DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013

Transkript

1 NOVEMBER 214 VANDSAMARBEJDE AALBORG DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 ENDELIG RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionshuset Visionsvej 53 9 Aalborg Danmark TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 214 VANDSAMARBEJDE AALBORG DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 2 VERSION 2 UDGIVELSESDATO 1. november 214 UDARBEJDET NPA KONTROLLERET ANRE GODKENDT ANRE

4

5 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING INDHOLD 1 Indledning 7 2 Tolkning af analyseresultater Kvalitetssikring af analysedata AFV Brunsted kildeplads Dall Villaby kildeplads AFV Engkilden kildeplads AFV Kongshøj kildeplads Visse kildeplads 28 3 Samlet vurdering og anbefalinger AFV Brunsted kildeplads Dall Villaby kildeplads AFV Engkilden kildeplads AFV Kongshøj kildeplads Visse kildeplads Anbefalinger til videre monitering 31 4 Referencer 34 BILAG Bilag A Oversigtskort, boringer Bilag B Nitrat Bilag C Sulfat

6 6 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Bilag D Klorid Bilag E Pesticider Bilag F Analyserapporter

7 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Indledning Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af grundvandsovervågningen i delindsatsområde Aalborg SØ i 213. Overvågningen er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /3/. Delindsatsområde Aalborg SØ omfatter de fem kildepladser AFV Brunsted, Dall Villaby, AFV Engkilden, AFV Kongshøj og Visse. Et oversigtskort omfattende både overvågningsboringer og indvindingsboringer er vedlagt som Bilag A. Overvågningen har omfattet analyser af de 19 boringsindtag anbefalet i /3/. De analyserede boringsindtag fordeler sig med 9 tilknyttet AFV Brunsted kildeplads, 1 tilknyttet Dall Villaby kildeplads, 3 tilknyttet AFV Engkilden kildeplads, 5 tilknyttet AFV Kongshøj kildeplads og 1 tilknyttet Visse kildeplads. I nærværende rapport beskrives for hver kildeplads hovedparametrene nitrat, sulfat og klorid. Hvor det er vurderet relevant, og analysegrundlaget tillader det, er den tidslige udvikling desuden vurderet. Desuden behandles øvrige kritiske boringskontrolparametre og fund af miljøfremmede stoffer. Rapporten afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads samt anbefalinger til næste moniteringsrunde i efteråret 214.

8 8 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Tolkning af analyseresultater 2.1 Kvalitetssikring af analysedata De foreliggende analyseresultater er gennemgået for mulige fejl, og der er udregnet ladningsbalancer for hver analyse. Normalt anses fejl på ladningsbalancen på under 5 % for acceptable. Denne værdi er ikke overskredet i analyserne udført i efteråret 213. Tidligere analyser er kun inddraget til belysning af tidslig koncentrationsudvikling, og bortset fra tidligere overvågningsdata er sådanne ikke kvalitetssikrede. 2.2 AFV Brunsted kildeplads AFV Brunsted kildeplads er repræsenteret ved boringerne DGU-nr (indtag 2, m u.t.), beliggende knap 3 m opstrøms for indvindingsboringerne på kildepladsen, (2 indtag, hhv og m u.t.), beliggende ca. 6 m opstrøms for indvindingsboringerne, (3 indtag, hhv , 5-6 og m u.t.), beliggende godt 1 km opstrøms for indvindingsboringerne i indvindingsoplandet og indenfor Ørnehøj Golfklubs område, (indtag 21,2-27,2 m u.t.), (indtag m u.t.) og (indtag m u.t.), alle tre beliggende nedstrøms for Brunsted Losseplads. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 2.1, der repræsenterer et udsnit af oversigtskortet vedlagt som Bilag A. Det vertikale snit på figur 2.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på AFV Brunsted. Alle boringer er projiceret ind på en linje, hvor nulpunktet er centrum i rækken af indvindingsboringer. Boringsindtag er illustreret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. To indvindingsboringer uden borerapporter (DGU og ) er ikke medtaget på figuren. Det bemærkes, at DGU med tre indtag tidligere har været tilknyttet kildepladsen AFV Engkilden /2/, men nye pejleresultater har vist, at boringen i stedet ligger i oplandet til AFV Brunsted.

9 Kote (m) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Figur 2.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet AFV Brunsted kildeplads. Sort = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213 og grøn = moniteringsfilter analyseret 212. Rød linje angiver områdeafgrænsning (administrative indvindingsoplande). S Brunsted Kildeplads N Omtrentlig afstand (m) -8 Figur 2.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for de udvalgte overvågningsboring i forhold til indvindingsboringerne på AFV Brunsted. Boringernes filterindtag er markeret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke (modificeret efter /3/).

