GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017

Transkript

1

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A H-2017 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT december 2018 NPA ANRE MRJP

4

5 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP INDHOLD 1 Indledning 3 2 Analyser udført i Kvalitetssikring af analysedata 5 3 Hvorup Syd kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Tidslig udvikling Sammenfatning og anbefalinger 10 4 Nr. Uttrup Vandværk Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Tidslig udvikling Sammenfatning og anbefalinger 18 5 Lindholm Vandværk, Kammerdal Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre 22

6 2 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Miljøfremmede stoffer Tidslig udvikling Sammenfatning og anbefalinger 24 6 Lindholm Vandværk, Voerbjergvej Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Tidslig udvikling Sammenfatning og anbefalinger 34 7 Anbefalet moniteringsprogram Referencer 36 BILAG Bilag A Oversigtskort Bilag B Nitrat Bilag C Sulfat Bilag D Klorid Bilag E Pesticider og nedbrydningsprodukter

7 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Indledning Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af grundvandsovervågningen i indsatsområde Hvorup i Indsatsområde Hvorup omfatter de 3 almene vandværker Nr. Uttrup, Lindholm og Aalborg Vand, kildeplads Hvorup Syd. Lindholm Vandværk har to kildepladser indenfor indsatsplanområdet, Voerbjergvej og Kammerdal, og hertil Vikingvej, som ligger udenfor området. Herudover findes der blot få indvindere i området. Aalborg Kaserne indvandt tidligere i væsentligt omfang og har tidligere indgået i grundvandsovervågningen, men indvindingen her ophørte ved udgangen af Et samlet oversigtskort omfattende både overvågningsboringer og indvindingsboringer tilknyttet de nævnte vandværker er vedlagt som Bilag A. Overvågningen er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/. Overvågningsboringen DGU-nr med indtag i 3 niveauer har tidligere været tilknyttet Aalborg Kaserne, men ligger efter nedlægning af denne indvinding mest sandsynligt indenfor oplandet til Nr. Uttrup Vandværk, som boringen siden 2014 er tilknyttet. Det bemærkes, at i et område med overlappende indvindingsoplande, som indsatsplanområde Hvorup, kan ændret indvindingsstrategi på én kildeplads medføre vandkemiske ændringer på andre kildepladser. I nærværende rapport beskrives for hver af de ovennævnte kildepladser hovedparametrene nitrat, sulfat, og klorid. Hvor det er vurderet relevant, og analysegrundlaget tillader det, er den tidslige udvikling desuden vurderet. Endelig behandles øvrige kritiske boringskontrolparametre og fund af miljøfremmede stoffer, og der afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads. Rapporten afsluttes med anbefalinger til næste moniteringsrunde i efteråret 2018.

8 4 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Analyser udført i 2017 Der blev i /1/ anbefalet prøvetagning og analyse af i alt 24 boringsindtag ved grundvandsovervågningen i indsatsområde Hvorup i Det har været muligt at udtage vandprøver fra samtlige disse overvågningsindtag. En oversigt ses i tabel 2.1. Tabel 2.1: Grundvandsovervågningsprogram 2017

9 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Som det fremgår, er Aalborg Vand, Hvorup Syd repræsenteret i grundvandsovervågningen 2017 med 2 boringsindtag (1 boring), Nr. Uttrup Vandværk med 7 boringsindtag (3 boringer), Lindholm Vandværk, Kammerdal, med 7 boringsindtag (2 boringer) og Lindholm Vandværk, Voerbjergvej, med 8 boringsindtag (3 boringer). 2.1 Kvalitetssikring af analysedata De foreliggende analyseresultater er gennemgået for mulige fejl, og der er udregnet ladningsbalancer for hver analyse. Normalt anses fejl på ladningsbalancen på under 5 % for acceptable, men denne værdi overskrides i 7 af de udførte analyser. En oversigt ses i nedenstående tabel 2.2. Der er ingen indlysende fejl på analyseresultaterne, og med to undtagelser heller ikke betydelige afvigelser i koncentrationsniveauer i forhold til tidligere analyseresultater. På den baggrund er det valgt at lade de aktuelle analyseresultater indgå i tolkningen uden andre forbehold, end de som fremgår af tabellen. Tabel 2.2: Oversigt over analyser med mere end 5 % fejl på ladningsbalancen Boringsindtag Analysedato Fejl (%) Bemærk ,6 Overvægt anioner, ingen indlysende fejl ,6 Overvægt anioner, ingen indlysende fejl ,2 Overvægt anioner, ingen indlysende fejl ,4 Overvægt anioner, ingen indlysende fejl ,3 Overvægt anioner, Na + lavere end normalt ,0 Overvægt anioner, Ca 2+ lavere end normalt ,6 Overvægt anioner, ingen indlysende fejl Tidligere analyser inddrages kun til belysning af tidslig koncentrationsudvikling, og sådanne analyser er ikke kvalitetssikrede, medmindre dette er sket i forbindelse med tidligere overvågningsrapporter. For en overordnet beskrivelse af de grundvandskemiske forhold på vandværkerne/kildepladserne henvises der til /3/.

10 6 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Hvorup Syd kildeplads Grundvandet på Hvorup Syd kildeplads indeholder nitrat, men i forholdsvis lave koncentrationer, og nitratudvaskningen fra jordoverfladen synes at være forholdsvis beskeden. I det øvre moniteringsindtag er den tidligere faldende nitratbelastning tilsyneladende ved at stabilisere sig. Der ser ikke ud til at være væsentlig nitratreduktionskapacitet i dæklagene, og grundvandet er tydeligt sårbart overfor nitrat og miljøfremmede stoffer, hvilket bekræftes af tidligere pesticidfund, dog i koncentrationer langt under grænseværdien. Grundvandsovervågningen omfatter almindelig boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. 3.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Hvorup Syd kildeplads er repræsenteret ved overvågningsboring DGU nr med boringsindtagene og , der står i hhv. skrivekridt m u.t. og i smeltevandssand 10,5-11,5 m u.t. Der er stort set ingen geologisk beskyttelse i form af lerlag i lagfølgen. Vandværkets fem indvindingsboringer repræsenterer samlet set dybdeintervallet m u.t., og disse indvinder ligeledes fra ubeskyttet eller stort set ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af moniteringsboringen samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.1. Det vertikale snit på figur 3.2 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

11 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Figur 3.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Hvorup Syd kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret 2017 Figur 3.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Hvorup Syd kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke

