Arbejdsprogram for AU Husdyr Forventet omfang Ressourceforbrug i estimat (årsværk)* inddragelse Eksterne parter. Husdyrracers avl og genetik
|
|
- Frederikke Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsprogram for AU Husdyr 2018 Opgave # ID nr. Indsatsområde Tidsfrist Titel Kort beskrivelse Leverance MFVMs frist for bestilling Universitetes forventet frist for leverance Forventet omfang Ressourceforbrug i estimat (årsværk)* Forventet inddragelse Eksterne parter Mulige samarbejde r Bemærkninger *Ressourceforbr. er VIP og TAP årsværk, og inkluderer ikke drift og løn til staldpersonale Lyssignal Rød: Ikke gennemført Gul: Delvist gennemført Grøn: Gennemført Grå: Ny opgave uden for arbejdsprogram Husdyrracers avl og 2 AU estimerer ressourceforbrug på indsatsområder (gælder hele programmet) 1 FB-1 Husdyrracers avl og Rådgivning vedrørende udvikling af avlsplaner for udrydningstruede oprindelige danske husdyrracer, herunder indavlsprocent, fortolkning af gentests mm Trin 1/2 2 FB-4 Husdyrracers avl og Udvikle, anvende og dele in situ metoder og -teknologier i forbindelse med ud-bygningen af Statens Genbank for husdyrgenetiske ressourcer, herunder ved kryokonservering af genmateriale. Der gennemføres forventningsafstemning forud for igangsættelse Trin 1/2 3 FB-5 Husdyrracers avl og Rådgivning i forbindelse med den opgørelse, der foretages af sekretariatet, vedrørende dyrebestand og antallet af avlere for alle arter og racer inden for de danske husdyrgenetiske ressourcer Trin 1/2 4 FB-201 Husdyrracers avl og Rådgivning vedrørende husdyrgenetiske ressourcer Trin 1/2 5 Husdyrracers avl og Deltagelse i NordGen Husdyr, samt European Regional Focal Point for Animal Genetic Resources (ERFP-AnGR) Trin 1/2 6 Husdyrracers avl og Udarbejdelse af samlet DNA-analyse for gamle kvægracer Give overblik til avlsplanlægning Forventningsafste mmes med AU Trin 1/2 ny 7 Husdyrracers avl og Sammenholde DNA-resultater fra danske populationer med udenlandske lignende populationer, f.eks. I Holland, Storbritannien, Tyskland, inkl. evt. udtagelse og analyse af prøver. Give overblik til avlsplanlægning Forventningsafste mmes med AU Trin 1/2 ny 8 Husdyrracers avl og Deltagelse i Bevaringsudvalg for husdyrgenetiske ressourcer En opgave DCA har haft i flere år, men som ikke har været medtaget i AP
2 9 Husdyrracers avl og Evaluering af LG5 Følgegruppen til handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin har besluttet, at avlsmålet LG5 skal undergå en uvildig evaluering, og at denne skal foretages af AU. Evalueringsrapport 4. kvartal juni Har skiftet indsatsområde da der er mest i opgaven. Tidligere Dyreadfærd og - velfærd. Videreført opgave. Projektbeskrivelsen har været i høring i følgegruppen, hvilket har forsinket igangsættelsen. Opgaven er bestilt den 9. oktober ANIS deltager også Dyreadfærd og - velfærd 7 1 NY Dyreadfærd og -velfærd Måling af fjerpilningsgrad Det overvejes, at lade høners fjerpilningsgrad indgå som en parameter i forbindelse med dyrevelfærdsmærket. Der foreligger en skala til brug for økologikontrollen, som er udarbejdet på baggrund af praktisk erfaring. Skalaen ønskes valideret på baggrund af forskningsmæssig erfaring. Notat Januar Medio Ingen 2 NY Dyreadfærd og -velfærd Svins aktivitet i konventionelle svinestier Det er væsentligt at opnå viden om svins aktivitetniveau i konventionelle stier, således at der kan tages stilling til mængden/antallet af beskæftigels- og rodematerialer der er bør tildeles for at opfylde kravet om permanent og tilstrækkelig adgang til materialet. Rapport Januar Ultimo Ingen 3 Dyreadfærd og -velfærd Kupering af lammehaler - Behov I hvilket omfang halekupering hos lam under danske forhold er nødvendigt af veterinære hensyn. Notat Primo 2018 Aftales nærmere 1 Ingen Tidligere BH-25 opdelt i to efter aft m AU er denne først i I samarbejde med FVST Opgaven vil muligvis indeholde noget avl og. MBG forventes at bidrage - evt være tovholder Afhængig af vægtningen i opgaven kan den måske flyttes til "Avl og ". 4 BH-3 Dyreadfærd og -velfærd Faglig bistand for MFVM i forbindelse med arbejdet i SCAR CWG arbejdsgruppe om husdyrproduktion og dyrevelfærd 1 5 BH-111 Dyreadfærd og -velfærd Vidensyntese om produktions-, velfærds- og sundhedsmæssige effekter af husdyrs adgang til græsningsarealer. vidensyntese ultimo 2017, forventningsafste mning i gang Forventningsafstemnin g forud for bestilling
