HANDLING INSTRUKSER FOR OPSTILLING

Transkript

1 MANUAL

2 HANDLING INSTRUKSER FOR OPSTILLING 1. Løft flightcasens øverste bakke ud (den grønne). Pas på ikke at få klemt fingrene i håndgrebet når bakken løftes op ad / sænkes ned i flightcasen. 2. Løft bakken med BUG-staviver (13 stk) ud af flightcasen. Pas på ikke at få klemt fingrene i håndgrebet når bakken løftes op ad / sænkes ned i flightcasen. 3. Dette giver adgang til flightcasens nederste 2 rum. 4. I det ene rum er placeret 2 stk PILLs (siddepuder) som placeres i udstillingen efter behov. 5. I det andet rum er placeret de 13 stk BUG-bannere (oprullet på rør). 6. Saml BUG-stativerne jvf samlevejledningen i nærværende manual. Sørg for altid at lægge bannerne på et RENT underlag, når stativerne samles. 7. Placer BUG-stativerne i en ønsket formation. Se nærværende manual for opstillingsforslag og pladskrav. 8. Sæt den nederste bakke tilbage i flightcasen. 9. Tilslut hardwaren i den øverste bakke til husets 230V forsyning og sæt den øverste bakke tilbage i flightcasen. 10. Når Hardwaren tilsluttes husets 230V forsyning opstarter maskinerne pr automatik. 11. Flightcasen placeres nu ligeledes efter ønske og fungerer direkte som et element i udstillingen hvor de besøgende kan søge information mm på de integrerede skærme. 12. Sørg for at tape løse ledninger fast på gulv. 13. Det eneste overskydende element er flightcasens låg som opbevares andensteds under udstillingens varighed. 14. Den udendørs BIG OUTPOST standers metal-dele er placeret i bakken med BUG-stativer. De 2 fliser transporteres separat på mini-palle grundet vægt. 15. BIG OUTPOST samles jvf instrukser i nærværende manual Stk udendørs A-skilte (til A1 plakater) fragtes i piaggionen.

3 FLIGHTCASE TOPBAKKE MED INDBYGGET HARDWARE PILLS BAKKEINDSATS MED BUG-STATIVER RØR MED BUG-BANNERE

4 VIGTIGT VEDR: HARDWARE (OG INDHOLD) 1. Alle maskiner er programmeret i BIOS til at opstarte når maskinen får strøm. Dvs man ikke skal tænde PC er og skærme på de individuelle on/off knapper men blot tænde for stikkontakten 2. Derimod må maskinerne ikke sluttes direkte på stikkontakten. Skal enten slukkes ved individuelt luk ned i styresystemet ELLER indstilles til automatisk luk ned på et givent tidspunkt f.eks 5 min. inden strømmen tages på hovedkontakten. 3. For adgang til Hardware se illustration i denne manual vedr Adgang til hardware via aftagelige skillevægge. Skillevæggene kan slides op for adgang til hardware. Sørg for at trække skillevæggene LODRET op for ikke at beskadige slidsen i skillevæggen. 4. Tilslutning af tastatur. Kun den ene PC har direkte tilkoblet tastatur. De øvrige PC er har en lille USB-forlænger umiddelbart indenfor skillevæggen for nem tilslutning af tastatur (eller mus) til PC en. Der kan med fordel tilsluttes et tastatur. 5. Powerpoint-skærmen (skærm 3) der afvikler lokalt indhold opstarter IKKE automatisk med visning af indhold. Dog starter PC en og skærmen op ved tilslutning til 230V. Den udstillingsansvarlige på udstillingsstedet skal selv sørge for at åbne den ønskede powerpoint fil og tilrette visningen til fuld skærm samt loop/løkke.

