Et globalt perspektiv på opløst organisk stof (DOM) og havets mindste organismer
|
|
- Johanne Skov
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et globalt perspektiv på opløst organisk stof (DOM) og havets mindste organismer Af projektleder, seniorforsker, adjungeret professor, ph.d. Stiig Markager, DMU Gennemgående projekt Formål Projektets formål har været at undersøge forekomst og egenskaber af opløst organisk stof i havet samt at kvantificere den mikrobielle omsætning af dette stof. Deltagelse på Galathea 3 Projektet har været repræsenteret fra start til slut på ekspeditionen. Der har været mellem én og fem projektdeltagere om bord på de forskellige togtben. I alt har projektet haft 641 forskerdage om bord i løbet af ekspeditionen fordelt på 14 projektdeltagere. Deltagere DMU:, Winnie Martinsen, Colin Stedmon, Gunni Ærtebjerg, Anne Sophie Berendt. KU-FBL: Morten Søndergaard, Theis Kragh, Nils Willumsen og Marie Louise Schröter. KU-MBL: Mathias Middelboe, Anni Glud. Kalmar Universitet, Sverige: Karin Holmfeldt. EAWAG, Schweiz: Manuella Filippini. Niels Steensens Gymnasium: Ole Schou Hansen. DMU Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi KU-FBL Københavns Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium KU-ML Københavns Universitet, Marinebiologisk Laboratorium Ekspeditionens forløb Generelt er ekspeditionen forløbet over al forventning. Vi har undervejs indsamlet vandprøver fra forskellige stationer og dybder, fordelt på 128 prøver fra dybe CTD-kast (maksimum dybde over 400 m), 770 prøver fra lave CTD-kast (til bunden eller 400 m) og 128 prøver fra vandindtaget under skibets bund. På en række af prøverne er der udført forsøg, som beskriver nedbrydningen af DOM (Dissolved Organic Matter) over kort tid, mellem 12 og 20 dage (se fig. 1), og over lang tid (150 dage). Fra disse forsøg er der udtaget prøver. I tillæg er der indsamlet prøver fra enkelte vandløb, 138
2 udført forsøg med produktion og nedbrydning af virus og en række andre mindre forsøg. I alt er der i dag udtaget prøver, hvilket er omkring 50 % flere end forventet inden ekspeditionen. I tillæg er der målt 99 profiler af ultraviolet lys i vandsøjlen. Desuden har vi en næsten kontinuerlig måleserie fra hele togtet af fluorescens fra vandindtaget under skibet. Generelt er prøvetagning og analyser forløbet meget tilfredsstillende. For en række af analyserne var vi ikke sikre på, om apparaturets følsomhed ville være god nok til at registrere de meget lave koncentrationer, som forekommer i de mest næringsfattige dele af oceanerne. Foreløbige analyser viser, at dette ikke har været noget problem. Undervejs har problemer med den lange CTD-wire på sidedækket i nogen grad begrænset projektets udbytte. På strækningen fra Færøerne til Tasmanien fik vi således kun et begrænset antal prøver fra dybder over 400 m. Desuden har det ikke været muligt fast at anvende det multikanalsfluorometer, som var planlagt til at være en integreret del af alle CTD-kast. Når tiden tillod det, er det dog blevet anvendt til at måle fluorescensprofiler på en række stationer vha. wiren på agterdækket. Bortset fra den lange wire til CTD en har alt udstyr, alle procedurer og laboratoriecontaineren fungeret særdeles tilfredsstillende. Projektets status De fleste prøver blev analyseret om bord. Disse data er hjembragt og sikret på servere på Københavns Universitet og DMU og afventer, at vi går i gang med dataanalyser. En række prøver fra nedbrydningsforsøg befinder sig på DMU og måles løbende indtil september måned, hvor de sidste forsøg over 150 dage afsluttes. Eneste prøvemateriale, som er hjembragt, er prøver af opløst organisk kulstof. De er alle kommet velbeholdent hjem og er ved at blive analyseret. Vi kender således ikke den endelige kvalitet af det materiale endnu, men vi forventer ikke, at det giver anledning til problemer, idet vi har udført denne type analyser i tidligere projekter. Projektet har fået et helt unikt datamateriale for forekomst, sammensætning og omsætning af DOM fordelt på over prøver fra alle typer af marine økosystemer rundt om hele kloden. Takket være et samarbejde med andre af projekterne på ekspeditionen har vi også adgang til en lang række data, som kan understøtte vores analyse af de forhold, som bestemmer koncentrationer, labilitet, optiske egenskaber og omsætningsveje af opløst organisk stof i verdenshavene. Formidling Undervejs er projektets formål, faglige perspektiver og resultater blevet formidlet af projektets deltagere i samarbejde med de ombordværende journalister og på pressemøder for den lokale presse. Desuden er der afholdt følgende foredrag: Projektleder måler ultraviolet lys i vandsøjlen ud for Broome i Nordaustralien. Bemærk, at vandet er meget blåt, hvilket viser, at indholdet af opløst organisk stof er meget lavt. Foto: Winnie Martinsen Specialestuderende Anne Sophie Berendt sorterer prøver med opløst organisk kulstof på vej over det Indiske Ocean. Hver prøve består af to separate rør med 15 ml prøve, konserveret med saltsyre. Foto: 139
