Landzonetilladelse. Jakob Lei Aarø Haderslev

Transkript

1 Jakob Lei Aarø Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev Tlf august 2015 Sagsident: 15/22449 Sagsbehandler: Søren-Peter Andersen Dir. tlf Landzonetilladelse Afgørelse: Haderslev Kommune meddeler hermed - jfr. Planlovens 35 - tilladelse på din landzoneansøgning: 240 m2 bygning til vingård på adressen: AARØ 210, 6100 Haderslev, matr. 1 Årø, Øsby. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år jfr. 56. Tilladelsen kan forventes offentliggjort på Haderslevs Kommunes hjemmeside torsdag i uge 36. DETTE ER IKKE EN BYGGETILLADELSE Vær derfor opmærksom på, at byggeriet ikke må igangsættes før der er søgt og opnået byggetilladelse ved Haderslev kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev. Mail: [email protected] Lovgrundlag Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af med senere ændringer. Lovens skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealplanlægningen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre - og plantelivet. Afgørelsen er truffet efter 35, stk. 1 i lov om planlægning. Efter 35 må der i landzone ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelsen af bestående bebyggelse og bebyggede arealer uden forudgående tilladelser fra kommunalbestyrelsen. Redegørelse: Der er ansøgt om tilladelse til en 240 m2 bygning med butik, fælleslokaler (til vinsmagning for besøgende), bryggers og pejsestue mv fig 1. facader

2 Fig 2 Beliggenhedsplan Fig 3 luftfoto af området Fig. 4 oversigtskort Det ansøgte er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i 36 eller 37, hvorfor der kræves tilladelse efter 35, da ejendommen ligger i landzone. Ejendommen er i BBR/ESR registreret som en landbrugsejendom med et grundareal på m 2. Bygning 1 er registreret med et boligareal på 260 m 2. (Notat: AF DE 260 KVM ER 3 VÆRELSER PÅ IALT 90 KVM UBEBOELIGE) Ejendommen er ifølge BBR tilsluttet alment vandværk og spildevandet afledes til Provas system. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammebestemmelser. Ejendommen er beliggende i et område, der af Haderslev Byråd er betegnet som et vanskeligt stillet landdistrikt. I forhold til vandplan Lillebælt/Jylland: Retningslinje 40): Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i

3 områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Aarø Vandværk har indvinding under arealet. I forhold til kommuneplanen for Haderslev kommune (Kommuneplan 2013) er ejendommen berørt af følgende temaer: 1) Turistområder retningslinje I turistområder kan der gennem kommuneplanlægning ske udpegning af arealreservationer til nye ferie- fritidsanlæg. I kystnærhedszonen kan etablering af ferie- og fritidsanlæg eller udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg, alene ske i turistområder. For ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder endvidere at etablering skal ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. 2) Kystnærhedszonen retningslinje Kystnærhedszonen skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal begrundes planlægningsmæssigt eller funktionelt og kræver regionplanlægning. 35 Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. 1. 3) Værdifulde kystlandskaber retningslinje De værdifulde kystlandskaber skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse og tekniske anlæg. Der må ikke opføres byggeri, udføres anlægsarbejder eller større beplantninger, der kan forringe kystens naturmæssige -, landskabelige -, kulturhistoriske eller rekreative værdi. Funktionelt begrundet byggeri og anlæg skal placeres ved eller bag eksisterende bebyggelse og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs og skovejendomme, skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. 4) Uforstyrrede landskaber retningslinje Etablering af større byggerier i de uforstyrrede landskaber skal undgås. Er etablering af sådanne anlæg nødvendig, skal de udformes under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Landskabet er beskrevet således: Stedbetegnelse: Årø Bonitet: Særlig Værdi Overfladeformer: Flad moræne hvor højeste punkt kun er 6 meter over havoverfladen. En femtedel af øen er lavtliggende strandenge, hvor de største er Årø Kalv og Korsø. Den nordlige del af øen samt Kalven og Korsø er dannet som marint forland, - dvs. marsk. Øen er konstant under både op-bygning og nedbrydning af havet. Overfladeelementer: Åbent landbrugsland uden meget skovvækst. De dyrkede marker veksler med enge, standen-ge, moser og lavvandede søer. Årø Kalv udgør et system af krumodder med klitvegetation, strandenge og vandhuller hvor der er et rigt fugleliv og spændende vegetation. Kalven er udlagt som vildtreservat. Den eneste bydannelse, Årø by, ligger på øens højeste sted med egen færgehavn, lystbåde-havn og fyrtårn. Øens havne/færgemiljø har tæt tilknytning til Årøsund by på fastlandssiden. Landbrugsbebyggelsen ligger spredt med en smule træbevoksning omkring ejendommene. Pumpestation i øens nordlige del og sommerhusbebyggelse i øens sydlige del. Sammenfattende karakteristik:

