MILJØRAPPORT LOKALPLANFORSLAG OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR.7. Til Sønderborg Kommune

Transkript

1 Til Sønderborg Kommune Dokument type Miljøvurdering, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer Dato September 2015 LOKALPLANFORSLAG OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR.7 MILJØRAPPORT

2 LOKALPLANFORSLAG OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR.7 MILJØRAPPORT Revision 3 Dato 2015/09/22 Udarbejdet af MSW, STS, CABR, RHOL Kontrolleret af BEG Godkendt af RHOL Ref T F

3 MILJØRAPPORT INDHOLD 1. Ikke-teknisk resumé Planforslagenes indhold Miljøvurdering Miljøkonsekvenser Afværgeforanstaltninger Overvågning 3 2. Indledning Den videre proces Læsevejledning 4 3. Planforslagenes indhold Forslag til Lokalplan nr Forslag til kommuneplantillæg nr Alternativer 8 4. Planforhold, lovgrundlag og miljøbeskyttelsesmål Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommuneplan Lokalplaner Kystnærhedszonen Miljøbeskyttelsesmål Metode Miljøpåvirkninger Visuel påvirkning Kulturarv Klima (Skygge) Trafik Menneskers sundhed Materielle goder (Indsigt) Forslag til overvågning Sammenfatning Afværgeforanstaltninger Manglede viden og usikkerheder 39 Bilag 1 Visualiseringer Bilag 2 Skyggeanalyse

4 1 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Sønderborg Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan nr Boligbyggeri på Blegen og kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 skal offentlige planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirkninger på miljøet. 1.1 Planforslagenes indhold Lokalplanforslaget omfatter et ca m 2 stort område, der ligger i den sydlige del af Sønderborg. I det påtænkte projekt ønsker bygherre at rive størstedelen af de eksisterende Teknikum bygninger ned, og opføre 44 boliger som etagebyggeri i form af fire punkthuse i fem og seks etager. Området er en del af matr. nr. 726, Sønderborg, der ligger ca. 270 meter fra kysten, øst for Sønderborg Slot og tæt på den ældste del af Sønderborg. Arealet har været en del af Sønderborg by siden 1920, hvor den tidligere vold blev inddraget. Det eksisterende Teknikum har et etageareal på m 2, og etagearealet på det nye er m 2. To af bygningerne har bevaringsværdier på 3 og 4. Bygningerne har fra 1963 til 1997 huset Sønderborg Teknikum, hvorefter de har været anvendt til kommunens jobcenter og kulturforvaltning frem til Området er i dag udlagt til offentlige formål i en eksisterende lokalplan. Figur 1 Lokalplanområdet. Lokalplanen ligger umiddelbart syd for Sønderborg centrum mellem Voldgade og Strandvejen. Lokalplanområdet afgrænses som vist på ovenstående kort. Lokalplanområdet grænser mod vest op til boliger langs den østlige side af Batterivej. Dette karakteristiske kvarter i det centrale Sønderborg er opført primært efter 1930, og registreret som værdifuldt kulturmiljø. Mod nord grænser området op til Voldgade med blandede boligtyper fra ca til Mod øst findes et kvarter med villaer - primært fra perioden 1925 til 1935, og mod syd, har området kontakt med Strandvejen, som rummer store villaer ved Sønderborgsund, der er primært opført fra 1905 til 1935 men dog også nyere huse. 1.2 Miljøvurdering Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og der er gennemført en screening for at afklare, om planforslagene skal miljøvurderes. Screeningen dækker, jævnfør lovgivningen, et bredt miljøbegreb. 1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013:

5 2 Det er politisk besluttet, at planforslagene skal miljøvurderes. Screeningen overgår herefter til at fungere som en afgrænsning af miljøvurderingen, som fastsætter, at emnernes visuelle påvirkning, kulturarv, klima, menneskers sundhed, trafik og materielle goder skal miljøvurderes. I vurderingerne bliver påvirkningen af naboområder ligeledes behandlet. Ifølge miljøvurderingsloven er det kun ændringerne i planer, der skal miljøvurderes. 1.3 Miljøkonsekvenser De forskellige miljøemner er beskrevet på samme måde, hvor både metoden, de eksisterende forhold og miljøpåvirkningerne er beskrevet sammen med afværgeforanstaltninger. Generelt kan området beskrives som et boligområde, der for lokalplanområdets vedkommende har været benyttet til offentlige formål, i form af uddannelse og jobcenter. Området rummer i dag en større bygningsmasse, som hænger sammen med en underkørsel til en indre gård. I det nordvestlige hjørne lige uden for lokalplanområdet benyttes de eksisterende bygninger til friskole. Det eksisterende plangrundlag, der svarer til 0-alternativet, er udgangspunktet for miljøvurderingerne Visuel påvirkning I dag rummer området det tidligere Teknikum, som udgør en større sammenhængende bygningskrop i en nord- og sydlig orientering. Bygningen er markant i forhold til de omkringliggende områder med villabebyggelse på Blegen mod øst og på Batterivej mod vest. Der er udarbejdet visualiseringer, der viser en mulig realisering af planerne. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at der sker en mindre visuel påvirkning i forhold til, hvordan området fremtræder i dag, både i 0-alternativet og nærværende planforslag, idet den høje bebyggelse vil være synlig fra store dele af Sønderborg. Det vurderes, at der ikke er en væsentlig forskel på den visuelle påvirkning af omgivelserne ved nærværende planforslag og 0-alternativet, og samlet vurderes konsekvenserne at være mindre, når det holdes op i mod de allerede vedtagne planer Kulturarv Der er enkelte fredede bebyggelser i nærheden af planområdet og en række bevaringsværdige bygninger tæt på planområdet. Det eksisterende teknikum udpeget til at være en bevaringsværdig bygning, men der er politisk givet tilsagn til nedrivning, idet den har vist sig svær at genanvende på grund af dens opbygning som fabriksbygning. I området ligger der bevaringsværdige kvarterer idet området er en del af det gamle Sønderborg ligesom det også må formodes at der kan være fortidsminder i jorden. Det vurderes, at de bevaringsværdige og fredede bygninger ikke vil blive påvirket væsentligt af realisering af planforslagene. Sønderborg Slot og Slotsmøllen vil stadig være markante bygninger i Sønderborgs skyline. Samlet vurderes konsekvenserne at være mindre, i forhold til den eksisterende planlægning/0-alternativet Klima (Skygge) I dag rummer området en relativt stor bygningsmasse der giver skyggevirkninger både øst og vest for bygningen, primært i sommerhalvåret. Planforslagene giver mulighed for et byggeri, hvilket kan give ændrede skyggevirkning. Der er udarbejdet skyggediagrammer, som viser, at skyggepåvirkningerne vil forekomme i mindre tidsintervaller og i juni vil påvirkningen ske ved solopgang og nedgang. Påvirkningen vil ske af de nærmeste nabobebyggelser. Samlet vurderes skyggepåvirkningerne at være moderat, både i 0-alternativet og nærværende planforslag Trafik Fra planområderne er de centrale veje ud til byen Voldgade, Rosengade og Kongevej. Det vurderes samlet, at der med den forventede trafikstigning i nærområdet i forhold til de eksisterende forhold ikke vurderes, at ske en trafikal påvirkning af betydning. Det vurderes, at

