LOKALPLANFORSLAG OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 16 MILJØRAPPORT

Transkript

1 Til Sønderborg Kommune Dokument type Miljøvurdering, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer Dato Oktober 2013 LOKALPLANFORSLAG OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 16 MILJØRAPPORT

2 LOKALPLANFORSLAG OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 16 MILJØRAPPORT Revision 2 Dato 2013/10/155 Udarbejdet af SLA, RIGJ Kontrolleret af BEG Godkendt af RIGJ Ref T F

3 MILJØRAPPORT INDHOLD 1. Ikke-teknisk resumé Planforslagenes indhold Miljøvurdering Miljøkonsekvenser Afværgeforanstaltninger Overvågning 4 2. Indledning Den videre proces Læsevejledning 5 3. Planforslagenes indhold Forslag til Lokalplan nr Forslag til kommuneplantillæg nr Alternativer 8 4. Planforhold, lovgrundlag og miljøbeskyttelsesmål Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommuneplan Forslag til Kommuneplan Lokalplaner Kystnærhedszonen Miljøbeskyttelsesmål Metode Miljøpåvirkninger Visuel påvirkning Kulturarv Klima Trafik Menneskers sundhed Materielle goder Forslag til overvågning Sammenfatning Afværgeforanstaltninger Manglede viden og usikkerheder 43

4 1 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Sønderborg Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan nr Hotelbyggeri på Sønderborg Nordhavn og kommuneplantillæg nr. 16 til Kommuneplan Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 skal offentlige planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirkninger på miljøet. 1.1 Planforslagenes indhold Lokalplanforslaget omfatter et ca m 2 stort område, der ligger i den centrale del af Sønderborg. Området afgrænses mod sydvest af Alssund og mod nordøst af Nørre Havnegade. Området er en del af en overordnet masterplan, der blev udarbejdet i 2008 for hele nordhavnen. Figur 1 Lokalplanområdet med byggefelter (1 og 2) I byggefelterne kan der opføres bebyggelse til hotelformål, badeland, kontor, boliger, caféer og spisesteder. I byggefelt 1 må der bygges op til kote 23 og i byggefelt 2 op til kote 88. Forslag til kommuneplantillægget omfatter en ændring af den eksisterende ramme, således at området vil give mulighed for at bygge i 88 meters højde med 21 etager. I forhold til det eksisterende plangrundlag er dette en forøgelse på 18 meter og 3 etager. Derudover sker der en ændring i procentsatsen af etagearealet til boliger, der skal benyttes til opholdsareal, der fastlægges til 30 % mod de eksisterende 60 %. 1.2 Miljøvurdering Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og der er gennemført en screening for at afklare om planforslagene skal miljøvurderes. Screeningen dækker, jævnfør lovgivningen, et bredt miljøbegreb. Resultatet af screeningen er, at planforslagene skal miljøvurderes. Screeningen overgår herefter til at fungere som en afgrænsning af miljøvurderingen, som fastsætter, at emnerne visuel 1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013:

5 2 påvirkning, kulturarv, klima, menneskers sundhed, trafik og materielle goder skal miljøvurderes. I vurderingerne bliver påvirkningen af naboområder ligeledes behandlet. Ifølge miljøvurderingsloven er det kun ændringerne i planer, der skal miljøvurderes. 1.3 Miljøkonsekvenser De forskellige miljøemner er beskrevet på samme måde, hvor både metoden, de eksisterende forhold og miljøpåvirkningerne er beskrevet sammen med afværgeforanstaltninger. Generelt kan området beskrives som et havneområde ved Alssund, der delvist benyttes til erhverv og industri. Området indeholder enkelte lagerbygninger og store asfaltbelagte arealer. De eksisterende forhold er under omdannelse, idet der er vedtaget et kommuneplantillæg, som nævnt i det ovenstående, samt en rammelokalplan, der fastlægger rammer for områdets omdannelse. Det eksisterende plangrundlag, der svarer til 0-alternativet, er udgangspunktet for miljøvurderingerne Visuel påvirkning I dag ligger området helt fladt ud til Alssund, og der er udsigt til området fra den anden side af sundet ved bl.a. Nordvesthavnsvej, Alsion samt fra Kong Chr. X's bro. Med udsyn fra vandsiden er der en vis volumen i de omkringliggende bygninger i form af bl.a. Sønderborg Kaserne og Sygehus Sønderjylland. Derudover skråner terrænet bagved, hvilket bidrager til at skabe volumen og variation i skylinen. Der er udarbejdet visualiseringer, der viser en mulig realisering af planerne. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at der sker en væsentlig visuel påvirkning i forhold til, hvordan området fremtræder i dag, både i 0-alternativet og nærværende planforslag, idet den høje bebyggelse vil være synlig fra store dele af Sønderborg. Det vurderes dog, at der ikke er en væsentlig forskel på den visuelle påvirkning af omgivelserne ved nærværende planforslag og 0- alternativet, og samlet vurderes konsekvenserne at være moderate, når det holdes op i mod de allerede vedtagne planer Kulturarv Der er begrænsede bevaringsværdiger inden for området i dag, og selve lokalplanområdet omfatter én bygning med en bevaringsværdi på 6. I nærheden af planområderne er der dog udlagt to kulturmiljøer, og der findes flere fredede og bevaringsværdige bygninger i nærområdet. Især op af Helgolandsgade, Jomfrusti og Havbogade er der flere bevaringsværdige bygninger. I nærheden ligger ligeledes Sct. Marie Kirken og Sønderborg Kaserne. Det vurderes, at de bevaringsværdige bygninger ikke vil blive påvirket væsentlig af realisering af planforslagene. Sønderborg Kaserne og Sct. Marie Kirke vil stadig være markante bygninger i havnens skyline, men den høje bebyggelse vil tårne sig op over disse bygninger. Samlet vurderes konsekvenserne at være mindre, i forhold til den eksisterende planlægning/0-alternativet Klima I dag ligger området som beskrevet med eksisterende havnebygninger og store kørearealer med asfalt. Planforslagene giver mulighed for et højhusbyggeri, hvilket kan give både skygge- og vindgener. Der er udarbejdet skyggediagrammer, som viser, at skyggepåvirkningerne vil forekomme i mindre tidsintervaller og i juni vil påvirkningen ske ved solopgang og nedgang. Samlet vurderes skyggepåvirkningerne at være begrænsede, både i 0-alternativet og nærværende planforslag. Vindpåvirkningerne vil dog i høj grad afhænge af projektets endelige udformning. Der bør derfor tages mest muligt hensyn til vindpåvirkninger i den endelige udformning af projektet Trafik Fra planområderne er de centrale veje ud til overordnede veje Havbogade, Nørre Havnegade og Helgolandsgade.

