Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet"

Transkript

1 Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21 Faglig kommentering: Henrik Fossing Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold Sammenfatning 3 1 Baggrund Prøver analyseret på NST s eget laboratorium Prøver analyseret på andre laboratorier NST spørgsmål fra projektbeskrivelsen 5 2 Statistiske analyser og resultater Effekt af opbevaringstid for uorganiske næringsstoffer Effekt af frysning på næringsstofkoncentrationer Effekt af en måneds opbevaring på køl for silikat Effekt af forskellige laboratorier Effekt af opbevaringstid for TN før og efter autoklavering 17 2

3 Sammenfatning I dette notat undersøges om opbevaringstid og opbevaringsmetode før analyse har en statistisk signifikant effekt på de målt koncentrationer af ammonium, nitrit+nitrat, fosfat, silikat og total kvælstof(tn). Endvidere undersøges, om der er væsentlig forskel på koncentrationerne målt af tre forskellige laboratorier på samtidige prøver. De statistiske analyser af målinger foretaget i marine vandprøver på NST s laboratorium (prøver filtreret ved prøvetagning) viser, at der ikke er nogen ændring i middelkoncentrationen af ammonium, nitrit+nitrat og silikat ved opbevaring af prøverne på køl op til 36 timer før analyse. Endvidere er der ikke nogen ændring af middelkoncentrationen for silikat ved opbevaring af prøverne helt op til 4 uger på køl eller for ammonium og nitrit+nitrat ved opbevaring i fryser op til 4 uger. En længere opbevaringstid på op til 36 timer på køl påvirker således ikke indholdet af ammonium, nitrit+nitrat og silikat. Det samme gælder for ammonium og nitrit+nitrat ved opbevaring i op til 4 uger i fryser og for silikat 4 uger på køl. Derimod steg middelkoncentrationen af fosfat med stigende opbevaringstid på køl og ved 4 ugers opbevaring i fryser. Mindst koncentrationsændring ses ved kort opbevaringstid for prøver til fosfatmåling og ved opbevaring længere end 24 timer på køl er ændringen signifikant. Middelkoncentrationen af total kvælstof (TN) ændrede sig ikke opbevaring af prøverne med de undersøgte forskellige opbevaringstider på køl før autoklavering og ved stuetemperatur efter autoklavering. Ved opbevaring af prøver til analyse for TN i op til 36 timer før autoklavering og op til 4 uger efter autoklavering er der ikke funder ændringer i middelniveauet. Ved sammenligning af NST s målinger med målinger fra ALS og Eurofins blev der ikke fundet forskelle i middelkoncentrationerne for nitrit+nitrat og silikat. Derimod var målingerne af ammonium væsentlig højere for ALS og Eurofins sammenlignet med NST s målinger. For lokaliteter med høje niveauer af næringsstoffer var ALS og Eurofins målinger af fosfat og TN væsentlig lavere end NSTs målinger. De gennemførte test forklarer ikke årsagen til denne forskel. 3

4 1 Baggrund Dette notat er udarbejdet for Naturstyrelsen, som ønsker en statistisk analyse af eventuelle forskelle i de målte koncentrationer af næringsstoffer som konsekvens af forskellig opbevaring af prøver før analyse. Til dette formål er der indsamlet vandprøver syv gange fra syv lokaliteter i perioden december 215 til maj 216. På en af lokaliteterne (Kerteminde Fjord) er der indsamlet vandprøver fra både top og bund af vandsøjlen, hvorimod der på de andre lokaliteter kun er indsamlet en vandprøve fra overfladen (Hjarbæk Fjord, Knebel Vig, Køge Bugt, Nyborg, Løkken og Svendborg Sund). Vandprøverne er analyseret på NST s eget laboratorium og to andre laboratorier. I det følgende afsnit vil der blive præsenteret seks konkrete spørgsmål, som NST ønsker belyst. 1.1 Prøver analyseret på NST s eget laboratorium Hver enkelt vandprøve er opdelt i delprøver for analyse af følgende næringsstoffer: 1) nitrit + nitrat (NO X ), 2) ammonium (NH 4+ ), 3) fosfat (PO 4 3- ), 4) silikat (SiO 2 ) og 5) total kvælstof (TN). For de opløste næringsstoffer (1-4) er delprøven filteret umiddelbart efter prøvetagningen. Efterfølgende opbevaredes alle delprøver koldt (-4 C) indtil ankomst til laboratoriet. Ved ankomst til NST s laboratorium er prøverne for de opløste uorganiske næringsstoffer opdelt i 8 prøvebeholdere hver med ca. 4 ml, som for hvert stof yderligere er opdelt i: 5 prøvebeholdere, som blev opbevaret koldt (-4 C) og analyseret efter henholdsvis 6, 12, 24, 3 og 36 timer. 1 prøvebeholder (kun silkat), som blev opbevaret koldt (-4 C) og analyseret efter ca. 1 måned 1 prøvebeholder, som blev frosset (-2 C) indtil den blev analyseret efter ca. 1 måned. 1 prøvebeholder, som var reserve og blev opbevaret koldt (-4 C). For prøvetagningerne i december 215 og januar 216 blev reserveprøven for nitrit+nitrat analyseret efter 52 timer, da der var problemer med analyserne for prøverne opbevaret 24 timer (januar) og 3 timer (december og januar). For TN blev vandprøven opdelt i 1 prøvebeholdere hver med ca. 4 ml: 8 prøvebeholdere, som blev opbevaret koldt (-4 C) og autoklaveret efter henholdsvis 6 (4 af prøvebeholdere), 12, 24, 3 og 36 timer. 1 prøvebeholder, som blev frosset (-2 C) indtil den blev analyseret efter ca. 1 måned. 1 prøvebeholder, som var reserve og blev opbevaret koldt indtil autoklavering (-4 C). De autoklaverede prøver opbevaredes ved stuetemperatur indtil analysen, som for 4 af prøvebeholderne (autoklaveret efter 6 timer) blev foretaget efter 1, 2, 3 og 4 uger. De andre prøver med længere tids opbevaring inden autoklavering blev analyseret efter 3 uger. Prøver opbevaret ved 4 C blev klargjort til analyse kort tid før analysen og analyseret indenfor 2 min, så temperaturen i prøven forblev så lav som mu- 4

