Eksempler på afværgeforanstaltninger og monitering

Transkript

1 Temamøde om Grundvandsindvinding og Natur, Envina. 30 oktober 2012 Eksempler på afværgeforanstaltninger og monitering Torben Ebbensgaard, biolog, COWI OKTOBER 2012 TEMAMØDE OM GRUNDVANDSINDVINDING OG

2 Disposition Hvorfor bekymre sig om indvinding af drikkevand ifht natur? Evt. kort supplere - om effekter af grundvandsindvinding på natur. EKSEMPLER (fokus på natur) De "nemme" - Dambrug 2 eksempler De "svære" - Drikkevandsindvindinger Skagen og København De "kreative" - Andet, infrastrukturprojekter 2

3 Hvorfor potentiel konflikt mellem grundvandsindvinding og natur? Vandstandssænkning (vandindvinding/dræning/grøftning) => fugtigbundskrævende vegetation udskiftes på (lang) sigt med mere tørketolerante arter De evolutionært udviklede tilpasninger, (økologiske, fysiologiske, anatomiske, morfologiske) til våd (næringsfattig) bund giver ingen "konkurrencefremmende" forspring på tør bund. (sammenhængende ventilationssystem af intercellulære rum, % intermediære, toksiske nedbrydningsprodukter i celler og omkring rødder) Vandstandssænkning => skrumpning og sætning af tørven. => diffusionshastigheden af ilt og redoxpotentialet stiger => sker en øget mineralisering af plantenæringsstoffer. Næringsstoffer langt mere tilgængelige for planter. Konkurrenceforholdene forskydes til fordel for de konkurrencestærke, hurtigvoksende arter på bekostning af små, nøjsomme, langsomtvoksende arter. Vegetationen udvikles mod mere eutrofe tilstande. Hastighed af succession øges (tilgroning mod skov). (birk 3 mdr) 3

4 Konkrete effekter af afvanding Tørven mineraliseres med en hastighed svarende til nedbrydning af 1-2 cm tykt tørvelag om året. Derved frigives ca kg plantetilgængeligt N/ha/år, hvilket øger produktionen. Produktion og artsantal i oligo- og mesotrofe (næringsfattige) økosystemer er negativt korrelerede. Dvs. at ved øget produktion (biomasse) falder artsantallet. Kilder og væld kan også påvirkes tilstrømning af kalk/jernholdigt vand svækkes Kapaciteten for at binde fosfater mindskes => yderligere næringstilgængelighed, fremme af konkurrencestærke arter og tilgroning 4

5 Tilgroning vandstandssænkning -"ond cirkel" Tilgroning bevirker i sig selv en yderligere, øget udtørring pga. af øget fordampning fra det store bladareal samt en iltning af rodzonen (tørven). Ung birke, ca. 2-3 m's højde fordamper dagligt ca. 200 liter vand. 5

6 Det gode eksempel - Dambrug Produktionen af regnbueørred i ferskvand foregår i ca. 275 dambrug (Fiskeridirektoratets Akvakulturregister, 2009) Fornyelse af tilladelse til vandindvinding i Modellering, vurdering og konsekvensvurderinger (Natura 2000 områder) Grundvandsindtagets påvirkning af rigkær, kilder, vindelsnegle, hedepletvinge, blank seglmos mv gav i en lang række tilfælde afslag om ny indvindingstilladelse - eller alternativt ændret vandiindtag (overfladevand) Eksempler fra Villestrup Ådal (N222) og Lindenborg Ådal (N18) 6

7 Miljømilliardprojekt, Villestrup Ådal (H222) Drømmeprojekt for kratluskere, skrækscenarium for erhvervsdrivende 7 dambrug konsekvensvurdering vurderer store problemer for N2000 og Mariager Fjord(2006) Miljømilliardprojekt (25 mio) => opkøb, produktionsstop, retablering 7

8 Driftændringer: Tingbæk og skillingbro, Lindenborg ådal (H20) 25 % produktion, ændret fra grundvandstil overfladevandsindvinding Retablering af kildeområder Naturskole og økologisk museumsdambrug med recirkulation 8

