TEMA: HELBREDELSE AF DEN SYGE HJERNE OG FOR- BEDRING AF DEN RASKE HJERNE
|
|
- Jette Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt om Stamceller TEMA: HELBREDELSE AF DEN SYGE HJERNE OG FOR- BEDRING AF DEN RASKE HJERNE 1. Hjerneforskning Doping til hjernen Veje til at forbedre hjernen Medicin til de raske? Ja, til medicin til raske Nej, til medicin til raske Stamceller til hjernen Ny metode kan regenerere celler til læring og hukommelse Stamceller til hjernen sidder i huden Kort nyt Handicappet atlet får lov at kvalificere sig til OL Danskerne er vilde med stamceller... 9
2 1. Hjerneforskning Forskning i hjerne har igennem de seneste år først til to typer af behandlinger af hjernen. Dels er der behandlingen af den syge hjerne, hvor teknologier inden for stamceller har givet nyt håb til patienter med sygdomme i hjernen som Parkinsons og Alzheimers. Dels har teknologierne åbnet for at den raske hjerne bliver forbedret, så normalt fungerende mennesker forbedre deres hjerne, så hukommelsen og indlæringsevnen bliver skærpet. De nye muligheder for at forbedre det normale menneskes muligheder og evner rejser etiske spørgsmål om hvordan de nye muligheder skal forvaltes. Er en bedre hukommelse faktisk en forbedring? Hvordan påvirker det et samfund, at nogle har superhjerner? I det forrige nyhedsbrev præsenterede vi det nye format for Nyt for stamceller, som bliver udbygget i et nyt og bredere perspektiv nyhedsbrevene. Vi introducerede begreberne regenerativ medicin og human enhancement, der begge har skrevet sig ind i sundhedsteknologiens ordbog. I denne udgave fortsætter vi ad samme spor, med hjernen som tema. 2. Doping til hjernen Doping har været en disciplin forbeholdt elitesportsfolk. Sportens verden er gennem flere årtier blevet afsløret i at bruge midler, der kan sikre atleter en bedre fysisk præstation. Nu er dopingfænomenet også rykket ind i den intellektuelle verden. På flere universiteter kender man til doping blandt de studerende, det naturvidenskabelige tidsskrift Nature i værksatte sin egen undersøgelse blandt sine læsere. Resultatet af den ikke-videnskabelige internetundersøgelse viste, at 20 pct. af undersøgelsens respondenter havde benyttet sig af kognitivt forbedrende lægemidler som Methylphenidate (Ritalin) og Modafinil (Provigil). Det er lægemidler til patienter med søvnsygdommen narkolepsi eller med ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Undersøgelsen indikerer at der er efterspørgsel på lægemidler, som kan skærpe hukommelsen, indlæringen og opmærksomheden. I 2005 gennemført det britiske parlaments sit fremsyn i sit Foresight Programme, som blandt andet handler om teknologier af vores erkendelsesmæssige oplevelser og læring, det vil sige kognitive forbedringsteknologier. Konklusionen var at Fremtiden for kognitive forbedringer for raske mennesker er usikker, men det synes sandsynligt at ureglementeret brug vil stige. Undersøgelsen i Nature synes at bakke den ordlyd op. 2
3 2.1 Veje til at forbedre hjernen Det er ikke kun lægemidler som kan forbedre hjernens funktionsevne. Det britiske parlaments fremsyn fra 2005 udpegede blandt andet følgende strategier til at forbedre hjernens funktioner: Psykologiske og læringsmæssige strategier Fødevarer, naturlægemidler Farmaceutiske produkter, dvs. lægemidler Transkranial magnetisk stimulation, dvs. magnetisk påvirkning af hjernen Hjerne-computer interfaces, dvs. at den menneskelige hjerne og en computer kobles sammen. Nogle af påvirkningerne er nye og ekspeiemntelle, mens de fleste kender andre fra hverdagen. Det gælder for eksempel inden for fødevarerne, hvor mange kender forskellen på en eftermiddag på jobbet med og uden kaffe. Transkranial magnetisk stimulation og hjerne-computer interfaces er dog to metoder, som man kun støder på i forskningen og stadig er i sin vorden. Et eksempel på forbedring af hjernen via computere er hukommelseschips, mens elektronisk stimulering kan hjælpe Parkinsons patienter af med deres rystelser: Hukommelseschip giver mere lagerplads i hjernen Et nyligt