Ad punkt 5 Sundhedsstyrelsens vejledning og seksuelt overførbare infektioner

Transkript

1 Diagnostisk Center Til: Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Mikrobiologi Opgang 44 Afsnit 4412 Blegdamsvej København Ø. Telefon Direkte Ref.: KA Dato: 17. juni 2016 Bilagspakke til møde 24. juni 2016 på Rigshospitalet Ad punkt 5 Sundhedsstyrelsens vejledning og seksuelt overførbare infektioner Asymptomatisk: Selvtagen vaginal podning (hvis den lokale KMA accepterer sådanne) taget hos egen læge eller i venerologisk klinik eller medgivet til selvprøvetagning i eget hjem ellers som for symptomatiske patienter. Selvtagne vaginale podninger hos asymptomatiske kvinder har en sensitivitet som svarer til sensitiviteten for endocervikale podninger samt kombineret vaginalpodning/først ladte urin. Symptomatisk: Cervikal podning kombineret med uretral podning/først ladte urin. Hos 10 % er der kun klamydia i uretra. Ad punkt 9 Diagnostiske prøver og postfordeling Konsekvenserne ved ny postlov på holdbarheden af diagnose prøver, hvis der iflg det nye postforlig må være op til 5 dage til levering af post. Holdbarheden af prøver overskrides, og prøverne må kasseres. Det er dyrt, uhensigtsmæssigt og meget kedeligt for patienten. Det er bestemt ikke sjovt at skal opsamle prøvemateriale (fæces). Regionen må indgå en aftale med Post Danmark om hurtigere levering af diagnose prøver. Alternativt er KMA nødt til at bede om økonomi til at udføre et holdbarhedsforsøg for diagnose prøverne. Uddrag fra postforliget: Ophævelse af befordringspligten på A-breve Pligten for Post Danmark til at levere breve fra dag-til-dag (A-breve) ophæves. I stedet forventer Post Danmark at tilbyde et ikke-befordringspligtigt hastebrev med dag-tildag befordring, der skal indleveres på et postcenter, en erhvervs-indlevering eller på et posthus.

2 B-brevet bliver herefter standardbrevet med et servicekrav på omdeling inden for 5 hverdage, jf. nedenfor om justering af servicekravet for B-breve. Betegnel-sen Bbrev afskaffes i forhold til kunderne. En afledt konsekvens vil være, at ankommende brevforsendelser fra udlandet fremover behandles på samme måde som det indenlandske standardbrev (B-brevet) med omdeling inden for 5 dage efter, at brevet er modtaget hos Post Danmark. I forhold til forsendelser fra andre EU lande vil Post Danmark indføre en ny befordringspligtig EU-ekspresforsendelse, som afsender frit kan vælge i stedet for standardbrevet. Hermed opfyldes kvalitetsstandarderne i forhold til Verdenspostkonventionen og EU s postdirektiv Justering af servicekravet for B-breve Servicekravet for B-breve ændres, således at brevene leveres inden for 5 dage mod i dag 4 dage. Kun omdeling til folkeregisteradressen Postleveringen omfatter kun omdeling til modtagerens folkeregisteradresse. Hvis postmodtageren ønsker sin post eftersendt til f.eks. sit sommerhus, vil Post Danmark forsat kunne tilbyde dette, men mod betaling af et gebyr. Ikke omdeling på mellemdage Post Danmark kan i dag undlade omdeling af forsendelser grundlovsdag og juleaftensdag. Post Danmark vil fremover endvidere kunne undlade postomdeling på mel-lemdage, f.eks. fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Reduktion af antal omdelingsdage til 5 dage Antallet af omdelingsdage reduceres til 5 hverdage om ugen. Det vil jo ganske rigtigt give nogle udfordringer i forhold til forsendelser af prøver. Det vil være muligt med dag til dag forsendelser, men det vil blive dyrt og kræve at man indleverer brevene særlige steder. Der skal findes alternativer som f.eks. afhentningsordninger. Vurderingen er at umiddelbart giver det størst udfordring i forhold til mikrobiologien. Ad punkt 12 Tilsagn om videregivelse af data Fra Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Mikrobiologi referat 18. marts I rekvireringssystemet MADS er samtykke om videregivelse som udgangspunkt krydset af. Nogle sygeplejersker fjerner dog afkrydsningen, hvorved prøverne ikke kommer med i MIBA. Der arbejdes på en pop-up, der advarer hvis krydset fjernes. En lignende funktionalitet er efterspurgt til WWBakt. Det blev besluttet, at WWBakt brugere indtil videre følger retningslinjerne fra MADS indtil endelig afklaring. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe omkring videregivelse af data, enten i DSKMregi eller i Regionen, da det ikke kun er en udfordring for Mikrobiologien. Det er vigtigt, at der er styr på juraen. Side 2

