Ny sundhedsmodel kan udløse revolution
|
|
- Ingelise Clausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6 Danmark er i den internationale superliga om kvalitet i sundhedsvæsenet Ny omfattende kvalitetsmodel har vakt international opmærksomhed Modellen skal sikre bedre behandlinger og færre fejl på landets sygehuse Skal på sigt også omfatte kommuner, apoteker og familielæger Ny sundhedsmodel kan udløse revolution Foregangsland Verdens førende eksperter i akkreditering følger med stor interesse udviklingen af den danske model. danmark er i al stilhed blevet et foregangsland, når det drejer sig om at måle kvalitet i sundhedsvæsenet. Ingen andre lande i verden har sat så mange nye initiativer i værk om systematisk udvikling af kvaliteten på sygehusene. Nu kommer så det næste skud på stammen, som manifesterer Danmarks rolle som klassens duks i den internationale superliga. Som det første land i verden er Danmark klar med en omfattende og ambitiøs national kvalitetsmodel, der på sigt kommer til at omfatte alle parter inden for sundhedsvæsenet fra offentlige og private sygehuse over kommuner og apoteker til de praktiserende læger. Det storstilede projekt kan udløse en revolution for det ellers så omstridte sundhedsvæsen. Modellen skal sikre bedre behandlinger, reducere antallet af fejl, skabe bedre patientforløb og give sygehusafdelingerne optimale muligheder for at lære af hinandens erfaringer. Den skal også tage temperaturen på de enkelte sygehuse for at finde ud af, om de står til dumpe- eller topkarakter, så patienterne får en guide over de steder, de trygt kan lade sig indlægge. Kvalitetsmodellen har da også allerede skabt international opmærksomhed. Som direktør Carlo Ramponi fra verdens største og ældste akkrediteringsfirma, Joint Commission International, udtrykker det over for Ugebrevet: Det er en fantastisk stor indsats at involvere al sundhedspersonale, alle faciliteter, udbydere og enheder. Der er ingen tvivl om, at en model som denne giver stor mulighed for at forbedre sikkerheden for patienter. Direktør i den australske akkrediteringsorganisation, The Australian Council of Healtcare Standards, Brian Johnston deler denne opfattelse: Andre lande og akkrediteringsprogrammer følger udviklingen med stor interesse. En af verdens førende uafhængige eksperter, dr. Charles Shaw, har været med til at udvikle akkrediteringsmodeller i forskellige lande. Han betragter den danske model som innovativ. Modellen er enestående af flere grunde. Den opstod ud fra et principielt ønske om kvalitet i sundhedsplejen udviklet i fællesskab. Den bygger på erfaringer med tre forskellige akkrediteringsmodeller kombineret med veletablerede kliniske registre og målesystemer. Den styres i et formelt enstrenget samarbejde mellem nationale og regionale myndigheder i modsætning til regionale offentlige programmer i Italien og Spanien, understreger Charles Shaw. Efter flere års forberedende arbejde blev den endelige kvalitetsmodel sendt til høring i sidste uge. Nu har en en snæver kreds af centrale aktører frist til at komme med deres kommentarer indtil 8. februar. Men meget tyder på, at der i givet fald kun bliver tale om mikroskopiske ændringer, så det nuværende udspil bliver altså meget tæt på den endelige kvalitetsmodel. Efter planen skal projektet foldes ud på samtlige sygehuse i hele landet inden sommer. Patienten skal mærke forskel Den nye kvalitetsmodel kommer til at omfatte 37 temaer, som skal måles og vejes på alle sygehuse. Under hvert af disse temaer er der en række målepunkter indikatorer som stort set omfatter hele paletten af sygehusopgaver lige
