Fremtidens enzymer fra havets biodiversitet
|
|
- Caspar Berg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens enzymer fra havets biodiversitet Af projektleder, lektor, ph.d. Peter Stougaard, Institut for Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Landbaseret projekt (Ikkafjorden, Sydvestgrønland) Deltagere Peter Stougaard, projektleder (Københavns Universitet, Life) Mariane Schmidt (Københavns Universitet, Life), Anders Priemé (Københavns Universitet, Nat), Uffe Wilken (Dansk Polarcenter), Richard Martin (Water A/S), Jasmin Bagge (Frederiksberg Gymnasium) og Malik Lund (Aasiaat Gymnasium) A: Ikaitsøjle, Foto Richard Martin. B: Dykker ved ikaitsøjle, Foto: Uffe Wilken. C: Enzymproducerende bakteriekolonier, Foto: Peter Stougaard Baggrund Mikroorganismer fra naturen udgør en vigtig kilde til industrielle enzymer og bioaktive stoffer. Organismer, som lever under ekstreme forhold, f.eks. havis, varme kilder og sodasøer, er særligt interessante, idet de producerer enzymer, som er aktive ved lave eller høje temperaturer og ved højt ph. I projektet vil vi isolere enzymer fra bakterier, som lever i ikaitsøjler, en ekstrem økologisk niche i Grønland. Ikaitsøjler er undersøiske kalksøjler, som kun findes ét sted på Jorden, i Ikkafjorden i Sydvestgrønland. Søjlernes indre er koldt og meget basisk med ph over 10, og organismerne, som er tilpasset disse ekstreme forhold, producerer enzymer og bioaktive stoffer, der er aktive ved lav temperatur og højt ph. Formål De overordnede formål for projektet er a b c 228
2 at udforske den mikrobielle diversitet i ikaitsøjler fra Ikkafjorden i Sydvestgrønland, at analysere mikroorganismernes potentiale for industriel anvendelse, at formidle resultaterne til lægmand og fagfolk, samt at iværksætte uddannelsesmæssige tiltag gennem inddragelse af unge mennesker i projektet. Aktiviteter Før ekspeditionens start blev der udskrevet en konkurrence, hvor danske og grønlandske gymnasieelever skrev en opgave om et bioteknologisk emne. To gymnasieelever, én fra Danmark og én fra Grønland, blev udvalgt til at deltage i Galathea 3-projektet. Alle udgifter i forbindelse med gymnasieelevernes deltagelse var sponseret af Novozymes A/S. Den egentlige ekspedition til Grønland varede fra 11. til 28. august I alt deltog syv personer samt fem forskere, der deltog i et parallelt forskningsprojekt i Ikkafjorden. Vejret var meget blæsende i perioden, og det lykkedes at foretage tre egentlige undervandsindsamlingsture i Ikkafjorden, hvorunder tre ikaitsøjler blev høstet, én ca. 50 cm lang, og to ca. 1 m lange. Endvidere blev indsamlet en del løst ikaitmateriale, sediment- og bundprøver og vandprøver både fra ikaitsøjlernes indre og fra Ikkafjorden. Desuden blev materiale og vandprøver indsamlet fra kilder og småsøer fra bjergmassivet nord for Ikkafjorden. Et feltlaboratorium blev etableret ved Grønlands Kommando i Grønnedal. I feltlaboratoriet blev de indsamlede prøver udpladet på forskellige dyrkningsmedier og på enzym-screeningsplader. De to gymnasieelever deltog i alt feltarbejde og alle enzymscreeningsaktiviteter på lige fod med projektets øvrige deltagere. De skulle desuden blogge om deres oplevelser på internettet. Dyrkningsmedier og plader podet med ikaitbakterier blev transporteret til København i termostaterede kasser, og ikait blev frosset ned og sendt med frysecontainer. I det parallelle projekt blev tre sonder, som måler ph, temperatur, ledningsevne og ilt, sat ind i en ikaitsøjle. Tre tilsvarende referencesonder blev placeret i vandsøjlen umiddelbart ved siden af. I København fortsatte dyrkning af ikaitbakterierne fra Ikkafjorden. Bakterierne udpladedes på screeningsplader, som bl.a. kunne detektere β-galactosidase-, β-glucosidase-, protease-, amylase-, cellulase-, mannanase- og glucanaseaktivitet. De to gymnasieelever fortsatte deres arbejde med udvalgte bakterieisolater i en uge i efteråret på Biologisk Institut, Københavns Universitet. De to gymnasieelever afsluttede Galathea 3-projektet med en rapport om deres arbejde. Resultater Resultatet af Galathea 3-projektet er, at en samling på over 500 dyrkede bakterieisolater er etableret, og den udvides fortsat. Indledende screeninger af stammesamlingen viste 229