6 3 Trafikmængderne forventes primært at stige på Helgolandsgade, hvor trafikken forventes at blive mere end fordoblet som følge af udvikling af planområderne på Nordhavnen i forhold til de eksisterende forhold. Det vurderes på den baggrund, at der sker en væsentlig påvirkning af de trafikale forhold i forhold til, hvordan området fremtræder i dag, både i 0-alternativet og nærværende planforslag. Det vurderes dog, at den øgning af byggemuligheder, som de nærværende planforslag giver mulighed for, kun vil give en mindre påvirkning, i forhold til den eksisterende planlægning/0-alternativet, da stigningen i trafikken som følge af realisering af planforslagene er meget begrænsede i forhold til det eksisterende plangrundlag/0-alternativ Menneskers sundhed Fra planområderne er de centrale veje ud til overordnede veje Nørre Havnegade og Helgolandsgade. Som følge af de generelle trafikstigninger på vejnettet samt den nyskabte trafik fra lokalplanområdet vil en af konsekvenserne i en fremtidig situation være et øget støjniveau fra trafikken på det omgivende vejnet. Det vurderes på den baggrund, at der sker en væsentlig øgning og tydelig ændring af trafikstøjen i forhold til, hvordan området fremtræder i dag, både i 0-alternativet og nærværende planforslag. Det vurderes dog, at den øgning af byggemuligheder, som de nærværende planforslag giver mulighed for, kun vil give en mindre påvirkning, i forhold til den eksisterende planlægning/0- alternativet, da stigningen i trafikken og dermed stigningen i trafikstøjen som følge af realisering af planforslagene er meget begrænsede i forhold til det eksisterende plangrundlag/0-alternativ. Der vil i anlægsfasen desuden være almindelig støj fra bygge- og anlægsaktiviteter. Det fremgår af lokalplanforslagets redegørelse, at byggeriet i anlægsfasen skal overholde støjgrænserne i Sønderborg Kommunes forskrift for bygge- og anlægsprojekter. Det vurderes på den baggrund, at anlægsfasen ikke vil støjpåvirke omgivelserne i væsentlig grad Materielle goder I dag tilskynder området ikke offentlig adgang til kysten, men det er muligt at gå langs kajkanten gennem området. Der er udsigtskik til Alssund fra de bagvedliggende boliger på Helgolandsgade og Jomfrusti. Omdannelsen af området vurderes i høj grad at forbedre de rekreative forhold markant både i 0- alternativet og nærværende planforslag, da planforslagene sikrer opholdsarealer og en mindst 5 meter bred promenade, der sikrer offentligheden adgang til kysten. Udsigtsforholdene for beboerne i Helgolandsgade vil ændre sig markant både i 0-alternativet og nærværende planforslag, dog vender husene ikke mod Alssund, og der ligger i dag en havnebygning og tager en del af udsigten. Det vurderes, at planforslagenes øgede byggemuligheder i forhold til det eksisterende plangrundlag/0-alternativet vil gøre udsigtsforholdene mindre, men det vurderes, at planernes øgende byggemuligheder dog samlet kun vil give en moderat påvirkning, i forhold til den eksisterende planlægning Samlet vurdering Realisering af planforslagene vurderes samlet at have moderate lokale konsekvenser for: visuel påvirkning og materielle goder (udsigtsforhold)

7 4 Afsnit Miljøemne Påvirkning Geografisk Sandsynlighed Varighed Konsekvenser sgrad udbredelse 6.1 Visuel Mellem Lokal Meget stor Vedvarende Moderat påvirkning 6.2 Kulturarv Lille Lokal Meget stor Vedvarende Mindre 6.3 Klima Lille Lokal Mellem Vedvarende Mindre 6.4 Trafik Lille Lokal Meget stor Vedvarende Mindre 6.5 Støj fra Lille Lokal Stor Midlertidig Mindre anlægsfasen 6.5 Trafikstøj Lille Lokal Meget stor Vedvarende Mindre 6.6 Udsigts- Mellem Lokal Stor Vedvarende Moderat forhold 6.6 Rekreativ Lille Lokal Stor Vedvarende Mindre anvendelse 6.6 Offentlighed ens adgang til kysten Lille Lokal Stor Vedvarende Mindre 1.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger som følge af nærværende planforslag, da det generelt vurderes, at realisering af planforslagene vil medføre en mindre eller moderat påvirkning i forhold til det eksisterende plangrundlag/0-alternativ, der udgør udgangspunktet for vurderingerne. Vindpåvirkningerne bør dog søges minimeret mest muligt gennem udformningen af det endelige projekt. Det vurderes dog, at det eksisterende plangrundlag vil medføre en væsentlig påvirkning af de trafikale forhold, og det anbefales derfor, at vejarealet på Helgolandsgade omdisponeres, så parkeringen langs vejen ikke længere opretholdes, for at sikre en tilfredsstillende fremkommelighed. Det bør desuden undersøges nærmere gennem detaljerede kapacitetsberegninger, hvorvidt krydset Helgolandsgade/Arnkilgade bør signalreguleres for at opretholde en tilfredsstillende fremkommelighed. I forbindelse med omdisponering af vejarealet på Helgolandsgade kan der desuden etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, for at dæmpe hastigheden og dermed også støjbelastningen som følge af en øget trafikmængde. 1.5 Overvågning Der vurderes at være behov for følgende overvågning: Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet findes spor af fortidsminder, skal anlægsarbejdet straks standses, og fundet skal anmeldes til det ansvarlige kulturhistoriske museum, jf. museumsloven. Trafikudviklingen i influensområdet overvåges ved hjælp af de trafiktællinger, som kommunen allerede laver. Herved overvåges den trafikale udvikling omkring planområderne, og det kan på den baggrund vurderes, og det er nødvendigt at foretage yderlige afværgende foranstaltninger i relation til både sikkerhed og gener for nærområdet. Der udføres ligeledes uheldstatistikker i kommunen, som også er medvirkende til at synliggøre, om der skal foretages yderligere foranstaltninger. Gennem vilkår i byggetilladelserne bliver det sikret, at der gennemføres eventuelle afskærmninger eller særlige konstruktioner for at opnå acceptable støjforhold for alle støjfølsomme anvendelser.