12 8 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Begge overvågningsindtag er i 2017 analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. 3.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Der er detekteret nitrat i begge overvågningsindtag med 7,3 mg/l i og 12 mg/l i i Der er altså tale om klart nitratsårbart grundvand, men med et ret beskedent nitratindhold set i forhold til drikkevandskravet på 50 mg/l. Vandværkets fem indvindingsboringer indeholder ligeledes nitrat i forholdsvis lave koncentrationer (1,9-7,1 mg/l ved seneste analyse i februar 2018). Den tidslige udvikling indikerer svagt stigende nitratkoncentrationer, bortset fra i , som er boringen med det laveste nitratindhold. Det er tydeligt, at grundvandet er nitratsårbart i hele området, hvilket harmonerer med ringe/manglende geologisk beskyttelse over skrivekridtet. Imidlertid ser nitratbelastningen ud til at være forholdsvis beskeden, og der er ikke tegn på væsentligt tiltagende nitratproblemer i grundvandet. 3.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I det øverste overvågningsindtag ( ) er koncentrationen på 18 mg/l i 2017 usædvanligt lav for oxideret (nitratholdigt) grundvand, hvilket må tolkes således, at der ikke er reduktionskapacitet, i form af reaktiv pyrit, tilbage i dæklagene overhovedet. I det dybe indtag er sulfatkoncentrationen derimod forhøjet (73 mg/l), og det er tydeligt, at en del nitrat fjernes ved pyritoxidation under grundvandsdannelsen. Der findes altså fortsat reduktionskapacitet i lagene, men ikke tilstrækkeligt til at gøre grundvandet nitratfrit. At der ikke er større forskel på nitratniveauerne i øverste og nederste indtag, trods betydelig nitratreduktion imellem disse, indikerer, at nitratbelastningen tidligere har været væsentligt større, end det er tilfældet i dag. Vandværkets indvindingsboringer indeholder mg/l sulfat, hvilket svarer til normalområdet i det danske grundvand. Dette betyder, at der kun resterer en meget lille eller ingen reduktionskapacitet i lagene. Data indikerer, at der er større reduktionskapacitet i jordlagene længere ude i oplandet end tæt på vandværkets indvindingsboringer. Dette kan skyldes forceret grundvandsdannelse og/eller afsænkning af grundvandsspejlet omkring indvindingsboringerne. I førstnævnte tilfælde forøges nitratbelastningen over tid, og i sidstnævnte oxiderer atmosfærisk ilt hurtigt den tilgængelige reduktionskapacitet over grundvandsspejlet.

13 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I 2017 er kloridindholdet 46 mg/l i begge overvågningsindtag. Dette er en betydelig stigning siden 2016 for indtag 2 (fra 17 mg/l), men en samtidig stigning i natriumkoncentration indikerer, at der faktisk er tale om et tiltagende saltindhold og ikke en analysefejl. En kloridkoncentration på 46 mg/l er dog normalt for fersk dansk grundvand, og der er således ingen tegn på påvirkning fra saltvand. Også indvindingsboringerne har helt normale kloridindhold (25-36 mg/l), og klorid eller salt udgør altså ikke noget problem for grundvandskvaliteten på kildepladsen. 3.5 Øvrige boringskontrolparametre Der er ingen potentielt problematiske parametre i de analyserede overvågningsindtag. Beregnede kalkmætningsgrader viser let kalkovermætning i begge overvågningsindtag, hvilket stemmer overens med, at der ikke er detekteret aggressiv CO₂ i grundvandet. Også indvindingsboringerne ligger tæt på kalkmætning, og heller ikke her er der forekomst af aggressiv CO₂. 3.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Begge overvågningsindtag er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i december Der er ingen fund af pesticider, selvom der frem til og med 2013 blev påvist BAM i en lav koncentration i det dybeste indtag ( ). Moderstoffet til BAM, dichlobenil, blev forbudt pr. 1. januar 1997, og koncentrationen ligger nu under detektionsgrænsen, så der er næppe grund til at forvente væsentlige BAM-problemer i de kommende år. I indvindingsboringerne er der ligeledes ingen detektioner af pesticider eller nedbrydningsprodukter, bortset fra et enkelte fund af BAM i lave koncentrationer i i perioden 2012 til Ved seneste analyse i februar 2018 ligger koncentrationen under detektionsgrænsen (<0,01 µg/l). Pesticidfundene understreger imidlertid, at grundvandet er sårbart overfor pesticider og andre mobile miljøfremmede stoffer. 3.7 Tidslig udvikling Tidslig udvikling for udvalgte uorganiske parametre er illustreret på figur 3.3.

14 10 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Figur 3.3: Tidsserier for udvalgte uorganiske parametre For det dybe indtag (-1) er både nitratindhold og øvrig vandkemi ret konstant. Der er en svag stigning i nitratindhold, mens både sulfat og klorid senest er faldet en smule. I det overfladenære indtag er vandkemien noget mere varierende. Mens nitratkoncentrationen ser ud til at have stabiliseret sig, er der væsentlige stigninger for sulfat og især klorid. Dette kan være en naturlig udvikling imod en mere overfladepåvirket vandtype. 3.8 Sammenfatning og anbefalinger Både overvågningsindtagene og indvindingsboringerne på Hvorup Syd kildeplads indeholder nitrat, men der er tale om ret lave og stabile koncentrationer, og nitratudvaskningen fra overfladen synes forholdsvis beskeden. I det øverste moniteringsindtag har der tidligere været en aftagende nitratbelastning, men niveauet synes nu at have stabiliseret sig. Grundvandets geologiske beskyttelse er ringe, og sulfatniveauerne indikerer meget begrænset reduktionskapacitet i jordlagene, som dog ser ud til at være større i oplandet end på selve kildepladsen. Der er ingen problemer med saltpåvirkning af grundvandet. Der er ved analyserne i ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter, men tidligere fund af BAM viser, at grundvandet er pesticidsårbart. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram.