3 Til venstre.: Sonder installeret i ikaitsøjle. Til højre.: Referencestation på bunden én meter fra ikaitsøjle. Foto: Richard Martin tilstedeværelse af enzymer, som er aktive ved lav temperatur og/eller ved høj ph. Enzymet β-galaktosidase er studeret i nærmere detaljer, og det er vist, at en ny Gram-positiv bakterieart producerer en β-galaktosidase, som har aktivitet ved lave temperaturer. Enzymet er stabilt ved temperaturer fra 0-20ºC. Fylogenetiske og diversitetsmæssige undersøgelser af det indsamlede materiale er ligeledes påbegyndt, men ikke afsluttet endnu. I det parallelle projekt var installeret tre sonder i en udvalgt ikaitsøjle og en referencestation tæt ved søjlen. Sonderne måler temperatur, ledningsevne, iltindhold og ph i ikaitsøjlen og på bunden i 10 meters dybde. Måleperioden strækker sig fra den 19. august 2006, hvor sonderne blev installeret, og frem til den 18. oktober 2006, hvor målingerne blev afbrudt på grund af is i fjorden. Temperaturen falder kontinuerligt i løbet af måleperioden fra en middeltemperatur på 4,8 C i den første halvdel af perioden til en middeltemperatur på 3,6 C i den sidste halvdel af perioden. Den højeste observerede temperatur i søjlen er 6,5 C, og den laveste 3,0 C, ved reference-stationen hhv. 6,4 C og 3,0 C. Der optræder små forskelle mellem søjle- og bundtemperaturer på mellem 0,3 C og 0,4 C. Forskellene er størst ved relativt store temperaturudsving og i den første halvdel af perioden. Iltindholdet i søjlen falder i løbet af måleperioden fra en middelværdi på 354 μm i den første del af perioden til en middelværdi på 225 μm i den sidste del af perioden, mens indholdet på bunden falder markant mindre fra en middelværdi på 428 μm til 417 μm i samme periode. Den højeste 230
4 Temperatur ( C) 7,00 6,50 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2, Figur 1: Temperaturen målt i ikaitsøjle og ved referencestation (bund) på ca. 10 meters dybde for perioden 19. august til 18. oktober Søjle temp. Bund temp. Dato um 520,00 470,00 420,00 370,00 320,00 270,00 220,00 170,00 120,00 70,00 20, Figur 2: Iltindholdet målt i ikaitsøjle og ved referencestation (bund) på ca. 10 meters dybde for perioden 19. august til 18. oktober 2006 Søjle Oxygen Bund Oxygen Dato ph 10,50 10,00 9,50 9,00 8,50 8, ,00 29,00 27,00 25,00 23,00 21,00 19,00 17,00 15,00 13,00 11,00 ms/cm Figur 3: ph og ledningsevnen målt i ikaitsøjle og ved referencestation (bund) på ca. 10 m dybde for perioden 19. august til 18. oktober 2006 Dato Søjle ph Bund ph Søjle Ledningsevne Bund Ledningsevne iltkoncentration i søjlen ligger på 425 μm, den laveste på 37 μm. Værdier for referencen på bunden er hhv. 453 μm og 389 μm. Iltmålingerne i havvandet (referencen) svinger med en frekvens på omkring 24 timer og er muligvis lysafhængige. Iltindholdet i søjlen svinger med to frekvenser, der med al sandsynlighed begge er styret af tidevandsvariationer og lokale trykforskelle i området. De hurtige svingninger kunne være forårsaget af den daglige tidevandsperiode, mens de langsomme svingninger kunne skyldes månedlige tidevandsvariationer. Hvordan koblingen mellem oxygenbestemmelserne og trykvariationerne finder sted, er endnu uafklaret. De gennemsnitlige ph-niveauer er målt til 9,9 i søjlen og 8,1 i havvandet. Værdierne ligger stabilt over hele måleperioden. Dog kan der observeres en mindre stigning i ph for søjlen i første del af perioden, hvorefter ph stabiliseres. De lavere værdier i begyndelsen kan skyldes forstyrrelser af systemet i forbindelse med installation af sonderne, men de kan også være relateret til temperaturændringer i søjlevandet. Ledningsevnen for søjlen falder lidt i løbet af måleperioden fra en middelværdi på 16,4 ms/cm den første del af perioden til en middelværdi på 15,4 ms/cm i den sidste del af perioden. Ledningsevnen svinger med en frekvens på omkring 12 timer og afspejler sandsynligvis en trykrelateret tidevandseffekt. Ledningsevnen for havvandet (bund) falder lidt over måleperioden fra en gennemsnitsværdi på 29,16 den første halvdel af perioden til en gennemsnitsværdi på 28,31 i den sidste halvdel. 231
