GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ

Transkript

1

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk JULI 2017 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. AS VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT juli 2017 NPA ANRE MTCH

4

5 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ INDHOLD 1 Indledning 5 2 Analyser udført i 2014 og Kvalitetssikring af analysedata 7 3 Aalborg Vand, Brunsted kildeplads Overvågnings og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Klorerede kulbrinteforbindelser Tidslig udvikling Sammenfatning og anbefalinger 16 4 Dall Villaby kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Sammenfatning og anbefalinger 20 5 Aalborg Vand, Engkilden kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger 27 6 Aalborg Vand, Kongshøj kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer 29

6 4 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger 35 7 Visse kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Sammenfatning og anbefalinger 39 8 Anbefalet moniteringsprogram Referencer 42 BILAG Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Oversigtskort Nitrat Sulfat Klorid Pesticider og nedbrydningsprodukter

7 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Indledning Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af grundvandsovervågningen i delindsatsområde Aalborg SØ i Overvågningen er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/. Delindsatsområde Aalborg SØ omfatter Aalborg Vands tre kildepladser Brunsted, Engkilden og Kongshøj samt kildepladserne til Dall Villaby Vandværk og Visse Vandværk. Et oversigtskort omfattende både overvågningsboringer og indvindingsboringer er vedlagt som Bilag A. Overvågningen har omfattet analyser af de 24 boringsindtag anbefalet i /1/. I nærværende rapport beskrives for hver kildeplads hovedparametrene nitrat, sulfat og klorid. Hvor det er vurderet relevant, og analysegrundlaget tillader det, er den tidslige udvikling desuden vurderet. Desuden behandles øvrige kritiske boringskontrolparametre og fund af miljøfremmede stoffer. Rapporten afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads samt anbefalinger til næste moniteringsrunde i efteråret 2016.

8 6 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Analyser udført i 2014 og 2015 Der blev i /1/ anbefalet prøvetagning og analyse af i alt 24 boringsindtag ved grundvandsovervågningen i delindsatsområde Aalborg SØ i Grundvandsovervågningen i 2015 er udført efter det samme analyseprogram, bortset fra de tre boringer DGU-nr , og , som er beliggende nedstrøms Brunsted Losseplads og tilknyttet Region Nordjylland. De tre boringer er i stedet analyseret af regionen i november Der er enkelte afvigelser i forhold til anbefalingerne for 2015 i /1/. En oversigt ses i tabel 2.1. Tabel 2.1: Grundvandsovervågningsprogram for 2014 og 2015 samt prøvestatus Prøvetaget 2014 Prøvetaget 2015 Boringskontrol Sulfid og methan Kildeplads Boringsindtag Bemærkning JA JA X X JA JA X JA JA X X JA JA X X JA JA X Brunsted JA JA X X JA JA X X JA JA X X JA NEJ X X X X JA NEJ X X X X JA NEJ X X X X JA JA X X Dall Villaby JA JA X JA JA X X Engkilden JA JA X JA JA X JA JA X X JA JA X JA JA X X Kongshøj JA JA X X NEJ JA X Ikke i analyseprogram for NEJ JA X Ikke i analyseprogram for JA JA X Visse JA JA X X Chlorerede alifater Trichlormethan Desphenyl-chloridazon Fluorstoffer

9 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ De analyserede boringsindtag fordeler sig med 12 tilknyttet Aalborg Vands Brunsted kildeplads (7 boringer), 1 tilknyttet Dall Villaby kildeplads, 3 tilknyttet Aalborg Vands Engkilden kildeplads (2 boringer), 7 tilknyttet Aalborg Vands Kongshøj Kildeplads (3 boringer) og 1 tilknyttet Visse Kildeplads. 2.1 Kvalitetssikring af analysedata De foreliggende analyseresultater er gennemgået for mulige fejl, og der er udregnet ladningsbalancer for hver analyse. Normalt anses fejl på ladningsbalancen på under 5 % for acceptable. Denne værdi overskrides i 5 analyser, heraf 4 fra 2015, og en nærmere undersøgelse viser, at problemerne i alle tilfælde skyldes fejlagtige koncentrationer af hydrogencarbonat. En oversigt er givet i tabel 2.2. Eftersom problemerne åbenlyst skydes fejl på en enkelt analyseparameter, er analyseresultaterne anvendt i den videre tolkning, dog med forbehold for eksempelvis udregnede forvitringsgrader, der påvirkes af hydrogencarbonatkoncentrationerne. Tabel 2.2: Analyser med mere end 5 % fejl på ladningsbalancen Indtag Prøvedato Fejl på ladningsbalancen (%) Årsag ,4 For høj hydrogencarbonat (905 mg/l) ,9 For høj hydrogencarbonat (450 mg/l) ,6 For lav hydrogencarbonat (0 mg/l) ,3 For lav hydrogencarbonat (5,9 mg/l) ,7 For lav hydrogencarbonat (3,8 mg/l) Tidligere analyser inddrages kun til belysning af tidslig koncentrationsudvikling, og sådanne analyser er ikke kvalitetssikrede.