3 6 BH-209 Dyreadfærd og -velfærd Metoder til forbedring af søer og pattegrises velfærd i store kuld som erstatning for brug af ammesøer Rapport 10. marts december 2018 seges Opgaven er udbygget og indgår derfor også i AP BH-114 Dyreadfærd og -velfærd Omfang af brystbensfrakturer, brystbensdeformiteter og fodlidelser hos æglæggende høner Arbejdsgruppen bag servicetjekket på fjerkræ har indstillet, at der udføres et universitetsprojekt, som dokumenterer omfanget af brystbensfrakturer og brystbensdeformiteter i danske besætninger med æglæggende høner ud fra et antal høner leveret til Chickpulp eller leveret til slagtning. Rapport Maj 2015 Del 1: Del 2: Videreført opgave 8 BH- 210,1 Dyreadfærd og -velfærd Miljøberigelse til slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllinger: AP1: Effekten på adfærd, velfærd og tilvækst af fem typer miljøberigelse til konventionelle slagtekyllinger Det er gavnligt for slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllinger, hvis deres miljø er beriget. I regi af fjærkræhandlingsplanen følger dette projekt op på en vidensyntesen om miljøberigelse (BH-120 fra 2015) ved at undersøge hvilke former for berigelse, der i praksis er velegnet til slagtekyllinger og forældredyr i Danmark. Resultaterne skal danne grundlag for en vurdering af, hvordan slagtekyllingerne og forældredyrene bedst muligt sikres berigelse inden for både konventionel og økologisk produktion. Rapport Juni Videreført opgave 9 BH- 210,2 Dyreadfærd og -velfærd Miljøberigelse til slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllinger. AP2: Kvalitativ foderrestriktion under opdræt af forældredyr til slagtekyllinger. Det er gavnligt for slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllinger, hvis deres miljø er beriget. I regi af fjærkræhandlingsplanen følger dette projekt op på en vidensyntesen om miljøberigelse (BH-120 fra 2015) ved at undersøge hvilke former for berigelse, der i praksis er velegnet til slagtekyllinger og forældredyr i Danmark. Resultaterne skal danne grundlag for en vurdering af, hvordan slagtekyllingerne og forældredyrene bedst muligt sikres berigelse inden for både konventionel og økologisk produktion. Rapport Juni Videreført opgave 10 BH-204 Dyreadfærd og -velfærd Identifikation af muligheder for at minimere forekomsten af læsioner hos økologiske svin og frilandssvin omfattende eksem, insektbid, ormepletter og halebid. En sammenligning af kødkontrolfund fra økologiske svin og frilandssvin kontra konventionelle svin har vist en højere forekomst af en række læsioner hos økologiske svin og frilandssvin. En nylig undersøgelse indikerer, at visse læsioner (eksem/insektbid, lokalt halebid og ormepletter) forekommer oftere hos økologiske/frilandsgrise end i konventionelle besætninger. Der gennemføres en undersøgelse i to faser, og på basis heraf laves et sgrundlag til reduktion af halebid og andre udvalgte sundhedsproblemer i økologiske og frilandsslagtesvinebesætninger. Rapport Maj 2016 Fase 1: Fase 2: Videreført opgave 11 Dyreadfærd og -velfærd Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg Der ønskes en beskrivelse af de særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer, der knytter sig til produktionen af skrabeæg. Beskrivelsen skal omfatte forskellige slags systemer, der typisk anvendes i skrabeægsproduktionen, herunder opdræt på slats og opdræt i etagesystemer. Det ønskes vurderet, hvilken betydning de forskellige indretningsmæssige forhold, og managementmæssige tiltag har for skrabehøners velfærd, herunder forekomsten af fjerpilning/kannibalisme og dødelighed. Vidensyntese Maj Videreført opgave
4 12 Dyreadfærd og -velfærd Sammenhængen mellem Gait Score 2 og patologiske forandringer, smertepåvirkning og/eller mekaniske faktorer Den seneste GS undersøgelse tyder på en stor del af kyllinger med GS 2. I regi af fjerkræhandlingsplanen ønskes det belyst, hvordan GS 2 hænger sammen med patologiske forandringer, smertepåvirkning og/eller mekaniske faktorer. Kyllinger med GS 0 og 2 vil blive testet for udholdenhed og mobilitetsevner og observeret mht. uforstyrret adfærd hhv. før og efter administration af et smertestillende middel. Efter gennemført test og observation ønskes en undersøgelse af de patologiske tilstande hos aflivede kyllinger. Rapport Juni Videreført opgave 13 Dyreadfærd og -velfærd Lokalbedøvelse forud for kastration af pattegrise Følgende ønskes belyst ved litteraturstudier samt kliniske forsøg: a) Intervallet for den dosering (volumen) af lokalbedøvende lægemiddel, der samlet giver den mest forsvarlige lokalbedøvelse i et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv ved brug af intratestikulær injektion samt ved brug af evt. andre egnede injektionsteknikker b) Injektionsmetodens betydning for bedøvelsens varighed og effekt c) Timing af indsnit efter lokalbedøvelse Vidensyntese / rapport?? Ny opgave, der endnu ikke er forventningsafstemt Foder og ernæring 2,5 1 BH-20 Foder og ernæring Anprisninger og markedsføringen af foder Vurdering af om anprisninger, der anvendes ved markedsføringen af foder, kan dokumenteres videnskabeligt og lever op til de generelle krav om at være objektive og kontrollerbare m.v. Da opgaveteksten er meget bredt formuleret, skal der foretages en præcis beskrivelse af opgaveteksten forud for igangsætning, hvor FVST og AU/DCA i fællesskab udformer den endelige beskrivelse af opgaven Notat baseret på eksiste-rende viden, 3-6 sider opgave når behov for vurdering af konkrete sager opstår 1 Ingen 2 3 BH-20 Foder og ernæring Vurdering af fodermidler fra EU s register over fodermidler indberettet af industrien Ad hoc vurdering af fodermidler fra EU s register over Notat baseret på fodermidler indberettet af industrien i for-bindelse med eksiste-rende