6 3 byggeriet, som de nærværende planforslag giver mulighed for, kun vil give en mindre påvirkning, i forhold til den eksisterende planlægning/0-alternativet, da stigningen i trafikken, som følge af realisering af planforslagene, er meget begrænset i forhold til det eksisterende plangrundlag/0- alternativ Menneskers sundhed Fra planområderne er de centrale veje ud til Voldgade, Rosengade og Kongevej. Som følge af de generelle trafikstigninger på vejnettet, samt den ny genererede trafik fra planområdet vurderes konsekvenserne i en fremtidig situation, at være et marginalt øget støjniveau fra trafikken på det omgivende vejnet. Der vil i anlægsfasen være almindelig støj fra bygge- og anlægsaktiviteter. Der vurderes ikke, at ske en hørbar ændring i trafikstøjen langs Voldgade og Rosengade, hvorfor konsekvenserne vurderes minimale, når det holdes op imod de allerede vedtagne planer. Påvirkningen vurderes samtidig at være lokal. Når planforslaget realiseres vil trafikstøjen øges marginalt, for hvilket sandsynligheden er stor og tilsvarende vedvarende. Støjpåvirkningen i anlægsfasen vurderes at være midlertidig og lille Materielle goder (Indsigt) Der er i dag indsigt fra det eksisterende byggeri, der primært har været i brug i dagtimerne på grund af dets offentlige funktioner. Omdannelsen af området til boligformål vurderes, at medføre ændrede indsigtsgener, både i form af en ændret anvendelse med brug hele døgnet, men også idet der kan etableres udvendige opholdsarealer, hvorfra der vil være indsigt til naboarealerne. Disse opholdsarealer vil alle være orienteres mod syd. Det vurderes, at planforslagenes byggemuligheder i forhold til det eksisterende plangrundlag/0-alternativet vil ændre indsigtsforholdene, men det vurderes, at planernes øgede byggemuligheder samlet kun vil give en moderat påvirkning, i forhold til den eksisterende planlægning Samlet vurdering Realisering af planforslagene vurderes samlet at have moderate lokale konsekvenser for: Klima (Skygge) materielle goder (Indsigt) 1.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger som følge af nærværende planforslag, da det generelt vurderes, at realisering af planforslagene vil medføre en mindre eller moderat påvirkning i forhold til det eksisterende plangrundlag/0-alternativ, der udgør udgangspunktet for vurderingerne. 1.5 Overvågning Der vurderes at være behov for følgende overvågning: Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet findes spor af fortidsminder, skal anlægsarbejdet straks standses, og fundet skal anmeldes til det ansvarlige kulturhistoriske museum, jf. museumsloven. Trafikudviklingen i influensområdet overvåges ved hjælp af de trafiktællinger, som kommunen allerede laver. Herved overvåges den trafikale udvikling omkring planområderne, og det kan på den baggrund vurderes, om det er nødvendigt at foretage yderlige afværgende foranstaltninger i relation til både sikkerhed og gener for nærområdet. Det kan overvejes at etablere en generel hastighedszone på 40 km/t på Voldgade og Rosengade. Der udføres ligeledes uheld statistikker i kommunen, som også er medvirkende til at synliggøre, om der skal foretages yderligere foranstaltninger.

7 4 2. INDLEDNING Sønderborg Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan nr og forslag til kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan for Sønderborg Kommune 2. Planforslagene omhandler området, som vist på nedenstående kort. Figur 2 Planområdets placering i Sønderborg. Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, der skal sikre, at planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirkninger på miljøet. En miljøvurdering af planer sker gennem udarbejdelse af en miljørapport, jf. miljøvurderingsloven. 2.1 Den videre proces Miljørapporten vedhæftes som bilag til kommuneplantillægget og lokalplanen og kommer ud i offentlig høring sammen med plandokumenterne i perioden den 9. december 2015 til den 3. februar Læsevejledning Denne miljørapport beskriver miljøpåvirkningerne fra realiseringen af lokalplan og kommuneplantillæg i forhold til det eksisterende plangrundlag. Vurderingerne tager dermed ikke udgangspunkt i de eksisterende forhold på havnen i dag, men i det eksisterende plangrundlag. Rapporten er opbygget med følgende afsnit: Ikke-teknisk resumé 2 Sønderborg Kommune, Kommuneplan , 3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013:

8 5 Planforslagenes indhold Planforhold, lovgrundlag og miljøbeskyttelsesmål Metode Miljøpåvirkninger Forslag til overvågning Sammenfatning Manglede viden og usikkerheder Referencer For at få et overblik over miljørapportens hovedindhold kan man nøjes med at læse sammenfatningen og det ikke-tekniske resumé. Det ikke-tekniske resumé er et letforståeligt resumé af den samlede rapport og de vigtigste konklusioner. Kapitlet om planforslagene beskriver indholdet i disse. Derudover beskrives og vurderes et 0- alternativ, der er den udvikling, der vil ske, hvis planen ikke vedtages. Planforhold, herunder sammenhæng med andre planer og relevante miljøbeskyttelsesmål er samlet i et kapitel. Metoden til miljøvurderinger beskrives i det efterfølgende afsnit. Selve vurderingerne af de enkelte miljøpåvirkninger er bygget op efter samme skabelon: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningerne som følge af projektet En vurdering af kumulative effekter (sammenhænge med andre projekter, der kan forstærke miljøpåvirkningerne) En vurdering af eventuelle afværgetiltag Et sammenfattende skema med vurderingen Efterfølgende beskrives et forslag til et overvågningsprogram for miljøpåvirkninger. Miljørapporten afsluttes med en sammenfatning på rapporten, der ligeledes beskriver manglede viden og usikkerheder samt afværgeforanstaltninger. God læselyst

9 6 3. PLANFORSLAGENES INDHOLD Forslag til lokalplan nr og forslag til kommuneplantillæg nr. 7 beskrives i det følgende. 3.1 Forslag til Lokalplan nr Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre boliger som etagebyggeri i form af fire punkthuse. Området er en del af matr. nr. 726, Sønderborg ejerlav, der ligger ca. 270 meter fra kysten, sydøst for den ældste del af Sønderborg, og øst for Sønderborg Slot. Projektområdet er på m 2 og etagearealet er på m 2. Området er i dag udlagt til offentlige formål. Arealet har været en del af Sønderborg by siden 1920, hvor den tidligere vold blev inddraget. De eksisterende bygninger har fra 1963 til 1997 huset Sønderborg Teknikum, hvorefter de har været anvendt til kommunens jobcenter og kulturforvaltning frem til Hvorefter det har stået tomt. Lokalplanområdet afgrænses, som vist på kortet. Lokalplanområdet grænser mod vest op til boliger langs den østlige side af Batterivej. Det karakteristiske kvarter i det centrale Sønderborg er opført primært efter 1930, og registreret som værdifuldt kulturmiljø. Mod nord grænser området op til Voldgade med blandede boligtyper fra ca til Mod øst et kvarter med villaer primært fra perioden 1925 til 1935, og mod syd har området kontakt med Strandvejen, som rummer store villaer ved Sønderborgsund primært opført fra 1905 til 1935 men dog også nyere huse. Figur 3 Projektforslagets afgræsning og indretning med fire boligbygninger. Bebyggelsen må opføres i 6 etager, og med en højde på op til 22 meter. Der kan under de to sydlige punkthuse etableres parkeringsfaciliteter i form af en parkeringskælder. Den resterende parkering kan enten etableres på terræn eller også i en parkeringskælder under de to nordlige punkthuse.