15 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Nr. Uttrup Vandværk Grundvandet på Nr. Uttrup kildeplads indeholder nitrat, men i forholdsvis lave koncentrationer, mens grundvandet er nitratfrit længere ude i oplandet. Der ser ikke ud til at være væsentlig nitratreduktionskapacitet i dæklagene, og grundvandet er tydeligt sårbart overfor nitrat og miljøfremmede stoffer, hvilket bekræftes af flere pesticidfund af især hexazinon, som har været anvendt i f.eks. juletræsplantager, men dog i koncentrationer under grænseværdien. I kaserneområdet nordøst for kildepladsen er der betydeligt forhøjet sulfat i de øverste kalklag og desuden forhøjede indhold af jern og NVOC, men der er her ingen fund af pesticider. Grundvandsovervågningen omfatter almindelig boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. 4.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Nr. Uttrup Vandværks kildeplads er repræsenteret ved boringsindtagene , , og De tre førstnævnte har indtag i ubeskyttet skrivekridt, hhv. 69,5-79,5 m u.t., m u.t., m u.t., mens har indtag i skrivekridt m u.t., som er overlejret af 14,4 m moræneler. Efter nedlæggelsen af indvindingen på Aalborg Kaserne har Nr. Uttrup Vandværk desuden fået tilknyttet overvågningsindtagene , og , der står hhv m u.t., m u.t. og m u.t. i kalk/kridt med ringe eller ingen geologisk beskyttelse. Vandværkets tre indvindingsboringer repræsenterer samlet set dybdeintervallet m u.t. og indvinder ligeledes fra ubeskyttet eller stort set ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af moniteringsboringerne samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 4.1. Det vertikale snit på figur 4.2 viser et tværsnit med overvågningsboringerne (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

16 12 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Figur 4.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Nr. Uttrup Vandværks kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret 2017 Figur 4.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Nr. Uttrup Vandværks kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Filterdybden for er ukendt, men er antaget at udgøre de nederste 5 m af boringen. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybe indtag er desuden analyseret for sulfid og methan.

17 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. De tre indtag i indeholder i 2017 hhv. 0,99, <0,3 og 5,2 mg/l nitrat fra bunden og op, og der er tidligere detekteret nitrat i alle indtag, om end i beskedne koncentrationer. Der er altså tale om klart nitratsårbart grundvand, men med et lavt nitratindhold i forhold til drikkevandkravet på 50 mg/l. I samt i den nordligere er grundvandet nitratfrit (reduceret), hvilket antyder lokalt mindre nitratsårbart grundvand i større afstand fra kildepladsen. Vandværkets tre indvindingsboringer indeholder ligeledes nitrat i forholdsvis lave koncentrationer (1,1-5,8 mg/l ved seneste analyse). Den tidslige udvikling viser ret stabile nitratkoncentrationer i de to af boringerne, hvor der er udført mere end to analyser. Det er tydeligt, at grundvandet er nitratsårbart i nærområdet omkring indvindingsboringerne, hvilket harmonerer med ringe/manglende geologisk beskyttelse over skrivekridtet. Imidlertid ser nitratbelastningen ud til at være forholdsvis beskeden, og der er ingen tegn på tiltagende nitratproblemer i grundvandet. Længere imod sydvest og nordøst er grundvandet efter alt at dømme mindre nitratsårbart. 4.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I 2017 indeholder overvågningsindtagene i boring og mg/l sulfat, dog aftagende med dybden. Dette er normalt og tyder på lav eller manglende reduktionskapacitet i jordlagene. I DGU nr er sulfatindholdet stærkt forhøjet med hhv. 190 og 130 mg/l i de to øverste indtag. Der er desuden høje koncentrationer af opløst jern i grundvandet, hvilket stærkt indikerer, at pyritoxidation er kilden. Både koncentrationsområde og en analyse af sulfat versus calcium peger i retning af atmosfærisk ilt som oxidationsmiddel. Med den ringe geologiske beskyttelse er der næppe mulighed for barometerånding, hvorfor afsænkning af grundvandsspejlet i kalkmagasinet må være årsagen. Årsagen hertil er ukendt, idet indvindingen til Aalborg Kaserne er ophørt, og der har i øvrigt aldrig været forhøjet sulfat i de tidligere indvindingsboringer, som ligger ca. 300 m fra overvågningsboringen. I forbindelse med moniteringen i 2017 er der pejlet grundvandsspejl i boringsindtagene, og disse ligger 4,32 til 4,70 m under målepunkt, hvilket svarer til det forventede niveau ud fra pejlinger i nærliggende boringer. Det bemærkes imidlertid, at redoxgrænsen ifølge boreprofilet ligger 2 m u.t., så der er et vist potentiale for tilgang af ilt til reducerede aflejringer, heriblandt et tørvelag fra 2-3 m u.t. I det dybeste indtag, , er grundvandet med kun 13 mg/l sulfat påvirket af sulfatreduktion, og her er grundvandskvaliteten altså ikke påvirket af pyritoxidation.

18 14 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Vandværkets indvindingsboringer indeholder ved seneste analyse mg/l sulfat. Det højeste indhold findes i , hvor både sulfat- og kloridindhold er steget betydeligt i de senere år. Dette tyder på en tiltagende påvirkning med en mere overfladepåvirket vandtype og er i øvrigt tegn på, at indvindingen fra denne boring med fordel kan reduceres. Det er muligt, at udviklingen er et resultat af, at Nr. Uttrup Vandværk nu leverer vand til Aalborg Kaserne. Sulfatindholdet i de øvrige boringer indikerer lav nitratreduktionskapacitet i både dæklag og magasin, og intet tyder på, at sulfatkoncentrationerne i de kommende år her vil ændre sig væsentligt. 4.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdet i de syv overvågningsindtag varierer i 2017 imellem 22 og 41 mg/l, hvilket er helt normalt for fersk dansk grundvand, og der er således ingen tegn på påvirkning fra saltvand. Også indvindingsboringerne har normale kloridindhold (23-56 mg/l), idet indholdet i , som nævnt i foregående afsnit, dog er stigende. I øjeblikket udgør klorid eller salt imidlertid ikke noget problem for grundvandskvaliteten på kildepladsen. 4.5 Øvrige boringskontrolparametre Beregnede kalkmætningsgrader indikerer kalkmætning til svag kalkundermætning i alle overvågningsindtag, hvorfor der kan være en teoretisk risiko for forekomst af aggressiv CO₂ i grundvandet, men analyserne i grundvandsovervågningen i 2017 viser, at parameteren er under detektionsgrænsen i alle boringsindtag. Det forekommer dog også usandsynligt, at der skulle være problemer med kalkaggressivt grundvand i et kalkmagasin. På vandværket er der i seneste analyse fundet 9 mg/l i DGU-nr , men grundvandet i denne boring er kalkovermættet, og der er mest sandsynligt tale om en falsk detektion. Der er aldrig tidligere detekteret aggressiv CO₂ i boringen. Der ses desuden et forhøjet indhold af NVOC i på 4,5 mg/l, hvilket overskrider drikkevandskravet på 4 mg/l. Sammen med et let forhøjet indhold af total-p (0,12 mg/l) tyder dette på, at det overfladenære indtag er påvirket af overfladevand. Endelig er der et meget højt indhold af opløst jern på 16 mg/l i boringsindtaget, hvilket som nævnt i afsnit 4.3 må antages at være forårsaget af pyritoxidation. Der blev ikke fundet sulfid og kun meget lidt methan i de dybeste indtag. 4.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Alle overvågningsindtag er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i Der har tidligere været hexazinon i alle indtag i , men i 2017 er