9 Eks. De svære: Drikkevandsindvinding Skagen (Læsø) Frederikshavn Vand ansøgte i 2008 Kommunen om tilladelse til fortsat indvinding af op til m 3 grundvand per år fra kildepladser i Bunken og Skagen Klitplantager Fra 32 eksisterende boringer i området (-2038) Kildepladser i og nær Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (H2 og F5, Råbjerg Mile og Hulsig Hede) Dvs. Sårbare naturtyper, ynglefugle og bilag IV arter. (Bidrag til N2000- og Miljøvurdering) Forsigtighedsprincippet medfører grundlæggende, at et projekt ikke kan tillades, medmindre det uden rimelig tvivl kan fastslås, at planen eller projektet ikke skader Natura2000-området. MEN: Forholdene i Natura2000-området er resultat af over 40 års indvinding. Dette betyder, at områdets beskyttelsesinteresser findes på grund/eller trods af 40 års indvinding. (ophør => op til en m's vandstigning) OG: Væsentlig samfundsmæssig interesse / hensyn til menneskers sundhed 9

10 Placering, Skagen og Bunken vandværker 10

11 Habitatnaturtypernes udbredelse 11

12 Afværgeforanstaltninger Spredning af indvindingen i et større område Trinvis udfasning af boringer ved Bunken Vandværk (nær de mest sårbare, overvågning beslutter hvilken rækkefølge) Etablering af supplerende forsyningsledning fra syd (Tolne Bakker) (sommer) Hæve vandspejl lokalt ved tilkastning/opstemning af grøfterne (opholdstid sommer) Udgravning af yderligere ynglevandhul for Løgfrø (kompensation for indvindingens mulige udtørring af eksisterende ynglevandhul (Tudsehavet)) Rydning af opvækst (reducere fordampning og anden trussel) Usikkerheder: Betydningen af landhævning, havstigning og 0-alternativet (1 m s stigning) 12

13 Igangsat overvågning Tilladelse gives på vilkår om operationel overvågning og gradvis genoprettelse af naturlig hydrologi i Natura 2000 området Genoptage pejlinger af grundvandstand fra moniteringsboringer overdraget fra Nordjyllands Amt, Fortsætte monitering af vandspejlet i Milesøerne pejleboring ved kildepladsen. Etablering af referenceboringer med tilhørende monitering af vandstandsniveau i områder, som forventeligt IKKE er påvirkede af grundvandsindvinding Overvågning af naturtyperne med henblik på vurdering af betydningen af ændret vandstand (NOVANA-natur, pin-point i 2190, et "område" indenfor konsekvenszonen og et referenceområde udenfor. Dokumentere om spredning af vandindvindingen har den tilsigtede virkning på naturtyperne og deres bevaringstilstand. Startet i 2009, men endnu ingen analyse af bot.data. 13

14 Naturtype overvågning - Vandstandsovervågning 14

15 Eks på Sløjfning af dræn (Lundby krat) I modsætning til Skagen og Læsø vurderes sløjfning af dræn i Lundby Krat (AAL) til fulde at kunne kompensere for ny kildeplads og indvinding af 1 mio m 3 drikkevand Prøveboringer Overvågning min. 1 år før indvinding starter, samt årlig botanisk og løbende grundvandspejling. Fortsættelse evalueres efter 3 år. 15

16 Københavns Energi (KE) "De muliges kunst" Eksisterende tilladelse på 106 mio. m 3, søgt om ny indvindingstilladelse på 72,15 mio. m 3, (+ anden indvinding). VVM og KP-tillæg p.t.. i Høring! 25 % er "bufferkapacitet" i tilfælde af nedbrud Fordelt på 7 indvindingsoplande og 49 kildepladser (+8), 19 kommuner! Vandplanerne angiver i det samme område reduktion på 21 mio. m 3 /år 12 Natura 2000-områder Grundvandsmodel: Den nationale vandressourcemodel (GEUS), enormt komplekst datamateriale og mange usikkerheder Vurderinger er "worst case" scenarium (fuld skrue på alle kildepladser) 16

17 Ændringer i trykniveau Grundvandsmodellen beregner ændring i trykniveau for hver beregningscelle (500 x 500 m (!!) på overfladen) Trykniveauændringer i det øverste modellag afspejler påvirkningen af det terrænnære grundvandsspejl dvs. potentiel påvirkning af natur Store usikkerheder generelt og i celler 17

18 Eksempel Vasby og Sengeløse Mose 18

19 Afværgeforslag Vandløb, KE For flere vandløb bl.a. habitatområdet "Køge Å" sker påvirkning således at vandplanens krav til medianminimumsvandføringen ikke kan overholdes Forslag til kompensation/afværge: Supplerende oppumpning af grundvand (!) i de kritiske måneder/uger (Dette kendes fra en række andre vandløb også i det jyske!) Regnvands-opsparing => vådområde => sikre minimumsvandføring v. Havdrup i kritiske perioder 19