5 lig (omkring 1 C). Frosne prøver blev tøet op ved stuetemperatur, sat på køl og analyseret hurtigt derefter. Umiddelbart før analyse blev de enkelte delprøver vendt 5 gange for opblanding, og tre replikate målinger blev gennemført for hvert af næringsstofferne. 1.2 Prøver analyseret på andre laboratorier Der blev også udtaget prøver til analyse på to andre laboratorier (ALS og Eurofins). Prøverne til analyse af opløste uorganiske næringsstoffer blev først filtreret efter ankomsten til disse laboratorier omkring 8 timer efter prøvetagningen. Analysen af næringsstoffer på disse laboratorier fulgte de tekniske anvisninger mht. opbevaring af prøverne. 1.3 NST spørgsmål fra projektbeskrivelsen NST har opstillet følgende spørgsmål i projektbeskrivelsen: Spørgsmål 1: ændres næringsstofkoncentrationen (nitrit + nitrat, ammonium, fosfat, silikat) af en forsinket analysetid på op til 36 timer? tidstrend med flg. tidsopløsning: 6, 12, 24, 3 og 36 timer Spørgsmål 2: kan næringsstofprøver (nitrit + nitrat, ammonium, fosfat) opbevares frosset i op til en måned inden analyse uden at koncentrationen ændres? sammenligning af koncentrationen efter 1 måned med resultatet af 36-timers tidstrenden. Spørgsmål 3: kan næringsstofprøver (silikat) opbevares koldt (4 o C) op til en måned inden analyse uden at koncentrationen ændres? sammenligning af koncentrationen efter 1 måned med resultatet af 36-timers tidstrenden. Spørgsmål 4: er der forskel på koncentrationen mellem de prøver, der analyseres hos hhv. eksterne laboratorium og derfor først filteres efter modtagelsen i laboratoriet (efter omkring 8 timer) og NST-laboratoriet, hvor prøverne er filtreret umiddelbart efter indsamlingen? Spørgsmål 5: ændres næringsstofkoncentrationen (TN) af en forsinket autoklavering på op til 36 timer? tidstrend med flg. tidsopløsning: 6, 12, 24, 3 og 36 timer. Spørgsmål 6: kan autoklaverede TN-prøver opbevares op til en måned ved stuetemperatur før analyse? tidstrend med flg. tidsopløsning: 1, 2, 3 og 4 uger 5

6 2 Statistiske analyser og resultater Indsamlingen og analysen af vandprøverne følger et traditionelt split-plot design, hvilket betyder, at der ikke er fuld randomisering for alle faktorer. Mere konkret så er der ikke randomisering på tværs af forskellige opbevaringstider, idet prøverne fra de forskellige opbevaringstider analyseres separat. De tidsmæssige faktorer i data (forskellige opbevaringstider) udgør derfor blokke (whole-plot) af målinger, som er udført samtidig. Indenfor hver af disse blokke er der målt triplikater for hver af de 7 lokaliteter (split-plot). Det antages, at prøverørene fra de 7 lokaliteter indenfor en blok er analyseret i mere eller mindre tilfældig rækkefølge, eller at de er analyseret indenfor så relativt kort tid, at der ikke optræder systematiske tidsmæssige variationer som påvirker målingerne. Opbevaringstiden af prøverne er hovedfaktor i forsøget (behandlingen), som ønskes belyst på tværs af en række lokaliteter, som spænder bredt i deres koncentrationer af næringsstoffer. Det samlede eksperiment er foretaget 7 gange (med ca. 1 måneds interval), og disse månedlige gentagelser af eksperimentet udgør replikationen for blokke eller whole-plot. For at vurdere effekten af opbevaringstider (faktor i forsøget), skal systematiske variationer i opbevaringstiden mellem replikationer af forsøget (7 måneder) holdes op mod den tilfældige variation, som skyldes triplikatmålingerne, og den tilfældige variation, som skyldes at man måler på blokke af data til forskellige tidspunkter (blok error). For TN er der tale om et lidt udvidet eksperiment sammenlignet med de andre analyser, idet en blok udgøres af en kombination af antal timer inden autoklavering og antal uger for analyse efter autoklavering. Alle koncentrationer angivet i µg l -1 for det givne næringsstof, hvilket betyder i µg N l -1 for ammoniun, nitrit+nitrat og TN, µg P l -1 for fosfat og µg Si l -1 for silikat. De konkrete statistiske analyser og resultater er behandlet separat for hvert spørgsmål nedenfor. Et fåtal af målinger af ammonium, nitrit+nitrat og fosfat var angivet med detektionsgrænsen for prøver analyseret på ALS og Eurofins, og af hensyn til de statistiske analyser er disse værdier erstattet med den halve detektionsgrænse. For alle de statistiske analyser gælder, at de målte koncentrationer af næringsstoffer er log-transformerede, da variationen i data stiger med koncentrationen. For at håndtere de lave og til tider negative værdier i datasættet, som optræder for ammonium, nitrit+nitrat og fosfat koncentrationer målt på NST s laboratorium, er følgende transformation anvendt for disse variable log(x+a) for alle tre laboratorier, hvor a er sat til henholdsvis 3, µg l -1, 1, µg l -1 og 1,5 µg l -1. Antagelsen om lognormalfordelte næringsstofkoncentrationerne understøttes af plots af middelværdi mod standardafvigelse for grupper af data, som viser en stigende standardafvigelse som funktion af middelværdien (data ikke vist her). 2.1 Effekt af opbevaringstid for uorganiske næringsstoffer I dette afsnit undersøges om koncentrationerne af nitrit+nitrat, ammonium, fosfat og silikat ændrer sig systematisk med en øget opbevaringstid før analysen (Spørgsmål 1 i NST projektbeskrivelse). I denne analyse indgår delprøver, som har været opbevaret koldt (-4 C) i henholdsvis 6, 12, 24, 3, 36 og 52 timer (52 timer kun for nitrit+nitrat). 6

