Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 430 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 430 Offentligt HALVÅRLIG ORIENTERING OM WTO 1. HALVÅR 2006

2 Halvårlig orientering om WTO 1. halvår 2006

3 Om WTO Verdenshandelsorganisationen World Trade Organisation (WTO) blev grundlagt den 1. januar 1995 som afløser for og udbygning af GATT (General Agreement on Tariffs and Trade). WTO arbejder for at skabe gennemsigtighed, forudsigelighed og ens behandling af alle medlemmer på de internationale markeder. WTO er den eneste globale organisation, der fastsætter og administrerer handelsregler mellem lande i verden. Organisationens handelsaftaler er bindende for medlemslandene, og WTO s domstolssystem kan idømme et land straftold, hvis det overtræder reglerne. Danmark i WTO Danmark har som en lille og åben økonomi en væsentlig interesse i et internationalt, regelbaseret handelssystem. Alternativet er den stærkes ret. En god regulering af den globale økonomi forbedrer mulighederne for handel mellem lande, hvilket giver både mere handel og mere retfærdig handel. Det er til fordel for dansk økonomi, verdensøkonomien og udviklingslandene. I den sammenhæng er det vigtigt for Danmarks handelspolitiske interesser, at EU bruger sin internationale tyngde til at styrke de globale handelsregler. Fællesskabskompetence for EU s handelspolitik Den fælles handelspolitik er baseret på Traktatens artikel 133: 1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper, navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. 2. Kommissionen fremsætter forslag for Rådet vedrørende iværksættelse af den fælles handelspolitik. 3. Skal der føres forhandlinger om aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, retter Kommissionen henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige foranstaltninger. Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af de direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde. De relevante bestemmelser i artikel 300 finder anvendelse. 4. Ved udøvelse af de beføjelser, som i denne artikel er tillagt Rådet, træffer det afgørelse med kvalificeret flertal.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 Doha Udviklingsrunden: Suspenderet men i live...4 Den seneste udvikling Status før forhandlingssuspensionen...8 Landbrug...8 Industrivarer Tjenesteydelser Handelslettelse TRIPS Handel og udvikling Handel og miljø Arbejdstagerrettigheder i WTO/ILO WTO s tvistbilæggelse WTO s regelsæt anti-dumping og subsidier Optagelse af nye medlemmer i WTO Færøerne og Grønland i WTO Bilag...39 Bilag 1: WTO s struktur Bilag 2: Codex Alimentarius Bilag 3: Oversigt over WTO forhandlings- og arbejdsgrupper Bilag 4: WTO medlemmer og ansøgerlande pr. 1. august Bilag 5: Beach Club samarbejdet Bilag 6: WTO behandlinger i Folketinget Bilag 7: Panelsager ved WTO med Danmark/EU som part Bilag 8: Begreber og forkortelser Bilag 9: Sluterklæringen fra WTO ministerkonferencen i Hongkong Redigeringen afsluttedes den 26. september 2006

5 1. Indledning 1. Indledning Doha Udviklingsrunden: Suspenderet men i live WTO ministermødet i december 2005 i Hongkong vedtog en tidsplan for Dohaudviklingsrunden, som sigtede på at afslutte forhandlingerne i Centralt i tidsplanen var, at der inden udgangen af april på hhv. landbrugs- og industriområdet skulle være enighed om såkaldte modaliteter dvs. grundlæggende principper for reduktion af toldsatser og landbrugsstøtte. Derefter var målet at fremlægge udkast til konkrete landeforpligtelser de såkaldte schedules med angivelse af konkrete toldsatser, produktgrupper og reduktionsrammer senest med udgangen af juli På samme tidspunkt skulle reviderede tilbud på tjenesteydelsesområdet fremlægges m.h.p. at sikre den overordnede balance i Runden med nogenlunde afklaring på alle tre markedsadgangsområder: Landbrug, industrivarer og tjenesteydelser. Derefter skulle det i princippet være muligt at forhandle resterende udeståender på plads og afslutte Runden ultimo 2006 inden udløb af den amerikanske præsidents handelsbemyndigelse i juli Allerede i foråret 2006 stod det imidlertid klart, at tidsplanen fra Hongkong ikke kunne holdes. Ikke desto mindre gjorde WTO s generaldirektør Pascal Lamy et forsøg på at bygge bro mellem parterne, bl.a. ved at tage udgangspunkt i en trekantsmodel, hvor de tre centrale forhandlingsemner intern landbrugsstøtte samt markedsadgang på hhv. landbrugs og industriområdet blev forhandlet under ét. Lamy håbede på den måde at løse op for den fastlåste forhandlingssituation mellem de tre hovedaktører USA, EU og G20. USA krævede således mere markedsadgang på landbrug til EU og G20; EU krævede yderligere reduktion af amerikansk landbrugsstøtte og øget adgang til mellemindkomstlandenes industrimarkeder; og endelig krævede G20 på landbrugsområdet støttereduktion og øget markedsadgang til både USA og EU uden at G20 dog spillede ud med egne tilbud om substantiel ny markedsadgang for industrivarer og tjenesteydelser. Lamys trekantsmodel skabte ikke umiddelbart noget gennembrud, og modalitetsfristen i april blev derfor de facto udskudt til juli, hvor den samlede balance i forhandlingerne var forudset fastlagt. Som forberedelse til juli-møderne afholdtes i slutningen af juni et G6 ministermøde i Genève. Som optakt til dette møde forsøgte Lamy at skubbe lidt til de centrale aktører ved på en pressekonference at tale om en løsning: Lamys idé var, at USA skulle acceptere et loft for intern landbrugsstøtte på 20 mia. USD, at mellemindkomstlandene i G20 skulle acceptere en maximum industritold på 20% samt at EU og USA skulle acceptere G20-gruppens forslag om 52% gennemsnitlig toldsænkning for landbrugsprodukter. Både USA, EU og G20 afviste omgående Lamys idé, som dermed heller ikke bragte ny fleksibilitet for dagen i forbindelse med junimøderne. 4

6 1. Indledning På den baggrund var udgangspunktet for de afgørende forhandlinger i juli langt fra optimalt med ca. 700 skarpe parenteser i statuspapiret fra formanden for landbrugsforhandlingerne dvs. punkter hvor der fortsat var divergerende positioner. Juli-forhandlingerne fandt sted i et begrænset forum i den såkaldte G6 gruppe (EU, USA, Brasilien, Indien, Japan og Australien). Det viste sig hurtigt, at den fornødne vilje fortsat ikke var til stede. USA var ikke villig til at slække på kravene om ny markedsadgang på landbrugsområdet til EU og de store mellemindkomstlande. På amerikansk hold fandt man G20-gruppens markedsadgangsforslag for uambitiøst, og det hjalp ikke, at handelskommissær Mandelson havde signaleret, at forslaget kunne være en mulig landingszone for EU under forudsætning af et tilfredsstillende samlet resultat. I fravær af attraktiv ny markedsåbning på landbrugsområdet var USA ikke rede til at bevæge sig på det område, som for EU og G20 havde afgørende betydning: Reduktion af handelsforvridende amerikansk landbrugsstøtte. Situationen var dermed låst fast. Selv om der var forudset et intensivt forhandlingsforløb fra 27. juli til 1. august, valgte Lamy derfor i lyset af den fastlåste situation allerede på førstedagen at suspendere forhandlingerne for ikke at forværre stemningen blandt de åbenlyst frustrerede ledende forhandlere. Det andet store forhandlingsområde i juli industritold blev derfor aldrig reelt drøftet. Lamy tilkendegav i forbindelse med suspensionen, at han først anså en ophævelse af denne for aktuel, når centrale aktører formåede at tilvejebringe yderligere fleksibilitet. Som det fremgår af oversigten nedenfor, er næsten fem års forhandlinger i Doha Udviklingsrunden dermed indtil videre gået i stå. Doha Udviklingsrunden: Kronologisk oversigt November 2001, Doha, Qatar: Doha Udviklingsrunden lanceres. September 2003, Cancun, Mexico: WTO ministerkonferencen bryder sammen uden at nå frem til en aftale. Der opstår landegrupperinger som G-20 (bestående af mellemindkomst udviklingslande) og G-90 (bestående af fattigere udviklingslande). Som følge af sammenbruddet får ministerkonferencen ikke behandlet spørgsmålet om hindringer for G-90 landenes eksport af bomuld. Maj 2004: EU tilbyder i et brev til alle WTO medlemslande at eliminere alle eksportsubsidier for landbrugsvarer inden en nærmere aftalt dato. EU forpligter sig endvidere til en stor reduktion af alle handelsforvridende subsidier, samt foreslår hurtige forholdsregler for bomuld i form af eliminering af alle former for eksportstøtte, med henblik på at åbne for fri og livsvigtig markedsadgang for mange udviklingslande med eksportinteresser. EU foreslår ligeledes en gratis omgang ( Round for Free ) for de fattigste udviklingslande i G90, der overlader det til disse lande selv at afgøre, om de ønsker at åbne deres markeder. Investeringer, konkurrence og offentlige indkøb udgår af Runden. Juli 2004: EU s brev af maj 2004 giver anledning til intensiv mødeaktivitet i Genève. Resultatet er en genoptagelse af runden, samt en efterfølgende aftale i juli 2004 om rammerne for fortsatte forhandlinger, der nærmere afstikker målsætningerne for Doha 5

7 1. Indledning Doha Udviklingsrunden: Kronologisk oversigt Runden, den såkaldte juli rammeaftale (July Framework Agreement). EU opfordrer USA til at matche EU s tilbud vedrørende eksportsubsidier og indenlandsk landbrugsstøtte. Januar 2005, Davos, Schweiz: Handelsministermødet i margin af World Economic Forum tilfører runden yderligere momentum, bl.a. med fastlæggelse af en tidsplan for de videre forhandlinger. Maj 2005, Paris: På en mini-ministerkonference i Paris afslutter landbrugsforhandlerne vanskelige forhandlinger om fastsættelsen af såkaldte toldækvivalenter (omregning af specifikke toldsatser til procentsatser). Juli 2005, Dalian, Kina: På et WTO mini-ministermøde opnås uformelt enighed om at anvende et G20 forslag om støttereduktion og udvidet markedsadgang som basis for videre landbrugsforhandlinger. 9. oktober 2005, Zürich: USA tilbyder reduktion af indenlandsk handelsforvridende landbrugsstøtte med 60% og foreslår bl.a. 90% nedskæring af de højeste landbrugstoldsatser. 10. oktober 2005, Genève: G20 fremlægger forslag vedrørende markedsadgang for landbrugsvarer med gennemsnitlig toldreduktion omkring 52%. 28. oktober 2005: EU tilbyder reduktion af handelsforvridende indenlandsk landbrugsstøtte med 70% og at nedskære de højeste toldsatser med 60%, samt at halvere gennemsnitstolden for landbrugsvarer til kun 12%. EU gør dette tilbud betinget af væsentlige indrømmelser fra anden side vedrørende bl.a. industritold og tjenesteydelser. November 2005: WTO generaldirektør Pascal Lamy anbefaler et sænket ambitionsniveau for Hongkong ministermødet, idet Lamy ikke finder det muligt at nå til enighed om modaliteter. December 2005, Hongkong: 2013 fastsættes som mål for udfasning af alle former for eksportsubsidier. Enighed om tidsplan for de videre forhandlinger, herunder modaliteter på landbrug og industritold i april i Vinter og forår 2006: Forhandlingerne fortsætter nu primært i form af en serie bilaterale og multilaterale møder mellem nøgleforhandlerne i G6, herunder et møde i London i marts. Juni 2006: Lamy lancerer sin model, som imidlertid ikke bringer ny bevægelse i forbindelse med G6-møde i Genève. Juli 2006: G8 lederne erklærer i Skt. Petersborg at ville sende deres forhandlere tilbage til Genève med mandat til at vise øget fleksibilitet. 23. juli: Generaldirektør Lamy suspenderer forhandlingerne. 6