10 Filterdybde (m u.t.) 1 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På AFV Brunsted er der ved seneste analyse påvist nitrat i alle 9 analyserede indtag, men der foreligger ingen overskridelser af drikkevandskravet på 5 mg/l. Højeste målte koncentration i de udvalgte overvågningsboringer er 42 mg/l, som er påvist i det øverste indtag (-3) i umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub. På figur 2.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Nitrat (mg/l) Figur 2.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Det bemærkes, at samtlige filtre i opstrøms boringen indeholder 3-36 mg/l nitrat, som hermed er udbredt til mindst 79 m u.t., hvilket er en relativt stor dybde. Længere nedstrøms påviste overvågningsdata fra /3/, at nitrat ikke er udbredt til så stor dybde i forhold til terræn, men det bemærkes dog, at terrænkoten falder med godt 15 m (jf. figur 2.2). Det samme gælder det nitratfri indtag , som er beliggende indenfor 3 m zonen. Længere mod vest, i retning mod AFV Engkilden, er der nitrat i de to øverste indtag i , men ved analyse i 212 /3/ ikke i det dybeste (78-8 m u.t.). I øvrige boringsindtag ligger nitratniveauet på 2-3 mg/l med en svag tendens til stigende koncentrationer med dybden. Dette kunne indikere en aftagende nitratbelastning fra overfladen. Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de nitratholdige boringsindtag, som er analyseret mere end én gang ses på figur 2.4. Boringsindtagene , , , , og repræsenterer alle det øvre grundvand. Nitratindholdet i disse indtag ser ud til at have været ret konstant siden 199 erne, dog med undtagelse af , og , hvor der er en svagt stigende tendens. I de dybere indtag ser nitratindholdet også ret konstant ud, og der observeres sågar et fald i efter flere års konsistent stigning. Samlet set synes der ikke at være den store udvikling i grundvandets nitratindhold.

11 Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING

12 Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) 12 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Figur 2.4: Tidsserier for nitrat Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold ved seneste analyse lille med et maksimum på 26 mg/l og et minimum på 13 mg/l. På figur 2.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling med maksimalt fald på 1 mg/l og stigning på 3 mg/l siden forrige analyse i 212.

13 Filterdybde (m u.t.) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Sulfat (mg/l) Brunsted Figur 2.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold er meget begrænset med et maksimum på 35 mg/l og et minimum på 2 mg/l. Der ses ingen sammenhæng imellem indtagsdybde og kloridindhold (data ikke vist). Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv det mest dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold. For klorid er der ingen væsentlig tidslig udvikling med maksimalt fald på 1 mg/l og stigning på 1 mg/l siden forrige analyse i Øvrige uorganiske parametre Koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) i grundvandet er uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Der er fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter og/eller klorerede kulbrinteforbindelser (chloroform) i de tre boringsindtag i , samt i , og nedstrøms Brunsted Losseplads. Desuden er pesticidnedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon fundet i En samlet opgørelse over detektioner ved seneste monitering i efteråret 213 ses i tabel 2.1.

14 14 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Tabel 2.1: Detektioner af miljøfremmede stoffer i efteråret 213 Boringsindtag Stof Koncentration (µg/l) Ingen detektioner Desphenylchloridazon, Ingen detektioner BAM, Desethylatrazin,13 Chloroform,13 Atrazin, BAM,62 Desethylatrazin,26 Chloroform, Chloroform, Desphenylchloridazon,47 Chloroform,95 BAM, Desphenylchloridazon,12 Chloroform,14 Desaminodiketometribuzin, Desphenylchloridazon,36 Chloroform,14 Det er tydeligt, at boring er forurenet i hele indtagsintervallet, men det er dog interessant at bemærke, at indtag 2 er mest forurenet, mens der kun er fundet mindre mængder chloroform i indtag 3. Dette indikerer en aftagende belastning med miljøfremmede stoffer fra overfladen ikke mindst med pesticider, idet der blev fundet BAM i indtaget i både 28 og 212. Fundene i , og viser påvirkning af grundvandet nedstrøms Brunsted Losseplads. Pesticider og nedbrydningsprodukter I er der fundet desphenyl-chloridazon, som for første gang er analyseret på dette indtag. Desphenyl-chloridazon er det primære nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet chloridazon, som i perioden er forhandlet i Danmark til anvendelse i rodfrugter, primært roer og rødbeder. Det totale salg er kg aktivstof. Nedbrydningsproduktet har mange lighedspunkter med BAM, idet det er vanskeligere nedbrydeligt og mere mobilt end moderstoffet. Desphenylchloridazon er fundet med høj hyppighed i tyske drikkevandsboringer /4/, men ikke desto mindre indgår det ikke i den nye liste over boringskontrolpesticider (BEK nr. 292 af 26/3/214). Der er som ved tidligere moniteringer i 28 og 212 ikke fundet andre pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringsindtaget. I er der fundet de samme stoffer som i 212 /3/, dvs. BAM og atrazin samt nedbrydningsprodukter heraf. Der er i 213 dog ingen fund af atrazinnedbrydningsproduktet DEIA. Som nævnt ovenfor er der i 213 ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i det øverste boringsindtag.