10 8 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Brunsted kildeplads Grundvandet på Brunsted Kildeplads er nitratpåvirket, og især umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub forekommer der nitrat til stor dybde. Generelt forekommer der nitrat til ca. 60 m u.t., men ikke over drikkevandskravet. Nitratbelastningen af det øvre grundvand ser ud til at være ret konstant. Nedstrøms Ørnehøj Golfklub og Brunsted Losseplads findes der pesticider og nedbrydningsprodukter samt kloroform i det øvre grundvand, men de foreliggende grundvandsovervågningsdata tyder på, at belastningen er aftagende. 3.1 Overvågnings og indvindingsboringer Brunsted kildeplads er repræsenteret ved boringerne DGU-nr (2 indtag, hhv og m u.t.), beliggende knap 300 m opstrøms for indvindingsboringerne på kildepladsen, (3 indtag, hhv , og m u.t.), beliggende ca. 600 m opstrøms for indvindingsboringerne, (indtag m u.t.) og (3 indtag, hhv , og m u.t.), beliggende hhv. ca. 800 og 1100 m opstrøms for indvindingsboringerne i indvindingsoplandet og indenfor Ørnehøj Golfklubs område, (indtag 21,2-27,2 m u.t.), (indtag m u.t.) og (indtag m u.t.), alle tre beliggende nedstrøms for Brunsted Losseplads. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 3.1. Det vertikale snit på figur 3.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Brunsted kildeplads. Boringsindtag er illustreret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Det bemærkes, at DGU-nr med tre indtag tidligere har været tilknyttet Engkilden kildeplads i grundvandsovervågningen /1/, men nyere pejleresultater har vist, at boringen i stedet ligger i oplandet til Brunsted kildeplads.

11 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 3.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Aalborg Vand, Brunsted kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsboring analyseret Figur 3.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Aalborg Vands Brunsted kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med grå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Alle overvågningsindtagene er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. De dybe indtag , og blev desuden analyseret for sulfid og methan. De 3 boringer nedstrøms Brunsted Losseplads ( , og , som kun blev analyseret i 2014) blev desuden analyseret for chlorerede alifater, PFAS (fluorstof-

12 10 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ fer) og pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon (DPC). Også øverste indtag i blev analyseret for DPC, mens de tre indtag i blev analyseret for trichlormethan (chloroform). 3.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På Brunsted kildeplads er der ved seneste analyse påvist nitrat i 7 af 9 analyserede indtag, men der foreligger ingen overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l. Højeste målte koncentration i de udvalgte overvågningsindtag er 48 mg/l, som er påvist i det øverste indtag (-3) i umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub. På figur 3.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 3.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Det bemærkes, at samtlige indtag i DGU-nr beliggende længst opstrøms indeholder 9,5-48 mg/l nitrat, som hermed er udbredt til mindst 79 m u.t., hvilket er en relativt stor dybde. Nitratindholdet aftager med dybden, og siden 2013 er nitratindholdet faldet betydeligt i det dybeste indtag. Faldet er sammenfaldende med et faldende sulfatindhold samt et stigende grundvandsspejl, men årsagen hertil er ukendt. Længere nedstrøms er nitrat ikke udbredt til så stor dybde i forhold til terræn, men det bemærkes dog, at terrænkoten falder med godt 15 m (jf. figur 3.2). Således er der ikke nitrat i hverken (68-71 m u.t.) eller (60-80 m u.t.), hvor sidstnævnte er beliggende indenfor 300 m zonen. Længere mod vest, i retning mod Engkilden kildeplads, er der nitrat i de to øverste indtag i , mens der aldrig er fundet nitrat i det dybeste (78-80 m u.t.). Der ses således en tydelig tendens til faldende nitratkoncentrationer med dybden, og der findes lidt eller intet nitrat under 60 m dybde. Dette er formentlig et udtryk for, at hovedparten af grundvandet mere end 60 m u.t. generelt er dannet, før landbrugets kvælstofoverskud for alvor begyndte at stige fra slutningen af 1950'erne.

13 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de nitratholdige boringsindtag ses på figur Nitrat (mg/l) /01/90 01/01/93 01/01/96 01/01/99 01/01/02 01/01/05 01/01/08 01/01/11 01/01/14 Nitrat

14 12 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 3.4: Tidsserier for nitrat Boringsindtagene , , , , , og repræsenterer alle det øvre grundvand. Nitratindholdene i boringerne ved Brunsted Losseplads ser ud til at have været let stigende siden 1990 erne, selvom der er begrænsede analysedata. I indtag ses fortsat et stigende nitratindhold, og i er nitratindholdet ligeledes steget siden I har nitratindholdet derimod været faldende i de sidste to år. I de dybere nitratholdige indtag, og -2 er koncentrationerne faldet væsentligt siden 2013, mens niveauerne er ret konstante i Nedstrøms Ørnehøj Golfklub er nitratindholdet i det dybere grundvand aftagende, mens det i øvrigt er ret konstant eller let tiltagende. 3.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold ved seneste analyse lille med et maksimum på 27 mg/l og et minimum på 8 mg/l. På figur 3.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Største udsving er et fald fra 21 mg/l i 2013 til 10 mg/l i 2014 og 2015 i det dybe indtag

15 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 3.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat 3.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold er meget begrænset med et maksimum på 41 mg/l og et minimum på 18 mg/l. Der ses ingen sammenhæng imellem indtagsdybde og kloridindhold (data ikke vist). Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv det mest dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold. For klorid er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Største udsving er i , hvor koncentrationen i øverste indtag er steget fra 35 til 41 mg/l i perioden I samme periode er koncentrationen i dybeste indtag faldet fra 33 til 21 mg/l, mens koncentrationen i mellemste indtag har været stabil. 3.5 Øvrige boringskontrolparametre Koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) i grundvandet er uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning. 3.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E.