forhandlinger om evt. overførsel til EU s fortegnelse viden, 3-6 sider over fodermidler eller afvisning. Da opgaveteksten er meget bredt formuleret, skal der foretages en præcis beskrivelse af opgaveteksten forud for igangsætning, hvor FVST og AU/DCA i fællesskab udformer den endelige beskrivelse af opgaven. Involverer Dyresundhed, hvis der er tale om fodermidler af animalsk oprindelse. KF kontakter Dyresundhed ved animalske fodermidler BH-20 Foder og ernæring Vurdering af nye animalske/vegetabilske biprodukter Ad hoc vurdering af nye animalske/vegetabilske biprodukters egnethed som foder til forskellige dyrekategorier, herunder bl.a.: - Biprodukternes ernæringsmæssige værdi, og hvorledes de hensigtsmæssigt vil kunne indgå i foder. - Mulige begrænsninger i anvendelsen, herunder de mulige risici, der kan være ved at anvende biprodukterne ift. dyresundhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, klima og miljø. Om og hvorledes biprodukterne kan bidrage til en mere bæredygtig produktion, herunder om de potentielt delvis eller helt vil kunne erstatte andre fodermidler, fx proteinfodermidler der importeres fra 3. lande. Notat baseret på eksiste-rende viden, 3-6 sider opgave der indløber i takt med at foderindustrien indberetter nye fodermidler til EU s register over fodermid-ler opgave når behovet opstår 1 Ingen 1 Ingen
5 4 BH-20 Foder og ernæring Risikovurderinger ift. dyresundhed og dyrevelfærd af diverse indholdsstoffer i foder Ad hoc Rrisikovurderinger ift. dyresundhed og dyrevelfærd af diverse indholdsstoffer i foder dels ifm. konkrete sager, dels ifm. EU-forhandlinger omkring nye eller ændring af eksisterende grænseværdier for diverse indholdsstoffer i foder, herunder uønskede stoffer, foder tilsætningsstoffer m.m. Dyresundhed skal inddrages, hvis det er foder af animalsk oprindelse Notat baseret på eksiste-rende viden, 1-2 sider opgave når behovet opstår 1 Ingen 5 KV-4 Foder og ernæring Vurderinger af anbefalinger fra EFSA Ad hoc risikovurderinger af anbefalinger fra EFSA, forslag fra EU-Kommissionen m.m. om nye eller ændring af eksisterende grænseværdier for fodertilsætningsstoffer ift. dyrenes fysiologiske behov evt. risici m.m. Notat baseret på eksiste-rende viden, 1-2 sider opgave når behovet opstår 1 Ingen 6 KV-4 Foder og ernæring Udvikling af modeller for optagelse og overførsel af (prioriterede) uønskede stoffer Udvikling af modeller for optagelse og overførsel af (prioriterede) uønskede stoffer fra foder via dyr til fødevarer af animalsk oprindelse. Der gennemføres en prioritering af emne og præcis beskrivelse af opgaveteksten forud for igangsætning, hvor FVST og AU/DCA forventningsafstemmer og i fællesskab udformer den endelige beskrivelse af opgaven Rapport indeholdende en beskrivelse af modellerne udviklet på baggrund af eksisterende viden/data 4. kvartal 2017 Ultimo Ingen Der er tale om et treårigt projekt, men tre 1-årige delelementer. Der er behov for mere forventningsafstemning. Stor opgave. Måske andre inddrages Knud Erik Bach Knudsen inddrages 7 KV-4 Foder og ernæring Grises (smågrise og slagtesvin) fysiologiske behov for zink Eksperimentel fastlæggelse af grises (smågrise og slagtesvin) fysiologiske behov for zink under danske produktionsforhold samt effekten af fytase på grisenes mulighed for at udnytte zink i foder. Resultaterne af dette projekt skal danne grundlag for fastlæggelse af dansk holdning ifm. genforhandling i EU af maksimalgrænseværdierne for indhold af zink i foder til grise Rapport og/eller VidenskabeligvVidenskabeligv Viden-skabelig artikel medio Ingen Dette projekt skal koordineres yderligere med AU, og indhold justeres. Måske behov for forlængelse pga bemanding. Hanne D. Poulsen, inddrages evt. 8 KV-4 Foder og ernæring Viden om anvendelse af forbudte foderemner Der er behov for en videnssyntese som viser, hvilke insekter der er sikre at udfodres levende til fødevareproducerende dyr eksempelvis kvæg, svin, fjerkræ og heste. Videnssyntesen skal tage hensyn til om dyrene i det hele tage vil æde insketerne, dyresundheden, foder- og fødevaresikkerheden samt miljøet og dyrevelfærd. Der skal skeldnes mellem de 7 arter der er tilladt at fodre med som dødt materiale og andre insktarter. Vidensyntese januar december 9 KV-4 Foder og ernæring Erstatning af græsensilage med majsensilage Erstatning af græsensilage med majsensilage vil sandsyn-ligvis reducere metanproduktionen i vommen, men samti-dig reduceres lagringen af kulstof i jorden. Der er behov for en analyse af dette samspil, så vi kan få fastsat det optima-le forhold mellem græsensilage og majsensilage i rationen. Forsøg med malkekøer i respirationskammer samt model-beregninger af carbonfootprint for mælk produceret på rationer med forskelligt græs:majs forhold. 3 årigt projekt.. Rapport og/eller videnskabelig artikel (DK/UK) 1. jan Ingen Dette projekt kører i forlængelse af nr. 7 (KV4) under Næringsstofkredsløb og Projekt 9 (græsensilage) er større end nr 7 (sukkerroer) og kører derfor længere tid (til og med 2020) Nr 7 (sukkerroer) har tidligere været placeret under foder og ernæring.