19 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP koncentrationen under detektionsgrænsen i indtag 2. I det dybe indtag 1 er der fundet 0,012 µg/l, og ligesom tidligere findes den højeste koncentration i indtag 3 (0,021 µg/l). I perioden er koncentrationerne faldet i alle indtag. I vandværkets indvindingsboringer er der især fundet pesticider i , hvor hexazinon er fundet i aftagende koncentrationer i tidligere analyser, i 2017 dog under detektionsgrænsen (<0,01 µg/l). I samme indtag er der i 2017 fundet 0,02 µg/l BAM. I er der tidligere fundet hexazinon, men senest i Tidslig udvikling Den tidslige udvikling for udvalgte uorganiske komponenter er vist på figur 4.3 og figur 4.4, mens udviklingen for pesticidet hexazinon i de tre indtag i boring ses på figur 4.5.

20 16 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Figur 4.3: Tidsserier for uorganiske komponenter i DGU nr og Indtag er nitratfrit, mens sulfat generelt er let stigende og klorid ret konstant. Det stigende sulfat afspejler en naturlig udvikling imod en yngre vandtype, men der er fortsat reduktionskapacitet i jordlagene til at holde trit med nitratbelastningen fra overfladen. Vandkemien er generelt ustabil i , og der foreligger detektioner af nitrat i alle indtag, men dog i forholdsvis lave koncentrationer. Formentlig hænger de varierende koncentrationsniveauer sammen med den aktuelle oppumpning i den nærliggende indvindingsboring, DGU nr Alle indtag i DGU nr er nitratfrie, og med undtagelse af en stigning i indtag fra 2013 til 2014 er kloridindholdene ligeledes konstante. Det lave sulfatindhold i dybeste indtag er konstant, og samme tendens ses for det høje indhold i indtag 2. Derimod ser den ligeledes høje sulfatkoncentration i det mest terrænnære indtag 3 ud til at være aftagende. Dette kan være tegn på, at indholdet af pyrit i de øverste kalklag er ved at være oxideret.

21 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Figur 4.4: Tidsserier for uorganiske komponenter, DGU nr Figur 4.5: Tidsserier for hexazinon i boring Indholdene af hexazinon i boringsindtagene har overordnet set været ret konstante i de senere år, men fra 2016 til 2017 er koncentrationerne faldet i alle indtag og ligger nu under detektionsgrænsen i indtag 2. De observerede variationer kan muligvis, som for den uorganiske vandkemi, være forbundet med den aktuelle

22 18 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 oppumpning fra den nærliggende indvindingsboring, DGU nr Det højeste indhold ses i det øverste grundvand, til trods for at brugen af hexazinon har været forbudt siden Sammenfatning og anbefalinger I selve kildepladsområdet indeholder både overvågningsindtag og indvindingsboringer nitrat, men der er tale om lave, om end varierende koncentrationer. Grundvandets geologiske beskyttelse er ringe, og sulfatniveauerne indikerer meget begrænset reduktionskapacitet i jordlagene. Længere imod vest er grundvandet nitratfrit, og den geologiske beskyttelse er bedre. Der er heller ikke nitrat i grundvandet i kaserneområdet nordøst for kildepladsen, men her er der betydeligt forhøjet sulfat i de øverste kalklag. Bedømt ud fra vandkemien er den mest sandsynlige årsag pyritoxidation. Der er ingen problemer med saltpåvirkning af grundvandet eller øvrige uorganiske problemparametre. Der er mange fund af især ukrudtsmidlet hexazinon i grundvandet, men påvirkningen er aftagende. Desuden er der enkelte fund af BAM i en af indvindingsboringerne, og grundvandet er tydeligt pesticidsårbart i området. Længere imod nordøst er der ikke fundet pesticider i grundvandet, men her er der forhøjet indhold af opløst jern og NVOC i det øverste grundvand. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram. Det anses dog ikke for nødvendigt at pejle grundvandsspejl i de tre indtag i boring i forbindelse med næste monitering.

23 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Lindholm Vandværk, Kammerdal Grundvandet på Lindholm Vandværks kildeplads, Kammerdal, indeholder intet eller meget lidt nitrat. Der findes nitrat i grundvandet længere ude i oplandet, men her i mere varierende koncentrationer. Grundvandet er nitratfrit fra 80 m u.t. Der ser ikke ud til at være væsentlig nitratreduktionskapacitet i dæklagene, og grundvandet er tydeligt sårbart overfor nitrat og givetvis desuden overfor miljøfremmede stoffer. Der er dog ingen aktuelle fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i hverken overvågningsboringerne eller indvindingsboringerne på Kammerdal kildeplads. Grundvandsovervågningen omfatter almindelig boringskontrol inkl. pesticider. 5.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Lindholm Vandværks nyeste kildeplads ved Kammerdal er repræsenteret ved overvågningsboringerne (4 indtag) og (3 indtag). Udvalgte data for overvågningsindtagene fremgår af tabel 5.1. Tabel 5.1: Udvalgte data for overvågningsboringer til Lindholm Vandværks kildeplads, Kammerdal DGU-nr. Filtertop (m u.t.) Filterbund (m u.t.) Indtagsbjergart Beskyttelse Skrivekridt Ringe - få m Sandet ler sandet ler Morænesand Ingen ,3 89,3 Skrivekridt ,3 63,3 Skrivekridt Middel - ca Skrivekridt 8 m ler Smeltevandssand Indvindingsboringerne, DGU nr , og , dækker samlet dybdeintervallet m u.t. og har indtag i dårligt til moderat beskyttet skrivekridt. I december 2017 har vandværket fået udført en ny indvindingsboring, DGU-nr , med indtag i skrivekridt m u.t., men der foreligger endnu ingen analyseresultater fra denne boring. Præcis beliggenhed af overvågningsboringerne samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 5.1. Det vertikale snit på figur 5.2 viser et tværsnit med