4 Lillebæltsø med udsigt til Sønderjyllands østkyst og Fyns vestkyst. Åbent landskab med mange beskyttede naturtyper og rigt fugleliv. Øen og havnen udgør et kulturhistorisk velafgrænser økosystem med både fiskeri og landbrug. Boniteringsbegrundelse: Velafgrænset ø-miljø med rige naturoplevelser. Overalt nærhed til havet. Andet: Hele Årø er internationalt naturbeskyttelsesområde. Årø Kalv er yderligere vildtreservat. 5) Naturområder - retningslinje I naturområderne skal der tages afgørende hensyn til naturværdierne, dog kan mindre anlæg, der kan indpasses uden at naturværdierne forringes, etableres. Mindre anlæg, der kan indpasses uden at naturværdierne forringes, kan etableres. 6) Områder med potentielle naturinteresser retningslinje Inden for potentielle naturområder skal der ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug tages hensyn til naturinteresserne. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. Områder med potentielle naturinteresser er områder, hvor det vurderes, at en forøgelse af de biologiske værdier, vil have betydelige fordele for natur og miljø. Områderne kan være udpeget både på grund af eksisterende biologiske forhold, betydningen som beskyttende randområder omkring naturarealer, eller det at de sammenbinder eksisterende naturarealer. Områderne indeholder typisk mindre og spredtliggende naturarealer, eller består af landbrugs- og skovarealer, som vurderes at være biologisk værdifulde, hvis driften ophører eller ekstensiveres. 7) Internationale naturbeskyttelsesområder retningslinje Byggeri og anlæg kan ikke gennemføres i eller udenfor habitat- og fuglebeskyttelsesområder, såfremt det kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levestederne for de arter, som området er udpeget for at beskytte, eller kan medføre forstyrrelser. der har betydelige konsekvenser for de arter, som områderne er udpeget for. For Ramsarområder gælder, at aktiviteter, byggeri og anlæg kun kan ske såfremt beskyttelsen af Ramsarområdet herved fremmes. 8) Fortidsmindeområder- retningslinje Inden for afgrænsningen af de udpegede fortidsmindeområder må der ikke foretages råstofgravning, etableres nye anlæg eller ny bebyggelse. Årø. Hele Årø er udtaget som et område af stor kulturhistorisk betydning. Øen har i forhistorisk tid været beboet fra ældre stenalder til begyndelsen af bronzealderen. Tyngdepunktet ligger i yngre stenalder, hvor der er lokaliseret fire klynger af megalitgrave plus enkelte bopladser. Øen udgør et overskueligt og velafgrænset økosystem, hvor det vil være muligt at undersøge arealudnyttelse og bosætningsstruktur i specielt tragtbægerkulturen. Området uden for kysten inddrages. Her ligger de ældste bopladser dækket af vand. Øen er ikke særlig intensivt bebygget, så mange af fortidsminderne ligger endnu bevarede i landskabet. Årø er et egnskarakteristisk eksempel på et tidligere øsamfund med tæt sammenhæng mellem fiskeri og landbrugserhverv. Øen er ret flad og har derfor tidligere været præget af oversvømmelser, men siden 1868 har der været bygget diger. Øens eneste samlede bebyggelse er den velbevarede landsby Årø, som ligger samlet omkring havnen, der var og er øens centrum. På øens østside blev der efter 1920 oprettet 17 husmandsbrug. Der findes kun ganske enkelte sommerhusudstykninger på øen, der ellers ligger hen som åbent land endnu uden synderlig skovvækst. Øen, der har sit eget fyr mod Årøsund, skal naturligvis ses i sammenhæng med det gamle færgeleje Årøsund. Retningslinjen omfatter ikke udvidelse af eksisterende enkeltanlæg og enkeltbebyggelse. 9) Værdifulde kulturmiljøer - retningslinje Inden for de udpegede kulturmiljøer må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. Etablering af nye anlæg, ny bebyggelse og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne, må ikke finde sted i disse områder. Samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og det omgivende landskab må ikke sløres eller ødelægges. Der er foretaget nabohøring jfr. 35 stk. 4. Der er ikke indkommet bemærkninger. Vej og Trafik har heller ikke haft bemærkninger til det ansøgte.