7 Opbevaringstiden kan potentielt påvirke de målte koncentrationer på to måder: 1) En systematisk ændring i koncentrationsniveauet med opbevaringstiden 2) En ændret variation mellem replikate målinger med opbevaringstiden Metode For at undersøge en potentiel systematisk ændring i koncentrationsniveauet med opbevaringstiden er de log-transformerede koncentrationer analyseret ved følgende model (små bogstaver angiver systematiske effekter og store bogstaver angiver tilfældige effekter): Log(X+a) = d i + t j + l k + t j l k + D i T j + D i L k + D i T j L k + e l(ijk) hvor d i beskriver variationen mellem datoer, t j beskriver effekten af opbevaringstiden, l k beskriver variationen mellem lokaliteter og t j l k beskriver om effekten af opbevaringstiden ændrer sig mellem lokaliteter. De fire sidste led i modellen er tilfældige effekter, som beskriver variationer i opbevaringstiden mellem forskellige datoer (D i T j ), variationer mellem lokaliteter for forskellige datoer (D i L k ), variationer i opbevaringstider mellem forskellige datoer og lokaliteter (D i T j L k ) og residualvariationen (e), som angiver variationen mellem replikater. For at undersøge en potentiel ændring i variansen på replikater er følgende model analyseret: Log(X+a) = µ ijk + e l(ijk), hvor µ ijk er middelværdien for hver enkelt sæt af triplikate målinger, e l(ijk) er residualvariationer mellem triplikate målinger. Det undersøges om variansen for residualvariationerne V[ l(ijk) ] varierer med opbevaringstiden. Den relative usikkerhed på replikater er beregnet ud fra V[ l(ijk) ] Resultater Der var (ikke overraskende) meget signifikante forskelle mellem datoerne for prøvetagning og mellem lokaliteter (Tabel 2.1). For ammonium, nitrit+nitrat og silikat var der ingen systematisk effekt af opbevaringstiden for de enkelte lokaliteter. Derimod var der både generelle og lokalitetsspecifikke systematiske effekter af opbevaringstiden for fosfat, hvilket betyder, at der var forskel i fosfatkoncentrationerne for forskellige opbevaringstider, og denne forskel var forskellig mellem lokaliteter. Tabel 2.1. P-værdier for systematiske effekter i modellen for opløste uorganiske næringsstoffer. Signifikante effekter (P<.5) er fremhævet med grå toning. Systematiske effekter er: d i =variation mellem dage, t j =variation mellem opbevaringstider, l k =variation mellem lokaliteter og t j l k =variation mellem opbevaringstider for forskellige lokaliteter. Næringsstof d i t j l k t j l k Ammonium <,1,2654 <,1,113 Nitrit+nitrat <,1,8251 <,1,914 Fosfat <,1,316 <,1,61 Silikat <,1,7555 <,1,3557 7

8 Disse tendenser ses tydeligt i middelniveauerne for næringsstofkoncentrationerne som funktion af opbevaringstiden (Figur 2.1). Middelniveauet var konstant omkring µg l -1 for ammonium, omkring 11 µg l -1 for nitrit+nitrat, dog med en lidt højere værdi for 52 timers opbevaring (116 µg l -1 ), og omkring 435 µg l -1 for silikat. Middelniveauet for fosfat steg derimod med opbevaringstiden fra 1,7 til 12,7 µg l -1, hvilket er en 19 % stigning. Der var ingen signifikant stigning fra 6 timer og op til 24 timer, hvorimod forskellen mellem 6 og 3 timers opbevaring (P=,74) og mellem 6 og 36 timers opbevaring (P=,44) viste en signifikant stigning i fosfatkoncentrationen. Stigningen fra 12 og 24 timers til 36 timers opbevaring var henholdsvis 8 % og 1 %, om end disse stigninger ikke var signifikante (P=,1871 og P=,1294). Fosfatkoncentrationerne steg også konsekvent med opbevaringstiden for alle undersøgte lokaliteter (Figur 2.2), men stigningen fra 6 til 36 timer var størst for de lokaliteter med de laveste koncentrationer (3-52 % for Kerteminde top, Knebel Vig og Løkken). Derimod var den relative stigning kun 4 % og 6 % for henholdsvis Hjarbæk Fjord og Nyborg. Denne systematiske stigning indikerer et potentielt problem med længere opbevaringstider for fosfat, specielt for områder med lavere koncentrationer Ammonium koncentration (µg l 1 ) 2 1 Nitrat nitrit koncentration (µg l 1 ) Analyse timer efter prøvetagning Analyse timer efter prøvetagning Orthofosfat koncentration (µg l 1 ) Analyse timer efter prøvetagning Analyse timer efter prøvetagning Figur 2.1. Middelværdier for alle lokaliteter samlet med 95 % konfidensgrænser for opbevaringstider fra 6 timer op til 36 timer (52 timer for nitrit+nitrat) for opløste uorganiske næringsstoffer. Enhederne er i µg N l -1, µg P l -1 og µg Si l -1. Silikat koncentration (µg l 1 ) 4 2 8