2 7 MM Modellen De 37 temaer i Den Danske Kvalitetsmodel. Antallet af standarder under hvert tema er angivet i parentes. Den Danske Kvalitetsmodel Organisatoriske temaer Ledelse (6) Kvalitets- og risikostyring (9) Dokumentation og datastyring (4) Ansættelse, arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling (5) Hygiejne (5) Beredskab og forsyninger (2) Apparatur og teknologi (3) Sygdomsspecifikke temaer Apopleksi (1) Brystkræft (1) Diabetes (1) Graviditet, fødsel og barsel (3) Hjerteinsufficiens (1) Hoftenære frakturer (1) Kronisk obstruktiv lungelidelse - KOL (1) Lungekræft (1) Mavesår (2) Skizofreni (2) Tyk- og endetarmskræft (1) Overdragelse (4) Generelle temaer Patientinddragelse (4) Patientinformation- og kommunikation (2) Koordinering og kontinuitet (3) Henvisning (1) Visitation (2) Modtagelse (2) Vurdering og planlægning (5) Diagnosticering (6) Medicinering (6) Observation (2) Invasiv behandling (4) Intensiv behandling (2) Genoplivning (1) Ernæring (2) Rehabilitering (1) Forebyggelse og sundhedsfremme (4) Overdragelse (4) Patienttransport (1) Ved livets afslutning (2) Standard 1: Der er etableret samarbejde om overdragelse af patienter mellem institutionen, almen praksis, speciallæger og kommuner. Standard 2: Når patienten udskrives, videregives information i form af epikrise til alment praktiserende læge eller speciallæge. Standard 3: Udskrivelse fra institution og modtagelse af patient i kommunalt regi sker med udgangspunkt i indgåede sundhedsaftaler mellem region og kommuner. Standard 4: Når en patient overflyttes til en anden enhed på samme eller en anden instittuion, videregives relevant og dækkende information. Indikator 1: Der foreligger aftaler, der beskriver samarbejdet mellem institutionsenheden, almen praksis, speciallægepraksis og kommuner. Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender aftalerne om samarbejde. Indikator 3: Denne indikator måles ved de nationale patienttilfredshedsundersøgelser. "Oplevede du sammenhæng og et koordineret forløb af din indlæggelse?" Indikator 4: Resultaterne af patienttilfredshedsundersøgelserne drøftes på et tværsektorielt møde. På baggrund af en analyse af resultaterne prioriterer partnerne iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. De står bag Regeringen og den daværende Amtsrådsforeningen besluttede i økonomiaftalen for 2005, at Den Danske Kvalitetsmodel skulle etableres som en selvstændig institution i et fælles ejerskab. I juni 2005 blev Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) så etableret som en selvejende institution med adresse i Århus. Siden har IKAS arbejdet på et udvikle kvalitetsmodellen. IKAS ledes af en bestyrelse, der består af: Jesper Fisker - administrerende direktør, Sundhedsstyrelsen (formand) Jens Elkjær - Sundhedsdirektør, Danske Regioner (næstformand) Lone Christiansen - direktør, Danske Regioner Lone de Neergaard - kontorchef, Sundhedsstyrelsen Vagn Nielsen - afdelingschef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Pernille Slebsager - stabsdirektør, Danske Regioner Erling Friis Poulsen - afdelingschef, Kommunernes Landsforening (tilforordnet medlem) Vinni Breuning - administrerende direktør, Dansk Erhverv (tilforordnet medlem) Figur 1: Den nye kvalitetsmodel har sammenlagt 452 indikatorer fordelt på 103 standarder. Kilde: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet.
3 8 MM Den lange vej Når man ser mediernes behandling af sundhedsområdet, kan det måske lyde ejendommeligt. Men kvalitet har faktisk stået højt på den sundhedspolitiske dagsorden gennem de seneste 15 år, siden Danmark som et af de første lande i verden i 1993 fik en national strategi for kvalitetsudvikling. Fra 1999 blev en række nationale initiativer sat i værk som Det Nationale Indikatorprojekt, Det Nationale Råd, Den Gode Medicinske Afdeling, De Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelser, Sekretariatet for Referenceprogrammer og kompetencecentrene for de kliniske databaser. Og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Sønderjyllands Amt har været gennem store akkrediteringsprojekter. I 2002 besluttede Indenrigsog Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S i fællesskab at etablere Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. I 2005 blev Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) etableret som en selvejende institution, der skulle udvikle den endelige model. Nu er modellen ved at være færdig og bliver taget i brug til sommer. fra beredskabsplaner, håndhygiejne og ernæring over ledelse, økonomistyring og ansættelsesforhold til konkrete sygdomme som kræft, mavesår og diabetes. Se figur 1. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har koordineret arbejdet med at udvikle den omfattende model i samarbejde med bl.a medarbejdere fra alle dele af sundhedsvæsenet. Direktør i IKAS Karsten Hundborg er overbevist om, at patienterne vil mærke en forbedring af kvaliteten på landets sygehuse i de kommende år. Vores succeskriterium er, at patienterne kommer til at opleve, at kvalitetsmodellen gør en forskel. Der har tidligere været kritik af modellen, og det kan jeg godt forstå. For den ligner jo umiddelbart en enorm administrativ byrde. Men fra det øjeblik, den bliver rullet ud, og de enkelte afdelinger og medarbejdere præcis ved, hvad der er deres ansvar, så bliver den også brudt ned til noget mere overskueligt, siger Karsten Hundborg. Den nye model skal i første omgang testes på tre universitetshospitaler, et lokalsygehus, et psykiatrisk hospital og to privatsygehuse for eventuelle finpudsninger. Og fra sommer kommer turen så til alle sygehuse, som skal finde ud af, om de lever op til alle disse målepunkter, eller lave en plan for, hvordan de har tænkt sig at gøre det. Se figur 2. Alle somatiske og psykiatriske sygehuse er omfattet af kvalitetsmodellen. Dertil kommer omkring 50 private sygehuse og klinikker, der behandler patienter på det offentliges regning. Sygehusene skal i første omgang selv evaluere, om de opfylder de mange målepunkter. Det skal undersøges på baggrund af data fra bl.a. journaler, kliniske databaser og diverse undersøgelser. Senere kommer en slags eksterne censorer på besøg for at gennemgå den omfattende liste punkt for punkt. Dette såkaldte surveyor-korps skal fælde den endelige dom. En stor del af disse oplysninger skal offentliggøres, så patienterne kan kigge sygehusene efter i kortene og se, hvem der er gode og dårlige. I forvejen har regeringen tyvstartet denne proces med den såkaldte stjerneordning, hvor patienter på internettet kan se, hvor mange stjerner de enkelte sygehuse har. Meget tyder dog på, at disse to systemer på sigt bliver fusioneret. Kraftig rundbarbering Mange andre lande i verden arbejder også intensivt med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, og gennem de sidste ti år er en bølge af såkaldte akkrediteringer skyllet ind over sygehusene. Også flere steder i Danmark. Men det unikke ved den nye danske kvalitetsmodel er, at den går på tværs af hele sundhedsvæsenet og på lidt længere sigt også kommer til at omfatte kommuner, praktiserende læger og apoteker. USA har for eksempel gode erfaringer med akkreditering på sygehusene. Australien er kendt for sine resultater med praktiserende læger. Og Canada er berømmet for sit kvalitetsarbejde på det kommunale område. Men ingen andre lande i verden har grebet opgaven an på samme måde som i Danmark og selv udviklet sin egen kvalitetsmodel. Den danske model har dog været på en ordentlig slankekur i løbet af det sidste halve år. For der er luget godt og grundigt ud blandt de mange vidt forskellige ting, der skal måles, vejes, evalueres og sammenlignes på tværs af de enkelte sygehusafdelinger. Kvalitetsmodellen består nu blot af 103 forskellige standarder med tilsammen 452 forskellige indikatorer, som læger, sygeplejersker, portører, administratorer og andre ansatte skal måles og evalueres på. Det lyder umiddelbart voldsomt. Men det er faktisk en kraftig rundbarbering sammenlignet med det første udkast fra april sidste år. Den digre moppedreng havde dengang 658 forskellige indikatorer eller ca. 30 pct. flere målepunkter og var knap nok blevet tør fra trykkeriet, før kritikerne meldte sig på banen. Sygehuse, læger og regioner var f.eks. bange for, at modellen blev for omfattende og ville stjæle for meget tid, så gevinsten ikke ville stå mål med det enorme arbejde, de nu skulle i gang med. Derfor har en særlig revisionsgruppe i et halvt år nu arbejdet på at file kvalitetsmodellen til, luge ud i de mange indikatorer og foretage en benhård prioritering, oplyser direktør Karsten Hundborg fra IKAS: Vi blev kritiseret for, at den første model var for tung og ambitiøs. Det har vi taget højde for i den nye model. Den skulle gerne være meget lettere at arbejde med for sygehusene, uden at den er blevet kvalitativt ringere. Der er sket fire markante ændringer: TIDSRØVERE. Den måske største ændring er en kraftig udtynding på op imod 70 pct. af de såkaldte journal-audits, som var den allerstørste tidsrøver i første udkast. De er nu skåret ned fra 104 til blot 35. Det betyder, at når personalet hiver fru Hansens journal frem, kan de få svar på alle de målepunkter, som er nødvendige. De skal med andre ord ikke længere rende fra Herodes til Pilatus eller grave flere forskellige journaler frem