16 14 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Der er fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter og/eller klorerede kulbrinteforbindelser (chloroform) i de tre boringsindtag i og desuden i , og nedstrøms Brunsted Losseplads. Pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon er fundet i de tre sidstnævnte boringer samt i En samlet opgørelse over detektioner ved seneste monitering i efteråret 2015 (2014 for , og , som ikke er analyseret i 2015) ses i tabel 3.1. Tabel 3.1: Detektioner af miljøfremmede stoffer ved seneste analyse Boringsindtag Stof Koncentration (µg/l) Ingen detektioner Ingen detektioner Desphenylchloridazon 0, Ingen detektioner Ingen detektioner Chloroform 0,077 2,6-dichlorbenzamid 0, Atrazin 0,011 Desethylatrazin 0,022 Chloroform 0, ,6-dichlorbenzamid 0,012 Chloroform 0,049 Chloroform 0, Desphenylchloridazon 0,051 Desamino-diketo-metribuzin 0,013 2,6-dichlorbenzamid 0, Chloroform 0,18 Desphenylchloridazon 0,22 Chloroform 0, Desphenylchloridazon 0,048 Desamino-diketo-metribuzin 0, Ingen detektioner Det er tydeligt, at boring er forurenet i hele indtagsintervallet, men det er dog interessant at bemærke, at indtag 2 er mest forurenet, mens der kun er fundet mindre mængder BAM og chloroform i indtag 3. Dette indikerer en aftagende belastning med miljøfremmede stoffer fra overfladen ikke mindst hvad angår pesticider. Fundene i , og viser påvirkning af grundvandskvaliteten nedstrøms Brunsted Losseplads. I er der fundet desphenylchloridazon, som for anden gang er analyseret i dette indtag. Koncentrationen er aftaget svagt siden seneste analyse i Desphenylchloridazon er det primære nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet chloridazon, som i perioden er forhandlet i Danmark til anvendelse i rodfrugter, primært roer og rødbeder. Det totale salg er kg aktivstof. Nedbrydningsproduktet har mange lighedspunkter med BAM, idet det er vanskeligere nedbrydeligt og mere mobilt end moderstoffet. Desphenylchloridazon er fundet med høj hyppighed i tyske drikkevandsboringer, men ikke desto mindre indgår det ikke i den nye liste over boringskontrolpesticider (BEK nr. 802 af 01/06/2016). Der er som ved tidligere moniteringer i 2008, 2012 og 2013 ikke fundet andre pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringsindtaget.

17 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ I er der fundet de samme stoffer som i 2013 /1/, dvs. BAM og atrazin samt nedbrydningsprodukter heraf. Der er i 2014 og 2015 dog ingen fund af atrazinnedbrydningsproduktet DEIA. Nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon er i 2014 fundet i alle tre boringer nedstrøms Brunsted Losseplads i koncentrationer på hhv. 0,051 µg/l ( ), 0,22 µg/l ( ) og 0,048 µg/l ( ). Der er altså tale om en overskridelse af drikkevandskravet på 0,1 µg/l i Det bemærkes, at de nærliggende vandforsyningsboringer på Brunsted kildeplads, DGU og blev analyseret specifikt for nedbrydningsproduktet i 2015, og i begge boringer lå koncentrationen under detektionsgrænsen på 0,01 mg/l. 3.7 Klorerede kulbrinteforbindelser Der foreligger udelukkende detektioner af trichlormethan, populært betegnet chloroform. Dette stof kan dannes naturligt, hvilket er detaljeret beskrevet i /3/. I denne reference foreslås det at anvende 0,1 µg/l som bagatelgrænse for indhold af trichlormethan i grundvand, idet lavere indhold kan være naturligt dannet. Hvis koncentrationen ligger i intervallet 0,1-1 µg/l, foreslås overvågning af koncentrationsudviklingen. På den baggrund bør koncentrationsudvikling i indtagene samt og fortsat følges. 3.8 Tidslig udvikling Tidsserier for detekterede miljøfremmede stoffer i de tre indtag i samt i og ses på hhv. figur 3.6 og figur 3.7. Figur 3.6: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU nr I er koncentrationerne af samtlige detekterede stoffer faldet siden 2012, og i 2015 er der ikke detekteret pesticider i det dybe indtag ,

