GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016

Transkript

1

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2017 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A V-2016 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT november 2017 NPA ANRE MTCH

4

5 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM INDHOLD 1 Indledning 7 2 Analyser udført i Kvalitetssikring af analysedata 8 3 Vadum Vandværk, Ellehammersvej Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre NVOC Miljøfremmede stoffer Tidslig udvikling Sammenfatning og anbefalinger 13 4 Vadum Vandværk, Nørlangvej Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre NVOC Miljøfremmede stoffer Tidslig udvikling Sammenfatning og anbefalinger 19 5 Anbefalet moniteringsprogram Referencer 22

6 6 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 BILAG Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Oversigtskort Nitrat Sulfat Klorid NVOC Pesticider og nedbrydningsprodukter

7 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM Indledning Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af grundvandsovervågningen i indsatsområde Vadum i Indsatsområde Vadum omfatter det administrative indvindingsopland til Vejlen Vandværk samt et større sammenhængende område, som omfatter Vadum Vandværks to kildepladser, henholdsvis Nørlangvej med én boring og Ellehammersvej med fire boringer. Indvindingsoplandet til Nørlangvej strækker sig ind i Jammerbugt Kommune, hvor én af moniteringsboringerne (DGU ) er beliggende. Et samlet oversigtskort omfattende både overvågningsboringer og indvindingsboringer tilknyttet de nævnte vandværker er vedlagt som Bilag A. Jævnfør /1/ er Vejlen Vandværk lavt prioriteret mht. grundvandsovervågning, og eftersom der ikke findes egnede overvågningsboringer inden for det administrative indvindingsopland, er der ikke anbefalet overvågning. Således har overvågningen omfattet analyser af de 3 boringsindtag anbefalet i /2/, som fordeler sig med 1 tilknyttet Vadum Ellehammersvej kildeplads og 2 tilknyttet Vadum Nørlangvej kildeplads. I nærværende rapport beskrives for hver kildeplads hovedparametrene nitrat, sulfat, klorid og NVOC. Hvor det er vurderet relevant, og analysegrundlaget tillader det, er den tidslige udvikling desuden vurderet. Desuden behandles øvrige kritiske boringskontrolparametre og fund af miljøfremmede stoffer, og der afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads. Rapporten afsluttes med anbefalinger til næste moniteringsrunde i efteråret 2017.

8 8 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM Analyser udført i 2016 Der blev i /2/ anbefalet prøvetagning og analyse af i alt 3 boringsindtag ved grundvandsovervågningen i indsatsområde Vadum i Grundvandsovervågningen er udført i fuld overensstemmelse med det anbefalede analyseprogram, som ses i tabel 2.1. Tabel 2.1: Grundvandsovervågningsprogram for 2016 (fra /2/) Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol* Anioniske detergenter PFAS Vadum, Ellehammersvej X X Vadum, Nørlangvej X** X X *: Jf. BEK nr. 802 af 01/06/2016. Inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter (bilag 7), men ekskl. sulfid og methan **: Nedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid bør inkluderes. Som det fremgår, repræsenterer de prøvetagne overvågningsboringer udelukkende de to kildepladser til Vadum Vandværk, Ellehammersvej og Nørlangvej. Som nævnt i kapitel 1 anbefales der ikke udført grundvandsovervågning i indvindingsoplandet til Vejlen Vandværk. 2.1 Kvalitetssikring af analysedata De foreliggende analyseresultater er gennemgået for mulige fejl, og der er udregnet ladningsbalancer for hver analyse. Normalt anses fejl på ladningsbalancen på under 5 % for acceptable, og denne værdi overskrides ikke i de udførte analyser. Tidligere analyser inddrages kun til belysning af tidslig koncentrationsudvikling, og sådanne analyser er ikke kvalitetssikrede. Vandværker eller kildepladser, hvor der ikke er udført grundvandsovervågning i 2016, er ikke behandlet yderligere. For en overordnet beskrivelse af de grundvandskemiske forhold på disse vandværker henvises der til /3/.

