. Hun flytter sin hånd, og peger på børn i billedet, og siger piger!. Tolkning og vurdering: Den første iagttagelse får mig til at kigge på hvilke kontakter Mette opsøger og hvordan hun bruger dem. Hun laver skiftesvis direkte kontakt med mig der filmer, med dreng der kigger på snegle, med den voksne der er med på sneglejagt, med dreng der leger med sand. Alle andre er usynlige. De kortvarige kontakter hun opnår med de 2 drenge, bruger hun ikke til yderligere fælles leg eller anden tilknytning, end at gøre opmærksom på at jeg filmer. Da flere børn kommer hen og kigger på alle sneglene, opgiver hun at få mere udbytte af oplevelsen dér. Min vurdering er at der mangler noget begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed for hende, i den slags oplevelser. Dog har hun gnister af empowerment, da hun reagerer og kontakter andre når hun ser noget, og det er jo noget man kan bygge videre på. Hun er meget stille og alene i sine oplevelser, og her kan nærmeste udviklingszone være at arbejde mere med relationer til andre, udveksle mere med andre. Anden iagttagelse var lidt vanskelig at opfatte, fordi Pia sad med siden til, og kunne mest kun aflæses når hun talte med tegn. Janni er en hørende pige, som godt kan lidt tegn, men når hun talte oralt var det svært at opfange hendes præcise formuleringer. Mette er heller ikke helt tydelig i tegn eller udtale, så på den afstand, alle blev filmet i, kan der være noget fejlmargen i formuleringerne. Den stille dreng Mikkel har en større birolle, med at være Mettes følgesvend, én hun er lidt mor overfor. Så hans tilstedeværelse er nødvendig som en ledsager, men ikke som en der samtales med. Det er tydeligt at børnene godt kan lide at have noget sammen med en voksen. Det giver plads til at vægte udviklende samtaler indenfor det sproglige og begrebsmæssige. Man kunne overveje om den voksne skulle være mere tydelig og mere markerende, for at give Mette bedre begribelighed, og understøtte hendes udviklingskompetencer, da hun jo tydeligvis gerne vil samtale. Det er også mærkbart at Mette og Jannis kompetencer og færdigheder er så forskellige, selvom de har samme alder. Her er det vigtigt at Mette får nogle områder hvor det er hende der kan noget, og hvor hun kan opnå mere ligebehandling, og få højere selvfølelse og selvværd. Ikke vælge legeniveau over eller under hendes niveau. I tredje iagttagelse er hun den mest koncentrerede, men hun er tydeligvis ikke læsevant. Det virker ikke som om hun følger med i historien, når jeg foretager sideskift, for oftere kigger hun på modsatte tegninger, end dér hvor jeg peger. Efterhånden indser jeg, at, i de første mange sideskift, kigger hun oftest på højre

6 5 billede frem for venstre billede. Oftest tiltrækkes hun af de enkle billeder i sort/hvide streger, måske fordi de virker stærkere på hende? Det samme gælder de billeder med liv (mange insekter) og dynamik (stormbilledet), hvor hun er meget optaget af at finde alle detaljer, og få dem forklaret. Desuden oplever jeg at hun et sted i min fortælling, tænker at musen også bor inde i huset. Jeg hæfter mig ved at hun spejler sig i piger. Selvom der både var drenge og piger i slutningen, siger Mette Piger. Min fortolkning på hendes forhold til fortællinger, som suppleres af de 3-4 gange jeg har læst historie for hende, vil være præget af at hun har brug for få fortællinger, som hun kan lære at kende helt til bunds. Enkle fortællinger med tydelige roller vil være godt og begribeligt for hende, med plads til samtaler om det hun ikke kender eller forstår. Hendes samspil med drengene er meget god, hun er den mest imødekommende af dem alle 3. Det virker dog lidt modsat af hendes relationer i første iagttagelse. Det håndterbare har nok været stærkere, når hun deltager i en oplæsning i en lille kreds, frem for når hun er ude på legepladsen, hvor mange trænger frem. Konklusion: Mettes styrker og nærmeste udviklingszoner, samt hvilket niveau selvfølelsen og selvværdet ligger på er områder som kan være med til at vise Mette som en helhed, ikke som et handicappet barn. Jeg har også valgt at kigge på begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed og empowerment, i forhold til de handlinger hun deltager i. Jeg har valgt 3 forskellige situationer, for at vise forskellighederne i hendes udfordringer i hverdagen i børnehaven, og hvordan hun takler dem. Der er ikke mange situationer, hvor man ser hende som en udfarende person, hvilket iagttagelserne heller ikke viser. Hun er nysgerrig og opmærksom, men lukker også af for andre, og har nok i sin egen verden. I min Tolkning og vurdering, har jeg skrevet at hun vil have gavn af mere begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed, og det mener jeg man kan prøve at være opmærksom på fremover. Hendes nysgerrighed og opmærksomhed drukner jo i alle de forstyrrende og ubegribeligheder, som hun også oplever, og hvem har hun i nærheden til at vejlede sig igennem forstyrrelserne? Hun skal lære, at hun selv også gerne må skabe meningsfuldhed; at omgivelserne hjælper med at bruge empowerment til at vise hende hendes styrker og udvikle hendes evne til at handle. De lege hun indgår, er ikke altid ligeværdige, for enten er det hende der styrer overfor mindre børn, eller også følger hun en anden der styrer. Hun vil derfor have udbytte af at lege flere fælleslege, hvor reglerne er ens for alle. Kigger vi på digtet på forsiden, har vi fået foræret nogle formuleringer, som kan give hende større selvfølelse. Det er de enkle og simple ting der giver selvfølelse, selvværd og evne til at udvikle kompetencer. Litteraturoversigt: Opgave i pædagogik februar 2005, refleksion af grundbog: Ahlstrøm, m.fl., Undervisning mellem profession og forskning, Systime, 2002 Opgave i sundhedsfag februar 2005, refleksion om Antonovsky, fra flere grundbøger i Sundhed Marianne Hedegaard, Beskrivelse af småbørn, Aarhus Universitetsforlag, 1994 Trine Bech, Gør jeg det jeg tror jeg gør?, Forlaget Børn & Unge, 1986 Kilder udleveret fra institutionen, Mål og Handleplan og CI.