3 Mathias Middelboe viser journalist Puk Damsgård, hvordan en klar ring omkring en bakteriekoloni viser, at en virus har hæmmet fremvæksten af bakterier i et forsøg udført i samarbejde med projektet Roseobacter-bakterier havets stjerner. Billedet er fra container 6 på vej over det Indiske Ocean. Foto: august 2006: Havets muld eller Et globalt perspektiv på opløst organisk stof og verdens mindste organismer. m.fl., Nordens Hus, Færøerne december 2006: Galathea 3 - Eventyr, videnskab, formidling og forskningspolitik.. Miljøministeriet, Departementet februar 2007: A global perspective on dissolved organic matter (DOM) in the sea. m.fl., VÆDDEREN. Offentligt foredrag for chilenske forskere april 2007: A global perspective on dissolved orga nic matter (DOM) and the smallest organisms in the sea. m.fl. Foredrag på Woods Hole Oceanographic Institution, Boston, USA maj 2007: Om at være med på Galathea 3 - Powerpoint og fortælling. Winnie Martinsen. Bjergmarksskolen i Holbæk oktober 2007: Om at være med på Galathea 3 - Powerpoint og fortælling. Winnie Martinsen. Sct. Georgs Gilderne i Farum. 7. Oktober 2007: Foredrag om at være med på Galathea 3 og hvilke resultater forventer projektet at få. Winnie Martinsen. DL-F København/Privat 8. Foredrag af Anni Glud i DL-F/HK Nordsjælland 9. Foredrag af Marie Louise Schrøter i Lions Hørsholm 140
4 Endvidere er projektet og foreløbige resultater beskrevet i artiklen: Drejet, L. & M. Middelboe (2007). Ny viden om virus betydning for jordens kulstofomsætning. Dansk Kemi 88: Beretninger om forberedelserne og selve ekspeditionen er bragt i laboranternes fagblad Laboranten: August 2006: Før Galathea 3-togtet. Winnie Martinsen. DL-F/ HK LABORANTEN. December 2006: På togt med Galathea 3. Winnie Martinsen. DL-F/HK LABORANTEN. Juni 2007: Afslutningen på Galathea 3-ekspeditionen. Winnie Martinsen. DL-F/HK LABORANTEN. Videnskabeligt udbytte resultater Det er endnu for tidligt at vurdere resultaterne og det videnskabelige udbytte af projektet. Den egentlige analyse af resultaterne afventer, at alle prøver er målt i laboratoriet. Over de næste måneder vil vi primært arbejde med at måle de resterende prøver, kvalitetssikre data og udføre den indledende databearbejdning. Resultaterne vil først og fremmest blive analyseret ud fra projektbeskrivelsens hovedformål at lave en global analyse af forekomst og egenskaber af opløst organisk stof og relationer til fytoplankton, bakterier og virus samt klima, hydrografi og biologi. DOM-puljens betydning for kulstofomsætningen på Jorden og dermed fremtidens klima vil også være et centralt emne i analysen. Da DOM udgør omkring 40 % af alt omsætteligt (dvs. minus kulstof bundet i lagrene af gas, olie og kul i undergrunden) organiskbundet kulstof på Jorden og over 97 % af det organiske stof i havet, er små forskydninger i puljen potentielt af meget stor betydning for fremtidens miljø. Undervejs har vi gjort en række lovende observationer, som vi nu undersøger nærmere. F.eks. har vi i mange af prøverne observeret, at tilsætning af næringsstoffer til prøver af filtreret havvand stimulerer nedbrydningen af DOM (fig. 1). En anden interessant observation er, at der under nedbrydning af DOM dannes en række farvede forbindelser. Vi har derfor i nogle af nedbrydningsforsøgene udvidet prøvetagningen med en række optiske målinger, så vi kan beskrive dette fænomen i detaljer, idet vi mener, at dette er en ny opdagelse. Under hele ekspeditionen blev der, i samarbejde med projektet Roseobacter-bakterier havets stjerner, udtaget prøver til isolering af bakteriofager, dvs. virus, der slår bakterier ihjel og dermed potentielt kan hæmme specifikke sygdomsfremkaldende bakterier. Formålet med dette delprojekt var at undersøge muligheden for at bruge bakteriofager i bekæmpelsen af sygdomsfremkaldende bakterier i akvakultur. Det er indtil videre lykkedes at isolere virus mod bakterien Vibrio anguillarum, en bakterie, der forårsager store problemer med syge fisk i akvakultur. y Fig. 1. Iltforbrug over tid (timer) i fire prøver med filtreret havvand. Der er tilsat uorganiske næringsstoffer til de grønne kurver. Disse har et større iltforbrug efter godt 90 timer, hvilket kan indikere, at nedbrydningen af DOM i naturligt havvand i nogle områder er begrænset af uorganiske næringsstoffer. 141
5 Vandprøve fra Antipode Island med et ekstremt højt indhold af farvet opløst organisk stof, muligvis det højeste, som hidtil er målt. Foto: Som et kuriosum kan nævnes, at vi på ben 12 fik et par vandprøver fra Antipode Island. Antipode Island er en lille isoleret klippeø sydøst for New Zealand midt i det Sydlige Ocean. Prøverne var helt kaffebrune, og efterfølgende målinger viste en ekstremt høj forekomst af farvet DOM i prøver. En foreløbig gennemgang af litteraturen tyder på, at disse prøver har det højeste indhold af brune humusstoffer i naturligt forekommende vand, som hidtil er beskrevet i den videnskabelige litteratur. Konklusion Vi er særdeles tilfredse med forløbet af ekspeditionen og projektets udbytte. Det har givet et større udbytte end forventet ud fra planerne takket være en meget dedikeret indsats af VÆDDERENs besætning og en høj grad af fleksibilitet under afviklingen af togtet. Vi har således fået et særdeles omfattende og spændende datamateriale, som antagelig kan omsættes til en række vigtige afhandlinger i årene fremover og medvirke til at beskrive DOM-puljens betydning for fremtidens klima. Vi arbejder lige nu med de sidste målinger og kvalitetssikring. Dette arbejde er sikret finansiering. Vi arbejder endvidere på at skaffe finansiering til det fremtidige analysearbejde fra forskellige kilder. 142