3 Mail fra Elly Keller Kristensen til Jens Otto Jarløv 7. juni 2016 Vi har ved flere lejligheder diskuteret hvem der må se svar på prøver hvor patienten har nægtet samtykke og du har haft emnet oppe i SFR og muligvis også andre fora. Emnet er aktuelt igen ift. SP og MiBa og Autonik beder os endnu en gang om en stillingtagen. Jeg har kun kunnet finde nedenstående i et referat fra et af vores wwlab styregruppemøder: Kun rekvirenten og KMA må se svaret ved nægtet samtykke. Hvis prøven er fra hospitalet er det dog hele afdelingen og ikke kun den behandlende læge der kan se svaret. Emnet bliver taget op i Sundhedsfagligt råd for at se på eksisterende løsninger og om de er tætte nok samt juridiske korrekte. Næste møde her er den 18/3-15. Jeg har dog en fornemmelse af at vi har diskuteret/truffet en beslutning om at ved samtykke nægtet, så skal alene originalrekvirenten og KMA kunne se svaret. Svaret må ikke vises i MiBa og dermed heller ikke i Laboratoriesvarportalen (på bl.a. Sundhed.dk). Men må det sendes til MiBa til epidemiologisk/statistisk brug? Ad punkt 13 Orientering om Diagnostik i Økonomiaftalen Fra den netop indgåede økonomiaftale 2017 for Regionernes økonomi. Diagnostiske analyser Regionerne foretager i dag langt de fleste diagnostiske analyser. Statens Serum Institut foretager et mindre antal diagnostiske analyser for regionerne. I sammenhæng hertil varetager Statens Serum Institut nationale opgaver vedrørende smitteberedskabet, internationalt samarbejde på det diagnostiske område, forskning og udvikling i nye diagnostiske prøver, digital overvågning, samarbejde i forhold til fødevareberedskabet samt rådgivning af regionerne. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der er behov for en ny organisering af det diagnostiske område, jf. økonomiaftalerne for 2015 og På den baggrund har Sundhedsstyrelsen i foråret 2015 udarbejdet en rapport om fordelingen mellem decentrale og centrale diagnostiske analyser, som der er enighed om. Der er enighed om følgende model for det diagnostiske område: Der nedsættes et fagligt råd med deltagelse af regionerne, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen (formand). Rådet skal inden den 1. marts 2017 fastlægge en plan for systematisk og synkron hjemtagning af yderligere almene diagnostiske analyser til regionerne med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport fra foråret Side 3

4 Det faglige samarbejde mellem Statens Serum Institut og regionerne udbygges på konkrete områder. Der overføres i 2017 og mio. kr. årligt af den regionale finansiering af de diagnostiske analyser til Statens Serum Institut til at afholde udgifterne til opgaverne på Statens Serum Institut. På baggrund af det faglige råds plan fastlægges den endelige opgavefordeling i forbindelse med økonomiaftalen for Ad punkt 14 Rådssammensætningen Rådssammensætningen som anført i kommissoriet fra Region Hovedstaden, gengivent nedenfor, tilsiger kun 2 professorer, hvor Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Mikrobiologi for tiden har 3. Dette skal Rådet søge koncerndirektionen dispensation om. Medlemmer Medlemmerne udpeges af Koncerndirektionen efter forslag fra hospitalsdirektioner m.fl. De sundhedsfaglige råd er tværfagligt sammensat af ledelser på afdelings/klinik/funktionsenhedsniveau, samt udvalgte specialister. Sammensætningen skal sikre at alle relevante afdelinger og faggrupper repræsenteres. Som hovedregel indgår desuden, hvor det er relevant: Personer med særlig ekspertise inden for specialet/området, herunder 1-2 kliniske professorer og 1 udviklingssygeplejerske (udpeges af koncerndirektionen). Alment praktiserende læge (praksiskonsulent/ praksiskoordinator for en afdeling på området). (Udpeges af Styregruppen for Konsulentordningen KAP-H). Praktiserende speciallæge (udpeges af Lægeforeningen) Herudover kan, afhængig af speciale, andre profiler udpeges (fysio-/ergoterapeuter, jordemødre, psykologer, audiologopæder, fysikere, bioanalytikere, ingeniører, radiografer o.l.). Fra kommunerne og øvrige samarbejdspartnere kan relevante personer (hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker mv.) udpeges. (Udpeges af KL) Der kan ikke udpeges suppleanter. Undtaget herfra er de praktiserende læger, som kan udpege suppleanter, hvor det er angivet i rådets sammensætning. De sundhedsfaglige råd kan ad hoc nedsætte arbejdsgrupper under rådet og dermed inddrage andre relevante personer herunder brugerrepræsentanter og repræsentanter for andre sundhedsfaglige råd. Side 4

5 I udpegningen af medlemmer til de sundhedsfaglige råd vil der blive lagt vægt på, at de personer, der udpeges, har den fornødne indsigt i specialet/området samt motivation for at deltage aktivt og konstruktivt i rådets tværfaglige arbejde. Desuden gælder, at der i de sundhedsfaglige råd på det medicinske område, hvor et speciale organisatorisk indgår som en del af en 'bred' medicinsk afdeling, og hvor der er etableret særlige sundhedsfaglige råd for specialet (f.eks. kardiologi, diabetes og endokrinologi), er det tilstrækkeligt med èn ledelsesrepræsentant og én specialefaglig repræsentant fra hvert hospital i sådanne råd. Det bør samtidig sikres, at alle relevante faggrupper er repræsenteret i rådet. Alle medlemmer udfylder en habilitetserklæring, som er offentlig tilgængelig på Regionh.dk. Side 5