9 Fosfat koncentration (µg l 1 ) timer 12 timer 24 timer 3 timer 36 timer Figur 2.2. Middelværdier for hver af lokaliteterne med 95 % konfidensgrænser for opbevaringstider fra 6 timer op til 36 timer for fosfat (PO 3-4 ). Enhederne er µg P l -1. Variansen på replikate målinger varierede signifikant med opbevaringstiden for alle opløste uorganiske næringsstoffer, men der var ikke noget fast mønster i de relative usikkerheder på replikate målinger (Figur 2.3). Den relative usikkerhed var 4-11 % for ammonium, 1-6 % for nitrit+nitrat, 2-7 % for fosfat og,5-1 % for silikat. Den lave relative usikkerhed for nitrit+nitrat for 52 timers opbevaring kan skyldes få prøver med denne opbevaringstid. Samtidig skal det bemærkes, at den relative usikkerhed er specielt stor for ammonium, da der er mange måleværdier tæt på nul, hvilket giver en relativt større usikkerhed. Relativ usikkerhed på replikater 15.% 1.% 5.%.% Ammonium Nitrit+nitrat Fosfat Silikat Analyse timer efter prøvetagning Figur 2.3. Den relative usikkerhed på replikate målinger for opløste uorganiske næringsstoffer. 9

10 2.1.3 Konklusion spørgsmål 1 Der er ingen signifikant effekt af længere opbevaringstid for ammonium, nitrit+nitrat og silikat. Disse opløste uorganiske næringsstoffer kan derfor opbevares koldt i op til 36 timer uden at koncentrationsniveauet ændrer sig. Fosfatkoncentrationen stiger generelt med længere opbevaringstid, og prøverne bør højst opbevares 24 timer, men det anbefales en så kort opbevaringstid som muligt. 2.2 Effekt af frysning på næringsstofkoncentrationer I dette afsnit undersøges om koncentrationerne af nitrit+nitrat, ammonium, og fosfat ændrer sig systematisk ved frysning i ca. en måned i forhold til opbevaring i køleskab (-4 C) op til 36 timer (Spørgsmål 2 i NST projektbeskrivelse). For ammonium og nitrit+nitrat er alle resultaterne fra tidstrendanalysen puljet (6, 12, 24, 3, 36 timer), hvorimod det for fosfat kun er resultaterne fra 6, 12 og 24 timer, der er puljet. Opbevaringsmetoden kan potentielt påvirke de målte koncentrationer på to måder: 1) En systematisk ændring i koncentrationsniveauet med opbevaringstiden 2) En ændret variation mellem replikate målinger med opbevaringstiden Metode For at undersøge en potentiel systematisk ændring i koncentrationsniveauet med opbevaringstiden er de log-transformerede koncentrationer analyseret ved følgende model (små bogstaver angiver systematiske effekter og store bogstaver angiver tilfældige effekter): Log(X+a) = d i + o j + l k + o j l k + D i O j + D i L k + D i O j L k + e l(ijk) hvor d i beskriver variationen mellem datoer, o j beskriver forskellen mellem opbevaring i køleskab og frys, l k beskriver variationen mellem lokaliteter og o j l k beskriver ændringer i opbevaringsmetoden mellem lokaliteter. De fire sidste led i modellen er tilfældige effekter, som beskriver variationer i opbevaringsmetoden mellem forskellige datoer (D i O j ), variationer mellem lokaliteter for forskellige datoer (D i L k ), variationen i opbevaringsmetoden mellem forskellige datoer og lokaliteter (D i O j L k ) og residualvariationen (e), som angiver variationen mellem replikater. For at undersøge en potentiel ændring i variansen på replikater er følgende model analyseret: Log(X+a) = µ ijk + e l(ijk), hvor µ ijk er middelværdien for hver enkelt sæt af triplikate målinger, e l(ijk) er residualvariationer mellem triplikate målinger. Det undersøges om variansen for residualvariationerne V[ l(ijk) ] varierer med opbevaringstiden. Den relative usikkerhed på replikater er beregnet ud fra V[ l(ijk) ] Resultater Som for analysen ovenfor var der meget signifikante forskelle mellem datoerne for prøvetagning og mellem lokaliteter (Tabel 2.2). Derimod var der in- 1

