ANSØGNING OM FORLÆNGELSE AF LANDZONETILLADELSE TIL MIDLDERTIDIGE NEDKNUSNINGSPLADSER I GRIBSKOV

Transkript

1 Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Danmark Att.: Teknik, Miljø og Service 7. marts 2016 Projekt nr Dokument nr Version 1 ANSØGNING OM FORLÆNGELSE AF LANDZONETILLADELSE TIL MIDLDERTIDIGE NEDKNUSNINGSPLADSER I GRIBSKOV På vegne af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ansøger NIRAS hermed i henhold til planlovens 35 om forlængelse af landzonetilladelser (Gribskov Kommunes sags nr. 2015/ og sags nr. 2015/ ) til de nedknusningspladser, der er etableret i forbindelse med fjernelse af ammunitionsdepoter m.m. i Gribskov. Projektet videreføres som hidtil og som beskrevet nedenfor. Den eneste ændring i forhold til projektet hidtil (bortset fra en forlængelse af tiden) er at nedknusningspladsen udenfor hegnet på Hvideportvej se projektbeskrivelse i afsnit 2.1 kun benyttes som oplagsplads og ikke som nedknusningsplads. Der ansøges om en forlængelse indtil 31. dec BAGGRUND En række af Forsvarsministeriets ammunitionsdepoter og andre bygninger og anlæg i Gribskov er blevet overflødige og skal derfor fjernes eller overgå til en anden funktion. En del af depoterne er fjernet eller er ved at blive fjernet på nuværende tidspunkt. I forbindelse med nedrivning af depoter, murstensbygninger, radartårne m.m. med tilhørende installationer er der behov for etablering af nedknusningspladser. Disse pladser anvendes til knusning af beton fra bygninger, asfalt fra forpladser samt asfalt fra de veje, der som en del af projektet ændres fra asfaltvej til grusvej. Nærværende ansøgning omhandler forlængelse af landzonetilladelse til nedknusningspladserne på matr. nr. 1d og 1e, Ndr. Gribskov, Esbønderup. Depoter m.m. ejes af Forsvarsministeriet ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, mens skovarealerne ejes af Naturstyrelsen Nordsjælland. Projektet er planlagt i dialog med Naturstyrelsen Nordsjælland ved specialkonsulent Jan Kidholm Christensen. Arbejdet gennemføres af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med eksterne rådgivere. NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

2 Nedknusningspladserne ligger indenfor Natura 2000-område nr. 133: Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov. I forbindelse med denne ansøgning er der derfor udarbejdet en vurdering af, om den fortsatte drift og retablering af nedknusningspladserne kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr Natura 2000-vurderingen er vedlagt denne ansøgning som bilag 3. Dokumentet indeholder desuden en beskrivelse og vurdering af de, der potentielt kan forekomme i nærheden af nedknusningspladserne. Figur 1-1: Betonknusning på nedknusningspladsen vest for Gillelejevej. Fotos fra d. 15. december Da projektområdet ligger i fredskov, er Naturstyrelsen ligeledes søgt om tilladelse til forlængelse af anvendelsen af nedknusningspladserne i henhold til skovlovens PROJEKTET Gribskov Kommune har d. 12. juni 2015 givet landzonetilladelse til etablering af følgende, midlertidige nedknusningspladser: 1. Matr. nr. 1e, Ndr. Gribskov, Esbønderup ved Forsvarets eksisterende bygninger på Hvideportvej Matr. nr. 1d, Ndr. Gribskov, Esbønderup ved Kalvehavevej ca. 900 m vest for Gillelejevej. 2

3 I løbet af 2015 opstod der et behov for at etablere en ny midlertidig nedknusningsplads på Hvideportvej. Gribskov Kommune gav d. 9. december 2015 landzonetilladelse til en ny nedknusningsplads vest for de eksisterende bygninger: 3. Matr. nr. 1e, Ndr. Gribskov, Esbønderup, umiddelbart vest for eksisterende bygninger på Hvideportvej 3. Landzonetilladelsen blev givet under forudsætning af, at brugen af den anden nedknusningsplads ophører, før den nye, midlertidige nedknusningsplads bliver taget i brug. Figur 2-1: Foto af den nye nedknusningsplads udenfor hegnet på Hvideportvej 3. Foto fra d. 2. februar De tre nedknusningspladser, som der tidligere er givet landzonetilladelse til, fremgår af Figur 2-2. Som bilag 1a og 1b er vedlagt kort over nedknusningspladerne samt beskyttelsesmæssige interesser i nærheden af nedknusningspladserne. I bilag 2a og 2b er vedlagt luftfoto, der viser nedknusningspladserne samt afstanden til de nærmeste bygninger. 3

4 Figur 2-2: Nedknusningspladser i Gribskov. Nedknusningspladsen ved Kalvehavevej samt pladsen indenfor hegnet på Hvideportvej 3 vil blive anvendt til oplag og knusning af beton. Pladsen udenfor hegnet vil udelukkende blive anvendt til opbevaring. 2.1 Projektbeskrivelse Nedknusningspladsen ved Kalvehavevej er etableret vest for Gillelejevej, og betegnes i det følgende som den vestlige nedknusningsplads eller nedknusningspladsen ved Kalvehavevej. De østlige nedknusningspladser er placeret ved Hvideportvej 3, og betegnes i det følgende som nedknusningspladserne ved Hvideportvej. Den ene nedknusningsplads indgår som en del af den byggeplads, der ligger indenfor hegnet på Hvideportvej 3. Den anden nedknusningsplads ligger udenfor hegnet, vest for de eksisterende bygninger, der tidligere har været anvendt af Forsvaret. 4