8 1. Indledning Den seneste udvikling Trods den store uenighed i juli har det siden været den fremherskende holdning blandt alle centrale aktører, at det internationale samfund ikke har råd til, at Runden slår fejl. Det har været fremført, at udviklingslandenes integration i verdensøkonomien vil lide ubodelig skade samtidig med, at de forhandlingsfremskridt, som runden trods alt har budt på, vil gå tabt. Dertil kommer, at tilliden til det multilaterale handelssystem vil kunne svækkes afgørende. Runden er derfor hverken død eller brudt sammen forhandlingerne er suspenderet, og centrale aktører tager en tænkepause, hvor situationen analyseres og genovervejes. Det vil være op til generaldirektør Lamy at beslutte, hvornår der er grundlag for at genoptage forhandlingerne. Der var i august især fra amerikansk side en del WTO-relateret aktivitet, men den amerikanske handelsrepræsentant Susan Schwabs rejser til Brasilien, Kina o.s.v. bragte ikke nye signaler vedrørende forhandlingssubstansen. Heller ikke andre aktører er kommet med nye signaler. Men stort set alle har understreget, at forhandlingerne hurtigst muligt må genoptages. Der synes dog at være bred enighed om, at der tidligst vil kunne ske noget på den anden side af de amerikanske midtvejsvalg til november. Vedtagelse nr. V79 under forespørgsel nr. F34 (23. maj 2006) F34: Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at udviklingsrunden i WTO (Doharunden) reelt får et resultat, der gavner ulandene, herunder at ulandene ikke pålægges forpligtelser, der skader deres udviklingspotentiale? Af Rune Lund (EL), Frank Aaen (EL). V79: Folketinget bekræfter vedtagelse 6 af 8. november 2005 og sin støtte til det multilaterale handelssystem. Danmark må i EU aktivt arbejde for, at alle rige lande giver større indrømmelser til ulandene, så hensigten om en WTO-udviklingsrunde nås. Målet er, at - alt-undtagen-våben-initiativet forbedres og tilbydes af alle i-lande fra handelsforvridende støtte til bomuldsproduktion i ilande reduceres som forudset i Hongkong-ministererklæringen m.h.p. fuld afvikling af al støtte på længere sigt - størstedelen af al eksportstøtte målt både i mængde og værdi afvikles inden 2010, andelen af følsomme landbrugsprodukter begrænses mod et slutniveau på 1 pct. og anvendelse af grøn boks præciseres m.h.p. at forhindre handelsforvridende effekt - de fattige ulande, der ellers taber på aftalen, kompenseres - toldreduktioner for landbrug og industrivarer sker ud fra bundne satser, og ilandene påtager sig større reduktioner end ulandene. V 79 blev vedtaget med 102 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 2 (EL). 7

9 2. Status før forhandlingssuspensionen. Landbrug 2. Status før forhandlingssuspensionen Landbrug Udvikling og status i forhandlingerne Inden forhandlingssuspensionen i juli var der på landbrugsområdet opnået en række væsentlige fremskridt i forhandlingerne. I forbindelse med vedtagelsen af rammeaftalen i juli 2004 spillede landbrug ikke overraskende den mest centrale rolle. Det var først, da der var opnået enighed om landbrug, at de øvrige udestående forhandlingsemner faldt på plads. Hermed nåede man et vigtigt skridt videre efter det resultatløse ministermøde i Cancún i september Efter juli-rammeaftalen fortsatte forhandlingerne med henblik på at træffe yderligere beslutninger om den konkrete udmøntning af rammeaftalen de såkaldte modaliteter. I første halvår af 2005 var et væsentlig fremskridt enighed om reglerne for omregning fra mængdetold til værditold (de såkaldte AVE-ækvivalenter). Der var hermed opnået et grundlag for at komme videre med forhandlingerne om told på landbrugsvarer. I oktober 2005 opnåedes der for først gang tilbudsudveksling mellem nogle af hovedaktørerne, da såvel EU, USA som G20 fremlagde tilbud på alle tre hovedområder (eksportstøtte, intern støtte og markedsadgang). På ministermødet i december 2005 i Hongkong blev der givet som mandat for de fortsatte landbrugsforhandlinger, at man skulle arbejde hen imod enighed om de nærmere modaliteter for en aftale inden udgangen af april 2006, mens udkast til konkrete landeforpligtelser de såkaldte schedules - vedrørende reduktion eller udfasning af subsidier og reduktion af toldsatser skulle forhandles på plads inden udgangen af juli Som nævnt i foregående afsnit lykkedes det imidlertid ikke at nå til enighed for sammenbruddet i juli. Rammeaftalen Når forhandlingerne måtte komme i gang igen, forventes 2004-rammeaftalen fortsat at udgøre en væsentlig del af grundlaget for bestræbelserne på at nå en endelig aftale. På landbrugsområdet præciserer Rammeaftalen de overordnede målsætninger for nye forpligtelser inden for de tre hovedområder intern støtte, eksportstøtte og markedsadgang. Under intern støtte lægges der bl.a. op til væsentlige reduktioner i det bundne niveau for den mest handelsforvridende støtte (Gul Boks). For anden produktionsafhængig støtte (Blå Boks) skal et loft og nye kriterier forhandles. I forhold til eksportstøtte lægges der op til parallel udfasning af eksportsubsidier, disciplinering af eksportkreditter og handelsforvridende aktiviteter hos eksportorienterede statshandelsvirksomheder, samt fødevarebistand med kommercielle virkninger. Under markedsadgang lægges der blandt andet op til større reduktioner for høje toldsatser, særlig behandling for følsomme 8

10 2. Status før forhandlingssuspensionen Landbrug produkter, samt toldfri adgang for produkter fra de mindst udviklede lande. For bomuldssektoren blev der endvidere som ønsket af en række afrikanske lande - givet tilsagn om en prioriteret behandling inden for rammerne af landbrugsforhandlingerne. Gul, blå og grøn kasse (fra Uruguay Aftalen, 1994) Gul kasse (Amber box): Produktionsafhængig intern støtte Blå kasse (Blue box): Produktionsafhængig intern støtte, men til begrænsede mængder (undtaget fra reduktionsforpligtelsen i den gule kasse) Grøn kasse (Green box): Produktionsneutral støtte uden budgetmæssig begrænsning Under de afgørende forhandlinger i juli signalerede EU villighed til at nærme sig G20- gruppens forslag om en gennemsnitlig toldsænkning på landbrugsprodukter på 52%. Da EU s oprindelige tilbud lød på godt 40% toldsænkning, var der tale om en væsentlig indrømmelse. Som nævnt var opfattelsen på amerikansk hold imidlertid, at G20 forslaget var for uambitiøst, dels fordi 52% var for lidt, dels fordi EU og flere større mellemindkomstlande i G20 ønskede en for stor andel produkterne behandlet som særlige eller følsomme produkter, som enten ville blive helt undtaget for eller underlagt mindre toldreduktion end de øvrige toldlinier. 9

11 2. Status før forhandlingssuspensionen Industrivarer Industrivarer Forhandlingsmandat Rammeaftalen fra juli 2004 omtaler behovet for at etablere øget markedsadgang for industrivarer. Det fremgår, at den øgede markedsadgang skal tilvejebringes ved at sænke og eventuelt afskaffe told og ikke-toldmæssige handelsbarrierer under hensyntagen til følgende, grundlæggende principper: Større toldnedsættelse, jo højere tolden på en vare er Særlige hensyn for udviklingslandene, herunder særligt store toldnedsættelser i de udviklede lande for udviklingslandenes vigtigste eksportvarer, længere gennemførelsesperioder i udviklingslandene og mindre krav til toldnedsættelser De fattigste udviklingslande fritages for toldnedsættelse Både i- og ulande opfordres til at give told- og kvotefri adgang for alle produkter fra de mindst udviklede lande dog ikke for våben Det understreges endvidere i grundlaget for Doha-forhandlingerne, at forhandlingerne skal dække alle vareområder, og der opfordres til tæt samarbejde mellem forhandlingsgruppen og komitéen for handel og miljø med henblik på at adressere spørgsmålet om handel med miljøvenlige varer og tjenesteydelser. Danske/EU-interesser De seneste 30 år er industrieksporten steget fra 25% til 75% af udviklingslandenes samlede eksport, mens landbrugseksporten er faldet fra 50% til 10%. Handel med industrivarer er således et vigtigt område, også for mange udviklingslande. 70% af den industritold, udviklingslandene i dag betaler, går til andre udviklingslande. EU og Danmark arbejder for at skabe reelt øget markedsadgang og større forudsigelighed for handlen med industrivarer et mål, som gør det nødvendigt at begrænse de høje toldsatser og bekæmpe de øvrige ikke-toldmæssige barrierer, som fortsat kendetegner den globale markedsplads. EU lægger også vægt på blandt andet af hensyn til udviklingslandene at det er vigtigt at fjerne såkaldt toldeskalering. Toldeskalering indebærer, at varernes stigende forarbejdningsgrad medfører stigende toldsatser. Hvis toldeskalering fjernes, vil det være en stor fordel for industrialiseringsprocessen i mange lande. EU har ligeledes luftet idéen om særligt store toldnedsættelser for nogle af udviklingslandenes vigtigste eksportprodukter tekstiler, sko og beklædning. EU anerkender, at Doha-runden er en udviklingsrunde. Det er EU s holdning, at udviklingslandene kun skal påtage sig nye forpligtelser, som passer til deres forskellige udviklingsniveauer. Dermed signalerer EU også, at mellemindkomstlande som Brasilien, Indien og Kina må bidrage med reduktion af deres toldsatser for industrivarer, som fører 10

12 2. Status før forhandlingssuspensionen Industrivarer til reelt øget markedsadgang (jf. Lamys trekantsmodel beskrevet i indledningen). Der er derimod generelt enighed om, at de mindst udviklede lande og andre sårbare økonomier fritages for at nedsætte deres toldsatser yderligere. Liberalisering af verdenshandelen er i dansk interesse Danmark er som en lille og åben økonomi afhængig af såvel gode eksport- som importmuligheder og har derfor en naturlig interesse i, at verdenshandelen fortsat liberaliseres. Danmark arbejder især for bedre markedsadgang i de sektorer, hvor danske virksomheder har særlige interesser, ekspertise og konkurrencefordele. Et højt dansk ambitionsniveau i WTO s forhandlinger om markedsadgang for industrivarer omfatter også særlig hensyntagen til udviklingslandene og deres fortsatte integration i verdensøkonomien. Dette skal ske gennem bedre markedsadgang for deres varer til markederne i de udviklede lande og gennem bedre betingelser for handel indbyrdes mellem udviklingslandene. Status for forhandlingerne I perioden mellem Hongkong og suspensionen i juli var der ikke særlige fremskridt i forhandlingerne om industritold. Hongkong-erklæringen fastsatte to tidsfrister: Den 30. april 2006, hvor forhandlingerne om de enkelte komponenter inden for industritold skulle være afsluttet ( modaliteter ), og den 31. juli 2006, hvor WTO-medlemmernes detaljerede oversigter over deres toldlinjer efter den aftalte reduktion skal være udarbejdet (de såkaldte schedules ). April-fristen blev ikke overholdt, og formanden for NAMA forhandlingerne fremlagde først den 22. juni 2006 sit udkast til modaliteter. Udkastet udgjorde i stor udstrækning kun en opregning af status for forhandlingerne, da det ikke som håbet var lykkedes forhandlingsgruppen at nå til enighed om andet og mere. Af udkastet fremgår det bl.a., at der endnu ikke er opnået enighed om koefficienterne i den schweiziske formel, som man i Hongkong blev enige om at anvende. Der er til gengæld enighed om at tage særlige hensyn til udviklingslandene i form af forskellige fleksibiliteter, så som længere implementeringsperioder og undtagelse af specifikke produkter fra formelbeskæringer, men ikke om detaljerne for deres anvendelse. Et gennembrud vil i stor udstrækning afhænge af, hvorvidt det lykkes at skabe bevægelse i den fastlåste forhandlingstrekant mellem de tre store aktører: USA, EU og G20. Der stilles krav til USA om reduktion af landbrugsstøtten, til EU om øget markedsadgang på landbrugsområdet og til G20 på industritoldsatsområdet (NAMA). Et andet aspekt, som kan forventes at spille ind på et resultat i forhandlingerne, er visse udviklingslandes bekymring for, at en liberalisering af handlen med industrivarer vil undergrave deres nuværende præferenceaftaler og føre til mistede toldindtægter og øget konkurrence. 11

