Newsletter Nr. 11,
|
|
- Randi Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Newsletter Nr. 11, Kære læsere! Indledningsvis vil vi gerne takke alle, der har deltaget i vores seneste undersøgelse, hvor resultaterne, som bliver analyseret i øjeblikket, vil danne grundlag for det videre arbejde. I den nye udgave af nyhedsbrevet informerer vi om, hvilke konsekvenser det vil få for modtagere af en tysk pension at give afkald på en udenlandsk pension i fremtiden, og hvorfor Tyskland har taget forbehold over for den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig hjælp. Det seneste emneblad handler om grænseoverskridende uddannelse. Retten i Sønderborg skulle fælde dom i en sag om skolegang over grænsen. Endvidere beretter vi om en sag om en tysk vandrende arbejdstagers ret til fri bevægelighed inden for Nordisk Råds medlemslande og om problemet med kollision mellem to afledte rettigheder til ydelser ved sygdom. Efter et kort tilbageblik på den seneste "Grenznetz"-konference i Aachen, kaster vi sidst i nyhedsbrevet et blik på Schweiz, hvor vi informerer om, hvilke nye regler der har været gældende her siden april i år. Pontifex-teamet Liebe Leserinnen und Leser, einleitend möchten wir uns bei Ihnen für die Teilnahme an unserer jüngsten Umfrage bedanken, deren Auswertungsergebnisse die Grundlage unserer weiteren Arbeit bilden werden. Die Auswertung dauert noch an. In der neuen Ausgabe unseres Newsletters berichten wir darüber, welche Konsequenzen es für Bezieher einer deutschen Rente zukünftig haben wird, auf eine Fremdrente zu verzichten, und warum Deutschland einen Vorbehalt gegen das Europäische Fürsorgeabkommen angemeldet hat. Um grenzüberschreitende Ausbildung geht es in unserem neuen Themenblatt. Über grenzüberschreitenden Schulbesuch hatte auch das Gericht in Sønderborg zu urteilen. Außerdem berichten wir über einen Fall, in dem es um die Freizügigkeitsrechte einer deutschen Wanderarbeitnehmerin innerhalb der Länder des Nordischen Rats geht, sowie über die Problem der Kollision zweier abgeleiteter Ansprüche auf Leistungen bei Krankheit. Nach einer kurzen Rückschau auf das letzte Grenznetz -Treffen in Aachen werfen wir einen Blick auf die Schweiz. Welche neuen Regelungen dort seit April dieses Jahres gelten, erfahren Sie am Schluss unseres Newsletters. Ihr Pontifex-Team Hvem er kompetent institution ved afkald på udenlandsk pension? I et cirkulære af har Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung - Ausland (DVKA) meddelt, at den afviger fra sin hidtidige opfattelse af, hvordan den kompetente sygeforsikringsinstitution skal fastlægges ved afkald på udenlandsk pension. Zuständiger Träger bei Verzicht auf Fremdrente Die Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung Ausland (DVKA) hat in einem Rundschreiben vom mitgeteilt, dass sie von ihrer bisherigen Auffassung, wie der Krankenversicherungsträger bei Verzicht auf eine Fremdrente zu bestimmen ist, abweicht.
2 Det vedrører de tilfælde, hvor en pensionist ikke kun oppebærer pension fra Tyskland, men også fra en anden EU-medlemsstat. Bor en pensionist i udlandet, og modtager vedkommende udelukkende en tysk pension, er vedkommende forsikret i Tyskland via Krankenversicherung der Rentner (KVdR). I henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 883/04 har han da ret til naturalydelser i bopælsstaten, dvs. lægebesøg, medicin, plejeydelser etc., som udredes af institutionen i bopælsstaten for KVdR's regning. Oppebærer en pensionist desuden en pension i bopælsstaten, påhviler sygeforsikringen ikke længere den tyske institution, såfremt pensionisten samtidig har krav på naturalydelser i henhold til lovgivningen i bopælsstaten. I sådanne tilfælde, hvor pensionen i bopælsstaten kun udgør et lille beløb, kunne man være fristet til at give afkald på denne pension for derved at være omfattet af tysk sygeforsikring. I sådanne tilfælde har DVKA hidtil afgjort, at afkald på en pension ikke har nogen indvirkning på den forsikringsretlige tilknytning i henhold til forordning (EF) nr. 883/04. Ved at give afkald på pensionen, skulle tilknytningen med hensyn til lovvalget i medfør af artikel 23 ikke kunne omgås og derved de facto skabe en ret til at vælge sygesikringsstatus. En pensionist, som giver afkald på pensionen fra en anden medlemsstat, kunne på trods af dette afkald på den udenlandske pension således ikke blive forsikret via KVdR. Med hensyn til den forsikringsretlige tilknytning skal det for fremtiden være afgørende, hvorvidt den udenlandske pension rent faktisk bliver udbetalt. Da der ikke sker udbetaling, hvis der gives afkald på pensionen, er pensionisten ikke længere tilknyttet de sociale sikringsordninger i bopælsstaten, men KVdR. Dies betrifft die Fälle, in denen ein Rentner nicht nur aus Deutschland, sondern auch aus einem anderen Mitgliedstaat der Europäischen Union eine Rente bezieht. Wohnt ein Rentner im Ausland und bezieht ausschließlich eine deutsche Rente, ist er in Deutschland über die Krankenversicherung der Rentner (KVdR) versichert. Er hat dann im Wohnland nach Art. 23 der VO (EG) Nr. 883/04 Anspruch auf Sachleistungen, das heißt Arztbesuche, Medikamente, Pflegedienstleistungen etc., die der Wohnortträger auf Rechnung der KVdR leistet. Bezieht ein Rentner zusätzlich eine Rente des Wohnlandes, wäre der deutsche Träger nicht mehr für die Krankenversicherung zuständig, wenn der Rentner gleichzeitig einen Anspruch auf Sachleistungen nach den Rechtsvorschriften des Wohnlandes hat. In Fällen, in denen die Wohnlandrente nur einen geringen Betrag ausmacht, könnte die Versuchung bestehen, auf diese Rente zu verzichten, um dadurch in den Genuss der deutschen Krankenversicherung zu kommen. Bislang hat die DVKA in solchen Fällen entschieden, dass der Verzicht auf eine Rente keine Auswirkungen auf die versicherungsrechtliche Zuordnung nach der VO (EG) Nr. 883/04 hat. Die kollisionsrechtliche Zuordnung des Art. 23 sollte nicht durch ein Rentenverzicht unterlaufen und damit de facto ein Wahlrecht des Krankenversicherungsstatus geschaffen werden. Ein Rentner, der in einem anderen Mitgliedstaat auf die dortige Rente verzichtet, konnte somit trotz Verzicht auf die Fremdrente nicht über die KVdR versichert werden. Künftig soll für die versicherungsrechtliche Zuordnung maßgebend sein, ob die ausländische Rente tatsächlich ausgezahlt wird. Da bei einem Rentenverzicht keine Auszahlung erfolgt, wird der Rentner nun nicht mehr dem Sozialversicherungslandes des Wohnlandes zugeordnet, sondern der KVdR.