18 16 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ mens koncentrationen af chloroform er faldet betydeligt. I det mest belastede indtag, , er der fortsat fund af atrazin samt nedbrydningsproduktet desisopropylatrazin. BAM er fortsat aftagende. Kun koncentrationsniveauet for chloroform er stabilt. I det øverste indtag er der fundet BAM i 2014 og 2015, hvor stoffet i 2013 lå under detektionsgrænsen. Den overordnede tendens er dog en tydeligt aftagende koncentration. Indholdet af chloroform varierer, men er overordnet set ret stabilt siden Figur 3.7: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU nr og I er der stigende koncentrationer af chloroform, BAM og desphenylchloridazon, hvor sidstnævnte ligger væsentligt over drikkevandskravet på 0,1 µg/l. Koncentrationen af dette nedbrydningsprodukt er ligeledes steget betydeligt i , men ligger dog her fortsat et godt stykke under grænseværdien. Der er fundet 0,15-0,18 µg/l chloroform i boringsindtagene, hvilket er så lavt et niveau, at der blot anbefales fortsat overvågning af koncentrationsudviklingen. 3.9 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitratbelastet grundvand til stor dybde umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub, men påvirkningen af det dybeste grundvand ser ud til at være aftagende. Den dybe påvirkning kan ikke spores i nedstrøms boringer. Generelt forekommer nitrat indtil omkring 60 m u.t., svarende til at de øverste m under grundvandsspejlet typisk er nitratpåvirket. I dette interval ses koncentrationer op til 48 mg/l uden overskridelser af drikkevandskriteriet på 50 mg/l. Generelt indikerer de foreliggende data en ret konstant nitratbelastning af det øvre grundvand. Den uorganiske vandkemi er i øvrigt uproblematisk. Som tidligere er der fundet BAM, atrazin og nedbrydningsprodukter heraf samt chloroform i den nitratbelastede boring nedstrøms golfklubben, men

19 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ faldende koncentrationer af BAM samt atrazin og nedbrydningsprodukter under detektionsgrænsen i øverste indtag tyder på en aftagende pesticidbelastning af det øvre grundvand. Der foreligger ligeledes fund af pesticider og chloroform i tre boringer nedstrøms Brunsted Losseplads. Nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon, som ikke indgår i boringskontrolpesticiderne, er fundet i alle tre boringer med et maksimum på 0,22 µg/l. Desphenylchloridazon er ligeledes fundet i det øverste indtag i boring , som ligger ca. 500 m syd-sydvest for kildepladsen. Nedbrydningsproduktet er dog ikke fundet i de to østligste indvindingsboringer på kildepladsen. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog uden analyse for sulfid og methan i boring og Det anbefales, at der analyseres for desphenylchloridazon i boring og i alle indtag i boring Sidstnævnte boring og boring analyseres også for chloroform og boring analyseres også for BTEXN.

20 18 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Dall Villaby kildeplads Grundvandet på Dall Villaby kildeplads er kun repræsenteret ved én moniteringsboring, som ligger uden for indvindingsoplandet. Her ses et skifte fra reduceret til oxideret vand i de seneste år samt et stigende nitratindhold. Der er ingen pesticider i overvågningsboringen. 4.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Dall Villaby Kildeplads er repræsenteret ved boringen DGU-nr , som imidlertid ligger opstrøms for det administrative indvindingsopland (se Bilag A). Som beskrevet i bl.a. /1/ har det ikke været muligt at finde egnede moniteringsboringer tættere på indvindingsboringerne. Boringens indtagsdybde er ukendt, men den samlede dybde er 24,4 m, og der må dermed være tale om forholdsvis terrænnært grundvand. De tre indvindingsboringer repræsenterer samlet dybdeintervallet m u.t. og indvinder fra ubeskyttet eller stort set ubeskyttet skrivekridt. Den præcise beliggenhed af boringen ses på figur 4.1. Det vertikale snit på figur 4.2 viser den udvalgte overvågningsboring (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Dall Villaby Kildeplads. Boringsindtag er illustreret med åben linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke.

21 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 4.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Dall Villaby kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 4.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Dall Villaby kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med grå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Boringsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Grundvandet var i 2012 nitratfrit med et højt indhold af opløst jern. Siden har der imidlertid været tale om oxideret og nitratholdigt grundvand. Ved seneste analyse i 2015 indeholdt grundvandet 33 mg/l nitrat og var stort set iltmættet,

22 20 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ dvs. der er tale om redoxvandtype A. Denne vandtype svarer til, hvad man kunne forvente baseret på boringens ringe dybde. Ud fra beskrevne lagfølger i nærliggende boringer forventes boringen at have indtag i kalk overlejret af få meter sandede glaciale aflejringer. Grundvandets kloridindhold er fortsat lavt, og der er ingen tegn på saltpåvirkning. Grundvandets kemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk set i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. Tidslig udvikling af nitrat-, sulfatog kloridindholdet i overvågningsboringen ses på figur 4.3. Figur 4.3 Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid. Tidsserierne viser den beskrevne overgang fra reduceret til oxideret grundvand i Siden da har koncentrationer af alle tre parametre været let stigende. I 2014 og 2015 er der blevet udført pesticidanalyser i moniteringsboringen, men der er ingen detektioner. Der er ikke udført pesticidanalyser i vandværkets indvindingsboringer siden 2013, men her blev der fundet små mængder BAM, atrazin og nedbrydningsprodukter i to ud af tre boringer. 4.2 Sammenfatning og anbefalinger Moniteringsboringen ligger opstrøms for det administrative indvindingsopland til kildepladsen. Mellem 2012 og 2013 skiftede vandtypen fra reduceret til oxideret og siden har nitratindholdet været let stigende til 33 mg/l i seneste analyse. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk. Analyser for pesticider i 2014 og 2015 i moniteringsboringen viste ingen fund. Der er ikke udført pesticidanalyser i vandværkets indvindingsboringer siden 2013, men her blev der fundet små mængder BAM samt atrazin og nedbrydningsprodukter i to ud af tre boringer.