eksperiment viste, at det er muligt at lagre tanker, der er på begyndelsesstadiet i en kunstig hjerne som består af aktive neuroner. Evnen til at kunne optage information i et kunstigt netværk kan vise sig at være banebrydende. Det er skridt på vejen mod integrationen mellem levende materiale og en hukommelseschip. Opdagelsen kan vise sig anvendelig, da meget tyder på, at kemisk stimulering har indflydelse på dannelse af læring og hukommelse i levende organismer. (Kilde: ScienceDaily, ) Elektrisk stimulering af hjernen kan forbedre hukommelse Elektroder implanteret i hjernen, kan være med til at dæmpe symptomerne ved Parkinsons. Teknikken hedder Deep Brain Stimulation og de seneste forsøg har vist at teknikken også kan anvendes i forbindelse med eksempelvis depression. Forsøg har vist, at en forsøgsperson klarere sig mærkbart bedre i hukommelsestests, når denne var tilsluttet de elektriske impulser. Samtidig har forsøg på dyr afsløret, at Deep Brain Stimulation kan have en afgørende indflydelse for appetit. Opdagelsen åbner op for bekæmpelse af folkesygdomme som demens og fedme så mulighederne i teknikken synes umiddelbart uendelige. (Kilde: ScienceDaily, ) 3
4 Den brede vifte af teknologier viser, at området er interessant og for forskerne og den britiske fremsyns rapport Foresight konkluderer også, at de fleste samfund sandsynligvis vil opleve en stigning i antallet af kognitive forbedringsteknologier over de næste 20 år. Især som behandling af alders- eller sygdomsrelateret degenerering af kognitionen. 2.2 Medicin til de raske? Der er to dynamikker som supplerer hinanden. Den første er, at der findes en teknologisk udvikling som vurderes til at øge mulighederne for forbedring af hjernefunktionen over de næste 20 år. Den anden er, sker en udvikling i den måde som teknologierne bruges på, sådan som tidsskriftet Natures undersøgelse viser. Lægemidlerne bruges ikke længere kun til at behandle sygdomme, der påvirker kognitionen, men også til at fremme raske menneskers præstationsvene. Disse tendenser understreger Foresights forventning om, at kognitive forbedringsteknologier har potentiale til at medføre substantielle forandringer af samfundet på længere sigt. Umiddelbart stiller det spørgsmål til den samfundsmæssige reaktion på denne udvikling: Hvordan skal området reguleres hvis overhovedet? I dag er de omtalte lægemidler (Ritalin og Provigil) receptpligtige og det kræver derfor en lægelig diagnose for at bruge dem. Det vil sige at reguleringen ikke tillader brugen af dem for raske mennesker. Det udelukker, at de lovligt kan bruges som præstationsfemmere Ja, til medicin til raske I den sidste tid er der blevet udvekslet stærke holdninger omkring reguleringen af teknologierne til forbedring af menneskets kognitive evner. En af stemmerne finder man i det britiske erhvervsmagasin The Economist, der i en leder skriver: streng kontrol vil være forgæves og forkert. Forkert, fordi de udsteder løfter om at gøre godt. Mange mennesker bruger allerede Provigil til at leve med natarbejde, jet lag og mangel på søvn, og de oplever kun få bivirkninger. Forskere bruger receptpligtig medicin som ikke er beregnet til det til at forbedre deres koncentrationsevne. Hvis det hjælper dem til at løse universets gåde, så meget desto bedre. Hvis kemisk hjælp kan bidrage til at udvide den brugbare menneskelige levetid kan fordelene være enorme. Samme liberale holdning har Nick Bostrom, som er leder af Oxfords Universitets Future of Humanity Institute. Han hæfter sig i et interview til den britiske avis Guardian ved at nytten ved teknologien kan være enorm og kritiserer sundhedssystemet for at være bygget op omkring en hæmmende sygdomslogik. Han mener, at kriteriet for ordination af lægemidler skal være hvorvidt en person har gavn af 4