5 I det følgende beskrives anlæg, drift og retablering af nedknusningspladserne. Nedknusningspladserne er etableret på nuværende tidspunk. Alle nedknusningspladser omfatter et areal på ca. 30 x 50 m (1.500 m²). Nedknusningspladsernes bundsikring består af rent, knust beton. Ved etableringen af nedknusningspladsen ved Kalvehavevej er muld skrabet af (ca. 5 cm) og lagt i depot ved siden af pladsen. Når pladsen skal afvikles fjernes den knuste beton og mulden genudlægges. Hvis der er sandsynlighed for overfladeafstrømning af nedknusningsmateriale, olie fra maskiner, mv. er der etableret barrierer, der hindrer afstrømning/udledning til nærliggende naturområder. Nedknusningspladsen ved Kalvehavevej samt pladsen indenfor hegnet på Hvideportvej 3 vil blive anvendt til oplag og knusning af beton. Pladsen udenfor hegnet på Hvideportvej 3 vil udelukkende blive anvendt til opbevaring. I forbindelse med nedbrydningsarbejdet bliver der vandet i nødvendigt omfang. På de 2 nedknusningspladser, hvor der skal foretages knusning af beton, vil der som udgangspunkt være placeret en mobil knuser, to gravemaskiner samt en gummiged. Der vil være kørsel til og fra pladserne med lastbil. Armering og beton separeres på pladsen og det rene beton knuses. Efter brug reetableres arealerne. Terrænet udjævnes med eventuel overskydende jord. Hvis det er nødvendigt, vil der blive kørt ren jord til. Der plantes ikke på arealerne, idet den omkringvoksende vegetation får lov at sprede sig naturligt til arealerne. Pladsen udenfor hegnet på Hvideportvej 3 vil muligvis blive anvendt til parkeringsplads. Der vil i den forbindelse blive indsendt en separat ansøgning om landzonetilladelse. Hvis der ikke etableres parkeringsplads indenfor området, så vil arealerne blive retableret, og den omkringliggende vegetation vil derefter kunne sprede sig naturligt på arealet. Når nedknusningspladserne ikke længere er i brug vil de eksisterende veje i området blive repareret efter arbejdet med tunge køretøjer. Til dette vil der benyttes rent, knust beton fra de nedrevne depoter. 5

6 2.1.1 Tidsplan Nedknusningspladserne er etableret på nuværende tidspunkt, og de gældende landzonetilladelser løber frem til slutningen af marts Denne ansøgning om forlængelse omfatter den fortsatte drift af nedknusningspladserne, det vil sige fra slutningen af marts 2016 og frem til at det samlede nedrivningsprojekt i Gribskov er afsluttet pr. 31. dec I perioden fra april og frem til 15. juli, vil der ikke foretages betonknusning på pladserne. I denne periode vil pladserne blive anvendt til oplag. Efter 15. juli vil pladsen ved Kalvehavevej samt pladsen indenfor hegnet på Hvideportvej blive anvendt til betonknusning. 2.2 Besigtigelser foretaget af Museum Nordsjælland Museum Nordsjælland har tidligere gennemført en besigtigelse af de områder, hvor der er etableret nedknusningspladser. Der er ikke gennemført yderligere besigtigelser i forbindelse med denne ansøgning om forlængelse, idet nedknusningspladserne allerede er anlagt, og da det ikke skal inddrages eller graves indenfor yderligere arealer. 3 ANSØGNING OM FORLÆNGELSE AF LANDZONETILLADELSE En række af Forsvarsministeriets ammunitionsdepoter og andre bygninger og anlæg i Gribskov er blevet overflødige og skal derfor fjernes eller overgå til en anden funktion. En del af depoterne er fjernet eller er ved at blive fjernet på nuværende tidspunkt. Der er fortsat behov for at kunne anvende nedknusningspladserne i forbindelse med fjernelse af depoter og andre anlæg i Gribskov. I det følgende skitseres behovet for anvendelsen af de enkelte nedknusningspladser: 3.1 Nedknusningspladsen ved Kalvehavevej Nedknusningspladsen skal blandt andet anvendes i forbindelse med nedrivning af radartårnene ved Multebjerg. 1 Placeringen af denne nedknusningsplads blev fastlagt af Naturstyrelsen i 2015, blandt andet på baggrund af en gennemgang af de natur- og kulturmæssige interesser i området. Den valgte placering opfylder de arealmæssige krav og pladsen ligger samtidig indenfor et areal, hvor de beskyttelsesmæssige interesser er begrænsede. For at begrænse både de visuelle, fysiske og beskyttelsesmæssige påvirkninger er det mest hensigtsmæssigt at anvende den eksisterende nedknusningsplads til den resterende del af nedrivningsprojektet. Ved at bevare den nuværende placering friholdes den resterende del af Gribskov, skovens gæster mv. for unødige forstyrrelser forbundet med nedknusningen. Derudover begrænses kørslen med tunge køretøjer fra nedrivning af radartårnene og til pladserne ved Hvideportvej. 1 Der vil blive indsendt en ansøgning til Naturstyrelsen om skovlovstilladelse til nedrivning af radartårne, og Gribskov Kommune vil blive ansøgt om nedrivningstilladelse. 6

7 Nedknusningspladsen vil udelukkende blive anvendt til oplag i perioden fra april og frem til 15. juli. Efter 15. juli vil pladsen også blive anvendt til betonknusning. Nedknusningspladsen er midlertidig og den vil blive fjernet efter endt brug. Arealerne vil blive retableret, og den omkringliggende vegetation vil kunne sprede sig naturligt på arealet. 3.2 Nedknusningspladserne ved Hvideportvej 3 Nedknusningspladserne øst for Gillelejevej ligger begge i tilknytning til Forsvarets eksisterende bygninger på Hvideportvej. Nedknusningspladsen indenfor hegnet er placeret på et område, der anvendes som byggeplads i forbindelse med nedrivningsprojektet. Nedknusningspladsen ligger på et areal, der i forvejen er asfalteret, og der er ingen nævneværdige visuelle eller fysiske gener i forbindelse med pladsen. Nedknusningspladsen vil udelukkende blive anvendt til oplag i perioden fra april og frem til 15. juli. Efter 15. juli vil pladsen også blive anvendt til betonknusning. Nedknusningspladsen udenfor hegnet er placeret indenfor et område, hvor der frem til 2012 lå to tjenesteboliger. Gribskov Kommunes landzonetilladelse pr. 9. december 2015 blev givet under forudsætning af, at brugen af den anden nedknusningsplads ophører, før den nye, midlertidige nedknusningsplads bliver taget i brug. Nedknusningspladsen vil udelukkende blive anvendt til oplag Idet begge nedknusningspladser ligger i tilknytning til Forsvarets eksisterende bygninger og anlæg, er der i størst muligt omfang taget hensyn til, at den resterende del af Gribskov, skovens gæster mv. friholdes for unødige forstyrrelser forbundet med nedknusningen. Nedknusningspladserne er midlertidige og de vil blive fjernet efter endt brug. Med hensyn til pladsen udenfor hegnet, så vil der muligvis blive etableret en permanent p-plads på samme areal i forbindelse med, at Naturstyrelsen forventes at overtage bygningerne på Hvideportvej 3. Der vil i den forbindelse blive indsendt en separat ansøgning om landzonetilladelse. Hvis der ikke etableres parkeringsplads indenfor området, så vil arealerne blive retableret, og den omkringliggende vegetation vil derefter kunne sprede sig naturligt på arealet. 7