10 7 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Voldgade via Blegen. Lokalplanen fastlægger derudover, at der skal etableres parkeringspladser inden for lokalplanområdet. For yderligere beskrivelse af lokalplanens indhold henvises til forslag til lokalplan Figur 4 Volumenstudie af det byggeri der muliggøres med lokalplanen. 3.2 Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 omfatter det samme område som forslaget til lokalplan Forslaget til kommuneplantillæg nr. 7 fastlægger rammeområdets anvendelse til boligformål. Forslaget til kommuneplantillæg fastlægger endvidere, at bebyggelsesprocenten for rammeområdet ikke må overstige 90 %. Bebyggelse inden for rammeområdet må højst opføres i 6 etager med en max højde på 22 meter. Figur 5 Afgrænsning af forslag til kommuneplantillæg.

11 8 3.3 Alternativer I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal rimelige alternativer beskrives. Endvidere skal 0-alternativet beskrives. Det er kun 0-alternativet, der er aktuelt i forhold til planforslaget, da kommunen i dag har udlagt området til offentlige formål alternativ 0-alternativet omfatter den udvikling, der vil ske, hvis planforslagene ikke vedtages. Området henligger i dag med en tom bygningsmasse. En del af den eksisterende bygningsmasse lige uden for lokalplanområdet skal benyttes til friskole og det vil være nærliggende at de eksisterende bygninger ville kunne benyttes til sådanne formål igen. Alternativt kan det tænkes, at der kan etableres erhverv i bygningerne i form af kontorerhverv, da de tidligere har været benyttet til kontorformål (jobcenter). Ejendommens ejer ønsker imidlertid at benytte arealet til boliger, og idet den eksisterende bygningsmasse er utidssvarende har ejer ansøgt om og fået en nedrivningstilladelse. 0- alternativet udgøres således af et areal hvorpå der kan etableres et boligprojekt, alternativt af en eksisterende bygningsmasse der benyttes til enten kontor eller uddannelse.

12 9 4. PLANFORHOLD, LOVGRUNDLAG OG MILJØBESKYTTELSESMÅL 4.1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 4 Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der skal udarbejdes en miljøvurdering, når der skal tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planen fastlægger rammer for anlægstilladelser for projekter omfattet af bilag 3 eller 4, eller hvis planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Planforslagene er omfattet af bilagene, men falder ind under 3, Stk. 2: planer, der fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer. I dette tilfælde skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslagene må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor foretaget en screening af planen, og screeningen dækker, jævnfør lovgivningen, et bredt miljøbegreb. Ved screeningen er følgende miljøfaktorer behandlet: Visuel påvirkning, landskab, naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed, jord og undergrund, vand, luft, klimapåvirkning, kulturarv, befolkning, menneskers sundhed, trafik, materielle goder, naboområder. På baggrund af screening konkluderes det, at planforslagene skal miljøvurderes. Screeningen overgår herefter til at fungere som scoping og fastsætter derved, hvilke emner der skal behandles i miljøvurderingen: Visuel påvirkning - En vurdering af planernes visuelle påvirkning herunder af kystlandskabet Klima - En vurdering af planernes påvirkning af mikroklimaet i nærområdet Kulturarv - En vurdering af planernes påvirkning af omkringliggende bevaringsværdig bebyggelse, samt relevante kulturelle elementer i form af Sct. Marie Kirke og Museet Sønderborg Slot. Trafik - En vurdering af planernes påvirkning af de trafikale forhold Menneskers sundhed - En vurdering af planernes påvirkning af menneskers sundhed med fokus på eventuelle støjgener i forbindelse med anlægsfasen og som følge af den ændrede anvendelse, herunder trafikstøj. Materielle goder - En vurdering af planernes påvirkning af materielle goder med fokus på begrænsning af udsigt for bagvedliggende bygninger og områdets rekreative anvendelse. Naboområder - En vurdering af hvilken påvirkning planerne har på naboområderne. Der skal tages hensyn til naboområderne ved alle miljøpåvirkningerne, og påvirkningen for disse skal vurderes. Påvirkningen på naboområder vurderes derved i forbindelse med vurderingerne af de ovenstående miljøemner. 0-alternativet - Den miljøpåvirkning, der vil ske, hvis planforslagene ikke vedtages, jf. afsnit om 0- alternativet. 0-alternativet vurderes i de enkelte kapitler, jf. nedenstående. Screeningsdokumentet fremgår af lokalplanforslaget. Det er kun ændringer i planforslagene i forhold til det eksisterende plangrundlag, der skal miljøvurderes. Dette vil sige, at det nuværende plangrundlag udgør vores udgangspunkt/miljøstatus. Da det beskrevne 0-alternativ er planer, der er i overensstemmelse 4 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013:

13 10 med det eksisterede plangrundlag, udgør 0-alternativet vores miljøstatus. De efterfølgende vurderinger tager dermed ikke kun udgangspunkt i de eksisterende forhold ved det tidligere teknikum i dag, men også det eksisterende plangrundlag. Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 ændrer følgende i forhold til det eksisterende plangrundlag: Opførelse af bebyggelse i op til 6 etager i stedet for 5 Opførelse af bebyggelse i op til 22 meter i stedet for 19 meter Etablering af 66 parkeringspladser. Miljøvurderingen foretages i nærværende miljørapport, der sendes i offentlig høring sammen med planforslagene. Efter den offentlige høring udarbejdes en sammenfattende redegørelse, jf. 9 i miljøvurderingsloven, der ligges ved planerne ved vedtagelse. Redegørelsen skal bl.a. forholde sig til, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning i planerne. 4.2 Kommuneplan Kommuneplan for Sønderborg Kommune er den gældende kommuneplan. I kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 4.3 Højhuspolitik, defineres et højhus, som en bygning over 6 etager. Der oplistes en række placeringer, hvor et højhus kan placeres, herunder på havnearealerne i Sønderborg. Vurdering Planforslagene er ikke omfattet af højhuspolitikken, da planerne giver mulighed for byggeri i op til 6 etager Retningslinjer Planforslagene er omfattet af følgende retningslinjer i Kommuneplan for Sønderborg Kommune: Nye boligområder Retningslinjen fastsætter at der skal være adgang til kollektiv trafik og sammenhængende stisystemer, samt at planlægning skal ske indefra og ud. Vurdering Planforslagene vurderes, at være i overensstemmelse med retningslinjen, da byggeriet sker i den eksisterende by, der omdannes således at den eksisterende kollektive trafik og stisystemer kan udnyttes Rammeområde Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområde D - (Offentlige formål). Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, skal der udarbejdes et tillæg nr. 7 til kommuneplanen for et boligområde ved Blegen Voldgade. 5 Sønderborg Kommune, Kommuneplan ,