9 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM Vadum Vandværk, Ellehammersvej Grundvandet på kildeplads Ellehammersvej er nitratsårbart og desuden sårbart over for miljøfremmede stoffer. Siden 2015 er grundvandets nitratindhold dog faldet i overvågningsboringen, som ligger uden for indvindingsoplandet. Der ser ikke ud til at være nitratreduktionskapacitet af betydning tilbage i de øvre jordlag. Forhøjede koncentrationer af kalium, NVOC, calcium og hydrogencarbonat tyder på en vis perkolatpåvirkning af grundvandet med især organisk stof fra en nedlagt losseplads beliggende umiddelbart opstrøms for moniteringsboringen. De to detekterede pesticidnedbrydningsprodukter, desethylterbuthylazin og BAM, ligger væsentligt under drikkevandskravet. BAM er dog steget siden I 2015 overskred grundvandets samlede indhold af perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS) drikkevandskravet (sum 0,1 µg/l), men i 2016 er der kun detekteret to stoffer og i en samlet koncentration væsentligt under drikkevandskravet. Kilden til PFAS-forbindelser i grundvandet er med stor sandsynlighed udsivning fra lossepladsen. 3.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Vadum Vandværks kildeplads Ellehammersvej er repræsenteret ved boringsindtag 1 i DGU-nr , som har filter 6-8 m u.t. i ubeskyttet senglacial saltvandssand. Boringen er beliggende ca. 800 m nord for kildepladsen uden for indvindingsoplandet, men eftersom grundvandets generelle strømningsretning er sydlig, og boringen dermed er beliggende centralt i den nedstrøms ende af den nedlagte losseplads ved Vadum (jf. /3/), er det anset for relevant at undersøge, om udsivende perkolat fra lossepladsen kan føres med grundvandsstrømmen imod kildepladsen. Vandværkets fire indvindingsboringer repræsenterer samlet set dybdeintervallet m u.t., og disse indvinder ligeledes fra ubeskyttet sand og/eller grus. Beliggenhed af moniteringsboringen samt indvindingsboringerne på kildepladsen ses på figur 3.1. Det vertikale snit på figur 3.2 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

10 10 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 Figur 3.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Vadum Vandværks kildeplads Ellehammersvej. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 3.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Vadum Vandværks kildeplads Ellehammersvej. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

11 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM I 2016 har analyseprogrammet omfattet boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt PFAS (fluorstoffer). 3.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I overvågningsindtaget, , er der påvist 45 mg/l nitrat, hvilket er et betydeligt fald siden 2015, hvor boringens nitratindhold var 55 mg/l og dermed overskred kvalitetskravet til drikkevand på 50 mg/l. I 2013 lå nitratniveauet (42 mg/l) på stort set samme niveau som i Indvindingsboringerne er ligeledes forholdsvis korte med indtag i senglacialt saltvandssand og underliggende glacialt sand og grus i dybdeintervallet m u.t. Disse boringer indeholder ved seneste analyse 2,7-16 mg/l nitrat, men i alle indvindingsboringer er niveauet faldet siden forrige analyse. Den nitratholdige vandtype efterlader ingen tvivl om, at det ubeskyttede sand- /grusmagasin er nitratsårbart og desuden sårbart overfor forurening med miljøfremmede stoffer. Eftersom overvågningsboringen ligger udenfor indvindingsoplandet, kan den aktuelt faldende nitratkoncentration imidlertid ikke anses for repræsentativ for det yngre grundvand på vej imod indvindingsboringerne. 3.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I overvågningsindtaget er der påvist 33 mg/l sulfat, hvilket er stort set det samme som i og et helt normalt niveau for grundvand. Dette tyder på, at der kun findes en meget beskeden reduktionskapacitet i form af pyrit i det senglaciale sandlag. På positivsiden giver det lave sulfatniveau ingen indikationer af, at grundvandet påvirkes med salte pga. udsivning af perkolat fra den nedlagte losseplads. Perkolat indeholder ofte store mængder sulfat, f.eks. hvis der er deponeret gipsholdigt byggeaffald på lossepladsen. Sulfatindholdet i indvindingsboringerne er ret stabilt, men let forhøjet (62-88 mg/l ved seneste analyse), hvilket tyder på, at de lidt dybere sandlag fortsat har en vis reduktionskapacitet, således at der fjernes en vis mængde nitrat under dannelse af sulfat (ved pyritoxidation). En lineær regressionsanalyse af sulfat versus forvitringsgrad indikerer et baggrundsniveau for sulfat på 21,5 mg/l, dvs. grundvand med 21,5 mg/l er helt upåvirket af pyritoxidation. Eftersom der dannes 1 mg/l sulfat ved reduktion af 1 mg/l nitrat med pyrit som reduktionsmiddel, kan der i overvågningsboringen maksimalt være reduceret 11,5 mg/l (altså forskellen imellem 21,5 og 33) nitrat ved pyritoxidation under grundvandsdannelsen, mens de tilsvarende tal for indvindingsboringerne er 40,5-66,5 mg/l nitrat. Summen af nitrat og sulfat er mg/l i alle boringer, undtagen DGU , hvor summen er 102 mg/l.