8 4 KONTAKTOPLYSNINGER Hvis der er spørgsmål til projektet, kontaktes projektleder Børge Hansen v. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på tlf eller mail: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Balslev Lindgaard har tilknyttet NIRAS som privat rådgiver til udarbejdelse af myndighedsansøgninger vedrørende naturmæssige forhold i forbindelse med projektet. Ved spørgsmål til ansøgningen kan undertegnede kontaktes. Med venlig hilsen Lone Godske Biolog, NIRAS Tlf.: Mail: lgo@niras.dk 8

9 5 BILAG 5.1 Bilag 1a og 1b: Kort over nedknusningspladerne samt beskyttelsesmæssige interesser. 5.2 Bilag 2a: Luftfoto over nedbrydningspladserne ved Hvideportvej 3. Bilag 2b: Kort over nedbrydningspladsen vest for Gillelejevej. 5.3 Bilag 3: Foreløbig Natura 2000-vurdering jf. habitatdirektivet samt vurdering af påvirkninger af. 9

10 ! (! ( Signaturforklaring Nedknusningsplads (Kalvehavevej) Museumsloven Beskyttede sten- og jorddiger! ( Beskyttet fortidsminde Fortidsmindebeskyttelseslinje Beskyttede naturtyper Eng Mose Vandløb Habitatnaturtyper Bøg på mor Ege-blandskov Elle- og askeskov Skovbevokset tørvemose m

11

12 Marts 2016 NEDKNUSNINGSPLADSER I GRIBSKOV Foreløbig Natura 2000-vurdering og vurdering af

13 PROJEKT Nedknusningspladser i Gribskov Foreløbig Natura 2000-vurdering og vurdering af Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af LRM Kontrolleret af JAK Godkendt af LGO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

14 INDHOLD 1 Indledning Projektet Projektbeskrivelse Tidsplan Besigtigelser foretaget af Museum Nordsjælland Lovgrundlag Metode Natura 2000-områder Bilag IV-arter Natura 2000-område Nr Habitatområde H117: Gribskov Arter Naturtyper Fuglebeskyttelsesområde F108: Gribskov Bilag IV-arter Vurderinger Habitatområde H117: Gribskov Arter Naturtyper Fuglebeskyttelsesområde F108: Gribskov Bilag IV-arter Sammenfatning Referencer... 21

15 1 INDLEDNING En række af Forsvarsministeriets ammunitionsdepoter og andre bygninger og anlæg i Gribskov er blevet overflødige og skal derfor fjernes eller overgå til en anden funktion. En del af depoterne er fjernet eller er ved at blive fjernet på nuværende tidspunkt. I forbindelse med nedrivning af depoter, murstensbygninger, radartårne m.m. med tilhørende installationer er der behov for nedknusningspladser. Disse pladser anvendes til knusning af beton fra bygninger, asfalt fra forpladser samt asfalt fra de veje, der som en del af projektet ændres fra asfaltvej til grusvej. Nærværende Natura 2000-vurdering er vedlagt som et bilag til en ansøgning om skovtilladelse samt forlængelse af landzonetilladelse til nedknusningspladser på matr. nr. 1d og 1e, Ndr. Gribskov, Esbønderup. Depoter m.m. ejes af Forsvarsministeriet ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, mens skovarealerne ejes af Naturstyrelsen Nordsjælland. Projektet er planlagt i dialog med Naturstyrelsen Nordsjælland ved specialkonsulent Jan Kidholm Christensen. Arbejdet gennemføres af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med eksterne rådgivere. Formålet med dette notat er at beskrive og vurdere påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 133: Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov, som følge af nedknusningspladserne. Notatet indeholder desuden en beskrivelse og vurdering af de bilag IV-arter, der potentielt kan forekomme i nærheden af nedknusningspladserne. Figur 1-1: Betonknusning på nedknusningspladsen vest for Gillelejevej. Fotos fra d. 15. december PROJEKTET Gribskov Kommune har d. 12. juni 2015 udstedt landzonetilladelse til etablering af følgende, midlertidige nedknusningspladser: 1. Matr. nr. 1e, Ndr. Gribskov, Esbønderup ved Forsvarets eksisterende bygninger på Hvideportvej 3. 1

16 2. Matr. nr. 1d, Ndr. Gribskov, Esbønderup ved Kalvehavevej ca. 900 m vest for Gillelejevej. I løbet af 2015 opstod der et behov for at etablere en ny midlertidig nedknusningsplads på Hvideportvej. Gribskov Kommune udstedte d. 9. december 2015 landzonetilladelse til en ny nedknusningsplads vest for de eksisterende bygninger: 3. Matr. nr. 1e, Ndr. Gribskov, Esbønderup, umiddelbart vest for eksisterende bygninger på Hvideportvej 3. Landzonetilladelsen blev givet under forudsætning af, at brugen af den anden nedknusningsplads ophører, før den nye, midlertidige nedknusningsplads bliver taget i brug. Figur 2-1: Foto af den nye nedknusningsplads uden for hegnet på Hvideportvej 3. Pladsen anvendes til oplag af beton. Foto fra d. 2. februar De tre nedknusningspladser, som der tidligere er givet tilladelser til og som indgår i denne Natura 2000-vurdering, fremgår af

17 Figur 2-2: Nedknusningspladser i Gribskov. Nedknusningspladsen ved Kalvehavevej samt pladsen indenfor hegnet på Hvideportvej 3 vil blive anvendt til oplag og knusning af beton. Pladsen udenfor hegnet vil udelukkende blive anvendt til opbevaring. 2.1 Projektbeskrivelse Nedknusningspladsen ved Kalvehavevej er etableret vest for Gillelejevej, og betegnes i det følgende som den vestlige nedknusningsplads eller nedknusningspladsen ved Kalvehavevej. De østlige nedknusningspladser er placeret ved Hvideportvej 3, og betegnes i det følgende som nedknusningspladserne ved Hvideportvej. Den ene nedknusningsplads indgår som en del af den byggeplads, der ligger indenfor hegnet på Hvideportvej 3. Den anden nedknusningsplads ligger udenfor hegnet, vest for de eksisterende bygninger, der tidligere har været anvendt af Forsvaret. Denne plads vil fremover kun blive anvendt til opbevaring af materiale. De tre nedknusningspladser er etableret på nuværende tidspunkt. I det følgende beskrives drift og retablering af nedknusningspladserne. Alle nedknusningspladser omfatter et areal på ca. 30 x 50 m (1.500 m²). Nedknusningspladsernes bundsikring består af rent, knust beton. 3