3 Det er en dom fra den øverste tyske socialdomstol af (B 5 R 8 / 10 R), der ligger til grund for DVKA's ændrede holdning. Domstolen var af den opfattelse, at 46 i den tyske lov om social sikring, bog I (SGB I), ikke kan anvendes ved afkald på en pension fra en EU-medlemsstat. 46, stk. 2 forbyder ganske vist at give afkald på sociale ydelser, hvis en tredjepart derved påføres udgifter, men domstolen slog fast, at en ret til pension ikke er at betragte som en social ydelse i lovens forstand. Der veränderten Auffassung der DVK liegt ein Urteil des undessozialgerichts vom (B 5 R 8 / 10 R) zugrunde. Das BSG hat entschieden, dass 46 SGB I bei Verzicht auf eine Rente aus einem EU-Mitgliedstaat nicht anwendbar ist. Zwar verbietet 46 Abs. 2 den Verzicht auf Sozialleistungen, wenn dadurch Dritte belastet werden, jedoch stellt das BSG in seinem Entscheidung fest, dass es ein Anspruch auf Rente nicht als Sozialleistung im Sinne des Gesetzes anzusehen ist. Forbehold over for den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig hjælp Med virkning pr har Forbundsrepublikken Tyskland taget forbehold over for den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig hjælp vedrørende ydelser i medfør af SGB II. Statsborgere i lande, der har tiltrådt konventionen (bl.a. Danmark), har således ikke uden videre ret til tysk kontanthjælp kaldet Arbeitslosengeld II ("Hartz-IV") under ophold i Tyskland. I henhold til 7, stk. 1, 1. punktum i SGB II har alle arbejdsdygtige personer, der har behov for hjælp, mellem 15 år og pensionsalderen med sædvanligt opholdssted i Forbundsrepublikken Tyskland ret til grundsikring for arbejdssøgende (ALG II). I medfør af bestemmelsens 2. punktum har udenlandske arbejdstagere og selvstændige, der arbejder i Tyskland, også denne ret, også selv om de midlertidigt har nedsat erhvervsevne på grund af sygdom eller en ulykke, bliver ufrivilligt ledige efter mindst et års beskæftigelse eller starter på en erhvervsuddannelse i tilslutning til en erhvervsmæssig beskæftigelse. I henhold til 7, stk. 1, 2. punktum, nr. 1 og 2 i SGB II er udlændinge, som ikke opfylder ovennævnte krav eller hvis opholdsret alene følger af formålet Vorbehalt gegen das Europäische Fürsorgeabkommen (EFA) Die Bundesrepublik Deutschland hat mit Wirkung zum für Leistungen nach dem SGB II einen Vorbehalt gegen das Europäische Fürsorgeabkommen (EFA) erklärt. Damit haben Angehörige der EFA- Staaten (u.a. Dänemark) während ihres Aufenthalts in Deutschland nicht mehr ohne Weiteres Anspruch auf Arbeitslosengeld II ( Hartz-IV ) 7 Abs. 1 S. 1 SGB II gewährt allen erwerbsfähigen und hilfebedürftigen Personen von 15 Jahren bis zum Renteneintrittsalter, die ihren gewöhnlichen Aufenthalt in der Bundesrepublik Deutschland haben, einen Anspruch auf Grundsicherung für Arbeitsuchende (ALG II). Diesen Anspruch haben nach Satz 2 der Vorschrift ebenso in Deutschland tätige ausländische Arbeitnehmer und Selbständige auch dann, wenn sie entweder infolge Krankheit oder Unfall vorübergehend erwerbsgemindert sind, nach mindestens einjähriger Beschäftigung unfreiwillig erwerbslos werden oder im Anschluss an eine Erwerbstätigkeit eine Berufsausbildung aufnehmen. Ausgenommen hiervon sind nach 7 Abs. 1 S. 2 Nr. 1 und Nr. 2 SGB II Ausländer, die oben genannte Voraussetzungen nicht erfüllen oder deren
4 med at søge beskæftigelse, undtaget herfor. Som beskrevet i "Pontifex"- emneblad nr. 4 ("ALG II og mobilitet"), afgjorde den øverste tyske socialdomstol ved dom af , at en statsborger i en af konventionens signatarstater har ret til ligebehandling og dermed til ALG II under ophold i Tyskland, også selv om han udelukkende opholder sig i Forbundsrepublikken med henblik på at søge beskæftigelse. Da konventionen forpligter de deltagende stater til at sikre en statsborger fra en anden deltagende stat hjælp på lige fod med og på samme vilkår som landets egne statsborgere, må ydelse af grundsikring til arbejdssøgende ifølge domstolen ikke håndhæves mere restriktivt i forhold til den af konventionen begunstigede personkreds end over for tyske statsborgere. Forbundsrepublikken Tysklands forbehold over for den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig hjælp kommer som en reaktion på ovennævnte dom. Med forbeholdet, som kan gøres gældende i medfør af konventionens artikel 16, litra b), gives der udtryk for, at Tyskland ikke påtager sig en forpligtelse til at yde ALG II til udenlandske statsborgere på lige fod og på samme vilkår. Dermed finder udelukkelsesgrundene i 7, stk. 1, 2. punktum i SGB II igen anvendelse på statsborgere fra konventionens signatarstater. Bundesagentur für Arbeit har allerede reageret og udstedte en vejledning herom den (Geschäftsanweisung SGB II Nr. 8). Ifølge avisen "Die Welt" af skal retten til underholdshjælp i medfør af SGB XII (social bistand) dog være undtaget fra forbeholdet over for den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig hjælp. På forespørgsel fra partiet "Die Linke" har det tyske forbundsministerium for beskæftigelse og sociale anliggender erklæret, at arbejdssøgende uden tysk pas ganske vist ikke har ret til ALG II, men muligvis til social bistand. Aufenthaltsrecht sich allein aus dem Zweck der Arbeitsuche ergibt. Wie im Pontifex -Themenblatt Nr. 4 ( Arbeitslosengeld II und Mobilität ) dargestellt, hatte das Bundessozialgericht mit Urteil vom entschieden, dass ein Staatsangehöriger eines EFA-Unterzeichnerstaates bei einem Aufenthalts in Deutschland einen Anspruch auf Gleichbehandlung und somit auf ALG II hat, auch wenn er sich ausschließlich zur Arbeitssuche in der Bundesrepublik aufhält. Da das EFA die betreffenden Staaten verpflichtet, einen Staatsbürger aus einem EFA- Staat die gleiche Fürsorge wie einem eigenen Staatsbürger zu gewähren, darf nach Vorgabe des Gerichts die Gewährung von Grundsicherung für Arbeitsuchende für den vom EFA begünstigten Personenkreis nicht restriktiver gehandhabt werden als gegenüber deutschen Staatsbürgern. Der nun erklärte Vorbehalt der Bundesrepublik Deutschland gegen das Europäische Fürsorgeabkommen ist eine Reaktion auf das oben genannte Urteil. Mit dem Vorbehalt, der nach Art. 16 Buchstabe b) EFA möglich ist, wird zum Ausdruck gebracht, dass Deutschland keine Verpflichtung übernimmt, ALG II in gleicher Weise und unter gleichen Bedingungen an fremde Staatsangehörige zu leisten. Damit finden die Ausschlussgründe nach 7 Abs. 1 S. 2 Nr. 1 und 2 SGB II auf die Staatsangehörigen der EFA-Vertragsstaaten wieder Anwendung. Die Bundesagentur für Arbeit hat bereits reagiert und am die Geschäftsanweisung SGB II Nr. 8 erlassen. Einer Meldung der Zeitung Die Welt vom zufolge soll der Anspruch auf Hilfen zum Lebensunterhalt nach dem SGB XII (Sozialhilfe) jedoch vom EFA-Vorbehalt ausgenommen sein. Auf eine Anfrage der Partei Die Linke habe das Bundesministerium für Arbeit und Soziales erklärt, dass für Arbeitssuchende ohne deutschen Pass zwar kein Anspruch auf ALG II, aber womöglich auf Sozialhilfe bestehe.