4 9 for at finde alle de relevante informationer. LOGIK. Der er kommet mere sammenhæng og overblik i kvalitetsmodellen. I første udkast var mange af de over 100 standarder sat ind i en ulogisk rækkefølge. Det betød, at en række målepunkter om f.eks. medicinering lå spredt under forskellige overskrifter. Nu er beslægtede standarder samlet i logiske grupper og skåret ned i antal. SPROG. Der er også strammet op på brugen af fagudtryk, termer og andre sproglige finesser. For eksempel er der luget godt og grundigt ud i udenlandske formuleringer. Tidligere var der også brugt forskellige formuleringer om det samme udtryk, og det skabte stor forvirring. Endelig er der tilføjet en slags ordbog over fagudtryk. GRØFTER. I den nye version er der fokuseret langt mere på sammenhængende patientforløb. Det skal forhindre, at patienterne havner i en grøft, når de f.eks. er klar til at blive udskrevet fra sygehuset, men strander i hospitalssengen, da kommunen ikke har en bolig klar. Denne slags overgange på tværs af sektorerne skulle gerne blive væsentligt mere smidige. Frygter for lille effekt Sygehusejerne har netop sagt god for modellen på et bestyrelsesmøde i Danske Regioner, oplyser den konstituerede administrerende direktør, Lone Christiansen. Det nye udspil favner den kritik, som var ved første udkast. Kvalitetsmodellen er unik på den måde, at vi ikke bare har købt en model på den internationale hylde, men har taget udgangspunkt i det kvalitetsarbejde, vi selv var begyndt på med bl.a. Det Nationale Indikatorprojekt og Den Gode Medicinske Afdeling, siger hun. Men det er ikke alle, der klapper i hænderne over den nye kvalitetsmodel. En af dem er formanden for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, chefsygeplejerske på Århus Universitetshospital Skejby, Vibeke Krøll. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om modellen overhovedet vil føre til bedre kvalitet: Den vil bidrage til, at vi på de enkelte hospitaler får orden i husene. Men jeg tvivler på, at den bringer bedre resultater over for patienterne. Og det er jo en væsentlig del af hele formålet, siger hun. Når Vibeke Krøll er kritisk over for modellen, hænger det bl.a. sammen med den måde, som de forskellige målepunkter er formuleret på. Hun mener, at de generelt er for blødt formuleret, og at der er for mange af dem. Hun så hellere, at man havde skåret endnu mere ind til benet, valgt færre målepunkter og så til gengæld gjort dem langt mere præcise, så det ville være lettere at dokumentere forbedringer. Lad mig give et tilfældigt eksempel. En af indikatorerne lyder: Ledere med budgetansvar kender retningslinjerne og arbejder i overensstemmelse hermed. Men hvad vil det sige, at arbejde i overensstemmelse hermed? Er det at overholde budgettet? Når målepunkterne er så blødt formuleret, er det svært at se, hvordan man kan udvikle sin egen afdeling over tid og finde de bedste afdelinger i landet, så man kan lære af dem. Der har været mange diskussioner i hele forberedelsen af den danske kvalitetsmodel. Nu har man valgt retning, og det skal man have ros for. Men spørgsmålet er, om man har valgt at gå i den rigtige retning, siger Vibeke Krøll. Gevinster og faldgruber Sygehusene i hovedstaden er en god case på, hvad der nu venter læger, sygeplejersker, DJØFere, sosu-assistenter, HKere og andre faggrupper på landets hospitaler. For de har allerede været gennem hele akkrediteringsmøllen. Rigshospitalet og de fem øvrige sygehuse i det gamle Hovedstadens Sygehusfællesskab tog hul på processen helt tilbage i efteråret Dengang var der ikke mange, der have hørt om akkreditering. Kritikerne stod da også i kø og kaldte projektet for papirtiger, fis i en hornlygte og luftkastel. Kritikken blev anført af overlægerne på Rigshospitalet, men også andre personalegrupper var meget skeptiske. Men kritikken forstummede. Projektet gik hen og blev en øjenåbner for MM Fire udfordringer MM Nåleøjet Tidslinje for kvalitetsmodellen jan.