12 12 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 Dette tyder på, at den oprindelige nitratbelastning af grundvandet i denne boring, der ligger længst imod sydøst på kildepladsen, dvs. i retning mod Vadum by, har været større end normalen for området i øvrigt. 3.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I overvågningsboringen er der fundet beskedne 18 mg/l klorid, hvilket er stort set samme niveau som i og svarer til grundvand helt upåvirket af havsalt eller kloridkilder på jordoverfladen. Dette er desuden endnu en indikation på, at grundvandet på kildepladsen ikke er påvirket med salte pga. udsivning fra lossepladsen. Kloridindholdet i indvindingsboringerne er stabilt til let stigende. I forhold til moniteringsboringen er koncentrationsniveauet forhøjet (47-87 mg/l ved seneste analyse). De mest saltholdige indvindingsboringer er beliggende længst imod øst, dvs. tættest på Ellehammersvej, og ikke mindst set i lyset af boringernes ringe dybde er vejsaltpåvirkning umiddelbart den mest sandsynlige årsag. 3.5 Øvrige boringskontrolparametre Overvågningsindtaget indeholder 14 mg/l kalium, hvilket er en overskridelse af drikkevandskravet (10 mg/l). Dette skyldes uden tvivl påvirkning fra overfladen. Koncentrationerne af kalium i indvindingsboringerne er uproblematiske. Herudover er der ingen uorganiske problemparametre. Det bemærkes dog, at koncentrationerne af calcium og hydrogencarbonat i overvågningsindtaget er usædvanligt høje, hvilket tyder på, at grundvandskvaliteten er væsentligt påvirket af organiske nedbrydningsprocesser (se i øvrigt afsnit 3.6). 3.6 NVOC Et samlet temakort over NVOC (ikke flygtigt organisk kulstof) i grundvandet er vedlagt som Bilag E. Grundvandet i moniteringsindtaget indeholder 19 mg/l NVOC, hvilket er stort set samme niveau som i Der er tale om en betydelig overskridelse af drikkevandkravet på 4 mg/l. Et så højt indhold af opløseligt organisk stof samt indikationer på betydelig organisk nedbrydning (jf. afsnit 3.5) tyder samstemmende på, at grundvandet påvirkes af udsivning af organisk stof fra den nedlagte losseplads. Derimod er indhold af NVOC i indvindingsboringerne generelt stabile og uproblematiske med op til 2,6 mg/l ved seneste analyse. 3.7 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag F. I 2013 blev der fundet pesticider og/eller nedbrydningsprodukter i overvågningsboringen i et sådant omfang, at drikkevandskravet (0,1 µg/l for