23 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen.

24 22 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Engkilden kildeplads Grundvandet på Engkilden kildeplads er kraftigt påvirket af nitrat dybt ned i magasinet, hvor påvirkningen dog aftager fra ca m dybde. Der ses overskridelser af drikkevandskravet, og nitratpåvirkningen er generelt stigende. Der er enkelte fund af pesticider og nedbrydningsstoffer i moniterings- og indvindingsboringer, men i meget små mængder. 5.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Engkilden er repræsenteret ved boringerne (2 indtag hhv og m u.t.), beliggende knap 200 m opstrøms for indvindingsboringerne, og (indtag m u.t.) ca. 400 m opstrøms. Indvindingsboringerne er filtersat i intervallet 6,5-60 m u.t. i stort set ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 5.1. Det vertikale snit på figur 5.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Engkilden kildeplads. Boringsindtag er illustreret med grå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Der er ingen data om indtagsdybde for indvindingsboringen , hvorfor denne på figuren er illustreret med en lukket linje.

25 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 5.1 Beliggenhed af boringer tilknyttet Aalborg Vands kildeplads Engkilden. Blå=indvindingsboring, rød=moniteringsfilter analyseret Figur 5.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Engkilden kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med grå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Indtaget er desuden analyseret for pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon.

26 24 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I overvågningsboringerne til Engkilden kildeplads er der påvist nitrat i alle 5 analyserede indtag. Der foreligger to overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l i de udvalgte overvågningsindtag. På grund af et betydeligt nitratindhold i indvindingsboringerne på Engkilden kildeplads er der stor fokus på grundvandets nitratindhold i oplandet. Eftersom datagrundlaget er begrænset til tre boringsindtag, er der efter aftale med Aalborg Vand inkluderet rentvandsdata fra de to private vandforsyningsboringer DGU og Beliggenheder fremgår af figur 5.1. Data herfra er i det følgende medtaget ved undersøgelse af nitrat versus dybde samt tidslig udvikling for grundvandets nitratindhold. Der er ingen oplysninger om indtagsdybder for disse boringer, men boringernes samlede dybder er hhv. 15 m og 36,4 m. Seneste pejlede grundvandsspejl i boringerne (ikke i drift) er i Jupiter opgivet til hhv. 10,69 og 25,68 m u.t. På denne baggrund er indtagsdybderne i det følgende estimeret til 10,69-15 m u.t. for og 25,68-36,4 m u.t. for Ved seneste analyser i 2016 blev der påvist hhv. 58 mg/l (34.499) og 63 mg/l (34.503) nitrat i boringerne. På figur 5.3 ses det resulterende koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 5.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Det er tydeligt, at de højeste nitratkoncentrationer generelt forekommer i de mest overfladenære indtag, mens koncentrationerne tilsyneladende aftager i mere end ca. 60 m dybde. I de øverste indtag i de to overvågningsboringer, som er placeret ca m u.t., ligger nitratniveauet på mg/l. Koncentrationsniveauerne i det øvre grundvand varierer en del fra sted til sted, men de påviste nitratniveauer ligger i de to private boringer over drikkevandskravet, og

27 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ det kan ikke afvises, at nitratkoncentrationen i det øvre grundvand i de kommende år generelt vil stige yderligere. Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de fem overvågningsindtag ses på figur 5.4. Figur 5.4: Tidsserier for nitrat Nitratindholdene i samt de to indtag i er ret konstante. I er der sket en svag stigning siden 2013, mens koncentrationen synes stabiliseret i Derimod er nitratindholdet i den lidt dybere boring steget kraftigt i 2015 efter at være aftaget i både 2013 og Datagrundlaget indikerer en stedvis tiltagende nitratpåvirkning af det dybe grundvand, mens billedet er mere uklart for boringer med mere terrænnære indtag.

28 26 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Det vurderes fortsat at være påkrævet med en nøje overvågning af grundvandets nitratindhold. 5.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold lille og senest med et maksimum på 17 mg/l og et minimum på 11 mg/l. På figur 5.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Figur 5.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, snarere end pyritoxidation. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. 5.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold er ret lille med et maksimum på 28 mg/l og et minimum på 22 mg/l. På figur 5.6 ses et koncentrations- versus dybdeplot for klorid.

