Policy Brief Marts 2018
|
|
- Kristian Dideriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Policy Brief Marts 2018 Nedbringelse af næringsstofudledninger fra landbrugsjord til Østersøen via grundvand og vandløb Opfyldelse af miljømålsætningerne i Helsinki Kommissionens (HELCOM) handlingsplan og EU s Vandrammedirektiv vil kræve en betydelige ekstra indsats for yderligere at nedbringe udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor (N og P) til Østersøen. Det vil kun være muligt via gennemgribende ændringer i landbrugspraksis og arealanvendelse. Mellem 2014 og 2018 har forskere fra EU og Rusland undersøgt fremtidsscenarier, udviklet mere pålidelige modeller og analyseret nye strategier til at nedbringe udledningen af næringsstoffer til Østersøen. Omfattende indsatser har ført til mindre udledning af næringsstoffer til Østersøen, men klimaændringer og ændret arealanvendelse giver nye udfordringer. Geografisk differentiering er en smart og omkostningseffektiv måde til at nedbringe næringsstofudledning. Hovedbudskaber Klimaændringer vil i 2050 øge udledningerne af næringsstoffer til hele Østersøen med 4-10 % for kvælstof (N) og 6-20 % for fosfor (P). Der vil være store variationer mellem de forskellige oplande. Ændringer i samfundsmæssige forhold som areanvendelse og landbrugspraksis er lige så vigtige for næringsstofudledning som klimaændringer. Politiske beslutninger og forvaltning på disse områder er derfor afgørende for, hvorvidt næringsstofudledningen forøges eller mindskes i fremtiden. Geografisk differentierede strategier, som tilpasses de naturgivne betingelser i de enkelte oplande, gør det muligt at nedbringe næringsstofudledningen, uden at det går ud over landbrugsproduktonen. På oplandsniveau kan vi bestemme de geografiske forskelle i nitratreduktionen i grundvand og vandløbssystemer med rimelig god nøjagtighed. For at opnå det fulde udbytte af geografisk differentiering kræver det imidlertid detaljeret viden på markskala, hvilket er meget mere usikker. Implementering af nye strategier, som f.eks. geografisk differentiering, bør tilpasses forskelle i nationale og regionale forvaltningspraksis og kulturer. 1
2 Baggrund og projektaktiviteter Udledningerne af N og P til Østersøen toppede omkring 1980, hvorefter de faldt, først og fremmest på grund af forbedret spildevandsrensning. I dag kommer hovedparten af næringsstofferne fra landbruget. Klimaændringer vil imidlertid give anledning til stigende udledninger af næringsstoffer på grund af øget nedbør og højere temperatur. Et varmere klima giver endvidere mulighed for at udvide landbrugsarealet i de nordlige dele af Sverige, Finland og Rusland, hvilket kan forøge presset på Østersøen yderligere. Ved scenarieanalyser har BONUS SOILS2SEA vurderet hvordan ændringer i klima, arealanvendelse og landbrugspraksis vil påvirke udledningen af næringsstoffer til Østersøen i På trods af store reduktioner af næringsstofudledninger i de forgangne tre årtier vil betydelige ekstra indsatser være nødvendige for at opfylde HELCOM s Baltic Sea Action Plan og EU s Vandrammedirektiv. Derudover er mange lavthængende frugter, i form af billige og ukontroversielle virkemidler, allerede høstet, så der er behov for nye, innovative strategier. BONUS SOILS2SEA har analyseret en ny strategi, geografisk differentiering, hvor virkemidlerne målrettes mod områder med lav naturlig kapacitet til at fjerne næringsstoffer. Gennemførelse af nye strategier er meget afhængig af samfundsøkonomi, kultur og det politiske system. Ved hjælp af workshops og etnografiske studier i Danmark, Sverige og Polen har BONUS SOILS2SEA undersøgt potentialet for en co-governance tilgang i forvaltningen af næringsstofudledninger. Der er gennemført feltarbejde og modelleringsstudier i fire oplande i Danmark (Norsminde), Sverige (Tullstorp), Polen (Kocinka) og Rusland (Pregolya). BONUS SOILS2SEA har benyttet lokale data og viden til at forbedre de hydrologiske modeller for at kunne simulere vandstrømninger og transport af næringsstoffer for hele oplandet til Østersøen og estimere effekten af en geografisk differentieret strategi. Ændringer i klima, samfundsforhold og arealanvendelse indvirkning på Østersøen Genopretning af Østersøens økosystemer er kompliceret og kræver langtidsplanlægning og målrettede handlinger. HELCOM s Baltic Sea Action Plan, vedtaget i 2007, anerkendte klimaændringers betydning og fremhævede, at der kan blive behov for endnu strengere tiltag i fremtiden. Når næringsstofudledningen skal estimeres for 2050 er klimaændringer imidlertid kun én blandt mange betydende faktorer. Klimaændring er kun én blandt flere faktorer, der påvirker udledningen af næringsstoffer Ændringer i arealanvendelse og samfundsøkonomi er også væsentlige. Scenarier for klimaændringer kan beskrives ved hjælp af Representative Concentrations Pathways (RCPer), mens ændringer i samfundsøkonomiske forhold kan beskrives med Shared Socio-economic Pathways (SSPer). SSPerne beskriver fremtiden ved en kombination af fortællinger og kvantificerede udviklinger af demografi, økonomi og teknologi. BONUS SOILS2SEA har undersøgt hvordan fremtidige N og P udledninger til Østersøen kan påvirkes af ændringer i samfundsøkonomi og arealanvendelse under tre forskellige SSPer, udviklet for Østersøregionen af flere BONUS projekter (BALTICAPP, SOIL2SEA, SHEBA, og GOHERR). SSP1 (bæredygtig udvikling) beskriver en verden, der gør gode fremskridt og vedvarende indsatser henimod opfyldelse af bæredygtighedsmålene. SSP2 (middelvejen) er en verden, hvor de seneste årtiers udviklingstendenser fortsætter med nogen fremskridt henimod bæredygtighedsmålene. SSP5 (udvikling baseret på fossile brændstoffer) er en verden fokuserende på konventionel udvikling med sigte på økonomisk vækst som løsningen på sociale og økonomiske problemer. 2
3 De tre SSPer indebærer forskellige forudsætninger om, hvordan samfundsudviklingen påvirker arealanvendelse og landbrugspraksis, herunder gødskningen (se tabel 1). Tilsvarende er der gjort forudsætninger om befolkningsvækst, byudvikling, spildevandsrensning og luftforurening, som alle er faktorer, der påvirker næringsstofbelastningen til Østersøen. Tabel 1: Forudsætninger vedrørende ændringer i landbrug, atmosfærisk deposition og spildevandsrensning for Østersøregionen svarende til de tre Shared Socio-economic Pathways (SSPer) Ændringer i: SSP1 SSP2 SSP5 Bæredygtig udvikling Middelvejen Fossile brændstoffer Landbrugsareal - 10% 0% + 10% Husdyr - 50% 0% + 50% N-effektivitet i husdyrgødning + 10% + 5% - 10% Effektivitet af anvendt N-gødning - 5% 0 % + 5% Atmosfærisk deponering af N -40% -30% -15% Spildevandsrensning i byer (N/P) -35% / -40%* -20% / -25%* -16% / -23%* Spildevandsrensning på landet (N/P) -30% / -30%* -17% / -17%* 1% / -23%* *Det første tal refererer til ændringer i N og det andet til ændringer i P SSPerne indeholder ikke i sig selv effekter af klimaændringer. Det er der taget hensyn til ved at tilknytte klimascenariet RCP8.5, som svarer til en høj udledning af drivhusgasser, til hver af de tre SSPer. Resultaterne er analyseret for perioden omkring Effekten af klimaændringer er vist i figur 1 som gennemsnit af fire forskellige klimamodeller baseret på RCP8.5 scenariet. For hele oplandet til Østersøen resulterer klimaændringer svarende til RCP8.5 i en signifikant stigning i vandløbsafstrømning og næringsstofudledning (i gennemsnit 8% for N og 14% for P). De samfundsøkonomiske udviklinger, som repræsenteres af de tre SSPere i tabel 1, kan forøge udledningen med yderligere ca. 10 % (SSP5) eller reducere den til niveauer under den nuværende belastning (-19% for N og -6% for P), hvis samfundet prioriterer en bæredygtig