24 20 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 overvågningsboringerne (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Figur 5.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Lindholm Vandværks kildeplads, Kammerdal. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsboring analyseret Figur 5.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Lindholm Vandværks kildeplads, Kammerdal. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

25 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. 5.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Længst imod øst i er der detekteret 2,4 mg/l nitrat i øverste indtag m u.t., mens grundvandet er nitratfrit fra 80 m u.t. Tættere på kildepladsen i falder nitratindholdet med dybden fra 28 mg/l m u.t. til 7,7 mg/l 58,3-63,3 m u.t. I det dybeste indtag 83,3-89,3 m u.t. er der ikke nitrat. Mens der er nitrat i alle indvindingsboringer på Voerbjerg Kildeplads, er der ud af de fire m dybe indvindingsboringer på Kammerdal Kildeplads blot fundet op til 3 mg/l nitrat i Det begyndende nitratgennembrud i denne boring indikerer nitratsårbart grundvand, men samtidig peger den beskedne belastning i retning af en begrænset kvælstofanvendelse i oplandet. Dette kan til dels være et resultat af indgåede dyrkningsaftaler i området. 5.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Længst imod øst i DGU nr er der sulfatreduceret grundvand med 14 mg/l i de to dybeste indtag, mens der i det nitratholdige øverste indtag m u.t. er 53 mg/l sulfat i grundvandet. Dette niveau indikerer, at der kun i meget begrænset omfang findes reduktionskapacitet i jordlagene indtil 42 m u.t. Tættere på kildepladsen, i DGU nr , er der sulfatreduceret grundvand (11 mg/l) i det dybeste indtag 83,3-89,3 m u.t. I de to mellemste (nitratholdige) indtag er der mg/l sulfat og formentlig en smule nitratreduktionskapacitet tilbage, mens der kun er 27 mg/l i det øverste indtag, og dermed ingen eller meget lille reduktionskapacitet indtil 32 m u.t. I indvindingsboringerne på selve kildepladsen ligger sulfatkoncentrationerne indenfor normalområdet (35-52 mg/l). Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige analysedata til at vurdere sulfatindholdets tidslige udvikling i boringerne. 5.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Kloridindholdene i de øverste 3 indtag i (47-58 mg/l) ligger i den høje ende af normalområdet, hvilket sandsynligvis må tilskrives overfladepåvirkning. Koncentrationsniveauerne i de øvrige boringsindtag, herunder i indvindingsboringerne, er lave (27-33 mg/l). Samlet tyder intet på en væsentlig saltpåvirkning af grundvandet i området.

26 22 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Øvrige boringskontrolparametre De beregnede kalkmætningsgrader ligger fra svag til moderat kalkovermætning i alle moniteringsindtag, og der er således intet potentiale for dannelse af aggressiv CO₂, som heller ikke er detekteret. Bortset fra et indhold af fluorid lige over kvalitetskravet til drikkevand i det dybe indtag er der ingen øvrige problemparametre. Også i indvindingsboringerne er vandkemien uproblematisk. 5.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Længst imod øst er der ingen fund af pesticider i overvågningsboringen Tættere på kildepladsen har der i tidligere været fundet BAM i indtag 3 og atrazinnedbrydningsprodukter i 2013 og 2014, men alle pesticider og nedbrydningsprodukter ligger under detektionsgrænsen i Der er heller ingen detektioner af pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne på Kammerdal kildeplads. Sammenfattende virker grundvandet ikke udpræget pesticidsårbart på kildepladsen, til trods for at der ikke er nogen væsentlig geologisk beskyttelse af kalkmagasinet. Det er imidlertid sandsynligt, at en begrænset pesticidanvendelse indenfor oplandet udgør i hvert fald en del af forklaringen herpå. 5.7 Tidslig udvikling Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid for boringsindtagene , -2 og -3 samt , -2, -3 og -4 ses på figur 5.3 og figur 5.4. Indtag 1 og 2 i har aldrig indeholdt nitrat, mens der har været et noget varierende, men generelt lavt niveau i det øverste indtag 3 i perioden Kloridindholdet har varieret en del i det dybeste indtag, men ellers været stort set konstant. Sulfatkoncentrationerne har været konstante i de dybeste (nitratfri) indtag, men har været mere svingende i indtag 3 med tendens til lavere sulfatindhold ved højere nitratindhold og omvendt. Dette underbygger, at der fortsat sker en vis nitratreduktion i dæklag og/eller magasin.

27 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Figur 5.3: Tidsserier for nitrat, klorid og sulfat, DGU nr I DGU-nr er det dybeste indtag nitratfrit, og koncentrationsniveauer for sulfat og klorid er meget konstante. I indtag 2 ser nitratindholdet ud til at have stabiliseret sig omkring 10 mg/l, mens sulfat senest er faldet en smule, og klorid er ret konstant. I de to øverste indtag er indholdene af nitrat og sulfat stabile, mens kloridindholdet senest er steget i begge indtag. Det bemærkes, at den højeste nitratkoncentration på knap 30 mg/l forekommer i øverste indtag, mens indholdet få meter dybere er knap 20 mg/l. Der er en svag tendens til faldende koncentration i øverste indtag, hvilket kunne tyde på, at de højeste nitratkoncentrationer forekommer i dybden m u.t.

28 24 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Figur 5.4: Tidsserier for nitrat, klorid og sulfat, DGU nr Sammenfatning og anbefalinger Der er lave til moderate og ret konstante mængder nitrat i de øverste indtag i overvågningsboringerne øst for kildepladsen, mens der i indvindingsboringerne blot er fundet op til 3 mg/l nitrat i Mod øst er der sulfatreduceret grundvand i de dybeste indtag, mens lave sulfatkoncentrationer i det mere terrænnære og nitratholdige grundvand indikerer ingen eller lav nitratreduktionskapacitet i jordlagene. I indvindingsboringerne er sulfatindholdet normalt. Der er ingen saltproblemer eller øvrige vandkemiske problemer, hverken øst for eller på selve kildepladsen. Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i hverken overvågningsboringerne eller indvindingsboringerne på Kammerdal kildeplads. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram.