5 Temp.( C) Søjle Temp.( C) Bund Ilt (μm) Søjle Ilt (μm) Bund ph Søjle ph Bund Ledningsevne ms/cm Søjle Ledningsevne ms/cm Bund Salinitet ppt. Bund Max. 19/8 til 18/10 6,49 6,41 425,31 453,63 10,04 8,23 18,97 29,96 31,00 Max. 19/8 til 19/9 6,49 6,41 425,31 453,63 10,02 8,23 18,97 29,96 30,81 Max. 20/9 til18/10 4,89 4,48 387,22 447,77 10,04 8,17 17,80 29,08 31,00 Min.19/8 til 18/10 3,03 2,95 37,11 389,18 9,77 8,06 11,65 27,61 28,17 Min.19/8 til 19/9 4,14 4,06 89,85 406,75 9,77 8,12 13,99 28,27 28,17 Min. 20/9 til 18/10 3,03 2,95 37,11 389,18 9,87 8,06 11,65 27,61 29,87 Gms. 19/8 til 18/10 4,34 4,26 291,98 423,31 9,95 8,15 15,92 28,75 30,20 Gms. 19/8 til 19/9 4,92 4,82 354,21 428,63 9,93 8,17 16,42 29,16 30,16 Gms. 20/9 til 18/10 3,71 3,65 225,54 417,62 9,98 8,12 15,39 28,31 30,24 Tabel 1: Maksimum, minimum og gennemsnitsværdier for temperatur, ilt, ph og ledningsevne i søjlen og på bunden (referencestation), for hele måleperioden og for hhv. første og sidste halvdel af perioden. Publikation og formidling Sommerens ekspedition har opnået stor mediedækning, både inden og i særdeleshed efter ekspeditionen i august, da de første meget interessante resultater dukkede op. Artikler om Ikkafjord-projektet er publiceret i Politiken 29. januar, 5. februar, 17. og 26. september 2006, Berlingske Tidende 6. og 15. marts 2006, Ingeniøren 1. september 2006, Sermitsiaq 5. maj 2006, Grønlandsposten 29. august 2006 samt i flere danske lokaldagblade. Ikkafjord-projektet er præsenteret ved foredrag for gymnasieelever, 24. januar 2007, for unge universitetsstuderende på kandidatniveau, JuniorForskerCafé, 26. oktober 2006, og for gymnasiebiologilærere i Netværk af Danske Biologer, 30. oktober Projektet indgik også i Den Naturvidenskabelige Landsby, Kgs. Nytorv september og er præsenteret flere steder på internettet, bl.a. på ekspeditionens egen hjemmeside, tidens+enzymer+fra+ikaits%c3%b8jler+i+gr%c3%b8nland, på Dansk Polarcenters hjemmeside, asp, på hjemmesiden for undervisningsverdenen (EMU), og på Grønlands Hjemmestyres officielle website: gl/groenlands_landsstyre/direktoratet_for_kultur Uddannelse/Nyheder/2006_Lykonskning_til_GU_studerende.aspx 232
6 Aktiviteterne har desuden haft stor bevågenhed blandt studerende. To bachelorstuderende i 2006 og én i 2007 lavede projekt i ikaitbakterier. Tre specialestudenter lavede speciale i ikaitbakterier i , og en specialestuderende udfører projekt inden for fysiske/kemiske målinger i Ikkafjorden. Endelig er projektet forelagt og præsenteret for landsstyremedlem Josef Motzfeldt, da han besøgte Ikkafjorden i august Projektets samarbejdsrelationer med Galathea 3 og Dansk Ekspeditionsfond Projektet skaffede selv, inden ansøgningsfristen udløb, finansiering til aktiviteterne fra Forskningsråd for Teknologi og Produktion og Villum Kann Rasmussen Fonden (faglige aktiviteter) samt fra Novozymes (formidlings- og undervisningsaktiviteter). Finansieringen dækkede både rejse og ophold i forbindelse med Galathea 3 og efterfølgende to års videre forskning samt resultatbearbejdning. Desuden sørgede projektet selv for indhentning af indsamlingstilladelser, al logistik og kontakt til journalister. Projektet har under Galathea 3-ekspeditionen 2006 og de efterfølgende to ekspeditioner i 2007 mødt megen hjælpsomhed fra Grønlands Kommando ved Flådestation Grønnedal. Flådestationen var således behjælpelig med bl.a. kost, logi, it-forbindelser, feltlaboratorium, transport til og fra Ikkafjorden. Konklusion Projekt Fremtidens enzymer fra havets biodiversitet har været en stor succes. På det forskningsmæssige plan har vi opnået gode resultater. Ikaitsøjler er høstet, nye arter af ekstremofile bakterier er isoleret, og nye enzymer med industrielle anvendelsespotentialer er isoleret. Undervisningsmæssigt har vi også fået meget ud af projektet, idet vi har fået god feedback på vores foredrag for gymnasielærere, gymnasieelever og folkeskoleelever. Formidlingsmæssigt har der været stor interesse for projektet, dets deltagere (især gymnasieeleverne) og dets resultater. 233
Grønlands skjulte skatte
AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs merePå jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19
På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 I bakterier og mikrobers gener findes enzymer, der kan gøre verden grønnere. Nikolaj Blom, der til daglig forsker for Novozymes, er på opdagelse