5 Emnebladet "Uddannelsespraktik i udlandet" udkommet "Uddannelsespraktik i udlandet - De vigtigste spørgsmål før udlandsopholdets begyndelse" er titlen på det nye emneblad. Som annonceret i den seneste udgave af nyhedsbrevet skal emnebladet give et overblik over de væsentlige arbejds-, skatte- og socialretlige spørgsmål i forbindelse med grænseoverskridende uddannelsespraktikophold som en kortfattet og forståelig brochure. Intentionen har været at samle svarene på de mange problemstillinger om emnet i ét dokument. Det er således velegnet som opslagsværk for både praktikere, undervisere og elever/lærlinge. Du kan finde emnebladet på vores hjemmeside på adressen Themenblatt Ausbildungspraktika im Ausland erschienen Ausbildungspraktika im Ausland Die wichtigsten Fragen vor Beginn des Auslandsaufenthalts lautet der Titel unseren neuen Themenblatts. Wie in der letzten Ausgabe unseres Newsletters angekündigt, soll das Papier als kurz gefasste und verständliche Broschüre einen Überblick über die wesentlichen arbeits-, steuer- und sozialversicherungsrechtlichen Fragen im Zusammenhang mit grenzüberschreitenden Ausbildungspraktika geben. Unsere Intention war es, die weitverstreuten Antworten auf die vielfältigen Fragestellungen zu dem Thema in einem einzigen Papier zu bündeln. Damit eignet es sich als Nachschlagewerk sowohl für Praktiker wie für Ausbilder und Auszubildende. Sie finden das Themenblatt auf unserer Homepage unter: Grenznetz-seminar i Aachen "TaskForceNet" var turnusmæssig vært for "Grenznetz"-konferencen, og den første af slagsen i 2012 blev afholdt i Aachen den april. Som tidligere meddelt, er "Grenznetz" et samarbejdsnetværk mellem fem tyske grænseregioner, som strækker sig fra Bodensøen til Region Sønderjylland- Schleswig. Den nordligste grænseregion var igen repræsenteret ved "Pontifex"-medarbejderne Peter Hansen, Claus Gerlach Hansen og Thomas Haber. Den halvårlige konference havde for første gang deltagelse af jurister fra den nyligt oprettede "Task Force Grenzgänger", som organisatorisk er tilknyttet beskæftigelsesministeriet i delstaten Saarland i Saarbrücken. Det tætte arbejdsprogram omfattede aktuelle udviklinger i de forskellige regioner og problemer med koordineringen af de sociale sikringsordninger i EU samt spørgsmål om international skatte- og arbejdsret. Fællesnævner for alle emner var deres relevans for den fri bevægelighed i Europa, særligt for Grenznetz-Seminar in Aachen Vom April 2012 lud die TaskForceNet als turnusgemäßer Gastgeber zum ersten Grenznetz -Treffen des Jahres 2012 in die Kaiserstadt Aachen ein. Wie schon früher berichtet, steht Grenznetz für ein Kooperationsnetzwerk fünf deutscher Grenzregionen, das sich vom Bodensee bis zur Region Sønderjylland-Schleswig erstreckt. Die nördlichste Grenzregion wurde wieder von den Pontifex -Mitarbeitern Peter Hansen, Claus Gerlach Hansen und Thomas Haber vertreten. Erstmals nahmen an dem Halbjahrestreffen Juristen der jüngst ins Leben gerufenen Task Force Grenzgänger teil, die organisatorisch im Arbeitsministerium des Saarlandes in Saarbrücken angesiedelt ist. Das dichte Arbeitsprogramm umfasste aktuelle Entwicklungen in den Regionen und Probleme der Koordinierung der Sozialversicherungssysteme der EU sowie Fragen des Internationalen Steuer- und Arbeitsrechts. Gemeinsamer Nenner aller Themen war ihre
6 arbejdstagere og pensionister. Relevanz für die Freizügigkeit, insbesondere der Arbeitnehmer und Rentner, in Europa. Grænsegængerstatus i stedet for opholdsret Pontifex præsenterede ved Grenznetz-seminaret i Aachen en sag, der umiddelbart synes at dreje sig om opholdsret og de fællesskabsretlige regler herfor, altså opholdsdirektivet 2004/38 og den nationale implementering af direktivet, men indeholdt også en række andre aspekter. En tysk statsborger har siden 1988 haft ophold og bopæl i Danmark og siden 1993 tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 år i.h.t. gældende opholdsregler. Fra 2007 og til ultimo 2011 var den pågældende beskæftiget i Sverige med svensk bopælsadresse og svensk skattenr. pga. denne beskæftigelse og pga. et ønske om at integrere sig med arbejdsstedet. Den faste ejendom i Danmark samt bohave blev opretholdt i Danmark, hvor der blev taget ophold i weekender og ferier. Ejendommen blev ikke udlejet ikke i perioden. Da personen primo 2011 henvender sig til de danske myndigheder i forbindelse med genaktivering af sit danske CPR-nr., bliver den permanente opholdstilladelse i Danmark ophævet med den konsekvens, at der løber en ny 5 års frist til erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold. Den pågældende oplever i den forbindelse en utryghed og usikkerhed med hensyn til sin status i Danmark i det hele taget, men der kan i sådanne tilfælde også være et aspekt i forhold til krav om selvforsørgelse ved tidsbegrænset opholdstilladelse. EU-opholdsdirektivet 2004/38 fastsætter i art. 16, stk. 4, at fravær fra værtsmedlemsstaten i 2 år medfører, at retten til tidsubegrænsede ophold Grenzgängerstatus statt Aufenthaltsrecht Beim Aachener Grenznetz-Seminar stellte Pontifex einen Fall vor, bei dem es unmittelbar um das Aufenthaltsrecht und die entsprechenden Gemeinschaftsregelungen geht, d. h. die Freizügigkeitsrichtlinie 2004/38 und deren nationale Umsetzung, er weist aber zudem eine Reihe weiterer Aspekte auf. Eine deutsche Staatsangehörige hat seit 1988 Aufenthalt und Wohnsitz in Dänemark, und nach fünf Jahren Aufenthalt erhielt diese 1993 eine Daueraufenthaltserlaubnis gemäß den geltenden Aufenthaltsregelungen. Von 2007 bis Ende 2011 war die Betreffende in Schweden beschäftigt. Wegen dieser Beschäftigung und weil sie sich im neuen Beschäftigungsstaat integrieren wollte, hatte sie eine schwedische Wohnsitzadresse und eine schwedische Steuernummer. Die Immobilie in Dänemark sowie der Hausrat wurden in Dänemark aufrechterhalten, wo sie sich an Wochenenden und im Urlaub aufhielt. Die Immobilie wurde in diesem Zeitraum nicht vermietet. Als sich die Person Anfang 2011 an die dänischen Behörden wendete, um ihre dänische Personenkennziffer (CPR-nr.) wieder zu aktivieren, wurde die Daueraufenthaltserlaubnis in Dänemark mit der Folge aufgehoben, dass eine neue fünfjährige Frist zum Erwerb des Rechts auf Daueraufenthalt läuft. Die Betreffende erlebte in diesem Zusammenhang eine Unsicherheit und Verunsicherung bezüglich ihres prinzipiellen Status in Dänemark. In solchen Fällen kann jedoch auch der Aspekt des Erfordernisses der wirtschaftlichen Unabhängigkeit bei einer befristeten Aufenthaltserlaubnis zum Tragen kommen. Die EU-Freizügigkeitsrichtlinie 2004/38 sieht in Artikel 16 Abs. 4 vor, dass die Abwesenheit vom Aufnahmemitgliedstaat für die Dauer von zwei
7 mistes, og at der påbegyndes en ny femårsperiode med tidsbegrænset opholdstilladelse. I forhold til opholdsretten betragtes personen således som værende udrejst i forbindelse med sin beskæftigelse i Sverige, men der kan i denne sag argumenteres for, at der i realiteten er tale om en grænsegænger med reelt ophold i Danmark, hvor vedkommende har centeret for sine livsinteresser. Personen kan så nu forsøge at imødegå afgørelsen med at gøre sin grænsegængeregenskab gældende. Den pågældende person oplever i denne sag endvidere en forskelsbehandling på dette arbejdsmarked med hensyn til rettighederne for ophold for nordiske statsborgere og EU-statsborgere samt generelt barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i Øresundsområdet. Jahren zu einem Verlust des Rechts auf Daueraufenthalt führt, und dass ein neuer fünfjähriger Zeitraum mit befristeter Aufenthaltserlaubnis beginnt. Bezogen auf das Aufenthaltsrecht gilt die Person in Verbindung mit ihrer Beschäftigung in Schweden als ausgereist, in diesem Fall lässt sich aber zu ihren Gunsten argumentieren, dass in der Tat von einem Grenzgänger mit tatsächlichem Aufenthalt in Dänemark die Rede ist, wo die Betreffende ihren Lebensmittelpunkt hat. Die Betreffende kann somit jetzt versuchen, dieser