Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden"

Transkript

1 Bilag 7.2 Kvælstofreduktionsberegninger til kystvande: Fejlbehæftede, forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden På trods af en betydelig indsats for at forbedre grundlaget for at beregne indsatsbehovet til kystvande i vandområdeplaner er beregningerne endt med i vid udstrækning at være fejlbehæftede, at der er sket en forvredet fortolkning af egne resultater og i udpræget grad en tilsidesættelse af allerede kendt viden om specifikke vandområder. Indhold Resumé... 1 Generelt om beregningsmetoder... 1 Usikkerheder... 2 Opnåelighed af miljømål... 3 Forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden eksempel Ringkøbing Fjord... 4 Tilsidesættelse af viden eksempel Stege Nor... 6 Forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden eksempel Odense Fjord... 7 Referencer... 9 Resumé Til beregning af kvælstofreduktionsbehovet til danske kystvande anvendes en række forskellige modelsystemer. Usikkerheden ved beregninger som kan påvises, er langt større end angivet i vandområdeplaner. Det kan samtidig påvises, at miljømålene er urealistisk højt målsat, og at reduktionsmålene for kvælstof kun vil have en begrænset effekt på miljøtilstanden i mange, især åbne, danske vandområder. Kvælstofreduktionsmålsætningerne er i mange tilfælde sket på baggrund tilsidesættelse af konkrete målinger og viden til fordel for generelle data som påfører vandområder kraftige reduktionsbehov; dette i flere tilfælde hvor målsætninger er opnået eller tæt på at være opnået. Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som er sendt i høring frem til den 23. juni 2015, er beregnet af Aarhus Universitet og DHI. 3 forskellige metoder er blevet anvendt til at udregne indsatsbehovet for danske kystvande. Mekanistiske modeller, statistiske modeller og meta-analyser (Ref 1-3). I flere vandområder er opstillet to eller flere modeller, hvorfor det er muligt at sammenligne resultater. Mekanistiske modeller er de mest komplekse modeller og beskriver flest processer, eksempelvis inkluderer disse modeller fjordens næringsstofpuljer i sedimentet og vandudskiftning med de omkringliggende vandområder. Antallet af udarbejdede mekanistiske modeller har været begrænset på grund af omkostninger ved udviklingen af disse, og der er anvendt mekanistiske modeller for Limfjorden, Roskilde Fjord, Odense Fjord og de åbne dele af de indre danske farvande. Der er nyere mekanistiske modeller for en række fjorde som ikke er anvendt i vandområdeplaner, eksempelvis Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Præstø Fjord, Karrebæk Fjord, Norsminde Fjord og formentligt flere. For flere af disse vandområder er anvendt meta-analyser i stedet for at anvende den tilgængelige viden. Mekanisti-