11 gen effekt af opbevaringsmetoden (køl/frys), hverken generelt eller specifikt for nogle af lokaliteterne. De små og ikke-signifikante forskelle mellem de to opbevaringsmetoder ses også tydeligt af middelværdierne (Figur 2.4). Tabel 2.2. P-værdier for systematiske effekter i modellen for opløste uorganiske næringsstoffer. Signifikante effekter (P<.5) er fremhævet med grå toning. Systematiske effekter er: d i =variation mellem dage, t j =variation mellem opbevaringstider, l k =variation mellem lokaliteter og t j l k =variation mellem opbevaringstider for forskellige lokaliteter. Næringsstof d i t j l k t j l k Ammonium <,1,8145 <,1,6793 Nitrit+nitrat <,1,693 <,1,8149 Fosfat <,1,253 <,1,3257 Det er dog værd at bemærke, at koncentrationen i de frosne fosfatprøver var noget højere end prøverne på køl. Da fosfatprøverne viste stigende koncentrationer med opbevaringstiden, er det derfor relevant at undersøge, om der er forskel på prøverne med 6 timers køl og frysning. Ved anvendelse af samme model (kun prøver fra 6 timers opbevaring i køleskab og 4 ugers frost) blev der ikke fundet nogen generel forskel i opbevaringsmetode (P=,2146) eller specifik for lokaliteter (P=,1435). Fosfatkoncentrationen i de frosne prøver var 14 % højere end prøverne med 6 timers opbevaring i køleskab. Fosfatkoncentrationen på frost var derfor lavere end prøver opbevaret på køl i 3 og 36 timer. Ved sammenligning af prøverne med 12 timers køl og frysning var der ingen generel forskel i opbevaringsmetode (P=,4595), ligesom der heller ikke var det ved sammenligning af prøverne med 24 timers køl og frysning (P=,7234) Ammonium koncentration (µg l 1 ) Nitrat+nitrit koncentration (µg l 1 ) Frost Køleskab 8 Frost Køleskab Orthofosfat koncentration (µg l 1 ) Figur 2.4. Frost Køleskab Middelværdier for alle lokaliteter samlet med 95 % konfidensgrænser for opbevaring på køl og frost for ammonium, 11

12 nitrit+nitrat og fosfat. Køleskabsprøverne (6, 12 og 24 timer) er puljede fra tidstrendsanalysen (se metodebeskrivelse). Enhederne er i µg N l -1 og µg P l -1. Variansen på replikate målinger ændrede sig ikke mellem køleskab og frost for ammonium, som for begge opbevaringsmetoder var omkring 7 %. Derimod udviste nitrit+nitrat en større variation i frostprøverne (9 %) end prøverne på køl (4 %), hvorimod det modsatte mønster gjorde sig gældende for fosfat (Figur 2.5). Relativ usikkerhed på replikater 15.% 1.% 5.% Ammonium Nitrit+nitrat Fosfat.% Frost Køleskab Figur 2.5. Den relative usikkerhed på replikate målinger for ammoniun, nitrit+nitrat og fosfat Konklusion spørgsmål 2 Der er ingen signifikant forskel på om opbevaring af prøverne for ammonium og nitrit+nitrat sker i henholdsvis fryser og køleskab. Dog tyder en 14 % højere fosfatkoncentration for prøver, som har været opbevaret på frost ca. en måned, på en svag ændring af prøvens indhold. Prøver til analyse for ammonium og nitrit+nitrat kan derfor godt fryses uden at koncentrationsniveauet ændrer sig, hvorimod prøver til fosfatbestemmelse bør opbevares på køl så kort tid som muligt, hvis det skal sikres, at der ikke sker ændringer i indholdet. 2.3 Effekt af en måneds opbevaring på køl for silikat I dette afsnit undersøges, om silikat koncentrationerne ændrer sig systematisk ved opbevaring i køleskab (-4 C) fra 36 timer til ca. 4 uger (Spørgsmål 3 i NST projektbeskrivelse). Til denne analyse benyttes kun silikatprøver som er opbevaret i henholdsvis 36 timer og 4 uger på køl. Opbevaringsmetoden kan potentielt påvirke de målte koncentrationer på to måder: 1) En systematisk ændring i koncentrationsniveauet med opbevaringstiden 2) En ændret variation mellem replikate målinger med opbevaringstiden 12

13 2.3.1 Metode For at undersøge en potentiel systematisk ændring i koncentrationsniveauet med opbevaringstiden er de log-transformerede koncentrationer analyseret ved følgende model (små bogstaver angiver systematiske effekter og store bogstaver angiver tilfældige effekter): Log(X+a) = d i + t j + l k + t j l k + D i T j + D i L k + D i T j L k + e l(ijk) hvor d i beskriver variationen mellem datoer, t j beskriver forskellen mellem opbevaring 36 timer og 4 uger i køleskab, l k beskriver variationen mellem lokaliteter og t j l k beskriver forskellen i opbevaring mellem lokaliteter. De fire sidste led i modellen er tilfældige effekter, som beskriver variationer i opbevaringsmetoden mellem forskellige datoer (D i T j ), variationer mellem lokaliteter for forskellige datoer (D i L k ), variationen i opbevaringsmetoden mellem forskellige datoer og lokaliteter (D i T j L k ) og residualvariationen (e), som angiver variationen mellem replikater. For at undersøge en potentiel ændring i variansen på replikater er følgende model analyseret: Log(X+a) = µ ijk + e l(ijk), hvor µ ijk er middelværdien for hver enkelt sæt af triplikate målinger, e l(ijk) er residualvariationer mellem triplikate målinger. Det undersøges om variansen for residualvariationerne V[ l(ijk) ] varierer med opbevaringstiden. Den relative usikkerhed på replikater er beregnet ud fra V[ l(ijk) ] Resultater Der var ingen signifikant forskel i silikatkoncentrationen mellem prøver opbevaret 36 timer og 4 uger på køl (Tabel 2.3). Den lille forskel mellem de to opbevaringer er ligeledes tydelig for afbildede middelværdier (Figur 2.6). Tabel 2.3. P-værdier for systematiske effekter i modellen for opbevaring af prøver til silikatanalyse på køl i henholdsvis 36 timer og 4 uger. Signifikante effekter (P<.5) er fremhævet med grå toning. Systematiske effekter er: d i =variation mellem dage, t j =variation mellem opbevaringstider, l k =variation mellem lokaliteter og t j l k =variation mellem opbevaringstider for forskellige lokaliteter. Næringsstof d i t j l k t j l k Silikat <,1,9224 <,1,8547 Der var signifikant forskel i variansen mellem replikate målinger, hvor den relative usikkerhed for prøver på køl 4 uger (1,3 %) var lidt større end den relative usikkerhed for prøver på køl 36 timer (,8 %). 13