18 Ved etableringen af nedknusningspladsen ved Kalvehavevej er muld skrabet af (ca. 5 cm) og lagt i depot ved siden af pladsen. Når pladsen skal afvikles fjernes den knuste beton og mulden genudlægges. Hvis der er sandsynlighed for overfladeafstrømning af nedknusningsmateriale, olie fra maskiner, mv. er der etableret barrierer, der hindrer afstrømning/udledning til nærliggende naturområder. Nedknusningspladsen ved Kalvehavevej samt pladsen indenfor hegnet på Hvideportvej 3 vil blive anvendt til oplag og knusning af beton. Pladsen udenfor hegnet vil udelukkende blive anvendt til opbevaring. I forbindelse med nedbrydningsarbejdet bliver der vandet i nødvendigt omfang. På de nedknusningspladser, hvor der skal foretages knusning af beton, vil der som udgangspunkt være placeret en mobil knuser, to gravemaskiner samt en gummiged. Der vil være kørsel til og fra pladserne med lastbil. Armering og beton separeres på pladsen og det rene beton knuses. Efter brug reetableres arealerne. Terrænet udjævnes med eventuel overskydende jord. Hvis det er nødvendigt, vil der blive kørt ren jord til. Der plantes ikke på arealerne, idet den omkringvoksende vegetation får lov at sprede sig naturligt til arealerne. Pladsen udenfor hegnet på Hvideportvej 3 vil muligvis blive anvendt til parkeringsplads. Der vil i den forbindelse blive indsendt en separat ansøgning om landzonetilladelse. Hvis der ikke etableres parkeringsplads indenfor området, så vil arealerne blive retableret, og den omkringliggende vegetation vil derefter kunne sprede sig naturligt på arealet. Når nedknusningspladserne ikke længere er i brug vil de eksisterende veje i området blive repareret efter arbejdet med tunge køretøjer. Til dette vil der benyttes rent, knust beton fra de nedrevne depoter Tidsplan Nedknusningspladserne er etableret på nuværende tidspunkt, og de gældende landzonetilladelser løber frem til slutningen af marts Denne ansøgning om forlængelse omfatter den fortsatte drift af nedknusningspladserne, det vil sige fra slutningen af marts 2016 og frem til at det samlede nedrivningsprojekt i Gribskov er afsluttet den 31. dec I perioden fra april og frem til 15. juli, vil der ikke foretages betonknusning på pladserne. I denne periode vil pladserne blive anvendt til oplag. Efter 15. juli vil pladsen ved Kalvehavevej samt pladsen indenfor hegnet på Hvideportvej blive anvendt til betonknusning. 2.2 Besigtigelser foretaget af Museum Nordsjælland Museum Nordsjælland har tidligere gennemført en besigtigelse af de områder, hvor der er etableret nedknusningspladser. Der er ikke gennemført yderligere besigtigelser i forbindelse med denne ansøgning om forlængelse, idet nedknusningspladserne allerede er forlænget, og da det ikke skal inddrages eller graves indenfor yderligere arealer. 3 LOVGRUNDLAG EU har vedtaget to naturbeskyttelsesdirektiver, som pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene: 4

19 EU s habitatdirektiv (92/43/EØF) har til formål at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Hvert EU-land skal udpege områder, der kan fungere som sikre levesteder for de arter og naturtyper, som er omfattet af habitatdirektivet. Disse områder betegnes habitatområder. EU s fuglebeskyttelsesdirektiv (79/409/EØF) har til formål at beskytte levesteder og rasteområder for fugle, som er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder i EU. Hvert EUland skal udpege områder, hvor de fugle, der er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet, er beskyttede. Disse områder benævnes fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000 er betegnelsen for det internationale økologiske netværk af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU. For hvert Natura 2000-område er der en liste det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder. Bilag IV i habitatdirektivet indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne. Disse arter betegnes i det følgende som. I Danmark er habitatbekendtgørelsen (BEK nr 1828 af 16/12/2015) en væsentlig del af implementeringen af EU s habitatdirektiv og EU s fuglebeskyttelsesdirektiv, og habitatbekendtgørelsen har blandt andet til formål at udpege internationale naturbeskyttelsesområder og fastsætte regler for administrationen af disse områder. 4 METODE Beskrivelserne og vurderingerne af områder, arter og naturtyper, der er omfattet af internationale naturbeskyttelsesbestemmelser er baseret på relevant eksisterende viden, herunder oplysninger fra Natura 2000-planerne, Natura 2000-basisanalyserne, relevant faglitteratur og faglige rapporter såsom Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard & Asferg, 2007), Dansk Pattedyrsatlas (Jensen & Baagøe, 2007), DOF-basen (Dansk Ornitologisk Forening, 2016) og Naturstyrelsens artsbeskrivelser (Naturstyrelsen, 2016a). Derudover er der taget udgangspunkt i den seneste opdatering af Naturstyrelsen Nordsjællands Pas på kort, som viser kendte forekomster af beskyttelseskrævende arter i Gribskov (Naturstyrelsen Nordsjælland, 2016).1 I forhold til fuglelivet i området er der desuden anvendt oplysninger fra en upubliceret undersøgelse af redetræer i slutningen af maj Undersøgelserne blev foretaget i forbindelse med nedrivningen af en række depoter i Gribskov, hvoraf en del af disse ligger i nærheden af nedknusningspladserne ved Hvideportvej og vest for Gillejevej. 4.1 Natura 2000-områder I henhold til habitatbekendtgørelsen skal der foretages en vurdering af, om et projekt i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, kan påvirke et Natura 2000-område. Den indledende vurdering af mulige påvirkninger betegnes som en foreløbig vurdering eller en væsentlighedsvurdering (Naturstyrelsen, 2011). 1 De angivne forekomster på kortet er dog ikke nødvendigvis fyldestgørende, og kortet kan også indeholde oplysninger om redetræer, som ikke bruges længere. Kortet kan dog anvendes til at verificere, om et område er egnet som levested for specifikke arter. 5