13 2. Status før forhandlingssuspensionen Industrivarer Forhandlingerne om industritold de vigtigste emner Forhandlingerne om industritold foregår på basis af mange års erfaring med substansen, som udgjorde kernen i GATT. De enkelte meget tekniske delementer er derfor kendt stof for de fleste WTO-medlemmer. Et resultat af forhandlingerne afhænger grundlæggende af at skabe enighed om fire centrale spørgsmål: 1. Hvilke tal skal ind i en toldreduktionsformel (hvor meget skal toldsatserne reduceres)? 2. Hvordan skal man tage særlige hensyn til udviklingslandene? 3. Hvordan håndterer man de fortsat mange ubundne toldsatser hos mange WTOmedlemmer, således at disse også reduceres? 4. Er der specifikke sektorer, hvor der skal liberaliseres ekstra meget? Udover disse fire centrale spørgsmål omfatter drøftelserne i forhandlingsgruppen også ikke-toldmæssige handelsbarrierer, men Rammeaftalen fra 2004 er mindre konkret for så vidt angår, hvad der skal komme ud af forhandlingerne. Der har hidtil været begrænset fremskridt på dette område. 12

14 2. Status før forhandlingssuspensionen Industrivarer Swiss Formula - Formel for markedsadgang for ikke-landbrugsvarer I Doha-rundens forhandlinger om øget markedsadgang for ikke-landbrugsvarer er der i princippet enighed om en såkaldt schweizisk formel som grundlag for toldreduktioner. Der er dog endnu ikke enighed om formlens udformning. En schweizisk formel er grundlæggende kendetegnet ved at være ikke-lineær dvs. jo højere toldsats, des større reduktion. I modsætning hertil bevirker lineær beskæring procentmæssigt samme reduktion af alle toldsatser. Årsagen til den ikke-lineære tilgang i Doha-runden skyldes et bredt ønske om at få nedbragt især de højeste toldsatser, dels fordi det vil fremme samhandel, dels fordi de højeste toldsatser ofte er tilknyttet produkter af særlig interesse for udviklingslandene. En schweizisk formel ser ud som følger, hvor a er en koefficient, T1 er den reducerede toldsats og t 0 er den gældende bundne toldsats: T1 = a t0 a + t0 Koefficienten udgør det afgørende element i formlen. Det forekommer sandsynligt, at der i Doha-runden opnås enighed om to koefficienter, dvs. én koefficient til de industrialiserede lande og én (højere) koefficient til udviklingslandene. Koefficientens størrelse er afgørende for omfanget af toldreduktion: Jo højere koefficient, jo lavere toldreduktion. Eksempler på konsekvenser af koefficientstørrelser på henholdsvis 10 og 50 med en oprindelig told på 10%: Eksempel 1: T 1 = = 5% (den endelige reducerede told) Eksempel 2: T 1 = = 8,3% (den endelige reducerede told)

15 2. Status før forhandlingssuspensionen Tjenesteydelse Tjenesteydelser I perioden mellem Hongkong-mødet og suspensionen i juli herskede der en vis krisestemning på tjenesteydelsesområdet, fordi tjenesteydelsesforhandlingerne var sakket bagud i forhold til særligt landbrugsforhandlingerne, men også til de begrænsede forhandlinger om industritold. Selvom der var fastlagt tidsfrister for fremsættelse af forbedrede bilaterale krav og tilbud om markedsåbning, lykkedes det igennem foråret hverken kvantitativt eller kvalitativt at opnå særlige fremskridt. Ifølge erklæringen skulle der i 2006 forhandles videre om mere liberalisering med fremlæggelse af nye reviderede tilbud senest 31. juli Forhandlingerne fortsatte primært gennem bilaterale forhandlinger, men også gennem de såkaldte plurilaterale forhandlinger, hvor landene på frivillig basis kan deltage i sektorspecifikke forhandlinger om yderligere liberalisering. Såfremt en gruppe af lande ønskede at fremlægge et sektorspecifikt krav til et eller flere lande, skulle dette ske inden den 28. februar 2006 eller hurtigst muligt herefter. Målet med de plurilaterale forhandlinger var at øge kvaliteten af forpligtelserne om markedsåbning inden for udvalgte sektorer, der har særlig interesse for en gruppe af lande. Det vil sige områder, hvor et antal lande selv giver udtryk for, at de ønsker at tage ekstra forpligtelser i forhold til det, man måtte blive enige om i de bilaterale forhandlinger. Det er understreget i Hongkong-erklæringen, at de resultater, der måtte komme ud af de plurilaterale forhandlinger, skal udstrækkes til alle WTO-medlemmer, uanset om de deltager i de plurilaterale forhandlinger eller ej. Dette følger også naturligt af WTO-lighedsprincippet om Most-Favoured-Nation behandling. Men sammenfattende var fremskridtene på tjenesteydelsesområdet således beskedne ved suspensionen i juli, som samtidig betød, at det aldrig blev aktuelt at fremlægge reviderede tilbud den 31. juli 2006 som ellers forudset i Hongkong-erklæringen. Dette gjaldt også EU s tilbud, som ellers var tæt på at ligge klar. Det er EU s klare holdning, at handel med tjenesteydelser er og bør forblive et centralt emne i Doha-forhandlingerne. Det er vigtigt for EU, at Doha-runden ender med et balanceret resultat mellem de forskellige forhandlingsemner. Dette kræver et ambitiøst resultat af forhandlingerne på tjenesteydelsesområdet. Danske/EU-interesser Tjenesteydelsesforhandlingerne er af stor betydning for Danmark. Sektoren står for 2 /3 af den danske omsætning og for ¾ af beskæftigelsen i det danske erhvervsliv. WTOtjenesteydelsesforhandlingerne er vigtige for Danmark, da danske virksomheder har behov for adgang til et varieret udbud af tjenesteydelser af høj kvalitet, lige som danske tjenesteydelsesproducenter ved en omfattende WTO liberalisering vil opnå forbedret adgang til en lang række markeder. 14

16 2. Status før forhandlingssuspensionen Tjenesteydelser I en nylig rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Økonomi- og Erhvervsministeriet Økonomiske effekter ved at liberalisere international handel med tjenesteydelser understreges det, at liberalisering af handlen med tjenesteydelser er af afgørende betydning for øget økonomisk vækst og beskæftigelse. Det konkluderes i rapporten, at der er betydelige velfærdsgevinster at hente ved et godt tjenesteydelsesresultat i Doha-runden. Det vil ikke kun være EU, USA og andre industrialiserede lande, der vinder ved liberalisering. Udviklingslandene vil også vinde meget. Den resulterende globale velfærdsstigning vil kunne lede til en årlig velfærdsgevinst på mia. EUR. Danske tjenesteydelseserhverv vil kunne opnå en årlig værditilvækst på ca. 4 mia. kr., samt skabelse af ca nye jobs. Derfor har man også fra dansk og EU side presset på for et substantielt fremskridt i tjenesteydelsesforhandlingerne. Selvom EU havde arbejdet for et betydeligt mere ambitiøst resultat på tjenesteydelsesområdet i Hongkong, finder EU det positivt, at der i Hongkong erklæringen blev sat tidsfrist for fremsættelse af plurilaterale krav. Denne plurilaterale forhandlingsmetode kan forhåbentlig virke som et godt supplement til den traditionelle udveksling af krav og tilbud på bilateral basis og være med til at give tjenesteydelsesområdet et tiltrængt skub fremad. I de plurilaterale forhandlinger er det vigtigt for EU, at der inden for hver af de sektorer, inden for hvilke der måtte være interesse i at forhandle yderligere liberalisering, opnås en kritisk masse af lande, der enten allerede har betydelige andele af den givne sektor eller er et potentielt marked for afsætning af tjenesteydelser. Et eksempel herpå er søfartsområdet, hvor det for Danmark er særdeles vigtigt at få en så bred gruppe af lande til at deltage i de plurilaterale forhandlinger som muligt. Forhandlingsmandatet i henhold til udgangspunktet i Doha-runden Doha-Rundens forhandlinger om tjenesteydelser er en del af den indbyggede dagsorden fra Uruguay-Rundens ( ) afsluttende ministerkonference i Marrakesh i Her blev det besluttet, at der i januar 2000 skulle indledes forhandlinger om en liberalisering af handlen med tjenesteydelser. Med Doha-erklæringen fra 2001 fik forhandlingerne et vigtigt skub fremad. Det blev for det første bekræftet, at tjenesteydelsesforhandlingerne indgik i den ny Doha-Runde, og for det andet blev der fastsat frister for, hvornår WTO-medlemmerne skulle fremlægge krav til hinanden om markedsadgang på tjenesteydelsesområdet samt tilbud om, hvad man kunne tilbyde hinanden. Ved mødet i det Generelle Råd i Geneve i 2004 bekræftede man Doha-mandatet på tjenesteydelsesområdet. Tjenesteydelser indgik således som et af de fire forhandlingsområder i rammeaftalen fra juli Aftalen satte blandt andet en frist for fremsættelse af reviderede tilbud. Det understreges generelt i WTO tjenesteydelsesforhandlingerne, at disse skal føres med henblik på at fremme alle parters økonomiske udvikling, samt på videreudvikling af udviklingslandene, herunder LDC erne. 15

17 2. Status før forhandlingssuspensionen Handelslettelse Handelslettelse Forhandlingsmandat På mødet i WTO s Generelle Råd i august 2004 blev der truffet beslutning om, at handelslettelse fortsat skulle være på dagsordenen for Doha-forhandlingerne som det eneste af de fire såkaldte Singapore-emner 1. Der blev på den baggrund oprettet en egentlig forhandlingsgruppe, som påbegyndte arbejdet i oktober Handelslettelse havde på det tidspunkt været på WTO-dagsordenen siden Tidligere drøftedes handelslettelse i fora uden for WTO, især i Verdenstoldorganisationen WCO. Formålet med forhandlingerne om handelslettelse er overordnet set at skabe øget gennemsigtighed og forbedre de regler, som i GATT-aftalen fra 1994 vedrører varers bevægelighed over grænser. Det drejer sig konkret om regler, som er relateret til: Gennemsigtighed i de handelsregulerende foranstaltninger (GATT art. X) Forenkling og standardisering af import-, eksport og toldprocedurer (GATT art. VIII) Forbedring af transitforhold (GATT art. V). Det er et væsentligt element i forhandlingerne, at der skal tages særlig hensyn til udviklingslandenes individuelle muligheder for at gennemføre reglerne. Hvad angår de mindst udviklede lande, lægges der op til, at det enkelte lands udviklingsstadie og administrative kapacitet skal være afgørende for, i hvor høj grad landene skal være omfattet af reglerne. Det er på den baggrund et afgørende element i forhandlingerne, at der sikres den nødvendige tekniske bistand til de lande, som ikke selv har kapacitet til at gennemføre de foreslåede ændringer. Danske/EU interesser Både EU og Danmark er varme fortalere for meget klare og ensartede regler for reguleringen af varers bevægelser over grænserne. Sådanne regler har nemlig stor positiv betydning for alle WTO-medlemmer i-lande såvel som udviklingslande, ikke mindst fordi bureaukratiske told- og handelsprocedurer fortsat udgør en stor hindring for den internationale handel. Det er en alment udbredt holdning, at skærpede og mere klare told- og handelsprocedurer vil føre til øget sikkerhed og kontrol med varernes bevægelse over grænserne. Forbedrede regler vil også kunne skabe grundlag for øgede toldindtægter. Det 1 Foruden handelslettelse omfatter Singapore-emnerne handel & investering, handel & konkurrence samt offentlige indkøb. For disse fire emner oprettedes der i forbindelse med WTO-ministerkonferencen i Singapore i 1996 en arbejdsgruppe. Efter forhandlingerne i Cancún i 2003 kørte forhandlingerne imidlertid fast. Kun arbejdet omkring handelslettelse syntes at kunne opnå reelle fremskridt i det videre arbejde. EU forventes at arbejde for, at de øvrige Singapore-emner genovervejes i WTO på et senere tidspunkt. 16