6 10 Foder og ernæring Vurdering af potentiale og muligheder for udvikling indenfor brug af dansk økologisk proteinfoder til økologiske dyr Formålet er at afdække muligheder og potentiale indernfor brug af dansk proteinfoder til økologiske dyr i takt med stigende krav til selvforsyning i økologien og fokus på bæredygtighed i produktionen. Emnet er efterspurgt fra erhvervet og har politisk bevågenhed. Notat Februar September 1 Ingen Opfølgning på notat fra nov 2017 evt opdatering af notatet. Opgaven er kommet i AP 2018 efter deadline d. 20. nov Forventningsafstemning er nødvendig 11 BH-202 Foder og ernæring Vurdering af foderstoffer til økologisk produktion Rådgivning og vurdering af hjælpestoffer til økologisk husdyrproduktion med henblik på optagelse på positivliste. Der foretages forventningsafstemning forud for bestilling. Notat/dossiers 1 Ingen Har figureret på arbejdsprogrammet for 2017 Opgaven er kommet i AP 2018 efter deadline d. 20. nov Forventningsafstemning er nødvendig Næringsstofkredsløb og 4 1 BP-3 Næringsstofkredsløb og 2 FD-101 Næringsstofkredsløb og 3 FM-4 Næringsstofkredsløb og Årlig opdatering af normtal for ens indhold af næringsstoffer og i forbindelse hermed Rådgivning vedrørende de modeller, herunder forudsætninger, EU-kommissionen anvender til datafangst, beregninger og fremskrivninger på luft- og klimaområdet Deltagelse i formandsskab for FN's Agriculture and Nature Expert Panel Årligt opdatering af normer og løbende, herunder formandskab for arbejdsgruppen for Normer for og dataopgørelser til de nationale opgørelser vedr. husdyrproduktion og miljø og klima. arbejdsgruppe under Task Force on Emission Inventories and Projections (TFEIP) under UN Convention on Long Range Transboundary Air Pollution (CORINAIR). Konventionen adresserer emission af forskellige stoffer, bl.a. ammoniak og TFEIP har ansvar for vejledning og kontrol med metoder til at beregne nationale emissioner Indstilling af husdyrnormer primo maj Erhvervet er inddraget ved deltagelse i arbejdsgruppen for husdyrnormer Jf. arbejdsopgaven vedr. den årlige opdatering af husdyrnormer i henhold til inddragelse. Peter Lund, ANIS indarbejder nye resultater i 2 Peter Lund inddrages fra ANIS samt Jørgen Olesen og Nick Hutchings fra AGRO 1 Afventer tilbagemelding fra AU om indhold, mødekadance mv. Skal på denne baggund vurderes om opgaven skal viderføres
7 4 Næringsstofkredsløb og Deltagelse I FN's Task Force on Reactive Nitrogen (TFRN) under UN Convention on Long Range Transboundary Air Pollution. TFRN rådgiver konventionen om virkemidler til at begrænse N-udslip til miljøet Afventer tilbagemelding fra AU om indhold, mødekadance mv. Skal på denne baggund vurderes om opgaven skal viderføres Opgaven bibeholdes i husdyraftalen i 2018, men det overvejes at flytte denne til planteaftalen i Næringsstofkredsløb og 6 FD-105 Næringsstofkredsløb og Dansk repræsentant i Global Research Alliance on Green House Gasses (Livestock) Bidrag til fremskrivninger bl.a. på klimaområdet samt deltagelse i arbejde med fastlæggelse af retningslinjer for samarbejde og arbejdsdeling mellem DCA, DCE og IFRO i forbindelse med fremskrivninger på bl.a. klimaområdet 2 7 KV-4 Næringsstofkredsløb og Sukkerroer og behov for at kunne prædiktere produktionen af metan Sukkerroer er stadig en vigtig afgrøde i Danmark, og der er i forbindelse med den store fokus på biomasse igen stort fokus på foderroer. Der er behov for at kunne prædiktere produktionen af metan ud fra foderrationens indhold af de forskellige næringsstoffer. Vi har forholdsvis god viden om, hvordan de øvrige næringsstoffer påvirker metanproduktion, men netop for sukker mangler der viden om effekten på metanproduktionen. Udenlandske undersøgelser har vist modstridende svar, måske som følge af en vekselvirkning med ph i vommen. Forsøg med malkekøer i respirationskammer. 2 årigt projekt. Rapport og/eller videnskabelig artikel (DK/UK) 1. jan Ingen Dette projekt kører før nr. 9 (Græsensilage) under Foder og Ernæring. Projekt 9 (græsensilage) er større end nr 7 (sukkerroer) og kører derfor længere tid (til og med 2020) Nr 7 (sukkerroer) har tidligere været placeret under foder og ernæring Produktionssystemer, 3 1 Produktionssystemer, Gennemgang af miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste og andre ammoniakreducerende tiltag på eksisterende dyretyper og staldsystemer (Husdyrgodkendelsesbkg, Bilag 3) med henblik på at kunne opdatere de eksisterende BAT-krav i Bkg. Effekten af ammoniakreducerende tiltag opgøres i kg N pr produceret enhed samt udgift pr produceret enhen og pr kg reduceret N. Der kan tages udgangspunkt i rapporten "Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet" Rapport Ultimo 2018 Peter Lund Jensen, ANIS kontaktperson