29 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 5.6: Koncentrations- versus dybdeplot for klorid Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold. For klorid ses der ingen væsentlig tidslig udvikling. 5.5 Øvrige boringskontrolparametre Bortset fra overskridelserne af drikkevandskravet for nitrat i de to private vandforsyningsboringer (afsnit 5.2) er koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning. 5.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. I 2014 blev der fundet 0,019 µg/l desphenylchloridazon i I 2015 ligger stoffet under detektionsgrænsen, som imidlertid i denne analyse opgives til 0,02 µg/l. Der er ingen yderligere detektioner af pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsindtagene. I flere af indvindingsboringerne på kildepladsen er der derimod fund af atrazin, MCPA samt nedbrydningsprodukterne DEIA (desethylisopropylatrazin) og BAM (2,6-dichlorbenzamid), dog alle i koncentrationer under drikkevandskravet. 5.7 Sammenfatning og anbefalinger De foreliggende data viser tegn på en stedvis tiltagende nitratpåvirkning af grundvandet, om end der kun er konstateret overskridelser af drikkevandskravet i to relativt korte private vandforsyningsboringer. Nitrat forekommer helt til 70 m dybde og indtil omkring 60 m under grundvandsspejlet, men det aktuelle koncentrationsniveau ser ud til at aftage betydeligt fra m u.t. og nedefter. Grundvandskvaliteten er i øvrigt uproblematisk. Alle tre moniteringsindtag er

30 28 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i 2014 og I blev der fundet 0,019 µg/l desphenylchloridazon i 2014, mens resultatet i 2015 var <0,02 µg/l. I indvindingsboringerne på kildepladsen er der fundet DEIA (desethylisopropylatrazin), BAM (2,6-dichlorbenzamid), atrazin og MCPA, men alle i koncentrationer under drikkevandskravet. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen.

31 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Kongshøj kildeplads På Kongshøj kildeplads er der konstateret nitrat i det øvre grundvand indtil omkring 50 m u.t. Eneste overskridelse af drikkevandskravet forekommer ca. 700 m opstrøms for kildepladsen. Data indikerer et ret stabilt nitratindhold, bortset fra i boringsindtaget , hvor koncentrationen er stigende. Under ca. 50 m u.t. er grundvandet nitratfrit. De to dybeste indtag i boring er påvirkede af havsalt i et omfang, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. I 2015 er der for første gang detektion af pesticidnedbrydningsproduktet DEIA i Der er fundet BAM og DEIA i flere indvindingsboringer, men under drikkevandskravet og generelt i faldende koncentrationer. 6.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Kongshøj er repræsenteret ved boringerne DGU-nr (2 indtag hhv og m u.t.), beliggende ca. 500 m opstrøms for indvindingsboringerne, (2 indtag hhv og m u.t.), beliggende ca. 700 m opstrøms for indvindingsboringerne, og (3 indtag, hhv , og m u.t.), beliggende blot ca. 100 m opstrøms for den østligste indvindingsboring. Alle boringerne har indtag i ubeskyttet skrivekridt. Indvindingsboringerne repræsenterer samlet dybdeintervallet ca m u.t. og indvinder ligeledes fra ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 6.1. Det vertikale snit på figur 6.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Kongshøj kildeplads. Boringsindtag er illustreret med grå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke.

32 30 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 6.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Kongshøj kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 6.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Kongshøj kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med grå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. De dybe boringsindtag og er desuden analyseret for sulfid og methan. For indtaget er pesticidanalyserne suppleret med nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon.

33 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På Kongshøj kildeplads er der påvist nitrat i 3 ud af 7 analyserede indtag. Der foreligger én overskridelse af drikkevandskravet på 50 mg/l, idet der er fundet 58 mg/l i det øverste indtag i De fire boringsindtag uden nitrat har begge top af indtag mere end 48 m u.t. På figur 6.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 6.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Nitrat forekommer altså i øverste indtag i alle tre boringer. Overskridelsen af drikkevandskravet er påvist i boringen længst opstrøms, mens den dybeste forekomst af nitrat findes i overvågningsboringen tæt på kildepladsen. I sidstnævnte indtag er koncentrationen 39 mg/l. Tidslig udvikling i nitrat- og sulfatkoncentrationer for de nitratholdige boringsindtag ses på figur 6.4. Nitratindholdet varierer en del i , men er senest steget, og niveauet bør derfor fortsat moniteres tæt. Koncentrationsniveauerne i de andre boringer er stabile og viser ingen tegn på, at nitratbelastningen af det øvre grundvand er et tiltagende problem.

34 32 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 6.4: Tidsserier for nitrat og sulfat 6.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I de fleste boringsindtag er spredningen på grundvandets sulfatindhold begrænset, men i de to dybeste indtag i boring , som begge er saltpåvirkede, medfører indholdet af havsalt stærkt forhøjede sulfatkoncentrationer. På figur 6.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Ses der bort fra de saltpåvirkede indtag, indikerer det generelt lave sulfatniveau, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation. Saltvandsproblematikken er nærmere beskrevet i afsnit 6.4. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling, se figur 6.4. Dette gælder dog ikke de saltpåvirkede boringsindtag, hvor koncentrationerne varierer efter samme mønster som kloridindholdet.