18 2. Status før forhandlingssuspensionen Handelslettelse gælder ikke mindst i flere udviklingslande, hvor der ofte er et stort nettotab på grund af utidssvarende told- og handelsprocedurer. Klare og ensartede regler vil derfor være omkostningsbesparende for virksomheder, forbrugere og hele samfund. Herudover vil det kunne medvirke til at begrænse mulighederne for korruption i forbindelse med varers grænsepassage. EU har løbende i forhandlingerne fremlagt en række forslag, som sigter mod at forbedre og gøre de eksisterende regler mere bindende. Forslagene søger blandt andet at sikre, at man undgår unødvendige og omfattende dokumentationskrav, og at man generelt opnår en større grad af gennemsigtighed i anvendte told- og handelsprocedurer. Det kan for eksempel være ved brug af anerkendte standarder, høring af relevante aktører i forbindelse med nye regler og procedurer, effektive appelmuligheder for virksomheder, effektiv koordination mellem toldmyndigheder og andre inspektionsmyndigheder, samt ikke-diskriminerende regler for transithandel. For EU er det også vigtigt, at man i forhandlingerne tager højde for udviklingslandenes særlige behov og prioriteter. EU anerkender, at det kan være omkostningsfuldt at gennemføre nye regler, som man måtte blive enige om i WTO. For EU er det derfor afgørende, at der gives nogle lande længere perioder til at gennemføre reglerne samt relevant teknisk assistance. De mindst udviklede lande skal helt fritages for at påtage sig nye forpligtelser. Handelslettelse er vigtig også for danske virksomheder Handelslettelse er et vigtigt emne for danske handelsinteresser. Danske virksomheder, som i international sammenhæng ofte er relativt små, vil have stor gavn af bedre gennemsigtighed i de regler, som regulerer varernes bevægelser over grænserne. Ofte udspringer danske virksomheders problemer på tredjelandes markeder af bureaukratiske procedurer, som forhindrer en gnidningsfri samhandel med omverdenen. For Danmark er det derfor særdeles positivt, at handelslettelse er sat på WTO-dagsordenen, og at alle WTO-medlemmer herunder også udviklingslandene bidrager aktivt til at sikre en regelforenkling og harmonisering af internationale told- og handelsprocedurer. Status for forhandlingerne Som den eneste af forhandlingsgrupperne formåede forhandlingsgruppen for handelslettelse at skabe fuld enighed om emnerne for de videre forhandlinger allerede i opløbet til ministerkonferencen i Hongkong. Enigheden omfatter især en række forbedringsforslag til GATT artiklerne V, VIII og X, samt intensivering af det internationale toldsamarbejde. Forud for den brede enighed i gruppen var gået intensive forhandlinger siden oktober 2004, og forløbet både før Hongkong og den vigtige periode i foråret 2006 frem mod juli-fristen har med medlemmernes egne ord været dynamisk og gennemsigtigt. Der har været fremlagt over 100 forskellige forslag til forbedringer af det eksisterende regelsæt. Udfærdigelsen af en ny, selvstændig aftale som alternativ hertil har ligeledes været diskuteret og en første skitse er stort set klar. Hvorvidt dette bliver resultatet står 17

19 2. Status før forhandlingssuspensionen Handelslettelse endnu ikke klart. Forslagene har aktivt involveret over 100 lande industrialiserede lande såvel som udviklingslande. De mest aktive lande har hidtil været USA, Canada, Japan, Korea, New Zealand og EU, men i forløbet siden Hongkong har også Taiwan og enkelte syd- og mellemamerikanske lande lagt forslag på bordet. Forhandlingerne siden Hongkong har vist, at der synes at være gode muligheder for at nå til enighed på de artikelspecifikke områder. Derimod er en række spørgsmål om Special and Differential Treatment særlig og fordelagtig behandling af udviklingslandene mere problematiske, særligt vedrørende betingelserne for udviklingslandenes implementering af specifikke forslag (lavere niveauer, længere tidsfrister m.m.) samt niveauet af teknisk bistand og kapacitetsopbygning, der forudses ydet til de økonomisk svagere WTO-medlemmer. Sammenfattende synes det imidlertid muligt at nå til enighed om en bred aftale med potentiale for betydelige globale økonomiske gevinster. Et uformelt forslag fra EU s handelskommissær Mandelson i personlig kapacitet og umiddelbart efter suspensionen om at søge at færdigforhandle en aftale om handelslettelser uanset suspension af de øvrige emner, vandt imidlertid ikke synderlig tilslutning heller ikke internt i EUkredsen. 18

20 2. Status før forhandlingssuspensionen TRIPS TRIPS TRIPS er en forkortelse for Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights (Handelsrelaterede Aspekter af Intellektuelle Ejendomsrettigheder). TRIPS-Aftalen er etableret som en del af WTO-regelsættet og indeholder internationale minimumskrav til WTO-medlemslandenes beskyttelse af immaterielle rettigheder, herunder patenter, varemærker og design. TRIPS-Aftalen og folkesundhed Den oprindelige TRIPS-aftale gav lande med folkesundhedsproblemer som HIV/AIDS, malaria, tuberkulose og andre epidemier mulighed for under visse betingelser at udstede tvangslicenser på eget territorium m.h.p. at få nationale lægemiddelindustrier til at producere medicinen. Da mange af de mindst udviklede lande imidlertid ikke har en sådan national industri, ville ovennævnte formulering i TRIPS-aftalen kunne forhindre, at medicin til afhjælpning af folkesundhedsproblemer kunne produceres i andre lande med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer. Doha-erklæringens paragraf 17 og den særlige erklæring om TRIPS-aftalen og folkesundhed instruerede TRIPS-rådet om at finde en løsning på dette problem. Den 30. august 2003 nåede TRIPS-rådet til enighed om en løsning, der indebar, at lande uden produktionsfaciliteter under visse betingelser kunne få produceret medicin i andre lande til afhjælpning af folkesundhedsproblemer. Beslutningen blev suppleret med en erklæring af formanden for WTO s Generelle Råd, som understregede, at beslutningen skulle anvendes i god tro til sundhedsmæssige formål og ikke måtte anvendes i kommercielt øjemed. Desuden understregedes vigtigheden af, at kopimedicin ikke kom i de forkerte hænder. Danmark og de øvrige EU-lande stemte for dette løsningsforslag. Der har siden været forhandlet om en implementering af beslutningen af 30. august 2003 i selve TRIPS-aftalen samt om, hvorledes formandens erklæring skulle behandles. Det lykkedes WTO s Generelle Råd at opnå en løsning på dette implementeringsspørgsmål i begyndelsen af december 2005 inden ministermødet i Hongkong. Løsningen indebærer, at teksten i beslutningen af 30. august 2003 skrives ind i TRIPS-aftalen. EU vedtog den 17. maj 2006 Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer og implementerede dermed beslutningen af 30. august Udvidelse af beskyttelsen af geografiske oprindelsesbetegnelser i TRIPS-Aftalen Paragraf 18 i Doha-erklæringen pålagde TRIPS-rådet at påbegynde forhandlingerne om etablering af et multilateralt register for geografiske oprindelsesbetegnelser på området 19

21 2. Status før forhandlingssuspensionen TRIPS for vin og spiritus, samt at påbegynde drøftelserne om udvidelse af beskyttelsesområdet for geografiske oprindelsesbetegnelser for andre produkter end vin og spiritus. EU arbejder for etablering af et internationalt register for vin og spiritus og en udvidelse af beskyttelsesområdet for geografiske oprindelsesbetegnelser for andre produkter end vin og spiritus. TRIPS-aftalen og Konventionen om Biodiversitet Det fremgår af Doha-erklæringens paragraf 19, at TRIPS-rådet skal undersøge forholdet mellem TRIPS-aftalen og Konventionen om Biodiversitet. Formålet med Biodiversitetskonventionen er at bevare den biologiske mangfoldighed, udnytte dens komponenter på bæredygtig vis, samt etablere en fair og balanceret udbyttedeling af de goder, som skabes ved udnyttelsen af genetiske ressourcer. Baggrunden for indsættelsen af ordlyden i Doha-erklæringens paragraf 19 var, at flere udviklingslande frygtede, at TRIPS-aftalens adgang til patentering af levende materiale ville kunne bevirke, at opfindelser ville blive patenteret, selvom det anvendte genetiske materiale og dermed associeret traditionel viden var erhvervet i strid med Biodiversitetskonventionen. Udviklingslandene ønsker derfor at ændre TRIPS-aftalen, med henblik på at sikre iagttagelse og dokumentation af følgende principper i Biodiversitetskonventionen: En fair og balanceret udbyttedeling af de goder, som skabes ved udnyttelsen af genetiske ressourcer og dermed associeret traditionel viden, samt indhentelse af samtykke til anvendelse af genetiske ressourcer fra det land, hvorfra dette materiale stammer. Udviklingslandene ønsker, at overholdelsen af disse principper gøres til patenterbarhedsbetingelser. Derudover har udviklingslandene ønsket, at ansøger ved indgivelse af patentansøgninger skal oplyse om oprindelsen af eventuelt genetisk materiale, som ansøgningen er baseret på Danmark og det øvrige EU finder ikke, at der er uoverensstemmelse mellem TRIPSaftalen og Biodiversitetskonventionen, men derimod, at de to konventioner komplementerer hinanden, og at det dermed ikke giver anledning til en ændring af TRIPS-aftalen. Danmark og EU har dog støttet, at ansøgere ved indgivelse af patentansøgninger skal angive oprindelsen af genetisk materiale. I fald ansøger ikke iagttager denne oplysningspligt, kan behandlingen af ansøgningen standses. Et sådant system vil gøre det muligt for WTO-medlemsstater at overvåge om genetiske ressourcer fra deres territorier, der indgår i ansøgninger om patent, er anvendt uden disse staters samtykke. Ved indførelsen af et krav om oplysning om oprindelsen af genetiske ressourcer gives de nævnte stater bedre muligheder for at håndhæve deres rettigheder til sådanne ressourcer. 20