20 Udgangspunktet for Natura 2000-vurderingen er de relevante Natura 2000-områders udpegningsgrundlag. Det er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område, dvs. hvis planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke arter og/eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, i væsentlig grad. Udtrykket væsentligt skal ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen, 2011) fortolkes objektivt, men samtidig også ses i forhold til de lokale miljø og naturforhold i det konkrete Natura 2000-område. Det er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område. Påvirkningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes, eller der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus. Naturtyperne og arterne skal således være stabile eller i fremgang. Ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen, 2011) er en påvirkning som udgangspunkt ikke er væsentlig, hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype, eller hvis den beskyttede naturtype eller art skønnes hurtigt og uden menneskelig indgriben at ville opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. Generelt vurderes det, at der er tale om kort tid, hvis der sker en naturlig retablering af naturens tilstand inden for ca. et år. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper Natura området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning. Hvis det på baggrund af den foreløbige vurdering ikke kan afvises, at en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der udarbejdes en fuld konsekvensvurdering under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Hvis konsekvensvurderingen ikke kan godtgøre, at projektet kan gennemføres uden at skade Natura 2000-området, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse af det ansøgte. 4.2 Bilag IV-arter I forhold til skal det sikres, at det ansøgte projekt ikke forsætligt forstyrrer i deres naturlige udbredelsesområde eller beskadiger eller ødelægger arternes yngle- og rasteområde i arternes naturlige udbredelsesområde. Det er ikke tilladt at gennemføre projekter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for disse arter. Forudsætningen for dette er, at den økologiske funktionalitet af et yngle eller rasteområde for opretholdes på mindst samme niveau som hidtil (se tekstboks herunder). 6

21 Økologisk funktionalitet af yngle- og rasteområder for Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand. Nogle arter er organiseret i delbestande, som står i forbindelse med hinanden gennem udvandring og indvandring, og som benytter et netværk af levesteder over tid og rum (eksempelvis padder og flagermus). Netværket kan ses som et samlet yngle- eller rasteområde for samlingen af delbestande som står i forbindelse med hinanden. De enkelte lokaliteter har hver især betydning for bestanden. Nogle vil ofte have mere betydning end andre. 5 NATURA 2000-OMRÅDE NR. 133 Nedknusningspladserne ligger inden for Natura 2000-område nr. 133: Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov (se Figur 5-1). Dette Natura 2000-område omfatter to habitatområder (H117: Gribskov og H190: Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov) samt et fuglebeskyttelsesområde (F108: Gribskov). Nedknusningspladserne ligger inden for H117 og F108, som beskrives i de følgende afsnit. Der er mere end 900 m fra den østligste nedknusningsplads til habitatområde H190: Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov, og da projektet kun medfører lokale påvirkninger, vurderes det, at hverken arter på udpegningsgrundlaget eller naturtyper i dette habitatområde vil påvirkes af projektet. Habitatområde H190 beskrives derfor ikke nærmere. Figur 5-1: Oversigt over nedknusningspladserne i Gribskov og Natura 2000-område nr Habitatområde H117: Gribskov Habitatområde H117 Gribskov udgør ha, som primært består af skov. 7

22 Gribskov er Danmarks fjerde største skov og udgør sammen med Esrum sø og Snævret Skov et meget stort, rigt og varieret naturområde. Gribskov ligger på bakkedrag af morænevolde, som danner grundlag for meget forskelligartet terræn og jordbund. Dermed findes der både tørre og våde skovnaturtyper på næringsrig- og fattig bund, med søer, moser og enge spredt imellem dem. De seneste år har Naturstyrelsen prioriteret de lysåbne naturtyper i skoven frem for nåletræsbevoksninger, og skoven drives i stor udstrækning efter naturnære principper med selvforyngelse og urørte områder. (Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011) (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2007). I Tabel 1 er arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområde H117 Gribskov listet sammen med en vurdering af, hvorvidt de er relevante i forhold til nedknusningspladserne. Tabel 1: Arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområde H 117 Gribskov. Det er desuden angivet, om arten er relevant i forhold til nærværende projekt. * Stjerne indikerer, at naturtypen er prioriteret i EU, og at der derfor er en særlig forpligtigelse til at beskytte den. Kode Art/naturtype Relevant i forhold til projektet 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Ja 1386 Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn Ja 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ja 1 Den nærmeste kortlagte forekomst af skæv vindelsnegl ligger mere end 4 km sydvest for nedknusningspladserne. Projektet vurderes ikke at medføre påvirkninger af potentielle levesteder for arten. 8

23 5.1.1 Arter 2 Den nærmeste kortlagte forekomst af sump-vindelsnegl ligger mere end 4 km sydvest for nedknusningspladserne. Projektet vurderes ikke at medføre påvirkninger af levesteder for arten. 3 De nærmeste registreringer af grøn buxbaumia ligger ca m syd for nedknusningspladserne. Projektet vurderes ikke at medføre påvirkninger af arten. 4 Der er ikke kendskab til forekomst af habitatnaturtypen inden for projektområdet. Der er er iværksat foranstaltninger for at sikre, at der ikke kan ske overfladeafstrømning til nærliggende vandløb Relevante arter og naturtyper beskrives nærmere i det følgende. Som det fremgår af Tabel 1 er det kun stor vandsalamander, som vurderes potentielt at kunne påvirkes af projektet. Arten beskrives i det følgende. Stor vandsalamander Det nærmeste kortlagte levested for arten ligger omkring 350 m syd for nedknusningspladserne (Naturstyrelsen, 2016b). Stor vandsalamander er almindeligt forekommende i det meste af landet, og den lever dels på land og dels i tilknytning til vandhuller. Arten er primært nataktiv og gemmer sig om dagen i huller i jorden, i vandhuller, under død ved, nedfaldsløv, mv. Den yngler i rene, solbeskinnede vandhuller uden fisk. Nogle overvintrer i vandhullerne, men de fleste søger i vinterdvale på land fra oktober fra til marts-april måned. Om foråret vandrer den fra vinterdvalen til vandhullerne, hvor den yngler om sommeren. I sensommeren forvandles larverne til voksne dyr, som går på land, og lever i skove, haver, ved bygninger mv., indtil den igen søger i vinterhi. Arten er beskyttet ifølge habitatdirektivets bilag II og IV. Stor vandsalamander er i tilbagegang, og trues af tilgroning af vandhuller pga. næringsstoftilførsel, samt udsætning af fisk og ænder i ynglevandhullerne (Naturstyrelsen, 2016a) (Søgaard & Asferg, 2007) Naturtyper Her beskrives de habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget, som vurderes potentielt at kunne påvirkes af projektet. Naturtyperne og projektområdet fremgår af Figur 5-2 og Figur 5-3. Der ligger ingen habitatnaturtyper i umiddelbar nærhed af nedknusningspladserne. De nærmest beliggende habitatnaturtyper omfatter bøgeskove på morbund (9110) og elle- og askeskove (9160). Bøgeskove på morbund uden kristtjørn (9110) Som det fremgår af Figur 5-2 og Figur 5-3 ligger en række af de depoter, som skal nedrives og vejstrækninger, hvor der skal fjernes asfalt og/eller kabler, inden for habitatnaturtypen bøgeskove på morbund uden kristtjørn (9110). Naturtypen findes over det meste af landet på sur bund, og bundfloraen er ofte sparsom og præget af surbundsarter. Naturtilstanden af habitatnaturtypen i nærheden af nedknusningspladserne er høj (Naturstyrelsen, 2016b). Bevaringsstatus for habitatnaturtypen er dog generelt vurderet ugunstig, ligesom alle andre skovhabitatnaturtyper grundet strukturelle og funktionelle mangler (der mangler grundlæggende store, gamle træer og dødt ved i skovene) (Nygaard, Bruun, Clausen, Damgaard, & Ejrnæs, 2013). 9