14 D Figur 6 Kommuneplanrammer D. Vurdering Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme, hvorved nærværende forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet. Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 er geografisk identisk med forslaget til lokalplan Lokalplaner Planområdet er omfattet af lokalplan nr. A Lokalplan nr. A fastlægger området til offentlige formål i form af undervisningsformål mv. Lokalplanen har til formål at sikre en udvidelse af Sønderborg Teknikum i form af ny bebyggelse mod Voldgade. Planområdet er også omfattet af lokalplan for Skilte og facader nr Lokalplanen skal sikre, at nybyggeri udformes i harmoni med den eksisterende bebyggelse, og det omgivende miljø. Vurdering Projektet kan ikke realiseres indenfor de gældende lokalplaner og der er derfor udarbejdet et forslag til lokalplan nr Kystnærhedszonen Planområderne ligger inden for de kystnære dele af byzonen. I følge planloven gælder særlige hensyn, når der planlægges for bebyggelse inden for de kystnære dele af byzonen. Jævnfør planlovens 16 skal lokalplaner for byzoneområder ledsages af oplysninger om den visuelle påvirkning. Hvis bebyggelsen adskiller sig væsentligt fra den eksisterende bebyggelse, skal dette ligeledes begrundes særskilt. Kystnærhedszonen er desuden omfattet af kommuneplanens retningslinje , som bl.a. angiver at kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg. Planområderne ligger inden for den kystnære del af byzonen, og planernes visuelle påvirkning beskrives og vurderes derfor under Visuelle forhold i miljøvurderingen. Yderligere planmæssig begrundelse for placeringen fremgår af lokalplanforslaget.

15 Miljøbeskyttelsesmål Der er både på kommunalt og statsligt niveau aktuelle miljøbeskyttelsesmål i forhold til planområderne. Indenfor by fortætning og by omdannelse har Byrådet fastlagt nogle mål, herunder: At skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse. At skabe flere og bedre boliger i Sønderborg bymidte. At sikre at nye byggeprojekter understøtter bevægelse. Dette stemmer fint overens med indholdet i planforslagene, hvor deres realisering vil kunne understøtte de nævnte mål. Nationalt er der nogle aktuelle statslige mål, jf. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen og Landsplanredegørelse : Kommunerne skal mindske etableringen af byer på bar mark. Kommunerne skal supplere de åbne byer med tættere bydele. Dette stemmer fint overens med indholdet i planforslagene, der understøtter de nævnte statslige mål ved at forbedre mulighederne for by fortætning i Sønderborg

16 13 5. METODE Miljørapporten er struktureret ud fra scopingen, dvs. de miljøemner, som er vurderet at kunne give en væsentlig miljøpåvirkning i forbindelse med realisering af kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan nr For at bibringe til overblik over påvirkningen, er der derfor lavet en skematisk opsamling efter hvert emne, der opsummerer de vurderede konsekvenser af påvirkningen. De enkelte miljøemner er desuden opbygget efter samme struktur: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningen fra planforslagene En beskrivelse af kumulative effekter En beskrivelse af afværgeforanstaltninger Opsamling i form af et skema Skema med opsamling I slutningen af hvert afsnit, er der lavet en skematisk opsamling af konsekvenserne af påvirkningen: Miljøemne Geografisk udbredelse Påvirkningsgrad Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøemne 1 Miljøemne 2 Påvirkningsgraden defineres som: Stor: Det pågældende miljøforhold vil i høj grad blive påvirket. Der kan ske tab af struktur eller funktion. Mellem: Det pågældende miljøforhold vil i nogen grad blive påvirket og kan delvist gå tabt. Lille/Minimal: Det pågældende miljøforhold vil i mindre grad blive påvirket. Områdets funktion og struktur vil blive bevaret. Ingen: Det pågældende miljøforhold vil ikke blive påvirket. Påvirkningens geografiske udbredelse defineres som: International: Påvirkningen vil brede sig over landegrænsen National: Påvirkningen omfatter en større del af Danmark (både hav og land) Regional: Påvirkningen er begrænset til projektområdet og et område i en afstand på op til ca km Lokal: Påvirkningerne er begrænset til projektområdet og områder umiddelbart uden for projektområdet Sandsynligheden defineres som: Meget stor: Den pågældende påvirkning vil med vished indtræde Stor: Der er overvejende sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde Mellem: Der er en rimelig sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Lille: Der er lille sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Meget lille: Der er ikke noget, der tyder på, at den pågældende påvirkning vil forekomme

17 14 Påvirkningens varighed defineres som: Vedvarende/på lang sigt: Påvirkningen varer i mere end 5 år efter, at anlægsfasen er afsluttet Midlertidig/på mellemlang sigt: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen og op til 5 år efter Kortvarig: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen. På baggrund af kategoriseringerne samt en vurdering af de enkelte miljøforhold vurderes projektets konsekvenser i relation til det enkelte emne: Væsentlig: Konsekvenserne er så betydende, at det bør overvejes at ændre projektet, gennemføre afværgetiltag for at mindske påvirkningen eller afveje konsekvenserne i forbindelse med beslutningsprocessen om projektets realisering. Moderat: Konsekvenser er af en betydning, som kræver overvejelser om afværgeforanstaltninger som led i realiseringen af projektet. Mindre: Konsekvenser er så begrænset, at der ikke vurderes behov for afværgeforanstaltninger. Ingen/ubetydelig: Konsekvenser er så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved projektets realisering. Positive miljøpåvirkninger kategoriseres ikke jævnfør ovenstående, men beskrives i ord. Et udfyldt skema kan f.eks. se således ud; Miljøemne Geografisk udbredelse Påvirkningsgrad Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøemne 1 Lille Regional Lille Vedvarende Mindre Miljøemne 2 Mellem Lokal Mellem Kortvarig Moderat Miljøemne 3 Stor Regional Stor Vedvarende Væsentlig Væsentlige konsekvenser vil blive fremhævet med rød og moderate påvirkninger med gul. For hvert miljøemne er der desuden en skematisk vurdering af kvaliteten af de tilgængelige oplysninger og data, jf. nedenstående skema. Vurderingen af tilgængeligt materiale står under metode i afsnittene om miljøemnerne. God Tilstrækkelig Der findes tidsserier og veldokumenteret viden og/eller der er udført feltundersøgelser og modelberegninger. Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden. Begrænset Der findes spredte data og dårligt dokumenteret viden.

18 15 6. MILJØPÅVIRKNINGER I det følgende beskrives miljøpåvirkningerne, som planforslagene har på naboområderne og det omkringliggende miljø, i forhold til det eksisterende plangrundlag, da det kun er ændringer i planforslagene i forhold til det eksisterende plangrundlag, der skal miljøvurderes. Dette vil sige, at det nuværende plangrundlag udgør vores udgangspunkt/miljøstatus. 6.1 Visuel påvirkning I vurderingen af den visuelle påvirkning er der særligt fokus på påvirkning af kystlandskabet Metode Der er i forbindelse med planarbejdet blevet udarbejdet sek visualiseringer, der viser én mulig udnyttelse af lokalplanens byggemuligheder. Fokus for visualiseringerne har været fra vandsiden og fra de tre tilstødende boligkvarterer. Der er lavet visualiseringer fra: Kong Chr. X s Bro Dybbølgade Lystbådehavnen Batterivej Blegen Voldgade Stederne, hvor visualiseringerne er udarbejdet ud fra ses af Figur 7. Figur 7 Fotostandpunkter markeret med røde pile. Visualiseringerne skaber sammen med besigtigelse samt fotos fra området baggrunden for vurderingen, primært i forhold til kystlandskabet. Det vurderes, at data for vurderingen er tilstrækkelig.