8 2 Produktionssystemer, Celletal hos malkekvæg af gamle racer Fødevarestyrelsen undersøger muligheden for at tillade brug af mælk med forhøjet celletal fra køer af gamle racer til produktion af bestemte typer ost. I den forbindelse er der brug for viden om gamle kvægracers disposition for højt celletal og mulighederne for at nedbringe celletallet i en malkekvæg-besætning af gammel race, hvor køerne indkøbes mange steder fra. Rådgivning fx i form af notat eller svar på specifikke spørgsmål Januar eller sandsynligvis allerede efterår 2017 Januar-februar ANIS bidrager, evt via Mogens Krogh 3 NY Produktionssystemer, Vurdering af specifikke opdrætsforhold for økologiske hønsefugle Formålet er at udvikle reglerne for økologisk fjerkræ produktion ud fra et hensyn til fuglenes velfærd, miljø, sundhed og forbrugernes opfattelse af økologien. Ved bla. At vurdere længden på siddepinde, vækstrater for slagtekyllinger, lys i stalde, mobile fjerkræhuse samt udearealer til fjerkræ Rapport Februar August 1 Ingen Evt inddrages Sanna Steenfeldt og Anja Brinck Riber, ANIS Flyttet fra indsatsområdet dyreadfærd og -velfærd Resultaterne skal bruges først i september, deadline kan ikke skubbes. Skal ses i sammenhæng med øvrige fjerkræopgaver. Bestilling omformuleres til mere specifikke spørgsmål 4 Produktionssystemer, Vurdering af specifikke opdrætsforhold for økologiske kaniner Formålet er at udvikle reglerne for økologisk kaniner produktion ud fra et hensyn til velfærd, sundhed og forbrugernes opfattelse af økologien. Ved bla. at vurdere arealkrav, adgang til udearealer, mælkefordringsperiode samt maskestørrelse i bunden af bure mv. Rapport Februar August 1 Ingen Flyttet fra indsatsområdet dyreadfærd og -velfærd Bestilling omformuleres til mere specifikke spørgsmål, der ønskes svar på 5 BH-3-5 Produktionssystemer, Opfølgning på anbefalingerne fra udvalget til udvikling for økologisk svineproduktion Management: Hvordan kan management understøtte produktion, sundhed og dyrevelfærd, effektivitet samt miljø. Avlsprogrammer: Udarbejdelse af avlsprogrammer målrettet den økologiske produktion med en kortlægning af de avlsegenskaber, der er relevante for økologiske svin. Reduceret miljøpåvirkning: bl.a. via målinger af ammoniaktab og udvikling af strategier til at mindske tab ved indretning af stalde og udearealer. Supplerrrrrret af fodringsstrategier, brug af grovfoder og hensyn til brug af zinkk og kobber i smågrisefoder. Notat Flyttet fra indsatsområdet dyreadfærd og -velfærd
9 6 NY Produktionssystemer, Årsager til spontan so-dødelighed i farestalden Formålet med opgaven er vht. udvidet obduktion, metabolomics og managementforhold at undersøge dødsårsager hos søer, der dør spontant i farestalden. Opgaven har baggrund i handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, som har et overordnet mål om at reducere sodødeligheden. Mere viden om, hvorfor søer dør spontant i farestalden, kan være med til at afhjælpe problemet og dermed biddrage til målopfyldelsen. Opgaven følger op på en tidligere myndighedsopgave, hvis resultater peger på, at der er behov for mere forskning i årsager til den relative høje andel af selvdøde søer i farestalden. Rapport med forsøgets resultater Januar April Ti konvention elle besætnings ejere Flyttet fra indsatsområdet dyreadfærd og -velfærd 7 BH-208, 1 Produktionssystemer, Årsager til og karakter af trædepudeforandringer (hyperkeratose og pododermatitis) hos økologiske slagtekyllinger - DEL 1: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer Oplysninger fra slagterierne viser, at der er en høj forekomst af trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger. Der er formodninger om, at der hos økologiske slagtekyllinger snarere er tale om hyperkeratose end om trædepudesvidninger (pododermatitis). I regi af fjerkræhandlingsplanen ønskes karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger vurderet ved hjælp af en konkret undersøgelse. Rapport Maj 2016 (Del 1) Flyttet fra indsatsområdet dyreadfærd og -velfærd Videreført opgave 8 Produktionssystemer, Deltagelse i EIP-AGRI Subgroup on Innovation for agricultural productivity and sustainability European Innovation Partnership for Agricultural Productivity and Sustainability (EIP-AGRI) blev lanceret af Europa Kommissionen i Formålet er at