5 lægemidlet og ikke hvorvidt man lider af en sygdom- sådan som det er tilfældet i dag. I en artikel argumenterer han sammen med fremtidsdebattøren Anders Sandberg for, at sundhedssystemet bør anerkende gøre op med denne tilgang. De ser det som en årsagen til at mange tilstande, som tidligere blev betragtet som en almindelig del af livet, nu defineres som sygdomme. Hvis en del af befolkningen ser det som nødvendigt at bruge lægemidler (fx Ritalin mod ADHD), er det nødvendigt for dem at definere tilstanden som en sygdom for at kunne få medicinen. De nuværende reguleringsmekanismer er i denne optik, medvirkende en til sygeliggørelse af tilstande, som før blev anset som liggende indenfor det menneskelig normalområde Nej, til medicin til raske Der findes også fortalere for regulering. De peger på en række forskellige argumenter for at regulering eller forbud er den rigtige holdning til emnet. Udgangspunktet for fortalerne er at teknologierne kan ændre samfundet på en måde som ikke er entydigt positiv. Nogle af kritikpunkterne kommer til udtryk i en rapport om de etiske konsekvenser af teknologien. Her opregner British Medical Association en række punkter, hvor kognitive forbedringsteknologier kan have samfundsmæssige konsekvenser: Menneskelighed Nogle kommentatorer frygter en dehumanisering, når mennesket overskrider naturens grænser, for hvad et menneske er. Det bygger på en idé om en menneskelig natur, som har en særlig status eller værdi og som det er etisk problematisk at ændre på. Personlig identitet. Evnen til radikalt at kunne ændre på vores personlighed kan udfordre begrebet om personlig identitet. Det får nogle kommentatorer til at se en risiko for at mennesker mister fornemmelser for hvem vi er. Autencitet og snyd. I uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet vil teknologien kunne ændre på hvad en præstation er og hvor dan den skal måles. Det stiller også spørgsmålstegn ved hvornår teknologien skal opfattes som snyd og hvilke regler der skal opstilles. Lighed og tvang. Hvis nogle vælger at bruge teknologien kan andre føle sig tvunget til også at gøre det for at følge med. Måske har nogle bedre socioøkonomiske forudsætninger for at får adgang til teknologien, hvilket kan betyde øget ulighed i samfundet. Fælles for disse punkter er at det er afhængigt af politiske og værdimæssige prioriteringer, hvordan fordele og ulemper ved teknologien skal afvejes. Derfor efterlyser samme rapport en tilbundsgående offentlig debat om emnet. 5
6 3. Stamceller til hjernen Hjernens har længe været i fokus når det gælder stamceller. Der sker stadig stor udvikling på området, men i modsætning til de førnævnte teknologier, er der ikke umiddelbart udsigt til at stamceller vil kunne bruges til forbedringsformål. I stedet er stamcelleforskningen solidt plantet i den traditionelle behandlingslogik. I den seneste tid, er der sket væsentlige udviklinger i brugen af stamceller i hjernen på områder som læring og hukommelse efter skader på hjernen. 3.1 Ny metode kan regenerere celler til læring og hukommelse Stamcelleteknologien er igen kommet i fokus på grund af dens evne til udbedre skader på hjernen, og hjælpe hjernen til at regenerere beskadiget væv. Australske forskere har vist der findes stamceller i den del af hjernen der har med læring og hukommelse at gøre hippocampus. Forskningens centrale landevinding er, at den har vist at stamceller kan manipuleres til at producere nye nerveceller. Forskerholdet som inkluderer professor Perry Bartlett og Tara Walker er fra Queensland Brain Institute, som håber at den mekanisme de har opdaget kan bruges til at hjælpe patienter med demens eller andre sygdomme, der degenererer hukommelsen. I følge Tara Walker betyder den nye forståelse af aktiveringsmekanismen, at der kan udvikles behandlinger, der kan stimulere produktionen af nye nerveceller. Det vil kunne stoppe og forebygge den nedgang i kognitive evner, som følge af fx demens. Forskningen er vigtigt, fordi det ikke tidligere har været kendt, at der findes stamceller i dette vigtige område af hjernen og at der dermed åbnes et perspektiv, hvor stamceller kan rettes imod læring og hukommelse. 6