15 Koncentration (µg/l) Koncentration (µg/l) Koncentration (µg/l) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon er fundet i alle tre boringer nedstrøms Brunsted Losseplads i koncentrationer på hhv.,47 µg/l ( ),,12 µg/l ( ) og,36 µg/l ( ). Der er altså tale om en overskridelse af drikkevandskravet på,1 µg/l i Det bemærkes, at de nærliggende vandforsyningsboringer på AFV Brunsted kildeplads, DGU og blev analyseret for nedbrydningsproduktet i april 213 uden detektioner. Klorerede kulbrinteforbindelser Der foreligger udelukkende detektioner af trichlormethan, populært betegnet chloroform. Dette stof kan dannes naturligt, hvilket er detaljeret beskrevet i /5/. Her foreslås det at anvende,1 µg/l som bagatelgrænse for indhold af trichlormethan i grundvand, idet lavere indhold kan skyldes luftens generelle indhold af stoffet. Hvis koncentrationen ligger i intervallet,1-1 µg/l, foreslås overvågning af koncentrationsudviklingen. Således bør koncentrationsudvikling i indtagene og -2 samt og fortsat følges.,16,14,12,1,8,6,4,2 Tidslig udvikling Tidsserier for detekterede miljøfremmede stoffer i de tre indtag i samt i og ses på hhv. figur 2.6 og figur ,3,25,2,15,1,5,1,8,6,4,2 Atrazin Desethylatrazin Desisopropylatrazin DEIA 2,6-dichlorbenzamid (BAM) Chloroform Atrazin Desethylatrazin Desisopropylatrazin DEIA 2,6-dichlorbenzamid (BAM) Chloroform Atrazin Desethylatrazin Desisopropylatrazin DEIA 2,6-dichlorbenzamid (BAM) Chloroform Figur 2.6: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU nr Med undtagelse af en lille stigning i BAM-koncentrationen i nederste indtag er koncentrationer af samtlige detekterede stoffer faldet siden 212. De to atrazinnedbrydningsprodukter desisopropylatrazin og DEIA er under detektionsgrænsen i alle analyser, og BAM-koncentrationen i øverste indtag ligger nu også under detektionsgrænsen. Dette er ubetinget positivt og tyder på en aftagende belastning af det øvre grundvand, hvor forbuddene imod atrazin og dichlobenil (i hhv og 1997) for alvor begynder at slå igennem. Koncentrationer af chloroform er ligeledes faldet i alle indtag, og niveauerne er fortsat så lave, at der blot anbefales fortsat overvågning.

16 Koncentration (µg/l) Koncentration (µg/l) 16 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213,16,14,12,1,8,6,4, ,16,14,12,1,8,6,4,2 2,6-dichlorbenzamid (BAM) Desphenyl-chloridazon Desamino-diketo-metribuzin Chloroform 2,6-dichlorbenzamid (BAM) Desphenyl-chloridazon Desamino-diketo-metribuzin Chloroform Figur 2.7: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU nr og I er der stigende koncentrationer af BAM og desphenyl-chloridazon, hvor sidstnævnte ved seneste analyse ligger over drikkevandskravet på,1 µg/l. Koncentrationen af dette nedbrydningsprodukt er ligeledes steget betydeligt i , men ligger dog fortsat et godt stykke under grænseværdien. Der er fundet,14 µg/l chloroform i begge boringsindtag, hvilket er så lavt et niveau, at der blot anbefales fortsat overvågning af koncentrationsudviklingen. 2.3 Dall Villaby kildeplads Dall Villaby kildeplads er repræsenteret ved boringen DGU-nr , som imidlertid ligger opstrøms for det administrative indvindingsopland (se Bilag A). Som beskrevet i /1/ har det ikke været muligt at finde egnede moniteringsboringer tættere på indvindingsboringerne. Boringens indtagsdybde er ukendt, men den samlede dybde er 24,4 m, og der må dermed være tale om forholdsvis terrænnært grundvand. Den præcise beliggenhed af boringen ses på figur 2.8. Det vertikale snit på figur 2.9 viser den udvalgte overvågningsboring (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Dall Villaby kildeplads. Alle boringer er projiceret ind på en linje, hvor nulpunktet er centrum i rækken af indvindingsboringer. Boringsindtag er illustreret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. I 212 var grundvandet nitratfrit og med et højt indhold af opløst jern, hvorfor det blev karakteriseret som reduceret til stærkt reduceret /3/. Der er imidlertid sket et distinkt skifte, idet grundvandet i 213 indeholder 27 mg/l nitrat og er stort set iltmættet, dvs. der er tale om oxideret og nitratsårbart grundvand (type A). Denne vandtype svarer langt bedre til, hvad man kunne forvente baseret på boringens ringe dybde. Ud fra beskrevne lagfølger i nærliggende boringer forventes boringen at have indtag i kalk overlejret af få meter sandede glaciale aflejringer.

17 Kote (m) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Figur 2.8: Beliggenhed af overvågningsboringen opstrøms Dall Villaby kildeplads. Sort = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213 og grøn = moniteringsfilter analyseret 212. Rød linje angiver områdeafgrænsning (administrative indvindingsoplande). S N Dall Villaby Kildeplads Omtrentlig afstand (m) Figur 2.9: Vertikalt snit, som viser beliggenhed (indtagsdybde ukendt) for den udvalgte overvågningsboring i forhold til indvindingsboringerne på Dall Villaby kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke (to boringer er ikke pejlet).