Entscheidung entgegenzutreten, indem sie ihre Grenzgängereigenschaft geltend macht. Ferner erlebte die betreffende Person in diesem Fall eine Benachteiligung auf diesem Arbeitsmarkt in Bezug auf die Aufenthaltsrechte von skandinavischen Staatsangehörigen gegenüber Unionsbürgern sowie ganz allgemein Barrieren hinsichtlich der Arbeitnehmerfreizügigkeit in der Öresundregion. Skolegang over grænsen og EU-retlige principper En sag ved Retten i Sønderborg om socialt bedrageri i forbindelse med skolegang over grænsen rejser principielle aspekter om arbejdskraftens frie bevægelighed og sociale fordele i forbindelse med udøvelse af beskæftigelse i et andet EU-land, herunder spørgsmålet om diskrimination, når en arbejdstager er bosat i et land og dennes børn søger skolegang i et andet land. Sagens baggrund er, at et dansk forældrepar bosiddende i Sydslesvig har ladet to af deres børn gå i skole i Danmark. Forældrene, der er danske statsborgere og igennem deres beskæftigelse i Danmark har været skattepligtige i Danmark, erhvervede i 2006 en ejendom i Gråsten (nu Sønderborg) Kommune med henblik på renovering og tilbageflytning fra Tyskland. I den forbindelse blev denne danske adresse anvendt som Grenzüberschreitender Schulbesuch und Grundsätze des Unionsrechts Ein Fall vor dem Amtsgericht Sønderborg über Sozialbetrug in Verbindung mit einem grenzüberschreitenden Schulbesuch zeigt grundsätzliche Aspekte der Arbeitnehmerfreizügigkeit und Sozialnutzung bei der Ausübung einer Erwerbstätigkeit in einem anderen EU-Staat auf, darunter die Frage der Diskriminierung, wenn ein Arbeitnehmer in dem einen Land wohnhaft ist und seine Kinder die Schule im anderen Land besuchen. Zum Hintergrund: Ein dänisches, in Südschleswig wohnhaftes Elternpaar ließ zwei seiner Kinder in Dänemark zur Schule gehen. Die Eltern, die beide dänische Staatsangehörige sind und durch ihre Beschäftigung in Dänemark auch hier steuerpflichtig waren, erwarben 2006 zwecks Renovierung und Rückkehr aus Deutschland eine Immobilie in der Kommune Gråsten (jetzt Sønderborg). Bei der Anmeldung zunächst in
8 folkeregisteradresse ved tilmeldingen til først en dansk friskole og senere til en kommunal folkeskole. Imidlertid blev planerne om indflytning sat i bero på grund af sygdom, og er ikke senere blevet ført ud i livet. - Folkeskole og mellemkommunal refusion Det kan have spillet en rolle for bedragerisagen, at der er tale om skolegang på folkeskoleniveau, og at der har været en mellemkommunal refusion, idet der var sket folkeregistertilmelding med bopælsadresse i en dansk kommune, mens børnene gik i skole i en anden kommune. Denne afregning i henhold til det frie skolevalg har formentlig medvirket til, at forholdet er blevet opdaget, og at der er rejst et tilbagebetalingskrav for oppebåret støtte, tilskud og udgifter i forbindelse med dels skolegang i en kommunal folkeskole og dels i en friskole. Det skal bemærkes, at det for friskolens vedkommende er væsentligt dyrere at være udlandselev (med en udenlandsk adresse) end at være elev med bopæl i Danmark. Skolegang over grænsen på universitets- og gymnasieniveau samt vuggestue/børnehave udgør ikke noget problem, men det forholder sig øjensynligt anderledes med folkeskolen. Det har været omtalt i medierne, at der skulle eksistere en aftale i Øresundsregionen, ifølge hvilken danskere bosat i Sverige kunne lade deres børn gå i skole i Danmark og tage dem med, når de alligevel tager på arbejde i Danmark. En sådan aftale har ikke kunnet bekræftes. Tværtimod er reglerne, at det ikke kan lade sig gøre, men det kan ikke afvises, at der kan være forekommet særlige enkeltstående tilfælde, hvor kommunen grundet særlige omstændigheder har givet tilladelse. I Øresundsregion har man valgt den mere integrerende model, at der indenfor danskerkolonier i Skåne er opstået danske spor på nogle svenske skoler. einer dänischen Privatschule und später in einer kommunalen Volksschule wurde dabei diese dänische Adresse als Meldeadresse benutzt. Die ursprünglichen Pläne einer Rückkehr nach Dänemark wurden indessen krankheitsbedingt auf Eis gelegt und später nicht realisiert. - Volksschule und interkommunale Erstattung Für das Betrugsverfahren könnte von Belang gewesen sein, dass es sich um einen Schulbesuch auf Volksschulebene handelt und dass eine interkommunale Erstattung erfolgt ist, da bei der Meldebehörde die Wohnsitzadresse in der einen dänischen Kommune angegeben wurde, während die Kinder in einer anderen Kommune zur Schule gingen. Diese gemäß dem Grundsatz der freien Schulwahl erfolgte Abrechnung hat vermutlich dazu beigetragen, dass der Fall ans Licht gekommen ist und ein Rückerstattungsanspruch wegen erhaltener Förderung, Zuschüsse und Kosten in Verbindung mit dem Besuch teils einer kommunalen Volksschule und teils einer Privatschule geltend gemacht wurde. Es sei darauf hingewiesen, dass es, was die Privatschule betrifft, für Auslandsschüler (mit ausländischer Adresse) wesentlich teurer ist als für Schüler mit Wohnsitz in Dänemark. Der grenzüberschreitende Besuch von Bildungseinrichtungen auf Hochschul- und Gymnasialebene sowie von Kinderkrippen/Kindergärten stellt kein Problem dar, aber bei der Volksschule verhält es sich offenbar anders. Medienberichten zufolge soll es in der Öresundregion eine Vereinbarung geben, nach der Dänen mit Wohnsitz in Schweden ihre Kinder in Dänemark zur Schule gehen lassen und sie mitnehmen könnten, wenn sie sowieso zur Arbeit nach Dänemark fahren. Das Vorliegen einer solchen Vereinbarung ließ sich aber nicht bestätigen. Die Vorschriften sind vielmehr so, dass dies nicht möglich ist, es lässt sich jedoch nicht von der Hand weisen, dass es besondere Einzelfälle gegeben haben könnte, bei denen die Kommune aufgrund besonderer Umstände ihre Zustimmung erteilt hat. In der Öresundregion wurde das eher integrative Modell
9 gewählt, bei dem in den "Dänenkolonien" in Schonen an einigen schwedischen Schulen dänische Profile entstanden sind. - Sociale rettigheder indenfor begrebet arbejdskraftens frie bevægelighed, forordning 1612/68, nu forordning 492/2011 Forordning 492/ og tidligere 1612/68 - om arbejdskraftens frie bevægelighed nævner i art. 7, stk. 2 under rettigheder i forbindelse med udøvelse af beskæftigelse, at arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere. I artikel 10 har arbejdstagerens familie ret til lige adgang til undervisning, uddannelse mv., hvis de vel at mærke er bosat på denne medlemsstats område. Ovennævnte rettigheder er bragt i spil i sagen og giver i en sag som denne anledning til at overveje, om der er reel ligestilling imellem indenlandske og udenlandske arbejdstager i EU, især i en grænseregion, hvor skolegang over grænsen er en relevant og attraktiv mulighed, der oplagt byder sig til i en grænseregion. - EU s charter om Grundlæggende Rettigheder - juridisk status EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder er ligeledes blevet påberåbt i sagen i form af ret til uddannelse, art. 14, og børns rettigheder i art. 24, stk. 2, hvor det fastsættes, at barnets tarv kommer i første række. Rækkevidden af, hvorvidt indholdet af disse rettigheder er praktisk anvendelige og kan påberåbes, er genstand for debat, men det står dog fast, at Lissabon-traktaten siden 2009 har givet retskraft til Charteret, som dermed har den samme juridiske status som EU s traktater. Imidlertid er retsvirkningen modificeret af 2 forhold: 1) Charteret kan ikke medføre udvidelse af EU s kompetencer overfor medlemsstaterne. 