udvikling (SSP1). Disse resultater skyldes ikke kun ændringer i landbruget, men også ændringer i andre dele af samfundet. Selvom landbrug er hovedkilden for næringsstofudledningen til Østersøen og står for 40-50% af den totale udledning, bidrager spildevand fra befolkning i by og på land, ifølge modelberegningerne, med ca. 15% af N og 38% af P. Ændringer i befolkning og spildevandsrensning kan således også føre til betydende ændringer i næringsstofudledningerne i SSPerne. N udledningerne påvirkes i højere grad af samfundsmæssige ændringer i SSPerne end P udledningerne. I SSP1 nedbringes N udledningen til 19% under det nuværende niveau, mens P kun nedbringes til 6% under det nuværende niveau. Forskellen skyldes, at adskillige SSP forudsætninger kun påvirker N (gødskning og atmosfærisk deponering). Ændringer i P udledning skyldes først og fremmest ændringer i arealanvendelse samt ændringer i befolkning og den tilhørende spildevandsrensning. 3
4 Ændring i forhold til nuværende belastning (%) BONUS SOILS2SEA Policy Brief TN TP 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% 8% 14% Kun klimaændring -19% -6% SSP1 + klimaændring -7% 5% SSP2 + klimaændring 11% 9% SSP5 + klimaændring Figur 1: Ændringer i total kvælstof (TN) og total fosfor (TP) udledninger til Østersøen for klimaændringer og tre forskellige socio-økonomiske scenarier Effekterne af ændringer i klima og socio-økonomiske forhold på N udledningerne er også beregnet for to oplande i Danmark (Norsminde) og Polen (Kocinka). Her er der benyttet detaljerede oplandsmodeller og lokale data om arealanvendelse og landbrugspraksis. Resultaterne viser, at effekten af klimaændringer kan være meget større lokalt end for hele Østersøen (op til 40 % øget N udledning). Tilsvarende påvirker SSPerne N udledningerne i de to oplande - i et tilfælde med mere end 50%. Sådanne store lokale ændringer tydeliggør behovet for yderligere studier for bedre at kunne kvantificere de fremtidige ændringer og de faktorer der forårsager dem. Geografisk differentieret regulering Hovedparten af de næringsstoffer, der tabes fra rodzonen, når ikke frem til havet på grund af en række biogeokemiske processer som kemisk reduktion, sorption og sedimentation. I de mest landbrugsintensive områder i Østersøens opland fjernes eksempelvis 50-80% af den nitrat, der udvaskes fra rodzonen, langs strømningsvejen ud til havet gennem grundvand, vådområder, vandløb og søer. Den naturlige fjernelse af næringsstoffer varierer meget fra sted til sted. Strategien i geografisk differentiering er at udnytte kendskab til, hvordan den naturlige næringsstoffjernelse varierer som illustreret i de to kort i figur 2 og 3. Det ville f.eks. være spild af ressourcer at indføre restriktioner på håndtering af N på marker, hvorfra 90% af N-udvaskningen fra rodzonen alligevel fjernes naturligt. Tilsvarende vil det være meget mere omkostningseffektivt at placere virkemidler til nedbringelse af N-udvaskning på marker med lav naturlig N-fjernelse på f.eks. 30%. Grundvand- og vandløbssystemer har varierende kapacitet til at fjerne næringsstoffer afhængig af deres placering i landskabet. Geografisk differentiering udnytter viden om disse forskelle til at målrette hvor indsatser skal placeres. 4
5 Regulering baseret på geografisk differentiering kan laves på flere måder. En mulighed er at placere virkemidler til nedbringelse af N-udvaskning på områder med lav naturlig N-reduktion og placere minivådområder, drænfilter-løsninger og tilsvarende, hvor N-fluxen er høj. En anden mulighed er at benytte N-reduktionskort som i figur 2 og 3 til at placere afgrøder og landbrugspraksis, så dyrkningsformer med stor udvaskning flyttes til områder med høj naturlig N-reduktion, og omvendt. Tilsvarende vil en strategi med geografisk differentiering indebære, at virkemidler til fjernelse af