24 Figur 5-2: Habitatnaturtyper i nærheden af nedknusningspladserne ved Hvideportvej 3. Nedknusningspladsen indenfor hegnet vil blive anvendt til oplag og knusning af beton. Pladsen udenfor hegnet vil udelukkende blive anvendt til opbevaring. Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld (91E0) Der findes et større område med elle- og askeskov nordvest for nedknusningspladserne ved Hvideportvej (se Figur 5-2), samt et mindre område med habitatnaturtypen lidt syd for den vestlige nedknusningsplads (Figur 5-3). Naturtypen er prioriteret i EU. Den er almindeligt forekommende i Danmark, dog mest i de østlige egne og i smalle bræmmer langs vandløb. Elle- og askeskove findes på fugtig bund evt. med vandbevægelse, og næringsrigt, kalkholdigt vand. El, ask og andre vådbundstolerante træarter dominerer, og bundvegetationen er ofte frodig med høje urter. Naturtilstanden af habitatnaturtypen i nærheden af nedknusningspladserne er høj (Naturstyrelsen, 2016b). Bevaringsstatus for naturtypen er dog vurderet stærkt ugunstig, ligesom alle andre skovhabitatnaturtyper grundet strukturelle og funktionelle mangler, men naturtypens udbredelse og areal er stabilt (Nygaard, Bruun, Clausen, Damgaard, & Ejrnæs, 2013). 10

25 Figur 5-3: Habitatnaturtyper i nærheden af nedknusningspladsen i den vestlige del af Gribskov. 5.2 Fuglebeskyttelsesområde F108: Gribskov Fuglebeskyttelsesområde H108 Gribskov udgør ha, som primært består af skov. I de skovdækkede områder yngler bl.a. sortspætte, hvepsevåge og rød glente, og i lysninger og yngler kær rødrygget tornskade og plettet rørvagtel. I Tabel 2 fremgår fuglearterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F108, samt arternes yngleperioder. Tabel 2: Fuglearter på udpegningsgrundlaget på fuglebeskyttelsesområde F108 Gribskov og arternes yngleperioder. Art Ynglefugl (Y) / Trækfugl (T) Yngleperiode Hvepsevåge Y Maj-juli Rød glente Y Marts-august Fiskeørn Y Marts-august Plettet rørvagtel Y April-juli Isfugl Y April-juli Sortspætte Y April-juni Rødrygget tornskade Y Maj-juli 11

26 På baggrund af DOF-basen (Dansk Ornitologisk Forening, 2016) samt Naturstyrelsens Pas På Kort (Naturstyrelsen Nordsjælland, 2016), samt en upubliceret undersøgelse af redetræer i området i slutningen af maj 2015 kan det forventes, at arter som rødrygget tårnskade, sortspætte, hvepsevåge og rød glente potentielt vil kunne forekomme i nærheden af nedknusningspladserne. I det følgende beskrives disse samt øvrige fugle på udpegningsgrundlaget. I 2015 byggede et par havørne rede og lagde æg i Gribskov - for første gang i over 100 år. I forbindelse med den næste opdatering af udpegningsgrundlaget for de danske fuglebeskyttelsesområder kan det forventes, at ynglende havørn vil blive omfattet af fuglebeskyttelsesområde F108. Havørnenes rede ligger dog mere end 2 kilometer nord for nedknusningspladserne ved Hvideportvej 3 og endnu længere fra den vestlige nedknusningsplads, og arten vurderes derfor ikke at kunne blive påvirket af projektet. Hvepsevåge Arten er almindelig i Danmark i perioden fra slutningen af maj til midten af juni og igen i slutningen af august til starten af september, hvorefter den returnerer til Central- og Vestafrika for at overvintre. Den yngler få steder i Danmark. Hvepsevåge yngler primært i større, gamle løvskove som f.eks. Gribskov, og søger føde i enge moser og tilsvarende lysåbne naturtyper. Reden findes ofte i et bøgetræ i et lysåbent område. I yngletiden fra midten af maj til midten af juli er arten følsom over for forstyrrelser inden for en afstand af 200 meter fra reden (Naturstyrelsen, 2016a), (Dansk Ornitologisk Forening, 2016). Indenfor de seneste fem år er der flere registreringer af ynglende hvepsevåge i den nordlige del af Gribskov Midt og Øst (Dansk Ornitologisk Forening, 2016). Der er registreret en ynglelokalitet for hvepsevåde omkring 400 m nordvest for nedknusningspladserne ved Hvideportvej 3 (Naturstyrelsen Nordsjælland, 2016) (se Figur 5-4). Med hensyn til den vestlige nedknusningsplads er de nærmeste registreringer af arten omkring m nordøst for pladsen og m vest for (fremgår ikke af kort). Arten skifter dog oftest redeplads fra år til år. 12