2 ske modeller giver mulighed for at foretage en række følsomheds-analyser af et specifikt vandområde. For eksempel hvad iltsvind betyder for et område, hvad fosforpuljen betyder i sedimentet, hvilken effekt retablering af ålegræs har. Sådanne analyser er kun i meget ringe omfang udført, og anvendelsen af modellerne har primært været fokuseret på at vurdere effekten af reduceret kvælstoftilførsel. Modellerne har således kun i ringe omfang været anvendt til analyser som kunne føre til de mest omkostningseffektive virkemidler jævnfør Vandrammedirektivets bestemmelser herom. De statistiske modeller dækker over en sammensætning af statistisk validerede og ikke-validerede modeller, generelle sammenhænge og skøn. Et samlet indsatsbehov er under betegnelsen statistiske modeller opnået ved en vægtning mellem disse. Der er forsøgt at opsætte statistiske modeller for 24 vandområder jævnfør valideringsnotat for statistiske analyser (ikke publiceret). Aarhus Universitet argumenterer for at anvende et gennemsnit af flere indikatorer, hvorved man mener, at usikkerheden på beregningen af det samlede indsatsbehov minimeres. De interkalibrerede indikatorer vægter dobbelt så meget som de resterende indikatorer og indsatsbehovet for alle fem indikatorer vil samlet være: Samlet indsatsbehov=(2x1+x2+x3+x4+2x5)/7 (7) Hvor X1 til X5 er indsatsbehov for henholdsvis klorofyl, iltsvind, sæsonfordeling af DIN og Chl a, N- begrænsning og Kd. Klorofyl og Kd er beregnet efter statistiske sammenhænge på baggrund af data, men i flere tilfælde kan disse sammenhænge ikke anvendes. Det er derfor kritisabelt, at der anvendes generelle sammenhænge, når konkrete data indikerer en ikke-direkte sammenhæng mellem klorofyl/kd og N-tilførsel. Indsatsbehov for iltsvind er baseret på skøn og DIP-Chla og N-begrænsning er baseret på generelle sammenhænge. Samlet set, er der i de statistiske modeller indbygget en lang række skøn og antagelser som ofte er ude af trit med det konkrete vandområde. Meta-analyse er helt generelle sammenhænge mellem kvælstof og eksempelvis klorofyl, og der er ikke anvendt data for den specifikke fjord, og den enkelte fjord er ikke specifik vurderet ud fra dens karakteristika. Dette vil give sig udslag i reduktionsbehov som slet ikke er vurderet i forhold til det konkrete vandområde. Usikkerheder Beregning af indsatsbehovet består af flere sammensatte elementer: Vurdering af tilstand, fastsættelse af grænse mellem god/moderat tilstand og beregning af reduktionsbehov. Hvad angår det sidste led har Aarhus Universitet (AU) og DHI foretaget en vurdering for de områder, hvor der både er opsat statistiske modeller og mekanistiske modeller. Usikkerheden er herefter opgjort ved at sammenligne de resulterende indsatsbehov som jævnfør deres opgørelse er mellem 6 og 28 %. Bag disse tal gemmer der sig imidlertid en noget større usikkerhed, som afsløres når modeller sammenlignes mere direkte: For Lillebælt beregnes et reduktionsbehov af AU via modelsammenhæng mellem klorofyl og N-reduktion fra dansk opland på 134 %. Dette udtrykker i sig selv, at modellen ikke er anvendelig. Kun ved at tilføre andre parametre, iltsvind, DIP-chl og Nbegrænsning, som enten er skønnet eller fremkommet ved brug af generelle tal, fås et middel på 58 % som er tæt på DHI middel på 56 %.

3 Ved at se på enkeltelementer i usikkerhedsvurdering fremgår det klart at usikkerheden ved de beregnede reduktionsbehov er langt større end det som fremgår at tabel i AU/DHI rapport. Opnåelighed af miljømål Der må helt overordnet sættes spørgsmålstegn ved selve miljømålenes opnåelighed. Ålegræssets dybdegrænse er fastsat med baggrund i observationer for 100 år siden, og det er ikke sandsynligt at disse dybdegrænser er realistiske at opnå grundet de meget store forandringer, som er sket i over de sidste 100 år. Dels grundet klimaet, som er blevet varmere og med mere nedbørsrige vintre, og dels grundet den gennerelle forværrede miljøtilstand i Østersøen grundet det store fosforindhold heri, hvilket bidrager til uklart vand og næringsstoffer til Lillebælt. Hvad angår den andel af klorofyl og lys (Kd) som i Lillebælt kan forklares med danske kvælstofbidrag, er den beregnet med DHI mekanistiske model og på grund af den store vandudskiftning udgør den for lys under 5 % og for klorofyl mellem 5 og 15 % (side i ref 2). Den relative lille effekt som danske reduktioner vil have i Lillebælt ses også af figur nedenfor, for sammenhænge mellem kvælstof og lys (Kd) som er udarbejdet af DHI. Med andre ord, så er der manglende proportionalitet mellem indsats og gevinst. De beregnede kvælstofreduktioner vil have yderst alvorlige økonomiske konsekvenser for landbruget. Dette skal sammenholdes med de relativt beskedne gevinster i vandmiljøet i form af svagt forbedret sigtdybde (Kd) og lidt lavere planktonindhold (klorofyl), og det må være helt nødvendigt at lave undtagelser for området, eller justere miljømålene således de bliver opnåelige. Grænsen mellem god og moderat tilstand for klorofyl er for Lillebælt, Syd og Lillebælt, Bredningen sat til 1,5 µg/l (ikke publiceret rapport). Dette er det laveste niveau i danske farvande og lavere end fastsat i farvandet ved eksempelvis Anholdt hvor det er 1,6 µg/l. Hvis niveauet blev fastsat til 1,9 µg/l som ved Storebælt, NV ville målet allerede være nået eller være tæt på at være nået jævnfør nedenstående graf udarbejdet af DHI.