18 18 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Det er imidlertid yderst usædvanligt med et så distinkt vandtypeskift indenfor et år. Koncentrationsniveauerne har også ændret sig væsentligt for flere stoffer, som ikke påvirkes af redoxpotentialet, eksempelvis calcium, magnesium, klorid og fluorid 1. Grundvandets kloridindhold er dog fortsat lavt, og der er ingen tegn på saltpåvirkning. Grundvandets kemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk set i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. I 212 blev der ikke fundet pesticider i boringen /3/. I 213 er der udført pesticidanalyser af både Eurofins og ALS, hvor sidstnævnte har inkluderet nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon. Stoffet er ikke detekteret, men ALS har fundet,1 µg/l af glyphosat-nedbrydningsproduktet AMPA, mens Eurofins angiver koncentrationen til under detektionsgrænsen (<,1 µg/l). Ved så lave koncentrationer er resultatet upræcist, men der er sandsynligvis små mængder AMPA i boringen. I 212 blev der detekteret,57 µg/l toluen og,22 µg/l m+p-xylen i boringen, men det blev vurderet, at der med en vis sandsynlighed var tale om falske detektioner /3/, hvorfor der i 213 er udført verifikationsanalyse for BTEXN-komponenter. Disse stoffer er ikke fundet, hvorfor det anses for bekræftet, at detektionerne fra 212 var falske. 2.4 AFV Engkilden kildeplads AFV Engkilden kildeplads er repræsenteret ved boringerne (2 indtag hhv.6-66 og 2-26 m u.t.), beliggende knap 2 m opstrøms for indvindingsboringerne, og (indtag 25-4 m u.t.) ca. 4 m opstrøms. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 2.1, der repræsenterer et udsnit af kortet vedlagt som Bilag A. Det vertikale snit på figur 2.11 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på AFV Engkilden. Alle boringer er projiceret ind på en linje, hvor nulpunktet er centrum i rækken af indvindingsboringer. Boringsindtag er illustreret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. To indvindingsboringer uden borerapporter (DGU og ) er ikke medtaget på figuren. Der er ingen data om indtagsdybde for indvindingsboringen , hvorfor denne på figuren er illustreret med en lukket linje. 1 Det kan ikke helt udelukkes, at der er sket en fejl, så to forskellige boringer er blevet prøvetaget i hhv. 212 og 213.

19 Kote (m) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Figur 2.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet AFV Engkilden kildeplads (bollesignatur). Sort = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213 og grøn = moniteringsfilter analyseret 212. Rød linje angiver områdeafgrænsning (administrative indvindingsoplande). S Engkilden Kildeplads N Omtrentlig afstand (m) -8 Figur 2.11: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for de udvalgte overvågningsboring i forhold til indvindingsboringerne på AFV Engkilden. Boringernes filterindtag er markeret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke (modificeret efter /2/).

20 Filterdybde (m u.t.) 2 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I overvågningsboringerne til AFV Engkilden kildeplads er der påvist nitrat i alle 3 analyserede indtag, men der foreligger ingen overskridelser af drikkevandskravet på 5 mg/l i de udvalgte overvågningsboringer. På grund af et betydeligt nitratindhold i indvindingsboringerne på AFV Engkilden er der stor fokus på grundvandets nitratindhold i oplandet. Eftersom datagrundlaget er begrænset til tre boringsindtag, er der efter aftale med AFV inkluderet rentvandsdata fra de to private vandforsyningsboringer DGU og Beliggenheder fremgår af figur 2.1. Data herfra er i det følgende medtaget ved undersøgelse af nitrat versus dybde samt tidslig udvikling for grundvandets nitratindhold. Der er ingen oplysninger om indtagsdybder for disse boringer, men boringernes samlede dybder er hhv. 15 m og 36,4 m. Seneste pejlede grundvandsspejl i boringerne (ikke i drift) er i Jupiter opgivet til hhv. 1,69 og 25,68 m u.t. På denne baggrund er indtagsdybderne i det følgende estimeret til 1,69-15 m u.t. for og 25,68-36,4 m u.t. for Ved seneste analyse blev der påvist hhv. 58 mg/l (213) og 5,1 mg/l (29) nitrat i boringerne. På figur 2.12 ses det resulterende koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Nitrat (mg/l) Engkilden Figur 2.12: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Det er tydeligt, at de højeste nitratkoncentrationer generelt forekommer i de mest overfladenære indtag, mens koncentrationerne tilsyneladende aftager i mere end 4-5 m dybde. I de øverste boringsindtag, som er placeret ca m u.t., ligger nitratniveauet på mg/l. Koncentrationsniveauerne i det øvre grundvand varierer en del fra sted til sted, men de påviste nitratniveauer er stedvis kritiske, og det kan ikke afvises, at nitratkoncentrationen i det øvre grundvand i de kommende år generelt vil stige yderligere.

21 Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de nitratholdige boringsindtag ses på figur Figur 2.13: Tidsserier for nitrat Der er tendens til stigning i , nederste indtag (-1) i og i den private vandforsyningsboring , mens nitratindholdene i samt i den private vandforsyningsboring synes ret konstante. Det bemærkes, at seneste analyse fra sidstnævnte boring er udført i 29. Datagrundlaget indikerer en tiltagende nitratpåvirkning af det dybe grundvand, mens billedet er mere uklart for boringer med mere terrænnære indtag. Det vurderes fortsat at være påkrævet med en nøje overvågning af grundvandets nitratindhold Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold lille med et maksimum på 28 mg/l og et minimum på 1 mg/l. På figur 2.14 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat.