2) Enkeltpersoner kan ikke påberåbe sig for retten, at medlemsstaterne har undladt at beskytte borgernes rettigheder i Charteret, medmindre borgeren er krænket i - Sozialrechte und der Begriff "Freizügigkeit der Arbeitnehmer", VO 1612/68, jetzt VO 492/2011 Die Verordnung 492/ und früher 1612/68 - über die Freizügigkeit der Arbeitnehmer sieht in Artikel 7 Abs. 2 bei den Rechten in Verbindung mit der Ausübung der Beschäftigung vor, dass der Arbeitnehmer die gleichen sozialen und steuerlichen Vergünstigungen genießt wie die inländischen Arbeitnehmer. Gemäß Artikel 10 können Familienangehörige des Arbeitnehmers zu den gleichen Bedingungen wie Staatsangehörige des betreffenden Staates am Unterricht, an Ausbildung usw. teilnehmen, wenn sie wohlgemerkt im Hoheitsgebiet dieses Mitgliedstaates wohnen. Im aktuellen Fall wurden die obigen Rechte ins Spiel gebracht, und sie lassen die Erwägung zu, inwieweit eine tatsächliche Gleichstellung zwischen inländischen und ausländischen Arbeitnehmern in der EU gegeben ist, insbesondere in einer Grenzregion, in der der grenzüberschreitende Schulbesuch eine relevante, attraktive und an sich naheliegende Möglichkeit darstellt. - Die Charta der Grundrechte der Europäischen Union - rechtlicher Status Im konkreten Fall berief man sich ebenfalls auf die Charta der Grundrechte der Europäischen Union, und zwar das Recht auf Bildung, Artikel 14, und die Rechte des Kindes in Artikel 24 Abs. 2, der vorsieht, dass das Wohl des Kindes eine vorrangige Erwägung sein muss. Die Tragweite der Frage, inwieweit der Inhalt dieser Rechte in der Praxis anwendbar ist und ob man sich darauf berufen kann, ist Gegenstand einer Debatte, fest steht aber, dass der Vertrag von Lissabon seit 2009 der Charta Rechtskraft gibt, die somit den gleichen rechtlichen Status hat wie die EU-Verträge. Die Rechtswirkung wurde jedoch in zwei Punkten modifiziert: 1) Die Charta kann keine Erweiterung der Zuständigkeiten der
10 forbindelse med medlemsstatens gennemførelse af EU-lovgivning. Dernæst har enkelte EU-lande taget forbehold i protokol til Lissabon- traktaten om anvendelsen af Charteret, hvorfor der egentlig er tale om en opt-out -ordning, hvorefter Charteret ikke kan håndhæves i disse lande. Således er Charterets juridiske status omtvistet, herunder er et synspunkt, at der er tale om en fortolkende protokol med begrænsning retsvirkning. Charterets anvendelighed og rækkevidde i forhold til rettigheder, der fremgår af Charteret, er ikke helt entydig og omstridt på nuværende tidspunkt. Dommen fra Retten i Sønderborg beskæftiger sig udelukkende med det strafferetlige aspekt - om der er tale om socialt bedrageri efter strfl. 289 a og om flytningen er reel eller sket i unddragelsesøjemed - og behandler ikke EU-retlige aspekter som rettigheder i henhold til EU-retten eller spørgsmålet om grænseoverskridende skolegang som sådan. Det erstatningsretlige krav i forbindelse med straffesagen om tilbagebetaling af det unddragne beløb, altså de kommunen påførte skoleudgifter, er henvist til civilt søgsmål. Dommen er nu anket til Venstre Landsret. Det er muligt, at der i sagens forløb vil opstå præjudicielle spørgsmål om de EU-retlige spørgsmål, sagen rejser, til EU-domstolen. Union gegenüber den Mitgliedstaaten begründen. 2) Einzelpersonen können sich vor Gericht nicht darauf berufen, dass die Mitgliedstaaten es versäumt hätten, die Rechte der Bürger durch die Charta zu schützen, es sei denn, die Rechte der Bürger wurden im Zuge der Umsetzung des EU- Rechts durch die Mitgliedstaaten verletzt. Ferner haben einzelne EU-Staaten im Protokoll zum Vertrag von Lissabon bei der Anwendung der Charta einen Vorbehalt erklärt, weshalb eigentlich von einer "Opt-out"-Regelung die Rede ist, wodurch die Charta in den entsprechenden Ländern nicht durchgesetzt werden kann. Der rechtliche Status der Charta bleibt somit umstritten, dabei wird u. a. geltend gemacht, dass es sich um ein erläuterndes Protokoll mit eingeschränkter Rechtswirkung handele. Die Anwendbarkeit und die Tragweite der Charta bezüglich der Rechte, die aus der Charta hervorgehen, sind nicht ganz eindeutig und zum jetzigen Zeitpunkt noch umstritten. Das Urteil des Amtsgerichts Sønderborg befasst sich ausschließlich mit dem strafrechtlichen Aspekt - ob Sozialbetrug gemäß 289 a des dänischen Strafgesetzbuches und eine tatsächliche Umsiedlung vorliegt, oder sie nur zum Zwecke der Entziehung erfolgt ist - und prüft keinerlei Aspekte des Unionsrechts wie z. B. Rechte gemäß dem EU-Recht oder die Frage des grenzüberschreitenden Schulbesuchs als solche. Die haftpflichtrechtliche Forderung im Strafverfahren wegen Rückerstattung des entzogenen Betrages, d. h. der der Kommune verursachten Schulkosten, wurde auf den Zivilrechtsweg verwiesen. Gegen das Urteil wurde jetzt beim Landgericht Venstre Landsret Berufung eingelegt. Möglicherweise werden im Laufe des Verfahrens entstehende europarechtliche Fragen dem Europäischen Gerichtshof zur Vorabentscheidung vorgelegt.
11 Kollision mellem to afledte ydelsesrettigheder På seminaret i Aachen blev problemet med kollision mellem to afledte rettigheder til ydelser ved sygdom også diskuteret. Det dækker over spørgsmålet om, hvilket land børnenes sygesikring sorterer under, hvis et grænsependlerægtepar arbejder i forskellige lande. Som hovedregel går en selvstændig ret til ydelser ved sygdom forud for en afledt ret (artikel 32, stk. 1, 1. punktum, i forordning (EF) nr. 883/04). F.eks. vil en ikke-erhvervsaktiv hustrus og børnenes ret til naturalydelser være afledt af ægtemanden, hvis denne arbejder i Tyskland, og familien bor i Danmark. Da Danmark har en skattefinansieret ordning, vil hustruen og børnene således have en selvstændig ret til naturalydelser i Danmark. Undtagelsesvis går en afledt ret dog forud, når, som det er tilfælde med Danmark, den selvstændige ret består på grundlag af bopælen i en stat med en skattefinansieret ordning (artikel 32, stk. 1, 2. punktum). I eksemplet vil hustruen og børnene således være forsikret i Tyskland via ægtemanden og faderen. Er hustruen derimod selv erhvervsaktiv i Danmark, skal hun og børnene forsikres i Danmark, for så anses bopælsstaten for værende kompetent (artikel 32, stk. 2). Tilknytningen er anderledes, hvis det omvendte er tilfældet, hvor en ægtemand arbejder som grænsependler i Danmark, mens den ikkeerhvervsaktive hustru bor med børnene i Tyskland. Hvis hustruen ikke er erhvervsaktiv, afledes hendes og børnenes ret til ydelser ved sygdom af mandens beskæftigelse i Danmark (artikel 17). Da Tyskland ikke har en skattefinansieret ordning, gælder der til forskel fra ovenstående heller ingen undtagelse her. Kollision zweier abgeleiteter Leistungsansprüche Diskutiert wurde auf dem Aachener Seminar auch das Problem der Kollision zweier abgeleiteter Ansprüche auf Leistungen bei Krankheit. Hierhinter verbirgt sich die Frage, welcher Staat für die Krankenversicherung der Kinder zuständig ist, wenn ein Grenzpendler- Ehepaar in unterschiedlichen Staaten arbeitet. Grundsätzlich gilt ein eigenständiger Anspruch auf Leistungen bei Krankheit vor einem abgeleiteten (Art. 32 Abs. 1 S. 1 VO (EG) Nr. 883/04). Vom Ehemann abgeleitet wäre z. B. der Anspruch auf Sachleistungen der nichterwerbstätigen Ehefrau und der Kinder, wenn der Ehemann in Deutschland arbeitet und seine Familie in Dänemark lebt. Da Dänemark eine Einwohnerversicherung hat, hätten die Ehefrau und die Kinder aber andererseits einen eigenen Anspruch auf Sachleistungen in Dänemark. Ausnahmsweise hat jedoch ein abgeleiteter Anspruch Vorrang, wenn, wie im Falle Dänemarks der eigenständige Anspruch aufgrund des Wohnens in einem Staat mit Einwohnerversicherung gegeben ist (Art. 32 Abs. 1 S. 2). Im Beispielsfall wären die Frau und die Kinder somit über den Ehemann und Vater in Deutschland zu versichern. Ist die Ehefrau hingegen in Dänemark selbst erwerbstätig, sind sie und die Kinder in Dänemark zu versichern, da dann wieder der Wohnstaat als zuständig gilt (Art. 32 Abs. 2). Anders ist die Zuordnung, wenn der umgekehrte Fall vorliegt, in dem ein Ehemann als Grenzpendler in Dänemark arbeitet, die nicht erwerbstätige Ehefrau mit den Kindern aber in Deutschland lebt. Wenn die Ehefrau nicht erwerbstätig ist, leiten sie und die Kinder den Anspruch auf Leistungen bei Krankheit von der Tätigkeit des Mannes in Dänemark ab (Art. 17). Da Deutschland keine Einwohnerversicherung hat, gilt auch keine Ausnahme wie im oben beschriebenen Fall.