4 Figur. DHI beregning med mekanistisk model for Lillebælt. Responskurve for reduktion i dansk bidrag af kvælstof og respons i klorofyl. Selv ved kraftig reduktion i N, sker kun lille forbedring i klorofyl. Forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden eksempel Ringkøbing Fjord Det samlede indsatsbehov for fjorden er i vandområdeplaner opgjort til 1473 ton N ud af en tilførsel på 4109 ton N (opgjort ) svarende til en reduktion på 36 %. AU har beregnet indsatsbehovet til 40 %, som er fremkommet ved et middel af Chl a (klorofyl-a), Kd (Lys), samt 3 andre indikatorer: Iltsvind, DIP-Chl-a, og N-begrænsning. Som udgangspunkt har man forsøgt at opstille en statistisk sammenhæng for henholdsvis klorofyl og Kd til kvælstof. De øvrige 3 parametre er vurderet på baggrund af skøn og generelle data. Indsatsbehov for 5 indikatorer beregnet og vurderet af AU Chl a (klorofyl) Indsatsbehovet for Chl a er fremkommet ved en opstilling af en statistisk model for sammenhæng mellem Chl a og kvælstoftilførsel. Modellen har jævnfør tabel 3 i ref1 en forklaringsgrad på 52 %, og giver jævnfør validering (ikke publiceret dokument AU) en god gengivelse af data.

5 Model (linje) og målinger (punkter). Model for sammenhæng mellem klorofyl og N-tilførsel Specifikt for Chl a (klorofyl) er der påtrykt et indsatsbehov på 39 %. Det er medbaggrund i de seneste fem års data, for klorofylindhold, som ligger lige over og under 8 µg/l, svært at finde nogen begrundelse for så kraftig reduktionsbehov for klorofyl. Klorofylindhold på 8 µg/l, er grænsen mellem god og moderat tilstand for Ringkøbing Fjord (jævnfør rapport, Naturstyrelsen). Kd (lys) Indsatsbehovet for Kd er fremkommet ved en opstilling af en statistisk model for sammenhæng mellem Kd og kvælstoftilførsel. Modellen har jævnfør tabel 3 i ref1 en forklaringsgrad på 23 %, og betyder jævnfør validering (ikke publiceret dokument AU) at man skal være varsom ved anvendelse af modellen. Det fremgår også af valideringsgraf nedenfor, at sammenhængen ikke er god. Model (linje) og målinger (punkter). Model for sammenhæng mellem Kd (lys) og N-tilførsel På baggrunds af AU s egen validering af model, er der intet videnskabeligt belæg for at påtrykke et indsatsbehov med baggrund i Kd på 75 % reduktion i N-tilførsel. Når det samtidig kan konstateres ved årlig monitering, at havgræsser i dag breder sig og vokser ud over fjordens målsatte dybdegrænse må indsatsbehovet betegnes som direkte fejlagtigt.