Læs mereNYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (www.bio.ku.dk/mars/)
SPECIALE-MULIGHEDER i 2013 indenfor MICROENVIRONMENTAL ECOLOGY: Min forskergruppe studerer det fysisk-kemiske mikromiljøs betydning for akvatiske samfunds og organismers økologi. Vi undersøger hvordan
Læs mereSektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereBig data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning
Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mereInstitut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen
Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere
Læs mereGymnasielærerdage. Det rullende Universitet
Gymnasielærerdage Naturgeografi Fysik Matematik Biologi Kemi Idræt Astronomidag Gymnasielærerdag med fokus på teknologi, Ingeniørhøjskolen Gymnasielærerdag med fokus på Nanoscience, inano (?) Tværfaglige
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Læs mereBioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder
Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereAfrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereAfrapportering projekt Regn og Design
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereMikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder
Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder Konference om mikroplast i spildevand Tirsdag den 26. september 2017 Vandhuset i Skanderborg
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereUdviklingsprojekt BroKom. Christine J. Morgan 13. Maj 2013
Udviklingsprojekt BroKom Christine J. Morgan 13. Maj 2013 Projektramme: 3 år til. Samarbejde med og kendskab til gymnasiemålgruppen Fornyelse af gymnasierettede tilbud i Forsker for en dag/5 institutter
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs merekøbenhavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE
københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE HVAD ER KATAPULT? Væksthuset Katapult er et tilbud til studerende på de naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser på Københavns Universitet. Vi er
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereSamarbejdsaftale. deltagelse som printmedie i Galathea 3 Ekspeditionen. mellem
Samarbejdsaftale om deltagelse som printmedie i Galathea 3 Ekspeditionen mellem Dansk Ekspeditionsfond c/o Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K (i det følgende
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereStudiestartsundersøgelse 1. semester 2014
Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014 Notat fra Analyse, udarbejdet februar 2015 Udarbejdet af: Mikkel Seesko (mise@sdu.dk, 6550 9374) Fuldmægtig, Analyse Studieservice Henrik Bahne (hbh@sdu.dk, 6550
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)
Læs mere0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:
0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereBiologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt
Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereRejser opdagelser, forandringer og ny viden
Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3
Læs mereBilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge
BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for
Læs mereMaster Class på tværs
Master Class på tværs 2016-2017 Er du nysgerrig og har du lyst til at lære noget, der ligger lidt ud over det sædvanlige, så tilbyder skolen MasterClass inden for forskellige emner. MasterClass på tværs
Læs mereBilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereEffekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater
Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015
Læs mereGCRC-projektorganisation og -samarbejde
Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereKORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS
22. AUGUST 2013 KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS FORELØBIGE RESULTATER... UNI VERSITET BAGGRUND På ledelsesseminaret i juni besluttede ledelsesgruppen at igangsætte en analyse af det faglige
Læs mereKÆMPEALTANER MED UDSIGT
CASE NYBYG KÆMPEALTANER MED UDSIGT Musikhuskvarteret i Aalborg AALBORGS STØRSTE ALTANER MED UDSIGT OVER LIMFJORDEN Musikhuskvarteret har unik beliggenhed med Musikkens Hus og Limfjorden som nærmeste naboer.