19 Eksisterende forhold Området er præget af den eksisterende teknikumbygning der i dag henligger tom, men som udgør et betragteligt bygningsvolumen. Det eksisterende byggeri er sammenhængende og udgør en barriere i gennem områder, der virker relativt lukket idet der ikke er indsigt på tværs af området. Der er i dag udsyn ned langs området fra Blegen og mod syd. Figur 8 Sammenbygningen af teknikum bygningerne er med til at give området en lidt tungt og lukket visuelt indtryk. Planområderne er et skrånende areal, der falder fra nord ved Voldgade og mod syd ned til Strandvej. Det eksisterende teknikum er, til trods for at det er en relativt høj bygning og et stort bygningsvolumen, ikke synligt på afstand og udgør ikke en del af Sønderborgs Skyline. Området med teknikum bygningen afviger en del visuelt fra de omkring liggende boligkvarterer, specielt fra de lidt lavere og nyere områder ved Blegen. Figur 9 Udsigt langs med Blegen og mod syd. Til venstre ses det lidt lavere boligkvarter.

20 Vurdering af påvirkninger De visuelle påvirkninger af planforslagene fremgår af nedenstående visualiseringer, der er blevet udarbejdet i forbindelse med planarbejdet, og som desuden fremgår af lokalplanforslaget. Det omkringliggende område har i dag en vis volumen i bebyggelsen, og området er karakteristisk med teknikumbygningen med stor skala. Den nye bebyggelse, i form af fire boligtårne, vil være højere end den eksisterende bygningsmasse dog kun med en etage. Det nye byggeri vurderes at give området et mere åbent præg, hvor der bliver indsigt til de forskellige delområder, herunder til områderne hvor der skal være friskole. Det nye byggeri vurderes ikke at udgøre en forandring af det eksisterende indtryk af Sønderborg set fra kysten. Ændringen i byggeriet med etablering af fire punkthuse og de forøgede højder bevirker ikke, at byggeriet vil være en del af Sønderborgs skyline. Det vil fortsat være Sct. Marie Kirke, centreret Borgen, slotsmøllen og Sønderborg Fjernvarmes skorsten, der dominerer indtrykket af byen set fra kysten. Det vurderes, at en øgning af byggemuligheden fra 5 til 6 etager (fra 19 til i alt 22 meter) vil gøre byggeriet mere synlig i nærområdet, men det vurderes, at planernes øgende byggemuligheder dog samlet kun vil give en mindre påvirkning, i forhold til den eksisterende planlægning/0-alternativet. De visualiseringer der er benyttet til vurderingerne, hvoraf enkelte er vist herunder, kan ses i bilag 1 Visualiseringer, her fremgår markeringerne i billederne også tydeligt. Figur 10 Visualisering fra Dybbølgade. Her ses det at Sønderborgs Skyline ikke ændres på grund af byggeriet.

21 18 Figur 11 Visualisering fra Batterivej. Her ses det at byggeriet vil komme nærmere naboboligerne. Figur 12 Visualisering fra Kong Chr. X bro. Her ses det at byggeriet ikke vil påvirke kysten eller indtrykket af Sønderborg by.

22 19 Figur 13 Visualisering fra badebro ved Sundgade. Herfra ses byggeriet næsten ikke og det er stadig Slotsmøllen og Borgen der er markante. Figur 14 Visualisering fra bådebroen ved lystbådehavnen. Herfra ses det at byggeriet ikke ændrer på indtrykket fra kysten eller på det generelle indtryk af Sønderborg by Kumulative effekter Der er ikke nogle kumulative effekter.

23 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger. Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, der sikrer, at de kommende bygninger tilpasses området, såsom sikring af en materialemæssig sammenhæng i facadematerialer. Derudover må der ikke anvendes blanke og reflekterende materialer til facader og tage Sammenfattende vurdering Der vil ikke ske en visuel påvirkning af kyststrækningen, og samlet vurderes konsekvenserne at være mindre, når det holdes op i mod de allerede vedtagne planer. Påvirkningen vil være lokal, men dog synlig fra de nærmeste nabokvarterer. Når planforslagene realiseres kommer den visuelle påvirkning, hvorved sandsynligheden er meget stor og ligeledes vedvarende. Miljøemne Visuel påvirkning Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser udbredelse hed Mellem Lokal Meget stor Vedvarende Mindre 6.2 Kulturarv I vurderingen af kulturarv vil der være fokus på planforslagets påvirkning af omkringliggende bevaringsværdig bebyggelse, udpeget kulturarv og udpegede kulturmiljøer Metode Der foretages en vurdering ud fra data fra Kommuneplan , Kulturstyrelsen, visualiseringer og besigtigelse af området. Det vurderes, at der er et godt materiale til at foretage en vurdering Eksisterende forhold I nærheden af planområdet er der flere relevante elementer i forhold til kulturarven. Der er udpeget et kulturarvsareal (se side 24), udlagt kulturmiljøer i kommuneplanen, fredede og bevaringsværdige bygninger samt markante bygninger med interessante kulturhistoriske træk, såsom Sønderborg Slot, Slotsmøllen og Provstegården i Rosengade. Der er to værdifulde kulturmiljøer nær området, jf. Kommuneplan : Det bevaringsværdige kvarter Kongevej, Hertug Hans Vej, og det bevaringsværdige kvarter Sønderborg indre by. For de bevaringsværdige kvarterer er der fastsat følgende målsætninger: Der skal fortsat være plads til fornyelse i byerne og i landskabet, men fremtidig udvikling skal ske i respekt og forståelse for den fælles kulturarv. Ved at passe på kommunens kulturarv skabes der et smukt unikt miljø, som kan tiltrække både nye borgere og turister til området.

24 21 Figur 15 Kulturmiljøer og bevaringsværdige kvarterer, jf. Kommuneplan Kulturmiljøerne indeholder en række fredede og bevaringsværdige bygninger. Figur 16 Fredede bygninger 8 Der er to fredede bygninger i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet, Provstegården på Rosengade 18 samt Rosengade 7. Provstegården er opført i år 1767 og er en af de ældste bygninger i Sønderborg. 8 Kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger,

25 22 Figur 17 Provstegården i Rosengade. Rosengade 7 er opført i 1792 og er et toetagers bindingsværkshus med tegltag. Figur 18 Rosengade 7. De bevaringsværdige bygninger er registreret via SAVE-registrering, hvor bygningerne vurderes ud fra en skala med bevaringsværdi 1-9, hvor værdi 1 er fredede bygninger og værdi 9 er den laveste bevaringsværdi.