5 Vurdering: I forhold til Planlovens generelle sigte om at modvirke spredt bebyggelse i det åbne land vil det ansøgte ikke konflikte, da den nye bygning opføres i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse på grunden. Bygning højde og omfang svarer til den nuværende. Idet Aarø betragtes som et vanskeligt stillet landdistrikt og da den planlagte bygning og dets benyttelse kan medvirke til at fasthold og evt. forbedre beskæftigelsen på øen, anses dette for et positivt element i bedømmelsen. I forhold til vandplan vurderes det, at der ikke er en risiko for forurening af grundvandet i forbindelse med opførelsen og brugen af bygningen. Vurderingen bygger på at de aktiviteter der kan ske (butik, fælleslokaler (til vinsmagning for besøgende), bryggers og pejsestue mv.) og at ejendommen er tilknyttet Provas spildevandssystem. I forhold til naboerne s bemærkninger vil det ansøgte næppe konflikte, da der ikke er kommet bemærkninger. I forhold til 1) er der ikke konflikt, da det ansøgte ikke er omfattet af retningslinjen. Byggeriet er ikke udlæg til nye ferie- og fritidsanlæg. I forhold til 2) og 5a jf. 35 stk. 3 vurderes det, at der ikke er konflikt, da den nye bygning opføres i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse på grunden. Bygning højde og omfang svarer til den nuværende. Bygningen vil ikke kunne ses fra kysten pga. bevoksningen bag det eksisterende hus. Da bygningen skal bruges i forbindelse med salgslokaler af produkter fra gården er placeringen funktionel begrundet. På grund af størrelsen og placering vurderes det at det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser. I forhold til 3) vurderes det, at der ikke er konflikt, da den nye bygning opføres i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse på grunden. Bygningen vil ikke kunne ses fra kysten pga. bevoksningen bag det eksisterende hus. Byggeriet anses for delvist erhvervsmæssigt nødvendigt. I forhold til kystens naturmæssige -, landskabelige -, kulturhistoriske eller rekreative værdi, vil bygningen ikke forringe disse. Naturmæssigt bygningen opføres i haven, hvor naturindholdet er begrænset Landskab - Bygningens højde og omfang svarer til den nuværende. Påvirkningen af landskabet vil derfor være begrænset. Kulturhistoriske placeres nær Årø by landbrugsbygningerne ligger i øvrigt spredt på øen. Derfor ingen ændring. Rekreativ værdi selve kystens rekreative værdi ændres ikke (kan ikke ses), men turisternes rekreative værdi ved opholdet på øen øges. I forhold til 4) er der ikke konflikt, da det ansøgte ikke er omfattet af retningslinjen. Byggeriet er ikke et større byggeri. I forhold til 5) og 6) vurderes det, at der ikke er konflikt, da den nye bygning opføres i haveareal, hvor naturværdierne er begrænsede. Bygningen vil ikke blive påvirket af naturgenopretningsprojektet på Aarø midte. I forhold til 7) vurderes det, at der ikke er konflikt. Ejendommen er beliggende i et område, der er omfattet af Habitatbekendtgørelsen (Bek. 408 af ). Haderslev kommune har vurderet at projektet ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt. Vurderingen er fortaget på følgende grundlag: projektets placering (haveareal), størrelse (240 m2), samt de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. Sidst i denne tilladelse er der en samlet vurdering. I henhold til EF-habitatdirektivets bilag IV er en række dyre- og plantearter strengt beskyttede. På baggrund af Naturstyrelsens oversigt over bilag IV arter i Danmark og ud fra oplysninger om deres udbredelse, krav til levesteder og foreliggende oplysninger om kendte lokale forekomster er der foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkning af arterne. Det vurderes, at projektets aktiviteter ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af danske bilag IV arter, idet der ikke sker ændringer i arealanvendelsen, etableres