5 1. AFSTEMNINGSSKÆRM Skærm: Touch 22 Wide NEC AS221WM-TU, 1000:1, 300cdm2, 5ms, 1680x1050, Capacitive Touch USB, Wireless LAN PC: FLYTECH KPC7/C36, Intel Atom 1.6GHz, 1GB, 160GB SATA Denne skærm afvikler et website og kræver internetopkobling. PC en er udstyret med wireless LAN. Denne skærm er en touchskærm og den besøgende betjener skærmen ved at interagere med skærmens touch. Skærmen opstarter automatisk med indhold og er klar til brug. 2. FILMSKÆRM Skærm: Touch 22 Wide NEC AS221WM-TU, 1000:1, 300cdm2, 5ms, 1680x1050, Capacitive Touch USB PC: Fujitsu Esprimo Q900, i5-2520m 4G, 500GB/5400rpm DVDRW, DVI, Displayport, VFY: Q0900PXP11NC Denne skærm afvikler 2 film. Skærmen er en Touchskærm og der kan skiftes mellem de 2 film via de 2 grafiske touchknapper i bunden af skærmens aktive synsfelt. Skærmen opstarter automatisk med indhold og er klar til brug. 3. POWERPOINT-SKÆRM (LOKALT INDHOLD) Skærm: Monitor 22 Wide NEC AS221WM, 1000:1, 300cdm2, 5ms, 1680x1050 PC: FLYTECH KPC7/C36, Intel Atom 1.6GHz, 1GB, 160GB SATA Denne skærm opstarter ikke indholdet automatisk. Den udstillingsansvarlige på udstillingsstedet skal selv opstarte den ønskede powerpoint og sætte afspilningen til full screen/fuld skærm samt loop/løkke. Udstillingsstedet skal ligeledes selv sørge for indhold til denne skærm. Powerpoint tilrettelægges til skærmens format 1680x1050 pixel som indstilles i powerpoint programmet når showet oprettes/programmeres. Ligeledes skal den der laver powerpointen sørge for at showet automatisk skifter slide efter x-antal sekunder samt at showet kører i loop/løkke. Dette SKAL indstilles i Powerpoint programmet på udstillingsstedets egen PC. PC en i udstillingen har kun en power-point PLAYER, som udelukkende kan afvikle powerpointen men ikke redigere i den. 4. FBB-SKÆRM Skærm: Monitor 22 Wide NEC AS221WM, 1000:1, 300cdm2, 5ms, 1680x1050 PC: FLYTECH KPC7/C36, Intel Atom 1.6GHz, 1GB, 160GB SATA, Wireless LAN Tastatur: Cherry Slim-line sort m. trackball, DK USB Denne skærm afvikler et website og kræver internetopkobling. PC en er udstyret med wireless LAN. Skærmen er ikke udstyret med touch og den besøgende skal interagere med websitet vha den integrerede tastatur med indbygget trackball (form for mus). Skærmen opstarter automatisk med indhold og er klar til brug.

6 ADGANG TIL HARDWARE VIA AFTAGELIGE SKILLEVÆGGE Aftagelig skillevæg vha Ringers Patent Aftagelig skillevæg vha Ringers Patent Aftagelig skillevæg vha Ringers Patent Aftagelig skillevæg vha Ringers Patent Ringers patent

7 BUG-OPSTILLINGSVEJLEDNING (SE OGSÅ FOTOS PÅ NÆSTE SIDE) 1. Banneret lægges plant på et rent underlag med printet nedad, og de to rør stikkes ind i bannerets løbegange i top og bund (sørg for at have rene fingre, når banneret håndteres). [Model med BUG-spotlight: Røret med den påsvejsede flange og pinolskrue placeres i den øversteløbegang, og flangen skal vende nedad!] 2-4. De to ben (ét højre- og ét venstreben) monteres i hver sin ende af røret i den nederste løbegang. Benenes små korte, påsvejsede stænger føres ind i røret. Se fotos for højre- og venstreben! De lange stænger med aluminiumssamleprofilet monteres på benene - sørg for at benene kommer helt op i profilet! Sørg for at BUG-logoet vendes fremad (ind mod bagsiden af banneret) Den øverste del af banneret løftes op og holdes fast mens de små ombuk på de lange stænger føres ind i røret i den øverste løbegang - en side ad gangen. De lange stænger vil danne en spændstig bue ved denne montage. 9. BUG rejses op og placeres, og benenes højde justeres på fjedrene/stilleskuerne. [Model med BUG-spotlight: Pinolskrue i toprøret spændes, så toprøret ikke kan dreje rundt, når spot en monteres. Flangen på røret skal være parallel med banneret. Spot en monteres som vist på billedet nedenfor - position kan evt. justeres ved at løsne pinolskruen og dreje røret lidt.] DEMONTERING I præcis omvendt rækkefølge!! Eventuelle spørgsmål kan rettes til os på Yderligere info på God fornøjelse! Kvorning design & kommunikation Magstræde København K tel fax kvorning@kvorning.dk