14 55 Silikat koncentration (µg l 1 ) Køleskab 36 timer Køleskab 1 måned Figur 2.6. Middelkoncentrationen af silikat for alle lokaliteter samlet med 95 % konfidensgrænser for henholdsvis 36 timers og 4 ugers opbevaring på køl. Enheden er µg Si l Konklusion spørgsmål 3 Der er ingen signifikant forskel mellem 36 timers og 4 ugers opbevaring på køl af prøver for silikat. Prøver til analyse for silikat kan derfor godt opbevares 4 uger uden at det påvirker middelkoncentrationen. 2.4 Effekt af forskellige laboratorier I dette afsnit undersøges, om der er signifikant forskel på de næringsstofkoncentrationer, som måles på NST s laboratorium sammenholdt med prøver analyseret efter standardmetoder på analyselaboratorierne ALS og Eurofins. For prøverne fra ALS og Eurofins er der kun indberettet middelværdier over triplikatmålinger. Derfor er NSTs data ligeledes puljet som middelværdier over de tre replikate målinger. Endvidere sammenholdes alle NST data fra tidstrendanalysen (prøver på køl) op til 36 timer, dog kun op til 24 timer for fosfat (se konklusion på Spørgsmål 1 ovenfor), med målingerne fra de to analyselaboratorier. Med udgangspunkt i dette datasæt undersøges: 1) om der er generel forskel på middelniveauet for næringsstoffer (ammonium, nitrit+nitrat, fosfat, silikat og TN) målt på de tre forskellige laboratorier 2) om en eventuel forskel mellem laboratorier varierer mellem lokaliteter 3) hvis der er forskel, hvori består forskellen mellem de forskellige laboratorier Metode For at undersøge en potentiel systematisk ændring i koncentrationsniveauet mellem laboratorier er de log-transformerede koncentrationer analyseret ved 14

15 følgende model (små bogstaver angiver systematiske effekter og store bogstaver angiver tilfældige effekter): Log(X+a) = d i + a j + l k + a j l k + D i A j + D i L k + D i A j L k + e l(ijk) hvor d i beskriver variationen mellem datoer, a j beskriver forskellen mellem laboratorier, l k beskriver variationen mellem lokaliteter og a j l k beskriver om forskellen mellem laboratorier varierer mellem lokaliteter. De fire sidste led i modellen er tilfældige effekter, som beskriver forskelle mellem laboratorier for forskellige datoer (D i A j ), variationer mellem lokaliteter for forskellige datoer (D i L k ), variationen mellem laboratorier for forskellige datoer og lokaliteter (D i T j L k ) og residualvariationen (e) Resultater Der var meget signifikante forskelle mellem datoerne for prøvetagning og mellem lokaliteter (Tabel 2.4). For nitrit+nitrat og silikat var der ingen systematisk forskel mellem laboratorier. Tabel 2.4. P-værdier for systematiske effekter i modellen for næringsstoffer målt på forskellige laboratorier. Signifikante effekter (P<.5) er fremhævet med grå toning. Systematiske effekter er: d i =variation mellem dage, a j =variation mellem analyselaboratorier, l k =variation mellem lokaliteter og a j l k =variation mellem analyselaboratorier for forskellige lokaliteter. Næringsstof d i a j l k a j l k Ammonium,85,33 <,1,6361 Nitrit+nitrat <,1,5265 <,1,4773 Fosfat <,1,1918 <,1,62 Silikat <,1,169 <,1,3155 TN,16,196 <,1,94 For ammonium var der en generel systematisk forskel mellem laboratorierne, idet ALS i middel målte mere end dobbelt så høje koncentrationer som NST (19 %) og Eurofins målte 51 % højere koncentrationer (Figur 2.7). Disse forskelle var konsistente for alle lokaliteter. Det er sandsynligt at de højere koncentrationer skyldes, at vandprøverne analyseret af ALS og Eurofins først er filtreret efter ankomst til laboratoriet omkring 8 timer efter prøvetagning, og at der derfor kan have været frigivelse af ammonium fra partikulært organisk stof under opbevaringen. For fosfat var der ingen generel systematisk forskel, men der var lokalitetsspecifikke forskelle mellem laboratorier (Tabel 2.4). Dette forhold ses tydeligst ved, at der for lokaliteter med lave fosfatniveauer ikke er forskel mellem laboratorier, hvorimod NST middelniveauerne er noget højere for lokaliteter med høje middelniveauer (Figur 2.7). Afklaring af årsagen til denne forskel ligger underfor projektets rammer. 15

16 Ammonium koncentration (µg l 1 ) Nitrit+nitrat koncentration (µg l 1 ) Fosfat koncentration (µg l 1 ) Silikat koncentration (µg l 1 ) Ammonium koncentration (µg l 1 ) Nitrit+nitrat koncentration (µg l 1 ) Fosfat koncentration (µg l 1 ) Silikat koncentration (µg l 1 )