12 Det er problematisk, hvis hustruen selv er erhvervsaktiv i Tyskland. For i så fald indeholder forordningen ingen regler for, hvor børnene skal forsikres. For at råde bod på de manglende regler, kunne man lægge reglen i artikel 11, stk. 3, litra e) til grund og eventuelt lade bopælen indgå som et afgørende kriterium. I så fald vil børnene skulle forsikres i bopælsstaten Tyskland via moderen. Problematisch ist es, wenn die Frau in Deutschland selbst erwerbstätig ist. Denn in dem Fall enthält die Verordnung keine Regelung, wo die Kinder zu versichern sind. Möglich wäre es, für diese Regelungslücke den Rechtsgedanken aus Art. 11 Abs. 3 Buchstabe e heranzuziehen und hilfsweise den Wohnort als maßgebendes Kriterium heranzuziehen. In diesem Fall wären die Kinder über die Mutter im Wohnstaat Deutschland zu versichern. Forordning (EF) nr. 883/04 gælder nu også i Schweiz Siden den 1. april 2012 har (grund-)forordning (EF) nr. 883/04 og gennemførelsesforordning (EF) nr. 987/09 også været gældende i Schweiz. Mens disse moderniserede regler for koordineringen af de sociale sikringsordninger har været i kraft siden den 1. maj 2010 i EU's medlemsstater, var forordning (EØF) 1408/71 og forordning (EØF) 574/72 fortsat gældende i Schweiz. De sidstnævnte forordninger gælder dermed kun i forhold til Island, Liechtenstein og Norge. Denne ændring er interessant for vores Region særligt henset til de speditionsfirmaer, der har etableret sig her, og deres chauffører, da der nu ikke længere gælder særlige bestemmelser for transportsektoren ved transporter til Schweiz. Chaufførernes tilknytning i forhold til den sociale sikring følger nu de generelle regler for almindelig beskæftigelse i flere medlemsstater. Geltung der VO (EG) Nr. 883/04 nun auch in der Schweiz Seit dem 1. April 2012 gilt die (Grund-)Verordnung (EG) Nr. 883/04 und die Durchführungsverordnung (EG) Nr. 987/09 auch in der Schweiz. Während diese modernisierten Regelungen zur Koordinierung der Systeme der sozialen Sicherheit in den Staaten der Europäischen Union bereits seit dem 1. Mai 2010 gelten, galt in der Schweiz weiterhin die VO (EWG) 1408/71 und die VO (EWG) 574/72. Damit gelten die letztgenannten Verordnungen nur noch im Verhältnis zu Island, Liechtenstein und Norwegen. Diese Änderung ist für die hiesige Region insbesondere mit Blick auf die hier angesiedelten Speditionen und deren LKW-Fahrer interessant, da es nun für diese bei Fahrten in die Schweiz keine Sondervorschriften für das Transportwesen mehr gelten. Die sozialversicherungsrechtliche Zuordnung von LKW-Fahrern erfolgt nun nach den allgemeinen Regeln bei gewöhnlicher Tätigkeit in mehreren Mitgliedstaaten. Med venlig hilsen / Mit freundlichen Grüßen Peter Hansen / Claus Gerlach Hansen / Thomas Haber
Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04. Bilag til forordning (EF) nr. 883/04. Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6. - Danske og tyske særbestemmelser -
Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6 Padborg, 22.08.2011 Bilag til forordning (EF) nr. 883/04 - Danske og tyske særbestemmelser - Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04 - Die dänischen und deutschen Sonderbestimmungen
Læs mereDer Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana
Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk DEUTSCHE TAGESZEITUNG IN DÄNEMARK 30. JUNI 2011 Wir lieben Fußball Paulina(14) aus Ghana Es gibt nichts Besseres als Fußballspiele anzuschauen! Naja, außer man
Læs mereNewsletter Nr. 12, 08.08.2012
Newsletter Nr. 12, 08.08.2012 Kære læsere! For at I også kan holde jer ajour her i sommerpausen, informerer vi i dette nye nyhedsbrev om den aktuelle udvikling inden for arbejdskraftens fri bevægelighed
Læs mereMindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.
Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin
Læs mereDer goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN
Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen
Læs mereNewsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser!
Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser! Nach dem Ende der Sommerferien in Deutschland und Dänemark möchte Nu hvor sommerferien i både Danmark og Tyskland er forbi, vil projektet das Projekt
Læs mereEmneblad nr. 3 / Themenblatt Nr. 3. Padborg, den 1. April 2011
Emneblad nr. 3 / Themenblatt Nr. 3 Padborg, den 1. April 2011 Ægte og uægte grænsearbejdere Echte und unechte Grenzgänger Inddeling: Gliederung: I. Indledning II. Sondring mellem grænsearbejdere 1. Ægte
Læs mereDas lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.
Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders
Læs mere1 Kann ein in Dänemark arbeitender Grenzpendler mit Wohnsitz in Deutschland in Deutschland uneingeschränkt die Leistungen seiner Krankenversicherung in Anspruch nehmen, auch wenn der dänische Arbeitgeber
Læs mereINTERREG arrangement om kommunikation og PR. INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit
INTERREG arrangement om kommunikation og PR INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit 08.09.2010 INTERREG-Sekretariatet / Das INTERREG-Sekretariat Hans-Ulrich Bühring, hubuehring@eanord.de
Læs mere1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger
5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne
Læs merePadborg, den
Padborg, den 13.11.2017 Dato: Torsdag den 2. november 2017 kl. 15.30 Referat: Arbejdsmarkedsudvalg Referent: Andrea Graw-Teebken Sted: Regionskontor & Infocenter, Lyren 1, DK-6330 Padborg Bilag: TOP 2
Læs mereBydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark
Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-
Læs mereBilag III / Anlage III
Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående
Læs mereRapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper
Rapporten Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Spørgsmål til det afsluttende gruppearbejde. 1. Hvorledes skabes der et samlet overblik over de tyske og danske
Læs mereMeget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne
- Åbning Dansk Tysk Kære Hr. Direktør, Sehr geehrter Herr Präsident, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn
Læs mereMeget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne
- Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,
Læs mereLGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse
LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext
Læs merePræsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx
Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning
Læs mereProjekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe
Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Im Rahmen der Zusammenarbeit mit der Partnerschule Ribe Katedralskole, wurde am 24.01.2018 ein Sprachtag Deutsch an der FPS-Niebüll abgehalten.
Læs mereInformation vedrørende tysk ejendomsforbehold
Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Når I som virksomhed sælger på kredit til tyske virksomheder, skal I være opmærksom på, at det samlede udestående ofte helt må afskrives, hvis en køber går
Læs mereAntrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt
Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner
Læs mereTYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD
CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs mereTYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD
CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs mereDanske vejrudsigter i modtagervind
Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:
Læs mereFyrtårn: Tønder Kommune. Leuchtturm: Tønder Kommune. Titel. Fyrtårnsprojektets indhold? Inhalt des Leuchtturmprojekts?
Fyrtårn: Tønder Kommune Leuchtturm: Tønder Kommune Titel Handleplan: Tønder Festival Fyrtårnsprojektets indhold? Handlungsplan: Tønder Festival Inhalt des Leuchtturmprojekts? Tønder Festival ønsker at
Læs merePrincipperne i den europæiske sociallovgivning. Die Prinzipien des Europäischen Sozialrechts. Emneblad nr. 5 / Themenblatt Nr. 5. Padborg, 05.07.
Emneblad nr. 5 / Themenblatt Nr. 5 Padborg, 05.07.2011 Principperne i den europæiske sociallovgivning Die Prinzipien des Europäischen Sozialrechts Inddeling: I. Indledning II. Principper 1. Princippet
Læs mereGrenzgänger und Minijobs. Grænsearbejdere og minijob. Probleme bei Ausübung geringfügiger Beschäftigungen bei Vorliegen eines Auslandsbezuges
Paddborg, 26.11.2014 Grænsearbejdere og minijob Problemer ved udøvelse af minijob med en tværnational dimension Grenzgänger und Minijobs Probleme bei Ausübung geringfügiger Beschäftigungen bei Vorliegen
Læs mere1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe.
sein i nutid sein i datid haben i nutid haben i datid ich bin ich war ich habe ich du hatte. werden i nutid ich werde werden i datid ich wurde 1 20 eins zwei drei 10 tabellen zehn zwanzig dreißig.. tal
Læs mereO. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus
4. Magnetismus 4. Magnetismus 4.1 Magnete und Magnetfelder Magnetfelder N S Rotationsachse Eigenschaften von Magneten und Magnetfeldern Ein Magnet hat Nord- und Südpol Ungleichnamige Pole ziehen sich an,
Læs mereNewsletter Nr. 14, 25.09.2012
Newsletter Nr. 14, 25.09.2012 Kære læsere! Liebe Leserinnen und Leser, I den aktuelle udgave beretter vi indledningsvis om forenklingen i ansøgningen om børne- og ungeydelse i Danmark. Hvorfor børne- og
Læs mereMit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.