22 2. Status før forhandlingssuspensionen Handel og udvikling Handel og udvikling Baggrund Med Doha-ministererklæringen indledtes en ny forhandlingsrunde, der for første gang tog udgangspunkt i en udviklingsdagsorden jf. navnet the Doha Development Agenda (DDA). Erklæringen indeholdt adskillige henvisninger til nødvendigheden af at placere udviklingslandenes interesser og behov i hjertet af forhandlingerne, at der tilbydes udviklingslandene yderligere markedsadgang, at der udarbejdes balancerede regler, og at der ydes bistand med henblik på at sikre udviklingslandene en andel af verdenshandlen i overensstemmelse med deres behov for økonomisk udvikling. På Doha-konferencen blev der tillige truffet en særskilt beslutning om en række relativt konkrete skridt med henblik på at lette udviklingslandenes forpligtelser i henhold til Uruguay-rundens aftaler, bl.a. gennem længere frister for gennemførelsen deraf. Beslutningen indeholdt tillige en række præciseringer af, hvorledes såvel i-landene som udviklingslandene bør fortolke aftalernes implementeringsbestemmelser. Som en integreret del af forhandlingerne har man i WTO igangsat et arbejde, som sigter på at konkretisere og effektivisere aftalernes bestemmelser om, at der skal ydes særlig og differentieret behandling (SDT) af udviklingslandene. Selve ministererklæringen indeholder 15 konkrete henvisninger til behovet for handelsrelateret faglig bistand til og kapacitetsopbygning i udviklingslandene. Erklæringen understreger, at bistand på handelsområdet skal ydes med henblik på at sikre, at udviklingslandene bliver i stand til at udnytte fordelene af et åbent, regelbaseret multilateralt handelssystem. For at nå målet vil den tekniske bistand til udviklingslandene skulle omfatte forhandlingstræning, teknisk bistand til national implementering af de indgåede aftaler og bistand til at udnytte den øgede markedsadgang. Særlig hensyntagen til de mindst udviklede lande er en vigtig del af stort set alle forhandlinger under Doha-Runden. Doha-erklæringen omtaler disse udviklingslandes særlige behov og interesser i 21 paragraffer. WTO-medlemmerne har eksempelvis forpligtet sig til at øge de mindst udviklede landes markedsadgang, give deres eksportvarer told- og kvotefri markedsadgang, fremme af deres WTO-optagelse og yde dem teknisk handelsrelateret bistand. Forhandlingsstatus umiddelbart efter den 6. ministerkonference Fra EU s side opfordrede man til opnåelse af enighed om en udviklingspakke, der kunne figurere som et markant positivt resultat af WTOs ministerkonference i Hongkong. EU satsede på et ambitiøst resultat indenfor de nedenstående emner - der hver efterfølges af en nærmere beskrivelse af såvel problematikken som hovedtrækkene af den enighed, der blev opnået i Hongkong. Ud fra en overordnet betragtning opfylder indholdet af udviklingspakken fra konferencen ikke EU s forhåbninger. Pakken er dog ikke ubetydelig og kan blive et godt håndtag til at øge udviklingslandenes integration i verdensøkonomien. 21

23 2. Status før forhandlingssuspensionen Handel og udvikling Special and Differential Treatment, SDT, af udviklingslandene i WTO-sammenhæng. SDT ydes til udviklingslandene fx gennem yderligere markedsadgang, fleksibilitet m.h.t. implementering af WTO-forpligtelser og øget handelsrelateret bistand. Af de i alt 88 stillede forslag på området havde man forud for Hongkong ad referendum opnået enighed om knapt 30 forslag, der dog hovedsagelig vedrører procedurespørgsmål. Af de resterende er nogle af de mere emnespecifikke forslag uddelegeret til de pågældende forhandlingsgrupper, mens man i WTO s komité for handel og udvikling op til ministerkonferencen fokuserede på løsning af fem LDC-forslag. For alle de udestående forslag om SDT søger man at finde en balance mellem altomfattende permanente undtagelsesbestemmelser og mere afgrænsede og tidsbestemte ordninger m.h.p. gradvis integration af ulandene i det multilaterale handelssystem. I Hongkong enedes man om, at udviklingslandene skal have særlig og differentieret behandling på de fem konkrete områder for LDC-forslagene (der er fastlagt i annex F af ministererklæringen). Et af områderne er den told- og kvotefri markedsadgang, der beskrives nedenfor. Et andet centralt emne er bestemmelsen om, at de mindst udviklede lande ikke skal påtage sig nye WTO-forpligtelser, hvis det strider mod deres udviklings-, finansielle- eller handelsmæssige behov eller hvis landene ikke har tilstrækkelig administrativ og institutionel kapacitet. I-landes ydelse af told- og kvotefri markedsadgang for alle varer fra de mindst udviklede lande Forud for ministerkonferencen arbejdede LDC erne ihærdigt for opnåelsen af en altomfattende adgang ikke mindst til markederne i USA og Japan. EU har med sit Everything but Arms -initiativ allerede fra 2001 ydet told og kvotefri markedsadgang for alle varer fra samtlige mindst udviklede lande med undtagelse af våben og ammunition. (Initiativet omfatter dog overgangsordninger for bananer indtil i år samt for ris og sukker indtil 2009). I Hongkong-erklæringens afsnit om særlig og differentieret behandling af udviklingslandene (para 35-38) samt afsnittet om de mindst udviklede lande (para 47) slås det fast, at de industrialiserede lande samt udviklingslande der måtte være i stand til det, principielt giver told- og kvotefri adgang til alle produkter fra alle mindst-udviklede lande. Det fremgår af annex F, at tilsagnet træder i kraft fra 2008 eller fra en Dohaaftales ikrafttræden. Derudover præciseres det, at den told- og kvotefri adgang i realiteten kun gælder for 97 pct. af produkterne (defineret som 97 pct. af toldlinierne) fra de mindst udviklede lande, hvilket giver i-landene mulighed for at undtage en ganske lang række varer af særlig stor interesse for de mindst udviklede lande. EU's Alt undtagen Våben vil dog ikke skulle justeres som følge af den opnåede enighed. Handelsrelateret bistand På grundlag af et forslag fra Verdensbanken og IMF om ydelse af USD mio. gennem en udvidet Integreret Ramme (IF) for handelsrelateret bistand til de mindst udviklede lande, enedes man i en særlig task force af u- og i-lande (inkl. Danmark) 22

24 2. Status før forhandlingssuspensionen Handel og udvikling inden Hongkong-konferencen om elementer til ministererklæringen fra konferencen. Tekstens para. 49 forudser, at task force en vil fremkomme med anbefalinger om strukturen for en udvidet IF i løbet af april På baggrund af forløbet af G8-topmødet i Gleneagles blev der ved ministererklæringens para. 57 nedsat endnu en task force med sigte på at udarbejde mere generelle anbefalinger om, hvorledes Aid for Trade mest effektivt vil kunne bidrage til fremme af udviklingsdimensionen af DDA en. Anbefalingerne blev fremlagt i juli 2006 og er i øjeblikket genstand for overvejelser m.h.t., hvordan de konkret kan implementeres. USA, EU og Japan afgav op til WTO mødet i Hongkong betydelige nye løfter om handelsrelateret udviklingsbistand. EU havde på rådsmødet den 13. december truffet beslutning om at fordoble den kollektive handelsrelaterede udviklingsbistand fra EUR 1 mia. til EUR 2 mia. i 2010 (hvortil kommer en infrastruktur-pakke til Afrika på EUR 800 mio.). USA fulgte trop og annoncerede samme dag en fordobling af den amerikanske handelsrelaterede udviklingsbistand (inkl. til infrastruktur) fra USD 1,3 mia. til 2,7 mia. i Japan havde også forberedt en udviklingspakke til lancering på WTOs Ministerkonference i Hongkong, der bl.a. indeholdt en bevilling på USD 10 mia. over 3 år til handelsrelateret og infrastruktur-bistand. Taget under ét, er det vurderingen, at de samlede stigninger i handelsrelateret udviklingsbistand vil få væsentlige indflydelse på udviklingslandenes muligheder for at udnytte nye handelsliberaliseringer. Kritikere har dog peget på, at de mindst udviklede landes andel af den handelsrelateret bistand har været faldende gennem de senere år (udgør pt. mindre end 25%), medens andre har udtrykt skuffelse over, at stigningerne skal finansieres gennem udviklingsbistanden og dermed kun er additionel i det omfang den samlede bistand samtidigt forøges. Bomuld Som reaktion på et initiativ fra fire vestafrikanske bomuldsproducerende lande (Benin, Burkina Faso, Mali og Tchad) fremsatte EU forslag om fra dag ét af en Doharundeaftale at fjerne al eksportstøtte, igangsætte en betydelig reduktion af den handelsforvridende interne støtte til bomuldsproduktion og eliminere alle told og kvantitative restriktioner for bomuldsimporten i i-landene. I forhold til EU er støtten til bomulds-produktionen langt større i USA, der dog ikke gav tegn på at ville udvise fleksibilitet på området forud for Hongkong-konferencen. Hongkong-erklæringen betyder, at alle former for eksportstøtte til bomuld afskaffes allerede i Dette er dog ikke en stor indrømmelse, idet de amerikanske eksportsubsidier allerede er under afvikling efter at være blevet kendt i strid med WTOreglerne tidligere på året. Ministererklæringen betyder også, at den handelsforvridende interne støtte til bomuldsproducenter i de rige lande skal reduceres mere og hurtigere, end det måtte blive aftalt for andre områder i en endelig Doha-aftale. Men der er dermed hverken fastsat en dato eller en procentsats for afviklingen af den amerikanske bomuldsstøtte på ca. USD 4 mia. årligt. Endelig giver erklæringen told- og kvotefri markedsadgang til bomuldseksporten fra de mindst udviklede lande, når den endelige WTO-aftale træder i kraft. Dette har dog på kort sigt minimal betydning, idet der 23

25 2. Status før forhandlingssuspensionen Handel og udvikling allerede er fri adgang til EU's marked, hvorimod de mindst udviklede lande ikke under de nuværende forhold kan eksportere bomuld til USA. På længere sigt kan markedsåbningen dog medvirke til at tiltrække investeringer i de afrikanske bomuldssektorer. Under forhandlingerne i Hongkong pressede de bomuldsproducerende udviklingslande kraftigt på for at få oprettet en bomuldsfond. Dette krav er imødekommet med en formulering om, at WTOs generaldirektør vil gå i dialog med bilaterale donorer samt multilaterale og regionale institutioner for at undersøge mulighederne for at oprette en mekanisme til håndtering af indtægtstab i bomuldssektoren, ligesom donorlande opfordres til at øge deres bomuldsrelaterede udviklingsbistand. Endelig er der i ministererklæringen indsat en formulering om behovet for reformer i de afrikanske bomuldssektorer. Status umiddelbart inden Doha-rundens suspension i juli 2006 Efter ministerkonferencen i Hongkong blev fokus for forhandlingerne mere og mere rettet mod en amerikansk og europæisk liberalisering af landbrugshandlen samt muligheden for at opnå øget adgang for ikke-landbrugsvarer til markederne i en række store mellemindkomst lande. Et forhandlingsgennembrud på disse nøgleområder viste sig nødvendig, inden der kunne ske væsentlig fremskridt for langt de fleste andre emner, inkl. dem indenfor området handel og udvikling. To undtagelser af betydning skal nævnes her. Inden Doha-rundens suspension nåede man nemlig til enighed i de to ovennævnte task forces vedr. hhv. Den integrerede Ramme (IF) og Aid for Trade (AfT). Den 5. juli 2006 vedtog IF s styrekomité en serie anbefalinger fra den førstnævnte task force, som fuldt ud lever op til mandatet fra ministerkonferencen i Hongkong. Anbefalingerne samlede sig om (1) bedre og hurtigere gennemførelse af den handelsrelaterede bistand, som er identificeret af forudgående diagnostiske studier under IF, (2) styrkelse af styringen af denne gennemførsel i de enkelte mindst udviklede lande, og (3) forbedring af den centrale styring med inddragelse af alle de involverede lande og organisationer, således at man mere effektivt vil kunne håndtere ydelse af handelsrelateret bistand, som beløbsmæssigt vil være ca. ti gange større end det nuværende niveau. En mindre arbejdsgruppe er blevet nedsat til sikring af anbefalingernes praktiske gennemførelse. AfT- task force en enedes om et sæt anbefalinger den 26. juli. Her nedfældes en række principielle retningsliner for effektiv ydelse af handelsrelateret bistand i nøje overensstemmelse med modtagerlandenes egne udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier. Retningslinierne bygger i meget stor udstrækning på de erfaringer man har høstet i.f.m. arbejdet indenfor Den integrerede Ramme. I task force - rapportens konklusion, opfordres WTO s generaldirektør til at etablere en rådgivende gruppe til opfølgning af rapportens anbefalinger. 24

