Teknisk anvisning for marin overvågning
|
|
|
- Mette Fog
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.6 Mikrozooplankton Torkel Gissel Nielsen Afdeling for Marin Økologi Per Juel Hansen Marinbiologisk Laboratorium, KU Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.6-1
2 Indhold 2.6 Mikrozooplankton Formål Prøvetagning Udførelse i laboratoriet Kvalitetssikring Dataoverførsel Referencer
3 2.6 Mikrozooplankton Formål De vigtigste grupper af protozooplankton i de frie vandmasser er flagellater og ciliater. I gennem de sidste årtier er det vist, at disse to grupper spiller en vigtig rolle som græssere af både fytoplankton og bakterier (Fenchel 1987). I modsætning til det flercellede zooplankton (mesozooplanktonet) har protozooplanktonet væksthastigheder, som svarer til fytoplanktonet. Principielt skulle man således formode at ændringer i fytoplanktonbiomasse og sammensætning umiddelbart afspejlede sig i protozooplanktonbiomasse. Der eksisterer dog endnu ingen tidsserieundersøgelser, som har belyst en eventuel sammenhæng mellem eutrofieringens udvikling og ændringer i protozooplanktonet. Endvidere gør en protozooplanktonundersrgelse det muligt at gennemføre trofodynamiske beregninger over fytoplanktonets skæbne. De heterotrofe flagellaterne behandles per tradition sammen med fytoplankton; derfor koncentrerer dette afsnit sig om ciliater. Ciliater Ciliater er en morfologisk veldefineret gruppe blandt protozooplanktonet. Funktionelt er det dog nødvendigt at opdele dem i grupper af flere grunde. For det første fordi ikke alle ciliater ernærer sig heterotroft. Der findes grupper som helt (fx Myrionectra rubra) eller delvist (fx Laboea strobila) ernærer sig ved fotosyntese, hvilket i det første tilfælde i virkeligheden betyder, at de funktionelt tilhører fytoplankton. For det andet fordi nogle grupper af ciliater ernærer sig af relativt små partikler (rov-/byttedyrsforhold: 10/1), mens andre grupper ernærer sig ved relativt store partikler (rov-/byttedyrsforhold: 1/1). For de sidstnævnte gælder endvidere, at de kan ernære sig af et endnu større bytte, som er skadet (histofagi) Prøvetagning Prøver udtages af den samme integrerede prøve som for fytoplankton (se fytoplankton vejledning) Udførelse i laboratoriet På grund af en ikke entydig ciliatsystematik (en revision af gruppen kraftigt påkrævet) anbefaler vi, at kun de mest karakteristiske arter bestemmes, og at de resterende almindelige slægter inddeles i størrelsesklasser (se Figur og 2.6.2). Prøver af 300 ml fikseres i 3 ml Lugol-opløsning, og antallet af ciliater tælles ved hjælp af omvendtmikroskopi i en 50 ml prøver, dog højest 2.6-3
4 400 celler (eksklusiv Mesodinium rubrum, som tælles sammen med fytoplankton), hvis tætheden er meget stor. I tilfælde af meget tynde prøver anbefales at en 100 ml prøve sedimenteres og tælles. Længde og bredde af cellen hos de mest almindelige arter måles (10 individer pr. art/gruppe), således at volumen og kulstofindhold kan beregnes, ved hjælp af en omregningsfaktor fra volume til kulstof på 0,12 pgc/µm 3 (Hansen et al. 1997). Bestemmelsesniveau RUBIN-koderne består af de 4 første bogstaver af slægtsnavnet samt de 3 første i artsnavnet. I tilfælde af ubestemte arter angives, udover de første 7 bogstaver i slægtsnavnet, et z til sidst. SPE. = specifikation, fx en kendt men ikke navngiven art, som alle er enige om at kalde det samme. USIK. = usikkerhed m.h.t. slægtsbestemmelse, artsbestemmelse (cf) eller spp. GR. = størrelsesgruppe, samme størrelsesgruppe som anvendes hos flagellaterne. 1: 2-5 µm, 2: 5-10 µm, 3: µm, 4: µm, 5: µm, 6: µm 7: µm, 8: µm, 9: µm, 10 >70 µm Kvalitetssikring Som anført under fytoplankton Kapitel Dataoverførsel Som anført for fytoplankton Tabel Tabel Oligotriche ciliater. RUBIN SPE. USIK. GR. Art/gruppe Formel STROMBI Z spp 3-10 Strombidium Re LOHM OVI Lohmaniella oviformis Ku LOHM SPI Lohmaniella spiralis Ku TONTONI Z spp. X Tontonia spp. Re LABO STR Laboea strobila Ke LABOEA Z spp. Laboea spp. Ke OLIGOTRI 3-10 Ubestemte oligotriche ciliater Formel: RE (rotations-ellopsoid), Ku (kugle)
5 Tabel Tintinnider. RUBIN SPE. USIK. GR. Art/gruppe Formel CODONELZ spp. Codonella spp. Re EUTI PEC Eutintinnus pectinis Re FAVE EHR Favella ehrenbergii Re HELI SUB Helicostomella subulata Re PARA DEN Parafavella denticulata Re PROPLECZ spp. Proplectella spp. Re SALPINGZ spp. Salpingella spp Re TINT CAM Tintinnopsis campanula Re TINT CYL Tintinnopsis cylindrica Re TINT MAG Tintinnopsis magna Re TINT MIN Tintinnopsis minuta Re TINTNOPZ spp. NOPZ 5-10 Tintinnopsis Re TINTINNI 3-10 Ubestemte tintinnider Formel: RE (rotations-ellopsoid). Tabel Andre ciliater. RUBIN SPE. USIK. GR. Art/gruppe Formel BALANIOZ spp. Balanion spp. Re CYCLIDIZ spp. Cyclidium spp. Re DIDINIUZ spp. Didinium spp. Ku EUPLOTEZ spp. Euplotes spp. Re MESO RUB Mesodinium rubrum (Myrionecta rubra) Ku MESO PUL Mesodinium pulex Ku TIAR FUS Tiarina fusus Re URONEMAZ spp. Uronema spp. Re CILIOPHO 3-10 Ubestemte ciliater Formel: RE (rotations-ellopsoid), Ku (kugle) Referencer Fenchel, T.(1987): Ecology of protozoa. The biology of free-living phagotrophic protists. Brock/Springer series in contemporary bioscience. 197 pp. Hansen, P. J., Bjørnsen, P. K. og B. W. Hansen (1997): Zooplankton grazing and growth: Scaling within the 2-2,000 - µm body size range. Limnol. Oceanogr. 42(4)