6 Tilsidesættelse af viden om havgræsser i fjorden Fjordens bestand af især Langstilket havgræs og Børstebladet Vandaks har de sidste 10 år været i konstant positiv fremgang og breder sig på større lavvande områder. De breder sig også ud på større dybder og er kommet ud over den dybdegrænse på 2,2 m som definerer god tilstand. Ålegræs findes i en meget lille bestand tæt ved slusen i Hvide Sande. En bestand som har stået der i mange år uden at brede sig på trods af, at lysklimaet i fjorden har gjort det muligt. Hvorvidt saltholdigheden varierer for meget og bliver for lav, eller om det er andre fysiske presfaktorer eller manglende frøpulje, som er årsag til manglende fremgang, er uvist. Vandrammedirektivet lægger ikke specifikt vægt på ålegræs, men på blomsterplanter generelt i definitionen kvalitetselementer, som skal definere god økologisk tilstand. Fra dansk side har man valgt at interkalibrere ålegræs, hvorfor der lægges vægt på denne i bedømmelsen af god økologisk tilstand. Det giver imidlertid ingen mening, at fasthold tilstandsbedømmelse på baggrund af ålegræs, når andre havgræsser breder sig i fjorden og dertil allerede har opnået målet om dybdeudbredelse på 2,2 m. Videnskabeligt er det velbeskrevet, at ålegræs klarer sig på større dybder end eksempelvis havgræs, som findes i fjorden, hvorfor potentialet er til stede for at ålegræs skulle kunne være på større dybde end 2,2 m. Comparison of individual transects showed a consistent pattern of zonation where R. maritima (Børstebladet Vandaks) occupied the nearshore, shallower area which graded to a mixed zone of R. maritima and Z. marina at intermediate depths. At the deepest part of the beds, Z. marina (ålegræs) was the only species found. (ref4) Tilsidesættelse af viden eksempel Stege Nor Der er her anvendt en meta-analyse og der ikke er brugt specifikke data for fjorden, alligevel er der opstillet et N-reduktionsbehov på hele 72 %. Dette er sket ved at påtvinge et reduktionsbehov for Kd (lys) på 75 %, klorofyl 122 % og iltsvind 0 % jævnfør tabel 7 i ref.3. Reduktion på mere end 100 % er ikke muligt, hvilket mere end noget andet illustrerer at meta-analysen består af komponenter som hver især ikke er anvendelige og samlet giver et tilfældigt middel på 79 % kvælstofreduktion, som er nedsat i vandområdeplaner til 72 %. Fjorden har i vandområdeplanerne fået betegnelsen ringe med baggrund i ålegræs og dårlig med baggrund i klorofyl. Stege Nor er et lavvandet mindre nor på Møn med en vandudveksling til åbent farvand som er begrænset via havneanlæg og bro ved Stege. Stege Nor har desuden et relativt lille opland, ikke meget større end noret selv. Det betyder, at effekten af reduktion i oplandet vil være forholdsvis lille. Det fremgår ret tydeligt af nedenstående luftfoto, at der er vegetation på bunden, derfor er analysen forkert, idet meta-analysen påtvinger et kvælstofreduktionsbehov for Kd (lys) med baggrund i, at der skal være lys til bundvegetationen. Hvis Naturstyrelsen med ansvar for Vandområdeplaner havde interesseret sig for, hvad Naturstyrelsen med ansvar for Natura2000planer havde skrevet om Stege Nor i Natura2000 basisanalyse (ref. 4), så ville man i Vandområdeplaner med baggrund i observationer kunne beskrive tilstanden som god for ålegræs, idet der er ålegræs på dybeste positioner i fjorden jævnfør Naturstyrelsen jævnfør Natura2000 basisanalyse: Hele Stege Nor er kortlagt som kystlagune (1150) (prioriteret naturtype). Oplandet er ikke særlig stort, hvilket betyder at vandkvaliteten i noret til dels er styret af vandet fra Stege Bugt. På grund af det meget smalle løb ud til Stege Bugt, sker vandudskiftningen i noret imidlertid langsomt.