27 Figur 5-4: Registreringer af ynglelokaliteter for relevante arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F108 Gribskov. På kortet ses området omkring nedknusningspladserne ved Hvideportvej 3. Nedknusningspladsen indenfor hegnet vil blive anvendt til oplag og knusning af beton. Pladsen udenfor hegnet vil udelukkende blive anvendt til opbevaring. Rød glente Fra vinterkvarterene i Frankrig og Spanien ankommer rød glente til Danmark i marts og trækker i september igen til vinterkvartererne. Rød glente findes oftest i områder med gamle løvskov, mindre bevoksninger og dyrkede arealer, og den yngler kun få steder i Danmark. Reden findes ofte i bøgetræer i forladte reder fra andre arter nær skovkanten. I yngletiden fra marts til august er arten meget følsom over for forstyrrelser inden for en afstand af 200 meter fra reden. Der er ikke kendskab til forekomster af ynglende rød glente indenfor eller i nærheden af projektområdet fra de seneste år (Naturstyrelsen Nordsjælland, 2016), og der blev ikke registreret redetræer for rødglente ved undersøgelserne i maj Arten genbruger dog ofte genbruger andre rovfuglereder. Fiskeørn Fiskeørne overvintrer i Afrika og er i april-maj og august-september på træk i Danmark. Der er under 10 ynglende par i Danmark. Arten lever og jager ved kyster, større vandløb og søer, og bygger rede i store, gamle træer, ofte skovfyr. Fiskeørnen er en meget sky fugl - særligt over for forstyrrelser inden for 300 m fra reden i marts til september. Kun ét sted med ynglende fiskeørne er kendt i Gribskov. Dette ligger i Vandmose ved Lille Gribsø, som derfor afspærres i perioden 1. april til 15. august for at undgå forstyrrelse. Området ligger 13

28 ca. 2,7 km syd for den vestlige nedknusningsplads og endnu længere væk fra nedknusningspladserne ved Hvideportvej, og fødesøgning sker primært i engsøer vest for Gribskov (Naturstyrelsen, 2016a), (Naturstyrelsen, 2016b), (Dansk Ornitologisk Forening, 2016). Plettet rørvagtel Arten overvintrer i Afrika, og ankommer til Danmark i april-maj. Den trækker sydpå igen i augustoktober. Der er en bestand på ca. 30 ynglende par i Danmark. Arten lever i tilknytning til vådområder med lav vandstand, f.eks. enge, moser og rørsumpe. En vandstand på ca. 5 cm samt et uforstyrret område på ca. 200 m fra reden er vigtig fra starten af april til midt i juli (Naturstyrelsen, 2016a), (Dansk Ornitologisk Forening, 2016). Der er ikke kendskab til forekomster af arten indenfor eller i nærheden af nedknusningspladserne, og der vurderes ikke umiddelbart at være egnede yngleområder for arten i området. Isfugl Der findes ca. 300 par i Danmark, dog primært i Midt- og Østjylland. De fleste af fuglene trækker sydpå om vinteren. I Danmark lever isfugle ved rene søer og vandløb med mange småfisk, og yngler i redehuller i jordskrænter, på et uforstyrret sted. Arten er følsom overfor forstyrrelser inden for 200 m fra reden fra april til midt i juli (Naturstyrelsen, 2016a), (Dansk Ornitologisk Forening, 2016). Der er enkelte registreringer af isfugl i både den sydlige og nordlige del af Gribskov Øst (Dansk Ornitologisk Forening, 2016), men der er ikke kendskab til forekomster af ynglende isfugl indenfor eller i nærheden nedknusningspladserne. Der vurderes ikke umiddelbart at være egnede yngleområder for arten indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Sortspætte Arten har i nyere tid kun ynglet i Danmark siden 1960 erne, og bestanden er på ca. 200 par. Gribskov er et af kerneområderne for sortspætte. Arten overvintrer i Danmark, og foretrækker gamle bøgeskove i sammenhæng med nåleskov. Sortspætte hugger hvert år et nyt redehul i en tyk træstamme over 10 m højde. Yngleperioden er fra april til midten af juni (Naturstyrelsen, 2016a). Ifølge DOF-basen er der flere registreringer af ynglende sortspætte i hele Gribskov (Dansk Ornitologisk Forening, 2016). Af Naturstyrelsen Nordsjællands Pas På Kort (Naturstyrelsen Nordsjælland, 2016) fremgår det, at der indenfor en radius af 200 meter fra nedknusningspladserne ved Hvideportvej 3 er to ynglelokaliteter for sortspætte (se Figur 5-4). I forhold til den vestlige nedknusningsplads, så blev der ved undersøgelsen i 2015 af redelokaliteter i området registreret en redelokalitet for sortspætte cirka 200 m syd for nedknusningspladsen (fremgår ikke af kort). Arten skifter dog oftest redeplads fra år til år. Rødrygget tornskade I maj ankommer rødrygget tornskade fra overvintringsstedet i Sydafrika, og i august-september forlader den Danmark igen. Arten yngler oftest i åbne områder, f.eks. krat, levende hegn og fritstående træer, eller i skovbryn og rydninger i skove. Den er primært tilknyttet åbne naturtyper med lav vegetation. Kvasbunker benyttes bl.a. til redesteder, udsigtsposter og fødesøgning. Yngleperioden er fra redebygning i maj til ungerne flyver fra reden i starten af juli. (Naturstyrelsen, 2016a), (Dansk Ornitologisk Forening, 2016). Der er dog ikke kendskab til specifikke yngleområder for arten i området (Naturstyrelsen Nordsjælland, 2016). Ved undersøgelsen af redetræer i slutningen af maj 2015 blev der registreret et territorium for rødrygget tornskade cirka m vest for nedknusningspladsen ved Kalvehavevej. Rødrygget tornskade færdes primært i åbne områder med buske og krat, og arealerne i nærheden af den vestlige nedknusningsplads vurderes derfor potentielt at kunne være egnet som yngleområde for arten. 14

29 6 BILAG IV-ARTER Inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en række arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. I Tabel 3 er det angivet, hvilke, som forekommer i Danmark, samt hvorvidt arterne kan forekomme i projektområdet og derfor potentielt kan blive påvirket af projektet. Tabel 3. Bilag IV-arter, der forekommer i Danmark. I tabellen er det desuden angivet, om arterne kan forekomme i projektområdet og derfor potentielt blive påvirket af projektet. Gruppe Art Relevant i forhold til projektet Pattedyr Alle arter af flagermus Visse arter Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (Sicista betulina) Odder (Lutra lutra) Alle arter af hvaler Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Krybdyr Markfirben (Lacerta agilis) Ja Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Ja Hvirvelløse dyr Klokkefrø (Bombina bombina) Løgfrø (Pelobates fuscus) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus ilineatus) Eremit (Osmoderma eremita) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Tykskallet malermusling (Unio crassus) Ja Ja Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeslii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens) Ifølge Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV (Søgaard & Asferg, 2007) er der i det 10 x 10 km kvadrat, som projektområdet omfatter, potentielt følgende : vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor 15