29 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Lindholm Vandværk, Voerbjergvej Grundvandet på Lindholm Vandværks kildeplads, Voerbjergvej, indeholder nitrat i op til 72 m dybde, men der er ikke påvist over 20 mg/l. Der ser ikke ud til at være væsentlig reduktionskapacitet tilbage i dæklagene. I oplandet nord for kildepladsen er der kun moderate mængder nitrat i det øvre grundvand, men her er det dybere grundvand havsaltpåvirket, og der er desuden forhøjet arsen. Der er flere fund af BAM og atrazinnedbrydningsprodukter i kildepladsområdet, og i indvindingsboringerne og har der frem til 2016 været overskridelser af drikkevandskravet for desethylatrazin, men koncentrationerne er i januar 2018 faldet til under grænseværdien. Grundvandsovervågningen omfatter almindelig boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter, for de to dybeste indtag inkl. sulfid og methan. Det mest terrænnære indtag i er endvidere analyseret for sæbestoffer (anioniske detergenter). 6.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Lindholm Vandværks kildeplads ved Voerbjergvej er repræsenteret ved overvågningsboringerne , og Udvalgte data for overvågningsindtagene fremgår af tabel 6.1. Tabel 6.1: Udvalgte data for overvågningsboringer til Lindholm Vandværks kildeplads, Voerbjergvej DGU-nr. Filtertop (m u.t.) Skrivekridt Skrivekridt Skrivekridt Sand Filterbund (m u.t.) Indtagsbjergart Beskyttelse Skrivekridt Skrivekridt Moræneler Ingen Skrivekridt Ingen Ca. 30 m sandet moræneler ifølge Jupiter borerapport, men uoverensstemmelser i forhold til original borerapport, som ikke viser nogen geologisk beskyttelse. Der er ingen oplysninger om indvindingsboringerne DGU nr , , men de er hhv. 40 og 43 m dybe. DGU nr og , dækker samlet dybdeintervallet m u.t. og har indtag i dårligt beskyttet skrivekridt.

30 26 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Præcis beliggenhed af moniteringsboringerne samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 6.1. Det vertikale snit på figur 6.2 viser et tværsnit med overvågningsboringerne (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Figur 6.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Lindholm Vandværks kildeplads, Voerbjergvej. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 6.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Lindholm Vandværks kildeplads, Voerbjergvej. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Der er ingen

31 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP oplysninger om indtagsdybde for og Filteret er antaget at strække sig 5 m fra bund af boring. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter, og det dybeste indtag i og er desuden analyseret for sulfid og methan. Det relativt terrænnære indtag er endvidere analyseret for anioniske detergenter. 6.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Umiddelbart nord for kildepladsen, i , blev der i 2016 fundet 1,9 mg/l nitrat i øverste indtag m u.t., men i 2017 er koncentrationen faldet til under detektionsgrænsen. I lidt længere imod syd, ved de nordligste af indvindingsboringerne på kildepladsen, er der fundet imellem 14 og 16 mg/l nitrat i alle indtag uden nogen tendens til aftagende koncentrationer med dybden. Dette betyder, at nitrat her er udbredt til mindst 72 m dybde. Også i den sydligst beliggende er der senest påvist 13 mg/l nitrat. Sammenfattende viser data klart nitratsårbart grundvand i kildepladsområdet, mens grundvandet virker bedre beskyttet nord for kildepladsen. Dette indikerer samlet set inhomogene geologiske forhold i området. I de fire indvindingsboringer på kildepladsen, som har indtag i dybdeintervallet m u.t., er der fundet imellem 5,7 og 11 mg/l nitrat ved seneste analyse. Det skal bemærkes, at koncentrationerne er ret stabile i alle indvindingsboringerne, og intet tyder således på et tiltagende problem. 6.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Umiddelbart nord for kildepladsen, i , er der stærkt forhøjet sulfatindhold (460 mg/l) i det dybeste indtag m u.t. Dette kan kun delvist forklares ved indholdet af havsalt (se afsnit 6.4), men det forekommer usandsynligt, at pyritoxidation skulle være en væsentligt medvirkende årsag, idet sulfatindholdet i de øvrige indtag i boringen kun er let forhøjet (42-82 mg/l). Her findes det højeste indhold i øverste indtag, hvor grundvandet tidligere har indeholdt små mængder nitrat. Dette viser, at der nord for kildepladsen fortsat findes reduktionskapacitet i lagene helt op til 20 m u.t. De nitratholdige overvågningsindtag i selve kildepladsområdet indeholder ved seneste analyse mg/l sulfat. Dette er svagt forhøjet og indikerer, at der resterer en smule reduktionskapacitet i jordlagene, men tydeligvis ikke tilstrækkeligt til at holde trit med nitratbelastningen fra jordoverfladen. De nitratholdige indvindingsboringer har, ligesom overvågningsindtagene samme sted, let forhøjede sulfatindhold (44-56 mg/l), som er stabile til svagt stigende.

32 28 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Generelt vil sulfatindholdet i boringer med moderat forhøjet sulfat ( mg/l) formentlig aftage i de kommende år, efterhånden som en større del af den reaktive pyrit i jordlagene opbruges. Det er vanskeligt at forudsige koncentrationsudviklingen i det stærkt sulfatholdige indtag , idet der ikke er fuld klarhed over kilden. 6.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I og ligger kloridindholdet ved seneste analyse på mg/l, hvilket er indenfor eller marginalt over normalområdet, mens dette ikke gælder for den tidligere nævnte beliggende nord for kildepladsområdet. Her er kloridindholdet kun normalt (30 mg/l i 2017) i det øverste indtag (20-22 m u.t.) og stiger herunder til mg/l i de to mellemste (40-46 og m u.t.), for endelig at stige kraftigt til 880 mg/l i det dybeste indtag (70-72 m u.t.). Ud fra den kemiske sammensætning ser der ud til at være tale om havsalt, som dog er beriget med eksempelvis sulfat og bor. I modsætning til ved , som ligger ca. 150 m længere mod syd, er kalkmagasinet overlejret af saltvandsaflejringer primært sand. Længere mod nord indeholder saltvandsaflejringerne mere ler, og her indeholder DGU-nr (indgår ikke i grundvandsovervågningen), som har indtag blot m u.t., 1200 mg/l klorid ved seneste analyse i Samlet vurderes udvaskning af overlejrende marine aflejringer at være den mest sandsynlige kilde til forhøjet klorid i grundvandet nord for kildepladsen. Dette underbygges af, at grundvandet i er ionbyttet med et Na/Cl-forhold på 1,21. Det kan ikke helt udelukkes, at det saltholdige grundvand i fremtiden vil bevæge sig længere imod syd mod indvindingsboringerne på kildepladsen, hvorfor det især er vigtigt at holde øje med kloridindholdet i , der har indtag i samme dybde som I indvindingsboringerne er kloridindholdene senest mg/l og i øvrigt stabile. Der er således ingen aktuelle tegn på tiltagende saltpåvirkning af grundvandet på selve kildepladsen. 6.5 Øvrige boringskontrolparametre Grundvandskvaliteten i moniteringsindtagene er generelt uproblematisk, bortset fra i , hvor der udover saltrelaterede problemer desuden er høje indhold af arsen i de tre nederste indtag (5,9 9,5 µg/l i 2017). Årsagen hertil er formentlig frigivelse fra de førnævnte lerede saltvandsaflejringer, som især findes nord for boringen. Arsen er mest opløseligt i reduceret grundvand, og dette kan være en medvirkende årsag til, at der ikke er forhøjet arsen i det oxiderede grundvand i selve kildepladsområdet. Der er ikke detekteret sulfid og kun fundet meget lidt methan i de analyserede dybe boringsindtag. I øverste indtag ( ) er der ved seneste analyse 7,3 mg/l NVOC, hvilket vurderes at skyldes udvaskning af organisk stof fra de overfladenære lag. Det er altså ikke et tegn på forurening.