Læs mereBaggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm
Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter
Læs mereAfrapportering af projekt nr Biobaserede løsninger til samfundet
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontorfor Gymnasiale Uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 10. JULI 2012
Læs mereSpørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering
Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen
Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse
Læs mereEP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER
EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal
Læs mereNOTAT om KORA analyse af ældreområdet
Dato: 31.08.2015 Sags nr.: Ref.: Pernille Bruun-Guassora / Effekt og faglig udvikling Aktiv hele livet NOTAT om KORA analyse af ældreområdet KORA analyse 2014 I august 2014 udgav Det nationale Institut
Læs mereHvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?
Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede
Læs mereStor interesse for IDAs fagtekniske selskaber. En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater
Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater August 2016 Høj andel IDA-medlemmer, der også er medlem af fagtekniske netværk i IDA Undersøgelsen
Læs mereMorgenavisen Jyllands-Postens afsluttende rapport om Galathea 3-ekspeditionen
Morgenavisen Jyllands-Postens afsluttende rapport om Galathea 3-ekspeditionen Af chefredaktør Henrik Thomsen, Morgenavisen Jyllands- Posten Projektledelse: Chefredaktør Henrik Thomsen og projektleder Trine
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereAlmen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi
københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE
Læs mereVirtuelGalathea3. - fra forskning til undervisning
VirtuelGalathea3 - fra forskning til undervisning Seminar Videnskabsformidling med nye medier til brug i undervisning Institut for Naturfagenes Didaktik, 9 juni 2011 Charlotte Bay Hasager Indhold 1. Baggrund
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereÅrsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service
Årsrapport 2016 BIAS - BIostatistical Advisory Service Bo Martin Bibby 18. januar 2017 Health Aarhus Universitet 1 1 Indledning Den biostatistiske rådgivningsenhed (BIAS - BIostatistical Advisory Service)
Læs mereDeskriptiv statistik for hf-matc
Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereFjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?
Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereMIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE
MIKROBIOLOGI OG GEOLOGI - ET EKSPANDERENDE FORSKNINGSOMRÅDE Carsten Suhr Jacobsen Et fredeligt landskab strækker sig fra stranden op i landet. I jordbunden er der imidlertid et myldrende liv. Foruden mange
Læs mereUdviklings- og forskningsprojekt vedr. komplekse velfærdsudfordringer
BILAG 3 Udviklings- og forskningsprojekt vedr. komplekse velfærdsudfordringer 2018 2020 Baggrund Kommunerne møder et konstant krav om at levere effektive ydelser af høj kvalitet til borgerne. Samtidigt
Læs mereBiologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
Læs mereBæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede
Center for ARKTISK TEKNOLOGI Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede Vakuumrørsolfangere Statusrapport 3 til VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-06-02
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 56, 26. oktober 2011 Pkt. 8A. Bilag 3. Bestyrelsen. Vedr.: Aktivitetsindberetningen Sagsbehandler: Uddannelsesservice
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 56, 26. oktober 2011 Pkt. 8A. Bilag 3. Bestyrelsen SAGSNOTAT 14. OKTOBER 2011 Vedr.: Aktivitetsindberetningen 2011 Sagsbehandler: Uddannelsesservice UDDANNELSESSERVICE
Læs mereInteresseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab
Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier
Læs mereMiljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv
Miljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv Af projektleder, professor dr.med. Ole Andersen, Institut for Natur, ystemer og Modeller, Roskilde Universitetscenter og projektkoordinator
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mere