næringsstoffer i vådområder og vandløb placeres, hvor de har størst effekt. Det vil sige, at virkemidler som f.eks. genslyngning af vandløb, sedimentfælder og oversvømmelsesområder bør placeres på de vandløbsstrækninger, hvor de har størst effektivitet. Vandløb har den største kapacitet til fjernelse af næringsstoffer i de små vandløbsstrækninger, fordi opholdstiden her generelt er større og interaktionen af vand mellem vandløb og mikrobiologisk aktive zoner langs og under vandløbet (hyporheic zone) her er størst. Derfor er virkemidler i vandløb ofte mest effektive på øvre strækninger af vandløb, som afvander landbrugsarealer. Figur 2 (venstre) og 3 (højre). Såkaldte reduktionskort (også hyppigt kaldet retentionskort) kan være nyttige til at identificere områder med lav næringsstoffjernelse, hvor virkemidler vil have stor effektivitet. Figur 2 (til venstre) viser et N-reduktionskort for Norsminde oplandet, mens figur 3 (til højre) viser den geografiske fordeling af N-reduktionen for en landbrugsejendom indenfor Norsminde oplandet. N-reduktionskort, som vist i figur 2 og 3, udarbejdet på basis af eksisterende data er meget usikre på mark skala (1-10 ha), mens tal for den gennemsnitlige reduktion over større områder, som en landbrugsejendom eller et lille opland ( ha), vil være mere pålidelige. For at udnytte det fulde potentiale i geografisk differentiering, er det imidlertid nødvendigt at benytte reduktionskort med fin opløsning ( m). Hvis vi eksempelvis benytter et gennemsnitstal for N-reduktion over hele landbrugsejendommen i figur 3 vil den betragtelige gevinst ved at differentiere indenfor ejendommen forsvinde. Så på den ene side er N-reduktionskort med fin opløsning nødvendige for at udnytte potentialet i geografisk differentiering, men på den anden side er usikkerhederne på kort med fin opløsning så store, at de tilsyneladende umuliggør anvendelse af myndigheder, med den nuværende forvaltningspraksis. Dette paradoks udgør en stor udfordring. Problemet er nøje knyttet til håndteringen af usikkerheder. Med den nuværende forvaltningspraksis, hvor et centralt ministerium tager alle beslutninger og gennemfører konkrete reguleringer af, hvad landmænd må gøre på deres marker, tager ministeriet indirekte ansvaret for usikkerheden. Landmænd er, på den anden side, vant til at træffe beslutninger under usikkerheder, f.eks. i forbindelse med usikre vejr- og markedsforhold, men det er på deres egen risiko. Der er derfor behov for en ny forvaltningspraksis, hvis det fulde potentiale i geografisk differentiering skal udnyttes. 5
6 Mens der kun er en lille forsinkelse i næringsstofstrømme fra drænvand, kan transporttiden i grundvandet være meget lang. Det betyder, at resultaterne af en indsats rettet mod næringsstoftabet til det nedsivende grundvand i nogle områder ikke kan ses i det grundvand der strømmer op i vandløb før om mange år. Kvantificering af forsinkelsen af nitrat mellem rodzonen og overfladevand afhænger, ligesom ved vurderingen af N-reduktion, af et grundigt kendskab til de jordbundsmæssige og geologiske forhold på en tilstrækkelig lille rumlig skala. Dette medfører en udfordring i forhold til at måle og evaluere effekterne af virkemidlerne. Ikke desto mindre bør disse forsinkelser i grundvandssystemer inkluderes som et vigtigt element af N-forvaltningen i oplande med lange transporttider. BONUS SOILS2SEA resultaterne tyder på, at differentierede reguleringsstrategier har potentiale for en betydelige nedbringelse af N-udledninger uden at reducere landbrugsproduktionen. Resultater fra BONUS SOILS2SEA tyder på, at differentierede reguleringsstrategier har potentiale til en betydelig nedbringelse af næringsstofudledninger, uden at reducere landbrugsproduktionen. For eksempel viser estimater af de maksimale potentialer, at N-udledning fra intensivt dyrkede og