-8. feb. Høringsfase 18. feb.-25. apr. Pilottest på syv sygehuse Maj Bestyrelsen i IKAS godkender de endelige standarder og indikatorer Maj-juni Overdragelse af standarder til regionerne Ekstern vurdering foretaget af surveyorkops går i gang Figur 2: De første sygehuse vil formentlig blive akkrediteret i august/september Kilde: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den uafhængige internationale ekspert Charles Shaw peger på fire udfordringer for den danske model: At reducere et stort antal kvalitative og kvantitative standarder og kriterier til ét anvendeligt redskab for selvvurdering og eksternt peer review. At undgå interessekonflikter mellem dem, der vurderer, og dem, der bliver vurderet og bevare uafhængigheden mellem facilitering og ekstern evaluering. At løfte programmets driftsomkostninger blandt et relativt lille antal udbydere specielt i primærsektoren, hvor omkostninger til undersøgelser kan være høje i forhold til omsætningen. Nationalt at lancere en pålidelig procedure for vurdering i forhold til fastsatte standarder inden for den forventede tidshorisont. Det har taget de fleste lande tre til fem år at lancere et nationalt akkrediteringsprogram for sygehuse.
5 10 MM Apotekerne har koblet sig på modellen De fleste danskere har sikkert prøvet at stå på apoteket med en recept i hånden, mens køen snegler sig af sted. Nu vil apotekerne øge kvaliteten og forbedre servicen. Danmarks Apotekerforening med 252 apoteker i ryggen har netop besluttet at koble sig på Den Danske Kvalitetsmodel og vil have målepunkter for deres håndtering af recepter og rådgivning om lægemidler og medicinering. Formanden for Apotekerforeningen, Niels Kristensen, ser frem til at blive part i det store projekt: Vi går efter at bygge oven på vores allerede velfungerende system, som i dag gør, at vi er en af de sektorer i sundhedsvæsenet, der har færrest fejl, siger Niels Kristensen. I den senere tid har apotekerne centrale it-system dog skabte lange køer og ventetider på apoteker landet over. Selvom apotekerne først er hoppet på modellen nu, har de arbejdet så længe med kvalitet i det særlige ISO-system, at de allerede forventer at kunne akkreditere det første apotek til august næste år. Apotekerforeningen er sammen med to temagrupper med faglige repræsentanter for apotekerne gået i gang med at udvikle et sæt standarder og målepunkter i samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, der også står bag modellen for sygehusene og i kommunerne. Målet er også at skabe bedre patientforløb, så folk gerne skulle opleve mere koordinerede og helstøbte forløb, fra det øjeblik de besøger deres egen læge første gang og bliver indlagt på sygehuset til de bliver udskrevet igen, kommer tilbage til bopælskommunen og træder ind over dørtrinet til apoteket for at købe medicin. Kvalitetsmodellen giver os nye muligheder for at samarbejde om kvalitet med de andre aktører i sundhedsvæsenet, som f.eks. sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Det kan gavne patientsikkerheden, at vi sætter fokus på kvalitet i hele patientforløbet på tværs af sektorer, siger Niels Kristensen. Først sygehuse og apoteker, siden kommuner og praktiserende læger. mange af lederne og medarbejderne. Der kom langt større fokus på kvalitet. Afdelinger lærte af hinandens erfaringer. Der blev strammet op på en række forskellige procedurer. Og pludselig oplevede personalet at blive rost af deres eksterne censorer. Det var de ikke vant til. Den daværende administrerende direktør for H:S, Erik Juhl, var hele vejen gennem den hårde og tidskrævende proces en af de varmeste fortalere for projektet. Vi opnåede en række gevinster med hele akkrediteringen. Det var en stor gevinst i sig selv, at vi fik standardiseret vores procedurer og måder at gøre tingene på. Det er også altid sundt, når der kommer erfarne eksterne øjne på én og ser, hvordan man gør tingene. Man skal heller ikke se bort fra konkurrenceelementet. Man vil jo gerne præsentere sine ting ordentligt. Det er selvfølgelig altid rarest at få ros. Men det flytter også meget, når man får at vide, hvor ens svage punkter er, så man kan arbejde med dem, siger Erik Juhl, der i dag er forskningschef i