0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05
Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:
Læs mereMiljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv
Miljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv Af projektleder, professor dr.med. Ole Andersen, Institut for Natur, ystemer og Modeller, Roskilde Universitetscenter og projektkoordinator
Læs mereKulstofkredsløbet fra nord til syd langs Galatheas rute
Kulstofkredsløbet fra nord til syd langs Galatheas rute Af projektleder, professor, ph.d. Katherine Richardson, Aarhus Universitet (pr. 1. februar 2007, Københavns Universitet) Projektleder Katherine Richardson.
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs meregrønne > 8 forskerhistorier 2009
grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mereTogtben 10. Fra Sydney til Salomonøerne (Gizo) december 2006
Togtben 10. Fra Sydney til Salomonøerne (Gizo) 14.-29. december 2006 Af togtleder, professor, ph.d. Katherine Richardson, Biologisk Institut, Aarhus Universitet (pr. 1. februar 2007 Københavns Universitet)
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereRejser opdagelser, forandringer og ny viden
Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave
Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3
Læs mereDrikkevandssediment en kilde til bekymring?
Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Sarah C.B. Christensen I samarbejde med VandCenter Syd og Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. Medforfattere: Marta Munk Tønder, Lene Crafack, Erik Arvin, Erling Nissen
Læs mereDansk Ekspeditionsfond GALATHEA
Dansk Ekspeditionsfond GALATHEA 3 2006-2007 1 Dansk Ekspeditionsfond Galathea 3 2006-2007 Dansk Ekspeditionsfond Galathea 3 og Thaning & Appel 1. oplag 2008 Redaktion: Lisbeth Nannested Jørgensen Grafisk
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereDette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Læs mereGENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereRAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.:
CENTRALT KOORDINEREDE LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT RAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.: 2013-28-629-00004 BAGGRUND OG FORMÅL Der er gennem
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereVIRUS HAVBUNDENS MINDSTE
VIRUS HAVBUNDENS MINDSTE BEBOERE Det er ikke nogen behagelig tanke, men når man står med bare tæer på sandbunden en sommerdag, har man faktisk et sandt mylder af bakterier og virus under fødderne og mellem
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx. Biologi
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereRambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk
Læs mereHvem er Hovedet i havet
Hvem er Hovedet i havet Peter Bondo Christensen, Projektleder, Biolog og Journalist Torben Vang, Skipper Aurora og Geolog Signe Brokjær Nielsen, Projektkoordinator, Molekylærbiolog Mads Bendixen, Projektmedarbejder,
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereStatistisk analyse af næringsstoffers stabilitet
Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21
Læs mereNotat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august 2018. Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Vi har
Læs mereBioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder
Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region
Læs mereBiologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt
Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag
Læs mereAlmen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi
københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE
Læs mereGyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mere0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mereEmballage- og fyldningsvejledning
Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereMikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder
Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder Konference om mikroplast i spildevand Tirsdag den 26. september 2017 Vandhuset i Skanderborg
Læs mereFremtidens enzymer fra havets biodiversitet
Fremtidens enzymer fra havets biodiversitet Af projektleder, lektor, ph.d. Peter Stougaard, Institut for Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Landbaseret projekt (Ikkafjorden,
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs merePlastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereTitel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereDet islandske stream team