8 5 2. INDLEDNING Sønderborg Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan nr og forslag til kommuneplantillæg nr. 16 til Kommuneplan for Sønderborg Kommune 2. Planforslagene omhandler området, som vist på nedenstående kort. Figur 2 Planområdernes placering i Sønderborg Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, der skal sikre at planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af dem kan få væsentlige indvirkninger på miljøet. En miljøvurdering af planer sker gennem udarbejdelse af en miljørapport, jf. miljøvurderingsloven. 2.1 Den videre proces Miljørapporten vedhæftes som bilag til kommuneplantillægget og lokalplanen og kommer ud i offentlig høring sammen med plandokumenterne i perioden d. 20. november 2013 til d. 15. januar Læsevejledning Denne miljørapport beskriver miljøpåvirkningerne fra realiseringen af lokalplan og kommuneplantillæg i forhold til det eksisterende plangrundlag. Vurderingerne tager dermed ikke udgangspunkt i de eksisterende forhold på havnen i dag, men i det eksisterende plangrundlag. Rapporten er opbygget med følgende afsnit: Ikke-teknisk resumé Planforslagenes indhold Planforhold, lovgrundlag og miljøbeskyttelsesmål Metode 2 Sønderborg Kommune, Kommuneplan , 3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013:

9 6 Miljøpåvirkninger Forslag til overvågning Sammenfatning Manglede viden og usikkerheder Referencer For at få et overblik over miljørapportens hovedindhold kan man nøjes med at læse sammenfatningen og det ikke-tekniske resumé. Det ikke-tekniske resumé er et letforståeligt resumé af den samlede rapport og de vigtigste konklusioner. Kapitlet om planforslagene beskriver indholdet i disse. Derudover beskrives og vurderes et 0- alternativ, der er den udvikling, der vil ske, hvis planene ikke vedtages. Planforhold, herunder sammenhæng med andre planer og relevante miljøbeskyttelsesmål er samlet i et kapitel. Metoden til miljøvurderinger beskrives i det efterfølgende afsnit. Selve vurderingerne af de enkelte miljøpåvirkninger er bygget op efter samme skabelon: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningerne som følge af projektet En vurdering af kumulative effekter (sammenhænge med andre projekter, der kan forstærke miljøpåvirkningerne) En vurdering af eventuelle afværgetiltag Et sammenfattende skema med vurderingen Efterfølgende beskrives et forslag til et overvågningsprogram for miljøpåvirkninger. Miljørapporten afsluttes med en sammenfatning på rapporten, der ligeledes beskriver manglede viden og usikkerheder samt afværgeforanstaltninger. God læselyst

10 7 3. PLANFORSLAGENES INDHOLD Forslag til lokalplan nr og forslag til kommuneplantillæg nr. 16 beskrives i det følgende. 3.1 Forslag til Lokalplan nr Lokalplanforslaget omhandler et areal på ca m 2 og omfattet en del af matr. nr. 5601e Sønderborg ejerlav. Området er beliggende i den centrale del af Sønderborg med afgrænsning mod sydvest af Alssund og mod nordøst Nørre Havnegade. Området er delvist benyttet til erhverv og industri, og der er i dag enkelte lagerbygninger med store asfaltbelagte udenomsarealer. Området er under omdannelse i tråd med en overordnet masterplan, som Frank Gehry har udarbejdet for Sønderborg Kommune i Lokalplanen har bl.a. til formål at sikre, at der kan opføres bebyggelse til hotelformål, badeland, kontor. Boliger, caféer og spisesteder inden for området. Lokalplanen fastlægger to byggefelter, jf. Figur 3, hvor der kan opføres bebyggelse. Områdets samlede bruttoetageareal må højst udgøre m 2, ekskl. kælder, altaner og balkoner, og der må maksimalt etableres butiksareal på m 2 indenfor lokalplanområdet. Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser om områdets udseende, både i forhold til bygninger, udearealer, parkering og elementer såsom lamper og bænke. Figur 3 Lokalplanforslagets afgræsning og byggefelter(1 og 2) Bebyggelsen i byggefelt 1 må opføres med en højde op til kote 23, mens der for en mindre del af bebyggelsen (i byggefelt 2) må opføres bebyggelse op til kote 88. Byggeriets gulvkote skal svare til kote 4,5. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Nørre Havnegade. Lokalplanen fastlægger derudover, at der skal etableres 220 parkeringspladser indenfor lokalplanområdet og på de øvrige angivne parkeringsmuligheder.

11 8 For yderligere beskrivelse af lokalplanens indhold henvises til forslag til lokalplan Forslag til kommuneplantillæg nr. 16 Forslag til kommuneplantillæg nr. 16 omfatter det samme område som den eksisterende ramme for området C. Forslaget til kommuneplantillæg fastlægger rammeområdets anvendelse til centerformål, herunder detailsalg, servicevirksomhed og boliger og erhverv uden genevirkning for omgivelserne. Forslaget til kommuneplantillæg fastlægger endvidere, at bebyggelsesprocenten for rammeområdet ikke må overstige 150. Bebyggelse inden for rammeområdet må højst opføres i 21 etager med en max højde på 88 meter. Figur 4 Afgrænsning af forslag til kommuneplantillæg 3.3 Alternativer I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal rimelige alternativer beskrives. Endvidere skal 0-alternativet beskrives. Det er kun 0-alternativet, der er aktuelt ved de to planforslag, da kommunen ønsker at området skal anvendes til byfunktioner i overensstemmelse med masterplanen for omdannelsen af Nordhavnen i Sønderborg alternativ 0-alternativet omfatter den udvikling, der vil ske, hvis planforslagene ikke vedtages. Udviklingen af området har været i gang gennem en årrække, og i 2009 blev kommuneplantillæg nr. 26 og lokalplan nr vedtaget. Lokalplan nr er en rammelokalplan, og der må derfor kun opføres bebyggelse efter vedtagelse af en efterfølgende mere detaljeret lokalplan. 0-alternativet er således den situation, hvor der udarbejdes en lokalplan, der stemmer overens med det vedtagne kommuneplantillæg nr. 26. Ovennævnte kommuneplantillæg nr. 26 fastlægger anvendelsen til centerformål, herunder detailsalg, servicevirksomhed og boliger og erhverv uden genevirkning for omgivelserne i lighed