Lundbeckfonden og samtidig formand for det panel på fem danske og udenlandske eksperter, som regeringen har udpeget til at finde ud af, hvilke sygehusbyggerier der kan få del i de 25 milliarder kr., som er sat af over de næste 10 år. Erik Juhl er grundlæggende positiv over for Den Danske Kvalitetsmodel. Men han ser også flere faldgruber, som kan få projektet til at kuldsejle, hvis ikke de bliver tacklet ordentligt fra begyndelsen. En af de største risici er at finde den rette balance mellem de mange arbejdstimer, som skal sættes af til at udarbejde procedurer, retningslinjer og det øvrige arbejde med de 452 indikatorer, i forhold til den gevinst som kan komme ud af projektet. Der skal være en klar balance, og den kan være svær at finde. For det kan blive så detaljeret og så omfangsrigt, at det ikke står mål med gevinsten. Det er nok den største risiko set med mine øjne, siger Erik Juhl. Direktør i Joint Commission International, Carlo Ramponi, ser en fare i, at den danske model kan blive bureaukratisk, når sygehuse bliver tvunget til at leve op til reglerne: Hvis den bureaukratiske handlemåde bliver fremtrædende, vil der blive brugt meget energi på at demonstrere en formel overensstemmelse med standarderne, men der vil ikke være en reel villighed til at ændre sig og forbedre patientsikkerheden. Lag på lag Planen er, at kvalitetsmodellen løbende skal udvikles. Som direktør Karsten Hundborg fra IKAS fortæller: Det er jo ikke en statisk model. Hvis der er 103 standarder i den første version, vil nogle måske ryge ud eller blive omdefineret i næste version og endnu flere formentlig komme til, da nye områder vil blive inddraget i modellen, ligesom der vil blive stillet øgede krav til sundhedsvæsenets ydelser. Det er en lag-på-lagudvikling. Danmarks Apotekerforening har netop sagt ja til også at komme ind under kvalitetsmodellen. Se tekstboks. Næste etape bliver at få kommunerne koblet på modellen. De er allerede i fuld gang med at udvikle et sæt standarder og indikatorer i tæt samarbejde med IKAS på en række kerneområder inden for sundhed, f.eks. medicinering, diabetes og rehabilitering. Først om et par år forventes de praktiserende læger at koble sig på modellen. Som direktør Brian Johnston fra The Australian Council of Healtcare Standards konkluderer: Danmark bør roses for at benytte sig af en integreret national model og har en kæmpe mulighed for at udvikle en vidtgående og førende model til at styrke kvaliteten i sundhedssektoren. MM Torben K. Andersen tka@mm.dk
Kvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs merebegrebet akkreditering
En definition påp begrebet akkreditering Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, tet, ydelse eller organisation lever op til et sæt s t af fælles f standarder. Ved akkreditering
Læs mereDDKM Den Danske Kvalitetsmodel
Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Malmø 24.4.14 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Chefkonsulent Henrik Kousholt IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler,
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.
Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?
Læs mereMikrosystemer. Fra idé til virkelighed. At indføre mikrosystemer i Danmark: 16-04-2008
Mikrosystemer At indføre mikrosystemer i Danmark: Fra idé til virkelighed 1 Indlæg Idé og inspiration Sammenhæng med Den Danske Kvalitetsmodel De første spæde trin Fremtiden 2 Arne Poulstrup, Centerchef,
Læs mereUndervisning i brugen af TAK systemet 27-05-2010
Undervisning i brugen af TAK systemet 1 Undervisningsplan Introduktion til Den Danske Kvalitetsmodel Introduktion til TAK systemet Gennemgang af øvelser Fordeling af standarder og indikatorer Gennemførelse
Læs mereSekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder
Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM Hanne Østerby, afdelingsleder Agenda Formål: Vise at data til DDKM er mere end EPJ-data Agenda: 1. Status på udvikling af standarder 2. Data
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ Historik 2001 Fælles F initiativ 2002 Økonomiaftalen 2003 Modelbeskrivelsen 2004 Samarbejdsaftale om organisation (nov.) 2004
Læs mereDer er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.