15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,
Læs mereDANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig
DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig DEUTSCH-DÄNISCHES KULTURPOLITISCHES SPITZENTREFFEN und Unterschriftenzeremonie Kulturvereinbarung Sønderjylland
Læs mereAntrag auf Behandlung als unbeschränkt einkommensteuer-
Antrag auf Behandlung als unbeschränkt einkommensteuer- Zur Beachtung: Für Arbeitnehmer mit Staatsangehörigkeit zu einem EU/EWR-Mitgliedstaat, die in der Bundesrepublik Deutschland weder einen Wohnsitz
Læs mereUndervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb
Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder
Læs mereAnsøgning om bistand i henhold til den østrigske lov om ofre for forbrydelser (VOG)
An das Bundessozialamt Babenbergerstraße 5 A-1010 Wien mail: bundessozialamt@basb.gv.at Antrag auf Gewährung von Hilfeleistungen nach dem österreichischen Verbrechensopfergesetz (VOG) Die Angaben sind
Læs mereman undlade at indbetale forskudsskat.
Liebe Leser! Nach dem Ende der Herbstferien in Deutschland und Dänemark möchte das Projekt Pontifex-Brückenbauer mit diesem Newsletter wieder von aktuellen Entwicklungen berichten und auf Neuerungen im
Læs mereNetværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013
Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar
Læs mereNewsletter Nr. 4, 14.12.2010
Newsletter Nr. 4, 14.12.2010 Kære læsere, Året 2010 går på hæld. Mange af de fremsatte spørgsmål har allerede kunnet blive afklaret af Projekt Pontifex-Brobygger. Den vellykkede projektstart skyldes bl.a.
Læs mereAlis Kais Saaed. ABC Allgemeine Geschäftsbedingungen. 1. Allgemeines
ABC Allgemeine Geschäftsbedingungen 1. Allgemeines 1.1 Diese allgemeinen Geschäftsbedingungen gelten für den Verkauf von Stahl ab unserem Lager in Dänemark, es sei denn Anderes ist ausdrücklich vereinbart
Læs mereHovedudsagnsord i datid
Hovedudsagnsord i datid Hvis du engang før har skullet lære at bøje tyske udsagnsord i datid, har du måske lært, at der fandtes "svage" og "stærke" verber, som i datid havde hver sit sæt endelser, som
Læs mereVerbraucherpreisindizes
Verbraucherpreisindizes Wählen Sie ein Jahr: 2019 2019 Jänner 1,8 105,5 116,8 127,9 141,4 148,8 Februar 1,5 105,5 116,8 127,9 141,4 148,8 März 1,8 106,4 117,8 129,0 142,6 150,0 April 1,7 106,5 117,9 129,1
Læs merePadborg, 10.12.2014. Inhaltsübersicht:
Padborg, 10.12.2014 Undersøgelse af arbejdstagerbegrebet Indholdsfortegnelse: I. Indledning II. EU-retten 1. Primærretten a. Definition b. Kendetegn c. Tid/omfang 2. Sekundærretten III. Tyskland 2. Kendetegn
Læs mereService und Zuvorkommenheit
Service und Zuvorkommenheit Wertbox : Die Zimmer Nr. 52 59, 101 119, 201 214 haben eine Wertbox im Schrank. Den Code bekommen Sie am Empfang gegen eine Gebühr von DKK 25,-. Spielplatz : Der Spielplatz
Læs mereLeuchtturm: Tønder Kommune
Fyrtårn: Tønder Kommune Leuchtturm: Tønder Kommune Titel: Tønder Festival Handleplan: Tønder Festival er valgt som Tønder Kommunes Kulturelle Fyrtårn i Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig i 2015. Tønder
Læs mereAgentgodtgørelse og andre fælder juridiske basics ved opstart i Tyskland
Agentgodtgørelse og andre fælder juridiske basics ved opstart i Tyskland Michael Haas og Lars Kjellsson Ericusspitze 4 20457 Hamburg T +49 (0) 40 30 10 07 0 Kurfürstendamm 186 10707 Berlin T +49 (0) 30
Læs mere- Vedlæg venligst kopi. - a. Industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder inklusive erfaringer og viden (f.eks.
1. eksemplar - til ansøgerens skattemyndighed / Kenn-Nummer Henvisning iht. den tyske lov om databeskyttelse: De rekvirerede data indsamles på grundlag af 149ff. i den tyske afgiftslov. Anmodning iht.
Læs mereSlægtsforskning i Tyskland
Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp
Læs mereDeutschland und andere deutschsprachige Länder
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX
Læs merePadborg, 27.08.2010. 1. Sozialversicherung. 1. Socialforsikring
Padborg, 27.08.2010 Den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet fremlagde sin afsluttende rapport i 2006. Det er således på tide at gøre foreløbig status og undersøge,
Læs mere1. sein i nutid (præsens)
Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir
Læs mereScreening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind
Screening i tysk Navn: Vejledning Start med at læse teksten på side 1. Lav herefter de efterfølgende opgaver. Du skal lave alle opgaver. Du har 75 minutter til at lave screeningen. Tilladte hjælpemidler
Læs mereEmneblad nr. 2 / Themenblatt Nr. 2
Emneblad nr. 2 / Themenblatt Nr. 2 Padborg, den 1.10.2010 Social sikring: Kan ansøgninger/begæringer til myndigheder indgives på ansøgerens modersmål? Soziale Sicherung: Behördenanträge in der Muttersprache?
Læs mere1. SEIN i nutid (præsens)
1. SEIN i nutid (præsens) 1. Er ist in der Stadt. 2. Wir oft in Österreich. 3. du morgen zu Hause? 4. Jan und Lara im Wald. 5. Das Wetter meistens schön in Italien. 6. Die Familie dieses Jahr in England.
Læs mereBESTYRELSESMØDE - REFERAT BENNIKSGAARD GOLFKLUB
BESTYRELSESMØDE - REFERAT BENNIKSGAARD GOLFKLUB DATO: 20-02-2017 DELTAGERE: Finn Nielsen(FN), Rene Klausen(), Jørgen Nøhr(JN), Bettina Enemark(BE), Kirsten Palmgren(KP), Jens Enemark (JE), Flemming Kehlet(FK).
Læs mereNaturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek
Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,
Læs mereKABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!
Buchungsinformation KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Nach dem Aufwärmen und einer kurzen Einführung
Læs merePUBLIC. 8070/17 gng/kb/mbn/ikn 1 DG B LIMITE DA. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. april 2017 (OR. en) 8070/17 LIMITE
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. april 2017 (OR. en) 8070/17 UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: LIMITE PUBLIC PV/CONS 17 AGRI 190 PECHE 144 3529. samling i Rådet for Den Europæiske
Læs mereGRÆNSELØBET 2010. Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010
Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km ATLETIK & MOTION ANMELDUNG UND INFORMATION: www.grenzlauf.dk VORTRAINING JEDEN MONTAG um 18.00 Uhr bei den Grænsehallerne WILLKOMMEN ZUM GRENZLAUF
Læs mere16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1.
16748-1 AKKU xxv A x 1 B x 2 C2 x 1 C1 x 1 C3 x 1 E1 x 2 D1 x 1 E2 x 4 D2 x 1 F x 1 Senest revideret: Letzte Änderung: 10-2014 G x 14 Ø4 x 80 X 8 50 x 50 H2 X 90 II X 4 I2 X 12 Ø4 x 40 Ø125 Ø8 x 80 Læs
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt Folketingets Skatteudvalg. /. Vedlagt fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. 306, (Alm. del), som Folketingets Skatteudvalg har stillet til
Læs mereKompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved
Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis kultkit-kickoff 28. 11. 2015 Rønnebæksholm Næstved Velkomst Begrüßung Linda Frederiksen Kulturudvalgsformand i Næstved Kommune Vorsitzende
Læs mereLandsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet,
Landsholdet 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre Med: SdU-landsholdet, FC Angeln 02 (Schleswig-Holstein-Liga) TSB Flensburg - ETSV Weiche Flensburg II - IF Tønning - IF Stjernen Flensborg (Verbandsliga)
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.