13 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM enkeltstoffer) blev overskredet for flere stoffer, men dette var slet ikke tilfældet i 2015, hvor der kun blev fundet 0,042 µg/l BAM og 0,016 µg/l terbuthylazin. I 2016 er der fundet 0,056 µg/l BAM og 0,012 µg/l af nedbrydningsproduktet desethylterbuthylazin, mens moderstoffet til sidstnævnte, terbuthylazin, ikke er analyseret i 2016, da stoffet ikke længere er inkluderet i boringskontrolpesticiderne. Det må samlet konkluderes, at pesticidbelastningen af det øvre grundvand er ret konstant, om end der fra ses en let stigning i grundvandets BAM-indhold. At der også i 2016 kun er fundet BAM og terbuthylazin-relaterede stoffer bekræfter, at flere af pesticidfundene gjort af analyselaboratoriet ALS i 2013 må afvises som falske detektioner (se også /1/ og /2/). I 2015 og 2016 er grundvandet endvidere analyseret for perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS). I 2015 blev der detekteret 0,0066 µg/l PFHxS (perfluorhexansulfonsyre), 0,086 µg/l PFOS (perfluorooktansulfonsyre), 0,014 µg/l PFOA (perfluorooktansyre) og 0,001 µg/l PFNA (perfluorononansyre), hvilket samlet medførte, at drikkevandskravet for PFAS (sum 0,1 µg/l) netop blev overskredet. I 2016 er der kun detekteret PFOS (perfluorooktansulfonsyre) og PFOA (per-fluorooktansyre) i koncentrationer på hhv. 0,016 og 0,008 µg/l. Dette tyder på en betydeligt aftagende belastning af grundvandet med fluorstoffer som følge af udsivning fra lossepladsen. De detekterede stoffer klassificeres som immobile (K OW > ), hvorfor den påviste grundvandsforurening ikke vurderes at udgøre nogen risiko for grundvandskvaliteten på kildepladsen. 3.8 Tidslig udvikling Der foreligger på nuværende tidspunkt et begrænset datagrundlag til at vurdere grundvandskvalitetens tidslige udvikling i overvågningsindtaget. Tendenser for de væsentligste parametre er derfor beskrevet i de respektive underafsnit. 3.9 Sammenfatning og anbefalinger Moniteringsboringen er ikke beliggende inden for indvindingsoplandet, men nedstrøms for den nedlagte losseplads ved Vadum. Her indeholder det øvre grundvand 45 mg/l nitrat, hvilket er et betydeligt fald siden 2015, og sulfatindholdet tyder på en meget ringe reduktionskapacitet i jordlagene. Kloridindholdet er normalt, men kalium og NVOC over drikkevandskravene samt forhøjede koncentrationer af calcium og hydrogencarbonat tyder på en vis perkolatpåvirkning af grundvandet med først og fremmest organisk stof. Grundvandet er ligeledes påvirket af pesticider, men koncentrationerne af de to detekterede stoffer, nedbrydningsprodukterne desethylterbuthylazin og BAM, ligger væsentligt under drikkevandskravet. BAM er dog steget siden Grundvandet er endvidere analyseret for perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS), men i modsætning til i 2015, hvor der blev detekteret 4 ud af 9 analyserede stoffer med overskridelse af drikkevandskravet for PFAS (sum 0,1 µg/l) som konsekvens, er der kun detekteret to stoffer og i en samlet koncentration væsentligt under drikkevandskravet. Kilden til PFAS-forbindelser i grundvandet er med stor sandsynlighed udsivning fra lossepladsen, men den

14 14 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 påviste grundvandsforurening vurderes ikke at udgøre nogen risiko for grundvandskvaliteten på kildepladsen. Jævnfør /3/ anbefales det at etablere en overvågningsboring indenfor det administrative indvindingsopland til kildepladsen på Ellehammersvej. Såfremt en sådan boring etableres, er det foreslåede analyseprogram ligeledes beskrevet i /3/. Etableres den anbefalede nye overvågningsboring ikke, bibeholdes den nuværende overvågningsboring, og der moniteres også frem over én gang årligt.