12 med forslag til kommuneplantillæg nr. 16. Kommuneplantillæg nr. 26 fastlægger dog, at der kan opføres byggeri op til 18 etager med en højde på max 70 meter, hvorimod forslag til kommuneplantillæg nr. 16 giver mulighed for opførelse af bebyggelse i op til 21 etager og 88 meter. Forslag til kommuneplantillæg nr. 16 giver dermed mulighed for opførelse af bebyggelse i op til 3 etager mere og 18 meter højere. 9

13 10 4. PLANFORHOLD, LOVGRUNDLAG OG MILJØBESKYTTELSESMÅL 4.1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer 4 Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der skal udarbejdes en miljøvurdering, når der skal tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planen fastlægger rammer for anlægstilladelser for projekter omfattet af bilag 3 eller 4, eller hvis planen påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Planforslagene er omfattet af bilagene, men falder ind under 3, Stk. 2: planer, der fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer. I dette tilfælde skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslagene må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor foretaget en screening af planen, og screeningen dækker, jævnfør lovgivningen, et bredt miljøbegreb. Ved screeningen er følgende miljøfaktorer behandlet: Visuel påvirkning, landskab, naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed, jord og undergrund, vand, luft, klimapåvirkning, kulturarv, befolkning, menneskers sundhed, trafik, materielle goder, naboområder. På baggrund af screening konkluderes det, at planforslagene skal miljøvurderes. Screeningen overgår herefter til at fungere som scoping og fastsætter derved, hvilke emner der skal behandles i miljøvurderingen: Visuel påvirkning - En vurdering af planernes visuelle påvirkning af primært kystlandskabet Klima - En vurdering af planernes påvirkning af mikroklimaet i nærområdet Kulturarv - En vurdering af planernes påvirkning af omkringliggende bevaringsværdig bebyggelse, samt relevante kulturelle elementer i form af Sct. Marie Kirke og Sønderborg Kaserne. Menneskers sundhed - En vurdering af planernes påvirkning af menneskers sundhed med fokus på eventuelle støjgener i forbindelse med anlægsfasen og som følge af den ændrede anvendelse, herunder trafikstøj. Trafik - En vurdering af planernes påvirkning af de trafikale forhold Materielle goder - En vurdering af planernes påvirkning af materielle goder med fokus på begrænsning af udsigt for bagvedliggende bygninger og områdets rekreative anvendelse herunder offentlighedens adgang til kysten Naboområder - En vurdering af hvilken påvirkning planerne har på naboområderne. Der skal tages hensyn til naboområderne ved alle miljøpåvirkningerne, og påvirkningen for disse skal vurderes. Påvirkningen på naboområder vurderes derved i forbindelse med vurderingerne af de ovenstående miljøemner. 0-alternativet - Den miljøpåvirkning, der vil ske, hvis planforslagene ikke vedtages, jf. afsnit om 0- alternativet. 0-alternativet vurderes i de enkelte kapitler, jf. nedenstående. Screeningsdokumentet fremgår af lokalplanforslaget. Det er kun ændringer i planforslagene i forhold til det eksisterende plangrundlag, der skal miljøvurderes. Dette vil sige, at det nuværende plangrundlag udgør vores 4 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013:

14 11 udgangspunkt/miljøstatus. Da det beskrevne 0-alternativ er planer, der er i overensstemmelse med det eksisterede plangrundlag, udgør 0-alternativet vores miljøstatus. De efterfølgende vurderinger tager dermed ikke udgangspunkt i de eksisterende forhold på havnen i dag, men i det eksisterende plangrundlag. Forslag til kommuneplantillæg nr. 16 ændrer følgende i forhold til det eksisterende plangrundlag: Opførelse af bebyggelse i op til 21 etager i stedet for 18 Opførelse af bebyggelse i op til 88 meter i stedet for 70 meter Reduceret krav til opholdsareal (mindst 30 % af etagearealet til boliger mod 60 % i det eksisterende plangrundlag) Miljøvurderingen foretages i nærværende miljørapport, der sendes i offentlig høring sammen med planforslagene. Efter den offentlige høring udarbejdes en sammenfattende redegørelse, jf. 9 i miljøvurderingsloven, der ligges ved planerne ved vedtagelse. Redegørelsen skal bl.a. forholde sig til, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning i planerne. 4.2 Kommuneplan Kommuneplan for Sønderborg Kommune er den gældende kommuneplan. I kommuneplanens hovedstruktur, afsnit 4.3 Højhuspolitik, defineres et højhus, som en bygning over 6 etager. Der oplistes en række placeringer, hvor et højhus kan placeres, herunder på havnearealerne i Sønderborg. Vurdering Planforslagene stemmer overens med højhuspolitikken Retningslinjer Planforslagene er omfattet af følgende retningslinjer i Kommuneplan for Sønderborg Kommune: Retningslinje Detailhandel Områder til butiksformål afgrænses som vist på Figur 5. Dette område er kategoriseret som bymidte i detailhandelsstrukturen. I retningslinjen fastlægges der maksimale bruttoetagearealer og butiksstørrelser i centrene. I bymidten er der en ramme for arealtilvækst på m 2 for dagligvarer og m 2 for udvalgsvarer. De maksimale butiksstørrelser til dagligvarer og udvalgsvarer fastlægges på henholdsvis m 2 og m 2. 5 Sønderborg Kommune, Kommuneplan ,

15 12 Figur 5 Afgrænsning af bymidte ifht. detailhandel Vurdering Planforslagene stemmer overens med retningslinje Turisme Retningslinje 8.1.1, Turismeområder, udlægger hele Sønderborg by, herunder planområderne til et turismeområde. Retningslinje 8.3.1, Feriecentre, hoteller, kroer og lign., fastlægger at nye feriecentre, kroer, hoteller og lignende, der ønskes placeret i kystnærhedszonen skal lokaliseres i turismeområder og skal ske i respekt for kommuneplanens øvrige retningslinjer. Vurdering Planforslagene vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjer under Turisme, idet områderne er udlagt som et turismeområde Rammeområder Planforsalgene er omfattet af følgende rammeområder i Kommuneplan for Sønderborg Kommune. Ramme nr C Kommuneplanrammen, jf. Figur 6, giver mulighed for centerformål, herunder detailsalg, servicevirksomhed og boliger samt erhverv uden genevirkning for omgivelserne. Rammebestemmelserne for området fastlægger, at der kan opføres byggeri op til 18 etager i max 70 meters højde. Derudover skal opholdsarealet være mindst 60 % af etageareal til boliger.