22 Filterdybde (m u.t.) 22 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Sulfat (mg/l) Engkilden Figur 2.14: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, snarere end pyritoxidation. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold er ret lille med et maksimum på 4 mg/l og et minimum på 23 mg/l. Der er ingen sammenhæng imellem indtagsdybde og kloridindhold (data ikke vist). Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold, og der ses ingen væsentlig tidslig udvikling Øvrige uorganiske parametre Koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) er uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning. Dette gælder dog ikke nitratindholdene i de to private vandforsyningsboringer, der overskrider drikkevandskravet på 5 mg/l (jf. afsnit 2.4.1) Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. I 212 blev pesticid-nedbrydningsproduktet 4-nitrophenol er påvist i i en koncentration på,23 µg/l /3/, men stoffet er ikke genfundet ved analysen i 213. Indtag er, udover de normale boringskontrolpesticider, analyseret for nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon. Der er ingen detektioner af pesticider og nedbrydningsprodukter. Det bemærkes, at der i 29 er fundet,14 µg/l xylener i den private vandforsyningsboring DGU , hvilket er en meget lav

23 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING koncentration i helt overfladenært grundvand og derfor ikke bør give anledning til bekymring. 2.5 AFV Kongshøj kildeplads AFV Kongshøj kildeplads er repræsenteret ved boringerne DGU-nr (øverste indtag 24-3 m u.t.), beliggende ca. 5 m opstrøms for indvindingsboringerne, (øverste indtag m u.t.), beliggende ca. 7 m opstrøms for indvindingsboringerne, og (3 indtag, hhv , og 44-5 m u.t.), beliggende blot ca. 1 m opstrøms for den østligste indvindingsboring. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 2.15, der repræsenterer et udsnit af kortet vedlagt som Bilag A. Figur 2.15: Beliggenhed af boringer tilknyttet AFV Kongshøj kildeplads (rudersignatur). Sort = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213 og grøn = moniteringsfilter analyseret 212. Rød linje angiver områdeafgrænsning (administrative indvindingsoplande). Det vertikale snit på figur 2.16 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på AFV Kongshøj. Alle boringer er projiceret ind på en linje, hvor nulpunktet er centrum i rækken af indvindingsboringer. Boringsindtag er illustreret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke.

24 Filterdybde (m u.t.) Kote (m) 24 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 S Kongshøj Kildeplads Omtrentlig afstand (m) N Figur 2.16: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for de udvalgte overvågningsboringer i forhold til indvindingsboringerne på AFV Kongshøj. Boringernes filterindtag er markeret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke (modificeret efter /2/) Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På AFV Kongshøj kildeplads er der påvist nitrat i 3 ud af 5 analyserede indtag. Der foreligger én overskridelse af drikkevandskravet på 5 mg/l, idet der er fundet 61 mg/l i det øverste indtag i De to boringsindtag uden nitrat har begge top mere end 5 m u.t. På figur 2.17 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Nitrat (mg/l) Kongshøj Figur 2.17: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Nitrat forekommer altså i øverste indtag i alle tre boringer. Overskridelsen af drikkevandskravet er påvist i boringen længst opstrøms, mens den dybeste forekomst af nitrat forekommer tæt på kildepladsen. I sidstnævnte indtag er koncentrationen 37

25 Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) Nitrat (mg/l) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING mg/l. Der er ingen umiddelbare tegn på aftagende nitratbelastning af det øvre grundvand. Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de nitratholdige boringsindtag ses på figur Nitratindholdet varierer en del i , men er senest faldet, og koncentrationsniveauerne er stabile til svagt faldende. Tidsserierne viser således ingen tegn på, at nitratbelastningen af det øvre grundvand er et tiltagende problem, men niveauet bør fortsat moniteres tæt Figur 2.18: Tidsserier for nitrat Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I de fleste boringsindtag er spredningen på grundvandets sulfatindhold begrænset, men i de to dybeste indtag i boring , som begge er saltpåvirkede, medfører indholdet af havsalt stærkt forhøjede sulfatkoncentrationer. På figur 2.19 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Ses der bort fra de saltpåvirkede indtag, indikerer det generelt lave sulfatniveau, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation. Saltvandsproblematikken er nærmere beskrevet i afsnit

26 Filterdybde (m u.t.) Filterdybde (m u.t.) 26 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Sulfat (mg/l) Kongshøj Figur 2.19: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Dette gælder dog ikke de saltpåvirkede boringsindtag, hvor koncentrationerne varierer efter samme mønster som kloridindholdet Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I de fleste af de analyserede boringsindtag er spredningen på grundvandets kloridindhold lille med et maksimum på 38 mg/l og et minimum på 31 mg/l. Grundvandet i de to dybeste indtag i boring indeholder derimod tydeligvis havsalt. Et koncentrations- versus dybdeplot ses på figur 2.2. Klorid (mg/l) Kongshøj Figur 2.2: Koncentrations- versus dybdeplot for klorid De foreliggende data indikerer, at der ved kildepladsen kan forekomme saltholdigt grundvand fra omkring 6 m u.t. I samme dybde sker der ifølge lagfølgebeskrivel-