grundvandsdominerede oplande i Danmark kan nedbringes med 8-26% ved at omfordele dyrkningspraksis. Optimalt placerede drænvirkemidler kan yderligere nedbringe udledningerne. N-udledninger, primært nitrat, i Sverige kan nedbringes med op mod 40% ved implementering af vandløbsvirkemidler. I praksis vil det dog ikke være muligt at udnytte det maksimale potentiale af de differentierede reguleringsstrategier, men selv en delvis succes kan yde et væsentligt bidrag til realiseringen af Østersøens miljømål. Implementering af en geografisk differentieret strategi i praksis Sam-styring (på engelsk co-governance) er en gennemskuelig og fleksibel tilgang, der gør det muligt for landmændene at deltage direkte i implementeringen af virkemidler og støtter anvendelsen af en geografisk differentieret indsats i praksis." De sociopolitiske og etnografiske undersøgelser, der er udført af BONUS SOILS2SEA, viser, at en forudsætnng for vellykkede geografisk differentierede tiltag er at de tilpasses eksisterende forvaltningspraksis og sociokulturelle forhold. Der er gennemført flere workshops med landmænd og andre interessenter på både lokalt niveau og på regionalt plan med interessenter fra hele Østersøregionen. Resultaterne fra disse workshops viser, at en differentieret tilgang i teorien kan anvendes under forskellige forvaltningspraksis. Den mest lovende anvendelse af geografisk differentiering forventes, hvis forvaltningen foregår som en såkaldt sam-styring (på engelsk co-governance). Under sam-styring kan landmænd (og andre interessenter) i et lille opland beslutte differentierede virkemidler ud fra lokal viden om området og med N-reduktionskort som et støtteværktøj (fremfor som reguleringsværktøj). Sammenlignet med den traditionelle topstyrede tilgang, overfører sam-styring en stor del af ansvaret til lokale landmænd eller oplandsråd. Mens ansvaret for fastsættelsen af krav til maksimal udledning forbliver hos ministeriet, kan ansvaret for, hvordan denne målsætning nås i praksis, overdrages til lokale aktører. Dvs. at planlægning og realisering af virkemidler (placering af vådområder, ændring af arealanvendelse, mv.) samt overvågning af virkemidlerne og deres effekt på udledningerne vil ske i et samarbejde mellem landmændene i oplandet. Sådanne kollektive indsatser forudsætter, at der er tillid mellem alle involverede parter, at der findes succeshistorier fra andre steder, og at beslutningsprocesserne gentagne gange involverer de samme personer og procedurer. Årsagen til, at netop en sam-styrings strategi har størst potentiale i forhold til differentieret regulering, er, at den giver mulighed for en gennemskuelig og fleksibel tilgang, der kan håndtere usikkerhederne i datagrundlaget samt tilpasses til ændringer i klima og arealanvendelse, teknologiske fremskridt, socioøkonomiske drivkræfter og nye politiske prioriteringer. På trods af de positive argumenter for sam-styring er det den lokale kontekst og forvaltningspraksis, der afgør, om den er gennemførlig i praksis. Vores etnografiske studier viste, at opfattelser, værdier og overbevisninger om miljøspørgsmål, som bestemmer interessenternes behov og accept af virkemidler og regler, er vidt forskellige i de tre områderne i Danmark, Polen og Sverige. 6
7 I Norsminde, Danmark, var de landmænd, der deltog i diskussionerne, meget velinformerede og viste stor interesse for geografisk differentiering gennem en samstyringstilgang. De aktuelt anvendte N-reduktionskort med lav opløsning (15 km 2 eller grovere) giver et pålideligt billede af N-reduktionen på stor skala, men tillader kun at udnytte en brøkdel af potentialet i differentierede strategier. Brugen af N-reduktionskort med høj opløsning til geografisk differentiering blev mødt med en vis skepsis, på grund af de store usikkerheder forbundet med N- reduktion på mark- eller bedriftsskala. På