Biologisk struktur i islandske vandløb med forskellig geotermisk indflydelse Nikolai Friberg Afdeling for Ferskvandsøkologi Det islandske stream team John Christensen Torben Lauridsen Jon S. Olafsson Gisli
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereTitel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereDen levende permafrost
Den levende permafrost Af: Morten Schostag Nielsen, Toke Andreasen, Bo Elberling, Anders Priemé & Carsten Suhr Jacobsen 18 TEMA // Den levende permafrost Permafrost er et ekstremt levested. I den øverste
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs merePræsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:
Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereDen europæiske åls (Anguilla anguilla) gydebiologi, rekruttering og genetiske bestandsstruktur
Den europæiske åls (Anguilla anguilla) gydebiologi, rekruttering og genetiske bestandsstruktur i Sargassohavet Af projektleder, forskningsprofessor, dr.scient., ph.d. Michael Møller Hansen, Danmarks Fiskeriundersøgelser,
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereSporelementers biogeo et studie af verdenshavene
Sporelementers biogeo et studie af verdenshavene Hvordan reguleres de biogeokemiske processer i havet? Dette store spørgsmål forsøger forskere fra hele verden at belyse igennem det internationale forskningsprogram
Læs mereBiologi A stx, juni 2010
Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt
Læs mereLyd i Oceanerne. Af projektdeltager, cand.scient., ph.d.-studerende Line A. Kyhn. Projektleder: Seniorforsker, ph.d.
Lyd i Oceanerne Af projektdeltager, cand.scient., ph.d.-studerende Line A. Kyhn Projektleder: Seniorforsker, ph.d. Jakob Tougaard Togtben 1-2, 4-7,12,17 Projektet blev til i samarbejde med en række af
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereDMU Danmarks Miljøundersøgelser
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til Styringsgruppen for marine områder (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for marin økologi M-FDC J.nr. 112/101-0065 Ref. PET Den
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereTil Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereSkabelon til afrapportering for 2012
Denne skabelon er udarbejdet til afrapportering af projekter fra Call for Projects og Strategisk Pulje i Sundhedsfaglig Højskole. Formålet er at medvirke til at øge kendskabet til aktuelle FoU-aktiviteter
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereVidenskabsteori for naturvidenskab
Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger
Læs mereMETANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling
Læs mere1b. Mat A, Kemi A, Fys B
Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et
Læs mereSpørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering
Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder
Læs merePalle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006
Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2
8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt
Læs mereTogtben 17 og 18. St. Croix - Boston - København 26. marts april 2007
Togtben 17 og 18. St. Croix - Boston - København 26. marts - 26. april 2007 Af togtleder, lektor, lic.scient. Bente Aagaard Lomstein, Afdeling for Mikrobiologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet Togtben
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereGeosmin i RAS. Sån t foregår det hos os. Martin Vestergaard General Manager Gamst Akvakultur
Geosmin i RAS Sån t foregår det hos os Martin Vestergaard General Manager Gamst Akvakultur PROGRAM Gamst Aquakultur Geosmin Fluktuationer i anlæg Hotspots Afsmagningsprocedurer Kontrol af smag - procedure
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereUsikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S
NYT FRA 2005/ Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S En gennemgang af eksisterende data viser, at prøvetagningen normalt er den dominerende kilde til usikkerhed i havvandsdata.
Læs mereNedsivning af vejvand
Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:
Læs mereBaggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm
Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter
Læs mereRapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand
Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:
Læs mereDNA SOM STREGKODER FOR KOMPLEKSE MIKROBE MILJØER
DNA SOM STREGKODER FOR KOMPLEKSE MIKROBE MILJØER Lars Hestbjerg Hansen, Sektionsleder EMBI @ENVS, @Århus Universitet Plantekongress Herning Jan 2019 1 I dag: Hvorfor er mikroorganismer vigtige i forhold
Læs merePå jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19
På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 I bakterier og mikrobers gener findes enzymer, der kan gøre verden grønnere. Nikolaj Blom, der til daglig forsker for Novozymes, er på opdagelse
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.6 Mikrozooplankton Torkel Gissel Nielsen Afdeling for Marin Økologi Per Juel Hansen Marinbiologisk Laboratorium, KU Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mere