27 Klorid (mg/l) Klorid (mg/l) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING sen en ændring i kalkens karakter fra slammet skrivekridt til hård kalksten. Ligeledes forhøjede koncentrationer af natrium, sulfat, magnesium og bor bekræfter, at der er tale om havsalt. Ionbytningsgraden ligger i de saltpåvirkede indtag fra,91-1,7, hvilket indikerer, at der er tale om en ret stationær påvirkning, dvs. der er ikke tegn på hverken fremtrængende eller vigende saltvand. Sandsynligheden taler således for, at saltpåvirkningen skyldes diffusiv påvirkning fra dybereliggende salt residualvand. De påviste saltindhold i og ligger langt over drikkevandskravet og gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Tidsserier for klorid ses på figur Figur 2.21: Tidsserier for klorid Kloridindholdene er senest steget i øverste indtag og konstant i nederste indtag, men samlet set er tendensen ret konstant. Dette tyder ligesom ionbytningsgraden på en ret stationær saltvandsgrænse under de nuværende indvindingsforhold Øvrige uorganiske parametre De eneste problematiske koncentrationer af øvrige uorganiske parametre er relateret til indholdet af havsalt i indtagene og -2, hvilket er beskrevet nærmere i /3/ Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet er vedlagt som Bilag E. I 212 blev der ikke fundet pesticider i grundvandet /3/, og de her analyserede stoffer er heller ikke fundet i 213. I 213 er imidlertid inkluderet pesticidnedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, som er fundet i i en koncentration på,49 µg/l. Stoffet er ligeledes analyseret i og , men her uden detektioner. Ligesom i 212 er der fundet chloroform i I 213 er koncentrationen,98 µg/l, hvilket er en stigning, men fortsat en så lav koncentration, at stoffet kan være naturligt dannet, jf. /5/. I 212 blev der detekteret,1 µg/l toluen og,4 µg/l

28 28 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 m+p-xylen i , men det blev vurderet, at der kunne være tale om falske detektioner. Dette er bekræftet ved verifikationsanalyse i 213, hvor alle de nævnte BTEX-komponenter er under detektionsgrænsen. 2.6 Visse kildeplads Visse kildeplads er repræsenteret ved overvågningsboringen DGU-nr , som er beliggende i det samlede administrative indvindingsopland (med AFV Kongshøj kildeplads) og 6-7 m opstrøms (sydøst) for indvindingsboringerne. Boringen er placeret umiddelbart nedstrøms for Visse Losseplads. Boringen har indtag m u.t., og med seneste pejlede grundvandsspejl beliggende 23,15 m u.t. er der tale om det helt terrænnære grundvand. Den præcise beliggenhed af boringen ses på figur Figur 2.22: Beliggenhed af boringer tilknyttet Visse kildeplads (stjernesignatur). Sort = indvindingsboring, blå = moniteringsfilter analyseret 213 og grøn = moniteringsfilter analyseret 212. Rød linje angiver områdeafgrænsning (administrative indvindingsoplande). Det vertikale snit på figur 2.23 viser den udvalgte overvågningsboring (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Visse kildeplads. Alle boringer er projiceret ind på en linje, hvor nulpunktet er centrum i rækken af indvindingsboringer. Boringsindtag er illustreret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Grundvandet indeholder 21 mg/l nitrat samt ikke mindre end 21 mg/l sulfat. Kloridindholdet er derimod helt normalt (23 mg/l) og viser ingen tegn på havsaltpåvirkning. Pyritoxidation er derfor umiddelbart den logiske årsag til det høje sulfatindhold, men lagfølgen taget i betragtning (9 m fyld samt oxideret sand over skrivekridt) forekommer dette ikke videre sandsynligt. En alternativ mulighed er, at grundvandskvaliteten er påvirket af opløsning af gips (CaSO 4 2H 2O), som er deponeret på lossepladsen. Dette underbygges af en høj koncentration af opløst calcium i grundvandet. Hverken arsen eller nikkel er forhøjet, hvilket ligeledes gør pyritoxidation til en mindre sandsynlig sulfatkilde.

29 Kote (m) DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING SØ Visse Kildeplads NV Omtrentlig afstand (m) Figur 2.23: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for den udvalgte overvågningsboring i forhold til indvindingsboringerne på Visse kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med åben linje (indtagsdybde ukendt for ) og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke ( ikke pejlet). Grundvandets indhold af bor er ligeledes forhøjet (91 µg/l), om end under drikkevandskravet. Bor kan være en indikatorparameter på perkolatpåvirkning. Med ovennævnte forbehold er grundvandets kemiske sammensætning uproblematisk set i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. Der er ikke udarbejdet tidsserier, men der foreligger en analyse fra 1993, hvor nitratindholdet var 24 mg/l. Data indikerer således, at nitratbelastningen af grundvandet ikke har ændret sig væsentligt i løbet af næsten 2 år. Der er ikke fundet pesticider i boringen, heller ikke nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, som er analyseret i 213. Derimod er der, ligesom i 212, fundet klorerede kulbrinteforbindelser i grundvandet. Disse stoffer har formentlig sin oprindelse i materiale deponeret på lossepladsen. Mere specifikt er der i 213 fundet,85 µg/l chloroform (trichlormethan) og,19 µg/l tetrachlormethan, hvilket er en smule højere end i 212. Som tidligere nævnt kan chloroform være naturligt dannet, men det kan også være et nedbrydningsprodukt af tetrachlormethan, hvilket umiddelbart virker som en mere sandsynlig kilde med den aktuelle beliggenhed nedstrøms en losseplads. I 212 blev der fundet,44 µg/l toluen i boringen. I 213 er der ikke fundet BTEX-komponenter i grundvandet, hvilket tyder på en falsk detektion i 212. Samlet vurderes det, at den tidligere losseplads påvirker grundvandet på lokaliteten med sulfat/calcium og bor, samt mindre mængder organisk stof, herunder tetrachlormethan/trichlormethan. Der er dog tale om så små mængder, at påvirkningen ikke udgør et kvalitetsproblem for grundvandet.