6 anlæg, eller forekommer udledninger, som kan antages at ville få sandsynlig væsentlig negativ indflydelse, der yderligere vil påvirke de beskyttede arter. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. I forhold til 8) og 9) vurderes det, at der ikke er konflikt, idet det ansøgte ikke vil påvirke fortidsminderne eller bevaringsinteresserne. Øvrige forhold Hvis der under arbejdet dukker fortidsminder op, skal arbejdet straks standses og Haderslev Museum skal kontaktes. Efter Museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætningen, anmode museet om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Hvis der dukker forurenet materiale op (f.eks. jord med kemikalierester, affald eller kemikalieemballage) skal arbejdet straks standes og kommunen skal kontaktes. Jordforureningslovens 72b bestemmer, at før anvendelsen af arealet ændres til bolig eller der udføres bygge- og anlægsarbejder, skal ejer eller bruger sikre, enten at det øverste 50 cm's jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Klagemulighed Haderslev Kommunes afgørelse kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. klagevejledning. Tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. For spørgsmål kontakt undertegnede på [email protected] eller telefon Venlig hilsen Søren-Peter Andersen Kopi af afgørelsen til: Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]) Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité v/ Bent Karlsson, ([email protected]) Skattecenter Haderslev, ([email protected]) Friluftsrådet v. M. Martinsen ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forening ([email protected]) Naturstyrelsen ([email protected]) Dansk Fritidsfiskerforbund ([email protected]) Provas ([email protected])

7 KLAGEVEJLEDNING Lov om planlægning. Afgørelser truffet i henhold til 35, stk. 1 i lov om planlægning, (jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af med senere ændringer) kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 58, stk. 1 nr. 1. Klageberettigede efter 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, jf. 59, stk. 1. Klageberettigede er endvidere jf. 59, stk. 2, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af: at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage skal være indgivet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. 60, stk. 1 i Lov om planlægning. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse, er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser eller borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis du ønsker kommunens eller klagemyndighedens afgørelse prøvet ved domstolene, skal du anlægge sag inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen, jf. 62 i Lov om planlægning. Der henvises i øvrigt til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside

8 Foreløbig vurdering af ansøgt 240 m2 bygning beliggende Aarø 210 i forhold til habitatbekendtgørelsen (i anledning af landzonetilladelse) Bagrund: Der er ansøgt om at opføre en 240 m2 bygning (vingård) på matr. 1 Årø, Øsby. Den ansøgte placering er indenfor Natura 2000 område N 112 Lillebælt. Etableringen kræver tilladelse i forhold til planlovens 35. Før der træffes afgørelse efter denne paragraf skal der foretages en vurdering efter habitatbekendtgørelsens 7 og 11. Habitatbekendtgørelsens 7 fastsætter krav om vurdering af projekter med henblik på at vurdere om projektet kan have en væsentlig påvirkning af et Natura 2000 områdes udpegningsgrundlag. Habitatbekendtgørelsens 11 stiller ligeledes krav om vurdering af projektets påvirkning af yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV og af påvirkning af plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen skal fremgå af afgørelsen og vurderingen skal være begrundet. Bilag 2 viser potentielt forekommende bilag IV arter i Haderslev Kommune. Beskrivelse af projektet: Ansøger oplyser, at der søges opført en 240 m2 bygning (vingård) på mark/have. Stationen kommer til at ligge på et fladt areal umiddelbart syd for Aarø by. Arealet anvendes i dag til landbrugsdrift. Beliggenheden ses på nedenstående kort. Natura2000 området. Natura 2000 området Lillebælt dækker hele Aarø.