7 3.2 Stamceller til hjernen sidder i huden Den seneste forskning viser, at kunstigt skabte stamceller, baseret på hudceller, i fremtiden vil kunne helbrede eller afdæmpe symptomerne på bl.a. Parkinsons og Alzheimers. Det giver en ukontroversiel adgang til at fremavle stamceller, der kan bruges til genopretning af celler eller væv i hjernen. Rudolf Jaenisch, stamcelleekspert på Whitehead Institute og MIT, ser med stor begejstring på opdagelsen. - Eksperimentet er et bevis på princippet om, at disse celler holder det terapeutiske løfte, som alle haft forhåbninger til. Han har sammen med sit forskerteam testet stamcellerne i rotter og i første omgang fået dem til at tage ophold i hjernerne på ufødte rotter. Derpå ændrede de rotternes hjerner, så de lignede hjerner med Parkinsons. Resultatet af forsøget viste, at celletransplantationen forbedrede symptomerne markant. - Det er den første demonstration af, at re-programmede celler kan integreres i neuralsystemet eller positivt påvirke neurodegenererende sygdomme, siger Marius Wernig fra MIT, der er en del Jaenisch s forskningsteam. (Kilde: Whitehead Institute for Biomedical Health, ) Fordelen ved den nye tilgang er at den modsat tidligere ikke kræver brugen af embryonale stamceller, hvilket imødegår potentielle politiske problemer. I mange lande findes politiske strømninger, som finder det uetisk at benytte embryonale stamceller. I modsætning til i Danmark er stamceller i USA en stærkt kontroversiel teknologi (læs mere under Kort nyt: danskerne er vilde med stamceller). I Danmark mener 70 pct. af befolkningen, at det er i orden at bruge embryonale stamceller, mens det kun er 47 pct. af amerikanerne, der deler den holdning. Det betyder, at der også er stor politisk uenighed om hvorvidt det er rimeligt, at bruge embryonale stamceller til forskningsformål. 7
8 4. Kort nyt 4.1 Handicappet atlet får lov at kvalificere sig til OL Oscar Pistorius mangler begge underben, men er alligevel blandt verdens hurtigste sprintere. Som erstatning for sine ben bruger han særlige affjedrende proteser. Han har efter en appelsag ved den internationale sportsdomstol fået lov til at kvalificere sig til OL. Tidligere blev han nægtet OL-deltagelse af det internationale atletikforbund (IAAF), med den begrundelse at hans proteser gav ham en unfair konkurrencefordel, men den afgørelse er nu blevet omstødt. Historien viser, at handicaphjælpemidler i dette tilfælde har nået et niveau, hvor de begynder at minde om forbedringsteknologier. Proteserne er tæt på at være bedre til at løbe end menneskets biologiske ben. (kilde: AP ) Se Oscar Pistorius løbe 400 m. til Golden Leauge stævne i Rom 8
9 4.2 Danskerne er vilde med stamceller Ifølge international undersøgelse foretaget af BBVA Foundation er Danmark det land som er mest positivt indstillet over for brugen af embryonale stamceller (af de som indgår i undersøgelsen). Figur 4.1: Kendskab og holdning til forskning i stamceller Andel af befolkningen fordelt på lande Kendskab til stamceller Embryonale stamceller moralsk acceptable Danmark Holland Sverige Tjekkiet Italien Frankrig Storbritannien Spanien Israel USA Tyskland Polen Irland Østrig Japan Kilde: Second BBVA Foundation International Study on Attitudes to Biotechnology: Stem Cells and Hybrid Embryos Danmark er samtidig det land, hvor næst flest har kendskab til stamceller. Undersøgelsen viser, ligesom i tidligere undersøgelser, at der er tendens til at lande, som har et højt kendskab til teknologien og har en større accept af den. Undersøgelsen har også data om forholdt mellem holdning til stamceller og religion, samt holdninger til hybrider. En gennemgang af resultaterne kan findes her. 9
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs meremed fokus på skoledagen
nye venner biologi med fokus på skoledagen Om Equasym Depot (Metylfenidat) og ADHD! koncentration 1 Skoledagen 2 Om ADHD 2 Behandlingen 3 Medicinen 3 Misbrug 4 Equasym Depot 5 Sådan anvender du Equasym
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereEtik drejer sig om at sikre det gode liv
Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs mereDet Etiske Råds udtalelse om kloning.
Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs merePIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.
PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereVi har alle brug for søvn
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereUdskyd tidlig demens
Udskyd tidlig demens Hvis du vil holde den frygtede demenssygdom alzheimer fra døren, er det ikke nok med krydsord og hjernegymnastik, som mange tror. Ny forskning, der i sidste uge blev præsenteret på
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning
Læs mereHvordan påvirker internettet vores hjerne?
Hvordan påvirker internettet vores hjerne? Jens D. Mikkelsen, Neurobiolog Dr.med. Neurobiologisk Forskningsenhed Rigshospitalet København, Indhold: Hvordan internettet påvirker vores hjerne? Internettets
Læs mereFremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)
Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mereHEALTH & DATA: SUNDHED - DET NYE SORT
UDDRAG AF: HEALTH & DATA: SUNDHED - DET NYE SORT HAVAS DANMARK HVILKEN ROLLE SPILLER SUNDHED? Som led i den øgede globalisering har vi i Vesten også fået øjnene op for andre landes og kulturers tilgange
Læs mereGrænser. Overordnede problemstillinger
Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereOplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereMay 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro
HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration
Læs mereVerdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed
Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereQ1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?
Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 932 Sprunget over: 0 Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 98,18% 915 1,07% 10 0,75% 7 I alt 932 1 / 12
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereSundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends
Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Region Midtjyllands Megasatsning på erhverv-sundhed Leif Jakobsen Drivkræfter og udviklingstendenser Forventninger Teknologi Sundhedssektoren
Læs mereSupplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr
NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-156-0100 Dok.: NIP20361 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereBilag III Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer skal indføres i det gældende produktresumé, etikettering og indlægsseddel. Det er de endelige versioner, der blev opnået
Læs mereGennemgang af genetikken
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er
Læs mereForskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne
Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne Verdens største hjerneforskningspris The Brain Prize - går i år til
Læs mereHvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?
Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereMagt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne
Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereHvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 19 Offentligt Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den 4,
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mere- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002),
P5_TA(2002)0594 Beskyttelse af forsøgsdyr Europa-Parlamentets beslutning om Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (200/2259(INI)) Europa-Parlamentet,
Læs mereHvad er ubetalt bloddonation egentlig?
Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?
Læs mereMere energi med dette nye produkt fra Lifewave.
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereSIRT1, levetid og kontroverser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder
Læs mereForskningspolitisk sammenfatningsnotat
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 255 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg, den 19. september 2007 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereS T A T U S R A P P O R T
Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...
Læs mereHvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Læs mereAT august 2016 / MG
AT 3.1 2016 august 2016 / MG OVERORDNET EMNE Grænser TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 33 Introduktion til forløbet 34 Vejledning i valg af sag og fag Vejledning i valg af sag og fag Frist
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereHvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereNoget gammelt, noget blåt
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereSeksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks
Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet
Læs mereNår hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)
Læs mereHuntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk
Læs mereAT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO
AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016 januar 2016 / MG & RO TIDSPLAN Valg af sag og fag Vejledning og skrivedage Aflevering Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Tirsdag 26/1: Introduktion
Læs mereHabenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning
Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral
Læs mereDenne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.
november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka
Læs merePRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)
(DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene
Læs mereLevering af avancerede behandlinger til hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mere