26 2. Status før forhandlingssuspensionen Handel og udvikling Perspektiver for den videre behandling af handel og udviklingsemnerne Ved suspensionen af forhandlingerne i juli, opfordrede EU-kommissær Mandelson til overvejelser om, hvorvidt en række udviklingsrelaterede emner med fordel kunne udtages til separate forhandlinger. Opfordringen, der i EU-kredsen bl.a. støttedes af Danmark, blev mødt med blandede reaktioner fra såvel u- som i-lande. Flere udviklingslande lod til at være bekymret over, at de ikke ved adskilte forhandlinger kunne opnå så meget som under forhandlinger i en større multilateral sammenhæng. Som en afspejling heraf kan man forestille sig, at flere i-lande ville være tilbageholdende overfor ved koncessioner at betale to gange, én gang under separate forhandlinger og en anden gang under genoptagne rundeforhandlinger. På denne baggrund forekommer der at være en relativ lille sandsynlighed for, at man vil kunne enes om at udtage emner, som udtrykkeligt er en del af udviklingsdagsordenen. Der er dog nok tale om en relativt større sandsynlighed, når det drejer sig om implementering af task force -anbefalingerne vedr. IF og AfT. Herom kan man sige, at de oprindelige forhandlingsmandater hidrører fra fora udenfor WTO efter Rundens start i Tiden må vise, om det lykkes at genstarte Doha-runden, inden en eventuel påbegyndelse af adskilte forhandlinger om handel og udviklingsemner, der er omfattet af DDA en og/eller ministererklæringen fra Hongkong-konferencen. Danmarks og EU s handelsrelaterede indsats til fordel for udviklingslandene Det er af stor betydning, at udviklingslandene som resultat af runden opnår bedre handelsregler, yderligere markedsadgang og bistand til fuldt ud at udnytte denne adgang. Dermed vil u-landenes integration i den internationale økonomi blive fremmet, således at de vil kunne anvende handel som motor for bæredygtig vækst. Henset til emnernes nære tilknytning bl.a. i WTO-sammenhæng vedtog regeringen en strategi for handel og udvikling i efteråret Denne strategi blev ajourført medio 2005 med undertitlen Strategi for dansk støtte til fremme af handel, vækst, og udvikling i verdens fattigste lande. Den nye strategi findes nu i "Handel, vækst og udvikling" (se vikling/), og giver bl.a. en udførlig beskrivelse af regeringens arbejde for opnåelse af udviklingsvenlige og handelsliberale mål under Doha-runden, samt sætter større fokus på Afrika syd for Sahara, landbrugssektortiltag, kvinders ligestilling, bæredygtighed, og bedre rammebetingelser for erhvervslivet til at støtte udviklingslandene med at opnå en vedvarende fattigdomsreduktion. Danmark har vedvarende presset på, for at EU under Dohas Udviklingsrunde udviser en imødekommende holdning over for udviklingslandene. Det er også i vores egen interesse, at disse lande, der tilsammen udgør ca. 70% af WTO s medlemskreds, tilslutter sig et positivt runderesultat. Uden denne tilslutning vil man ikke kunne opnå den nødvendige enighed for godkendelse af resultatet. På dansk opfordring fremlagde Europa-Kommissionen i september 2002 en samlet redegørelse for EU s politik på 25

27 2. Status før forhandlingssuspensionen Handel og udvikling området. Derefter opfordrede Rådet Kommissionen til at arbejde videre med at integrere handelspolitikken i udviklingspolitikken og omvendt styrke hensynet til udviklingslandene i handelspolitikken samt sikre den fornødne sammenhæng i EU s indsats og politik på området. Danmark har aktivt arbejdet for, og ydet betydelig støtte til, etablering af Den integrerede Ramme (IF) for handelsrelateret bistand til de mindst udviklede lande. Inden for denne ramme samordner WTO, Verdensbanken, UNDP, UNCTAD, IMF og Det Internationale Handelscenter (ITC) deres bistandsindsats på området. Danmark har deltaget aktivt i IF-task forcen der har udarbejdet en model for tilpasning af IF s administrative struktur, således at der vil kunne kanaliseres op til USD 400 mio. i handelsrelateret bistand til de mindst udviklede lande over de næste 5 år. Danmark støtter denne udvidelse af rammen, og er rede til at fordoble sin allerede betydelige årlige bistand gennem IF, når en passende struktur er på plads. Danmark har desuden været med til at oprette og finansiere internationale organisationer, der yder bistand til udviklingslandenes varetagelse af deres interesser i forhandlinger om nye handelsregler og bilæggelse af tvister om gældende regler i WTO. Hertil kommer betydelige bidrag til WTO s Doha Development Agenda Global Trust Fund, der blev etableret straks efter igangsættelse af Doha-runden. Blandt andre særlige danske indsatsområder kan nævnes, at Danida bl.a. har finansieret en omfattende analyse af, hvorledes man vil kunne differentiere ydelsen af SDT. Analysen, der er udarbejdet af DIIS og Fødevareøkonomisk Institut, kan findes her: A262C7A99BE5/0/SDTpolicyStudy.pdf. Med dette udgangspunkt har Danmark påbegyndt udbredelse af resultaterne for at fremme forståelsen af problematikken blandt parterne. Danmark har derudover ydet finansiel støtte til de ovennævnte fire vestafrikanske landes forhandlingsindsats på bomuldsområdet og endvidere finansieret et igangværende udredningsarbejde om, hvorledes ulandene bedst kan afsætte bomuld på verdensmarkedet. Endelig kan nævnes, at Danmark har initieret Det Nordiske Afrika Initiativ (se unden/detnordiskeafrikainitiativ/ ), Danmark i samarbejde med de øvrige nordiske lande fører en dialog med 20 afrikanske lande m.h.p. at fremme et udviklingsvenligt resultat af Doha-runden. I 2005 androg de danske bidrag til multilateral handelsrelateret bistand hen ved 50 mio. kr., hvortil kommer den danske bilaterale handelsrelaterede udviklingsbistand. Den eksklusive bistand til handelsrelateret infrastruktur skønnes at ligge på i alt ca. 120 mio. kr. i 2005, bl.a. til erhvervssektorer i en række programsamarbejdslande. EU, inkl. dens medlemsstater, har i perioden ydet over USD 3,4 milliarder i handelsrelateret bistand, svarende til mere en halvdelen af den pågældende bistand på verdensplan. Under G8-topmødet i Gleneagles gav kommissionsformanden Barroso 26

28 2. Status før forhandlingssuspensionen Handel og udvikling tilsagn om at øge Kommissionens bidrag til formålet fra hen ved 800 mio. til 1 mia. euro om året. Ikke mindst Kommissionen, det britiske formandskab samt Sverige og Danmark har været aktive i bestræbelserne indenfor EU mhp. vedtagelse af de ovennævnte rådskonklusioner om en fordobling af Fællesskabets og dets Medlemsstaters handelsrelaterede bistand til 2 mia. euro p.a. i Samtidig signaleres beredvillighed til at bistå udviklingslandene i forbindelse med de tilpasningsomkostninger, der måtte følge af præferenceerosion, tabte toldindtægter og/eller stigende fødevarepriser. 27

29 2. Status før forhandlingssuspensionen Handel og miljø Handel og miljø Baggrund I Doha lykkedes det EU at få sat handel og miljø på dagsordenen for den ny forhandlingsrunde. Som led i Doha-Rundens overordnede målsætning indeholder paragraf 6 af ministererklæringen fra Doha-konferencen en bestemmelse om, at handel, miljø og bæredygtig udvikling skal understøtte hinanden. I paragraf 31 fastslås det, at WTO-medlemmerne skal igangsætte forhandlinger om: Forholdet mellem eksisterende WTO-regler og handelsbestemmelserne i multilaterale miljøaftaler (MEA er). Procedurer for informationsudveksling og observatørstatus mellem de multilaterale miljøaftalers sekretariater og de relevante WTO-komitéer. Liberalisering af handlen med miljøvarer og -tjenesteydelser gennem reduktion af told- og ikke-toldmæssige barrierer for miljøprodukter. Desuden skal WTO s Komité for Handel og Miljø (CTE) ifølge paragraf 32 især rette opmærksomheden mod: Miljøbestemmelsernes effekt på markedsadgangen for især udviklingslandene navnlig de mindst udviklede lande (LDC erne). Miljørelevante bestemmelser i TRIPs-aftalens afsnit om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. Miljømærkningsbestemmelser. Komitéens arbejde skal klargøre behovet for at præcisere relevante WTO-bestemmelser. Endelig i flg. ministererklæringens para. 51 skal Komitéen for Handel og Miljø (CTE) og Komitéen for handel og udvikling gennem hele Doha-Runden identificere og debattere miljø- og udviklingsaspekter for at bidrage til, at ønsket om en bæredygtig udvikling afspejles i det samlede resultat af Doha-Runden. Status for forhandlingerne forud for Doha-rundens suspension i juli 2006 Drøftelserne i WTO s komité for handel og miljø samlede sig op til og efter Hongkongmødet indtil suspensionen i juli om det sidste af de tre forhandlingsemner under pkt. 31, især vedr. liberalisering af handlen med miljøvenlige industrivarer. Trods EU s forsøg på at drive forhandlingerne frem, var der imidlertid kun begrænsede fremskridt i arbejdet. Foruden produkter, der ud fra deres anvendelse kan betegnes som miljøprodukter (fx produkter til at fjerne forurening eller udnytte vedvarende energikilder), har EU arbejdet for at få udvidet definitionen til at omfatte produkter med en miljømæssig forsvarlig livscyklus. Hermed søger EU at forøge udviklingslandes muligheder for at få produkter 28

30 2. Status før forhandlingssuspensionen Handel og miljø identificeret som miljøvenlige. EU arbejder i det hele taget for at liberalisere handlen med så mange miljøvenlige varer og tjenesteydelser som muligt. Håbet om inden Hongkong i det mindste at opnå enighed om en foreløbig liste over miljøvenlige varer måtte imidlertid opgives. En medvirkende årsag har været Indiens insisteren på parallel behandling af et alternativt forslag om, at udviklingslandene autonomt fra sag til sag vil kunne give toldreduktioner til import af miljøvenlige varer i.f.m. gennemførelse af miljøprojekter. På denne baggrund måtte man under konferencen i Hongkong nøjes med at enes om en stærk opfordring til en hurtig afslutning af arbejdet. Ikke mindst på EU s foranledning blev der indtil suspensionen i juli arbejdet ihærdigt med sagen i Miljøkomitéen, men uden at der kom et gennembrud. Trods lange drøftelser er der endnu ikke enighed om, hvorvidt miljødagsordenen for Doha-Runden skal medtage de tre emner i paragraf 32. Af frygt for at få begrænset deres nuværende markedsadgang tegner der sig udbredt modstand blandt udviklingslande og visse udviklede lande mod at tage fat på forhandlinger især om regler for ikkediskriminerende miljømærkning. Spørgsmålet om paragraf 32-emnernes eventuelle inddragelse i de egentlige forhandlinger skulle have været løst under ministerkonferencen i Cancun. Dette spørgsmål blev ikke selvstændigt taget op under ministermødet i Hongkong og udestår derfor fortsat. Danmark og EU vil fremme miljøhensyn EU har med stærk dansk støtte understreget, at miljøhensyn ikke må misbruges til skjult protektionisme, men derimod skal fremme handel, udvikling og miljø. Danmark har gennem lang tid arbejdet aktivt for, at EU fremmer miljøhensyn i WTO-forhandlingerne. Det danske udgangspunkt er, at handel, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling indbyrdes skal understøtte hinanden uden at belaste udviklingslandene med unødige handelshindringer. Det er forsat den danske regerings mål at nå positive resultater på WTO s forhandlinger om handel og miljø. Hertil kommer ønsket om at få igangsat forhandlinger om paragraf 32-emnerne, om end det nu næppe vil kunne lade sig gøre indenfor Doha-runden. Med hensyn til det overordnede mål om, at handel og miljø skal understøtte hinanden, bemærkes, at Europa-Kommissionen gennemfører bæredygtighedsvurderinger (Sustainable Impact Assessments) af såvel den samlede Doha dagsorden som de enkelte regionale handelsliberaliseringsaftaler, hvor EU deltager. Analysernes formål er at identificere direkte økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser i såvel EU som de øvrige lande omfattet af aftalerne, og at identificere mulige afhjælpende foranstaltninger. Det er Kommissionens hensigt, at de fundne foranstaltninger for så vidt angår udviklingslandene skal indgå i de videre drøftelser med disse lande i prioriteringen af den handelsrelaterede udviklingsbistand. For så vidt angår de direkte økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, er det Kommissionens intention, at disse skal indgå som basis for EU s forhandlinger på de enkelte områder og regioner. 29