8 Model med spot: Husk rør med flange placeres i i øverste løbegang Model med spot: Spot monteres efter fastgørelse af toprøret BUGSYSTEMS.COM

9 Forstadens stramme planlægning har skabt unikke mønstre i landskabet de kan indgå i bevarings-vurderingen. Gladsaxe. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Huse med en særlig, lokal byggetradition har arkitektonisk værdi. Kerteminde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Raadvad i Lyngby rummer stor kulturhistorisk værdi med fabrikker og arbejderboliger. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Almuens arvesølv i Rudersdal. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Bedre Byggeskik i Holbæk. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Velfærdsdrømme i Rødovre. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Beboerne har lagt kræfter i Stadils historiske huse. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Udsigt over industribyen Frederiksværk. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk, Nicolai Perjesi. Nyt liv i den fredede bakelitfabrik NJ Plast i Københavns nordvestkvarter. Foto: Tetris. Udstillingen er et led i Realdania og Kulturarvsstyrelsens femårige indsats Bygningskultur 2015, der bidrager til øget opmærksomhed på Danmarks bygningskulturarv. Det sker ved at vurdere og beskrive de fredede bygningers bærende værdier og ved at skabe ny viden, nye netværk og nye værktøjer til kommuner og ejere, der ønsker at sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder. Fordi en synlig og velbevaret bygningskultur bidrager til øget livskvalitet. Fordi kulturarven fortæller historier og tilføjer sjæl og atmosfære til vores omgivelser. Og fordi historiske huse og kulturmiljøer kan være et trækplaster for turister, nye borgere og virksomheder. Skal vi udnytte kulturarvens potentialer, kræver det, at vi gør en indsats for at bevare, anvende og udvikle bygningerne. At gennemgå landets fredede bygninger At inspirere kommuner og ejeres arbejde med at sikre bevaringsværdige bygninger og helheder. Læs mere på Købstæder, landsbyer og rækkehuskvarterer er eksempler på bebyggede strukturer eller helheder. Når de kortlægges ser man på: Dominerende træk: Eksempelvis markante bygninger, monumenter eller byrum, der fremtræder særlig karakteristisk for et område. Bebyggelsesmønstre: Eksempelvis matrikelstrukturer, vejnet eller stiforløb. Elementer i bebyggelsen: Eksempelvis detaljer i gaderummet, en særlig markant husrække eller en helstøbt række af allétræer. Bevaringsværdige bygninger er ikke et spørgsmål om pænt eller grimt, men om de kvaliteter, der knytter sig til bygningerne. Når de kortlægges ser man på: Arkitektonisk værdi: Her ser man bla. på husets proportioner, materialevalg og detaljers bearbejdning. Ikke kun arkitekttegnede bygninger har arkitektonisk værdi. Kulturhistorisk værdi: Er huset et godt eksempel på en lokal tradition, eller har det en særlig historisk betydning? Miljømæssig værdi: Bidrager bygningen positivt til omgivelserne og til at understrege eller give området et særligt præg? Originalitet: Her er fokus på, om bygningens oprindelige udtryk er bevaret. Tilstand: Husets vedligeholdelsesstand indgår også i den samlede vurdering. Ydmyge husmandssteder og storslåede herregårde vidner om en vigtig del af dansk kultur. I Sønderjylland trækker den rlængede gård grænsen mellem det danske og det tyske, mens solide materialer på Fyn vidner om driftige landmænd med gode jorde. I dag har vi på landsplan under 100 rlængede gårde med stråtag tilbage, og kun få kommuner har kortlagt kulturarven i det åbne land. Har din kommune husket arvesølvet? Op mod huse er inspireret af Bedre