15 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM Vadum Vandværk, Nørlangvej På kildepladsen Nørlangvej er der ikke nitrat i hverken indvindingsboringer eller overvågningsboringer, men forhøjet sulfatindhold i den opstrøms ende af indvindingsoplandet antyder, at grundvandskvaliteten her er påvirket af nitratnedbrydning. Der er fundet nedbrydningsprodukter af pesticider i koncentrationer under drikkevandskravet i begge overvågningsboringer, og grundvandet er således generelt forureningssårbart. Der er tydelig overfladepåvirkning af det øvre grundvand i overvågningsboringen nærmest indvindingsboringen, dels i form af kalium, total-p, klorid, hydrogencarbonat og calcium, og dels i form af organisk påvirkning. 4.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Vadum Vandværks kildeplads ved Nørlangvej er repræsenteret ved boringsindtagene og DGU nr har indtag i glacialt sand og grus 4-10 m u.t. Boringen er beliggende indenfor det samlede indvindingsopland ca m nordvest for kildepladsen, men i Jammerbugt Kommune. DGU nr har indtag i skrivekridt 4-10 m u.t. Boringen ligger udenfor det beregnede indvindingsopland, men indenfor 300 m zonen øst-nordøst for kildepladsen. Vandværkets enlige indvindingsboring, DGU nr , har indtag m u.t. og indvinder fra ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af de to moniteringsboringer samt indvindingsboringen på kildepladsen ses på figur 4.1. Det vertikale snit på figur 4.2 viser et tværsnit med overvågningsboringerne (røde) i forhold til indvindingsboringen (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med grå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

16 16 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 Figur 4.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Vadum Vandværks kildeplads Nørlangvej. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret SØ Vadum, Nørlangvej NV 40 Kote (mdvr90) Afstand Indvinding Monitering Filter Pejlinger Figur 4.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringen på Vadum Vandværks kildeplads Nørlangvej. Boringernes filterindtag er markeret

17 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Begge boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Indtag er endvidere analyseret for anioniske detergenter samt pesticidnedbrydningsproduktet N,Ndimethylsulfamid plus 31 andre stoffer/nedbrydningsprodukter. 4.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. Ligesom i er der ikke i 2016 detekteret nitrat i overvågningsboringerne, som ellers er både forholdsvis korte og med meget begrænset geologisk beskyttelse. Dette tyder på en god reduktionskapacitet i dæklagene og dermed underliggende grundvandsmagasiner med begrænset nitratsårbarhed. Også i indvindingsboringen (DGU nr ), som dog er væsentligt dybere, oppumpes der reduceret og nitratfrit grundvand. Der foreligger en enkelt detektion af nitrat (20 mg/l i 2004), men ellers har indholdet været stabilt under detektionsgrænsen. Analysen fra 2004 afviger så meget fra de øvrige, at man må have mistanke om en fejl, f.eks. ombytning af prøver. 4.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Længst opstrøms i indeholder grundvandet 85 mg/l sulfat og er således tydeligt påvirket af pyritoxidation formentlig primært med nitrat som oxidationsmiddel. Koncentrationen er faldet fra 95 mg/l i 2015, hvilket kan være tegn på aftagende reduktionskapacitet i jordlagene og/eller aftagende nitratbelastning. Selvom grundvandet er reduceret, er der flere tegn på, at nitrat kan dukke op indenfor en overskuelig fremtid. I boringen indenfor 300 m zonen ( ) er sulfatindholdet normalt (37 mg/l), og grundvandet er tydeligt reduceret med jernreduktion som den dominerende redoxproces. Også i indvindingsboringen ligger det senest målte sulfatindhold på 37 mg/l indenfor normalområdet. Koncentrationen er generelt svagt stigende. 4.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I den opstrøms beliggende er der fundet 36 mg/l klorid, hvilket svarer til upåvirket grundvand, og koncentrationen er særdeles stabil. I indvindingsboringen er kloridindholdet endnu lavere (25 mg/l), men svagt stigende. I indenfor 300 m zonen er kloridkoncentrationen derimod forhøjet (70 mg/l), men senest let aftagende. Der kan ikke være tvivl om, at det