31 2. Status før forhandlingssuspensionen Arbejdstagerrettigheder i WTO/ILO Arbejdstagerrettigheder i WTO/ILO I Doha-erklæringens paragraf 8 bekræfter WTO-landene deres erklæring fra WTOministerkonferencen i Singapore i 1996 vedr. internationale arbejdstagerrettigheder, og tager arbejdet i FN s internationale arbejdsorganisation, International Labour Organisation (ILO), om globaliseringens sociale dimension til efterretning. Trods en ihærdig indsats lykkedes det således ikke Danmark og EU at få gjort handel og arbejdstagerrettigheder til et forhandlingsemne i Doha-runden. ILO er derfor i dag det centrale forum for drøftelser vedr. internationale arbejdstagerrettigheder i globaliseringsprocessen, mens handel og arbejdstagerrettigheder er udelukket fra at være et selvstændigt emne på Doha-rundens dagsorden, ligesom området indtil videre ikke er omfattet af WTO s arbejdsprogram i øvrigt. Resultatet af arbejdet i ILO forelå i februar 2004 i form af en rapport med titlen A Fair Globalization; Creating opportunities for all. Rapporten drager en række omfattende, langsigtede konklusioner om, hvorledes sociale aspekter bedst kan inddrages i globaliseringsprocessen inden for de enkelte lande i samarbejde med det civile samfund, arbejdsmarkedets parter, internationale parlamentariske forsamlinger og organisationer som Bretton Woods-institutionerne og FN-organisationerne samt WTO. Blandt rapportens handelsrelaterede anbefalinger er, at handelsforvridende statsstøtte til især landbruget hurtigt bør udfases, at fastsættelse af tekniske standarder bør ske med større deltagelse af udviklingslandene, at WTO s bestemmelser om særlig og differentieret behandling (SDT) af udviklingslandene markant bør styrkes, at et multilateralt forum bør udarbejde en ramme for bestemmelser om konkurrencepolitik og udenlandske direkte investeringer og, at afbalancerede regler for handel og kapitalbevægelser bør komplementeres af afbalancerede regler for grænseoverskridende personbevægelser og øget respekt for fundamentale arbejdstagerrettigheder. Som en følge af ILO-rapporten har man i marts 2005 i EU vedtaget et sæt rådskonklusioner om at fremme samarbejdet mellem WTO og ILO og dermed sikre en bedre sammenhæng mellem handel og arbejdstagerrettigheder. EU-kommissionen fremlagde derudover i maj 2006 en meddelelse om at indarbejde ILO s Decent Work - koncept i EU s interne og eksterne politikker. I ILO forventes der i april 2007 afholdt et globaliseringsforum med deltagelse af bl.a. parlamentarikere, mediefolk og forskere for at målrette globaliseringsindsatser til gavn for så mange som muligt. Endeligt er globalisering sat på ILO-konferencens dagsorden i 2007 under titlen The strengthening of ILO s capacity to assist its Members efforts to reach its objectives in the context of globalisation. 30

32 2. Status før forhandlingssuspensionen WTO s tvistbilæggelse WTO s tvistbilæggelse Forhandlingsmandatet i henhold til Doha-Runden Ved WTO-ministerkonferencen i Marrakesh i 1994 aftalte medlemslandene, at de inden for fire år skulle revidere den aftale, der ligger til grund for WTO s nuværende tvistbilæggelsessystem, den såkaldte Forståelse (Forståelsen omfatter regler og procedurer for bilæggelse af tvister - på engelsk Dispute Settlement Understanding eller DSU). Arbejdet blev påbegyndt i slutningen af 1997, men nåede ikke til et resultat inden for den fastsatte frist. I erklæringen fra Doha ministerkonferencen i 2001 genfremsatte medlemslandene intentionen om en revision af aftalen og fastsatte den 31. maj 2003 som deadline (se nedenstående boks). Samtidig blev det besluttet, at forhandlingerne vedr. tvistbilæggelse ikke skulle være en del af den samlede Doha-Runde. Medlemmerne blev dog ikke enige om et samlet forslag til ændringer før fristens udløb og blev det heller ikke efter ministermødet i Cancún. Adskillige tidsfrister er siden hen blevet overskredet, og det er nu besluttet ikke længere at arbejde efter en tidsbestemt frist. Forhandlingsmandatet vedr. tvistbilæggelse We agree to negotiations on improvements and clarifications of the Dispute Settlement Understanding. The negotiations should be based on the work done thus far as well as any additional proposals by members, and aim to agree on improvements and clarifications not later than May 2003, at which time we will take steps to ensure that the results enter into force as soon as possible thereafter. (Doha Development Agenda, work programme para. 30). Danske/EU Interesser EU har en ambitiøs dagsorden og har foreslået en række grundlæggende ændringer, samt fremlagt forslag om øget gennemsigtighed i tvistbilæggelsessystemet i WTO, indførelse af en permanent panelinstans og et udvidet appelorgan til behandlingen af tvister. USA har ligeledes insisteret på øget gennemsigtighed i WTO s tvistbilæggelsessystem, herunder bl.a. fri adgang under sagsfremlæggelserne. Andre lande som Japan og Mercosur-landene 2 mener, at revisionen bør holde sig til nogle få tekniske justeringer af aftalen. 2 Mercosur-samarbejdet blev etableret i 1991 og er et regionalt frihandelssamarbejde mellem Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, med Bolivia og Chile som associerede medlemmer. Mercosurs primære mål er at etablere en toldunion blandt medlemslandene. 31

33 2. Status før forhandlingssuspensionen WTO s tvistbilæggelse Danmark har interesse i et velfungerende internationalt system til håndtering af handelspolitiske tvister og støtter derfor op om EU s linie. Desuden lægges der fra dansk side vægt på at forbedre udviklingslandenes muligheder for at gøre brug af tvistbilæggelsessystemet, herunder bl.a. igennem bistand til udviklingslande i forbindelse med bilæggelse af handelstvister i WTO. Hvordan virker WTO s tvistbilæggelse? WTO s tvistbilæggelsesorgan er et domstolssystem, som kan afgøre uenigheder mellem medlemslandene. Det kan være brud på WTO-princippet om ens handelsbetingelser, fx ens toldsatser for alle parter, eller brud på princippet om ens vilkår for egne og andre WTO-landes virksomheder. Afgørelserne i tvistbilæggelsessystemet er bindende for landene. Der kan ske følgende fra en sag er rejst til en dom er afsagt: Når ét WTO-land har klaget over et andet, indledes processen først med 60 dage til konsultationer, hvor man forsøger at nå en forhandlingsløsning Lykkes dette ikke, anmodes der om nedsættelse af et tvistpanel, dvs. en WTOdomstol, hvor parterne fører deres sag Panelet træffer afgørelse senest et år efter, at sagen er rejst Panelets afgørelse kan appelleres til WTO s appelorgan Sagens taber skal senest 30 dage efter domsafsigelsen tilkendegive, om den agter at følge (appel)panelets afgørelse og i givet fald hvorledes problemet forventes udbedret Hvis sagens taber ikke vil efterleve afgørelsen, forhandler parterne om en økonomisk kompensation til det forurettede land Kan parterne ikke blive enige, beder det forurettede land om lov til at indføre straftold mod det anklagede land. Den videre proces Der er ikke fastlagt nogen specifik deadline for afslutningen af revision af tvistbilæggelsessystemet, men håbet er, at en samlet revideret aftale kan foreligge samtidig med en afslutning af Doha-runden. 32

34 2. Status før forhandlingssuspensionen WTO s regelsæt anti-dumping og subsidier WTO s regelsæt anti-dumping og subsidier WTO-aftalen om antidumping Antidumping-aftalen i WTO-regi baserer sig på GATT-aftalens artikel IV om antidumping og udligningstold. Aftalen giver et land ret til at pålægge en vare en ekstra told (antidumping-told), hvis varen sælges til en pris, der ligger under dens normale værdi. Aftalen fastlægger regler for, hvordan medlemslandene kan gribe ind over for dumping. Sigtet er at undgå, at nogen udnytter den friere markedsadgang til at udkonkurrere andre producenter ved at sælge varer til kunstigt lave priser. Antidumpingaftalen opstiller nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at et land kan indføre en sådan modforanstaltning. Reglerne har været genstand for stor kritik fra økonomer over hele verden, fordi reglerne er for elastiske og upræcise og dermed både har uhensigtsmæssige effekter og inviterer til misbrug. WTO-aftalen om subsidier Aftalen om subsidier og udligningsudgifter behandler et spørgsmål, der altid har været omstridt i internationale handelsrelationer. Generelt dækker subsidier over statsstøtte, som ydes til producenter af varer og tjenesteydelser. Subsidier kan således skabe en kunstig ændring af omkostninger og priser, som kan give virksomheder en fordel i konkurrencen. Subsidier kan imidlertid også ses som udtryk for et politisk ønske om at tilgodese særlige hensyn, som ikke vil blive fremmet under almindelige markedsforhold, fx egnsudvikling, miljøbeskyttelse eller energibesparelse. Subsidier, som i ét land betragtes som en naturlig politisk foranstaltning, kan af andre lande blive opfattet som unfair konkurrence. Dermed er subsidier blevet et oplagt emne for international regulering. Forhandlingsmandat Doha-erklæringens paragraf 28 og 29 pålægger medlemslandene at genforhandle WTOaftalerne om anti-dumping og subsidier (herunder især i fiskerisektoren) med henblik på at præcisere og forbedre de eksisterende regler. Doha-erklæringen understreger, at de grundlæggende koncepter og principper i aftalerne skal bevares, og at arbejdet skal tage særlige hensyn til udviklingslandene. Forhandlingerne er en del af princippet om single undertaking det vil sige, at reglerne skal omfatte alle medlemslande. I rammeaftalen fra juli 2004 omtales anti-dumping og subsidier kun kort i form af, at WTO-medlemslandene bekræfter deres støtte til at opnå fremskridt på området. Danske/EU interesser Både EU og Danmark arbejder for et forbedret WTO-regelsæt for anvendelsen af antidumping og subsidier. Et mere klart regelsæt er afgørende for at mindske og helst 33