30 3 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Samlet vurdering og anbefalinger I det følgende er der givet en kort opsamling af de vandkemiske tolkninger baseret på grundvandsovervågningen for hver enkelt kildeplads. For et samlet overblik over boringerne i delindsatsområdet henvises der til Bilag A. 3.1 AFV Brunsted kildeplads Der er konstateret nitratbelastet grundvand til stor dybde umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub, men den dybe påvirkning kan ikke spores i nedstrøms boringer. Generelt forekommer nitrat indtil omkring 6 m u.t., svarende til at de øverste 3-4 m under grundvandsspejlet typisk er nitratpåvirket. Generelt indikerer de foreliggende data en ret konstant nitratbelastning af det øvre grundvand. Den uorganiske vandkemi er i øvrigt uproblematisk. Der er tidligere fundet BAM, atrazin og nedbrydningsprodukter heraf samt chloroform i alle tre indtag i den nitratbelastede boring nedstrøms golfklubben, men ved seneste monitering er der ikke detekteret pesticider eller nedbrydningsprodukter i øverste indtag, hvilket tyder på en aftagende pesticidbelastning af det øvre grundvand. Der foreligger ligeledes fund af pesticider og chloroform i tre boringer nedstrøms Brunsted Losseplads. Nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, som ikke indgår i boringskontrolpesticiderne, er fundet i alle tre boringer med et maksimum på,12 µg/l. Dette stof er dog ikke fundet i de to østligste indvindingsboringer på kildepladsen. 3.2 Dall Villaby kildeplads Moniteringsboringen ligger opstrøms for det administrative indvindingsopland til kildepladsen. I 212 blev der konstateret reduceret og nitratfrit grundvand i det ellers ret overfladenære og ubeskyttede grundvandsmagasin, men i 213 indeholder boringen grundvand med 27 mg/l nitrat. Der er ingen umiddelbar forklaring på dette distinkte vandtypeskift, der også omfatter ikke redoxfølsomme parametre som calcium, magnesium, klorid og fluorid. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk. I 213 inkluderer pesticidanalyserne nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, som ikke er detekteret. Der er udført dobbeltanalyser for alle boringskontrolpesticiderne, og ALS har fundet glyphosatnedbrydningsproduktet AMPA på detektionsgrænsen, mens Eurofins ikke har detekteret stoffet. Dette tyder samlet på, at der er spor af AMPA i grundvandet. Verifikationsanalyser har vist, at detektionerne af BTEX i 212 med stor sandsynlighed var falske positive.

31 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING AFV Engkilden kildeplads De foreliggende data viser tegn på en lidt tiltagende nitratpåvirkning af grundvandet, om end der kun er konstateret overskridelser af drikkevandskravet i to relativt korte private vandforsyningsboringer. Nitrat forekommer helt til 7 m dybde og indtil omkring 6 m under grundvandsspejlet, men det aktuelle koncentrationsniveau ser ud til at aftage betydeligt fra 2-3 m u.t. og nedefter. Grundvandskvaliteten er i øvrigt uproblematisk. Alle tre boringsindtag er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter, idet desuden er analyseret for desphenylchloridazon. Der er ingen detektioner, og fundet af pesticid-nedbrydningsproduktet 4-nitrophenol i boring i 212 kan således ikke verificeres. 3.4 AFV Kongshøj kildeplads Der er konstateret nitrat i det øvre grundvand indtil omkring 5 m u.t. Eneste overskridelse af drikkevandskravet forekommer ca. 7 m opstrøms for kildepladsen. Data indikerer et ret stabilt og muligvis svagt faldende nitratindhold i det øvre grundvand, men der er ingen klar tendens i den dybdemæssige udbredelse. De to dybeste indtag i boring er påvirkede af havsalt i et omfang, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Saltindholdet ser ud til at være ret konstant, men bør - ikke mindst pga. den kildepladsnære beliggenhed - fortsat overvåges. I 212 blev der ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsboringerne. I 213 er analyse for nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon inkluderet i de mest terrænnære boringsindtag. Der er fundet,49 µg/l i , mens stoffet ikke er detekteret i og Ligesom i 212 er der fundet chlorofom i , idet koncentrationen er steget, men fortsat dog er så lav, at stoffet kan være naturligt dannet. Fundene i 212 af BTEX i kan ikke verificeres i 213 og var sandsynligvis falske positive. 3.5 Visse kildeplads Oplandet til Visse kildeplads er repræsenteret ved en enkelt boring, der ligger umiddelbart nedstrøms for den tidligere losseplads. Der er nitrat i det øvre grundvand, men koncentrationen ligger stabilt på 2-25 mg/l. Forhøjet sulfat, calcium og bor vurderes at være et resultat af udsivning fra lossepladsen, og det samme gælder små mængder organisk stof og klorerede kulbrinter. Fundet af toluen i 212 kan ikke verificeres og var sandsynligvis en falsk positiv. Der er ikke fundet pesticider og/eller nedbrydningsprodukter i boringen, og der er i øvrigt ingen tegn på væsentlig påvirkning af grundvandskvaliteten. 3.6 Anbefalinger til videre monitering Ved udtagning af vandprøverne, bør boringsindtagene forpumpes, indtil ph, temperatur, ledningsevne og iltindhold (målt i flowcelle) er konstante, og der skal som minimum forpumpes, indtil temperaturen er konstant. I tilfælde af dårlig ydelse (f.eks. indtag ) tørpumpes indtaget, og prøven udtages, så snart vandstanden er steget så meget, at dette lader sig gøre. Delprøven til analyse for metaller skal feltfiltreres igennem et,45 µm filter, enten on-line eller fra en plastsprøjte, som fyldes direkte fra prøveslangen. Filteret skal skylles igennem med grund-