6 Figur
7 Figur
Teknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:
Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i
0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Titel: Mikrozooplankton. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 18 Sidst ændret: M10
Titel: Mikrozooplankton Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Hans Henrik Jakobsen og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M10 Version: 1 Oprettet: 17.09.2015 Gyldig fra: 17.09.2015 Sider: 18 Sidst
Teknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering
Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Ballast Water Control System
Rapport til: Den Danske Maritime Fond Ballast Water Control System Støttet af den Danske Maritime Fond, projektnummer 2013-064 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Aktiviteter... 3 Udviklingen af Prototyper...
Teknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.5 Fytoplankton artssammensætning, antal, biovolumen og kulstofbiomasse Peter Henriksen Afdeling for Marin Økologi Hanne Kaas DHI Institut for vand og miljø
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
D1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Teknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3
Hvor kommer mikroplasten fra?
IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics
Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet
Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:
Vandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Fisk lægger rigtig mange æg
Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann ([email protected]) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. NOVANA-rapportering Indikatorrapport. Miljøtilstand i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord 2004
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø NOVANA-rapportering Indikatorrapport Miljøtilstand i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord 24 Maj 25 NOVANA-rapportering Indikatorrapport Miljøtilstand i Ringkøbing Fjord og
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.
PRØVNINGSRAPPORT Undersøgelse af vandprøver Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.07 Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse, Teknologisk
Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse
Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet
Fiskelarver og gopler. i Limfjorden, forår
Fiskelarver og gopler i Limfjorden, forår 1996-1999 Udarbejdet for: Limfjordssamarbejdet, v/nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 32, 92 Ålborg Øst Udarbejdet af: Bio/consult as, Johs. Ewalds Vej 42-44, 823
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.
Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion
Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA
Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende
Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning
Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Integralregning Infinitesimalregning
Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement
NYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (www.bio.ku.dk/mars/)
SPECIALE-MULIGHEDER i 2013 indenfor MICROENVIRONMENTAL ECOLOGY: Min forskergruppe studerer det fysisk-kemiske mikromiljøs betydning for akvatiske samfunds og organismers økologi. Vi undersøger hvordan
RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012
RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &
BILAG. Bilag 6. til. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.5.2013 C(2013) 2458 final BILAG Bilag 6 til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for
Elevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsen December 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af
Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold
Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Titel: Fytoplankton og zooplankton Dokumenttype: Datateknisk anvisning. Version: 1
Titel: Fytoplankton og zooplankton Dokumenttype: Datateknisk anvisning Forfattere: NST: Nikolaj Holmboe, Helene Munk Sørensen, Helle Jensen og Karsten Fugl. FDC ferskvand: Liselotte Sander Johansson, Jens
Ynglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
15 Samfundene og omsætningen
15 Samfundene og omsætningen i de frie vandmasser Fytoplanktongrupperne og deres biologi Fytoplanktonet tilhører en række forskellige algegrupper, hvoraf de vigtigste er: blågrønalger, grønalger, kiselalger,
Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne
Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne Jes Vollertsen PhD, Professor i Miljøteknologi, Aalborg Universitet Renseanlæg i projektet Kortlægning af mikroplast på danske renseanlæg Prøvetagning
TA henvisninger M01 M09 M10 M11 M12 M17 M18 M19
Titel: Ikke-hjemmehørende marine arter Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Henrik Fossing og Peter Stæhr TA nr.: Version: M30 1 Gyldig fra: 13.06.2017 Sider: 12 Sidst ændret: Oprettet: 13.06.2017