33 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Beregnede kalkmætningsgrader viser, at grundvandet er kalkmættet til let kalkovermættet. Der er således ikke potentiale for forekomst af aggressiv CO₂, som hverken er påvist i overvågningsindtagene eller i vandværkets indvindingsboringer. 6.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Der er ikke tidligere detekteret pesticider eller nedbrydningsprodukter i den nordlige , men i 2017 er der fundet 0,012 µg/l af glyphosatnedbrydningsproduktet AMPA (aminomethylphosphonsyre) i det øverste indtag. I overvågningsindtagene i selve kildepladsområdet er der flere fund af pesticider i grundvandet til ret stor dybde. Således er der ved seneste analyse i (70-72 m u.t.) fundet 0,16 µg/l BAM, 0,020 µg/l DEIA og 0,11 µg/l desethylatrazin (de to sidstnævnte er atrazin-nedbrydningsprodukter), i (60-62 m u.t.) er der fundet 0,17 µg/l BAM, 0,018 µg/l DEIA og 0,097 µg/l desethylatrazin, og i (34-46 m u.t.) er der fundet 0,11 µg/l BAM, 0,020 µg/l DEIA og 0,11 µg/l desethylatrazin. Mellemste indtag har altså den højeste koncentration af BAM, hvilket peger på en aftagende belastning med dette stof fra overfladen. For atrazinnedbrydningsprodukterne ligger koncentrationerne på samme niveau i alle tre indtag. I den lidt sydligere beliggende (30-60 m u.t.) er fundet de samme stoffer, mere specifikt 0,039 µg/l BAM, 0,020 µg/l DEIA og 0,14 µg/l desethylatrazin, samt 0,010 µg/l desethyl-hydroxyatrazin. Her er BAM altså mindre problematisk, mens desethylatrazin udgør det største problem. Dette tyder på, at BAM-påvirkningen kommer fra den nordlige del af kildepladsområdet. Det er bemærkelsesværdigt, at der i 2016 og 2017 overhovedet ikke foreligger detektioner af atrazinnedbrydningsproduktet didealkylhydroxyatrazin, som ellers blev fundet i høje koncentrationer i Dette indikerer, at detektionerne fra 2015 kan være fejlagtige. I overensstemmelse med ovenstående er der ligeledes pesticidfund i indvindingsboringerne på kildepladsen. Således er der i flere analyser fundet BAM og desethylatrazin i , og Mens BAM imidlertid aldrig har medført overskridelse af drikkevandskravet, har desethylatrazin udgjort et alvorligt problem i og , hvor der har været flere overskridelser af drikkevandskravet, herunder i Ved de seneste analyser i januar 2018 ligger koncentrationerne i de to boringer på hhv. 0,060 og 0,090 µg/l. Boringerne er analyseret for desethylatrazin-nedbrydningsproduktet DEIA i 2014 og 2015 uden fund. I er der fundet BAM ved 5 analyser siden 2012, og koncentrationen er senest steget til 0,04 µg/l ved seneste analyse i juni Der er sandsynligvis flere kilder til pesticidforureningen, men det bemærkes specielt, at der frem til 1990'erne har ligget en nyttehave på den nuværende kildeplads ved DGU-nr I 2015 blev der fundet 8,9 µg/l anioniske detergenter i indtag , men ligesom i 2016 ligger koncentrationen i 2017 under detektionsgrænsen (<5 µg/l).

34 30 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Sammenfattende er grundvandet på kildepladsen påvirket med BAM og atrazinnedbrydningsprodukter til stor dybde. Nord for kildepladsen virker grundvandet derimod mindre pesticidsårbart, til trods for at der her ikke er væsentligt bedre geologiske beskyttelse af kalkmagasinet. 6.7 Tidslig udvikling For boringsindtagene , -2, -3 og -4, , -2 og -3 samt foreligger der tilstrækkelige data til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling. Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid ses på figur 6.3, figur 6.4 og figur 6.5.

35 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Figur 6.3: Tidsserier over nitrat, klorid og sulfat, DGU nr I er det dybeste indtag -1 nitratfrit, og detektionen i 2003 skyldes formentlig iltning af ammonium i forbindelse med prøveudtagning og/eller håndtering. I samme indtag afviger prøverne fra juni 2002 så meget fra det generelle billede af stærkt forhøjede sulfat- og kloridkoncentrationer, at man må have mistanke om ombytning af prøver. Bortset fra denne afvigelse synes belastningen konstant. Indtag -2 og -3 har tidligere været nitratfri, men i november 2016 dukkede stoffet op i begge indtag. I 2017 er nitrat igen under detektionsgrænsen, så detektionerne fra 2016 skyldes mest sandsynligt iltning af ammonium under prøveudtagning og/eller håndtering. Der har været en vis variation i grundvandets indhold af sulfat og klorid, men koncentrationerne er overordnet set ret konstante. Der er en tendens til, at kurverne følges ad, hvilket peger på samme kilde til forhøjede sulfat- og kloridkoncentrationer. Det bemærkes dog, at kloridkoncentrationen i indtag 2 i perioden er steget fra 66 til 110 mg/l, men koncentrationen har tidligere ligget på samme niveau eller endog lidt højere. Grundlaget for at vurdere den tidslige udvikling i er relativt sparsomt, men det lave nitratindhold, som ellers var stigende i både 2015 og 2016 ligger i 2017 under detektionsgrænsen.