Læs mereBliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig
Dansk Kirke i Sydslesvig Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet Dansk Kirke i Sydslesvig HVILKEN MENIGHED? Spørg præsten i det område, hvor du bor. Adresse: se adresselisten side 5. HVORDAN
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereKlausur Stochastik und Statistik Sommersemester 2009
Klausur Stochastik und Statistik Sommersemester 2009 Prof. Dr. Torsten Hothorn Institut für Statistik Name: Name, Vorname Matrikelnummer: 023456 Wichtig: ˆ Überprüfen Sie, ob Ihr Klausurexemplar vollständig
Læs mereAnsøgning Reference Brev
- Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr
Læs mereDer Arbeitsmarkt in der deutschdänishen. Arbejdsmarkedet i den dansk-tyske grænseregion
Der Arbeitsmarkt in der deutschdänishen Grenzregion Arbejdsmarkedet i den dansk-tyske grænseregion Medlemmer / Mitglieder 1. Martina Würker, Vorsitzende der Geshäftsführung der Agentur für Arbeit, Flensburg
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 20.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0302/2009 af Eugenia Ioan, tysk statsborger, om tab på grund af valutakurserne i forbindelse med
Læs mereVorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon
MaleB Vorwort // Forord Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC Frühling, Sommer, Herbst, Winter. Erst hat der Professor Dr. ABC seine Wintermütze auf, dann trägt er Badehosen und plötzlich braucht er wieder
Læs mereWallstickers Wandsticker
Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers
Læs mereQualifizierung 2019/20
Qualifizierung 2019/20 QUALITÄTSMANAGER AUTOMOTIVE INTERNER AUDITOR AUTOMOTIVE FUNCTIONAL SAFETY MANAGER PROJEKTMANAGER AUTOMOTIVE DIGITAL TRANSFER MANAGER 2.0 INHOUSE LEHRGÄNGE CURRICULUM UPDATE L DTM
Læs mereSprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer
Fag: Målgruppe: Tysk 9.-10- klasse ARD, 2011 år, 90 min. Billederne i vejledningens bilag er fra tv-udsendelsen. Filmen omhandler den unge Liz, som pga. uoverensstemmelser med sin mor er bosat på en kostskole.
Læs mereDer erste Schultag
Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk Artikel Der erste Schultag Die Lehrerinnen Pia Frank (l.) und Gabriele Ferg (r.) mit den Nulltkla sslern: hinten v. l.: Mikkel Markus Houlberg Andersen, Victoria
Læs merePå dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse
Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:
Læs mereTermersetzungssysteme Vorlesung 3
Termersetzungssysteme Vorlesung 3 Stephan Falke Verifikation trifft Algorithmik Karlsruher Institut für Technologie (KIT) 14.06.2010 Stephan Falke (VeriAlg) Termersetzungssysteme Vorlesung 3 14.06.2010
Læs mereSoul Kitchen Die Bruderbeziehung
Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias
Læs mereTv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster.
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Rechtsradikalismus, Familie, Freundschaft, Zugehören Tysk 9.-10. klasse QR-kode Fører til posten i mitcfu Alle fotos er fra tv-filmen Tv-film, ZDF, 31.01.2017, 42 min, med danske
Læs mereLübecker Weihnachtsmarkt
Lübecker Weihnachtsmarkt Was? Lübecker Weihnachtsmarkt Wann? 3. Dezember 2015 von 7.30 Uhr bis 21.00 Uhr Wo? Treffpunkt: Skolen på la Cours vej Læringsmål 1. At få et indblik i den tyske julekultur og
Læs mereNewsletter Nr. 23, 17. November 2014
Newsletter Nr. 23, 17. November 2014 Kære læsere! Liebe Leserinnen und Leser, Denne udgave af nyhedsbrevet indleder vi med et tilbageblik på den mobilitetskonference, vi afholdt i København for nylig.
Læs mereWeinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder
Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder MÅL: At styrke mit ordforråd i tysk At kunne lave en quiz om jul på tysk At kunne skrive og indtale en samtale om jul på tysk INDHOLD: Indhold 4 Find juleord
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018/19 Institution Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag
Læs mereGrænseoverskridende dansk-tyske projekter. Grenzüberschreitende deutsch-dänische Projekte
Padborg, 20.12.2012 Grænseoverskridende dansk-tyske projekter Grenzüberschreitende deutsch-dänische Projekte Studie over de særlige forhold i den sociale sikringslovgivning og skattelovgivningen i forbindelse
Læs mereNOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet
NOTAT Dato: 18. maj 2009 Kontor: Lovkontoret Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet Dette notat har til formål at afdække en række problemstillinger i forbindelse med retten til tidsubegrænset
Læs mereGesetzentwurf. Deutscher Bundestag 11. Wahlperiode. Drucksache 11/357. der Bundesregierung
Deutscher Bundestag 11. Wahlperiode Drucksache 11/357 25.05.87 Sachgebiet 102 Gesetzentwurf der Bundesregierung Entwurf eines Gesetzes zu dem Abkommen vom 10. Oktober 1985 zwischen der Bundesrepublik Deutschland
Læs mereSauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen
& Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1128/2012 af L. A., armensk/russisk statsborger, om påstået forskelsbehandling og anerkendelse af erhvervsmæssige
Læs mereWELMA CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED
Grænseoverskridende pensioner i Region Sønderjylland-Schleswig optjening, udmåling, beregning, sammenlægning, ikke-diskriminering i sagsbehandlingen mv. WELMA CENTER FOR RETLIGE STUDIER I VELFÆRD OG MARKED
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereBei Ehegatten, die beide Arbeitslohn beziehen: Wir beantragen die Steuerklassenkombination drei/fünf vier/vier fünf/drei
Antrag auf Behandlung als unbeschränkt einkommensteuerpflichtiger Arbeitnehmer nach 1 Abs. 3, 1a EStG (Anlage Grenzpendler EU/EWR zum Antrag auf Lohnsteuer-Ermäßigung 201_) Zur Beachtung: Für Arbeitnehmer
Læs mereTYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK?
SMiK-Projekt Ergebnisse aus der SMiK-Fragebogenuntersuchung TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? Resultater fra SMiK-spørgeskemaundersøgelsen Erla Hallsteinsdóttir Hrsg. von Red.
Læs mereBUNDESGESETZBLATT FÜR DIE REPUBLIK ÖSTERREICH
1 von 1 BUNDESGESETZBLATT FÜR DIE REPUBLIK ÖSTERREICH Jahrgang 2008 Ausgegeben am 11. April 2008 Teil III 41. Abkommen zwischen der Republik Österreich und dem Königreich Dänemark auf dem Gebiete der Steuern
Læs mereSelbsterklärung des Prüfers über Qualifizierung und Zulassung durch Interreg-Administration
Selbsterklärung des Prüfers über Qualifizierung und Zulassung durch Interreg-Administratin im Rahmen der 1st-Level-Kntrlle für Begünstigte (Prjektpartner und Leadpartner) - siehe Merkblatt Anfrderungen
Læs mereLektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag
Lektion 3 A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag I går var Gert i Braunschweig. Da var det mandag. I dag er det tirsdag, og han ligger i en seng i København. I morgen vågner Gert i en fængselscelle, men det
Læs mereTIL ANSØGEREN. Vi har modtaget din henvendelse og sender vedlagt:
TIL ANSØGEREN 1 AF 6 Vi har modtaget din henvendelse og sender vedlagt: 1. En lille brochure med oplysninger om kurserne, sommeren 2019 2. En ansøgningsblanket, der bedes udfyldt omhyggeligt 3. En vejledning,
Læs mereLOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning
LOLA RENNT Et undervisningsforløb til film og bog Lærervejledning LOLA RENNT handler om Lola, der løber for livet, nærmere bestemt kæresten Mannis liv. Han skal bruge en masse penge meget hurtigt, ellers
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ
Læs mereGothic, Sportler oder Hip-Hop?
Kopiark 3 Gothic, Sportler oder Hip-Hop? Gå rundt i klassen og find en partner. Stil et spørgsmål. Din partner svarer, hvis han kan, og du skriver svaret på dit ark. Din partner tjekker og underskriver.
Læs mereTALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien
TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare
Læs mere