26 23 Figur 19 Bevaringsværdige bygninger 9 Der findes indenfor planområdet en enkelt bygning med bevaringsværdig værdi 3 i form af den tidligere teknikumbygning opført i Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Det er i høj grad denne type af bevaringsværdige bygninger, der ligger i kulturmiljøerne nær planområdet. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Både Sønderborg Slot og Slotsmøllen udgør en markant del af skylinen, når der kigges ind på planområderne fra Alssund. Sønderborg Slot ligger ca. 350 meter fra lokalplanområdet. Figur 20 Sønderborg Slot (Google Street View) 9 Kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger,

27 24 Slotsmøllen der ligger på Rosengade, ligger mellem Sønderborg Slot og planområdet. Figur 21 Slotsmøllen (Google Street View) Planområdet er omfattet af en udpegning til kulturarvsareal. Figur 22 En del af lokalplanområdet er udpeget til kulturarvsareal 10. Kulturarvsarealet (lokalitet ) er udpeget af Kulturarvsstyrelsen i Området er udpeget idet det dækker den oprindelige del af Sønderborg by og der må formodes at være kulturspor i jordlagene indenfor området. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev oplyser at der vest for matriklen, tidligere er fundet bl.a. begravelser tilhørende den middelalderlige Sct. Nicolai Kirke, et velbevaret kulturlag med keramik og mønter fra middelalderen, fundamenter til et efter-middelalderligt hus samt dele af den staldgård, som har hørt til slottet. Der er derfor meget stor risiko for at støde på urørte lag og anlæg fra middelalderen ved fjernelse af de gamle bygninger og fundering af nye anlæg samt nedgravning af ledninger og lignende på grunden. 10 Arealinfo.dk Geodatastyrelsen.

28 25 Museet anbefaler derfor, at der gennemføres en arkæologisk forundersøgelse af lokalplanområdet inden anlægsarbejder igangsættes Vurdering af påvirkninger I lokalplanområdet ligger der en enkelt bygning med en mellem bevaringsværdi på 3. Bygningen har huset det tidligere Sønderborg Teknikum, men vurderes ikke at kunne genanvendes til boligformål. Der er derfor givet tilsagn om nedrivning og Sønderborg Kommune har vurderet at bygningen kan nedrives når der er en godkendt lokalplan. Vest for lokalplanområdet er der tidligere fundet begravelser tilhørende den middelalderlige Sct. Nicolai Kirke, velbevarede kulturlag med keramik og mønter fra middelalderen, fundamenter til et sen-middelalderligt hus samt dele af den staldgård, som har tilhørt slottet. Museet vurderer, at der skal gennemføres en arkæologisk forundersøgelse. Kulturmiljøerne og størstedelen af de bevaringsværdige bygninger ligger nord og vest for området. De bevaringsværdige bygninger ligger primært koncentreret på Batterivej og Voldgade og har udsyn til planområdet. Udsynet fra de bevaringsværdige bygninger på Batterivej og Voldgade vil blive påvirket, men bygningernes bevaringsværdi vurderes ikke at blive påvirket af planforslagene idet bygningernes særpræg og karakteristik skiller sig væsentligt ud. På visualisering fra Batterivej ses bebyggelsen mellem husene. Figur 23 Visualisering fra Batterivej. Til venstre de eksisterende forhold og til højre forholdene som muliggøres med planforslagene Kumulative effekter Der er ikke nogle kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger Sammenfattende vurdering Planområderne omfatter et kulturarvsareal, et bevaringsværdigt kvarter og kulturmiljø, og der er bygninger med høj bevaringsværdig eller fredede bygninger nær lokalplanområdet. Der kan således ske påvirkning af kulturarven en fysisk i kraft af høj risiko for urørte jordfaste fortidsminder, og en visuel i kraft af nærheden til og udsynet til den kommende bebyggelse, men samlet vurderes konsekvenserne at være mindre, når det holdes op i mod de allerede vedtagne planer og målsætninger. Påvirkningen vurderes at være lokal, da det kun er planområdets nærområder, der vil kunne påvirkes af det kommende område. Påvirkningen vurderes at være vedvarende, og der vil være en stor sandsynlighed for at påvirkningen sker.

29 26 Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser udbredelse hed Kulturarv Lille Lokal Meget stor Vedvarende Mindre 6.3 Klima (Skygge) I vurderingen af klima vil der være fokus på planforslagenes påvirkning på mikroklimaet i form af skygger i nærområdet Metode Der er i forbindelse med udarbejdelse af planforslaget lavet skyggediagrammer for at vurdere skyggepåvirkningerne omkring Blegen, Batterivej og det øvrige nærområde. Skyggediagrammerne er udarbejdet for forskellige tidspunkter d. 21. juni (sommer), d. 21. december (vinter) og 20. marts/september (forår/efterår). Det vurderes, at der er et godt materiale til at vurdere klimaet. For en mere detaljeret gennemgang af det materiale, der er brugt til vurderingen henvises der til bilag 2, Skyggeanalyse Eksisterende forhold Den eksisterende teknikumbygning ligger i en nord- og sydgående akse. Dermed er der afhængigt af årstiden skyggekast øst og vest for bygningskomplekset. Vest for ligger haverne til villaerne på Batterivej og den gård inden i det eksisterende byggeri, hvor der fremadrettet skal være skolegård for den kommende friskole. Mod øst ligger der en række haver til etagebebyggelsen på Voldgade og der ligger en række villaer på Blegen. Ud fra skyggeanalysen ses det at det primært er i sommermånederne, hvor den eksisterende bygningsmasse giver anledning til skyggekast hhv. vest og øst for bygningen. Nedenfor er der vist eksempler på de arealer der påvirkes af skyggekast under de eksisterende forhold. Figur 24 Gårdhaverne ved Voldgadebebyggelsen der periodevist henligger i skygge fra det eksisterende byggeri.

30 27 Figur 25 Den kommende skolegård der periodevist henligger i skygge fra det eksisterende byggeri Vurdering af påvirkninger Planforslaget giver mulighed for et boligbyggeri i 6 etager, hvilket kan give skyggegener. Byggeriet der gives mulighed for med planforslagene er fire punktbygninger, der placeres med en sydlig orientering og spredt ud på grunden således, at der er luft og afstand mellem bygningskroppene. Dermed er der mulighed for indkig mellem bygningerne og det skyggekast der kommer fra bygningerne bliver brudt. Bat ter ive j 1 3 Ble ge n Figur 26 Markering af de udendørs opholdsarealer der påvirkes at planforslagene. Der er i skyggeanalysen udpeget fem opholdsarealer, der påvirkes af planforslaget. Disse steder vil enkelte altaner og terrasser få ændrede solforhold på grund af planforslaget. Som det fremgår af skyggediagrammerne herunder, så vil det om sommeren primært være om morgenen og om aftenen, at der sker en ændring i solforholdene. De skygger, der kastes vil for enkelte opholdsarealer være længere og de vil være skyggeramte på en anden måde end ved de eksisterende forhold. Det kan også konkulderes at den generelle skyggepåvirkning vil være mere opbrudt og at der periodevist vil være mere sol til hhv. friskolens nye gård og til haverne syd for Voldgadebebyggelsen. Blegen 5 og 7 får skygge på terrassen og i haven om eftermiddagen og om aftenen i sommermånederne.

31 28 Figur 27 Skyggediagrammer 21. juni kl Figur 28 Skyggediagrammer 21. juni kl Figur 29 Skyggediagrammer 21. juni kl

32 29 Figur 30 Skyggediagrammer fra 21. juni kl Om vinteren vil skyggekastet stort set være stort set som i 0-alternativet, hvor det primært er bebyggelsen og arealerne nord for hhv. teknikum og punkthusene, der påvirkes. Figur 31 Skyggediagrammer fra d. 21. december kl I foråret/efteråret vil ændringen i skyggepåvirkning være stort set uændret men der vil for en del af haverne på Batterivej opleves en forøget skyggevirkning. Dette er mest markant for haverne ved Batterivej 1. Batterivej 3 vil derimod opleve et mindre skyggekast.