35 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 6.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat 6.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I de fleste af de analyserede boringsindtag er spredningen på grundvandets kloridindhold relativt lille med et maksimum på 40 mg/l og et minimum på 14 mg/l. Grundvandet i de to dybeste indtag i boring indeholder derimod tydeligvis havsalt. Et koncentrations- versus dybdeplot ses på figur 6.6. Figur 6.6: Koncentrations- versus dybdeplot for klorid De foreliggende data indikerer, at der ved kildepladsen kan forekomme saltholdigt grundvand fra omkring 60 m u.t. I samme dybde sker der ifølge lagfølgebeskrivelsen en ændring i kalkens karakter fra slammet skrivekridt til hård kalk-

36 34 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ sten. Ligeledes forhøjede koncentrationer af natrium, sulfat, magnesium og bor bekræfter, at der er tale om havsalt. Ionbytningsgraden ligger i de saltpåvirkede indtag fra 0,91 0,97, hvilket indikerer, at der er tale om en ret stationær påvirkning, dvs. der er ikke tegn på hverken fremtrængende eller vigende saltvand. Sandsynligheden taler således for, at saltpåvirkningen skyldes diffusiv påvirkning fra dybereliggende salt residualvand. De påviste saltindhold i og ligger langt over drikkevandskravet og gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Tidsserier for klorid for de to saltpåvirkede boringsindtag ses på figur 6.7. Figur 6.7: Tidsserier for klorid Kloridindholdene er konstant i nederste indtag, mens der i 2015 ses et mindre fald i øvre indtag. Den samlede tendens er dog en ret konstant kloridkoncentration. Dette tyder ligesom ionbytningsgraden på en ret stationær saltvandsgrænse under de nuværende indvindingsforhold. 6.5 Øvrige boringskontrolparametre De eneste problematiske koncentrationer af øvrige uorganiske parametre forekommer i indtagene og -2 og er for hovedpartens vedkommende relateret til indholdet af havsalt, hvilket er beskrevet nærmere i /2/. Desuden ses der overskridelse af grænseværdien for arsen i de to indtag på hhv. 23 µg/l og 21 µg/l, og i er der endvidere overskridelse for strontium, hvilket må tilskrives frigivelse fra kalken.

37 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. I 2015 blev der fundet 0,01 µg/l af nedbrydningsproduktet DEIA (desethylsisopropylatrazin) for første gang i øverste indtag i overvågningsboringen I samme indtag blev der i 2013 fundet 0,049 µg/l desphenylchloridazon, men stoffet lå under detektionsgrænsen i Der er ingen yderligere detektioner af pesticider og nedbrydningsprodukter. I indvindingsboringerne derimod, er der fundet både DEIA og BAM (2,6-dichlorbenzamid), men de fleste steder med en nedadgående tendens og altid under drikkevandskravet. 6.7 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitrat i det øvre grundvand indtil omkring 50 m u.t. Eneste overskridelse af drikkevandskravet forekommer ca. 700 m opstrøms for kildepladsen. Data indikerer et ret stabilt nitratindhold, bortset fra i , hvor koncentrationen er stigende. Under ca. 50 m u.t. er grundvandet nitratfrit. De to dybeste indtag i boring er påvirkede af havsalt i et omfang, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Saltindholdet ser ud til at være ret konstant, men bør - ikke mindst pga. den kildepladsnære beliggenhed - fortsat overvåges. I 2015 er der for første gang detekteret DEIA i Der er fundet BAM og nedbrydningsproduktet DEIA i flere indvindingsboringer, dog alle under drikkevandskravet og i faldende koncentrationer. Det anbefales at bibeholde moniteringsprogrammet, dog uden analyse for sulfid og methan i og , men derimod i og Desuden anbefales det, at boring analyseres for BTEXN udover desphenylchloridazon, og at boring analyseres for chloroform.

38 36 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Visse kildeplads Det øvre grundvand i oplandet til Visse kildeplads indeholder mg/l nitrat, men koncentration er konstant. Desuden ses forhøjede indhold af sulfat, calcium, bor, organisk materiale og klorerede kulbrinter i stigende grad, hvilket sandsynligvis skyldes nedsivning fra lossepladsen. Derimod er der ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvandet. 7.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Visse Kildeplads er repræsenteret ved overvågningsboringen DGU-nr , som er beliggende i det samlede administrative indvindingsopland (med Aalborg Vands kildeplads Kongshøj) og m opstrøms (sydøst) for indvindingsboringerne. Boringen er placeret umiddelbart nedstrøms for Visse Losseplads. Boringen har indtag m u.t., og med seneste pejlede grundvandsspejl beliggende 23,15 m u.t. er der tale om det helt terrænnære grundvand. De tre indvindingsboringer repræsenterer samlet dybdeintervallet m u.t. og indvinder fra ubeskyttet skrivekridt. Den præcise beliggenhed af boringen ses på figur 7.1. Det vertikale snit på figur 7.2 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med grå streg.

39 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 7.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Visse kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 7.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Visse kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med grå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med lyseblå bjælke. Boringsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt PFAS (fluorstoffer). Grundvandet indeholder 24 mg/l nitrat samt ikke mindre end 210 mg/l sulfat. Kloridindholdet er derimod helt normalt (23 mg/l) og viser ingen tegn på havsaltpåvirkning. Pyritoxidation er derfor umiddelbart den logiske årsag til det høje