9 Natura 2000 området består af habitatområde Lillebælt (H96), fuglebeskyttelsesområde Lillebælt (F47) og Ramsarområde Lillebælt (R15). Habitat- og fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte en række naturtyper og arter, som udgør områdernes udpegningsgrundlag. Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Områdebeskrivelse: Natura 2000 området omfatter Lillebælt fra Jylland til Fyn og fra Gamborg Fjord i nord til Halk Nor i syd. Ca. 280 km 2 består af hav og 70 km 2 er land. Havområdets jyske opland udgør ca ha. Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde. Der er 3 større beboede øer og 7 holme. Karakteristisk for området er de mange store og små kystlaguner, der er værdifulde levesteder for bundfauna- og flora, samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Langs kysten og på øerne er der værdifulde strandenge og overdrev, der er levesteder for sjældne fugle- og plantearter. I bilag 1er udpegningsgrundlaget for natura 2000 området listet op. Mulig påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget: Den ansøgte bygning ligger inden for natura 2000 område N112 Lillebælt, habitatområde H96, fuglebeskyttelsesområde F47 med ovenstående udpegningsgrundlag. Det ansøgte projektområde ligger ca. 280 m fra nærmeste habitatnaturtype som er strandeng. Strandengsarealet har ifølge Natura2000 basisanalyse 2013 god naturtilstand. Etablering af bygningen på det ansøgte sted vil ikke kunne betyde en ændring/påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget. Det vurderes, at der ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget. Mulig påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget: Projektet forventes ikke at påvirke arter på udpegningsgrundlaget negativt, idet projektområdet, som er dyrket landbrugsjord/have, ikke vurderes at være et egnet levested for arterne. Det vurderes, at der ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget. Mulig påvirkning af bilag IV arter Bilag 3 viser projektets beliggenhed i forhold til beskyttede naturtyper og registrerede bilag IV arter. Ifølge faglig rapport nr. 635/2007 fra Danmarks miljøundersøgelser, kan der på Aarø forekomme markfirben, spidssnudet frø, strandtudse og stor vandsalamander, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der er ikke konkret kendskab til forekomst af bilag IV arter i nærheden af projektområdet og det vurderes at projektområdet ikke har væsentlig betydning for arter

10 opført på habitatdirektivets bilag IV, fordi der ikke findes naturområder, som kunne være levested for arterne i nærheden. Det vurderes, at projektområdet i den nuværende tilstand ikke er egnet som yngle- eller rasteområde for bilag IV arter, da arealet er dyrket mark. Ligeledes vurderes det med samme begrundelse, at projektområdet ikke rummer forekomst af andre bilag IV arter herunder plantearter. Det vurderes, at etablering af det ansøgte byggeri ikke vil beskadige eller ødelægge hverken vækstområder eller yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV. Konklusion Det vurderes, at den ansøgte redningsstation, ikke kan have en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Det vurderes ligeledes, at den ansøgte redningsstation ikke vil ødelægge yngle- og rasteområder for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller skade plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Der er altså ikke krav om at foretage en konsekvensvurdering af projektet. Luftfoto forår 2015

11 Bilag 1. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Lillebælt (N 112). Habitatområde nr. 96: 2013 Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Arter 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) Fuglebeskyttelsesområde nr. 47: Sangsvane (T) Rørhøg (Y) Engsnarre (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) Dværgterne (Y) Ederfugl (T) Toppet skallesluger Havørn (Y) Plettet rørvagtel (Y) Klyde (Y) Mosehornugle (Y) Havterne (Y) Bjergand (T) Hvinand (T)

12 Bilag 2. Oversigt over danske naturligt hjemmehørende arter der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV Arter angivet med * omfatter arter, der både er omfattet af bilag II og bilag IV. Pattedyr Alle arter af flagermus* Microchiroptera spp.* Hasselmus Muscardinus avellanarius Birkemus Sicista betulina Odder* Lutra lutra* Marsvin* Phocoena phocoena* Alle andre arter af hvaler Cetacea spp. Krybdyr Markfirben Lacerta agilis Padder Stor vandsalamander* Triturus cristatus* Klokkefrø* Bombina bombina* Løgfrø Pelobates fuscus Løvfrø Hyla arborea Spidssnudet frø Rana arvalis Springfrø Rana dalmatina Strandtudse Bufo calamita Grønbroget tudse Bufo viridis Fisk Snæbel Coregonus oxyrhynchus Insekter Bred vandkalv* Dytiscus latissimus* Lys skivevandkalv* Graphoderus bilineatus* Eremit* Osmoderma eremita* Sortplettet blåfugl Maculinea arion Grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Stor kærguldsmed* Leucorrhinia pectoralis* Grøn kølleguldsmed* Ophiogomphus cecilia* Bløddyr Tykskallet Malermusling* Unio crassus* Planter Enkelt månerude* Botrychium simplex* Vandranke* Luronium natans* Liden Najade* Najas flexilis* Fruesko* Cypripedium calceolus* Mygblomst* Liparis loeselii* Gul stenbræk* Saxifraga hirculus* Krybende sumpskærm* Helosciadium repens (= Apium repens)*

13 Bilag 3 Kort over beskyttede naturtyper og registrerede bilag IV arter i nærheden af projektområdet