16 13 Figur 6 Kommuneplanrammer Vurdering Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme, hvorved nærværende forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet. Forslag til kommuneplantillæg nr. 16 er geografisk identisk med planforslaget, hvorved rammebestemmelserne for hele ramme nr C justeres. 4.3 Forslag til Kommuneplan Sønderborg Byråd vedtog den 11. september 2013 forslag til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra 18. september til 13. november Kommuneplanforslagets retningslinjer og rammer for planområderne er identiske med de gældende i Kommuneplan og vil derfor ikke blive behandlet yderligere. 4.4 Lokalplaner Planområderne er omfattet af to lokalplaner. Lokalplan nr Lokalplan nr er en rammelokalplan for området vist på Figur 7, der udstikker rammer i tråd med masterplanen for omdannelsen af Nordhavnen i Sønderborg. 6 Sønderborg Kommune, Forslag til Kommuneplan , 7 Sønderborg Kommune, december 2009, Lokalplan nr Sønderborg Nordhavn efter masterplan af arkitekt Frank Gehry og Kommuneplantillæg nr. 36 til Kommuneplan

17 14 Figur 7 Afgrænsning af lokalplan nr Lokalplanen opdeler bl.a. området i de følgende 6 zoner og fastlægger anvendelsen for disse: ZONE I Torvet: Hotel og konference, kontorer, kunsthal/museum og biograf. ZONE II - Kultur: Multikulturel bygning og beboelse ZONE III Fritidsaktiviteter: DGI-huset og beboelse ZONE IV Offentlige formål: Kontorer ZONE V Boliger: Beboelse ZONE VI Infill: Havnefunktioner

18 15 Figur 8 Lokalplan nr opdeler området i 6 zoner Lokalplanforslag ligger i ZONE I og III, og forslaget til kommuneplantillæg ligger yderligere i ZONE II og VI. Den maksimale bebyggelseshøjde i ZONE I er angivet til 70 meter. Lokalplanen muliggør ikke opførelse af ny bebyggelse, hvilket først må finde sted efter vedtagelse af detaljerede lokalplaner for byggeriet i de enkelte zoner. Vurdering Lokalplan nr giver ikke mulighed for opførelse af byggeri, og lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med lokalplan nr i forhold til højden, hvilket er baggrunden for udarbejdelse af nærværende lokalplanforslag. Lokalplan nr vil blive aflyst for den del, der er gældende for lokalplanforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen. Lokalplan nr Lokalplan nr er en lokalplan for skilte og facader i hele kommunen. Planen er inddelt i tre zoner, som der er forskellige bestemmelser for: Zone 1: det centrale byområde Zone 2: bebyggelse i de bynære områder, som er præget af sammenhængende bebyggelse og/eller en koncentration af forretninger og erhverv. Zone 3:erhvervsområder, erhvervsområder langs større indfaldsveje Vurdering Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med lokalplan nr og følger bestemmelserne opsat heri. 4.5 Kystnærhedszonen Planområderne ligger inden for de kystnære dele af byzonen. I følge planloven gælder særlige hensyn, når der planlægges for bebyggelse inden for de kystnære dele af byzonen. Jævnfør planlovens 16 skal lokalplaner for byzoneområder ledsages af oplysninger om den visuelle påvirkning. Hvis bebyggelsen adskiller sig væsentligt fra den eksisterende bebyggelse, skal dette 8 Sønderborg Kommune, Plan- og Teknikforvaltningen, 2006, Lokalplan , Skilte og Facader

19 16 ligeledes begrundes særskilt. Kystnærhedszonen er desuden omfattet af kommuneplanens retningslinje 9.2, som bl.a. angiver at kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg. Planområderne ligger inden for den kystnære del af byzonen, og planernes visuelle påvirkning beskrives og vurderes i afsnit Planområderne er en del af en overordnet masterplan for hele Nordhavnen. Yderligere planmæssig begrundelse for placeringen fremgår af lokalplanforslaget. 4.6 Miljøbeskyttelsesmål Der er både på kommunalt og statsligt niveau aktuelle miljøbeskyttelsesmål i forhold til planområderne. På turismeområdet har Byrådet fastlagt nogle mål, herunder: Sønderborg Kommune er kendt som stedet, hvor unge og gamle leger sig til læring. Sønderborg Kommune har markeret sig som en kulturel, kulinarisk og livsnydende oase for det voksne par - hele året Sønderborg er børnefamiliernes foretrukne ferieregion i Danmark med temaerne natur, vand, naturvidenskab og grænselandets historie som omdrejningspunkt Sønderborg er den mest attraktive by i Danmark for erhvervsturister, der vil opleve resultaterne af ProjectZero. Dette stemmer fint overens med indholdet i planforslagene, hvor deres realisering vil kunne understøtte de nævnte mål. Nationalt er der nogle aktuelle statslige mål indenfor Turisme og ferie- og fritidsanlæg, jf. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013: Det er et mål at forbedre mulighederne for vækst i dansk turisme og udnytte de danske styrker inden for naturoplevelser og bæredygtig turisme. Det er et mål at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesøkonomi. Dette stemmer fint overens med indholdet i planforslagene, der understøtter de nævnte statslige mål ved at forbedre mulighederne for vækst i turismen i Sønderborg samtidig med styrkelse af den lokale erhvervsudvikling.