40 38 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ sulfatindhold, men lagfølgen taget i betragtning (9 m fyld samt oxideret sand over skrivekridt), forekommer dette ikke videre sandsynligt. En alternativ mulighed er, at grundvandskvaliteten er påvirket af opløsning af gips (CaSO 4 2H 2O), som er deponeret på lossepladsen. Dette underbygges af en høj koncentration af opløst calcium i grundvandet (200 mg/l). Hverken arsen eller nikkel er forhøjet, hvilket ligeledes gør pyritoxidation til en mindre sandsynlig sulfatkilde. Grundvandets indhold af bor er ligeledes forhøjet (1200 µg/l), hvilket er over drikkevandskravet. Bor kan være en indikatorparameter på perkolatpåvirkning. Med undtagelse af bor viser grundvandets kemiske sammensætning ingen potentielle problemparametre i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. Figur 7.3 viser koncentrationsudviklinger for nitrat, klorid og sulfat igennem de seneste 4 år. Det ses, at der ikke er sket væsentlige udsving i perioden. Der foreligger desuden en nitratanalyse fra 1993, hvor indholdet var 24 mg/l. Data indikerer således, at nitratbelastningen af grundvandet ikke har ændret sig væsentligt i løbet af næsten 25 år. Figur 7.3 Tidsserier for nitrat, klorid og sulfat. Som ved tidligere analyser er der ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringen i 2014 og Derimod er der, ligesom ved tidligere analyser, fundet klorerede kulbrinteforbindelser i grundvandet. Disse stoffer har formentlig sin oprindelse i materiale deponeret på lossepladsen. Mere specifikt er der i 2015 fundet 0,12 µg/l chloroform (trichlormethan) og 0,28 µg/l tetrachlormethan. Den tidslige udvikling er illustreret på figur 7.4. Koncentrationer af begge stofferne er stigende, men stadig betydeligt under drikkevandskravene (1 µg/l for enkeltstoffer). Som tidligere nævnt kan chloroform være naturligt dannet, men det kan også være et ned-

41 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ brydningsprodukt af tetrachlormethan, hvilket umiddelbart virker som en mere sandsynlig kilde med fundene af dette stof samt den aktuelle beliggenhed nedstrøms en losseplads. Samlet vurderes det, at den tidligere losseplads påvirker grundvandet på lokaliteten med sulfat/calcium og bor, samt mindre mængder organiske forbindelser, herunder tetrachlormethan/trichlormethan. Der er dog tale om så små mængder, at påvirkningen ikke udgør et kvalitetsproblem for grundvandet, men idet koncentrationerne er stigende, bør udviklingen fortsat overvåges. Figur 7.4 Tidsserier for chloroform og tetrachlormethan 7.2 Sammenfatning og anbefalinger Oplandet til Visse Kildeplads er repræsenteret ved en enkelt boring, der ligger umiddelbart nedstrøms for den tidligere losseplads. Der er nitrat i det øvre grundvand, men koncentrationen ligger stabilt på mg/l. Forhøjet sulfat, calcium og bor vurderes at være et resultat af udsivning fra lossepladsen, og det samme gælder små mængder organisk stof og klorerede kulbrinter, som dog er stigende. Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringen, og der er i øvrigt ingen tegn på væsentlig påvirkning af grundvandskvaliteten. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen.

42 40 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Anbefalet moniteringsprogram 2016 Det foreslås at bibeholde de nuværende overvågningsboringer, samt at der fremover moniteres én gang årligt. Baseret på den udførte gennemgang anbefales analyseprogrammet, som er gengivet i tabel 8.1. Tabel 8.1 Anbefalet moniteringsprogram 2016 Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Øvrige parametre X X X Desphenylchloridazon X X X Aalborg Vand, Brunsted X Chloroform X Chloroform X Chloroform X Desphenylchloridazon og chloroform X Desphenylchloridazon og chloroform X Desphenylchloridazon og chloroform X BTEXN og chloroform Dall Villaby X BTEXN X Desphenylchloridazon og chloroform Aalborg Vand, Engkilden X X X X X Aalborg Vand, Kongshøj X Desphenylchloridazon og BTEXN X X X X X Chloroform Visse X Chloroform og tetrachlormethan Ved udtagning af vandprøverne, bør boringsindtagene forpumpes, indtil ph, temperatur, ledningsevne og iltindhold (målt i flowcelle) er konstante, og der skal som minimum forpumpes, indtil temperaturen er konstant. I tilfælde af dårlig ydelse (f.eks. indtag ) tørpumpes indtaget, og prøven udtages, så

43 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ snart vandstanden er steget så meget, at dette lader sig gøre. Delprøven til analyse for metaller skal feltfiltreres igennem et 0,45 µm filter, enten on-line eller fra en plastsprøjte, som fyldes direkte fra prøveslangen. Filteret skal skylles igennem med grundvand, inden prøven filtreres. Det bemærkes, at der enten skal anvendes prøveslange af hård teflon (PTFE), eller også skal prøveslangen skylles igennem mindst 15 minutter, inden prøven udtages.

44 42 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Referencer /1/ November 2014, Vandsamarbejde Aalborg. Delindsatsområde Aalborg SØ Grundvandsovervågning Endelig rapport. COWI, 10. november /2/ Grundvandssamarbejdet i Aalborg, Forsyningsvirksomhederne. Delindsatsområde Aalborg SØ. Moniteringsrapport, del 2. Grundvandsovervågning COWI, maj /3/ Miljøstyrelsen, Chloroform i grundvand. En kogebog for vandværker for indsatsen overfor chloroform fra naaturlige kilder.

45 Bilag A Oversigtskort

46

47

48

49 Bilag B Nitrat

50

51

52

53 Bilag C Sulfat

54

55

56

57 Bilag D Klorid

58

59

60

61 Bilag E Pesticider og nedbrydningsprodukter

62

63