32 32 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 vand, inden prøven filtreres. Det bemærkes, at der enten skal anvendes prøveslange af hård teflon (PTFE), eller også skal prøveslangen skylles igennem mindst 15 minutter, inden prøven udtages. Det foreslås at bibeholde de nuværende overvågningsboringer, samt at der fremover moniteres én gang årligt. Baseret på gennemgangen i afsnit 2 anbefales analyseprogrammet, som er gengivet i tabel 3.1. Det bemærkes, at de foreslåede analyser for efteråret 215 som hovedregel forudsætter, at analyserne i efteråret 214 ikke giver uventede resultater. Såfremt dette er tilfældet, tilpasses analyseprogrammet. I lyset af den senere tids fokus på perfluorerede forbindelser (PFAS) i grundvandet anbefales indtagene , , og desuden analyseret for PFAS.

33 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Tabel 3.1 Anbefalet moniteringsprogram (BK = boringskontrol) Terræn Indtagstop Indtagsbund Anbefalet analyseprogram Indtag XUTM YUTM (m u.t.) (m u.t.) (m u.t.) Kildeplads Tilhørsforhold Efterår 214 Efterår Brunsted AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + sulfid og methan Ingen Brunsted AFV (pejle- og moniteringsboring) BK BK + pesticider + DPC* , Brunsted AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + pesticider + chloroform BK + pesticider + DPC* + chloroform , Brunsted AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + pesticider + chloroform BK + pesticider + DPC* + chloroform , Brunsted AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + pesticider + chloroform BK + pesticider + DPC* + chloroform ,5 21,2 27,2 Brunsted Region Nordjylland (moniteringsboring) BK + pesticider + DPC* + klorerede kulbrinter + PFAS** BK + pesticider + DPC* + chloroform Brunsted Region Nordjylland (moniteringsboring) BK + pesticider + DPC* + klorerede kulbrinter + PFAS** BK + pesticider + DPC* + chloroform , Brunsted Region Nordjylland (moniteringsboring) BK + pesticider + DPC* + klorerede kulbrinter + PFAS** BK + pesticider + DPC* + chloroform , Brunsted AFV (moniteringsboring) BK + sulfid og methan Ingen Ukendt 24,4 Dall Villaby AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + pesticider BK + pesticider + BTEXN , Engkilden Region Nordjylland (moniteringsboring) BK + pesticider + DPC* BK + pesticider Brunsted AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + sulfid og methan Ingen Brunsted AFV (pejle- og moniteringsboring) BK BK + pesticider + DPC* Brunsted AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + pesticider + DPC* BK + pesticider + DPC* , Engkilden AFV (pejle- og moniteringsboring) BK BK , Engkilden AFV (pejle- og moniteringsboring) BK BK + pesticider + DPC* Kongshøj AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + sulfid og methan Ingen Kongshøj AFV (pejle- og moniteringsboring) BK BK + pesticider + DPC* Kongshøj AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + sulfid og methan Ingen Kongshøj AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + DPC* BK + DPC* + BTEXN , Kongshøj AFV (pejle- og moniteringsboring) Ingen BK + sulfid og methan , Kongshøj AFV (pejle- og moniteringsboring) Ingen BK + sulfid og methan , Kongshøj AFV (pejle- og moniteringsboring) BK BK + pesticider + DPC* , Visse AFV (pejle- og moniteringsboring) BK + klorerede kulbrinter + PFAS** BK + DPC* + BTEXN + klorerede kulbrinter *: DPC er en forkortelse for pesticid-nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon **: Perflourerede forbindelser. Analysepakken skal som minimum omfatte PFOS (perfluoroktansulfonsyre) og PFOA (perfluoroktansyre)

34 34 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING Referencer /1/ Grundvandssamarbejdet i Aalborg, Forsyningsvirksomhederne. Delindsatsområde Aalborg SØ. Moniteringsrapport, del 1. COWI, oktober 212. /2/ Aalborg Kommune, Vandforsyningen. Indsatsområde Aalborg SØ - Tilrettelæggelse af grundvandsovervågning. Endelig rapport. April 29. /3/ Grundvandssamarbejdet i Aalborg, Forsyningsvirksomhederne. Delindsatsområde Aalborg SØ. Moniteringsrapport, del 2. Grundvandsovervågning 212. COWI, maj 213. /4/ Miljøstyrelsen, 27. Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 26. /5/ Miljøstyrelsen, 27. Chloroform i grundvand. En kogebog for vandværker for indsatsen overfor chloroform fra naturlige kilder.

35 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Bilag A Oversigtskort, boringer

36 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213

37 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Bilag B Nitrat

38 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213

39 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Bilag C Sulfat

40 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213

41 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Bilag D Klorid

42 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213

43 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Bilag E Pesticider

44 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213

45 DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ. GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 Bilag F Analyserapporter