33 30 Figur 32 Skyggediagrammer fra d. 21. marts/september kl Figur 33 Skyggediagrammer fra d. 21. marts/september kl Samlet vurderes skyggepåvirkningerne at være begrænsede, både i 0-alternativet og nærværende planforslag, til trods for, at der er tale om relativt store bygningsmasser i begge situationer. For enkelte boliger på Blegen vil påvirkningen dog være moderat. Der vil være en større påvirkning om sommeren tidligt på dagen og sent om aftenen. Dette vurderes dog ikke at resultere i en væsentligt ændret påvirkning, idet skyggekastet vil være markant fra både planforslaget og 0-alternativet Kumulative effekter Der er ingen kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Det vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Den opbrudte bygningsmasse i form af punkthuse biddrager til et mere åbent bygningsmiljø, der også opbryder den samlede skyggekastpåvirkning for området under et Sammenfattende vurdering Det vurderes, at klimaet i form af skyggekast vil generelt blive påvirket i mindre grad, da der primært vil forekomme gener fra skygger om sommeren. Sommermånederne er dog den tid på året hvor skyggekastet vil påvirke mest og der vil for nabobebyggelserne på Blegen være en moderat påvirkning, idet der her vil være udendørs opholdsarealer der vil blive påvirket af skyggekast.

34 31 Påvirkningen vil være lokal, da den vil forekomme i nærområdet, men varig, når planforslaget er realiseret. Sandsynligheden vurderes til stor, såfremt planforslaget realiseres. På baggrund af ovenstående vurderes konsekvenserne samlet til at være moderate på grund af påvirkningen af de nærmeste naboer. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser udbredelse hed Klima Mellem Lokal Stor Vedvarende Moderat 6.4 Trafik I vurderingen af de trafikale forhold vil der være fokus på den forventede fremtidige trafikmængde til planområdet ved Blegen (det tidligere teknikum), samt hvorledes den ekstra trafik vurderes, at påvirke fremkommeligheden i nærområdet og i byen som helhed Metode De trafikale forhold er vurderet ud fra Kommuneplan samt foreliggende trafiknotater om de eksisterende trafikale forhold i Sønderborg. Derudover benyttes trafiktællinger på centrale lokaliteter rundt i byen, samt trafikmodelberegninger for den nuværende og fremtidige trafik, hvor kritiske lokaliteter i forhold til fremkommelighed på vejnettet er vurderet. Det vurderes, at kvaliteten af de tilgængelige oplysninger er tilstrækkelig, idet der foreligger trafiktal og vurderinger af centrale lokaliteter i byen Eksisterende forhold Adgangen fra planområdet til de overordnede veje omkring byen er via Voldgade til Kongevej, der udgør den østlige del af den indre ringforbindelse omkring bymidten. Fra Kongevej, er der adgang til indfaldsvejene Hilmar Finsens Gade og Alsgade. Fra planområdet er der ligeledes mod vest via Rosengade, Slotsbakken, Sønderbro, Søndre Havnegade og Kirkebakken adgang til Kong Chr. D. X s Bro og derfra videre mod vest til Dybbøl og Sønderborg-motorvejen.

35 32 Figur 34 Trafikken i området (ÅDT = årsdøgntrafik) samt krydstypen i udvalgte kryds. Trafiktællinger på Voldgade og Rosengade, hvortil planområdet forventes tilsluttet, viser en trafikmængde på henholdsvis køretøjer og køretøjer i døgnet. Udkørslen forventes udført som et vigepligtsreguleret kryds. På de overordnede veje omkring midtbyen er trafikken opgjort til køretøjer på Kongevej, køretøjer på Hilmar Finsens Gade, køretøjer på Alsgade samt køretøjer på Kong Chr. D. X s Bro. Krydsene Voldgade/Kongevej, samt Rosengade/Strandvej/Slotsbakken er vigepligtsregulerede kryds mens krydsene på de overordnede veje er signalregulerede. På kortet figur 34 er krydstypen for udvalgte kryds illustreret. På baggrund af trafikmodellen for Sønderborg, skønnes trafikken på Søndre Havnegade til køretøjer. Som følge af Sønderborg-motorvejens åbning i foråret 2012 er trafikken over Kong Chr. d. X s Bro faldet med ca. 600 køretøjer i døgnet til det viste niveau Vurdering af påvirkninger En realisering af planforslaget med etablering af 44 lejligheder og 66 parkeringspladser på Blegen kan i mindre grad forventes, at ændre trafiksammensætningen og trafikintensiteten i nærområdet i forhold til situationen, hvor Jobcenteret var aktivt.

36 33 I situationen med aktiviteter på Jobcenteret vurderes der en daglig trafik til planområdet på bilture. Disse ture er ved ophør at Jobcenterets funktion er bortfaldet og vil således blive erstattet af planområdets nye aktiviteter. Realiseringen af planforslaget med etablering af 44 lejligheder forventes, at generere ca daglige ture, svarende til en daglig turrate på ca. 2,3-3,4 ture pr. lejlighed. Turraten er tilpasset i forhold til planområdets nærhed til byen og boligtype. De foreslåede parkeringspladser i tilknytning til boligerne forventes i sig selv ikke at genere yderligere ture ud over de allerede estimere ture på baggrund af de opførte lejemål. I forhold til de eksisterende forhold kan der på baggrund af ovenstående forventes en trafikstigning på ca. 50 ekstra daglig ture til planområdet. Til forskel fra turene til og fra områdets eksisterende aktiviteter, må der ved etablering af lejligheder forventes en større koncentration af bolig-arbejdsstedsture, der vil være koncentreret i morgen- og eftermiddagsspidstimerne. Den trafikale påvirkning, som følge af planforslaget, forventes at begrænse sig til Voldgade og Rosengade, hvorefter trafikken vil have fordelt sig så meget på områdets øvrige veje, at påvirkningen vil være ubetydelig. Trafikstigningen på Voldgade og Rosengade kan forventes at være på 3-5 %, hvilket vurderes som en begrænset ændring. Det vurderes samlet, at der med den forventede trafikstigning i nærområdet i forhold til de eksisterende forhold ikke vurderes at ske en trafikal påvirkning af betydning, der kan begrunde iværksættelse af trafiktekniske tiltag. Tilsvarende vurderes fremkommeligheden i omkringliggende kryds heller ikke påvirket i en sådan grad så der vurderes behov for trafikale tiltag eller krydsombygninger. Grundet gadernes forholdsvis smalle tværprofil samt eksisterende parkering i Voldgades nordlige vejside, kan det overvejes, om der på Voldgade og Rosengade generelt bør etableres en hastighedszone på 40 km/t for at øge trygheden og trafiksikkerheden på strækningen. I den forbindelse kan det desuden overvejs, om hele bymidten i større eller mindre grad bør omdannes til en 40 km/t hastighedszone, for at understøtte bylivet og de lette trafikanters færdsel i området Kumulative effekter Der er ingen kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger som følge af realisering af planforslaget for byudviklingen af Blegen (det tidligere teknikum), da planforslaget medfører en meget begrænset øget trafikmængde i forhold til det eksisterende plangrundlag/0-alternativ Sammenfattende vurdering Der vil ske en meget begrænset påvirkning af de trafikale forhold i området omkring planområdet særligt set i lyset af de allerede vedtagne planer. Påvirkningen vil være lokal. Når planforslaget realiseres vil trafikken i nogen grad ændres. Sandsynligheden er stor og påvirkningen vil være vedvarende. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser udbredelse hed Trafik Lille Lokal Stor Vedvarende Mindre 6.5 Menneskers sundhed I vurderingen af menneskers sundhed vil der være fokus på eventuelle støjgener fra trafikken og i forbindelse med støj i anlægsfasen.