30 vandsalamander og spidssnudet frø. I det følgende gennemgås de, som er kendt fra eller potentielt kan forekomme i projektområdet, og som potentielt vil kunne påvirkes af projektet. Flagermus Alle danske arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Seks arter af flagermus kan potentielt forekomme indenfor projektområdet: vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, skimmelflagermus, troldflagermus og dværgflagermus (Søgaard & Asferg, 2007). Desuden er sydflagermus registreret i nærliggende områder, og det kan derfor ikke udelukkes, at arten også kan forekomme indenfor projektområdet. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove, levende hegn, søer og vandløb. De enkelte arters præferencer mht. fødesøgningsområde og sommer- og vinterophold fremgår af Tabel 4. De fleste arter går i dvale i oktober-november. Fra marts og helt frem til maj kommer arterne ud af dvalen. Flagermus er følsomme overfor forstyrrelser i umiddelbar nærhed af overvintringsstedet, og i ind- og udflyvningsperioderne fra august-november og marts-juni. Foråret er kritisk for flagermus, da deres reserver er lave efter dvaleperioden, og det er knapt med insekter. Ungerne fødes i juni-juli i sommerkvartererne, for nogle arters vedkommende i kolonier af hunner. Trusler er primært forstyrrelse af vinterkvarterer. (Naturstyrelsen, 2016a) (Søgaard & Asferg, 2007) (Møller, Baagøe, & Degn, 2013). Tabel 4: Sommer- og vinterkvarterer for flagermusarter i projektområdet. Art Sommerkvarter Vinterkvarter Vandflagermus Hule træer, sjældent bygninger Kalkgruber, klippespalter og kældre Brunflagermus Hule træer Hule træer, sjældent bygninger Langøret flagermus Huse og hule træer Bygninger eller hule træer Skimmelflagermus Huse og hule træer Bygninger Troldflagermus Hule træer, gamle spættereder og bygninger Hule træer, gamle spættereder og bygninger Dværgflagermus Bygninger eller hule træer Bygninger eller hule træer Sydflagermus Bygninger Bygninger Markfirben Marfirben lever især på solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation i åbne vegetationstyper, f.eks. heder og overdrev, samt ved kysterne. Levestederne skal indeholde mulighed for variation mellem skjulesteder og mulighed for solbadning, da markfirben er et vekselvarmt dyr. Arten lever i huller i jorden i kolonier på ca individer. Formering foregår ved æglægning på en solbeskinnet, sandet plet i juni med klækning i august-september. Vinterdvale foregår i september-maj i huller i sydvendte skråninger. Trusler er primært tilgroning og/eller fjernelse/ødelæggelse af levesteder, mens markfirben er aktive. (Naturstyrelsen, 2016a). Stor vandsalamander Stor vandsalamander er beskrevet i afsnit 5.1.1, da den er på udpegningsgrundlaget for habitatområde H

31 Spidssnudet frø Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land, f.eks. enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder, men den bevæger sig ikke langt fra ynglestedet. Arten kan overvintre i vand, men går oftest i dvale på land fra november til foråret. Trusler er forurening af vandhuller eller udsætning af fisk, eller afvanding af opholdssteder som moser og enge (Naturstyrelsen, 2016a). Springfrø Springfrø er ikke udbredt på Sjælland, men har spredt sig fra ét sted nær Hillerød, hvor den blev udsat i Arten er udbredt i dele af Gribskov. Den yngler i samme vandhuller som spidssnudet frø, men især i dybe vandhuller som f.eks. mergelgrave, og uden fisk, ænder og forurening. Uden for yngletiden opholder arten sig på land, f.eks. i lysåbne løvskove, skovbryn, haver og græsmarker, og bevæger sig ofte langt fra ynglehullerne. Fra februar til starten af juli opholder springfrø sig i eller nær ynglehullet, hvor æggene lægges i april. Fra juli til slutningen af oktober går den på land og fra oktober til februar er den i dvale. Trusler er ligesom for spidssnudet frø forurening af vandhuller eller udsætning af fisk, afvanding af opholdssteder som skovsumpe, eller konvertering af løvskov til nåleskov (Naturstyrelsen, 2016a). 7 VURDERINGER I dette afsnit vurderes det, om anvendelsen af nedknusningspladserne kan medføre påvirkninger af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov, samt relevante arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Påvirkninger som følge af etablering af disse pladser er vurderet i forbindelse med tidligere fremsendte ansøgninger. Vurderingerne i det følgende omfatter derfor primært den fortsatte anvendelse af nedknusningspladserne samt den efterfølgende retablering af arealerne. 7.1 Habitatområde H117: Gribskov Arter I henhold til vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen, 2011) er der i det følgende foretaget en foreløbig vurdering af, hvorvidt arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområde H117 Gribskov vil blive påvirket væsentligt af nedknusningspladserne i Gribskov. Den eneste art på udpegningsgrundlaget for habitatområdet, som er fundet relevant i forhold til nærværende projekt, er stor vandsalamander. Stor vandsalamander Der er ingen registreringer af arten eller levesteder for stor vandsalamander indenfor eller i umiddelbar nærhed af nedknusningspladserne. Stor vandsalamander lever dog også på land, men arten vil oftest blive i nærheden af vandhullet. Sandsynligheden for, at arten vil befinde sig indenfor nedknusningspladserne vurderes derfor at være meget begrænset. Der er ingen områder (såsom grus- eller kvasbunker) indenfor nedknusningspladserne, vil kunne fungere som rastested eller overvintringslokalitet for stor vandsalamander. Det kan dog ikke udelukkes, at arten kan forekomme i de fugtige naturområder og vandløbene, der ligger i nærheden af nedknusningspladserne, men disse arealer vil ikke påvirkes af anvendelsen af nedknusningspladsen, og der er iværksat foranstaltninger for at sikre, at der ikke kan ske overfladeafstrømning af nedknusningsmateriale, olie fra maskiner mv. til nærliggende naturområder. I forårs- og efterårsmånederne vil stor vandsalamander trække mellem vandhuller i området, og mellem vandhuller og vinterhi. Som tidligere beskrevet, så vil arten dog oftest blive i nærheden af yngle- 17