N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav
Læs mereKvartalsrapport fra 1. december 2009 til 31. marts 2010 fra akkrediteringsnævnet
R E F E R A T Bestyrelsesmøde Sted: Sundhedsstyrelsen, mødelokale 502 Dato: 3. juni 2010 Tid: Kl. 9.30-12.00 (mødet afsluttes med frokost) Deltagere Jesper Fisker (formand) Jens Elkjær (næstformand) Lone
Læs mereERFA Vest 24. sept. 2008
ERFA Vest 24. sept. 2008 DDKM hvad, hvorfor og hvornår? Dokumentstyring fordele og status RSD Erik Aalund Kvalitetskonsulent Radiograf, MIL Kvalitetsafdelingen, SVS IKAS IKAS, Institut for Kvalitet og
Læs mereNSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.
1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,
Læs mereLederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008. Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen
Lederkonferansen Oslo, den 1. februar 2008 Den Danske Kvalitetsmodel Akkreditering af det danske sundhedsvæsen Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel? Ét samlet dansk program for systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereStatus vedrørende udvikling af akkrediteringsstandarder på det præhospitale område
R E F E R A T Bestyrelsesmøde Sted: IKAS Dato: 24. marts 2009 Tid: Kl. 9.00 Deltagere Fra IKAS Jesper Fisker (formand) Karsten Hundborg Lone Christiansen Carsten Engel Lone de Neergaard Solveig Mortensen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSpørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing
Læs merePTU's RehabiliteringsCenter. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
PTU's RehabiliteringsCenter Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 08-10-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 02-12-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1
Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel 1 DDKM for sygehuse 2.version Ny version hvad er nyt og hvor er udfordringerne? 2 2.version af akkrediteringsstandarder for sygehuse 82 akkrediteringsstandarder: 39 organisatoriske
Læs mereMR Scanner Viborg. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
MR Scanner Viborg Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 27-05-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 21-07-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder
Læs mereAkkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereØjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser
www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og
Læs mereOUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 23-04-2015 OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 12-09-2014 Gyldig
Læs mereOrientering om forløbet af overdragelse af sygehusstandarder til offentlige og private hospitaler
R E F E R A T Ekstraordinært bestyrelsesmøde Sted: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10, Mødelokale 1107 Dato: 19. august 2009 Tid: Kl. 10.00-11.30 Deltagere Jesper Fisker (formand)
Læs mereMR Scanning Aalborg (MR Scanning Aarhus og MR Scanning Parken)
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 16-09-2015 MR Scanning Aalborg (MR Scanning Aarhus og MR Scanning Parken) Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 29-04-2015
Læs mereMonitorering af sundhedsområdet
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/19460 Dato: 5. december 2012 Udarbejdet af: Judith Olsen E-mail: Judith.Olsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631349 Notat
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereDet private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM? DDKM er et kvalitetsudviklingssystem.
Læs mereSurveyrapport til offentliggørelse - flettet
Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 21-12-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret SGH.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereAagaard Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Aagaard Klinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 13-04-2016 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 08-06-2019 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereLæge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser
Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis
Læs mereGentofte Hospital Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer
Gentofte Hospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 12-03-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 06-05-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder
Læs mereADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereTilsyn med behandlingssteder
Tilsyn med behandlingssteder Hvad er det og hvad skal det bruges til? 17. april 2018 Dansk Patientsikkerhedskonference TILSYN OG LÆRING DEN RIGTIGE BALANCE Mission og vision, STPS Vi arbejder for, at det
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereAkkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:
Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS
Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og
Læs mere7. januar 2016 Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen
Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-12-2015 Gyldig til 26-01-2019 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering
Læs mere13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?
12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over
Læs mereAarhus Universitetshospital
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-07-2014 Aarhus Universitetshospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-02-2014 Gyldig til: 24-04-2017 Akkrediteringsstatus:
Læs mereAarhus Universitetshospital. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Aarhus Universitetshospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 28-02-2014 Gyldig til 24-04-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereSygehus Thy-Mors. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 23-04-2014 Sygehus Thy-Mors Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-11-2013 Gyldig til: 22-01-2017 Akkrediteringsstatus:
Læs mereHospitalet Valdemar A/S. Andel af indikatorer som er helt opfyldt eller i betydelig grad opfyldt
Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 15-01-2014 Hospitalet Valdemar A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 12-12-2013 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mere07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering
Læs mereDet sammenhængende og koordinerede patientforløb
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs merePrivathospitalet Mølholm. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Privathospitalet Mølholm Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 05-09-2013 Gyldig til: 30-10-2016 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 99,46% 100,00%
Læs mereMidtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019
Midtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019 1 Indhold Introduktion... 3 Baggrund... 3 Økonomi... 4 Status... 4 Akkreditering, status og resultater... 4 Tabel 2: Antal mangler pr. klinik... 6 Introkurser
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.