20 17 5. METODE Miljørapporten er struktureret ud fra scopingen, dvs. de miljøemner, som er vurderet at kunne give en væsentlig miljøpåvirkning i forbindelse med realisering af kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplan nr For at bibringe til overblik over påvirkningen, er der derfor lavet en skematisk opsamling efter hvert emne, der opsummerer de vurderede konsekvenser af påvirkningen. De enkelte miljøemner er desuden opbygget efter samme struktur: En beskrivelse af metoden En beskrivelse af de nuværende forhold En beskrivelse af påvirkningen fra planforslagene En beskrivelse af kumulative effekter En beskrivelse af afværgeforanstaltninger Opsamling i form af et skema Skema med opsamling I slutningen af hvert afsnit, er der lavet en skematisk opsamling af konsekvenserne af påvirkningen: Miljøemne Geografisk udbredelse Påvirkningsgrad Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøemne 1 Miljøemne 2 Påvirkningsgraden defineres som: Stor: Det pågældende miljøforhold vil i høj grad blive påvirket. Der kan ske tab af struktur eller funktion. Mellem: Det pågældende miljøforhold vil i nogen grad blive påvirket og kan delvist gå tabt. Lille: Det pågældende miljøforhold vil i mindre grad blive påvirket. Områdets funktion og struktur vil blive bevaret. Ingen: Det pågældende miljøforhold vil ikke blive påvirket. Påvirkningens geografiske udbredelse defineres som: International: Påvirkningen vil brede sig over landegrænsen National: Påvirkningen omfatter en større del af Danmark (både hav og land) Regional: Påvirkningen er begrænset til projektområdet og et område i en afstand på op til ca km Lokal: Påvirkningerne er begrænset til projektområdet og områder umiddelbart uden for projektområdet Sandsynligheden defineres som: Meget stor: Den pågældende påvirkning vil med vished indtræde Stor: Der er overvejende sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde Mellem: Der er en rimelig sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Lille: Der er lille sandsynlighed for, at påvirkningen vil indtræde. Meget lille: Der er ikke noget, der tyder på, at den pågældende påvirkning vil forekomme

21 18 Påvirkningens varighed defineres som: Vedvarende/på lang sigt: Påvirkningen varer i mere end 5 år efter, at anlægsfasen er afsluttet Midlertidig/på mellemlang sigt: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen og op til 5 år efter Kortvarig: Påvirkningen vil forekomme i anlægsfasen. På baggrund af kategoriseringerne samt en vurdering af de enkelte miljøforhold vurderes projektets konsekvenser i relation til det enkelte emne: Væsentlig: Konsekvenserne er så betydende, at det bør overvejes at ændre projektet, gennemføre afværgetiltag for at mindske påvirkningen eller afveje konsekvenserne i forbindelse med beslutningsprocessen om projektets realisering. Moderat: Konsekvenser er af en betydning, som kræver overvejelser om afværgeforanstaltninger som led i realiseringen af projektet. Mindre: Konsekvenser er så begrænset, at der ikke vurderes behov for afværgeforanstaltninger. Ingen/ubetydelig: Konsekvenser er så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved projektets realisering. Positive miljøpåvirkninger kategoriseres ikke jævnfør ovenstående, men beskrives i ord. Et udfyldt skema kan f.eks. se således ud; Miljøemne Geografisk udbredelse Påvirkningsgrad Sandsynlighed Varighed Konsekvenser Miljøemne 1 Lille Regional Lille Vedvarende Mindre Miljøemne 2 Mellem Lokal Mellem Kortvarig Mindre Miljøemne 3 Stor Regional Stor Vedvarende Væsentlig Væsentlige konsekvenser vil blive fremhævet med rød og moderate påvirkninger med gul. For hvert miljøemne er der desuden en skematisk vurdering af kvaliteten af de tilgængelige oplysninger og data, jf. nedenstående skema. Vurderingen af tilgængeligt materiale står under metode i afsnittene om miljøemnerne. God Tilstrækkelig Der findes tidsserier og veldokumenteret viden og/eller der er udført feltundersøgelser og modelberegninger. Der findes spredte data, enkelte feltforsøg og dokumenteret viden. Begrænset Der findes spredte data og dårligt dokumenteret viden.

22 19 6. MILJØPÅVIRKNINGER I det følgende beskrives miljøpåvirkningerne, som planforslagene har på naboområderne og det omkringliggende miljø, i forhold til det eksisterende plangrundlag, da det kun er ændringer i planforslagene i forhold til det eksisterende plangrundlag, der skal miljøvurderes. Dette vil sige, at det nuværende plangrundlag udgør vores udgangspunkt/miljøstatus. 6.1 Visuel påvirkning I vurderingen af den visuelle påvirkning er der fokus på påvirkning af kystlandskabet Metode Der er i forbindelse med planarbejdet blevet udarbejdet fem visualiseringer, der viser én mulig udnyttelse af lokalplanens byggemuligheder. Stederne, hvor visualiseringerne er udarbejdet ud fra ses af Figur 9. Figur 9 Fotostandpunkter Visualiseringerne skaber sammen med besigtigelse samt fotos fra området baggrunden for vurderingen, primært i forhold til kystlandskabet. Det vurderes, at data for vurderingen er tilstrækkelig Eksisterende forhold Området er et erhvervsområde, der delvist benyttes til erhverv og industri, og der foregår således stadig havneaktivitet på området. De nuværende bygninger i planområderne består hovedsaligt af lagerbygninger, der ikke tårner langt op i landskabet, jf. Figur 10. Der ligger ligeledes større skibe til, der visuelt påvirker omgivelserne. I den sydlige del af området for kommuneplantillægget ligger Ewers Pakhus, der er et gammelt pakhus, som det planlægges at bevare og som med sin højde også bidrager til områdets skyline.

23 20 Figur 10 Planområderne 9 Planområderne er et fladt areal, der ligger helt ud til Alssund, og der er udsyn til området fra den anden side af sundet ved bl.a. Nordvesthavnsvej, Alsion samt fra Kong Chr. X's bro. Med udsyn fra vandsiden er der en vis volumen i de omkringliggende bygninger med bl.a. Sønderborg Kaserne og Sygehus Sønderjylland. Terrænet løfter sig ligeledes bagved området og gør en del boliger synlige, hvilket bidrager til at skabe volumen og variation i skylinen. På den anden side af sundet har Alsion ligeledes en vis højde, hvilket især fremgår fra Kong Chr. X's bro, hvor begge bredder kan ses, jf. Figur 11. Figur 11 Udsigt fra Kong Chr.X's bro med planområderne til højre og Alsion til venstre 10 I området er der ligeledes en blanding af både gamle og nye bygninger Vurdering af påvirkninger Det visuelle indtryk af området er under kraftig udvikling efter der i 2009 er blevet vedtaget et kommuneplantillæg og en lokalplan, der udlægger rammerne for at omdanne Sønderborg Nordhavn til et nyt byområde med høj bytæthed. Realisering af forslag til kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplanforslag nr vil ligeledes bidrage til omdannelsen af havneområdet. De visuelle påvirkninger af planforslagene fremgår af nedenstående visualiseringer, der er blevet udarbejdet i forbindelse med planarbejdet, og som desuden fremgår af lokalplanforslaget. Det omkringliggende område har i dag en vis volumen i bebyggelsen, og området er karakteristisk for sine bygninger med stor skala. Bebyggelsen i byggefelt 2 vil dog tårne sig op 9 Google Street View, Dybbølgade, august 2009, 10 Google street view, Kong Chr. X's bro, august 2009,