37 Metode De trafikafledte konsekvenser som vejstøj er baseret på den ovenstående vurdering af den trafikale påvirkning af området, jf. afsnit 6.4. Vurdering af eventuelle støjgener i anlægsfasen er baseret på viden om tilsvarende planer. Det vurderes, at data for vurderingen er tilstrækkelig Eksisterende forhold Fra planområdet er der forbindelse ud til det overordnede vejnet omkring byen via Voldgade og Rosengade. Trafikken på disse veje udgøres i dagens situation primært af lokaltrafik samt en mindre trafikmængde til Sønderborg Slot, Sønderborg Kommune og Comwell Hotel. På Voldgade er 85 % -fraktilen for hastigheden (den hastighed, som 85 % af trafikanterne maksimalt kører) målt til 44,3 km/t. Tilsvarende er 85 % -fraktilen for Rosengade målt til 39,5 km/t. Den forholdsvis lave hastighed kombineret med en trafikmængde på køretøjer gør, at der ikke vurderes nævneværdige støjgener eller overskridelse af støjgrænseværdierne i området som følge af trafikken Vurdering af påvirkninger Som følge af de generelle trafikstigninger på vejnettet, samt den ny genererede trafik fra planområdet vurderes konsekvenserne i en fremtidig situation at være et marginalt øget støjniveau fra trafikken på det omgivende vejnet. Men en forventet trafikstigning på maksimalt 5 % på Voldgade og Rosengade vurderes støjpåvirkningen, at stige med under 1 db i forhold til de eksisterende forhold. Ændringen vurderes at være ubetydelig for beboerne langs vejen og udenfor det hørbare. Såfremt realiseringen af planforslaget kombineres med en general hastighedszone på Voldgade og Rosengade kan der opnås en mindre hastighedsreduktion i området. Reduktionen vil give anledning til en mindre støjreduktion, der vurderes at opveje den forventede trafikstigning fra planforslaget, men dog fortsat udenfor den hørbare. På de øvrige veje i og omkring Sønderborg midtby vurderes realiseringen af planforslaget ikke at give anledning til hørbare ændringer i støjpåvirkningen. Der vurderes således ikke anledning til støjreducerende tiltag langs nogen af de vurderede strækninger. Der vil i anlægsfasen være almindelig støj fra bygge- og anlægsaktiviteter. Kommunen vil i forbindelse med byggeprojekter kunne stille krav og vilkår om eksempelvis arbejdstider, så det sikres, at støjende anlægsaktiviteter så vidt muligt udføres inden for almindelig arbejdstid. Det fremgår af planforslaget, at byggeriet i anlægsfasen skal overholde støjgrænserne i Sønderborg Kommunes forskrift for bygge- og anlægsprojekter. Det vurderes på den baggrund, at anlægsfasen ikke vil støjpåvirke omgivelserne i væsentlig grad Kumulative effekter Der er ingen kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger som følge af realisering af planforslaget, da planforslaget medfører en yderst begrænset øget trafikmængde og dermed trafikstøj i forhold til det eksisterende plangrundlag/0-alternativ. Ændringen i trafikstøjen vurderes at være udenfor det hørbare. Det vurderes samtidig, at den foreslåede etablering af en generel hastighedszone på 40 km/t på Voldgade og Rosengade ikke vil have en betydende effekt på den oplevede støjpåvirkning, idet hastigheden allerede i den eksisterende situation er på niveau med eller under 40 km/t.

38 Sammenfattende vurdering Der vurderes ikke at ske en hørbar ændring i trafikstøjen langs Voldgade og Rosengade, hvorfor konsekvenserne vurderes at minimale, når det holdes op imod de allerede vedtagne planer. Påvirkningen vurderes samtidig at være lokal. Når planforslaget realiseres vil trafikstøjen øges marginalt, for hvilket sandsynligheden er meget stor og tilsvarende vedvarende. Støjpåvirkningen i anlægsfasen vurderes at være midlertidig og lille. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser udbredelse hed Støj fra Lille Lokal Stor Midlertidig Mindre anlægsfasen Trafikstøj Minimal Lokal Meget stor Vedvarende Mindre 6.6 Materielle goder (Indsigt) I vurderingen af de materielle goder vil der være fokus på indsigt fra byggeriet til naboarealer Metode Til vurdering af materielle goder er der foretaget besigtigelse af området. Derudover er der udarbejdet en række visualiseringer, der viser udsynet til området fra Blegen Voldgade og Batterivej. Der henvises i øvrigt til bilag 1 Visualiseringer, der danner baggrund for vurderingerne. Det vurderes, at der er et tilstrækkeligt grundlag til vurdering Eksisterende forhold Området er i dag præget af den eksisterende teknikumbygning der har været brugt til forskellige funktioner, primært med benyttelse i dagtimerne. Fra den eksisterende bygning er der indkig til de omkringliggende haver og arealer gennem bygningens vinduer. Der er ikke udvendige opholdsarealer på den eksisterende bygningsmasse i form af altaner, tagterrasser mm. Figur 35 Billede af det eksisterende teknikum med dets mange småsprossede vinduer og eksempel på indkig fra den eksisterende bygning og ned i gårdrummet bag Voldgadebebyggelsen Vurdering af påvirkninger Bygningerne, som kan opføres i medfør af planforslaget, er orienteret mod syd i forhold til udsigt og har for de vest, nord og østlige bygningsfacader en åbenhed svarende til den eksisterende

39 36 teknikumbygning, med lidt færre men til gengæld lidt større glas arealer. I den sydlige retning er der i planforslaget mulighed for at bygningerne kan indrettes med altaner således at der er udsigt mod Alssund. Figur 36 Udsigten fra Blegen, hvor det nye byggeri er trykket tættere på end den eksisterende teknikumbygning og hvor der er udvendige opholdsarealer orienteret mod syd, hvorfra der er udsyn til de omkringliggende naboarealer. Figur 37 Udsigten Voldgade, hvor det nye byggeri er trukket lidt længere væk fra gaden og hvor indkig og genevirkning er stort set uforandret i forhold til 0-alternativet. Figur 38 Udsigten fra Batterivej, hvor det nye byggeri vil have et større indkig end den eksisterende teknikumbygning, primært orienteret mod syd. Den samlede påvirkning i forhold til genevirkning og indsigt vurderes at være moderat i forhold til 0-alternativet. De bygninger, der kan opføres i medfør af planforslaget, vil være boligbebyggelser, der vil være i brug samtidig med de omkringliggende naboarealer. Dette er anderledes end den eksisterende situation, hvor teknikumbygningen, der tidligere har huset offentlige funktioner, har været i brug forskudt af de omkringliggende boligers primære