Dato: 13. maj 2013 Brevid: 2050498 Afrapportering af LUP Somatik 2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Et udsnit på
Læs mereFilip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion
Læs mereOm den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt - hvorfor - hvornår - hvordan? Oktober 2002 Indledning. Dette notat er
Læs mere7. januar 2016 Øjenlægernes Center København ApS
Øjenlægernes Center København ApS Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 1 Gyldig fra 30-11-2015 Gyldig til 24-01-2019 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de
Læs mere1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Allergiklinikken i Roskilde Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-06-2015 Gyldig til 27-07-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereAKKREDITERING. Klinikpersonalets uddannelsesdag. Maj 2014 Middelfart og Køge
AKKREDITERING Klinikpersonalets uddannelsesdag Maj 2014 Middelfart og Køge ERFARINGER FRA LÆGEHUSET I BORUP, PILOTTEST FORÅRET 2012 YouTube DDKM i almen praksis (5 min) Lene Unnerup AKKREDITERING OG RØDDING
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereHøringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)
Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed
Læs mereØjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 14-10-2015 Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Akkrediteringsstatus:
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereCenter For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer
Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 02-12-2013 Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 07-11-2013 Akkrediteringsstatus:
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereSygehus Vendsyssel Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Sygehus Vendsyssel Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 01-11-2013 Gyldig til: 26-12-2016 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 100,00% 100,00% 91,49%
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereMåling af patienterfaringer i Danmark
Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende
Læs mereSurveyrapport. Standard/Indikator
Surveyrapport Sektor: Det præhospitale område Akkrediteringsstatus: Org.: FALCK, Region Nordjylland Begrundelse: Type: Ekstern survey Startdato: 10.09.2012 Slutdato: 13.09.2012 Standard/Indikator Trin
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007
Læs mereAllergiklinikken i Roskilde
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 30-09-2015 Allergiklinikken i Roskilde Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 02-06-2015 Gyldig til: 27-07-2018 Akkrediteringsstatus:
Læs mereApnøklinikkerne/Allerød øre-, næse- og halsklinik
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 28-10-2015 Apnøklinikkerne/Allerød øre-, næse- og halsklinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 24-02-2015 Gyldig
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
Den Danske Kvalitetsmodel Minisymposium Middelfart 4. september 2015 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Program Ca. ½ times oplæg Ca. ½ times walk and talk Ca. ½ times spørgsmål/afklaring med spørgsmål
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs merePsykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereRisikobaseret tilsyn Marts 2018
Risikobaseret tilsyn 2018 Marts 2018 Dagsorden Styrelsen for Patientsikkerhed hvem er vi? Risikobaseret tilsyn hvad er det? Temaer og områder hvor og hvem? Selve tilsynsbesøget Hvad sker der? Afslutning
Læs mereKlinik For Øjenlågskirurgi, Vejle. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Klinik For Øjenlågskirurgi, Vejle Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 04-12-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 28-01-2019 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet
DSKS-medlemsmøde Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet Jesper Gad Christensen Direktør, IKAS i Sundhedsvæsenet 1 Mit udgangspunkt: Vi har (stadig) kvalitetsmæssige udfordringer Registrering og
Læs mereBispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 01-07-2015 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 16-01-2015 Gyldig til: 12-03-2018
Læs mereMartin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis
Læs mereBylægen Peer Kirkebjerg, Skt. Anne Plads 2, 5., 5000 Odense C
Bylægen Peer Kirkebjerg, Skt. Anne Plads 2, 5., 5000 Odense C Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Gyldig fra 01-10-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 02-12-2021
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereKL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel
August 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse 1. version Forord Hermed foreligger den 1. version (version 2009) af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse. DDKM udgør
Læs mereKvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den
Læs mere