Byggeskikbevægelsen. Bedre Byggeskik var en særlig dansk bevægelse, hvor arkitekter, bygmestre og bygherrer nyfortolkede dansk byggetradition med vægt på enkelthed, harmoni og gedigne materialer. Bevægelsens storhedstid strakte sig fra 1918 og omkring 40 år frem, men dens huse er stadig nogle af de mest eftertragtede. Hvor er de bedste bygninger i din kommune? Efter 2. Verdenskrig handlede visionen om velfærdssamfundet om lige livsvilkår for alle. Manglen på boliger og byggematerialer tvang arkitekter og ingeniører til at sprænge rammerne for traditionelt byggeri og tænke helt nyt. I dag er de første af velfærdsforstadens bygninger erklæret bevaringsværdige. Hvor kommer drømmene til syne i din kommune? Vidste du, at 82 procent af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier? Det ved borgerne i den lille by Stadil i Ringkøbing-Skjern. De har købt folkeaktier for at sikre en af byens mest betydningsfulde bygninger. Bygningen husede oprindeligt familien Mortensens cykelsmed og købmandsforretning og var vigtig for livet i Stadil. I dag er Mortensens bygning bevaret og fungerer som udlejningsbolig til nye beboere i landsbyen. Vidste du, at 83 procent af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ture, ferier og ud ugter? I Halsnæs Kommune har man derfor en vision om, at Frederiksværks industrielle kulturmiljø skal spille hovedrollen for bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Både den aktive stålindustri såvel som byens militære anlæg fra 1700 tallet rummer oplevelser for danske og internationale besøgende. Vidste du, at 55 procent af danske virksomheder mener, at kulturarven er vigtig for deres virksomhed? Flere og ere virksomheder vælger derfor steder med sjæl, når de skal bosætte sig. I Københavns Nordvest kvarter er en funktionalistisk fabriksbygning udviklet til et attraktivt lejemål for moderne private virksomheder. Den fredede bakelitfabrik tiltrækker i dag nyt liv på grund af sine unikke arkitektoniske kvaliteter og kulturhistorie I København vidner det fredede skur i Krystalgade om unikke landevindinger for sundhed og hygiejne. Foto: Nanna Uhrbrand. Danske herregårde er imponerende bygningsværker i fantastiske landskaber. Hovedhuse, hølofter og haver fortæller historier. Engelsholm. Foto: Realdania. Også moderne bygninger kan fredes. Aarhus Rådhus blev i 1994 fredet på grund af dets enestående arkitektur. Foto: Stinne Vallø Ertmann. Historiske huse skaber en særlig atmosfære og oplevelse. Roskilde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Det kræver en særlig viden at sikre værdien ved et historisk hus. Gaderække i København. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Ofte opstår der særlige fællesskaber omkring historiske miljøer. Sofiebadet i København. Foto: Susanne Mertz. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. I 1918 blev det første gang muligt at sikre de bedste bygningsanlæg for fremtiden ved at frede dem. I dag omfatter fredede bygninger alt fra små, ydmyge skure til prægtige herregårde, knejsende fyrtårne, funktionelle fabrikker og hverdagens etagehuse. Når en bygning bliver fredet, er det fordi, den er en væsentlig repræsentant for en samfundsudvikling, eller fordi den er et unikt, arkitektonisk værk. Som udgangspunkt skal bygningen være mindst 50 år gammel, før den kan fredes, men yngre bygninger kan komme i betragtning, hvis de rummer unikke kvaliteter. En fredning omfatter hele bygningen både ude og inde. Fredede bygninger udpeges ud fra et nationalt hensyn. Kulturarvsstyrelsen er myndighed. Bygninger med højest værdi vil ofte være fredede bygninger eller folkekirker. Bygningerne 2-4 er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie eller placering i landskabet er særligt umistelige for en helhed og skal sikres gennem planlægning. Bygningerne 5-6 er jævne pæne bygninger eller bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. De vil sjældent få bevaringsstatus. Bygningerne 7-9 er ofte bygninger uden et særligt arkitektonisk udtryk eller væsentlig historisk betydning. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche Fredet bygning Bevaringsværdig bygning SAVE-værdi 1. Høj bevaringsvurdering. SAVE-værdi 2. Høj bevaringsvurdering. SAVE-værdi 3. Høj bevaringsvurdering. SAVE-værdi 4. Middel bevaringsvurdering. SAVE-værdi 5. Middel bevaringsvurdering. SAVE-værdi 6. Middel bevaringsvurdering. SAVE-værdi 7. Lav bevaringsvurdering. SAVE-værdi 8. Lav bevaringsvurdering. SAVE-værdi 9. Lav bevaringsvurdering. Bygning uden selvstændig SAVE-værdi. Bygningen er ikke fredet og ikke bevaringsvurderet Bygninger er automatisk fredet, hvis de er opført før reformationen i Middelalderhus i Kalundborg. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Bindingsværk fra 1600-årene er et eksempel på den detaljerigdom, som de fredede bygninger ofte rummer. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Trapper, etageadskillelser, materialer og overflader kan være omfattet af en fredning. Aarhus Rådhus. Foto: Seier+Seier. I 2007 blev det muligt at frede landskabsarkitektoniskeværker så som mølledam og anlagte vandløb ved en mølle. Foto: Kulturarvsstyrelsen. De fleste ejere er stolte over at eje en historisk bygning, som også har en betydning for lokalområdet. Nysted. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Kulturarvsstyrelsens medarbejdere rejser rundt og besøger alle bygninger, der er fredet før 1990, for at vurdere og beskrive fredningsværdierne. Fredningsværdierne er selve grundlaget for, at bygningerne er fredet. Ved de ældre fredninger er beskrivelserne ofte mangelfulde, og der er i dag behov for at få et bedre overblik over bygningernes tilstand og deres fredningsværdier. Danmarks fredede bygninger udgør en vigtig del af vores kulturarv og fælles historie. Det er første gang i bygningsfredningens historie, at Kulturarvsstyrelsen foretager en omfattende og systematisk gennemgang af de fredede bygninger. Når fredningsgennemgangen kommer på besøg i de fredede bygninger, vurderer og beskriver Kulturarvsstyrelsen bygningens miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i et samlet fredningsdokument. Ejeren får dokumentet og får desuden tilbudt en gratis, vejledende handlingsplan for bygningens fremtidige vedligehold. Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af national betydning. Staten (Kulturarvsstyrelsen) er administrator og myndighed og kan yde tilskud til ejerne. Fredningen omfatter hele bygningen, både ude og inde. Fredningen er tinglyst på ejendommen. Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af lokal eller regional betydning. Kommunen er både myndighed og administrator og kan yde tilskud til ejerne. Udpegningen omfatter kun bygningens ydre dele og miljøer. Er udpeget i kommune- eller lokalplan. Nogle huse er udtænkt med rige detaljer, mens andre bevidst er gjort enkle. Hver hustype er noget særligt, og derfor er det vigtigt, at man tænker sig om, når man sætter i stand og bygger om. Vælger man løsninger, der ikke passer til bygningen, går bevaringsværdierne tabt. Med den rette viden og en helhjertet indsats, har man til gengæld et stykke helt unikt kulturarv. Spørg din kommune, hvis du er i tvivl. Før var det et smukt Bedre Byggeskikshus. Foto: Torben Lindegaard Jensen. Efter en hårdhændet restaurering er værdierne tabt! Foto: Torben Lindegaard Jensen Miljøer som fiskerlejer, landsbyer eller indkøbscentre skal også bevares. Her Rødovre Centrum. Foto: Anne Prytz Schaldemose. På havnen kan både moler, banespor og bygninger være bevaringsværdige. Ærø Havn. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Når et helt kvarter er bevaringsværdigt, følger der tit regler for bl.a. belægning og beplantning. Elementbyen i Lyngby. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Nordkraft i Aalborg. Foto Morten Pedersen. Papirfabrikken i Silkeborg. Foto Heine Pedersen. Spinderihallerne i Vejle. Foto Realdania. Bevaringsværdige bygninger og helheder er kommunernes ansvar. Kommunerne spiller dermed en vigtig rolle for Danmarks kulturarv. Selvom eksperter skønner, at mere end bygninger og helheder har unikke værdier, der bør sikres, er det kun omkring 1/3, der i dag har status som bevaringsværdige. Kommunerne har derfor en vigtig opgave i at kortlægge og sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder både i byen og det åbne land. Når en bygning eller et større område vurderes som bevaringsværdigt, er det fordi, stedet rummer særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie på lokalt eller regionalt plan. Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, gælder det kun bygningens ydre med facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene. Kommunerne kan også udpege bevaringsværdige helheder så som en husrække, et gadeforløb, et torv eller et helt kvarter. Bygningsfredningsloven træder i Kulturarvsstyrelsen og Realdania kraft. Loven rummer mulighed udnævner Haderslev, Hvidovre, for to slags fredninger; klasse A Hjørring og Aalborg kommuner som omfattede hele bygningen, til Kulturarvskommuner. De og klasse B, der i praksis afprøver nye veje til at sikre kulturarven gennem planlægning. omhandlede bygningens gadefacade. Amterne nedlægges, og kommunerne får nu hele ansvaret for de Fredningsstyrelsen oprettes med personale overtaget fra bl.a. bevaringsværdige bygninger, Nationalmuseet og Miljøministeriet til at varetage administratio- både i byen og på landet. nen af fredningsloven. Kommunerne Mariagerfjord, Halsnæs, Vordingborg, Ærø, A og B fredningerne afskaffes Langeland, Faaborg-Midtfyn ved lov. Herefter ndes kun og Svendborg udnævnes til én type bygningsfredning, som Kulturarvskommuner. omfatter hele bygningen ude som inde. Bygningsfredningsloven ændres, så selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes. Arbejdet med at kortlægge de danske kommuners kulturarv er allerede i gang. Fra Realdania og Kulturarvsstyrelsen kan kommunerne få støtte til at lancerer det koordinerede samle og formidle denne viden i initiativ Bygningskultur 2015 i atlas. Der udgives 90 atlas, der samarbejde med KL, Foreningen sammen dækker 75 af de gamle Bevaringsværdige Bygninger, kommuner. Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur og en række andre aktører. Loven får et kapitel om bevaringsværdige bygninger, som kommunerne og amterne skal administrere. Samtidig sænkes aldersgrænsen for, hvornår en bygning kan opnå fredning fra 100 til 50 år. Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven? I Aalborg sætter man derfor fokus på blandt andet industriarven. Her er Nordkraft et af Danmarks mest imponerende elværker omdannet til Limfjordens kulturmekka for musik, kunst og idræt. Siden sommeren 2009 har stedet dannet ramme for et væld af aktiviteter og events, og kraftcentret er på rekordtid blevet en velbesøgt attraktion. Vidste du, at 71 procent af danskerne mener, at kulturarven kan støtte lokal udvikling? Det ved man i Silkeborg, hvor den gamle papirfabrik fra 1844 lever videre med helt nyt indhold. Nu som ramme om blandt andet biograf, hotel, restaurant og højskole. Med nyt indhold og bevarelse af det industrielle udtryk, bidrager stedet i dag til at skabe liv i Silkeborgs centrale byområde og til at skabe synergi mellem forskellige miljøer. Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at kulturarv skaber lokal identitet? I Vejle ser man tendensen. Her er det gamle bomuldsspinderi genåbnet som Danmarks største Center for Kultur og Erhverv. Stedet fortæller historien om forvandlingen af den lille provinskøbstad til en driftig industriby og viser, hvordan et nyt samlingspunkt tager form i historiske rammer. I dag fylder kulturinstitutioner og kreative erhverv hallerne med nyt liv. RÆKKEFØLGE PÅ BUGS STEDER MED SJÆL UDSTILLINGEN STEDER MED SJÆL FORTÆL- LER, HVORDAN OG HVORFOR VI SIKRER VORES KULTURARV I DANMARK OG REJSER SPØRGSMÅLET: HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? GIV DIN MENING TIL KENDE OG STEM PÅ DIN KOMMUNES STEDER MED SJÆL. ARVEN SKAL FREMTIDSSIKRES HVORFOR? FREDEDE BYGNINGER FORTÆLLER DANMARKSHISTORIER STRÅTÆKTE BONDEGÅRDE, RÅ FABRIKS- HALLER OG MODERNISTISKE VILLAER. LISTEN OVER FREDEDE BYGNINGER TÆLLER OMKRING 9.000, OG VARIATIONEN ER STOR. HVAD FREDER VI? GENNEMGANG AF LANDETS FREDEDE BYGNINGER FREM TIL 2015 SKAL DANMARKS FREDEDE BYGNINGER GENNEMGÅS OG BESKRIVES. FORMÅLET ER AT FÅ MERE VIDEN OM DE ARKITEKTONISKE OG KULTURHISTORISKE VÆRDIER BAG FREDNINGERNE. DE FREDEDE BYGNINGER SES EFTER I SØMMENE HISTORISK BEGIVENHED BEVARINGSVÆRDIER PÅ VEJ MOD ET OVERBLIK I 1997 FIK KOMMUNERNE MULIGHED FOR AT UDPEGE BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER OG HELHEDER FOR AT SIKRE SMUKKE ATTRAKTIVE BYER OG LANDSBYER OG FOR AT SIKRE DE HISTORIER, DER PRÆGER OMGIVELSERNE. I STORE DELE AF LANDET MANGLER DER DOG STADIG DET FULDE OVERBLIK OVER VÆRDIERNE. DERFOR HAR BYGNINGSKULTUR 2015 TO HOVEDOPGAVER DET SKER HVAD BEVARER VI? BÅDE HUSE OG HELHEDER HAR VÆRDI FØR EN KOMMUNE KAN LEVE OP TIL SINE FORPLIGTIGELSER OG SIKRE BYGNINGS- KULTURARVEN, MÅ VÆRDIERNE KORTLÆGGES I HELE KOMMUNEN. MANGE STEDER SER MAN BÅDE PÅ HELHEDERNE OG PÅ DE ENKELTE BYGNINGER. HELHEDER BYGNINGER FRA BEVARINGSVÆRDI TIL BEVARINGSVÆRDIG NÅR BEVARINGSVÆRDIERNE SKAL VURDERES, BENYTTER KOMMUNEN OFTE SKALAEN 1-9 OG EN TILHØRENDE FARVEKODE. DE BYGNINGER, DER HAR HØJEST KARAKTER, FÅR TYPISK STATUS SOM BEVARINGSVÆRDIG. FREDET ELLER BEVARINGSVÆRDIG HVAD ER FORSKELLEN? FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER ER DEN MEST SYNLIGE DEL AF VORES KULTURARV. VI BEVÆGER OS BLANDT DEM HVER ENESTE DAG, OG DE ER EN DEL AF VORES FÆLLES IDENTITET. HER ER FORSKELLEN KORT FORTALT. FREDEDE BYGNINGER BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER OG HELHEDER BEVARINGSINDSATSEN I ÅRSTAL KOMMUNERNE LEVERER BILLEDER. HUSE HUSER HISTORIER STEDER MED SJÆL ER IKKE ALTID DE MEST PRANGENDE, MEN DE FORTÆLLER OM DE MENNESKER, DER KOM FØR OS, OG OM FORTIDENS FORMÅEN OG FREMTIDSDRØMME. HUSK ALMUENS ARVESØLV! HVOR ER DE BEDSTE BYGNINGER? HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? KOMMUNERNE LEVERER INDHOLD TIL DENNE PLANCHE. KOMMUNERNE LEVERER INDHOLD TIL DENNE PLANCHE. KOMMUNERNE LEVERER INDHOLD TIL DENNE PLANCHE. KOMMUNERNE LEVERER INDHOLD HØRER ALU-FÆLGE OG VETERANBILER SAMMEN? VIDEN OM VEDLIGEHOLD OG ISTANDSÆT- TELSE AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER ER AFGØRENDE FOR EJERE, DER VIL SIKRE VÆRDIEN AF DERES HUS. FØR EFTER BEVARING OG UDVIKLING GÅR HÅND I HÅND KULTURARV ER VIGTIG FOR DANSKERNE KULTURARV STØTTER DEN LOKALE UDVIKLING KENDER DU DRØMMEN OM VELFÆRDEN? KULTURARV SKABER LOKAL IDENTITET 13. KULTURARVEN ER ET GULDÆG DANSKERNE VIL BO I KULTURARVEN KULTURARV ER VIGTIG FOR TURISMEN ERHVERVSLIVET BRUGER KULTURARVEN