understøtte et konkurrence- og bæredygtigt land- og skovbrug og at sikre forsyningen af fødevarer, foder og biomaterialer. Der skal sikres en bæredygtig forvaltning af naturlige ressources som grundlag for land- og skovbrug. EIP-AGRI Subgroup of Innovation med medlemmer fra landbrug,, forskning og NGOer bidrager til dette i samarbejde med EIP-AGRI Service Point ved at bygge bro mellem forskning og praksis. løbende 9 Produktionssystemer, Deltagelse i Collaborative Working Group on Sustainable Animal Production (CWG-SAP) CWG-SAP rådgiver om forskning, der bidrager til en mere bæredygtig husdyrproduktion. Det tages i betragtning, at der er stor variation i den europæiske husdyrproduktion både hvad angår racer og produktionssystemer. Fokus er bl.a. på klimaændringer, ressourcemangel, en voksende befolkning på verdensplan, urbanisering og såvel underernæring som fedme. løbende
10 10 Produktionssystemer, Notat om retningslinjer for opdræt af økologiske insekter som henblik på brug som foder til økologiske dyr Afklaring af produktionssystemer mv. til produktion af økologiske insekter med henblik på at danne grundlag for regler for hold af økologiske insekter i Danmark, hvilket er efterspurgt af erhvervet. Notat Marts August 1 Ingen Opfølgning på indledende projekt i 17, hvor fokus er på afklaring af fodring af økologiske dyr med insekter Obs på opgave nr 8 under "Foder og ernæring" Opgaven er kommet i AP 2018 efter deadline d. 20. nov Forventningsafstemning er nødvendig 11 Produktionssystemer, Rådgivning og vurdering i forbindelse med implementering af den nye økologiforordnings krav til økologisk husdyrproduktion. Den nye økologiforordning forventes kendt i nogenlunde endelig form ultimo Gennemførselsbestemmelser forhandles i I den forbindelse kan der optræde nye eller ændrede krav til økologisk husdyrproduktion. Der ønskes nærmere og vurdering omkring kravene og deres implementering i en dansk kontekst. Notater 1 Ingen Opgaven er kommet i AP 2018 efter deadline d. 20. nov Forventningsafstemning er nødvendig Husdyrproduktion og virkemidler 1 1 NY Husdyrproduktion og virkemidler Hvilke undersøgelser kan bidrage til at opfylde målet om reduceret antibiotika til behandling af grise i vækst FVST ønsker at få belyst drifts- og fodringsmæssige muligheder for at opnå et reduceret forbrug af antibiotika til grise i vækst. Fokus bør være på sammensætning af foderet, herunder bl.a. probiotika, og ændringer i drift og management, herunder øget hygiejne samt ændringer i fravænningsalder. FVST ønsker, at AU kortlægger hvilke muligheder, der er for at få mere viden på området- og herunder vurdere og konkretisere hvilke undersøgelser/projekter, der vil føre til mest relevant viden. Herefter vil FVST vurdere i hvilket omfang, der kan gennemføres et eller flere af de skitserede projekter, som vil skabe ny og relevant viden, der kan bidrage til at opfylde målet om reduceret antibiotika til behandling af grise i vækst. Resultat skal bidrage til FVSTs indsats for at reducere forbruget af antibiotika og dermed reducere udvikling af resistens, herunder MRSA, jf. Veterinærforlig III. MRSAekspertgruppens rapport peger på, at der er behov for forskning med sigte på at sænke antibiotikaforbruget. Notat Januar Maj ingen Hanne Kongsted, Nuria, og Jan Værum inddrages
11 2 NY Husdyrproduktion og virkemidler Hvad fremmer og hvad hindrer et reduceret forbrug af antibiotika en undersøgelse med fokus på landmænds og dyrlægers forståelse Målet med undersøgelsen er at få et øget kendskab til barrierer /modstand i forhold til reduktion af antibitiotika - samt at finde nye metoder til en bedre kommunikation med konventionelle svineproducenter/medarbejdere og dyrlæger, så forbruget af antibiotika til grise (især Tetracyklin)samt zink kan reduceres uden at kompromittere dyrevelfærden. Resultatet af undersøgelsen skal pege på initiativer til at sænke antibiotikaforbruget hos svin som anbefalet i MRSA-ekspertgruppens rapport. Undersøgelse (kvalitative interview) Januar Oktober Ingen Hanne Kongsted bidrager Monitorering/overvågning Husdyrracers avl og 1 Beredskab i forbindelse med gennemførelse af Den Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer. Jf. ydelsesaftale for uddybning. 2 Lagerføring af genbank for svin, får og geder beredskab når behov opstår. Forventes ikke at overskride 3-6 siders rapport med udgangspunkt i eksisterende viden. Under 0,5 Dyreadfærd og - velfærd Foder og ernæring Næringsstofkredsløb og Produktionssystemer, Husdyrproduktion og virkemidler Beredskab, inkl. referncelaboratorium Husdyrracers avl og Dyreadfærd og - velfærd Foder og ernæring Under 0,5