18 18 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 forhøjede klorid i denne boring skyldes en form for påvirkning fra jordoverfladen (se også afsnit 4.5 og 4.6). 4.5 Øvrige boringskontrolparametre Grundvandskemien i de to moniteringsindtag giver ingen indikationer på øvrige uorganiske problemparametre. Det bemærkes dog, at den seneste målte ph (6,9) i netop underskrider grænseværdien, men der er ingen problemer med aggressiv CO 2. Grundvandet i denne boring er desuden karakteriseret ved forhøjede indhold af fosfor (total-p) og kalium, hvilket indikerer påvirkning med overfladevand. Dette underbygges af, at koncentrationerne af calcium og hydrogencarbonat i boringen er usædvanligt høje, hvilket tyder på, at grundvandskvaliteten er påvirket af organiske nedbrydningsprocesser (se i øvrigt afsnit 4.6). 4.6 NVOC Et samlet temakort over NVOC (ikke flygtigt organisk kulstof) i grundvandet er vedlagt som Bilag E. Længst opstrøms i indvindingsoplandet er grundvandets indhold af NVOC faldet betydeligt fra 4,8 mg/l i 2015 til 3,7 mg/l i 2016, hvilket overholder drikkevandskravet på 4 mg/l. NVOC i denne størrelsesorden er helt normalt for terrænnært grundvand, hvor udvaskning fra rodzonen i væsentligt omfang påvirker grundvandets indhold af opløst organisk stof. I er NVOC derimod stort set uændret (5,4 mg/l i 2015 og 5,3 mg/l i 2016). Jf. afsnit 4.5 viser grundvandskvaliteten fortsat tegn på organisk nedbrydning, så der er formentlig tale om en svag påvirkning fra en eller anden form for organisk forurening. Indholdet af NVOC i indvindingsboringen er stabilt og uproblematisk under 2,5 mg/l. 4.7 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag F. Længst opstrøms i oplandet er der i udelukkende detektion af nedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid, men koncentrationen er faldet fra 0,059 µg/l i 2015 til 0,038 µg/l i Stoffet er et nedbrydningsprodukt af tolylfluanid (svampe- og bejdsemiddel på forbudslisten i 2011). Moderstoffet tolylfluanid er derimod ikke detekteret. Pesticidnedbrydningsproduktet CGA ligger i 2016 under detektionsgrænsen (0,01 µg/l), efter koncentrationen har været faldende (0,02 µg/l i 2014 og 0,012 µg/l i 2015). I , som ligger mindre end 300 m øst for indvindingsboringen, er der i 2016 påvist 0,028 µg/l BAM og 0,048 µg/l af BAM-nedbrydningsproduktet 2,6- dichlorbenzoesyre. Der er tale om stigende koncentrationer i forhold til 2015, hvor der kun blev fundet hhv. 0,012 µg/l og 0,037 µg/l. Tilstedeværelsen af BAM

19 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM og 2,6-dichlorbenzoesyre i det terrænnære grundvand i stemmer godt overens med beliggenheden af en gårdsplads umiddelbart nord-nordvest for boringen. At der også i 2016 kun er fundet BAM-relaterede stoffer bekræfter, at flere af pesticidfundene gjort af analyselaboratoriet ALS i 2013 må afvises som falske detektioner (se også /1/ og /2/). I vandværkets indvindingsboring blev der i 2004 fundet 0,027 µg/l BAM, men stoffet er ikke påvist hverken før eller siden. De påviste pesticider i overvågningsboringerne vurderes ikke at udgøre nogen risiko for kildepladsen. I blev der fundet 6,8 µg/l anioniske detergenter i 2014 og 6,4 µg/l i 2015, men i 2016 er koncentrationen faldet til under detektionsgrænsen (5 µg/l). 4.8 Tidslig udvikling På figur 4.3 ses tidslig udvikling for udvalgte miljøfremmede stoffer i indtag og Pesteicider (µg/l) 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Anioniske detergenter (µg/l) Pesticider (µg/l) 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Anioniske detergenter (µg/l) CGA Anioniske detergenter 2,6-dichlorbenzamid 2,6-dichlorbenzosyre Anioniske detergenter Figur 4.3: Tidsserier for udvalgte miljøfremmede stoffer For begge boringer gælder det, at påvirkningen med anioniske detergenter er aftaget, således at koncentrationen nu ligger under detektionsgrænsen på 5 µg/l. I DGU-nr ligger koncentrationen af metalaxyl-mnedbrydningsproduktet CGA i 2016 under detektionsgrænsen. I er koncentrationen af BAM steget efter at have været aftagende siden Koncentrationen af BAM-nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzoesyre er ligeledes fortsat stigende efter at have ligget under detektionsgrænsen i 2014.