grund af denne usikkerhed foretrak landmændene at bruge N- reduktionskort med høj opløsning til informative formål, fremfor regulering, suppleret med lokal viden og tilpassede virkemidler som en del af en sam-styringstilgang. Sverige har allerede en lang historie med brugen af sam-styring, og i Tullstorp blev topstyrede forvaltningsmetoder ikke anset som en hensigtsmæssig måde at nedbringe N udledninger på. Tullstorpåns Ekonomisk Förening er et eksempel på et lokalt initiativ, som giver et godt grundlag for at eksperimentere med mere innovative løsninger såsom geografisk differentiering. På lokalt plan i Sverige blev den primære fordel ved sam-styring anset at være den øgede autonomi for landmændene. På en workshop på nationalt niveau, blev sam-styring set i et positivt lys af interessenterne på grund af dens kommunikative og adaptive tilgang. Det blev betragtet som en mulighed for at opbygge tillid - en vigtig del af sam-styringsstrategier - og at resultere i et mere produktivt samarbejde mellem myndigheder og interessenter. Med hensyn til den praktiske implementering blev det foreslået, at den nationale myndighed (i dette tilfælde Den Svenske vandforvaltning Havs- og vattenmiljöenheten ) kunne være ansvarlig for at fastlægge de overordnede rammer for sam-styring, yde finansiel støtte og fastlægger regler. Forskellige tilgange og virkemidler kan så testes og anvendes på oplandsniveau. Et fuldstændigt overdragelse af ansvaret fra det nationale til oplandsniveau blev betragtet som problematisk; men overførsel af en vis grad af autonomi til oplandsråd/oplandskonsulenter blev dog anset for at være nødvendig for en effektiv gennemførelse af en sam-styringsstrategi. I Kocinka, Polen, blev en differentieret tilgang anset som muligt, men interessenter i dette område viste en manglende støtte til bottom-up processer. Af historiske årsager (generel mistillid til kooperative tilgange og dominansen af småskala og deltids landbrug) foretrak interessenterne i Kocinka området at arbejde inden for det eksisterende forvaltningssystem med en topstyret tilgang og med en klar og retfærdig regulering. I betragtning af de aktuelle problemer med usikkerhed (på de meget detaljerede kort) eller anvendelighed (af kort med lav opløsning) er en topstyret tilgang til geografisk differentiering i øjeblikket ikke en foretrukken mulighed for Kocinka. For at nedbringe N udledninger inden for rammerne af det eksisterende forvaltningssystem, kan alternative politiske muligheder, der involverer et mindre regimeskift i forvaltningen, gennemføres (f.eks. større viden om problemet, økonomisk støtte og incitamenter til bæredygtigt landbrug). 7
8 Budskaber til politiske beslutningstagere De nyeste resultater omkring klimaforandringer for Østersøregionen er endnu ikke medtaget i politiske dokumenter. På grund af den betydelige effekt, som klimaændringerne forventes at have på næringsstofudledninger, er det vigtigt, at disse allerede nu overvejes nøje og integreres i opdateringerne af EU's vandrammedirektiv og HELCOM s Baltic Sea Action Plan. Der findes en række virkemidler til at nedbringe næringsstofudledninger (f.eks. dyrkning af efterafgrøder, genopretning af vådområder, etablering af nye minivådområder). Ved fastlæggelsen af hvilke tiltag der skal anvendes, er et langsigtet (30-årigt) perspektiv vigtigt for at finde virkemidler, der er modstandsdygtige over for fremtidige klimaændringer og ændringer i arealanvendelse, og som dermed reelt er omkostningseffektive. Næringsstoffer kan tage alt fra et par uger til flere årtier om at blive transporteret gennem undergrunden/grundvandet og ud til Østersøen. Derfor er det vigtigt, at virkemidlerne planlægges, implementeres og overvåges med disse transporttider i mente. Geografisk differentiering er et lovende tiltag til at nedbringe næringsstofudledninger. Ikke