17 TN koncentration (µg l 1 ) TN koncentration (µg l 1 ) Figur 2.7. Middelkoncentrationer med 95 % konfidensgrænser målt af tre forskellige laboratorier for næringsstoffer. Til venstre er afbildet middelkoncentrationen for alle lokaliteter samlet og til højre er afbildet middelkoncentrationer specifikt for de enkelte lokaliteter. Enhederne er i µg N l -1, µg P l -1 og µg Si l -1. Endelig var der signifikant forskel mellem laboratorier for TN koncentrationerne, og disse forskelle var desuden forskellige mellem lokaliteter. Generelt var TN koncentrationerne fra ALS og Eurofins henholdsvis 17 % og 12 % lavere end NST s målinger (Figur 2.7). Denne forskel var mere markant for lokaliteter med høje TN koncentrationer og mindre markant for lokaliteter med lave TN koncentrationer. Årsagen til denne forskel vides ikke Konklusion spørgsmål 4 Der er ingen signifikant forskel mellem laboratorierne for målinger af nitrit+nitrat og silikat. Derimod er målingerne af ammonium væsentlig højere for ALS og Eurofins sammenlignet med NST s målinger. For lokaliteter med høje niveauer af næringsstoffer fandt ALS og Eurofins væsentligt lavere indhold af fosfat og TN end NST. Det er ikke indenfor projektets rammer muligt at afklare årsagen til denne forskel. 2.5 Effekt af opbevaringstid for TN før og efter autoklavering I dette afsnit undersøges om TN koncentrationerne ændrer sig systematisk for forskellige opbevaringstider på køl (-4 C) før autoklavering (6, 12, 24, 3 og 36 timer) (Spørgsmål 5 i NST projektbeskrivelse) og forskellige opbevaringstider ved stuetemperatur efter autoklavering (1, 2, 3 og 4 uger) (Spørgsmål 6 i NST projektbeskrivelse). Begge spørgsmål vedrørende opbevaring af prøver for TN analyser besvares i det følgende med den samme model. Opbevaringstiderne før og efter autoklavering kan potentielt påvirke de målte koncentrationer på to måder: 1) En systematisk ændring i koncentrationsniveauet med opbevaringstiden på køl før autoklavering 2) En systematisk ændring i koncentrationsniveauet med opbevaringstiden efter autoklavering 3) En ændret variation mellem replikate målinger med opbevaringstiden på køl før autoklavering 4) En ændret variation mellem replikate målinger med opbevaringstiden efter autoklavering 17

18 2.5.1 Metode For at øge styrken i analysen undersøges effekten af opbevaringstid før og efter autoklavering med den samme model. Da der kun er foretaget analyser med forskellig opbevaring før autoklavering for efterfølgende opbevaring ved stuetemperatur i 3 uger, og tilsvarende kun er foretaget analyser med varierende opbevaring efter autoklavering med 6 timers opbevaring på køl inden autoklavering, er det ikke muligt at undersøge potentielle interaktioner mellem opbevaringen før og efter autoklavering. De log-transformerede koncentrationer er analyseret ved følgende model (små bogstaver angiver systematiske effekter og store bogstaver angiver tilfældige effekter): Log(X+a) = d i + t j + l k + t j l k + u l + u l l k + D i T j + D i L k + D i T j L k + D i U l + D i U l L k + e m(ijkl) hvor d i beskriver variationen mellem datoer, t j beskriver variationen som følge af forskellige timers opbevaringstider i køleskab før autoklavering, l k beskriver variationen mellem lokaliteter og u l beskriver variationen som følge af forskellige ugers opbevaring efter autoklavering. Interaktionerne t j l k og u l l k beskriver om effekterne af opbevaringstid varierer mellem lokaliteter. De seks sidste led i modellen er tilfældige effekter, som beskriver variationer i opbevaringsmetoden før autoklavering mellem forskellige datoer (D i T j ), variationer mellem lokaliteter for forskellige datoer (D i L k ), variationer i opbevaringsmetoden før autoklavering mellem forskellige datoer og lokaliteter (D i T j L k ), variationer i opbevaringsmetoden efter autoklavering mellem forskellige datoer (D i U l ), variationer i opbevaringsmetoden efter autoklavering mellem forskellige datoer og lokaliteter (D i U l L k ) og residualvariationer (e), som angiver variationen mellem replikater. For at undersøge en potentiel ændring i variansen på replikater er følgende generelle model analyseret: Log(X+a) = µ ijk + e l(ijk), hvor µ ijk er middelværdien for hver enkelt sæt af triplikate målinger, e l(ijk) er residualvariationer mellem triplikate målinger. Det undersøges om variansen for residualvariationerne V[ l(ijk) ] varierer med opbevaringstiden før og efter autoklavering. Den relative usikkerhed på replikater er beregnet ud fra V[ l(ijk) ] Resultater Som forventet var der signifikante variationer mellem datoer for prøvetagninger og mellem lokaliteter (Tabel 2.5). Derimod var der ingen signifikant effekt af hverken opbevaringstiden på køl før autoklavering eller opbevaringstiden i stuetemperatur efter autoklavering. Dette mønster var generelt for alle lokaliteter, idet der ikke var nogen signifikant effekt af interaktionen mellem opbevaringstider og lokalitet. Tabel 2.5. P-værdier for systematiske effekter i modellen for opbevaringstider af TN prøver før og efter autoklavering. Signifikante effekter (P<.5) er fremhævet med grå toning. Signifikante effekter (P<.5) er fremhævet med grå toning. Systematiske effekter er: d i =variation mellem dage, t j =variation mellem opbevaringstider for autoklavering, l k =variation mellem lokaliteter og t j l k =variation mellem opbevaringstider før autoklavering for forskellige lokaliteter, ul=variation mellem opbevaringstider efter autoklavering og 18