12 1 Foder og ernæring Risici i foder i fht. dyresundhed, dyrevelfærd og produktion Risici i foder i fht. dyresundhed, dyrevelfærd og produktion (fysiologiske reaktioner), herunder som følge af indhold af uønskede stoffer og andre potentielt kritiske stoffer (2002/32/EU) samt forbudte materialer (767/2009/EU): Dyresundhed skal inddrages, hvis det drejer sig om Dyresundhed eller foder af animalsk oprindelse Akut beredskab, når behov opstår Beredskab Beredskab (der er tale om akutte og specifikke sager, der skal løses indenfor få dage/ max 1 uge) 2 Foder og ernæring Risikovurdering af Invertebrater (hvirvelløse dyr), bl.a. insekter Invertebrater (hvirvelløse dyr), bl.a. insekter, herunder risikovurderinger af: - foder produceret på basis af invertebrater, og foder til opdræt af invertebrater, der i uforarbejdet eller forarbejdet tilstand skal anvendes til foderbrug Dyresundhed overtager med KS som 2. kontakt Akut beredskab, når behov opstår Beredskab Beredskab 3 Foder og ernæring Risikovurdering af alle typer afanimalske/vegetabilske biog restprodukter Risikovurdering af alle typer afanimalske/vegetabilske bi- og restprodukter fra produktionen af fødevarer og nonfood, herunder ift. dyresundhed og dyrevelfærd. Dyresundhed overtager, med KogFS om 2. kontakt Akut beredskab, når behov opstår Beredskab Beredskab Næringsstofkredsløb og Produktionssystemer, Husdyrproduktion og virkemidler Aktiviteter finansieret af MFVM udenfor rammeaftalen Husdyrracers avl og Dyreadfærd og - velfærd Foder og ernæring 1 BT-202 Foder og ernæring Glyphosats virkninger på dyrs tarmflora og mineralstatus Dyreforsøg til undersøgelse af glyphosats virkninger på dyrs tarmflora og mineralstatus. Den endelige beslutning om bestillingen afventer resultaterne af igangværende in vitro undersøgelser. FVST er nu kun med i følgegruppe på dette projekt, da Veluxfonden finansiere det Ingen NB Dyreforsøg, Veluxfonden finansieret. FVST sidder kun med i følgegruppen. Næringsstofkredsløb og
13 1 Næringsstofkredsløb og Styrket vidensgrundlag og dokumentation for klimavirkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser fra stalde - herunder særligt forsuring af gylle. Forskningen skal understøtte dokumentation af effekter af klimavirkemidler til anvendelse i stalde ift. internationale klimaopgørelser. F.eks. er der behov for, at effekterne af forsuring i stald på metanudledninger bekræftes vha. monitorering i praksis, før de kan indgå i den nationale emissionsopgørelse. Der skal tilvejebringes et vidensgrundlag som sikre at stalde som opgraderes med f.eks. forsuring tæller positivt med i emissionsopgørelserne. Etablere styrket vidensgrundlag og dokumentation for effekter af kimavirkemidler til anvendelse i stald. Formentlig 1. kvt. 2 SEGES Opgaven skal koordineres mellem DCA som er ansvarlig for vidensgrundlaget og DCE som er ansvarlig for emissionsopgørelserne. Stor målekampagne igangsættes i 2018 Produktionssystemer, Husdyrproduktion og virkemidler
Universitetes forventet frist for leverance. Rådgivning vedrørende husdyrgenetiske ressourcer Løbende Malene Karup Olesen erv.
Arbejdsprogram for AU Husdyr 2018 Opgave # ID nr. Indsatsområde Tidsfrist Titel Kort beskrivelse Leverance MFVMs frist for bestilling Universitetes forventet frist for leverance Forventet omfang Ressourceforbrug
Læs mereBilag 2: Arbejdsprogram 2017 (AU- Husdyrproduktion)
Bilag 2: Arbejdsprogram 2017 (AU- Husdyrproduktion) 4.01.2017 RÅDGIVNING Indsatsområde (jf. aftale) A. Ressourceforbrug Husdyrracers avl og genetik Evt. ID tidligere år FB-1 FB-4 FB-5 Titel/område, beskrivelse,
Læs mereArbejdsprogram for AU Husdyr Tidsfrist
Opgave Arbejdsprogram for AU Husdyr 09-5-0-09 Tidsfrist Forventet inddragelse Bemærkninger (Pipeline) NR AU ID nr. Indsatsområde Titel Kort beskrivelse (Formål, politisk baggrund og indhold) Leverance
Læs mereBilag 2: Arbejdsprogram 2017 (AU- Husdyrproduktion)
Bilag 2: Arbejdsprogram 2017 (AU- Husdyrproduktion) 4.01.2017 RÅDGIVNING Indsatsområde (jf. aftale) Evt. ID tidligere år Titel/område, beskrivelse, evt. politisk baggrund Frist for bestilling Frist for
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereOpstramninger i DANISH ordningen
Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift
Læs merePUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion
PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereL&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?