7 Langt størstedelen af noret er lavvandet og har en udbredt bundvegetation domineret af havgræs og vandaks. I den centrale og dybe del af noret er der bede med ålegræs. Små bede med flotte store kransnålalger ses hist og her. På Maglegrund, som har stenrevs karakter, er der tætte forekomster af blæretang på de mange sten. De lavvandede områder har et veludviklet dyreliv, som muslinger, snegle og børsteorme, der udgør fødegrundlaget for rastende vandfugle. Naturstyrelsen har i vandområdeplaner tilsidesat konkret viden om fjorden, i dette tilfælde egne observationer fra Natura2000 basisanalyse til fordel for en meta-analyse, hvor der ikke er anvendt specifik viden om fjorden. Med baggrund i Naturstyrelsen egne observationer fra Natura2000 basisanalyse kan det konstateres, at der ikke er behov for et indsatsbehov og, at tilstanden skal ændres fra ringe og dårlig for henholdsvis ålegræs og klorofyl til god for begge biologiske kvalitetselementer. Forvredet fortolkning af egne resultater og tilsidesættelse af viden eksempel Odense Fjord Reduktionsbehovet for kvælstof, jævnfør vandområdeplaner, er for indre og ydre del af Odense Fjord 614 ton N, svarende til en reduktion på 43 % i forhold til niveau. For Odense Fjord er der opsat en mekanistisk model. Endvidere er der lavet en statistisk model for ydre del og en metaanalyse for indre del. Jævnfør rapport Modeller for danske fjorde og kystnære havområder del1 er de beregninger, der er foretaget med mekanistiske model ikke anvendt til fastsættelse af kvælstofreduktionsbehovet for Odense Fjord. Det er en simpel meta-analyse gældende for fjordens indre del, som er referencegivende for både ydre og indre del jævnfør tabeludklip. Figur. MEK model dvs DHI mekanistiske model angiver reduktionsbehov for fjorden på 23%, men er ikke anvendt til målfastsættelse. (Tabel i ref3) Det høje indsatsbehov for Odense Indre Fjord på 48 % er fremkommet ved et middel af Chl a (klorofyl-a), Kd (Lys), samt 3 andre indikatorer: Iltsvind, DIP-Chl-a, og N-begrænsning). Som udgangspunkt har man forsøgt at opstille en statistisk sammenhæng for henholdsvis klorofyl og Kd til kvælstof. Dette har ikke kunnet lade sig gøre for Odense Fjord indre del, og man har derfor valgt at anvende generelle data, det vil sige meta-analyse til fastsættelse af det samlede reduktionsbehov for fjorden.

8 Konklusionen er, at der ses bort fra et resultat på 23 % kvælstofreduktionsbehov, som er beregnet via den avancerede og dyre DHI model til fordel for en simpel meta-analyse uden brug af specifikke data for fjorden, som anviser et kvælstofreduktionsbehov på 48 %. Konkrete forhold for fjorden Ydre del af Odense Fjord er kendetegnet ved, at der er lys til stede ved bunden i størstedelen af området. På trods af dette udbreder ålegræsset sig ikke som ventet. Dette kan eksempelvis ses på luftfoto for ålegræs på lavt vand ved Bregnør Havn. Dette skyldes mange fysiske stressfaktorer som er påvist i REELGRASS og NOVAGRASS forskningsprojekter. Den væsentligste faktor til at få ålegræs tilbage i Ydre del af fjorden, og dermed god økologisk tilstand, er ikke at øge sigtdybden, men aktivt at reetablere ålegræs. Ved reetablering af ålegræs vil der ske en positiv feedback på miljøtilstanden, i form af mere klart vand og mindre planteplankton i vandet, hvilket er eftervist på storskala niveau i USA (Orth et al., Mar Ecol Prog Ser. Vol. 448: ) og ved modelsimuleringer fortaget af DHI med mekanistisk model for fjorden Typisk for Odense Fjord et område med ålegræs som ikke har bredt trods tilstrækkeligt lys. Den indre del af Odense Fjord, Seden Strand med videre, er præget af at være et aflukket område, hvorved de finere partikler ikke kan undslippe det lave vand. Området er derfor præget af dyndbund og er i en fastlåst tilstand, som ikke vil ændre sig væsentligt selv med yderligere reduktioner i kvælstof. Dette skyldes, at de organiske partikler som udgør dyndbunden, og som hvirvles op i vandsøjlen, først nedbrydes over mere end 50 år jævnfør forsøg udført af Syddansk Universitet. En eventuel yderligere reduktion af næringsstoffer skal, for at gøre nytte inden for rammerne af Vandrammedirektivet tidsfrister, kombineres med andre tiltag. Mulige tiltag er såkaldt sandcapping, hvor rent sand fra sejlrender føres ud oven på dyndbunden, således der startes på en frisk bund og næringsstoffer og fint organisk materialet bliver begravet. Dette vil også betyde at flere bundplanter vil kunne trives i den indre del af fjorden på grund af klarere vand og fordi planternes rødder får en bedre forankringsevne. Nye beregninger Det er muligt med DHI modellen at konsekvensberegne både ålegræs reetablering og sandcapping, men dette er ikke gjort på trods af, at modellen er til rådighed. Dermed er det ikke undersøgt