35 2. Status før forhandlingssuspensionen WTO s regelsæt anti-dumping og subsidier helt undgå misbrug, som medvirker til konkurrenceforvridning og uretmæssig beskyttelse af udvalgte industrier. I WTO-forhandlingerne har EU spillet en række emner ind i processen, som man mener bør danne ramme for forhandlingerne. EU s emner har som overordnet sigte at gøre reglerne mere stringente og klare for derved at undgå, at der indføres uretmæssige og uigennemsigtige antidumping-foranstaltninger, som medvirker til ekstra omkostninger for berørte virksomheder og forbrugere. Også på subsidieområdet arbejder EU for at skabe klarere regler, som kan føre til en væsentligt reduceret anvendelse af subsidier. For så vidt angår subsidier i fiskerisektoren har EU blandt andet været fortaler for at forbyde kapacitetsfremmende statsstøtte, som kan have en meget skadelig virkning på fiskebestandenes bæredygtighed. På antidumping-området er det især vigtigt for Danmark, at reglerne ikke kan misbruges til at indføre foranstaltninger med henblik på at modvirke globaliseringen og den stigende konkurrence fra andre lande. Kommissionen lægger op til, at det i efteråret 2006 skal drøftes, hvorledes EU s politik indenfor antidumping og subsidier skal indarbejdes i overvejelserne om forbedring af EU s globale konkurrenceevne. Danmark vil forsat arbejde for, at der i forbindelse med indledende antidumping-undersøgelser i højere grad også tages højde for forbruger- og importørinteresser og ikke blot producentinteresser, som det nuværende WTO-regelsæt begrænser sig til. Dansk holdning til beskyttelsesforanstaltninger og antidumping-regler i EU Også internt i EU i relation til EU s eget regelsæt for antidumping arbejder Danmark aktivt for at præcisere reglerne. En præcisering af både WTO s og EU s eget antidumping-regelsæt er nødvendig for at begrænse brugen og misbrugen af uretmæssige beskyttelsesforanstaltninger. Danmark har markeret sin tydelige modstand mod den importbegrænsende tekstilaftale, som Kommissionen indgik med Kina i juni 2005 og mod Kommissionens indførsel af midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj fra Kina og Vietnam. Sagerne ligner hinanden derved, at der er store modsatrettede interesser blandt producenter, importører og forbrugere, hvilket har vist behovet for en tilpasning af EU s antidumping-regelsæt til globaliseringen. Danmark støtter Kommissionens ønske om ændringer sådan, at man kan beskytte EU s selskaber i den nye og mere komplekse internationale kontekst, hvor mange har valgt en global forretningsmodel frem for en udelukkende national. Derfor bør der tages større hensyn til den samlede fællesskabsinteresse, sådan at der ikke alene tages hensyn til de producenter, som producerer det pågældende produkt i Europa, men også til de producenter, der har tilpasset sig globaliseringen og har lagt dele af deres produktion udenfor EU, og endelig bør den sociale effekt af forhøjede priser tages i betragtning. Status efter Hongkong og den videre proces Selvom emnerne antidumping og subsidier var på dagsordenen i Hongkong i december 2005, var der ikke forhandlinger om substansen. Man blev dog enige om en meget generel tekst. Teksten er udformet som nogle retningslinjer, som forpligter 34

36 2. Status før forhandlingssuspensionen WTO s regelsæt anti-dumping og subsidier medlemmerne til at indlede forhandlinger om specifikke elementer i en revision af WTO s regelsæt. Når teksten ikke blev genstand for konkrete forhandlinger i Hongkong, hænger det blandt andet sammen med, at WTO-medlemmerne stadig står meget langt fra hinanden, især når det gælder processen og omfanget af behovet for ændringer. Antidumping-området har været kendetegnet ved særlig stor uenighed. USA, Ægypten og Indien er blandt de største brugere af antidumping. Ikke overraskende har disse lande i forhandlingerne derfor jævnligt forsvaret deres ret til at anvende disse beskyttelsesinstrumenter. De samme lande har derfor heller ikke været særlig klare i forhandlingerne om, hvornår der skal indledes tekstbaserede forhandlinger. Især den amerikanske modstand mod at aflægge sig brugen af antidumping-instrumenter har været udtalt i tiden op til ministerkonferencen i Hongkong. Den amerikanske kongres ser ingen grund til bevægelse på området. Det skyldes, at den anser antidumping-instrumentet for at være det eneste reelle håndtag til at sikre fri og fair handelsvilkår over for lande som eksempelvis Kina og Indien. Heroverfor står lande som EU, Canada, Korea, Norge og Japan, som alle ønsker en præcisering og forbedring af reglerne. Også Danmark ønsker et mere stringent og transparent regelsæt, samt en markant reduceret brug af anti-dumping instrumenter og subsidier. På subsidieområdet synes der derimod at være nogen enighed i forhandlingsgruppen om at arbejde for en præcisering af reglerne for at undgå og/eller forbyde fiskerisubsidier, som fører til overkapacitet. Dette skal dog ske under hensyntagen til udviklingslandes og mindst udviklede landes udviklingsprioriteter. Der er ikke taget endelig stilling til, hvordan sådanne udviklingsprioriteter skal håndteres. EU fremlagde i foråret 2006 to forslag til antidumping forhandlingsgruppen. Det ene forslag drejede sig om en mekanisme til monitorering af WTO-medlemmernes antidumping procedurer og anvendelse heraf for at fremme større gennemsigtighed. Det andet forslag bestod i et forslag om at skabe en hurtig og uafhængig kontrolmekanisme, som ville gøre det muligt for et land at få en uafhængig vurdering af fakta i en antidumping klage. Men der er stadig forholdsvis langt igen, før man er i stand til at indlede tekstbaserede forhandlinger om WTO s regelsæt. Første skridt i processen er at prioritere og opnå enighed om de emner, som skal danne ramme for konkrete forhandlinger. 35

37 3. Optagelse af nye medlemmer i WTO 3. Optagelse af nye medlemmer i WTO 149 lande er medlem af WTO. Flere nye medlemslande på vej, herunder Tonga, Vietnam, Rusland, Ukraine og Algeriet. Fra dansk side har man traditionelt fundet, at det er en styrke for WTO, jo flere medlemmer organisationen har. Man arbejder derfor generelt fra dansk side for, at WTO skal omfatte så mange lande som muligt. Der er i dag en meget stor spredning mellem medlemslandene med hensyn til udenrigshandelens omfang, størrelse, økonomisk udviklingsgrad og handelspolitisk grundholdning. Optagelsesproceduren i WTO består grundlæggende af fire faser: i) ansøgningsproces, ii) nedsættelse af arbejdsgruppe og udredningsmission, iii) start af bilaterale og multilaterale forhandlinger, samt iv) afsluttende rapporter og optagelsesprocedure. Det er vanskeligt at fastsætte et præcist skøn for varigheden af en typisk optagelsesproces. Langt de fleste tager mere end 5 år. Siden oprettelsen af WTO har der været et stærkt politisk pres for at give de mindst udviklede lande en hurtigere optagelsesproces ved anvendelse af teknisk bistand fra WTO-sekretariatet. Det seneste tilkomne medlem er Saudi Arabien. Tonga blev godkendt på ministerkonferencen i Hongkong den 15. december 2005 og vil være fuldgyldigt medlem efter endt ratifikation i landet, formentlig sommeren Der pågår for tiden forhandlinger med 30 lande. Yderligere et land Syrien har indgivet ansøgning om medlemskab. Vatikanet og Ækvatorial Guinea er tildelt observatørstatus i WTO. De palæstinensiske selvstyreområder har indgivet anmodning om at få observatørstatus i WTO. Se bilag Bilag 4: side 48 for oversigter over WTO s medlemmer og ansøgerlande. Optagelse af Vietnam Vietnams to udstående bilaterale aftaler med Mexico og USA faldt på plads i maj Grunden er dermed lagt og de største forhindringer ryddet af vejen for vietnamesisk optagelse i WTO. EU s bilaterale aftale med Vietnam om landets WTO-optagelse blev afsluttet i oktober Aftalen omfatter de forpligtelser, som Vietnam vil påtage sig for handel med varer samt på tjenesteydelsesområdet, når først landet er WTO-medlem. Det er forventningen, at Vietnam vil kunne tiltræde WTO i efteråret 2006, eventuelt inden landet skal være vært for APEC-mødet i november EU har desuden indgået en aftale med Vietnam om en early harvest, dvs. en aftale, der muliggør yderligere samhandel og samarbejde mellem EU og Vietnam på visse områder, som fx alkohol, farmaceutika og investeringsområdet, forud for Vietnams medlemskab. 36

38 3. Optagelse af nye medlemmer i WTO Optagelse af Rusland Rusland er den største økonomi og det politisk mest betydningsfulde land, der endnu ikke har opnået medlemskab af WTO. EU lægger stor vægt på fremskridt i den russiske optagelsesproces og har ydet teknisk bistand til det russiske lovgivningsmæssige og institutionelle reformarbejde. EU s bilaterale aftale med Rusland om WTO-optagelse faldt på plads i Moskva i maj De væsentligste emner i de bilaterale EU-Rusland forhandlinger har været toldtariffer, landbrugsprodukter, tjenesteydelser, og energiområdet, samt tilpasning af russiske importprocedurer til WTO s regelsæt. Den bilaterale aftale mellem Rusland og USA er endnu ikke afsluttet. Ruslands WTOoptagelsesforhandlinger går stadig meget trægt, men det er forhåbningen, at en snarlig afslutning af de bilaterale forhandlinger kan sætte skub i den multilaterale proces. Ruslands mål er at afslutte forhandlingerne om WTO optagelse ved udgangen af 2006 og dermed at kunne tiltræde WTO i foråret Et mål, der støttes af EU under forudsætning af, at et antal udestående emner er løst Optagelse af Ukraine Ukraine afsluttede den bilaterale frihandelsaftale med EU i marts 2003 og har på nuværende tidspunkt afsluttet i alt 43 aftaler. Der udestår dermed kun ganske få bilaterale aftaler, hvoraf den vigtigste er med Australien. Såfremt den nye ukrainske regering kan mobilisere den fornødne politiske vilje til at få løst de sidste udestående problemer, skulle der ikke være noget til hinder for, at optagelsesforhandlingerne kan afsluttes inden årets udgang. 37

39 4. Færøerne og Grønland i WTO 4. Færøerne og Grønland i WTO Færøerne og Grønland er i kraft af Kongeriget Danmarks WTO-medlemskab omfattet af WTO s regler. For Grønlands vedkommende blev der med udgangen af 2005 igangsat en såkaldt notifikationsproces, som har til formål at bringe grønlandsk lovgivning og handelsregulering i fuld overensstemmelse med WTO s regler. Siden Doha Udviklingsrundens start i 2001 har det været en prioritet at søge at sikre, at Grønland og Færøerne vil kunne omfattes af eventuelle nye WTO-regler vedrørende såkaldt små og sårbare økonomier, som måtte blive besluttet i forbindelse med Runden. I Doha-erklæringen fremhæves, at der skal tages særlige hensyn til de små og sårbare økonomier, hvilket i praksis formentlig vil være ensbetydende med længere overgangsperioder, handelsrelateret teknisk bistand og færre toldreduktionsforpligtelser. Grønland og Færøerne er på mange måder karakteriseret ved særlige økonomiske betingelser, som giver grundlag for at definere de to økonomier som små og sårbare, herunder relativ geografisk isolation, klimaforhold og stor betydning af få eksportvarer som fisk og rejer. Fra dansk side har man derfor arbejdet for at gøre hovedaktører i WTO, herunder EU Kommissionen, opmærksom på Grønlands og Færøernes særlige interesser i at blive imødekommet under disse forhandlinger. Forhandlingerne om små og sårbare økonomier har imidlertid vist sig komplicerede ikke mindst fordi udviklingslandene internt er uenige om, hvilke kriterier der skal ligge til grund for definition af en lille og sårbar økonomi. Selv om forhandlingerne har været kendetegnet ved en klar udviklingsvinkel, kan det ikke udelukkes, at netop uenigheden om definition vil kunne betyde, at definitionen af små og sårbare økonomier i sidste ende bliver så rummelig, at Grønland og Færøerne vil kunne falde indenfor denne kategori på trods af et relativt højt BNP pr. indbygger. 38

40 Bilag 1: WTO s struktur 5. Bilag Bilag 1: WTO s struktur Key Reporting to General Council (or a subsidiary) Reporting to Dispute Settlement Body Plurilateral committees inform the General Council or Goods Council of their activities, although these agreements are not signed by all WTO members Trade Negotiations Committee reports to General Council The General Council also meets as the Trade Policy Review Body and Dispute Settlement Body. The negotiations mandated by the Doha Declaration take place in the Trade Negotiations Committee and its subsidiaries. This now includes the negotiations on agriculture and services begun in early The TNC operates under the authority of the General Council. 39