desto mindre kræver det et forbedret og langt mere finmasket datagrundlag med hensyn til hydrogeologiske, jordbunds- og vegetationsforhold. Derfor bør lokale interessenter og borgere opfordres til at bidrage til dataindsamlingen, ligesom data bør gøres frit tilgængelige med mulighed for integration i modeller sammen med data fra andre kilder. En sam-styringstilgang, der anvendes på oplandsniveau/lokalt plan, og som er tilpasset den lokale kontekst, har potentiale for at opbygge mere produktive partnerskaber, idet lokale interessenter får mulighed for at engagere sig og i samarbejde med myndighederne om at gennemføre en mere effektiv implementering af en strategi til geografisk differentiering. BONUS SOILS2SEA partnere: Geological Survey of Denmark and Greenland, Copenhagen; Aarhus University; AGH University of Science and Technology, Krakow; KTH Royal Institute of Technology, Stockholm; Swedish Meteorological and Hydrological Institute, Norrköping; Ecologic Institute, Berlin; Sorbisense A/S, Tjele; Atlantic Branch of P.P.Shirshov Institute of Oceanology of the Russian Academy of Sciences, Kaliningrad. Forfattere af dette Policy Brief: Jens Christian Refsgaard; Anne Lausten Hansen; Alena Bartosova; Katriona McGlade; Jørgen Eivind Olesen; Nico Stelljes; Przemysław Wachniew; Anders Wörman. Flere oplysninger kan findes her: BONUS SOILS2SEA ( ) er støttet af BONUS (Art 185), finansieret i fælleskab af EU og Innovationsfonden, Den Svenske Miljøstyrelse (Naturvårdsverket), det Polske Nationale Center for Forskning og Udvikling, Det Tyske Ministerium for Uddannelse og Forskning (Bundesministerium für Bildung und Forschung) og Den Russiske Fond for Grundforskning (RFBR) 8
Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen
Norsminde Oplandsråd, Norsminde Kro, 24. november 2016 Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Professor Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereMILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus
MILJØ &GØDSKNING JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus MILJØ &GØDSKNING & S TA T O G L A N D B R U G Resultater fra ekskursion til Skåne 26. marts 2018 DEN
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mere"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne
"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereRegn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs merePlantekongres i Herning den 14. januar 2010
Plantekongres i Herning den 14. januar 2010 Andre virkemidler til gavn for både miljø og produktion Indlæg v/vand- og naturchef Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Disposition for indlæg Kort
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereParticipatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet
dnmark Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet Foulum, 27. Februar 2018 Peter Stubkjær Andersen, IGN KU Andreas Aagaard Christensen, IGN KU Henrik Vejre, IGN KU Erling Andersen,
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mere8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17
Læs mereSeminar. Fremtidig forvaltning af strukturfondene: Hvorledes skal ansvaret fordeles? Bruxelles, den 3. og 4. marts 2003
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORAT REGIONALPOLITIK Planlægning, virkning, koordinering og evaluering Seminar Fremtidig forvaltning af strukturfondene: Hvorledes skal ansvaret fordeles? Bruxelles, den
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereHvad kan vi? hvilke rammer har vi?
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereGår jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs merePERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER
PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereUsikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under
Læs mere