10 PLANLØSNINGER MULIGE OPSTILLINGER AF UDSTILLINGEN SKÆRM SKÆRM 1 SKÆRM 2 SKÆRM 3 Keyboard m. trackball 3849

11 SKÆRM SKÆRM 2 SKÆRM 3 SKÆRM 1 Keyboard m. trackball SKÆRM 4 SKÆRM 2 SKÆRM 3 SKÆRM 1 Keyboard m. trackball 2923

12 SKÆRM 1 SKÆRM 2 SKÆRM 3 SKÆRM 4 Keyboard m. trackball SKÆRM 3 SKÆRM 4 Keyboard m. trackball 1847 SKÆRM 2 SKÆRM SKÆRM 3 SKÆRM 4 SKÆRM 2 Keyboard m. trackball SKÆRM GRUPPER AF 3 ELLER 4 BUG-STATIVER

13 BIG OUTPOST OPSTILLINGSVEJLEDNING (SE OGSÅ TEGNING PÅ NÆSTE SIDE) 1 stk komplet BIG OUTPOST med 2 fliser består af: 2 stk fliser (60x60x8 cm) 1 stk top-rør (T-formet) 1 stk teleskop-stang 1 koblings-bøsning (massiv stål) 4 C-bøjler 2 tynde rør (ca 63 cm lange) 1 banner 60x465 cm 0. Fliserne placeres på den ønskede position lægges oven på hinanden, så center-hullerne er præcist placeret over hinanden. 1. Koblingsbøsningen sættes i flisernes centrale hul den tynde ende ned i hullet. 2. Toprøret skrues i toppen af teleskop-stangen og køres så langt ned som muligt (uden at spænde). Teleskop-stangen med toprør placeres herefter ned over koblingsbøsningen og står lodret. 3. Banneret lægges løst op over teleskop-stangens toprør. 4. De 2 tynde rør stikkes gennem bannerets 2 løbegange stk C-bøjler fastgøres i den nederste flises sidehuller og stikkes ind i rørene i hver side af banneret. OBS: C-bøjlernes længste ben skal ind i flisen - det korte skal ind i røret. 6. Teleskop-stangens lodrette rør drejes rundt, til banneret er strammet pænt op. Teleskopstangen presser toprøret opad. OBS: Stram ikke banneret for meget blot til det er pænt udstrakt. Ret samtidig evt. lidt på C-bøjlerne, så de stikker lige langt ud af flisen i alle hjørner. C-bøjlerne kan hvis det ønskes fæstnes til rørene med en lille sikringsskrue. Det er dog ikke nødvendigt for funktionaliteten. NEDTAGNING I omvendt rækkefølge.

14

15 MÅLTEGNINGER FLIGHTCASE (indendørs) OPSTALT PROFIL PLAN SKÆRM 4 SKÆRM 1 SKÆRM 2 SKÆRM Keyboard m. trackball 2454 PILLS (puder) OPSTALT PROFIL PLAN Ø450

16 BIG OUTPOST (udendørs) BUG (indendørs) PROFIL OPSTALT OPSTALT PROFIL PLAN PLAN (Plus 80 mm v. 2 fliser)

17 HANDLING INSTRUKSER FOR NEDPAKNING 1. Følg opstillingen i modsat rækkefølge. 2. Sørg for at pakke tingene pænt og ordentligt så næste modtager også får en positiv oplevelse mht opstillingen. 3. Der er vedlagt en håndrulle til at filme BUG stativernes rør og ben i passende bundter, så det hele ikke rasler rundt i løsdele nede i bakken. 4. Bannerne oprulles på rør med særlig omhu så de kan holde længe. 5. Husk at gøre fragtmanden opmærksom på, at flightcasen er en del af en udstilling og IKKE bare en transportkasse som kan tåle skrammer! 6. Sørg for at der IKKE sættes klistermærker, adresselabels og tape direkte på flightcasen. Det er svært at få af og giver en dårlig oplevelse for den næste modtager af udstillingen. 7. Adresselabels kan sættes i løse løkker omkring flightcasens håndgreb, så de kan fjernes uden at efterlade synlige spor. 8. Sørg for at udstillingsmanualen følger flightcasen og nedpakkes i denne (øverst).