20 20 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM Sammenfatning og anbefalinger De to overvågningsboringer ligger hhv. i den opstrøms ende af indvindingsoplandet (i Jammerbugt Kommune) og indenfor 300 m zonen, men ikke det beregnede indvindingsopland. Der er ikke detekteret nitrat i hverken overvågningsindtag eller indvindingsboring, men i den opstrøms ende af oplandet indikerer bl.a. forhøjet sulfat, at nitrat kan dukke op i det øvre grundvand indenfor en overskuelig fremtid. Der er fund af pesticidnedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid, som dog er faldet fra 0,059 µg/l i 2015 til 0,038 µg/l i Der er tidligere fundet anioniske detergenter i , men koncentrationerne ligger i 2016 under detektionsgrænsen. I moniteringsboringen indenfor 300 m zonen ( ) er der en tydelig overfladepåvirkning af det terrænnære grundvand, hvilket giver sig udtryk ved forhøjet kalium, total-p, klorid, hydrogencarbonat og calcium, og desuden organisk påvirkning, som medfører overskridelse af drikkevandskravet for NVOC. Der er desuden påvist BAM og det primære nedbrydningsprodukt heraf, 2,6-dichlorbenzoesyre, hvilket formentlig kan relateres til en nærliggende gårdsplads. Begge stoffer ligger under drikkevandskravet, men koncentrationerne er steget siden Det anbefales at bibeholde de nuværende overvågningsboringer, samt at der også fremover moniteres én gang årligt.

21 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM Anbefalet moniteringsprogram 2017 Baseret på gennemgangen i afsnit 3 og 4 anbefales analyserne i efteråret 2017 udført efter analyseprogrammet, som er gengivet i tabel 5.1. For Ellehammersvej anbefales dog etablering af en ny moniteringsboring, som det er beskrevet i /3/. Det anbefalede analyseprogram er næsten identisk med programmet for De eneste ændringer er, at DGU-nr ikke længere anbefales analyseret for anioniske detergenter, mens analyseprogrammet for DGU-nr udvides med pesticidet terbuthylazin, som ikke længere indgår i de såkaldte "boringskontrolpesticider" (jf. bilag 2 i BEK nr af 24. oktober 2017). Tabel 5.1: Anbefalet moniteringsprogram 2017 Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol* PFAS Øvrige stoffer Vadum, Ellehammersvej X X Terbuthylazin Vadum, Nørlangvej X N,N-dimethylsulfamid X *: Jf. BEK nr. 802 af 01/06/2016 inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter (Bilag 7), men ekskl. sulfid og methan. Ved udtagning af vandprøverne, bør boringsindtagene forpumpes, indtil ph, temperatur, ledningsevne og iltindhold (målt i flowcelle) er konstante, og der skal som minimum forpumpes, indtil temperaturen er konstant. I tilfælde af dårlig ydelse tørpumpes indtaget, og prøven udtages, så snart vandstanden er steget så meget, at dette lader sig gøre. Delprøven til analyse for metaller skal feltfiltreres igennem et 0,45 µm filter, enten on-line eller fra en plastsprøjte, som fyldes direkte fra prøveslangen. Filteret skal skylles igennem med grundvand, inden prøven filtreres. Det bemærkes, at der enten skal anvendes prøveslange af hård teflon (PTFE), eller også skal prøveslangen skylles igennem mindst 15 minutter, inden prøven udtages.

22 22 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM Referencer /1/ September 2014, Vandsamarbejde Aalborg. Indsatsområde Vadum Moniteringsrapport: Grundvandsovervågning COWI, 15. september /2/ Juni 2017, Vandsamarbejde Aalborg. Grundvandsovervågning i Indsatsområde Vadum COWI, d. 21. juni /3/ Grundvandssamarbejdet i Aalborg, Forsyningsvirksomhederne. Indsatsområde Vadum. - Tilrettelæggelse af grundvandsovervågning. Endelig rapport. COWI, august 2013.

23 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 Bilag A Oversigtskort

24 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016