24 21 over de andre bygninger på havnen, og fremstå markant i skylinen og i byen. Visualiseringerne viser, at den høje bebyggelse ses tydelig fra begge sider af Alssund samt fra Kong Chr. X's bro. Bebyggelsen i byggefelt 1 er modsat bebyggelsen i byggefelt 2 indpasset i den eksisterende skala i området. Det er ønsket at skabe et markant arkitektonisk vartegn, hvilket lykkes med den synlige placering i planområderne og muligheden for at bygge i højden, hvilket er i overensstemmelse med højhuspolitikken. Planforslagenes udvidelse af byggemuligheden med op til 3 ekstra etager vil gøre bebyggelsen i byggefelt 2 mere markant end 0-alternativet, hvor der kan bygges i op til 18 etager. Det vurderes dog, at der ikke er en væsentlig forskel på den visuelle påvirkning af omgivelserne ved nærværende planforslag og 0-alternativet, da bebyggelsen selv uden de sidste tre etager byggeriet fremstår markant. Lokalplanforslaget sætter bestemmelser for materiale- og farvevalget af facaderne, der har til formål visuelt at styrke havneområdets sammenhæng med nærliggende byområder. Det vurderes på den baggrund, at der sker en væsentlig visuel påvirkning i forhold til, hvordan området fremtræder i dag, både i 0-alternativet og nærværende planforslag, idet den høje bebyggelse vil være synlig fra store dele af Sønderborg. Den eksisterende kommuneplan giver dog også mulighed for opførelse af højhuse i området. Det vurderes, at en øgning af byggemuligheden med tre yderligere etager (eller 18 meter) vil gøre byggeriet endnu mere markant og synlig i området, men det vurderes, at planernes øgende byggemuligheder dog samlet kun vil give en moderat påvirkning, i forhold til den eksisterende planlægning/0-alternativet. Figur 12 Visualisering fra Alsion, fotostandpunkt nr. 1 Figur 13 Visualisering fra Kong Chr. X's bro, fotostandpunkt nr. 3

25 22 Figur 14 Visualisering fra Nordvesthavnsvej, fotostandpunkt nr. 4 Figur 15 Visualisering fra Kranøen, fotostandpunkt nr. 2

26 23 Figur 16 Visualisering fra Helgolandsgade, fotostandpunkt nr Kumulative effekter Der er ikke nogle kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger. Lokalplanen fastlægger en bestemmelser, der sikrer, at de kommende bygninger tilpasses området, såsom sikring af en materialemæssig sammenhæng i facadematerialer de to byggefelter imellem. Derudover må der ikke anvendes blanke og reflekterende materialer til facader og tage Sammenfattende vurdering Der vil ske en visuel påvirkning af kyststrækningen, og samlet vurderes konsekvenserne at være moderate, når det holdes op i mod de allerede vedtagne planer. Påvirkningen vil være lokal, men dog synlig fra et større område. Når planforslagene realiseres kommer den visuelle påvirkning, hvorved sandsynligheden er meget stor og ligeledes vedvarende. Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser udbredelse hed Visuel Mellem Lokal Meget stor Vedvarende Moderat

27 24 påvirkning 6.2 Kulturarv I vurderingen af kulturarv vil der være fokus på planforslagenes påvirkning af omkringliggende bevaringsværdig bebyggelse Metode Der foretages en vurdering ud fra data fra Kommuneplan , Kulturstyrelsen, visualiseringer og besigtigelse af området. Det vurderes, at der er et godt materiale til at foretage en vurdering Eksisterende forhold I nærheden af planområderne er der flere relevante elementer i forhold til kulturarven. Der er udlagte kulturmiljøer i kommuneplanen, fredede og bevaringsværdige bygninger samt markante bygninger med interessante kulturhistoriske træk, såsom Sct. Marie Kirken og Sønderborg Kaserne. Der er to værdifulde kulturmiljøer nær området, jf. Kommuneplan : Kvarterer ved Havbogade samt kvarterer ved Jomfrusti og Helgolandsgade. Inden for kulturmiljøerne må bevaringsinteresser ikke tilsidesættes. Figur 17 Kulturmiljøer, jf. Kommuneplan Kulturmiljøerne indeholder en række fredede og bevaringsværdige bygninger.

28 25 Figur 18 Fredede bygninger 11 Der er tre fredede bygninger i de to kulturmiljøområder; et gavlkvisthus af bindingsværk fra 1700-tallet i Havbogade, der omfatter to sammenhængende bygninger samt et beboelseshus fra 1941 på Kirkeallé. Hovedparten af de resterede fredede bygninger i Sønderborg ligger på den anden side af Løkken i forhold til planforslagene. Alle fredede bygninger er fredet både ind- og udvendigt, hvilket betyder, at man ikke må ændre på bygningen uden Kulturstyrelsens tilladelse. 12 De bevaringsværdige bygninger er registreret via SAVE-registrering, hvor bygningerne vurderes ud fra en skala med bevaringsværdi 1-9, hvor værdi 1 er fredede bygninger og værdi 9 er den laveste bevaringsværdi. 11 Kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, 12 Kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger,

29 26 Figur 19 Bevaringsværdige bygninger 13 Indenfor planområderne ligger en enkelt bygning med bevaringsværdig værdi 6. Bygningen, der er fra 1922, ligger på Nørre Havnegade 74 for enden af Helgolandsgade og står oplistet som et transport- og garageanlæg, jf. Figur 15. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Figur 20 Nørregade 74 med bevaringsværdig 6 Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Det er i høj grad denne type af bevaringsværdige bygninger, der ligger i kulturmiljøerne nær planområderne. 13 Kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger,