20 Afværge vandløb: Overførsel fra søer Overførsel af vand fra (Haraldsted) Sø til Køge & Vigersdal Å i kritiske perioder Fra 0-16 uger/år, i størrelsesordenen 15/50 l/s => ½ mio. m3. 2 cm's fald Søens max-min-koter kan overholdes, etableres pumpestation med mikrofilter for alger, sneglelarver mm. Årlig driftsomkostning inkl. afskrivning af anlæg: 2,1 mio. kr. CO 2 -udledning ved 3 måneders drift: 35 tons (jf. Jens Rasmussen KE) 20

21 Overvågning vandløb og natur (KE) overvågning af vandføringen i det pågældende vandløb skal dels overvåge om vandføringskravet opfyldes og dels kunne styre de kompenserende foranstaltninger Der bruges om muligt eksisterende vandføringsstationer. Overvågning NATUR: Stor usikkerhed på de modellerede grundvandssænkninger betyder at: Overvågning igangsættes for at klarlægge om der REELT sker fald i grundvandsstand - og om faldet stammer fra KE's vandindvinding og om den medfører vegetationsændringer Prøveboringer FULD skrue! Inden indvindingsstart laves i faste prøvefelter med botaniske registreringer i 19 områder som jf. modellen vurderes påvirket. Sideløbende gennemføres pejlinger af dybe og terrænnære magasiner (hver 2. måned ) Måling af vertikale hydrauliske gradienter til input til mere specifik, invers modellering Sker væsentlige vandstandsændringer igangsættes afværge: 21

22 Forslag til afværgeforanstaltninger, natur (KE) Renovering af kildepladser: omlægning fra hævertsystem til dykpumper (forbedrer regulerings- og overvågningsmulighederne af de enkelte boringer (½ antal) Alle boringer i habitatnaturtyper erstattes af en ny boring uden for habitatnaturtyper. Eksisterende boringer i kritiske områder nedlægges eller flyttes så nærliggende, sårbare områder påvirkes mindst muligt Øget produktionspris pr. mio. kubikmeter ved 10 km flytning: 1,6 mio. kr. pr. år Øget CO 2 -udledning ved 10 km flytning: 120 t/år Udpumpning af rent grundvand til engvanding (N problematik) Oprensning af ynglevandhuller for stor vandsalamander eller spidssnudet frø - eller nygravning af vandhul nærmest muligt det påvirkede Tilstopning af dræn, ændret vandløbsvedligeholdelse, stemning af eller hævning af bundkoter i vandløb eller grøfter, der leder vand bort fra det pågældende område. Rydning af træopvækst for at mindske fordampningen (ikke i ellesump, askeskov eller skovbevokset tørvemose) Ændret pleje, rydning, intensivering af græsningstryk 22

23 Det sjove eksempel: Infrastrutur, Silkeborgmotorvejen 23

24 Vejen skal drænes. Kote [m] Vejkote GVS målt Stationering 24 Hængesæk

25 Grund- og overfladevandstanden er overvåget Boringer i området samt overfladepejling i hængesækken monitering af vegetationen 25

26 Forslag til afværgeforanstaltning, etablering af faskine til reinfiltrering af grundvand 26

27 30. TEMAMØDE OKTOBER OM 2012 GRUNDVANDSINDVINDING OG 27 Okker?? Virker det?

28 Mangler/spørgsmål og konklusioner Hvad er en væsentlig eller betydelig påvirkning (3, 5, 10, 25 cm?) Har vi modeller, der i både små og store projekter med rimelig sikkerhed kan anvise ændringer på 5 cm? Og er modellerne gode nok i trykvandsbetingede naturtyper? Hvad er 0-alternativet? og ER der reelle alternativer? Overvågning er IKKE afværge! Afværgeforanstaltninger som allerede er angivet i N2000-planen "tæller ikke"! Konklusion: Fagligt stærke, vedholdende, velkommunikerende medarbejdere kan få gennemført MEGET med/overfor ditto lydhøre bygherrer / konsulenter Der er brug for projekter med overvågning, som giver svar på reelle påvirkninger, effekt af afværgeforanstaltninger og bidrag til den samlede vidensbank! (Voldsted.) Så stil vilkår om overvågning og afværgeforanstaltninger, så vi kan blive klogere på hvad der virker, hvornår og hvordan! GOD FORNØJELSE. 28