36 32 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Figur 6.4: Tidsserier over nitrat, klorid og sulfat, DGU nr I er det dybeste indtag 1 ikke analyseret i en 20-årig periode fra 1993 til 2013, hvor der er sket et markant skifte i vandkemien fra stærkt forhøjede sulfatog kloridkoncentrationer og lavt nitratindhold (data ikke vist) til normale sulfat- og kloridkoncentrationer og et betydeligt nitratindhold. Det kan ikke helt udelukkes, at der er sket ombytning af prøver ved den første prøveudtagning. I de senere år er koncentrationerne af nitrat, sulfat og klorid ret stabile. I indtag 2 virker både nitratindhold og koncentrationer af sulfat og klorid ligeledes stabile. Også i indtag 3 er niveauerne for klorid og sulfat ret stabile, mens nitratindholdet er mere varierende, men synes overordnet ligeledes ret stabilt. Ses der bort fra et uforklarligt "spring" i analyseresultater fra 2003, som formentlig skyldes en fejl, er der i en svag tendens til stigende nitratindhold, mens grundvandets indhold af sulfat og klorid er ret konstante.

37 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Figur 6.5: Tidsserier over nitrat, klorid og sulfat, DGU nr Tidsserier for de væsentligste detekterede pesticidnedbrydningsprodukter i de tre indtag , -2 og -3 samt for , ses på figur 6.6 og figur 6.7.

38 34 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 Figur 6.6: Tidsserier over pesticidnedbrydningsprodukter for , -2 og -3 Indholdet af BAM har fluktueret en del, men overordnet set været ret konstant i alle 3 indtag. DEIA har varieret en del for øverste indtag, men har ellers været ret konstant og ligger senest på samme niveau i alle indtag. Didealkyl-hydroxyatrazin er ikke detekteret i 2016 og 2017, og der må, som nævnt i afsnit 6.6, være begrundet mistanke om, at detektionerne i 2014 og 2015 kan være fejlagtige. Desethylatrazin er ligeledes varierende, men i 2017 er indholdene steget let i alle indtag og ligger nu omkring eller lidt over drikkevandskravet. For DGU-nr foreligger der for BAM og desethylatrazin analyser tilbage til Årsagen til de to stærkt afvigende analyseresultater for desethylatrazin med få dages mellemrum i 2003 kendes ikke, men koncentrationen af BAM har ikke ændret sig væsentligt i perioden. Didealkylhydroxyatrazin er heller ikke i dette boringsindtag detekteret i 2016 og Desethylatrazin er uden tvivl det mest kritiske stof i denne boring. Koncentrationen ligger ret konstant over drikkevandskravet på 0,1 µg/l. Derimod er der kun fundet lave og konstante koncentrationer af DEIA.

39 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Figur 6.7: Tidsserier over pesticidnedbrydningsprodukter for Sammenfatning og anbefalinger Nord for kildepladsen er der kun moderate mængder nitrat i det øvre grundvand, men på selve kildepladsen er nitrat udbredt i op til 72 m dybde. Der er dog ikke påvist koncentrationer over 20 mg/l. Nord for kildepladsen er sulfatindholdet i det dybe grundvand stærkt forhøjet pga. havsalt, mens der ser ud til at være reduktionskapacitet i jordlagene helt op til 20 m u.t. I selve kildepladsområdet er grundvandets sulfatindhold derimod forholdsvis lavt, hvilket indikerer manglende reduktionskapacitet i dæklagene. Nord for kildepladsen er det dybe grundvand stærkt saltholdigt. Her er der foruden saltrelaterede problemparametre desuden forhøjet indhold af arsen i grundvandet. Der er flere fund af BAM og atrazinnedbrydningsprodukter i kildepladsområdet, herunder overskridelser af drikkevandskravet for BAM og desethylatrazin. I indvindingsboringerne og har der frem til 2016 været flere overskridelser af drikkevandskravet for desethylatrazin, men ved de seneste analyser i januar 2018 ligger koncentrationerne under drikkevandskravet. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram, dog kan analyser for sulfid og methan i fremover udelades, idet disse stoffer i 2017 lå under detektionsgrænsen. Det mest pesticidbelastede boringsindtag, , analyseres efter Eurofins' udvidede pesticidpakke.

40 36 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Anbefalet moniteringsprogram 2018 Det foreslås at bibeholde de nuværende overvågningsboringer, samt at der også fremover moniteres én gang årligt. Baseret på gennemgangen i de foregående afsnit anbefales analyserne i efteråret 2018 udført efter analyseprogrammet, som er gengivet i tabel 7.1. Tabel 7.1: Anbefalet moniteringsprogram 2018 Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Anioniske detergenter Øvrige stoffer Hvorup Syd Nr. Uttrup Lindholm Vandværk, Kammerdal Lindholm Vandværk, Voerbjergvej X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Udvidet pesticidpakke X X Ved udtagning af vandprøverne, bør boringsindtagene forpumpes, indtil ph, temperatur, ledningsevne og iltindhold (målt i flowcelle) er konstante, og der skal som minimum forpumpes, indtil temperaturen er konstant. I tilfælde af dårlig ydelse tørpumpes indtaget, og prøven udtages, så snart vandstanden er steget så meget, at dette lader sig gøre. Delprøven til analyse for metaller skal feltfiltreres igennem et 0,45 µm filter, enten on-line eller fra en plastsprøjte, som fyldes direkte fra prøveslangen. Filteret skal skylles igennem med grundvand, inden prøven filtreres. Det bemærkes, at der enten skal anvendes prøveslange af hård teflon (PTFE), eller også skal prøveslangen skylles igennem mindst 15 minutter, inden prøven udtages.

41 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP Referencer /1/ COWI, Vandsamarbejde Aalborg. Grundvandsovervågning i indsatsområde Hvorup. Endelig rapport, d. 27. november /2/ COWI, Vandsamarbejde Aalborg. Grundvandsovervågning i indsatsområde Hvorup Endelig rapport, d. 9. juni /3/ COWI, Grundvandssamarbejdet i Aalborg. Indsatsområde Hvorup Tilrettelæggelse af grundvandsovervågning. Endelig rapport, august 2013.

42 Bilag A Oversigtskort

43

44 Bilag B Nitrat

45

46 Bilag C Sulfat

47

48 Bilag D Klorid

49

50 Bilag E Pesticider og nedbrydningsprodukter

51