30 27 I forhold til de bevaringsværdige bygninger ligger flere af disse klynget med 12 bygninger op af Helgolandsgade og 8 bygninger op af Havbogade, jf. Figur 21 og Figur 22. Lokalplanområdet kan ses fra Helgolandsgade, hvor man i dag kan se havnerelaterede bygninger. Husene har vinduer ud mod Helgolandsgade og vender sig ikke mod Alssund, hvorved udsynet mod lokalplanområdet primært sker i gadeniveau. Figur 21 Bevaringsværdige bygninger op af Helgolandsgade 14 Figur 22 Bevaringsværdige bygninger på Havbogade 15 Både Sct. Marie Kirke og Sønderborg Kaserne udgør en markant del af skylinen, når der kigges ind på planområderne fra Alssund. 14 Google Street View, Helgolandsgade, august 2009, 15 Google Street View, Havbogade, august 2009,

31 28 Sct. Marie Kirke ligger ud til Løkken og ligger ca. 350 meter fra lokalplanområdet. Figur 23 Sct Marie Kirke på Løkken 16 Sønderborg Kaserne, der ligger på Gerlachsgade, ligger delvis bagved planområderne, længst væk fra byggefelt 2. Figur 24 Sønderborg Kaserne 17 Indenfor lokalplanområdet vil der være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder under eventuelle anlægsarbejder. Museet har ingen registreringer af arkæologiske levn inden for selve 16 Google Street View, Løkken, august 2009, 17 Google Street View, Nørre Havnegade, august 2009,

32 29 lokalplanområdet. Til gengæld er det usikkert, hvor den oprindelige havnefront har forløbet, og museet vurderer, at der vil være risiko for at påtræffe havneanlæg eller vragrester på stedet Vurdering af påvirkninger I lokalplanområdet ligger der en enkelt bygning med en mellem bevaringsværdi på 6. Bygningen ligger lige ved siden af byggefelt 2 i lokalplanen, og indgår derved ikke i de fremtidige planer for området. Det vurderes ikke dog ikke at have en væsentlig betydning i forhold til kulturarven, idet bygningen ud fra dens bevaringsværdi karakteriseres som en jævn, pæn bygning, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Kulturmiljøerne og størstedelen af de bevaringsværdige bygninger ligger syd for området. De bevaringsværdige bygninger ligger primært koncentreret på få veje og har udsyn til planområderne. Udsynet fra de bevaringsværdige bygninger på Helgolandsgade vil blive påvirket, jf. Figur 16, men bygningernes bevaringsværdi vurderes ikke at blive påvirket af planforslagene. Udsigten for de bagvedliggende bygninger behandles i afsnit 6.6. På visualisering fra Kranøen ses at den kommende bebyggelse tårner sig op mellem kasernen og kirken, jf. Figur 25. Figur 25 Visualisering fra Kranøen, fotostandpunkt nr. 2 Ved især Kranøen og Kong Chr. X's bro fremstår højdeforskellene tydeligt, da de nye bygninger her fremstår tættest på kirke og kasserne og mest markant. Højdeforskellen vil betyde, at kasernen og kirken ikke selv bliver så markante i skylinen, både i 0-alternativet og nærværende planforslag, men de vil stadig tårne sig op over de øvrige bygninger og være synlige. Det vurderes på den baggrund, at der sker en moderat visuel påvirkning i forhold til hvordan kirken og kasernen fremtræder i dag. Det vurderes, at en øgning af byggemuligheden med tre yderligere etager (eller 18 meter) vil gøre byggeriet endnu mere markant og synlig i området, men det vurderes, at planernes øgede byggemuligheder dog samlet kun vil give en mindre påvirkning, i forhold til den eksisterende planlægning/0-alternativet Kumulative effekter Der er ikke nogle kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger Sammenfattende vurdering Planområderne omfatter ikke et kulturmiljø, og der er ikke bygninger med høj bevaringsværdig eller fredede bygninger inden for lokalplanområdet. Der vil således kun ske en visuel påvirkning af kulturarven i kraft af nærheden til og udsynet til den kommende bebyggelse, og samlet vurderes konsekvenserne at være mindre, når det holdes op i mod de allerede vedtagne planer. Påvirkningen vurderes at være lokal, da det kun er planområdernes nærområder, der vil kunne se det kommende område. Påvirkningen vurderes at være vedvarende, og der vil være en stor sandsynlighed for at påvirkningen sker.

33 30 Miljøemne Påvirkningsgrad Geografisk Sandsynlig- Varighed Konsekvenser udbredelse hed Kulturarv Lille Lokal Meget stor Vedvarende Mindre 6.3 Klima I vurderingen af klima vil der være fokus på planforslagenes påvirkning på mikroklimaet i nærområdet Metode Der er i forbindelse med udarbejdelse af planforslagene lavet skyggediagrammer for at vurdere skyggepåvirkningerne omkring Sct. Marie Kirken og det øvrige nærområde. Skyggediagrammerne er udarbejdet for forskellige tidspunkter d. 21. december, d. 21. marts og 21. juni. 18 Vintersolhverv 21. december Forårsjævndøgn 21. marts Sommersolhverv 21. juni Tidspunkt for analyse hvor solen er oppe 9:00 12:00 15:00 6:30 9:00 12:00 15:00 17:30 4:30 6:30 9:00 12:00 15:00 18:00 21:00 21:30 Vindforhold er vurderet ud fra Masterplanen og Projektbeskrivelsen, hvor der er lavet en analyse ud fra programmet Project Vasari. Det vurderes, at der er et godt materiale til at vurdere klimaet Eksisterende forhold Der ligger eksisterende havnebygninger i området, og udearealerne består primært af asfalterede køre- og oplagsarealer, der ikke tilskynder til offentlig færdsel, jf. Figur Henning Larsen Architects A/S, oktober 2013, Skyggediagrammer Waterpark and Hotel resort Sønderborg

34 31 Figur 26 Billede fra området med lagerbygninger og asfalterede køre- og opholdsarealer Vurdering af påvirkninger Planforslagene giver mulighed for et højhusbyggeri, hvilket kan give både skygge- og vindgener. Som det fremgår af skyggediagrammerne på Figur 27, vil der i december kunne være skyggepåvirkninger om eftermiddagen for bygningerne bagved, hovedsaligt kasernen og sygehuset. Om morgenen vil et par enkelte bygninger blive berørt. Figur 27 Skyggediagrammer fra 21. december kl og I marts kan der sidst på eftermiddagen ligeledes komme en skyggepåvirkning op af Helgolandsgade, og de huse, der ligger her, kan blive påvirket. 19 Henning Larsen Architects A/S, oktober 2013, Skyggediagrammer Waterpark and Hotel resort Sønderborg