9 hvilke andre og eventuelt billigere virkemidler, som kunne erstatte eller kombineres med en næringsstofreduktion for at komme nærmere de ønskede miljømål. Der leves således ikke op til kravene i vandrammedirektivet om at finde omkostningseffektive virkemidler. Da målsætningen for N- reduktion til fjorden er meget høj, 43 %, og beregnet på baggrund af generelle tal må der derfor, sammen med den manglende undersøgelse af alternative og billigere virkemidler, sættes spørgsmålstegn ved proportionalitetsprincippet. Et så voldsomt kvælstofreduktionsmål vil have nogle meget store omkostninger uden at de ønskede mål vil kunne nås på grund af manglende ålegræsudbredelse, trods tilstrækkeligt lys og dyndbund i indre del af fjorden. Referencer Ref 1: Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 3 Statistiske modeller og metoder til bestemmelse af indsatsbehov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. april 2015 Karen Timmermann, Jesper Christensen, Ciarán Murray & Stiig Markager Institut for Bioscience Ref 2: Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov DHI - Anders Chr. Erichsen, Hanne Kaas Ref 3: Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning DHI, Anders Chr. Erichsen og Hanne Kaas DCE, Karen Timmermann, Stiig Markager, Jesper Christensen, Ciarán Murray, Aarhus Universitet Ref 4: Distribution of Zostera marina L. and Ruppia maritima L. sensu lato along depth gradients in the lower Chesapeake Bay, U.S.A. Robert J Orth, Kenneth A Moore Virginia Institute of Marine Science, School of Marine Science, College of William and Mary, Gloucester Point, VA 23062, U.S.A. Aquatic Botany (Impact Factor: 1.47). 11/1988; DOI: / (88)

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fejl og mangler ved det faglige grundlag for indsatsen i vandområdeplanerne 2015-2021 Der er beskrevet et kvælstofindsatsbehov

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Bilag 7.1 Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Jan Kloppenborg Møller og Lasse Engbo Christiansen DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 17. juni 2015 1 Formål Formålet

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser

Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Notat fra DCE og DHI Dato: 24. januar

Læs mere

DTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige.

DTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige. Der har i den senere tid været fremført en række påstande om det faglige grundlag for vandplanerne, som DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udarbejdet i samarbejde med blandt

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Høringssvar vedr. de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015 2021

Høringssvar vedr. de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015 2021 Juni 2015 Høringssvar vedr. de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015 2021 Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Sammendrag Den danske andel af kvælstof i kystvandene omkring Fyn er i de fleste tilfælde

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Juni 2015. Høringssvar til Vandområde Nissum fjord: Yder Fjord, Mellem Fjord og Felsted Kog hhv. 129, 130, 131

Juni 2015. Høringssvar til Vandområde Nissum fjord: Yder Fjord, Mellem Fjord og Felsted Kog hhv. 129, 130, 131 9629 6666. www. hflc.dk Nupark 47. 7500 Holstebro Birk Centerpark 24. 7400 Herning Juni 2015 Høringssvar til Vandområde Nissum fjord: Yder Fjord, Mellem Fjord og Felsted Kog hhv. 129, 130, 131 Nissum Fjord

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen Marint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Formål Udvikling af modelværktøjer med henblik på at forbedre det faglige

Læs mere

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind!

Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag. Folketinget opfordres til at gribe ind! Naturstyrelsen vil fortsat administrere på usikkert grundlag Folketinget opfordres til at gribe ind! Af Gårdejer Carsten Søborg Andersen 9440 Aabybro, carstensoeborg@live.dk, og Gårdejer, cand. agro. Kristian

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Natur og Landbrugskommissionen

Natur og Landbrugskommissionen Natur og Landbrugskommissionen Den 29. juni 2012 Kvælstofarbejdsgruppen Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag... 2 2. Om Kvælstofarbejdsgruppen... 3 3. Hvad påvirker det marine miljø?... 5 4. Hvor kommer kvælstofudledningen

Læs mere

Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet

Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet Ålegræsværktøjet i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet Maj 2011 Ålegræsværktøjet i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere