Indhold. 1. Optagelse og målgruppevurdering. 18. december 2018

Transkript

1 Indhold 1. Optagelse og målgruppevurdering Den kommunale ungeindsats FGU ens struktur og indhold, fag og faglige temaer mm Bestyrelsens arbejde og ansvar Kommunale lejemål og kommunal økonomisk støtte til FGU Fælles løsninger Økonomi Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere Udspaltning af aktiver/passiver, herunder bygninger Overgangsordninger Elevernes forsørgelsesgrundlag Optagelse og målgruppevurdering SPM 1A: Hvem målgruppevurderer til FGU? Det er den kommunale ungeindsats, der målgruppevurderer til FGU. Målgruppevurderingen til FGU tilbydes til unge, som selv udtrykker ønske om optagelse på FGU, eller som af en vejleder umiddelbart vurderes at kunne tilhøre målgruppen. Målgruppevurderingen til FGU kan også tilbydes unge, som er underlagt åriges pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse samt til uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år med uddannelsespålæg. Kommunerne har fra 1. august 2019 det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Alle kommuner skal således etablere en kommunal ungeindsats, der koordinerer de unges samlede forløb på tværs af uddannelses-, beskæftigelsesog socialindsatsen. Undervisningsministeriet udsender en vejledning om målgruppevurdering til FGU i starten af

2 SPM 1B: Hvad skal der ske den 1. august 2019, når FGU-uddannelsen åbner? Den 1. august 2019 overgår alle de medarbejdere, der er virksomhedsoverdraget, til FGU. Samtidig overgår bygninger og øvrige faciliteter fra de afgivende institutioner til FGU, og de indskrevne elever påbegynder uddannelsen. Institutionen skal træffe beslutning om, hvordan den første tid håndteres i praksis. Det vil lokalt kunne gøres på mange forskellige måder, afhængigt af lokalesituation og andre forhold. En mulighed vil være at give elever ferie i det omfang, det er nødvendigt for at forberede undervisningen og blive klar til at modtage eleverne. Der vil blive fremsendt materiale til institutionerne om tilrettelæggelsen af den første tid i starten af Den kommunale ungeindsats SPM 2A: Hvornår etableres den kommunale ungeindsats, og hvordan organiseres den? Den kommunale ungeindsats indføres med virkning fra senest den 1. august Allerede i foråret 2019 skal kommunerne målgruppevurdere til FGU. Den sammenhængende ungeindsats skal bl.a. sikre den nødvendige støtte og hjælp for den unge til at realisere sin uddannelsesplan og give de unge, der har behov for det, en kontaktperson, som skal understøtte den enkeltes vej til uddannelse eller job. Kommunernes Landsforening (KL) og Undervisningsministeriet har indgået et strategisk partnerskab om etablering af den kommunale ungeindsats. Kommuner, der deltager i partnerskabet, får værktøjer og inspiration til etablering af den kommunale ungeindsats. Desuden vil viden og best practice blive spredt til landets øvrige kommuner. Partnerskabet starter op i januar De deltagende kommuner er Assens, Esbjerg, Guldborgsund, Høje- Taastrup, Ishøj, Jammerbugt, Køge, Lolland, Nordfyn, Skanderborg og Slagelse. Der er derudover nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentation fra KL, Undervisningsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet, der bl.a. udarbejder vejledninger til brug for den kommunale ungeindsats. Der vil som led i arbejdsgruppens virke blive udsendt fire vejledninger om hhv. målgruppevurdering, uddannelsesplan, virksomhedspraktik samt kontaktpersonordning. Vejledningerne om målgruppevurdering og uddannelsesplan ventes færdig i starten af 2019, mens vejledninger vedr. virksomhedspraktik og kontaktpersonordning vil være tilgængelig i foråret

3 SPM 2B: Hvad er den kommunale ungeindsats opgave over for unge, der ikke er i arbejde eller i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse? Den kommunale ungeindsats skal i samarbejde med den unge iværksætte initiativer med henblik på at gøre den unge klar til enten ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. De opgaver, der hidtil har ligget i regi af UU og jobcentre, og som fx omhandler unge, der ikke er i arbejde eller i gang med en ungdomsuddannelse, skal fortsat varetages, men nu i regi af den kommunale ungeindsats. Det er op til den enkelte kommune, hvordan den kommunale ungeindsats organiseres. Tre bekendtgørelser om hhv. uddannelsesparathedsvurdering, vejledning og optagelse vedrørende foråret 2019 er udstedt i december De tre bekendtgørelser forventes igen udstedt i 2019 med ændringer i forhold til de regler, der gælder fra 1. august SPM 2C: Hvordan videreføres UU s opgaver vedr. vejledning, uddannelsesparathedsvurdering i 8-9. klasse m.v.? Vejledningsopgaven og opgaven med at uddannelsesparathedsvurdere i grundskole i 8-9. klasse er uændret. Kravene til vejledningsopgaven, dens indhold, opgaver og organisering er fastsat i Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Bekendtgørelsen er i december 2018 bl.a. justeret med en beskrivelse af procedure for målgruppevurdering til FGU. Som følge af kravet om en kommunal ungeindsats bliver bekendtgørelsen ændret igen i foråret 2019, hvor det nye bl.a. vil være, at der fra 1. august 2019 ikke et krav om, at opgaven vedr. vejledning, uddannelsesparathedsvurdering i 8-9. klasse mv. skal løses af Ungdommens Uddannelsesvejledning men i regi af den kommunale ungeindsats. SPM 2D: Hvad er kontaktpersonens opgaver og funktioner? Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonens hovedopgave er at følge og støtte den unge gennem det samlede forløb frem mod fastholdelse i uddannelse eller job. For nogle unge vil kontaktpersonen primært fungere som bindeled og koordinere andre kommunale indsatser for den unge, fx koordinering af tilbud og forløb på uddannelses- og socialområdet. 3

4 For andre unge vil kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, fx at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det kan også være at bistå den unge ved løbende kontakt med offentlige myndigheder. SPM 2E: Kan unge med en mentor efter LAB-loven eller kontaktperson efter serviceloven også have en kontaktperson efter ungeindsatsloven? Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Det er hensigten, at den unge kun skal have én kontaktperson, som er den unges ansigt til kommunen. Den kommunale ungeindsats skal varetage jobcentrenes opgaver for unge under 25 år. Både efter ungeindsatsloven og efter beskæftigelseslovgivningen er målet at få den unge i gang med uddannelse eller job. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at den unge både har en mentor efter LAB-loven og en kontaktperson efter ungeindsatsloven. Bestemmelserne om kontaktperson i ungeindsatsloven træder ikke i stedet for servicelovens bestemmelser om kontaktperson til særlig sårbare unge. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter ungeindsatsloven og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner. Det er kommunen, der afgør hvordan kontaktpersonordningen etableres og koordineres, så den unge oplever kun at have én kontaktperson. Den gennemgående kontaktperson vil under alle omstændigheder skulle forankres i den kommunale ungeindsats. 3. FGU ens struktur og indhold, fag og faglige temaer mm. SPM 3A: Hvordan tilrettelægges uddannelsens timetal? Uddannelsens timetal fastsættes i den unges uddannelsesplan. FGU er i udgangspunktet en fuldtidsuddannelse, men der er mulighed for, at en elev kan følge FGU med et reduceret timeantal under visse omstændigheder. Elever kan således fx på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling deltage i uddannelsesforløbet på nedsat tid, herunder med eventuel forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne vedr. forlængelse af forløb. SPM 3B: Hvordan tilrettelægges uddannelsens varighed? 4

5 Uddannelsens varighed fastsættes i den unges uddannelsesplan. Som led i den kommunale ungeindsats målgruppevurdering fastsættes bl.a. varigheden af den unges FGU-uddannelsesforløb i uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen indeholder en forventet start- og slutdato for et FGU-forløb og dertil et forventet indstignings- og udstigningsniveau. Uddannelsesplanen omsættes på FGU-institutionen til en forløbsplan, der fastlægger den enkelte elevs konkrete FGU-forløb. SPM 3C: Hvordan fastsættes de faglige temaer? Bestyrelsen skal fastlægge de faglige temaer, som udbydes på hver skole, så de afspejler den lokale erhvervsstruktur og beskæftigelsesmuligheder. Det er FGU-institutionen selv, som selvejende institution, der beslutter de faglige temaer og eventuelle løbende ændringer i de faglige temaer som led i organiseringen af undervisningen. Skolerne kan udbyde uddannelsen indenfor én eller flere af de tolv faglige temaer. Der er ikke krav om, at alle tolv faglige temaer udbydes, men der krav om, at der skal undervises holdbaseret i alle de tre spor (AGU, PGU og EGU) og på basistrinnet samt organiseres afsøgningsforløb, kombinationsforløb, erhvervstræning og ordblindeundervisning. SPM 3 D: Hvilke retningslinjer bliver der for FGU-fag og faglige temaers indhold, prøver mm.? Rammerne for undervisningen fastlægges, udover det der allerede er fastlagt i lovgrundlaget, i en uddannelsesbekendtgørelse. De almene fags indhold, mål og prøver fastlægges i læreplaner, og de faglige temaers indhold, mål og prøver, fastlægges i fagbilag. Læreplaner og fagbilag vil være bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsesbekendtgørelsen forventes sendt i høring primo SPM 3 E: Hvad er forskellen på basisforløb og FGU-forløb i de enkelte spor? Uddannelsesstart på basis finder sted løbende under hensyn til den enkeltes behov, hvorimod uddannelsesstart på undervisningsniveauer som hovedregel finder sted to gange om året. Forløbet på basis tilrettelægges i alle uddannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet samt mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Når eleven er afklaret i forhold til valg af uddannelsesspor, og der er uddannelsesstart på niveauet i det relevante spor, overgår eleven hertil. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning for unge, som alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse eller unge, som alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb. 5

6 SPM 3F: Hvilke vejledningsopgaver vil der være i FGU? Vejledningsopgaver i FGU knytter an til undervisningen og elevernes samlede forløb. De kan fx findes i forbindelse med afsøgningsforløb, som skal medvirke til de unges afklaring om uddannelse og job. Ved opstart af et ordinært forløb på basis eller i et spor skal elevens kompetencer i dansk og matematik screenes, og der skal gennemføres en samtale om elevens forløb. Elevens uddannelsesforløb fastlægges på baggrund af uddannelsesplanen i en forløbsplan. Der kan være behov for vejledningssamtaler i forbindelse med udarbejdelse af forløbsplanen og løbende opfølgning derpå, og der kan være øvrige vejledningsopgaver, når der skal skabes sammenhæng mellem uddannelsesplanen og forløbsplanen i et samarbejde mellem institutionen og den kommunale ungeindsats. Under forløbet kan eleven tilbydes erhvervstræning, hvilket kræver et samarbejde med virksomheder. Eleven kan endvidere tilbydes kombinationsforløb, hvilket kræver et samarbejde med en ungdomsuddannelsesinstitution. Aftale om eventuel erhvervstræning og kombinationsforløb indebærer samtaler mellem en medarbejder og elever, hvilket også kan betragtes som en vejledningsopgave. 4. Bestyrelsens arbejde og ansvar SPM 4A: Hvordan kan institutionerne ændre navn? Den første bestyrelse kan indstille en navneændring af institutionen til FGU-sekretariatet. Det indstillede navn skal indeholde betegnelsen forberedende grunduddannelse eller FGU. Indstillingen skal foregå skriftligt og vedlægges et mødereferat, der dokumentere bestyrelsens beslutning om at indstille en navneændring af institutionen. Navneændringen godkendes af Undervisningsministeriet ved ministeriets fremsendelse af en allonge til institutionen midlertidige vedtægt. SPM 4B: Kan den første bestyrelse ændre sin midlertidige vedtægt? Den første bestyrelse kan ikke selv ændre sin midlertidige vedtægt. Den midlertidige vedtægt er fastsat af undervisningsministeren. Den første bestyrelse kan dog indstille en ændring af den midlertidige vedtægt, som Undervisningsministeren så vil sagsbehandle med henblik på en evt. ændring af den midlertidige vedtægt. SPM 4C: Kan den første bestyrelse yde vederlag til to næstformænd? 6

7 Den første bestyrelse kan ikke yde vederlag til to næstformænd. Det fremgår af 5, stk. 1 i bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse. En eventuel næstformand kan jf. bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse ydes op til kr./kalenderår. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg, hvis medlemmer (under observation af 6, stk. 2) kan ydes et vederlag på op til kr./kalenderår. Bestemmelsen om vederlag til de ordinære bestyrelser vil blive indarbejdet i en samlet FGU-instruks, som forventes sendt i høring primo SPM 4D: Hvornår skal institutionen have en hjemmeside og hvilke krav er der til den? Der er ikke nogen fast reguleret deadline for, hvornår institutionen skal have oprettet en hjemmeside, men det følger af kravene til offentlighed om institutionsbestyrelsernes dagsordener og mødereferater og kravene om åbenhed og offentlighed om institutionernes uddannelser, at institutionerne snarest bør oprette en hjemmeside. Af bekendtgørelsen om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse fremgår, at bestyrelsens dagsordener og referater skal gøres offentligt tilgængelige. Ligeledes gælder lov nr. 810 af 20/06/20 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Heraf fremgår krav til åbenhed og offentlighed om institutionernes uddannelser. Eftersom uddannelsestilbuddene vil være under udvikling helt frem til uddannelsesstart må informationen derfor offentliggøres løbende på institutionens hjemmeside. SPM 4E: Hvilke habilitetsregler er gældende? FGU-institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. FGU-institutionerne er derfor omfattet af den offentligretlige lovgivning, herunder forvaltningsloven. Det følger af institutionsloven, at institutionerne skal virke uafhængigt inden for lovens rammer, og at bestyrelsen skal sikre, at institutionen i sit virke er uafhængig. SPM 4F: Hvilke habilitetsregler gælder for ansættelse af FGU-lederen? Det er den enkelte nye FGU-institutions første bestyrelse, som skal ansætte institutionens leder. Institutionsloven indeholder ikke regler, som udtrykkeligt regulerer spørgsmålet om konkret inhabilitet hos medlemmer af den første bestyrelse, når den ansætter institutionens leder. Hvorvidt en person er inhabil, afgøres således af myndigheden selv, dvs. her af FGU-institutionens bestyrelse, jf. også forvaltningslovens 6, stk. 2. 7

8 Følgende skal derfor alene ses som en generel vejledende udtalelse fra Undervisningsministeriets Departement. Forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3, vedrører den situation, at vedkommende bestyrelsesmedlem deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald (såkaldt selskabsinhabilitet). Som det fremgår, er det er en betingelse, at der foreligger en særlig interesse. Det er Departementets vurdering, at der ifølge forvaltningsretlig praksis og litteratur ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at medlemskab af en bestyrelse for en produktionsskole i sig selv skulle udgøre en sådan særlig interesse, at der vil foreligge selskabsinhabilitet i forhold til en sag om ansættelse af FGUinstitutionens leder i tilfælde, hvor lederen af den pågældende produktionsskole er ansøger til stillingen som leder af FGU-institutionen. Dette forstærkes af det forhold, at det er bestemt ved lov, at produktionsskolerne skal nedlægges og i det hele fusioneres ind i de nye FGU-institutioner. Dertil kommer, at produktionsskolerne således heller ikke indstiller medlemmer til FGU-bestyrelserne. En produktionsskole kan således ikke have hverken en konkret eller særlig interesse i spørgsmålet om ansættelse af FGU-institutionens leder. Det skal understreges, at forvaltningslovens bestemmelser om speciel inhabilitet ikke alene skal sikre, at der ikke opstår situationer, hvor der er tvivl, men også, at der ikke opstår situationer, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt offentligt ansatte varetager saglige hensyn i en bestemt sag. Ombudsmanden har således også uden for det formelle anvendelsesområde for inhabilitetsprincipperne givet udtryk for, at offentligt ansatte bør undgå at bringe sig i en situation, der kan forringe tilliden til den offentlige forvaltning. En offentlig myndighed bør derfor også være opmærksom på, i hvilket omfang der i forhold til en offentligt ansat og en bestemt sag foreligger omstændigheder, som udefra set kan have en sådan karakter, at det vil kunne forringe tilliden til den offentlige forvaltning, hvis vedkommende deltager i behandlingen af en bestemt sag. Dette gælder naturligvis også for FGU-institutioner i forhold til medlemmer af FGU-institutionens bestyrelse (som udøvere af et offentligt hverv). Det vil i sagens natur bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, i hvilket omfang der er andre omstændigheder ved, at et medlem af en FGU-bestyrelse tillige er medlem af bestyrelsen for den produktionsskole, hvis lederen er ansøger til stillingen som leder af FGU-institutionen, som set udefra vil kunne forringe tilliden til FGU-institutionen, hvis vedkommende deltager i behandlingen af ansættelsessagen. SPM 4G: Er et medlem i FGU-bestyrelsen, som også sidder i et byråd, inhabilt, når der tales lokalisering, hvis et af de steder der er i spil til kommende lokalisering ejes af den kommune, hvor medlemmet sidder i byrådet? Hvis kommunalbestyrelsen ikke har besluttet som anlægstilskud efter institutionslovens 31 at tilbyde institutionen at overtage den pågældende ejendom vederlagsfrit eller til en rent symbolsk værdi vil et 8

9 medlem af den pågældende kommunalbestyrelse, som også er medlem af den pågældende FGUinstitutions første bestyrelse, være inhabilt ved FGU-bestyrelsens behandling af, om institutionen skal erhverve eller leje kommunens ejendom. Det samme vil være tilfældet ved bestyrelsens behandling af andre lokaliseringsmuligheder, hvis behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt institutionen skal erhverve eller leje kommunens ejendom, ikke er afgjort forinden. Hvis bestyrelsen derimod tilrettelægger arbejdet således, at den først tager stilling til muligheden for at erhverve eller leje kommunens grund/ejendom efter at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at tilbyde/udleje til FGU-institutionen, vil det pågældende bestyrelsesmedlem ikke være inhabilt ved den efterfølgende behandling af andre lokaliseringsmuligheder (forudsat dette fortsat er relevant). SPM 4H: Er medlemmer af en produktionsskoles bestyrelse inhabile, når der tales lokalisering, hvis et af de steder der er i spil som fremtidig lokalitet er den produktionsskole, hvor FGU-bestyrelsesmedlemmet tillige sidder i denne produktionsskoles bestyrelse? Af de samme grunde som anført i svaret til spørgsmål om habilitet for visse medlemmer af FGUinstitutionens første bestyrelse ved ansættelse af institutionens leder, vil et medlemskab af en bestyrelse for en produktionsskole ikke i sig selv udgøre en særlig interesse, der kunne lede til, at ville foreligge selskabsinhabilitet. [Se i øvrigt svar på spørgsmål 4G eller ministeriets orienteringsskrivelse om habilitet dateret den 11. december 2018 for den nærmere argumentation.] SPM 4I: Er et FGU-bestyrelsesmedlem, som samtidig er direktør for en erhvervsskole, inhabilt når der tales lokalisering, hvis direktørens erhvervsskole er bygningsejer på en af de lokaliteter, der er i spil? Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vurdering, at der i dette tilfælde foreligger selskabsinhabilitet ved behandlingen af sagen om, hvorvidt FGU-institutionen skal erhverve eller leje erhvervsskolens ejendom, hvis den pågældende erhvervsskole uden for den offentlige forvaltning. Hvis der er tale om en erhvervsskolen inden for den offentlige forvaltning, vil der efter styrelsens vurdering foreligge inhabilitet efter opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5. FGU-bestyrelsen vil imidlertid kunne tilrettelægge sin behandling af lokaliseringsspørgsmålet, så bestyrelsesmedlemmets inhabilitet får mindst mulig betydning for hans eller hendes mulighed for at deltage i behandlingen af lokaliseringsspørgsmålet. Samlet vil bestemmelsen i forvaltningslovens 4, stk. 2, kunne have betydning for, om inhabile bestyrelsesmedlemmer alligevel kan deltage i behandlingen af en sag, hvori de er inhabile. Det følger nemlig af bestemmelsen, at forbuddet for inhabile bestyrelsesmedlemmer mod at deltage i behandlingen af en sag, hvori de er inhabile, ikke gælder, hvis FGU-bestyrelsen ville miste sin beslutningsdygtighed, og behandlingen af sagen ikke kan udsættes uden væsentlig skade for institutionens interesser. 9

10 Den første betingelse vil være opfyldt, hvis inhabilitet hos et eller flere bestyrelsesmedlemmer og det deraf normalt følgende forbud for dette eller disse bestyrelsesmedlemmer mod at deltage i en sags behandling, vil indebære, at bestyrelsen ikke opfylder bestemmelsen i den midlertidige vedtægt om beslutningsdygtighed. D.v.s. at mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer ikke kan deltage i beslutningen. Når det gælder beslutning om erhvervelse af ejendomme mm. gælder at mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer skal deltage i beslutningen. Den anden betingelse vil være opfyldt, hvis en udsættelse af sagens behandling eller anden tilrettelæggelse af sagens behandling ikke vil kunne løse problemet med manglende beslutningsdygtighed, som et eller flere bestyrelsesmedlemmers inhabilitet vil indebære fx ved øget fremmøde på et senere møde. 5. Kommunale lejemål og kommunal økonomisk støtte til FGU SPM 5A. En produktionsskole bor til leje i en kommunal bygning eller andet lejemål, hvor det er forudsat i lejekontrakten, at den lejede bygning anvendes til produktionsskole, og at lejemålet ikke uden nærmere aftale kan anvendes af den selvejende institution til andre formål. Hvad sker der, når produktionsskolen overdrager sine aktiver/passiver til FGU-institutionen? FGU-institutionerne indtræder i alle løbende kontrakter og andre forpligtelser, som er indgået / påtaget af produktionsskolerne pr. 1. august Det gælder også de lejekontrakter, produktionsskolerne har for kommunale bygninger. I forhold til krav om anvendelse af lejemålet til produktionsskole gælder, at produktionsskolen fusionerer ind i FGU-institutionen, og FGU-uddannelsen træder i stedet for produktionsskoleuddannelsen. Om lejemålet kan overtages og anvendes til FGU-uddannelsen i stedet for produktionsskole vil derfor bero på en fortolkning og kræve enighed herom mellem kommunen/anden udlejer og FGU-institutionen. SPM 5B: En produktionsskole, der indgår i et FGU, bor i dag til leje i kommunale bygninger på meget favorable vilkår, hvor huslejen fx er fastsat til 0 kr. Kan kommunen fortsat yde støtte til FGU-institutionen i form af en husleje på 0 kr.? I forhold til de økonomiske vilkår i en kommunal lejekontrakt kan kommuner ikke yde tilskud til FGUinstitutionens driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter (jf. 31 FGU-institutionsloven). Der skal derfor fastsættes en husleje, hvor huslejen i dag er fastsat til 0 kr. Huslejen skal i udgangspunktet fastsættes på markedsvilkår, dvs. at huslejen skal fastsættes på baggrund af en m2-pris, der svarer til den m2-pris, som andre lejere betaler i husleje i området for et lejemål af tilsvarende størrelse og stand med fradrag for de udgifter (svarende til afskrivninger), som FGU-institutionen fortsat vil afholde til forbedringerne af lejemålet inden for den aftalte uopsigelighedsperiode. 10

11 Der skal derfor fastsættes en husleje, hvor huslejen i dag er fastsat til 0 kr. Huslejen skal i udgangspunktet fastsættes på markedsvilkår, dvs. at huslejen skal fastsættes på baggrund af en m2-pris, der svarer til den m2-pris, som andre lejere betaler i husleje i området for et lejemål af tilsvarende størrelse og stand. Hvis produktionsskolen har afholdt udgifter til modernisering og renovering af det kommunale lejemål, som FGU en overtager, skal huslejen fastsættes med fradrag for de udgifter (svarende til afskrivninger), som FGU-institutionen fortsat vil afholde til forbedringerne af lejemålet inden for den aftalte lejeperiode. Alternativt skal huslejen fastsættes ud fra den stand og indretning, som lokalerne havde ved lejemålets indgåelse. Kommunen kan også yde et anlægstilskud til opførelsen eller købet af en bygning, som en FGU kommer til at eje. Kommunen kan desuden sælge bygningen til FGU en. I forbindelse med salget kan kommunen yde et anlægstilskud til ombygninger/særindretninger af bygningerne. Endvidere kan en kommune yde et anlægstilskud til ombygning eller særindretning af et lejemål, uden at dette medfører forøgelse af huslejen, fordi institutionen i denne model selv betaler for ombygningen/særindretningen. Endelig har kommunerne mulighed for at støtte FGU-institutionerne økonomisk ved at give dem skattefritagelse for ejendomsskatter. 6. Fælles løsninger SPM 6A. Hvad er fælles løsninger? De fælles løsninger på FGU-institutionerne består af systemunderstøttelse af økonomistyring (Navision Stat), fakturering (IndFak), lønudbetaling (SLS), kompetenceudvikling (Campus), rekruttering (erekruttering) og rejse-og udlægsafregning (RejsUd). Dertil kommer administrations- og regnskabsservices (Statens Administration) samt understøttelse af IT-driften (Statens It) samt indfasning på statens indkøbsaftaler og SKI. SPM 6B. Hvornår meldes en implementeringsplan om fælles løsninger ud? Ministeriet forventer at kunne sende informationsmateriale ud i slutningen af januar eller primo februar Grundlaget for beslutningen om fælles løsninger er et analysearbejde, der har haft til formål at sikre en velforberedt, effektiv og koordineret indsats for at tilgodese FGU-institutionernes behov, herunder minimere risici i implementeringsarbejdet. SPM 6C. Hvad er sammenhængen mellem fælles løsninger og øvrig it? 11

12 For at understøtte de første bestyrelsers overvejelser om bestykning af den del af institutionens itportefølje, som ikke indeholdes i statens fælles løsninger, gennemføres i øjeblikket en analyse af FGUinstitutionernes behov for studieadministrative it-systemer og pædagogisk it. Det forventes, at analysen munder ud i en rapport til FGU-institutionerne. For det studieadministrative område skal institutionerne anvende løsninger anskaffet på markedsvilkår inden for rammerne af bekendtgørelse om krav til studieadministrative systemer mv. FGU-institutionerne skal endvidere anvende systemer, der kan understøtte kommunikationen mellem skolerne og eleverne, ligesom der forventes behov for etablering af LMS-systemer, som kan understøtte læringsforløb og adgangen til digitalt undervisningsmateriale, lærernes fælles planlægning og forberedelse af undervisning mv. Der skal også tages højde for forpligtelser i forhold til Offentlighedsloven, fx vedr. journaliseringspligt mv. Endelig findes der digitale løsninger vedr. registrering af tilstedeværelse, sms-kommunikation med elever, udstedelse af studiekort mv., som institutionerne kan overveje. 7. Økonomi SPM 7A. Hvordan udmøntes de midler, der er afsat til institutionstilpasning, nødlidende VUC er og udgifter i forbindelse med etablering af FGU? Fastlæggelse af kriterierne for midlerne til institutionstilpasning i forbindelse med FGU-dannelsen vil, som udgangspunkt, først blive konkret udmøntet, når VUC er, produktionsskoler og FGU-institutionerne indsender deres sammenlægnings- og overdragelsesplan 1. april Det er således først ultimo april 2019 vi har et overblik over behovet for tilskud til VUC er, der forventes at blive nødlidende i forbindelse med udspaltningen til FGU. SPM 7B. Hvordan tilrettelægges frikøb af medarbejdere? Medarbejdere kan frikøbes fra deres primære arbejdsgiver til opgaver for FGU-institutionen som fx sekretariatsbetjening af den første bestyrelse. Den primære arbejdsgiver betaler medarbejderens løn mv. igennem frikøbsperioden. Den primære arbejdsgiver vil efter indsendelse af faktura og refusionsopgørelse modtage refusion for den frikøbte del af udgiften fra FGU-institutionen. Der er udsendt en vejledning om frikøb til FGU-institutionerne. Vejledningen er vedlagt en standardskabelon. Vejledning og skabelon fremgår af ministeriets hjemmeside (udsendt 1. november 2018) Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere 12

13 SPM 8A. Hvad er baggrunden for og konsekvenserne for medarbejderne af oprettelsen af FGUuddannelsen? Da FGU pr. 1. august 2018 erstatter pr. 1. august produktionsskoleforløb, almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ord-blindeundervisning for voksne (OBU), kombineret ungdomsuddannelse (KUU) samt erhvervs-grunduddannelsesforløb (EGU) for unge under 25 år, overdrages alle medarbejdere fra produktionsskoler, og en andel fra VUC er og erhvervsskoler med VUC-tilbud, til FGUinstitutionerne pr. 1. august Da FGU desuden erstatter hele eller dele af EGU- og KUU-aktiviteten, kan der blive tale om, at der skal overdrages medarbejdere fra erhvervsskoler til FGU. STUK vurderer dog, at det som udgangspunkt kun vil være få medarbejdere, der skal overdrages til FGU. Der kan også i begrænset omfang blive tale om overdragelse af medarbejdere fra institutioner og kommuner, som har haft driftsoverenskomster med VUC eller opgaver i tilknytning til KUU og EGU. SPM 8B. Hvad betyder oprettelsen af FGU-uddannelsen og de nye FGU-institutioner for mig som medarbejder? Det er arbejdsopgaverne, der afgør, om medarbejderen overføres til FGU. Udgangspunktet for, om medarbejderen skal virksomhedsoverdrages er derfor, om medarbejderen har den primære tilknytning til de opgaver, der indgår i den nye FGU-uddannelse. Alle opgaver i tilknytning til produktionsskoleuddannelsen overgår til FGU, hvorfor alle produktionsskolers medarbejdere i udgangspunktet overdrages til de nye FGU-institutioner. Hvis det ikke er alle opgaver og medarbejdere på institutionen, som skal overgå til FGU-uddannelsen, er det en ledelsesmæssig beslutning at udvælge medarbejdere til virksomhedsoverdragelse på baggrund af medarbejdernes tilknytning til opgaverne. SPM 8C. Hvilke kriterier er afgørende for, om man skal overdrages? Det afgørende udvælgelseskriterium er, om medarbejderen hovedsageligt varetager opgaver, der overgår til den nye FGU-institution. Som tommelfingerregel gælder, at en medarbejder flytter med sine opgaver, når de opgaver, der overdrages, udgør mere end 50 pct. af medarbejdernes op-gaveportefølje/arbejdstid. Hvor opgaveandelen ikke er entydigt definerbar, kan der anvendes andre kriterier; fx om medarbejderen har kompetencer, som er relevante for den nye FGU-institution, medarbejderens motivation for overdragelse, interesse for målgruppen for FGU og interesse for udviklingsarbejde. SPM 8D. Kan medarbejderen sige nej til at blive virksomhedsoverdraget? 13

14 Nej. Man vil være forpligtet til at følge med sine opgaver over til FGU-institutionen, medmindre man fratræder sin stilling inden 1. august SPM 8E. Hvornår får medarbejderen noget at vide? STUK har opfordret de afgivne institutioner til at give besked om, hvem der overdrages senest 1. december Mange har således fået besked. STUK har dog besluttet at give noget mere plads i tidsplanen for udbydere af FVU og ordblindeundervisning, der har indgået en driftsoverenskomst med et VUC samt udbydere af KUU, som ikke er forankret på produktionsskoler og VUC er. Fristen for disse udbydere til at udsende informationsbreve til berørte medarbejdere og liste over de udpegede medarbejdere til FGU er således først 31. januar SPM 8F. Hvilken FGU institution bliver medarbejderen overdraget til? I første omgang får/har medarbejderen besked af nuværende skole/arbejdsplads om, hvilken FGUinstitution man skal overdrages til. Senere vil den nye arbejdsgiver fortælle, hvor det konkrete tjenestested bliver, fx om man i første omgang skal gøre tjeneste på én bestemt skole eller får delt tjeneste på flere skoler under FGU-institutionen. SPM 8G. Vil stillingen ændre sig ved overdragelsen til FGU? Man vil som udgangspunkt beholde sin stilling og sine arbejdsvilkår ved overdragelsen til FGU. Der kan imidlertid opstå et behov for ændringer i stillingen, da den nye arbejdsgiver formentlig vil skulle tilpasse opgaverne og arbejdstilrettelæggelsen til institutionens behov. I disse tilfælde kan institutionen foretage ændringer i samme omfang, som den hidtidige skole/arbejdsplads kunne have gjort. Det er FGU-institutionen, der skal tage stilling til, om ansættelsesvilkår anses for at blive væsentligt ændret. Hvis der bliver tale om væsentlige ændringer af ansættelsesvilkår, er man ikke forpligtet til at acceptere disse, men vil i stedet kunne vælge at anses for afskediget af arbejdsgiver, med de rettigheder der følger heraf. Vurderingen af, om en ændring er væsentlig eller ej, er altid konkret og tager udgangspunkt i forudsætningerne for det enkelte ansættelsesforhold. For tjenestemænd gælder, at de har pligt til at acceptere stillingsændringer, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere er passende. Som tjenestemand har man derfor ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af overgangen til en FGU-institution. SPM 8H: Hvad sker der med løn og pension? 14

15 FGU-institutionen indtræder i de rettigheder og forpligtigelser, som nuværende skole/arbejdsplads som arbejdsgiver er omfattet af. Det betyder bl.a. at løn som udgangspunkt ikke vil ændre sig ved overdragelsen. Man vil endvidere bevare sin anciennitet samt optjent ret til ferie og feriepenge. FGU-institutionen kan dog foretage ændringer i samme omfang som din hidtidige skole/arbejdsplads, og det betyder fx, at ændringer i arbejdsindhold og funktioner kan medføre, at et funktionstillæg bortfalder. SPM 8I. Gælder overenskomsten også efter overdragelsen? De kollektive overenskomster for ledere og lærere på de afgivende institutioner gælder ikke på de nye FGUinstitutioner. Moderniseringsstyrelsen vil derfor sammen med de faglige organisationer forhandle nye aftaler for henholdsvis ledere og lærere. Der vil samtidig blive aftalt en overgangordning for overdragede ledere og lærere. SPM 8J. Kan medarbejdere blive afskediget? Indtil 1. august 2019 vil der som udgangspunkt ikke ske nogen stillingsnedlæggelser. Der kan dog efter 1. august 2019 blive tale om afskedigelse begrundet i økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager som fx nedskæringer, opgavebortfald eller ændrede krav til medarbejdernes kompetencer. SPM 8K. Er processen den samme for medarbejdere ansat på særlige vilkår (fleksjobordning og IGU-forløb)? Processen for overdragelse til FGU vil være den samme for medarbejdere ansat på særlige vilkår. Fleksjobansatte medarbejdere vil fortsat være ansat efter de regler, som de oprindeligt er ansat efter. SPM 8L. Gælder der særlige regler for overdragelse af tillidsrepræsentanter? I udgangspunktet kan tillidsrepræsentanten overdrages som andre ansatte i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Har tillidsrepræsentanten den største tilknytning til de overdragede opgaver, er det således tillidsrepræsentanten, som skal overdrages til de nye FGU-institutioner. Hvis det ikke kan fastlægges, om det er tillidsrepræsentanten, der har den største tilknytning til de overdragede opgaver, eller tillidsrepræsentanten og én eller flere af dennes kollegaer er lige kvalificerede til at varetage de overdragede opgaver, skal tillidsrepræsentanten som udgangspunkt overdrages som den sidste blandt de kvalificerede. Omvendt skal tillidsrepræsentanten overdrages, hvis vedkommende vil være bedre stillet ved at blive overdraget til en ny FGU-institution, fx fordi opgaverne på den afgivende institution helt bortfalder. 15

16 Overdrages tillidsrepræsentanten til en ny FGU-institution med den virkning, at vedkommende efter overdragelsen ikke repræsenterer mindst 5 medarbejdere, skal der forhandles efter reglerne om forflyttelse i TR-aftalen. SPM 8M. Hvem skal vurdere, om overdragelsen af en medarbejder er en væsentlig stillingsændring? Det er som udgangspunkt den modtagende FGU-institution, der skal vurdere, om der foreligger en væsentlig stillingsændring for en overdraget medarbejder. Til brug for denne vurdering kan det være nødvendigt at indhente oplysninger fra den afgivende institution. SPM 8N: Hvis jeg har spørgsmål til virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, hvor kan jeg så få hjælp til at få svar? Der er til de afgivende og modtagende institutioner og kommuner udsendt et omfattende materiale, som er tilgængeligt på ministeriets hjemmeside. For virksomhedsoverdragelse af medarbejdere henvises til informationsskrivelse, skabelon mv. sendt ud den 1. november 2018, som kan findes på STUK forventer endvidere at udsende en vejledning om medarbejderoverdragelse til de modtagende institutioner i begyndelsen af Spørgsmål om virksomhedsoverdragelse kan rettes til fgu@uvm.dk eller til chefkonsulent Marianne Winter Jarl tlf og fuldmægtig Christina Milter Stenholm Larsen tlf Udspaltning af aktiver/passiver, herunder bygninger SPM 9A: Hvordan får jeg hjælp, hvis jeg har spørgsmål til sammenlægnings- og overdragelsesplanen og konkrete regnskabsmæssige spørgsmål om fx værdiansættelse af bygninger? Sammenlægnings- og overdragelsesplanen udarbejdes i fællesskab af afgivende og modtagende institutioner. Der vil af STUK blive udarbejdet skabeloner hertil, som offentliggøres på ministeriets hjemmeside, og som kan sikre, at institutionerne når rundt om alle relevante forhold i den forbindelse. Spørgsmål hertil kan rettes til Økonomisk-Administrativt Center i STUK, herunder spørgsmål om værdiansættelsen af bygninger og andre aktiver. Udgangspunktet for værdiansættelsen er den bogførte værdi, som den fremgår af seneste årsrapport 10. Overgangsordninger 16

17 SPM 10A: Skal FGU-institutionerne udbyde alle tre spor i FGU, og hvor lang tid har vi til at få tilpasset vores skoler til at udbyde de tre FGU spor. De lokale forslag til placering af skolerne i forbindelse med fastlæggelse af dækningsområder og etablering af FGU-institutionerne har taget udgangspunkt i, at de eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl. skulle bruges. En skole kan derfor ligge på flere matrikler. Efter en overgangsperiode på 4 år, skal FGU institutionen og hver skole i FGU-institutionen i udgangspunktet indeholde alle tre spor af FGU. Der skal endvidere være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer på de tre spor. For hver enkelt elev skal det klare udgangspunkt være, at al undervisning modtages på én matrikel. En skole skal således efter en overgangsperiode på fire år kunne opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø, hvor eleverne kan deltage i fællesaktiviteter m.v. sammen. Af hensyn til både skolemiljøet og en samling af de tre spor på hver skole skal der, ligeledes efter overgangsperioden være en passende afstand mellem matriklerne, således at det bliver muligt for eleverne fra de forskellige matrikler at deltage i fx fællesaktiviteter sammen, og at en elev ikke får meget længere til skole ved evt. sporskifte. Der er ikke indlagt et afstandskriterium mellem skolerne, der er organiseret i en given institution. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde, herunder for yderområder, godkende at en institution og dens skoler ikke lever op til ovenstående krav, hvis det godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne kan skifte spor mv. SPM 10B: Hvad sker der med erhvervsgrunduddannelsen (EGU), når FGU begynder? Erhvervsgrunduddannelsen ændres fra en individuelt tilrettelagt uddannelse til en institutionsforankret uddannelse. Indholdsmæssigt knyttes uddannelsen op på de faglige mål, der er i et fagligt tema, men det vil fortsat være en praktikbaseret uddannelse med et ansættelsesforhold i en virksomhed. Det vil som udgangspunkt være den kommunale ungeindsats, der får ansvaret for at finde praktikpladsen til eleverne. De elever, som er startet på den eksisterende erhvervsgrunduddannelse før 1. august 2019, kan afslutte uddannelsen efter de hidtil gældende regler og med samme vilkår for fx skoleydelse. SPM 10 B: Kan produktionsskoleelever færdiggøre deres forløb under eksisterende lovgivning og ordninger, og hvilke vilkår kan de færdiggøre deres forløb? De elever, som før den 1. august 2019 er påbegyndt uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, afslutter uddannelsen eller aktiviteten efter de hidtil gældende regler. Elever afslutter uddannelsen eller aktiviteten på en institution for forberedende grunduddannelse, såfremt og i det omfang uddannelsen eller aktiviteten foregår ved en institution, som helt eller delvis overdrages eller sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse. 17

18 SPM 10 C. Har KUU elever mulighed for at fortsætte på det sted de startede? Skal de tilbydes muligheden for at skifte til FGU, og skal disse KUU-elever i givet fald informeres om, at FGU også er en mulighed? Det fremgår ikke af overgangsbestemmelserne til FGU-loven, at en KUU-elev skal tilbydes muligheden for at skifte til FGU. Det fremgår imidlertid af 30, stk. 15, i loven om ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v., jf. lov nr. 745 af 8. juni 2018, at KUU-elever fra og med den 1. januar 2019 har ret til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse i henhold til 2 k i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, uanset om eleven eller kursisten er fyldt 25 år på tidspunktet for målgruppevurderingen. Hvordan overgangsbestemmelserne for KUU eleverne konkret og praktisk udmøntet forventes at blive aftalt mellem KUU-tovholdernetværk og FGU-institutionerne, således at elevernes tarv i overgangsperioden tilgodeses mest muligt ud fra lokale hensyn og behov. SPM 10 D: Kan FGU-institutionen overtage egu-vejledningen mv. med igangværende egu-forløb? Hvis kommunalbestyrelsen ikke har benyttet sin mulighed for at lade en produktionsskole tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse på vegne af kommunen, jf. egu-lovens 1, stk. 5, så ligger opgaven fortsat i kommunen efter 1. august 2019 for egu-forløb etableret før denne dato. Der er i overgangsbestemmelserne ikke taget stilling til, om en kommune efter 1. august 2019 kan delegere en igangværende egu-vejledningsopgave til en FGU-institution. Da der skal være klar lovhjemmel til at uddelegere en kommunal myndighedsopgave, er vurderingen umiddelbart, at det ikke vil være muligt. 11. Elevernes forsørgelsesgrundlag SPM 11A. Hvordan er elevernes skoleydelse fastsat? Skoleydelsen på FGU er fastsat med udgangspunkt i den nuværende produktionsskoleydelse svarende til niveauerne for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate. Dertil kommer et forsørgertillæg fastsat med udgangspunkt i det nominelle niveau for forsørgertillæg i SU-systemet. Skoleydelsen fremgår af Finanslovens og udgør på Forslag til Finanslov for 2019: Kr. pr. uge Under 18 år år og derover, hjemmeboende år og derover, udeboende Forsørgertillæg, enlige Forsørgertillæg, ikke-enlige

19 De unge kan trækkes i ydelse ved manglende fremmøde svarende til produktionsskolernes praksis i dag. Eleverne vil have mulighed for lovligt fravær eksempelvis i forbindelse med sygdom. SPM 11B. Har FGU-elever ret til befordringsgodtgørelse? FGU-elever vil kunne få befordringsrabat efter tilsvarende regler, som gælder for elever i de forberedende uddannelser og ungdomsuddannelserne i dag, jf. lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv. 19