L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED? Christian Fink Hansen, Sektordirektør Billund D. 17. april 2018 AMBITIONEN - NY LF SVINEPRODUKTION STRATEGI Vi vil selv sætte retningen, flytte
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereBekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.
EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion
ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Fredericia D. 22. Aug. 2018 STRATEGI HOVEDBUDSKAB Landbrug og Fødevarer Svineproduktion Den bedste fremtidssikring er at være i førerposition.
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 411 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 411 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 20. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereKlima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion
Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink
Læs mereBarritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
Læs merePesticidrester i fødevarer
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereMRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN
MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN Poul Bækbo, HusdyrInnovation FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKA-RESISTENS MRSA driver processen MRSA Methicillin Resistent
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereSucces med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP
Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereInsekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion
Læs mereTale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereDokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereBilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 6. december 2004
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EUU alm. del - Bilag 82,FLF alm. del - Bilag 121 Offentlig Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer
Læs mereHvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?
Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og
Læs mereForbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)
Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen
Læs mereInformationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen
Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereJørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number
Læs mereDen gode Bestilling af forskningsbaseret myndighedsrådgivning
Den gode Bestilling af forskningsbaseret myndighedsrådgivning Som led i udvikling af det gode samarbejde mellem parterne er det hensigten, at FVM s medarbejdere anvender nedenstående skema og medsender
Læs mere22. Etablering af en besætning
22. Etablering af en besætning Du skal som udgangspunkt basere din husdyrproduktion på økologisk opdrættede dyr 304. Når din besætning er omlagt* eller begyndt omlægning*, skal du købe eller overtage dyr
Læs mereNy model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin
Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mereTil Høringsparterne J.nr Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI
Til Høringsparterne J.nr. 2016-15-31-00219 Ref. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/HKNI Dato: 29-08-2016 Høring over udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger
Læs mereListe over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018
Liste over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018 Generelt: Afsnittene er nu struktureret i en mere logisk rækkefølge: Afsnit 1 10: Omhandler det at omlægge til økologi
Læs mereKyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Læs mereØkologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag
Økologi og insekter? v/ Sybille Kyed, Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening 8. Februar 2017 Dansk Insektnetværk, temadag EU s økologiforordning 834/2007 2. Denne forordning gælder for følgende
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen
Læs mereSvineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget
Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen
Læs mereSEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE)
BAGGRUND FOR REDUKTION OG POLITISK SITUATION RUND OG POLITISK STATUS Status på ANTIBIOTIKAforbrug Differentieret gult kort MRSA FRAVÆNNING UDEN ZINK OG ANTIBIOTIKA - ER DET MULIGT? Poul Bækbo og Niels
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed/Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 2013-28-2301-01208/Dep sagsnr. 20200 Den 5. april 2013 FVM
Læs mereMælkeafgiftsfondens strategi
Mælkeafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Mælkeafgiftsfondens formål er at styrke mejeribrugets og kvægbrugets udviklingsmuligheder samt mejeriindustriens konkurrenceevne.
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 410 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 410 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 20. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/BRL Dep sagsnr.: 27612 Den 12. september 2014 FVM 311 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag
Læs mereUdvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin
Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin ViD-konference den 17. november 2016 Veterinærdirektør Per Henriksen Veterinærforlig II Styrket dyrevelfærd Udvikling af et dyrevelfærdsindeks,
Læs mereProbiotika. Poul Bækbo. - fravænning af en sund gris? Chefkonsulent, dyrlæge. Fodringsseminar
Probiotika - fravænning af en sund gris? Poul Bækbo Chefkonsulent, dyrlæge Fodringsseminar 10.04.19 Hvem er Poul Bækbo? 2.. Dyrlæge i 1982 ph.d. 1989 Dipl. ECPHM 2009 Specialdyrlæge 2018 To år i almen
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereLVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen
LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereNotat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereDyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mere- og kan rådgivningssystemet levere
Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mere59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI
59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion LVK kundemøde, Agerskov d. 6. november 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases?.. Europæisk beslutning tilbagetrækker
Læs mereHandlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015
Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Indledende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forlængelse af den nedsatte MRSA-ekspertgruppes anbefalinger udarbejdet et oplæg til en handlingsplan
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereKødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CC (MOF alm. del) stillet den 21. september 2016 af Simon Kollerup (S).
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CC (MOF alm. del) stillet den 21. september 2016 af
Læs mereBruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar
Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer
Læs mereFinn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:
NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mere! " #! #$ $ $! $ %& ' # $ ( # )*$#+,-$! ## $ ),. / #!0 $!!$ #"/12 "32 4! # $ %&$ ( #!0!$ #$ # # $ ),5$." 7%4
! 3, 45 3, 6-3 / 5 / + 5 /! 7 / 8 9 5 9 :!., / / ;! +
Læs mere