19 u l l k =variation mellem opbevaringstider efter autoklavering for forskellige lokaliteter. Næringsstof d i t j l k t j l k u l u l l k TN,11,3589 <,1,681,289,7214 TN middelkoncentrationerne varierede fra 594 op til 69 µg l -1 for de forskellige opbevaringstider før autoklavering uden nogen speciel systematik (Figure 2.8). Det samme gjorde sig gældende for TN middelkoncentrationerne for forskellige opbevaringstider efter autoklavering, som varierede fra 597 til 69 µg l TN koncentration (µg l 1 ) TN koncentration (µg l 1 ) Prøvens alder inden autoklavering i timer Analyse uger efter autoklavering Figure 2.8. TN middelkoncentrationer med 95 % konfidensgrænser for forskellige opbevaringstider før og efter autoklavering. Enheden er µg N l -1. Den relative usikkerhed på replikate TN målinger var ganske lille (~,5 %), og der var ikke signifikant forskel mellem de relative usikkerheder for forskellige opbevaringstider før autoklavering, hvorimod der var signifikant forskel mellem forskellige opbevaringstider efter autoklavering (Figure 2.9)..6%.7% Relativ usikkerhed på replikater.5%.4%.3%.2%.1% Relativ usikkerhed på replikater.6%.5%.4%.3%.2%.1%.% Figure 2.9..% Prøvens alder inden autoklavering i timer Analyse uger efter autoklavering Den relative usikkerhed på replikate målinger af TN for forskellige opbevaringstider før og efter autoklavering Konklusion spørgsmål 5 og 6 Der er ikke signifikant forskel mellem forskellige opbevaringstider på køl før autoklavering af TN prøver og ikke signifikant forskel mellem forskellige opbevaringstider ved stuetemperatur efter autoklavering. Prøver til analyse for TN kan derfor godt opbevares op til 36 timer før autoklavering og op til 4 uger efter autoklavering uden at middelniveauet ændrer sig. 19

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2007 Stabilitet af næringssalte, alkalinitet

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2008 Filtrering af vandprøver til bestemmelse af ammonium

Læs mere

Betydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver

Betydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 298 Offentligt Betydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Revisionshistorie - metodedatablade

Revisionshistorie - metodedatablade Revisionshistorie - metodedatablade Metodedatablad Version Revision Dato M059, 03 Under målemetode er behandling med stærk syre 04.02.2015 Glyphosat og AMPA fjernet. Krav til konservering og opbevaring

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Program. 1. ensidet variansanalyse. 2. forsøgsplanlægning: blocking. 1/12

Program. 1. ensidet variansanalyse. 2. forsøgsplanlægning: blocking. 1/12 Program 1. ensidet variansanalyse. 2. forsøgsplanlægning: blocking. 1/12 Ensidet variansanalyse: analyse af grupperede data Nedbrydningsrate for tre typer af opløsningsmidler (opgave 13.8 side 523) Sorption

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S NYT FRA 2005/ Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S En gennemgang af eksisterende data viser, at prøvetagningen normalt er den dominerende kilde til usikkerhed i havvandsdata.

Læs mere

Revisionshistorie metodedatablade, kemi

Revisionshistorie metodedatablade, kemi Revisionshistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version Revision Dato M037, Specificeret, at metodedatabladet gælder for alkaliniteter 28.10.2015 Alkalinitet over eller lig med 0,5 mmol/l M031,

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet

Læs mere

Flambering af taphaner ved udtagning af vandprøver

Flambering af taphaner ved udtagning af vandprøver Flambering af taphaner ved udtagning af vandprøver Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser 2 Titel: Flambering af vandhaner ved prøveudtagning. Forfatter: Carsten Grønbæk

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = ) PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11. PRØVNINGSRAPPORT Undersøgelse af vandprøver Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.07 Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse, Teknologisk

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Module 4: Ensidig variansanalyse

Module 4: Ensidig variansanalyse Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer

Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer Næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-, måneds- og årsvariation Koncentrationer af næringsstoffer

Læs mere

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.

Vi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X. Opgave I I en undersøgelse af et potentielt antibiotikum har man dyrket en kultur af en bestemt mikroorganisme og tilført prøver af organismen til 20 prøverør med et vækstmedium og samtidig har man tilført

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling

Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling Bilag til Marine områder - Miljøtilstand og udvikling Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer, næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-,

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter Opgave I I mange statistiske undersøgelser benytter man binomialfordelingen til at beskrive den tilfældige variation. Spørgsmål I.1 (1): For hvilken af følgende 5 stokastiske variable kunne binomialfordelingen

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Bestemmelse af usikkerhed ved automatisk prøvetagning af spildevand

Bestemmelse af usikkerhed ved automatisk prøvetagning af spildevand By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Bestemmelse af usikkerhed ved automatisk prøvetagning af spildevand III. Sammenlignende prøvetagning By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2007 Bestemmelse

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker

Læs mere

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator.

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Preben Fogd Jørgensen, Greve Vandværk A.m.b.a., Håndværkerbyen

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys

Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Dato

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 25. juni 2015 QA: Emne:

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05 Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 Indledning 2 Ensidet variansanalyse 3 Blokforsøg 4 Vekselvirkning 1 Indledning 2 Ensidet

Læs mere

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Stikprøver og stikprøve fordelinger Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Statistik Statistisk Inferens: Prediktere og forekaste værdier af

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys

Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys Dato 24.

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland

Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Henrik Fossing &

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere